81.494 tegn = 33.9 normalsider

Dette Projekt er et resultat af en delt gruppe på Roskilde universitet, derfor er følgende skrevet i samarbejde, eller efter diskussioner med: Cecilie Borgund Hansen, Niels Van Deurs, Charlotte Nielsen og Kathrine Larsen. Der kan derfor forekomme sætninger og hele sider, der er identiske, eller minder om hinanden, da alt hvad der er produceret af materiale inden splittelsen, skal være tilgængelig for begge parter. Vedlagt som bilag er en e-mail fra studievejledningen, der redegør for dette. De afsnit der er skrevet i fællesskab er afsnit 1.1; 1.2; 2.1; 3.1; 3.1.2; 3.1.3; 3.1.4; 3.1.5; 3.2; 3.2.1; 3.2.2; 3.2.3; 3.2.4 og 3.2.5; 5,2 81.494 tegn = 33.9 normalsider 1

Indholdsfortegnelse 1. Indledende afsnit... 4 1.1 Motivation... 4 1.2 Problemfelt... 5 1.3 Problemformulering... 5 1.4 Metode... 6 1.4.1 Redegørende... 6 1.4.2 Teori... 6 1.4.4 Analyse... 7 1.4.5 Diskussion... 7 2. Redegørende afsnit... 7 2.1 Resumé af mænd der hader kvinder... 7 3. Teori afsnit... 9 3.1 Karakterologi... 9 3.1.1 Træk og Ambivalens... 11 3.1.2 Stilisering og differentiering fra det hele menneske.... 11 3.1.3 De tre dimensioner... 12 3.1.4 Aktanter og aktører... 13 3.1.5 Direkte definition og indirekte præsentation... 13 3.2 Den skandinaviske krimi... 15 3.2.1 Sociale forhold... 15 3.2.2 Genre... 16 3.2.3 Miljøet... 16 3.2.4 Sammenfatning... 17 2

4. Analyse... 18 4.1 Træk og ambivalens... 18 4.1.1 Sammenfatning... 20 4.2 Aktant analyse... 20 4.2.2 Sammenfatning... 21 4.3 Karakterens indre struktur... 21 4.3.1 Den psykiske dimension... 22 4.3.2 Den socio-kulturelle dimension... 23 4.3.3 Den metatekstlige dimension... 24 4.3.4 Sammenfatning... 26 4.4 Direkte definition og indirekte præsentation... 27 4.4.1 Direkte definition... 27 4.4.2 Indirekte præsentation... 32 4.5 Delkonklusion... 37 5. Diskussion... 38 5.1 Sociale forhold... 38 5.2 Genre... 40 5.3 miljøet.... 41 5.4 Delkonklusion... 42 6. Konklusion... 43 7. Litteraturliste... 45 8. Bilag 1... 46 3

1. Indledende afsnit 1.1 Motivation Karakterologien har længe været en del af den litterære videnskab, men har igennem længere tid ikke været i teoretikernes søgelys. Den er dog vendt tilbage med en mere videnskabelig, formel og teoretisk tilgang, til studiet af karakteren 1. Dette projekt udspringer fra en interesse, om at undersøge begrebet den litterære karakter. De fleste personer, der begiver sig rundt i den litterære verden, kender til det tilhørsforhold, man hurtigt kan skabe til karakterer der optræder i litterære sammenhæng. Det kan være en karakter, man har stødt på, på et bestemt tidspunkt i sit liv, og som har formået at sætte ord på det, man selv føler og oplever, eller det kan være en karakter, som er så forskellig fra en selv, at man uundgåeligt bliver draget af denne, årsagerne kan være mange. Fælles for dem alle er dog, at de er og bliver fiktive litterære karakterer, der kun kan eksistere i deres respektive verdener, men som vi på sin vis kan opfatte som levende. Med dette for øje ønsker vi at putte karakterstudiet i fokus i projektet. Dette gøres på baggrund af en lyst til at undersøge, hvordan en tekst konstruerer sine karakterer på en sådan måde, at vi næsten kan tænke dem frem fra siderne og ud i vores verden. Som vores undersøgelsesobjekt har vi valgt karakteren Lisbeth Salander fra Stieg Larssons krimiroman fra 2005, Mænd der hader kvinder. Motivationen bag valget af Lisbeth Salander som omdrejningspunkt for projektet, skyldes et bevidst ønske om at arbejde med en roman, man vil kunne betegne som populærkultur frem for finkultur. Lisbet Salander er ikke hovedpersonen i romanen, men hun er alligevel den karakter, som de fleste læsere forbinder med den. Så meget endda at romanen, ved udgivelsen til det amerikanske marked, ændrede navn til The Girl with the Dragon Tattoo. Det er vores formodning, at romanen gør brug af nogle bestemte værktøjer, der gør Lisbeth Salander til den ekstremt populære karakter der tilsyneladende har provokeret, fascineret og inspireret et hav af mennesker siden 1 Hansen: 2002: 25 4

Mænd der hader kvinder udkom. Det er en undring og nysgerrighed omkring netop disse litterære virkemidler, som motiverer os til en dybdegående undersøgelse af netop Lisbeth Salander som karakter. 1.2 Problemfelt Vi ønsker i projektet, gennem karakterologiens øjne, at undersøge hvordan kæmpesuccesen Lisbeth Salander fra Stieg Larssons Mænd der hader kvinder er skabt og hvilket budskab hun er med til at sende til læseren. Mænd der hader kvinder, der er første bind i Millenium-triologien, blev som tidligere nævnt en kæmpe succes, ikke mindst karakteren Lisbeth Salander. Man kan spørge sig selv, hvad det er ved den asociale, aparte hacker, der appellerer så bredt. Denne overvejelse har ført til følgende spørgsmål: Hvad er Lisbeth Salander for en karakter, og hvordan bliver hun fremstillet og konstrueret i bogen Mænd der hader kvinder? Hvilke personlighedstræk besidder Lisbeth Salander, som kan have indvirkning på læserens dannelse af antipati og sympati for hende? Disse spørgsmål kan samtidig ses i forhold til det lidt specielle kvindeideal eller antiideal, Lisbeth Salander portrætterer. Ud fra disse umiddelbare spørgsmål mener vi derfor, at det er interessant at undersøge, hvordan karakteren Lisbeth Salander optræder i romanen. I forhold til teksteksemplet Mænd der hader kvinder ønsker vi derfor i vores projekt at lave en analyse af karakteren Lisbeth Salander, der som udgangspunkt vil ske ud fra et klassisk tekstanalytisk arbejde. Projektet udformer sig på den måde inden for karakterologiens rammer, som vi klargør yderligere, med afsæt i Per Krogh Hansens Karakterens rolle. 1.3 Problemformulering Hvilken funktion har karakteren Lisbeth Salander i bogen mænd der hader kvinder, og på hvilken måde kommer dette til udtryk igennem krimigenren? 5

1.4 Metode I det følgende afsnit vil jeg redegøre for hvordan teorien benyttes, de centrale begreber i opgaven, samt på hvilken måde vi indordner og analyserer romanen. Til sidst beskriver vi diskussionens omdrejningspunkt og den fremgangsmåde, der ligger bag. 1.4.1 Redegørende For at få et overblik over romanen samt forstå udgangspunktet for analysen redegøres der i afsnit 2.1 kort for romanens overordnede handlingsforløb. Her bliver karaktererne og hovedforløbet præsenteret, så alle har muligheden for at kunne følge med i opgavens analytiske dele, uden nødvendigvis at have et kendskab til Stieg Larssons roman Mænd der hader kvinder. 1.4.2 Teori For at kunne komme ind og forstå karakteren Lisbeth Salander, fremlæggers der i afsnit 3.1 diverse karakterologiske teorier. Det teoretiske udgangspunkt er produceret ved at sammenfatte teorier af Per Krogh Hansen, Schlomith Rimmon- Kenan og Anne-Mette Hejlsteds. At sammenfatte disse teorier til en samlet karakterologi, er valgt på baggrund af, at der ikke har været en samlet teori, hvor alle de punkter, der er relevante for forståelsen af Lisbeth Salander som karakter, var at finde. Jeg tager som udgangspunkt fat i Hansens teori om stilisering og differentiering fra det hele menneske, for at forstår karakterologiens teori om mimesis. Hans teori omkring karakterens inde psykiske struktur samt hans fortolkning af Greimas aktant model. Her ud over forholder jeg mig til Rimmon- Kenans teorier om træk og ambivalens. Til sidst redegøres der for Hejlsteds teori omhandlende karakterens direkte definitioner og indirekte præsentationer. Ud over karakterologien redegøres der også i afsnit 3.2 for en teori omhandlende den skandinaviske krimi af Gundhild Agger og Anne Marit Waade. Her redegøres der for forskellige genremæssige aspekter, der er med til at kendetegne krimien. 6

1.4.4 Analyse Udgangspunktet for analysen i afsnit 4. er en socialhistorisk tekstanalytisk metode, hvor man ser på teksten som et udtryk for de historiske, sociale og ideologiske forhold som den er en del af 2. Denne metodiske tilgang er med til at give os et billede af tekstens sociale forhold som helhed. Vi ser på Lisbeth Salanders sociale og personlige tilhørsforhold, samt sætter hende ind i en analyse, hvor fokusset ligger på karakterens budskabsmæssige betydning. 1.4.5 Diskussion I afsnit 5. vil jeg benytte nogle af Agger og Waades teori som hypoteser og diskuterer dem i forhold til de konklusioner vi har fundet frem til i analysen af karakteren Lisbeth Salander. Her vil jeg se på, hvordan Lisbeth Salanders rolle passer sammen med teorien om den skandinaviske krimis kendetegn, samt hvordan hun er med til at fremme romanens budskab igennem genren. 2. Redegørende afsnit 2.1 Resumé af mænd der hader kvinder Bogen mænd der hader kvinder handler om den midaldrende erhvervsjournalist Michael Blomkvist. Romanen starter med at man hører, at Mikael Blomkvist i en retssag bliver dømt for bagvaskelse af erhvervsmanden Hans-Erik Wennerström. På baggrund af denne dom vælger Blomkvist at forlade sig job på månedsmagasinet Millenium, hvor han er ansvarshavende redaktør. Sagen om Wenneström bliver stor i medierne, da Mikael Blomkvist er kendt for at være en meget grundig journalist, der dobbelt tjekker al sit materiale. Denne medieopmærksomhed er med til at ændre Mikaels nedtur til fremgang, for denne er grunden til, at Mikael bliver kontaktet af den anerkendte forretningsmand Henrik 2 Lützen: 2003: 146 7

Vanger, der ønsker at få Mikael til at skrive Vanger familiens slægtshistorie. Samtidig har han en bagtanke om, at Mikael skal forsøge at finde ud af hvad der skete med Henrik Vangers barnebarn Harriet, der forsvandt sporløst fra hans ø for 37 år siden. Til at starte med kan Mikael ikke se, hvorfor han skulle være interesseret i denne opgave, da han ikke mener, at han har brug for de penge, Henrik Vanger vil betale ham, skønt det er et umanerligt højt beløb. Men da Vanger lover at give ham Wennerströms hoved på et sølvfad, hvis gåden bliver løst, vælger han at takke ja til jobbet og rejser til den lille ø Hedeby for at være tæt på Henrik Vanger, imens han skriver dennes slægtshistorie. Sideløbende med historien om Michael Blomkvist og hans forsøg på at finde ud af hvad der skete med Harriet Vanger møder vi den unge pige Lisbeth Salander. Salander bliver beskrevet som en pige med et meget karakteristisk udseende, og en lige så karakteristisk retfærdigheds sans. Lisbeth Salander er umyndiggjort af staten, og kommer igennem sin umyndiggørelse til at arbejde som rengøringsassistent hos sikkerhedsfirmaet Milton Security. Chefen Armanskij fra Milton finder dog hurtigt ud af at Lisbeth Salander er i stand til meget mere end at vaske op og hente kaffe, og hun bliver hurtigt firmaets dygtigste og mest brugte researcher pga. hendes kompetencer som hacker. Der er ikke det, hun ikke kan finde ud af om andre mennesker. Michael Blomkvists job for Henrik Vanger går langsomt fremad, men han finder dog nye spor, det er dog først, da Michael hyrer den unge Lisbeth Salander som research medarbejder, at der for alvor sker fremskridt i sagen. Lisbeth Salander skal til at starte med undersøge en enkelt opgave for Mikael Blomkvist, men hun nægter dog bagefter at lade sagen ligge. Mikael og Lisbeth finder senere ud af, at det er Harriet selv, der har valgt at forlade Hedeby. Hun fik dengang hjælp af sin kusine Anita Vanger til at komme væk fra sin voldelige storebror Martin Vanger, der misbrugte 8

hende seksuelt. De finder her ud over ud af, at Martin Vanger er en sadistisk kvindemorder, der blev oplært til at dræbe kvinder af sin og Harriets far Godtfried Vanger inden dennes død. Martin Vanger har efterfølgende dræbt og tortureret kvinder i kælderen under sit hus, helt indtil Mikael og Lisbeth finder ud af hvad der foregår. Martin Vanger forsøger at dræbe Mikael Blomkvist da det går op for ham at denne kender til hans hemmelighed, men han bliver stoppet af Lisbeth Salander. Han vælger efter sit nederlag at køre sin bil frontalt ind i en lastbil og mister på denne måde livet. Mikael rejser herefter til Australien, hvor han har fundet ud af, at Harriet opholder sig for at få hende med hjem og få hende genforenet med Henrik Vanger. Henrik Vanger bliver lykkelig over at få sin niece tilbage, men må derpå indrømme, at han på intet tidspunkt egentlig har haft nogen mulighed for at give Mikael Blomkvist stof til Wenneströms nederlag, Mikael tager vred, og skuffet over at være blevet snydt, væk fra Hedeby. Lisbeth Salander hjælper til sidst Mikael Blomkvist med at få fat i materiale fra Wennerströms computer igennem sine evner som hacker. Dette materiale er med til at bevise, at Mikaels tidligere anklager mod Wennerström er sande og medfører til, at Mikael i sidste ende får mulighed for at skrive en artikel, der renser sit eget navn og bliver Hans-Erik Wennerströms nederlag. 3. Teori afsnit 3.1 Karakterologi I det 20. århundrede har karakteranalysen og karakterologien været en underbelyst problematik, som mange teoretikere ikke har taget for et seriøst studie. Dette sås især i den strukturalistiske litteraturvidenskab, hvor man anså karakteren for underordnet den fortællende handling. Der var i højere grad fokus på bl.a. forløb, tematik og udsigelse og i mindre grad på karakteren. Strukturalismen afviste karakteranalyse herunder især den mimetiske karakterforståelse, der behandler 9

karakteren som repræsenterende et rigtigt menneske. Poststrukturalismen og dekonstruktivismen gjorde op med strukturalismens statiske strukturtænkning. Men heller ikke i deres optik kom karakterens rolle til sin ret. De så kun karakteren som et tegn en sproglig og retorisk konstruktion 3. Men karakterstudiet er på vej tilbage og flere teoretikere har fået øjnene op for karakterens relevans. Dette beskrives bl.a. hos litteraturforskeren Per Krogh Hansen: karaktererne er væsentlige elementer for såvel indlevelse som distribution af temaer, ordning og fremstilling af forløb og meget andet, hvorfor vi hverken i vores analyse eller teoretiske omgang med teksterne kan undgå at forholde os reflekteret til disse størrelser 4. For Hansen er karakteren således et relevant objekt for analyse, og i hans bog Karakterens rolle ønsker han at bidrage til en litterær karakterologi, hvor målet er at sammentænke både en mimetisk og en tekstuel forståelse af karakteren. 5 Det er således Hansens forståelse af karakteren, vi bl.a. vælger at tage udgangspunkt i. Endvidere vil vores teoriafsnit tage afsæt i Schlomith Rimmon-Kenans karakterforståelse, hvor hun, ligesom Per Krogh Hansen, mener at man skal se karakteren både som tekst, og som en efterligning af rigtige personer. Det er således primært disse to teoretikeres karakterforståelser, herunder deres karakterologibegreber, som vil danne grundlag for vores teori om den litterære karakter. Derudover vil Anne Mette Hejlsteds teorier og karakterologibegreber blive inddraget. Ud fra de ovenstående teoretikeres bidrag til en litterær karakterologi drager vi dermed vores karakterforståelse, og på baggrund af denne vil det være hensigtsmæssigt at udformer en karakteranalyse af Lisbeth Salander. 3 Hansen: 2000: 9 4 Hansen: 2000: 10 5 Hansen 2000, 10 10

3.1.1 Træk og Ambivalens Rimmon-Kenan tager udgangspunkt i en teori af Chatman, der klargør, at det der bliver beskrevet, når man taler karakterer er dennes personlige træk. I Chatmans personlige paradigme handler træk om at se på de af karakterens egenskaber, der kan være med til at underbygge plottet. Dette link imellem karaktererne og de træk de udtrykker, kan være sådan noget som; Lisbeth Salander er asocial af natur. Man kan også bruge denne forståelse for de enkelte træk til at lave en samlet vurdering af karakteren, der kan give os en forståelse for, hvem det er vi har med at gøre. Der kan dog være ting der gør det svært at forstå sammenhængen i en karakter, dette kan være, hvis der er en ambivalens imellem de umiddelbare træk og nogle af de ting karakteren gør eller siger. Det vil altså sige, at hvis vi i teksten læser Lisbeth Salander som en asocial karakter ville det skabe en tvivl i læserens forståelse af karakteren, hvis hun pludselig afholdt et større middagsselskab. Denne ambivalens fører som oftest til to forskellige forståelser af en karakter, enten at man tidligere har misforstået karakterens tanker og hensigter, eller at karakteren simpelthen har ændret sig siden starten af historien. 3.1.2 Stilisering og differentiering fra det hele menneske. Per Krogh Hansen redegør i sin bog for en teori af strukturalisten Fernando Ferraras omhandlende stilisering inden for beskrivelse af karakteren. Det vil sige at en karakter aldrig kan være 100 % mimetisk, det er den menneskelige adfærd for kompleks til. 6 Derfor er det vigtigt at man, for at kunne forstå en karakter, stiliserer den til en speciel menneskelig egenskab eller adfærd. Det betyder at vi ofte får nogle meget karikerede karakterer, der forekommer mimetiske på nogle sider end på andre. Karakterens stilistiske side er ofte med til at underbygge tekstens tema eller motiv. Hansen refererer ydermere til et citat af Ferrara, der skriver Characters who are not human do not exist. 7 Her bliver det fremlagt, at ligesom der ikke findes 6 Hansen: 2001: 110 7 Hansen: 2001: 113 11

karakterer, der er lige så komplekse som rigtige mennesker, så eksisterer der heller ikke karakterer uden menneskelige egenskaber. Karaktererne skal ikke nødvendigvis være menneskelige skabninger, det kan også være dyr eller ting, men de skal altid have menneskelige egenskaber. 3.1.3 De tre dimensioner De næste begreber jeg ønsker at redegøre for, er karakterens indre struktur. Hansen fremlægger i sin bog, en model hvor han taler om karakterens tre indre dimensioner, der er den psykiske dimension, den socio-kulturelle dimension og den metatekstlige dimension 8. Den psykiske dimension er karakterens menneskelige og identitetsskabende egenskaber. Det er dem vi ser, når vi kigger på karakterens gøren og laden. Det er de træk, vi kan genkende fra almindelige psykologiske observationer af rigtige mennesker. Den Socio- kulturelle dimension fungerer parallelt og i sammenspil med den psykologiske profil, det vil sige, at vi godt kan iagttage og analysere de to sider hver for sig, selvom de er to sider af den samme karakter. Denne dimension er med til at danne de forhold karakteren har til sine omgivelser. Er der nogle kulturelle problemer, hvordan er forholdet til karakterens medmennesker, alt dette er med til at beskrive hvilken karakter vi har med at gøre. Denne metatekstlige dimension er det, der er med til at få karaktererne til at virke litterære, det kan fx være en karakter, der overhovedet ikke forstår ironi, hvilket får hende til at virke ufuldstændig og dermed som en ufuldendt person. Der er også til tider tale om en fjerde dimension, der dog ikke altid er nødvendig for at forstå karakteren fuldt ud, nemlig den intertekstuelle dimension. Her får man et indtryk af karakteren i forhold til interne referencer til andre tekster. Dette kan være referencer til mytiske figurer (eks. skabelsesberetningen) historiske personligheder som fx Colombus eller andet. Disse fire dimensioner viser ikke fire forskellige sider af 8 Hansen: 2001: 114 12

karakteren og skal derfor ikke betragtes hver for sig, de skal derimod ses som fire forskellige sider af samme karakter. 9 3.1.4 Aktanter og aktører Ud over at redegøre for karakterens indre strukturer redegør Per Krogh Hansen også for en teori af Greimas, 10 der fremstiller karakteren som aktant eller aktør i den samlede fortælling. Både aktanter og aktører hører sammen med historiens story niveau altså handlingen. Forskellen imellem dem er at en aktant er en generel kategori, som man kan finde i alle narrative fortællinger, hvorimod en aktør er specifik for den enkelte historie. Ifølge Greimas model er der tusindvis af aktører, da der er en ny i alle historier, hvorimod der kun findes 6 forskellige aktanter, han sætter dem i en model som den set ovenover. Aktanterne er i historien med til at danne rammerne for teksten, aktanten kan også være aktøren, det er defineret som de forskellige roller, der er til stede i historien. 3.1.5 Direkte definition og indirekte præsentation I det kommende afsnit ser vi på de tekstuelle karakterindikatorer. Alt i teksten kan være en indikator, der er med til at bryde med karaktertrækkene, der er to typer af tekstuelle indikatorer den direkte definition og den indirekte præsentation. Den direkte definition er, når karakteren bliver beskrevet med ord, men denne præsentation kan have forskellige hensigter, alt efter hvilken type fortæller vi har med at gøre i bogen. Hvis det eksempelvis er en første persons fortæller, altså en af karaktererne i et værk, der karakteriserer en af de andre karakterer som værende ond og jaloux, så siger det ikke kun noget om den karakter der er ond og jaloux, men 9 Hansen: 2001: 112 10 Algirdas Julien Greimas,1917-1992, litauisk-fransk sprog- og litteraturforsker(http://www.denstoredanske.dk/sprog,_religion_og_filosofi/sprog/sprogforskere s_biografier/algirdas_julien_greimas) d 25/10 2012. 13

også noget om den karakter der kommer med udsagnet. Hvis det derimod er en mere autoritær stemme, som eksempelvis en alvidende tredje persons fortæller, der udtaler det samme om en karakter, vil det i højere grad være med til at karakterisere den omtalte karakter end fortællerstemmen 11. I den direkte definition kan karakteren blive beskrevet fra flere forskellige steder, der kan for eksempel være tale om fortællerens direkte karakteristik. Det er den fortællende stemmes karakteristik. Fortællerens karakteristik ændrer sig alt efter hvilken type fortæller der er tale om. De øvrige karakterers direkte karakteristik, hvor karakteren bliver beskrevet igennem da andre karakterers tanker eller tale. Og til sidst karakterens direkte selvkarakteristik hvor vi hører hvad personen tænker eller siger om sig selv 12. Den indirekte præsentation karakteriseres ved at karaktertrækkene vises og udfoldes i værkets litterære verden. Hejlsted forklarer at Rimmon-kenan opdeler fire grupper for at forstå den indirekte præsentation; Handling, tale, miljø og forstærkning via analogi. 13 I dette projekt arbejdes der kun med de to første af disse fire begreber. Når vi taler om handlingen deler Rimmon-Kenan den op i to grupper Engangshandlingen og de gentagne handlinger. Engangshandlingen er de handlinger der går ind og overrasker og adskiller sig fra det karakteren normalt gør. De fremkalder dynamik i fortællingen og viser vendepunkter i handlingen. Gentagne handlinger er derimod de vaner og rutiner der er med til at give os en indsigt i karakterens dagligdag. Talen er med til at indikere karakterens træk hvad enten det er direkte tale eller direkte tanke. Alt dette er med til at give os en forståelse for den enkelte karakter i litteraturen. Men for at kunne forstå karakterernes funktion og betydning i den samlede tekst er det også relevant at komme ind og undersøge dennes rolle i genren. 11 Hejlsted: 2007: 111 12 Hejlsted: 2007: 119 13 Hejlsted: 2007: 111 14

3.2 Den skandinaviske krimi For at få et overblik over hvorfor Stieg Larssons Mænd der hader kvinder er blevet så populær, vil der i det følgende redegøres for Gundhild Agger og Anne Marit Waades teorier om den skandinaviske krimi. Dette vil blive gjort med henblik på at finde ud af, om de karaktertræk de redegør for er med til at gøre krimien spændende, også er at finde i Mænd der hader kvinder. Samt hvorvidt krimigenren er med til at have en indvirkning på karakterernes rolle og funktion i teksten, med særligt henblik på Lisbeth Salander. De skandinaviske krimier er i vor tid meget populære og dominerer diverse bestseller lister. 14 De har succes hos både et nationalt, skandinavisk og, i stigende grad, et internationalt publikum. Men selvom man ser, at de skandinaviske krimier har et bredt publikum, bliver den også kritiseret af den kulturelle offentlighed. De bliver kaldt trivielle, og læseren har en tendens til at tvivle på kvaliteten. Selvom de kritiseres, vejer de stadig tungere i den kulturelle offentlighed end de har gjort tidligere. 15 Gunhild Agger og Anne Marit Waade udgav i 2010 antologien Den skandinaviske krimi bestseller og blockbuster, hvori de klarlægger, hvordan de igennem forskning har fundet frem til en række fælles kendetegn, for den genre de vælger at kalde den skandinaviske krimi. 3.2.1 Sociale forhold Et af kendetegnene ved de skandinaviske krimier er, at de er kendt for, at være ansvarsbevidste, idet de ofte beskæftiger sig med sociale forhold, magtens mænd, og ofte, disses kriminelle færden og handlinger. 16 Krimierne sætter fokus på områder i velfærdssamfundet som ikke fungerer, hvor de ønsker at lægge op til debat. Det kan f.eks. handle om store bagmænd, der organiserer aktiviteter som kvinde og narkotikahandel. Dette kombineres med en midaldrende protagonist, eksempelvis en journalist, en politikommissær eller en anden karakter der kan være 14 Agger og Waade 2010:19 15 Agger og Waade: 2010: 11 16 Agger og Waade: 2010: 13 15

med til at styrke opklaringsarbejdet. Disse prøver ihærdigt at kombinere privatliv og karriere. 17 Den skandinaviske krimi er altså blevet karakteriseret som krimien med den sociale samvittighed, og netop dette er måske en af de gældende faktorer der medvirker til at krimierne er interessante for flere befolkningsgrupper og på tværs af generationer. 18 3.2.2 Genre Dermed skal det selvfølgelig også pointeres, at det ikke er alle krimier der beskæftiger sig med problematikker i det moderne velfærdssamfund. De nordiske krimier er også i høj grad kendt for at kombinere forskellige genrer. Man ser bl.a. en tendens til at kombinere og variere forskellige genretypologier. I flere af de krimier der præger bestsellerlisterne i dag, ser vi en blanding af krimi, thriller og melodrama. En blanding af disse forskellige genrer har også tidligere, i den populærlitterære historie, vist sig på bestsellerlisterne 19. I det man kalder krimithrilleren som er en kombination af genrerne krimi og thriller ses ofte, at handlingen bliver en blanding af gåde løsninger og action. Det er ikke opklaringen, men i højere grad selve forbrydelsen, der er i fokus. Karakterernes psykologiske tilstand inddrages, og der er spænding omkring, hvor langt efterforskerne vil gå for en opklaring. 20 Agger og Waade fremstiller flere kriterier inden for krimi genren, som jeg ikke vil gå mere i dybden med i denne opgave. Da det ikke er relevant for resten af projektrapporten. 3.2.3 Miljøet Krimigenren er en storbygenre, som arbejder med spørgsmål om modernitet, globalisering, urbanisering, moral og retfærdighed i vores samfund. 21 Men Anne Waade argumenterer for, at der i den skandinaviske krimi er en tendens til, at små 17 Agger og Waade: 2010: 20 18 Agger og Waade: 2010: 23 19 Agger og Waade: 2010: 92 20 Agger og Waade: 2010: 98 21 Agger og Waade: 2010: 63 16

steder og provinsmiljøer spiller en stor rolle. Det spiller både en stor rolle i forhold til den skandinaviske krimis internationale brand, hvor fokus på landskaber og forskellige regioner symboliserer en let genkendelig skandinavisk kultur og miljø. Men den stedspecifikke realisme påvirker også den nordiske læser, der enten kender stedet, eller måske kommer fra et sted der minder om de locations hvor krimien foregår. Læseren har måske selv boet et lignende sted, eller har forældre eller bekendte der gør. 22 Storbykrimierne beskæftiger sig ofte med storbyen som et symbol på forfald. De handler om international kriminalitet, racekonflikter, ulovlig menneskehandel, globale netværk, misbrug der tærer på den indre by og andet. Men en række krimier tager afsæt i små steder og lægger fokus et andet sted. Man præsenteres på den ene side for landlig idyl og romantik og på den anden side ondskab og grusom vold, og der optegnes en kontrast mellem disse to som for læseren er interessant. Fokusset på provinserne og øerne skaber opmærksomhed omkring disses egne usagte love og måder at klare tingene på. Provinsen ses både som naturlig, smuk og romantisk men også samtidig som gammeldags, forældet og fængslende. En særlig modernitetsdiskussion er også at finde i krimigenren. Den sætter spørgsmålstegn ved hvorvidt moderniteten udgør en fare for det naturlige og det gode. Der er krimiserier der portrætterer provinsmiljøer og lader dem indgå i et samspil eller som kontrast til storbyen, der ellers er grobunden for fortællingen. 3.2.4 Sammenfatning Vi ser der tegnes et billede af den skandinaviske krimi som en krimigenre med social samvittighed. Den beskæftiger sig med samfundsrelevante spørgsmål, og hænger de store bagmænd ud. Samtidig blander de moderne krimier genrer, og indeholder ikke kun elementer fra krimiens egne traditioner, men benytter sig bl.a. af thriller og melodramatiske tendenser. Til sidst er der tale om en stedsspecifik realisme, der adskiller storby og provins og udspiller en handling med et tilhørsforhold til begge steder, både på godt og på ondt. 22 Agger og Waade: 2010: 64 17

4. Analyse 4.1 Træk og ambivalens Når vi analyserer de personlige træk hos Lisbeth Salander, er der nogle der står klart i teksten, hvorimod vi må finde andre ud fra de handlinger hun foretager sig. På side 42-59 bliver mange af Lisbeth Salanders personlige træk artikuleret af hendes chef Armanskij. Her bliver vi præsenteret for træk som at hun er fantasifuld, og derfor udfører opgaver på andre måder, end man havde forestillet sig, 23 at hun er grundig i sit arbejde Rapporten var som altid næsten videnskabeligt grundige med fodnoter, citater og nøjagtige kildehenvisninger. 24 Samtidig får vi også forklaret hende som værende følelseskold 25 og med en noget aparte opførsel. 26 Alle disse beskrivelser, samt flere igennem hele teksten, er med til at give os et billede af Lisbeth Salander som en asocial pige, der har svært ved at vise følelser og overskud overfor andre mennesker, men samtidig som en karakter der er god til sit arbejde og ikke lader nogle løse ender være hvis hun først er gået i gang med et stykke arbejde. Disse træk finder vi også, i nogle af de handlinger Lisbeth Salander foretager sig. Vi ser eksempelvis flere steder, at hvis hun har sat sig noget for, så stopper hun ikke før opgaven er løst, eksempelvis på side 561 hvor hun fortæller om en opgave, hun havde fået af Henrik Vangers advokat Dirch Frode om at grave lidt i Wennerström affæren efter retssagen. Jeg var lige gået i gang med det, da han ringede til Armanskij og afbestilte jobbet ( ) Tja, jeg er ikke typen der stopper på halvvejen, Jeg havde nogle uger fri i foråret, hvor Armanskij ikke havde noget arbejde til mig så jeg begyndte at grave i Wennerström-sagen bare for fornøjelsens skyld. 27 23 Larsson: 2005: 42 24 Larsson: 2005: 43 25 Larsson: 2005: 44 26 Larsson: 2005: 45 27 Larsson: 2005: 561 18

Dette træk kan vi se er forholdsvis gennemgående for Lisbeth Salander igennem hele historien. Derimod ser vi en udvikling, eller en ambivalens, i forbindelse med Armanskijs udtalelse om hende som værende følelseskold. Vi finder i løbet af romanen tegn på, at Lisbeth godt kan åbne op for sine følelser, eksempelvis da Armanskij for første gang ser Mikael og Lisbeth Salander sammen. Her får man indtrykket af, at hun fjerner lidt at sin facade, når hun er sammen med Mikael, og derved kommer følelserne tydeligere frem. Mikael lagde hånden på hendes skulder han rørte ved hende og pegede på noget. Armanskij standsede op. Mikael sagde noget der syntes at forundre Salander. Så grinede hun højt. Armanskij havde aldrig tidligere hørt hende le, selvom han i flere år havde forsøgt at vinde hendes fortrolighed. 28 Sidst i historien får vi af fortælleren fortalt, hvor Lisbeths følelses kulde kommer fra. Ændringerne i Lisbeths følelsesregister virker indtil den næstsidste side nærmest utroværdige, men da hun beskriver at Lisbeth Salanders største skræk så stor og overvældende at den lignede en fobi - var, at folk skulle grine af hendes følelser 29 får vi pludselig en forståelse for Lisbeth Salanders ambivalente opførsel igennem det meste af romanen. Denne ambivalens i Lisbeth Salanders karakter kan tolkes, som en karakter der mimetisk set er meget tæt på det hele menneske. Det at Lisbeth åbner op for nogle hemmeligheder, hun ellers har holdt for sig selv igennem hele romanen, får hende nærmest til at fremstå som en person i stedet for en litterær karakter. Alle disse forskellige træk og den ambivalens vi finder i Lisbeth Salander ændre sig, som vi kan se, igennem historien. Lisbeth Salander gennemgår en udvikling, hvor hun lige så stille lukker læseren mere og mere ind i sine tanker, som om hun også har brug for historiens 28 Larsson: 2005: 367 29 Larsson: 2005: 626 19

handlingsforløb til at stole på sin læser, inden hun til sidst afslører sin sande frygt omkring det at vise følelser. 4.1.1 Sammenfatning Det kan altså konkluderes, at Lisbeth Salander er en karakter, der er god til sit arbejde og altid arbejder grundigt ned til mindste detalje, og denne grundighed bliver hun ved med at have igennem hele romanen. Derimod udvikles hendes sociale og følelsesmæssige træk igennem romanen, hvor hun både lukker Mikael og læseren mere og mere ind i sine personlige tanker. 4.2 Aktant analyse Hvis vi kigger på Lisbeth Salander som aktant i denne roman, kan vi argumentere for at hun, ud fra aktant modellen, ikke er tekstens hovedperson. Ifølge Greimas er tekstens subjekt (hovedpersonen), den der har et objekt, altså den der har noget at opnå. I Mænd der hader kvinder er det Mikael Blomkvist, der har et mål, at finde ud af hvad der skete med Harriet Vanger. Som aktant går Lisbeth Salander ind og hjælper ham med at opfylde sit mål, i form af at hun både hjælper med at skaffe materialer, men også ved at hun i fysisk forstand hjælper Mikael da Martin Vanger forsøger at slå Mikael ihjel i sin kælder. 30 Det ville sige at en aktant model over Mænd der hader kvinder ville se ud som følgende model Vi kan dog se Lisbeth Salanders rolle i romanen på en anden måde end som en aktant, der er med til at få handlingen til at flyde, og det er, som en del af det budskab forfatteren og den implicitte fortæller forsøger at sende til 30 Larsson: 2005: 492 20

læseren. Dette budskab handler om at få klargjort hvilke lov overtrædelser og forbrydelser, der bliver begået mod svenske kvinder, 31 dette budskab er Lisbeth Salander med til at sende til læseren. 13 procent af svenske kvinder har været udsat for grov seksuel vold fra andre end deres samlever. 32 Her hører vi den tredje statistik omkring kvinde mishandlings problemer i Sverige. Dette bliver underbygget ved, at læseren har kendskab til, at Lisbeth Salander faktisk er en af de kvinder, der har været udsat for grov seksuel vold, samt at der bliver fortalt om hende at Som attenårig havde Lisbeth Salander ikke kendt en eneste pige, som ikke mindst én gang var blevet tvunget til at udføre en eller anden seksuel handling mod sin vilje. 33 Dette giver ovenstående udsagn en troværdighedsfaktor igennem karakteren Lisbeth Salander. Forfatteren bruger ydermere Lisbeth til at klargøre hvilke muligheder, man har, hvis man som kvinde har været udsat for et overgreb. 34 Dette gør han ved at vise hvilke valg Lisbeth træffer, men samtidig forklare hvilke andre muligheder hun kunne have haft. 35 4.2.2 Sammenfatning Lisbeth Salander har altså en dobbelt rolle i romanen, hun fungerer både som hjælper for handlingen, altså den der hjælper Mikael med at finde Harriet, men samtidig fungerer hun også som hjælper for forfatteren i form af at få sit budskab ud til læseren, ved at være et eksempel på de problemstillinger forfatteren ønsker at sætte i fokus. 4.3 Karakterens indre struktur I det følgende afsnit vil jeg se på Lisbeth Salanders indre struktur, dette vil jeg gøre ud fra Hansens model omkring karakterens tre indre dimensioner. 31 Larsson : 2005: 11, 143, 481 32 Larsson: 2005: 301 33 Larsson: 2005: 253 34 Larsson: 2005: 249 35 Larsson: 2005: 252 21

4.3.1 Den psykiske dimension I afsnittet om Lisbeth Salanders psykiske dimension vil jeg redegøre for de vaner og handlinger, hun foretager sig, der får hende til at fremstå som en mimetisk karakter i romanen. Noget af det første man lægger mærke til, når man bliver introduceret for Lisbeth Salander er, at hun er fantastisk dygtig til sit arbejde, men at hun gav pokker i normale kontortider og arbejdsrutiner. 36 Her får vi belyst den første identitetsdannende egenskab. Her bliver hun fremstillet, som man kunne forestille sig, en arbejdsgiver taler om en dygtig freelance journalist eller anden form for researcher. Ud over dette ser vi igennem det meste af teksten mange af Lisbeth Salanders dagligdags gøre mål. Dette er hverdags situationer, som de fleste læsere selv vil have oplevet i deres liv. Vi er løbet tør for mælk, så jeg kører op til benzintanken. De åbner klokken syv. 37 eller Lisbeth Salander vågnede før Mikael ved sekstiden om morgenen. Hun satte vand over til kaffe og tog sig et bad. 38 Dette er med til at få hende til at fremstå som en mimetisk karakter, altså en efterligning af et rigtigt menneske. Der er dog også træk ved Lisbeth Salanders psykiske dimension, der får hende til at afvige fra den almene mimetiske karakter, man ellers forstår hende som. Her kan vi se på hendes sociale tilstand, der mest af alt minder om en social fobi Hun var for længst blevet klar over, at hun ikke var noget sociale menneske og havde indstillet sig på et liv som enspænder. 39 samt hendes fotografiske hukommelse 40. Disse to elementer og Lisbeth Salanders særprægede udseende 41 er med til at danne et billede, der fjerner sig fra de mimetiske karaktertræk, som vi også af og til finder i hendes karakter. Dette er med til 36 Larsson: 2005: 45 37 Larsson: 2005: 433 38 Larsson: 2005: 417 39 Larsson: 2005: 428 40 Larsson: 2005: 460 41 Larsson: 2005: 44-45 22

at skabe en ambivalens hos læseren, for selvom hun til tider er ligesom dig, mig, og naboens datter. Så kan hun nogle ekstra ordinære ting, der er med til at give karakteren en ekstra litterær dimension og giver læseren lysten til at finde ud af hvor denne ambivalens så fører hen. 4.3.2 Den socio-kulturelle dimension Hvis vi ser på Lisbeth Salanders sociale og kulturelle forståelse, så kan vi finde mange afvigelser fra normen i den skandinaviske kultur. Vi ser eksempelvis at Lisbeth Salander, hvis noget går hende imod, eller hvis nogen forsøger at føre en samtale med hende, der handler om noget andet end hacking eller hendes arbejder, så vælger hun simpelthen at ignorere dem. Så snart Mikael prøvede at spørge til hendes privatliv, klappede hun i som en østers, svarede med enstavelsesord, eller ignorerede ham simpelthen. 42 Dette er umiddelbart ikke i overensstemmelse med de sociale normer, der er at finde i Skandinavien, hvor mange personer i det mindste er opdraget til at forklare, hvis de ikke ønsker at tale om et emne. Her ud over er der en episode hvor advokat Dirch Frode undskylder overfor Lisbeth Salander for at have dømt hende på hendes udseende uden at have kendskab til hendes kompetencer. Igennem teksten er der flere eksempler på, at folk dømmer Lisbeth ud fra hendes udseende. 43 Lisbeth har svært ved at forstå denne undskyldning, da hun ikke er vand til, at folk undskylder over for hende 44. Lisbeth Salander er også, som tidligere nævnt, ikke særlig socialt anlagt, hun har dog nogle piger, Evil fingers, som hun af og til hænger ud sammen med. De er de eneste, hun tilnærmelsesvis kalder sine venner, samt en kvinde ved navn Mimmi, der er blevet en af hendes nærmeste. Mimmi er udtalt lesbisk og har til tider et fysisk forhold til Lisbeth Salander. Evil fingers er en pige gruppe, der lige som Lisbeth har et udseende, der falder lidt 42 Larsson: 2005: 426 43 Larsson: 2005: 44, 375 44 Larsson: 2005: 464 23

udenfor normen, de lærer hinanden at kende, da Lisbeth kommer til at gå i klasse med pigen Cilla, efter hendes tidligere formynder Holger Palmgren insisterer på at hun melder sig ind på VUC for at få rette op på at hun ikke har en folkeskoleuddannelse 45. Det bliver dog klargjort at siden Lisbeths teenageår, hvor hun mødte pigerne, ændrer de fleste sig og får mere normale hårfarver, tøj fra H&M i stedet for genbrugen mm. Lisbeth følte det som om hun var den eneste, der ikke havde forandret sig overhovedet, hvilket også kunne tolkes sådan at hun stod i stampe. 46 Her ud over er hendes biseksuelle forhold til Mimmi 47 med til at karakterisere hende som værende en kulturel afstikker. Vi lever i en kultur, hvor der er en officiel åbenhed omkring biseksualitet og homoseksualitet, men det er stadig kun et mindre tal af den skandinaviske befolkning, der udlever disse sexualiteter aktivt. Alt i alt får den socio-kulturelle dimension Lisbeth til at fremstå som en afstikker fra den almene kultur. Men selvom det er handlinger der ikke tilhøre den kulturelle norm, så er det stadig handlinger, der findes i vores samfund, og det er derfor ikke med til at gøre Lisbeth Salanders karakter utroværdig, men til at vise de forskellige sider af Lisbeths karakter. 4.3.3 Den metatekstlige dimension I dette afsnit skal vi se på Lisbeth Salanders indre metatekstlige dimension, og hvordan denne er med til at give os en forståelse for, hvem hun er som karakter. Der er i teksten flere ting, der får Lisbeth til at fremstå som en sproglig fremstilling frem for en mimetisk efterligning. Vi kan igennem hele romanen læse os frem til at hun er en sammensætning af meget forskelligt journalistisk stof. I dag bliver der mange steder skrevet om anoreksi, goth kultur, homoseksualitet, ufærdiggjort folkeskole, umyndiggørelse mm. Lisbeth Salander er et eksempel på alle disse ting og flere. 45 Larsson: 2005: 262 46 Larsson: 2005: 262 47 Larsson: 2005: 357 24

Vi møder først de problematikker der er omkring Salander, da vi bliver præsenteret for hende af Armanskij Armanskij havde svært ved at forlig sig med at hans stjerneresearcher var en bleg og anorektisk mager pige med karseklippet hår og piercet næse og øjenbryn. Hun havde en to centimeter lang tatovering af en hveps på halsen en tatoveret lykke rundt om venstre overarm og en anden rundt om anklen. ( ) Hendes naturlige hårfarve var rød, men hun havde farvet håret kulsort. Hun så ud som om hun lige var vågnet efter et ugelangt orgie sammen med et slæng rockere af værste skuffe. 48 Bare i denne indledende præsentation af Lisbeth Salander bliver vi introduceret til ikke mindre end fire emner, der er samfundskritiske, og noget journalister jævnligt skriver om, nemlig hendes goth attitude, hendes piercinger, hendes tatoveringer og sammenligningen imellem hende og rockerne. Alle disse ting er med til at danne os et billede af hvem Lisbeth Salander er som karakter, og samtidig er det et andet billede, vi får ved at lægge mærke til det første i sætningen, der refererer til Lisbeth Salander som Armanskijs bedste researcher. I det hele taget er de ting Lisbeth bliver fremstillet som goth, rocker, tatoveret piercet, retarderet, har ingen uddannelse, er under formynderskab, har været indlagt på psykiatrisk, plejebarn, umyndiggjort efter hun blev voksen, voldtægtsoffer, lettere autistisk, biseksuel og hacker. Hvilket alt sammen er journalistisk hot stof i vores samfund. At et enkelt menneske skulle rumme alle disse ting på en gang virker utroværdigt. Og det er også det, der er med til at give læseren en ide om, at det måske ikke er meningen, at hun skal fremstå som en mimetisk karakter, men snarere som 48 Larsson: 2005: 44 25

et budskab til kvinder der har været udsat for en af de ting, som Lisbeth Salander er et eksempel på. Et budskab om ikke at give op. Hendes mange forskellige journalistiske træk er med til at give hende den metatekstlige dimension, altså den der får hende til at fremstå mere sproglig end mimetisk. Men det er også samtidig ambivalensen imellem disse journalistiske træk og så hendes hverdagstræk, hendes intelligens, og hendes retfærdighedssans der får hende til at fremstå som en interessant karakter, hvor mange kan genkende sig selv i bare et af de aspekter, som Lisbeth Salander udgør, og derved bliver hun på sin vis mimetisk for den enkelte læser. 4.3.4 Sammenfatning Hvis vi ser på Lisbeth Salanders psykiske dimension kan vi konkludere at hun har forskellige dagligdags rutiner, hvor i læseren kan genkende egne vaner. Dette er med til at få hende til at fremstå mimetisk, men samtidig har hun eksempelvis fotografisk hukommelse, som så lille en del af befolkningen har, at det næsten kan få hende til at virke overnaturlig. Dette er med til at skabe en ambivalens i karakteren som en person med dagligdagsrutiner, der lige har den ekstra dimension, der giver læseren lyst til at læse videre. I forhold til den socio- kulturelle analyser finder vi til gengæld flere afvigelser fra det mimetiske end i det psykiske. Her er der mange sider af Lisbeth, der stadig er menneskelige, men der er umiddelbart ikke lige så mange mennesker, der kan forene sig med hendes aparte tøjstil og hendes etik, der adskiller sig fra den vestlige kulturs normer. Til sidst i den metatekstlige analyse ses Lisbeth Salander som et eksempel på det budskab, som forfatteren gerne vil sende med sin roman. Her ses hun som en blanding af så mange forskellige journalistiske emner, at det får hende til at fremstå som et budskab snarere end en karakter. 26

4.4 Direkte definition og indirekte præsentation I det følgende vil jeg se nærmere på, hvordan karakteren Lisbeth Salander bliver præsenteret og defineret i teksten. Dette vil vi gøre, ud fra de direkte definitioner vi møder hos forfatteren og de andre karakterer i teksten samt hos hende selv. Her ud over vil jeg analysere de indirekte præsentationer. Det er de karaktertræk der er fundet i Lisbeth Salanders indre struktur, samt i den udvikling vi ser i Lisbeth Salanders karakter igennem romanen. 4.4.1 Direkte definition 4.4.1.1 Fortællerens direkte karakteristik For at forstå fortællerens direkte karakteristik af Lisbeth Salander er det relevant først at kigge på den implicitte fortæller. 49 De fleste steder i denne roman når vi hører fortæller stemmens beskrivelser af Lisbeth Salander, er det en implicit fortæller, der fremlægger problematikkerne bag om ryggen på hende For hende var politiet en uklart defineret fjendtlig kampstyrke, hvis praktiske indsats igennem årene havde bestået i at pågribe eller fornedre hende. ( ) Tanken om at besøge de visirmaskedes hovedkvarter og anmelde Niels Bjurman for seksuelt overgreb eksisterede ikke i hendes bevidsthed. 50 Her ser man tydeligt den implicitte fortæller taler om Lisbeth Salander, først prøver han at forklare læseren, hvad hendes problem med politiet er, og derigennem hvorfor hun slet ikke havde tænkt at det var en mulighed at søge hjælp hos dem. Der er flere eksempler fra teksten, hvor den implicitte fortæller går ind og tager over, der er også eksempler på længere episoder, hvor den implicitte fortæller går ind og taler om nogle deciderede samfundsproblematikker ud fra Lisbeth Salanders sag, eks fra s 249-250 hvor han fortæller om de juridiske problematikker omkring umyndiggørelse. Ved dette slutter han af med at sige men Lisbeth Salander 49 Lützen : 2003: 59 50 Larsson: 2005: 252 27

var nu engang ikke som normale mennesker. Hun havde et yderst begrænset kendskab til jura det var et område, hun aldrig havde haft lejlighed til at fordybe sig i. 51 Her igennem ved vi at det ikke er Lisbeth Salander, der fortæller om de juridiske problemer, der er omkring formynder ordningen, for når hun har et yderst begrænset kendskab til jura, så kan hun simpelthen ikke vide de ting. Den implicitte forfatter er altså på denne måde med til at give os et billede af, hvem Lisbeth Salander er. Ved at fremhæve nogle ting hun enten ikke kan, eller ikke vil dele med læseren. Vi får et indblik i hendes karakter, der kun er muligt i sammenspil med den implicitte fortæller. Den implicitte fortæller er på denne måde med til at sende et budskab til læseren om, at der er andre muligheder, end dem Lisbeth Salander vælger. Han er på denne måde med til at forstærke budskabet, hvis der er læsere, der kan relaterer til Lisbeth Salanders situation. Og kan igennem hendes uvidenhed forklare, hvordan de kan komme igennem deres problemer. 4.4.1.2 De øvrige karakterers direkte karakteristik Den ydre karakteristik af Lisbeth Salander ser vi oftest fra tekstens andre karakterer. Armanskij er den første, der laver en karakteristik af hende Hun ikke blot virkede aparte i hans øjne var hun synonym med begrebet. 52 Der er dog en udvikling i Armanskijs holdning til Lisbeth Salander hvor han, til at starte med, tror at hun er dum, måske oven i købet lettere mentalt retarderet. 53 må han i løbet af teksten anerkende at der bag hendes aparte fremtoning gemte sig et intelligent menneske. Han oplevede hende som skrøbelig og irriterende, men begyndte også til sin store overraskelse at synes om hende. 54 Dette syn på Lisbeth Salander er med til at få os til at 51 Larsson: 2005: 251 52 Larsson: 2005: 45 53 Larsson: 2005: 48 54 Larsson: 2005: 49 28

forstå hende som en karakter med mange udtryk. Denne ambivalens finder vi ikke kun i Armanskijs tanker om hende men også i Mikael Blomkvists. Da han prøvede at være social under middagen svarede hun med enstavelsesord - om overhovedet. Men når hun arbejdede, var hun professionel til fingerspidserne. 55 Denne tvetydighed i hendes karakter er med til at give læseren lyst til at lære hende bedre at kende, og er med til at holde læserens opmærksomhed. Hvem er Lisbeth Salander egentlig er hun en aparte og asocial pige der kun kan kommunikere over nettet? Eller er hun faktisk en lynende intelligent pige, der bevidst har valgt at holde sig fra folk omkring sig, fordi hun er perfektionistisk og helst vil kommunikerer på den måde, hun føler sig bedst til? Igennem analysen ses det at hun faktisk er begge dele. Det, at de andre ser hende som en dobbelt personlighed, passer godt overens med det indtryk læseren får. Dog er læseren så heldig også at have den implicitte fortællers stemme på, hvem Lisbeth Salander er. Og kommer derfor aldrig til at forstå hende som dum eller mentalt retarderet, fordi vi har et andet indblik i hendes karakter helt fra starten af. 4.4.1.3 Karakterens direkte selvkarakteristik Hvis vi kigger på Lisbeth Salanders selvkarakteristik, er det ikke svært at se en dårlig selvtillid i karakterens forhold til sin fysiske fremtoning. Men til gengæld med en kæmpe selvsikkerhed inden for sit arbejdsområde. Lisbeth Salander underminerer flere gange i teksten sig selv. Det sværeste hun vidste, var at vise sig nøgen for et andet menneske første gang. Hun var overbevist om, at hendes spinkle krop var frastødende. Hendes bryster var ynkelige. Hun havde ingen hofter der var værd at tale om. I sine egne øjne havde hun ikke ret meget at byde på. 55 Larsson: 2005: 413 29