AARHUS UNIVERSITY. NLES3 og NLES4 modellerne. Christen Duus Børgesen. Seniorforsker Institut for Agroøkologi, AU

Relaterede dokumenter
NLES5 modellen Version 0.95 (ikke den endelige)

AARHUS UNIVERSITY. N-udvaskning fra landbrugsarealer beskrevet med NLES4 model. Christen Duus Børgesen Seniorforsker Institut for Agroøkologi, AU

Går jorden under? Sådan beregnes kvælstofudvaskningen

N-min-prøver til bestemmelse af udvaskningspotentialet

Kvælstofforsyningen på økologiske planteavlsbedrifter

Emissionsbaseret areal- og N regulering baseret på N-min målinger på markerne.

Genberegning af modellen N-LES

Miljø- og Fødevareudvalget L 68 endeligt svar på spørgsmål 62 Offentligt

Notatet har været til kommentering hos DCE, der ikke har specifikke kommentarer til notatet.

Kvælstofudvaskning og gødningsvirkning af afgasset biomasse

Effekter af afgrødeændringer og retention på oplandsniveau

Udvaskning ved stigende kvælstoftilførsel i Landsforsøg. Kristoffer Piil, SEGES

Estimering af marginaludvaskning af kvælstof med Daisy

Roerne en fantastisk miljøafgrøde? Kristoffer Piil, SEGES

Effekter af bioforgasning på kvælstofudnyttelse og udvaskning

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

Hvad betyder kvælstofoverskuddet?

Københavns Universitet. Gridbaseret Udvaskningsmodel for Udvalgte Sædskifter (GUUS) Ørum, Jens Erik; Thomsen, Ingrid Kaag. Publication date: 2018

Hvad betyder jordtypen og dyrkningshistorien for kvælstofbehovet?

Grøn Viden. Kvælstofgødskning af kløvergræsmarker. Karen Søegaard. Markbrug nr. 304 December 2004

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

Daisy: et procesbaseret modelsystem

Efterafgrøder som virkemiddel i FarmN.

Indhold. Beregning af N udvaskning i Farm N med ændret tidshorisont

Udbytte af kvælstofforsøgene i VirkN-projektet

Koncentration (mg nitrat-n pr. l) Udvaskning (kg nitrat-n pr. ha) Afgrøde Vinterdække Tørt Middel Vådt Tørt Middel Vådt

Udvaskning fra kvægbrug med og uden undtagelse fra Nitratdirektivet

Kvælstofreducerende tiltags effekt på kvælstofprognosen

Kan kvælstofudvaskning fra majsdyrkning reduceres?

STYRET DRÆNING OG UDLEDNINGEN AF NÆRINGSSTOFFER TIL VANDMILJØET

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

Går jorden under? Kvælstofforsyningen på økologiske plantebedrifter

Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt

Går jorden under? Kvælstofudvaskning Måling og modeller hvordan hænger det sammen?

A3: Driftsmæssige reguleringer

ANALYSE AF FORUDSÆTNINGER FOR LANDBRUGSPAKKEN

Koordinator for DJF s myndighedsrådgivning

Vårbyg giver gode udbytter i økologiske forsøg

D:\Ibdata\tekst\Oekologi\Okofonden\Forbedret_udnyttelse_af_landsforsog\Data\Respons_ae_per kg N_Oekol_1999_2009_isk.docx

BEREGNINGSMETODE FOR KVÆLSTOFUDVASKNING

dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk

INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

KVÆLSTOFUDVASKNING OG GØDNINGSVIRKNING VED ANVENDELSE AF AFGASSET BIOMASSE

INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Reduktion af N-udvaskning ved omlægning fra konventionelt til økologisk jordbrug

C12 Klimavenlig planteproduktion

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

FINDES DER EN NEDRE GRÆNSEVÆRDI FOR KULSTOF I JORD?

Sådan styres kvælstofressourcen

Konsekvenser af Natur- og landbrugskommissionens

Typetal for nitratudvaskning

Vurdering af udviklingen i kvælstofudvaskning fra rodzonen opgjort for landovervågningsoplandene i Landovervågning 2011

FarmN. Finn P. Vinther & Ib S. Kristensen Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø, Forskningscenter Foulum. Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet

Plantedirektoratet INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

AARHUS UNIVERSITET. Til Landbrugsstyrelsen. Levering på bestillingen Effektberegning af tiltagene i pilotprojekt om præcisionslandbrug

Kristoffer Piil Temamøde om nitratudvaskning, Aalborg d. 18/3-15 DRÆNMÅLINGER HVAD FORTÆLLER DRÆNMÅLINGER, OG HVAD KAN DE BRUGES TIL?

REDUKTION AF NITRATUDVASKNINGEN VED OPTIMERING AF JORDENS DENITRIFIKATIONS-KAPACITET

Som svar på bestillingen fremsendes hermed vedlagte notat Opdaterede omregningsfaktorer

Kvælstofomsætning i mark og markkant

Principper om nitratudvaskning. Hans Spelling Østergaard Landscentret, Planteproduktion

Vedrørende notat om udvaskningseffekt af afgasset gylle

Svar på spørgsmål til Baselinerapport fra MFVM den 2. december 2015

Sædskiftets indre dynamik i økologiske planteavl

Forskellige typer af grøngødning og efterafgrøder. og optimering af eftervirkningen

Måling af nitratkoncentrationer under elefantgræs og korn Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet

Optimering og værdi af efterafgrøder i et sædskifte med græsfrø

Tilførsel af kvælstof Da kvælstof optages som ioner, nitrat og ammonium, er afgrøden "ligeglad" med, hvor

Vedr. bestillingen: Fagligt grundlag til fastsættelse af udnyttelsesprocenter for organiske handelsgødninger.

Vurdering af datagrundlag for virkemidlet tidlig såning af vinterhvede som mulig alternativ til efterafgrøder

Redegørelse i forbindelse med notatet. Analyse af forudsætninger for Landbrugspakken. fra Danmark Naturfredningsforening

University of Copenhagen. Notat om miljøbetinget tilskud Tvedegaard, Niels. Publication date: Document Version Også kaldet Forlagets PDF

Miljømæssige konsekvenser af fødevare- og landbrugspakken

FarmN BEREGNINGSMETODE FOR KVÆLSTOFUDVASKNING OUTPUT INPUT BEDRIFTSBALANCE MARKOVERSKUD. NH 3 -fordampning Denitrifikation Jordpuljeændring Udvaskning

Som besvarelse på bestillingen fremsendes hermed vedlagte kommentarer.

Vurdering af nitratkoncentrationer i jord og drænvand for station 102, Højvads

Danske forskere tester sædskifter

Udfyldelse af skema 2 (Pilotprojekt om præcisionslandbrug) Kort opsummering. For hver mark udregnes markens kvælstofbehov

Landbrugets udfordringer med miljø reguleringerne. Jørgen Evald Jensen chefkonsulent Agri Nord

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

Udvaskning af kvælstof og fosfor efter tilførsel af separeret gylle til vinterhvede

Mobil grøngødning til grønsager og bær

Alternative metoder til reduktion af kvælstofudvaskningen. v/ chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug

Efterafgrøder strategier

Effekt af randzoner AARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 24. november 2015

Sædskiftets indre dynamik i økologisk planteavl

Responsum vedr. Aarhus Universitets forsvar for beregningerne bag Landbrugspakken

254 GØDSKNING Kvælstofudvaskning efter tilførsel af stigende mængder kvælstof

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen

Går jorden under? Er det muligt at opbygge en frugtbar jord i økologisk planteavl?

Afgrødernes næringsstofforsyning

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Besvarelse af spørgsmål vedrørende havrerødsot


Gødskning efter N-min-metoden

Bælgsæds kvælstofeftervirkninger. Erik Steen Jensen Institut for Biosystemer og Teknik Sveriges Lantbruksuniversitet (SLU), Alnarp

Maksimalt (økonomisk) udbytte på hver kvadratmeter også på de store bedrifter. Jens Elbæk, LandboNord

AARHUS UNIVERSITET. Til NaturErhvervstyrelsen

University of Copenhagen. Økonomiske konsekvenser af udmøntning af kvælstofprognosen Jacobsen, Brian H.; Ørum, Jens Erik. Publication date: 2012

Session 51: Dyrkningsfaktorers effekt på jordens kulstofindhold. Onsdag 16. januar

I EN VERDEN MED MERE KVÆLSTOF NU ER DER GÅET HUL PÅ SÆKKEN HVAD SKAL JEG GØRE?

Produktion og næringsstofudnyttelse i kløvergræsmarker

Transkript:

NLES3 og NLES4 modellerne Christen Duus Børgesen. Seniorforsker Institut for Agroøkologi, AU

Indhold Modelstruktur NLES4 og NLES3 Udvaskning beregnet med NLES4 og NLES3 Marginaludvaskningen

Empirisk N udvaskningsmodel En model der baseres på målte forsøgsdata i beregningen af udvaskningen fra rodzonen NLES modellerne er udviklet ud fra en statistisk sammenhæng mellem forklarende variable også udvaskning. Forklarende variable er: jordtype, N gødskning (kort og langtids N tilførsel), årlige vejrforhold specielt afstrømningen i efteråret og vinteren, afgrøder, dyrkningshistorien.

NLES modellens historie Version År Antal obs. Antal Parametre N-LES 1 2000 598 30 N-LES 2 2002 596 28 N-LES 3 2003 1299 23 N-LES 4 2008 1467 32

Funktionen anvendt i NLES4 og NLES3 Y Udvaskning U : Intercept korrigeret for den tidslige udvikling i udvaskningen V: N gødningseffekter både på kort og langtid sigte K: eksponent Mc: Effekten af multiplikative effekter : afstrømning, jordtypen (lerindholdet)

γ-udvaskning AARHUS Funktionen anvendt i NLES4 og NLES3 120 Y Udvaskning 100 U : Intercept korrigeret for den tidslige NLES4_MC udvikling høj i udvaskningen 80 afstrømning V: 60 N gødningseffekter både på kort sandjord og langtid sigte 40 NLES4_MC lav K: eksponent 20 afstrømning lerjord Mc: Effekten af multiplikative effekter : afstrømning 0, jordtypen (lerindholdet) 0 50 100 150 V- parameter : Kvælstof effekter direkte og inddirekte

N effekter der indgår i V-parameteren NLES3 NLES4 Gødnings N niveau (total N) 1-5 år før udvaskningsåret Mineralsk N gødning i udvaskningsåret N afsat fra græssende dyr N tilført i efteråret (afhængig af jordtype) N fjernet med afgrøden. Hoved afgrøde (6 typer) Forfrugt (4 typer) Gødnings N niveau (total N) 1-5 år før udvaskningsåret Mineralsk N gødning i udvaskningsåret N afsat fra græssende dyr N tilført i efteråret (afhængig af jordtype) Hoved afgrøde (5 typer) Forfrugt (3 typer) Vinterforfrugtafgrøde (4 typer) Vinterafgrøde (4 typer) Jordens N indhold Jordens C/N forhold

31.Mart AARHUS Afgrøde effekter i NLES3, NLES4, 24 grupper Foregående år Forfrugt 1.April Udvaskningsåret Hoved afgrøde Forfrugt Vinterforfrugt Hoved afgrøde Vinterafgrøde orår Sommer efterår vinter forår sommer efterår vinter

Kortids og langtidseffekt af N gødninger i NLES4 modellen β 1 Gødnings N niveau 1-5 år Effekt af både organisk N (flerårig frigivelse ved mineralisering), mineralsk N gødning og N fiksering β 2 Korttidseffekt (Første år): Effekt af mineralsk N gødning og N fiksering. β 1 og β 2 kalibreret på forskellige gødningsmængder fra forsøgene => forholdet kan ikke sige noget om langsigtet effekt af handelsgødning på udvaskningen. Korrelation mellem N-input i udvaskningsåret og i den foregående 5 årige periode i datasættene, ved sædskiftet (kvæg (Højt N niveau), Plantesædskifte (lavere N niveau)) Størst sikkerhed på den samlede effekt af N gødskning, dvs. både effekten af enårige og langsigtede N gødninger

Udvaskning 120 100 80 60 40 20 0 AARHUS Udvaskning ved stigende N tilførsler NLES4 og NLES3 Våbyg - barjord NLES4 33% NLES4 20% 0 50 100 150 200 Handelsgødning kg N/ha Vårbyg,JB1 høj afstrømning_nles4 Vårbyg,JB1 høj afstrømning_nles3

Udvaskning kg N/ha 35 30 25 AARHUS Udvaskning fra græs ved sigende N tilførsler, Højt og lavt N gødning niveau for græsmark 3.5% Græs jb6 Lav afstrømning, Førsteårs effekt, Højt Nniveau 20 15 10 5 0 3% 0 100 200 300 400 500 Handelsgødning kg N/ha Græs jb6 Lav afstrømning, Førsteårs effekt Lavt N_niveau

Udvaskning kg N/ha AARHUS 50 45 40 35 30 25 20 15 10 5 0 Udvaskningen fra Vinterhvede Førsteårs effekt og langsigtet N effekter N gødningsniveau 160 Kg N/ha (1-5 år forud) Tilført i udvaskningsåret 80 kg N/ha 0 50 100 150 200 250 300 Handelsgødning kg N/ha Vinterhvede JB6, Lav afstrømning N gødningsniveau 160 Kg N/ha (1-5 år forud) Tilført i udvaskningsåret 160 kg N/ha Vinterhvede JB6 Første års N effekt, Lav afstrømning

Marginal N respons på +/- 40 Kg N/ha Landovervågningsoplande NLES3 og NLES4 0.4 0.3 NLES3 N-respons 0.2 NLES4 0.1 0.0 1990 1995 2000 2005 2010 2015 År NLES3, -40 NLES4, -40 NLES3, +40 NLES4, +40 Figur 1. Marginaludvaskning beregnet med NLES3 og NLES3 for det dyrkede areal i Landovervågningsoplandene for perioden 1990-2006 (NLES3) og 1990-2014 (NLES4).

NLES4, NLES3 og marginal udvaskning NLES4 har samme grundstruktur som NLES3, dog har NLES4 flere forklarende variable (flere afgrøde klasser) og er baseret på et mere repræsentativt datasæt. Generelt lavere marginal udvaskning for NLES4 end NLES3. NLES4 tillægger større effekt af sædskiftet /afgrødefølgen og mindre betydning på N gødskningen på udvaskningen. Man kan ikke dele NLES4 modellens N-parametre op i en førsteårs N-effekt og en langvarig N- effekt af handelsgødning på udvaskningen. NLES4 modellen er kalibreret til at give en samlet effekt af kortsigtet og langsigtet N gødninger på udvaskningen. Modellen giver en gennemsnitlige udvaskning.