ØGER ET ANHÆNGERTRÆK RISIKOEN FOR PISKESMÆLD I BAGENDEKOLLISIONER? ANNE VINGAARD OLESEN TRAFIKFORSKNINGSGRUPPEN VED AALBORG UNIVERSITET
NEJ Ingen øget risiko for piskesmæld med anhængertræk i vores data fra 2003-2012
Samarbejde med Harry Lahrmann
Hvad formoder vi? I moderne biler er kofanger og bagagerum kollisionszoner Montering af anhængertræk påvirker denne kollisionsmekanisme negativt Anhængertrækket øger i bagendekollision risikoen for at få piskesmæld Hvad ved vi? Svensk studie viser øget risiko på 22 % 28 crash test recordings viser større acceleration + hastighedsændring Andet svensk studie: marginalt øget risiko blandt kvinder
Vejdirektoratets uheldsdatabase Bagendekollisioner uheldssituationer 140, 311 og 321 Både personskader og materielskader (via VD) Cpr-numre i forreste bil Nummerplade forreste bil
Motorkøretøjsregistret nummerplade og information om anhængertræk
Piskesmæld fra Landspatientregistret diagnose DS13.4 via cpr-numre fra forreste bil 9212 førere og passagerer i forreste biler 1508 får piskesmæld Inden for 1 år efter ulykken
1 Piskesmældsrater med og uden anhængertræk inden for 1 år efter ulykke 198 pr 1000 år Fører/passager MED anhængertræk Fører/passager UDEN anhængertræk 2 Piskesmældsrate ratio = 0.93 (95 % CI: 0.84-1.03) p=0.15 217 pr 1000 år
Piskesmældsrater med og uden anhængertræk inden for 1 år efter ulykke Korrigeret piskesmældsrate ratio = 0.93 (95 % CI: 0.84-1.04) p=0.19 Piskesmældsraten for personer i bil med anhængertræk er 7 % lavere end for personer i bil uden anhængertræk, men forskellen er statistisk insignifikant (p=0.19). Vi forventede en forøget risiko i biler med anhængertræk, hvorfor vores data tilbageviser formodninger af, at der skulle være en negativ effekt af et anhængertræk. Kontrol for køn, alder, fører/passager, socioøkonomisk klassifikation, bruttoindkomst Statistisk model og analyseform: Survival Analysis og Cox proportional hazards regression
Piskesmældsrater for personer efter bagendekollision og baggrundsbefolkningen med samme køn og alder Rate ratio = 0.93 (95 % CI: 0.84-1.04) p=0.19 197 pr 1000 år Dvs. 7 % reduktion i risiko med anhængertræk ikke engang tendens til ri Matchet for køn og alder Kontrolleret for: Fører/passager i bagendekollision Baggrundsbefolkning samme køn og alder 1.7 pr 1000 år Piskesmældsrate ratio = 119 (95 % CI: 106-133) p<0.0001 PP= 16 % 0.16%
Styrker Stort antal bagendekollisioner og eksponerede førere/passagerer og dermed god statistisk styrke Informationer i forskellige databaser kan samkøres via cpr-numre og nummerplader, hvilket er unikt for Skandinavien Mange supplerende informationer vedr. ulykkesforhold, behandling af skader samt socioøkonomiske forhold fra Danmarks Statistiks databaser (via cprnummer)
Svagheder Kun politi-registrerede bagendekollisioner: ville flere mindre bagendekollisioner i virkeligheden ikke sløre en eventuel sand effekt En del kollisioner ekskluderes pga. manglende cpr-numre: ikke sandsynligt at udlændinge skulle reagere anderledes ved piskesmæld end danskere. Derimod får færre udlændinge registreret piskesmæld, hvorfor de bør ekskluderes risikoen for diagnosticeret piskesmæld mindre i udlandet. Kollisioner med ukendt nummerplade f.eks. udenlandske biler: der korrigeres for om information om anhængertræk mangler i en separat kategori Er der noget med samplingsmetoden? Bilens alder eller anden korrektion, der mangler?
Krølle på historien Medicinsk litteratur: piskesmældsofre er personer med ondt i tilværelsen Bruger piskesmældet til at forklare/kompensere Evidens: piskesmældsofre mere syge før piskesmæld
Svag tendens til lavere socioøkonomisk status hos cases Mange flere kvinder Flere yngre 18-49 år Færre fra den rigeste femtedel Færre børn og unge Marginalt færre selvstændige, topledere og højt uddannede
SPØRGSMÅL OG KOMMENTARER AVO@CIVIL.AAU.DK