Søborgmagle SOGN & KIRKE. Jan. febr. 2012



Relaterede dokumenter
Otte hit i efteråret FOLKEKIRKEN I GLADSAXE

Bruger Side Prædiken til 2.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 2.søndag efter trinitatis Tekst. Luk. 14,16-24.

Hjerk-Harre Kirkeblad December 2017-Februar 2018

Studie. Døden & opstandelsen

Kirkenyt for Tingsted kirke december 2015 samt januar og februar Og lyset skinner i mørket, og mørket fik ikke bugt med det. (Joh.

Konfirmationer Salmer: 478, 29, 369 / 68, 192 v1,3,7, 70. Tekster: Ps.8 og Mt

Frivillig ved Viby sogn Meningsfyldt Inspirerende Plads til alle talenter Fællesskab

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16, tekstrække

Jesus, tager Peter, Jakob og Johannes med op på et højt bjerg.

Vi er en familie -4. Stå sammen i sorg

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 1.MAJ 2011 AASTRUP KIRKE KL Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

Prædiken. 12.s.e.trin.A Mark 7,31-37 Salmer: Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111

21. søndag efter Trinitatis Hurup, Helligsø

4. søndag i advent II Sct. Pauls kirke 20. december 2015 kl Salmer: 123/90/76, v.1 og v.7/78//86/439/71/93

Nytårsdag d Luk.2,21.

Prædiken til rytmisk gudstjeneste, Matt 18, Tema: Guds nåde

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng Mel: Flemming H. Meng 2004

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup

Prædiken juleaften den 24. december 2007 i Toreby kirke:

Stop nu dette vanvid. Denne verden vi lever i, kunne være så åben og fri Vi ku' leve sammen i fred, uden uenighed

Kirkenyt for Tingsted kirke december 2018 januar 2019

Evangeliet er læst fra kortrappen: Matt 10,32-39

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE

det høje besøger os, kommer til os, og giver os, leder vore fødder ind på fredens vej.

Tro og ritualer i Folkekirken

Tekster: Es 25,6-9, 1 Joh 3,13-18, Luk 14,16-24

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

K I R K E B L A D E T S C T. M O R T E N S S O G N

Prædiken til konfirmation 2. søndag efter påske Joh 10, 22-30, 2. tekstrække

Og det skete i de dage...

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 6.s.e.trinitatis 2015.docx side 1. Prædiken til 6.s.e.trinitatis Tekst. Matt. 5,20-26.

På en og samme tid drømmer man, og frygter, at man ikke kan indfri den andens drømme, eller for den sags skyld sine egne.

December: Nr. 1. november. 2015/2016. Kl Kl Kl Dato: Dagen navn Hune Kl. Prædikant Rødhus kl. Prædikant:

Dette hellige evangelium skriver evangelisten. Menighedssvar

15. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 28. september 2014 kl Salmer: 728/434/397/645//165/439/41/633

15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661

Kirkenyt for Tingsted sogn september oktober november 2014

16.s.e.trin. A Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret

KIRKEKONTAKT HOPTRUP SOGN

som er blevet en del af min ånd og min krop og min sjæl

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af

Ledervejledning. God fornøjelse med materialet. IMU - Indre Missions Ungdom

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31.

15 s e Trin. 28.sept Hinge Kirke kl Vinderslev kirke kl Høstgudstjeneste.

Når I konfirmander mødes i morgen til blå mandag, så forestiller jeg mig, at det er noget, mange af jer vil høre jer selv sige og spørge de andre om.

Gudstjeneste for Dybdalsparken

Konfirmand i Mølholm kirke

Isa i medvind og modvind

Juleaften II Sct. Pauls kirke 24. december 2015 kl Salmer, trykte: 94/119// Hvad er det, der gør jul til noget særligt /104/121

4 s i Advent. 22.dec Vinderslev kl.9. Hinge kl.10.30

Konfirmationen i Jakobskirken Store Bededag, fredag d. 22. april 2016

Glade jul dejlige jul

Lindvig Osmundsen Side Prædiken til 3.s.e.påske 2015, konfirmation..docx

Nr. 3. August årgang. S O G N E T. Meddelelsesblad for Vigerslev Sogn

og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om.

Nr.4. april Kl Kl Kl Kl Kl Dato: Dagen navn Hune Kl. Prædikant Rødhus kl.

11. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 19. august 2012 kl Salmer: 122/434/436/151//582/681 Uddelingssalme: 3

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål sakset fra Kristeligt Dagblad.

Kom og lyt. Kirkeblad for Egernsund sogn september til november

Opgave 1: prædiken over 16. søndag efter trinitatis

Kirke & Sogn aunslev BovEnSE 44. årgang nr. 3 JUnI - SEPTEMBEr 2014

Kom og lyt Kirkeblad for Egernsund sogn juni til august 2006

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Juleaften docx side 1. Prædiken til Juleaften Tekster. Luk. 2,1-14

Prædiken til søndag den 25. maj Søndagen som også hedder 5. søndag efter påske. Jeg prædiker over Johannesevangeliet kapitel 17:

Prædiken holdt i Haderslev Domkirke af sognepræst Henning Wehner / , s.e.P 26. april 2015 Dom kl Joh.

Lysglimt. Himmelev gl. Præstegård

Bøn: Vor Gud og far Giv os tid god tid til livet med dig i tro og kærlighed. Amen

Frivillig ved Viby sogn. Meningsfyldt Inspirerende Plads til alle talenter Fællesskab Kulturelle oplevelser

79.6 Velsignet være Gud, vor drot, 91 Store Gud og

VESTER HASSING KIRKE. til tro, håb og kærlighed

Nyhedsbrev. august september oktober

Gud giv os fred i verden. Amen

Prædiken til 9. s. e. trin. Kl i Engesvang Dåb

20.s.e.trin. I 2017 Bejsnap

Prædiken til midfaste søndag, Joh 6, tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 30. marts 2014 kl Steen Frøjk Søvndal.

15. Søndag efter Trinitatis 2013, Hurup og Gettrup Mattæus 6, 24 34

Skærtorsdag 24.marts Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30

Prædiken Frederiksborg Slotskirke Ida Secher 19. juni 2011 kl. 10 Trinitatis søndag Joh. 3,1-15 Salmer:

Prædiken til 1. søndag efter påske, Joh 21, tekstrække

Prædiken til 2. påskedag 2016 i Jægersborg Kirke. Salmer: // Maria Magdalene ved graven

Forår 2019 Arrangeret af Bramming Sogns Menighedsråd

ibelong Er vi fælles om at være alene?

KIRKENYT PADESØ SOGN. Padesø Kirke i december. 17. årgang Vinteren 2014/2015 Nr. 1

Mini-konfirmand i Lillerød Kirke. Kom og se og vær med...

Dette hellige evangelium skriver evangelisten

Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl du som har tændt millioner af stjerner

November ÅRGANG

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 30. december 2012 kl Salmer: 123/434/132/127//8/439/112/96 Uddelingssalme: se ovenfor: 112

Lindvig Osmundsen Side Prædiken til 5.s.e. påske Prædiken til 5. søndag efter påske Tekst: Johs. 17,1-11.

SAMARBEJDE OM UDVIKLING AF FREMTIDENS PLEJE & OMSORG

nu titte til hinanden

HUSBY SDR. NISSUM THORSMINDE KIRKEBLAD

Prædiken til søndag den 14. september Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech

Ritualer i Foursquare Kirke København. Efterår 2016

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Juleaften side 1. Prædiken til Juleaften Tekster. Luk. 2,1-14

Transkript:

Søborgmagle SOGN & KIRKE Jan. febr. 2012

Eftermiddagsgudstjenester Stemningsfulde eftermiddagsgudstjenester en tidslomme fra hverdagens travlhed Efter nytår fortsætter rækken af eftermiddagsgudstjenester i Søborgmagle Kirke. Nytårsdag og 5. februar ( Kyndelmisse ) kl. 16.00 afholdes endnu to stemningsfulde og meditative gudstjenester, hvor tidspunktet er valgt for at give flere mulighed for at deltage. En gudstjeneste er en tidslomme, hvor man giver sig selv lov til at trække sig tilbage fra hverdagens mange gøremål og skærmydsler og åbne sig for det, som er større. Det tjener det sene tidspunkt godt til når det er begyndt at blive mørkt og sindet stemmes til at lade tankerne søge indad. Ved begge gudstjenester får musikken en særlig plads. Nytårsdag spiller cellist Louisa Schwab og Per Lauge Fischer den uendeligt smukke Andantesats fra Rachmaninoffs cellosonate opus 19 og ved kyndelmisse-gudstjenesten den 5. februar synger mezzosopran Anja Lyngbye 2 sange opus 91 af Brahms, Gestillte Sehnsucht og Geistliches Wiegenlied for mezzo-sopran, bratch og klaver. Eftermiddagsgudstjenester 1. januar og 5. februar kl. 16.00 Reception Frank V. Fischer fylder 50 år anledning af sognepræst Frank V. I Fischers 50 års fødselsdag inviteres til fødselsdagsreception i forlængelse af eftermiddagsgudstjenesten, søndag den 5. februar. Efter snart 10 år ved kirken er Frank kendt og afholdt i sognet, og vi håber derfor, at mange vil være med til at festligholde dagen! Helligtrekonger og Nytårsfest Meditativ helligtrekongers-gudstjeneste efterfulgt af den traditionsrige nytårsfest for hele sognet Søborgmagle Kirkes traditionsrige nytårsfest afholdes tirsdag den 3. januar - og festen indledes med en meditativ hellig trekongers-gudstjeneste med tid til stilhed og nærvær og en god vekselvirkning mellem salmesang, bøn, bibellæsning og musik. Fastelavn i Søborgmagle Familiegudstjeneste og fastelavnsfest for alle aldre søndag den 19. februar kl. 10.30 Efter gudstjenesten fortsættes under hyggelige forhold i dagligstuen, hvor vi nyder hinandens selskab, musikalske indslag, fortællinger, nytårstale og ringlotteri. Alle er velkomne! Helligtrekongersgudstjeneste og nytårsfest tirsdag den 3. januar kl. 19.30 Fastelavn er børnenes fest med masker og udklæd ning og tønde slagning. Festlighederne udsprang oprindeligt af indledningen på den 40 dage lange faste- og forberedelsestid frem til påske. Man festede og slog sig løs før begyndelsen på fasten, hvor man skulle holde sig fra alle de gode sager - såsom kød og mælk, fint mel og fede spiser. Fastens strenghed er afskaffet, men det har stadig betydning at vide, hvorfor vi fester. Derfor indledes fastelavnsfesten i Søborgmagle Kirke med en familiegudstjeneste kl. 10.30. Efter gudstjenesten slår børnene katten af tønden i kælderen og der er lidt godt til ganen for både børn og voksne i konfirmandstuen. Alle er hjertelig velkomne også selv om man ikke længere har mindre børn! For med et åbent sind kan alle aldre glæde sig over det leben og halløj, det giver med udklædte børn i kirken! Familiegudstjeneste og fastelavnsfest, søndag den 19. februar kl. 10.30 2 3

Du, som har tændt millioner af stjerner Mørket er endnu en gang så overvældende i denne tid. Mørket og kulden. Derfor er det et under at lyset skinner i mørket. Man ser det for sig. En almægtig kraft der med ét tænder millioner af stjerner så et lys bliver tændt i ét nu så kraftigt at man må vende sig bort og kun betragte det glimtvis og på god afstand. Lyset er så stærkt at det bliver reflekteret i os, så vi hver især bærer det videre og burde lade det skinne på andre som vandrer i mørket. Men vi har brug for en kærlig og tilgivende far der lyser i det mørke, som kommer fra os. Johannes Johansen har med sin salme Du som har tændt millioner af stjerner ramt denne længsel i os med en uendelig følsomhed og indforståethed. Aftensalmen blev skrevet på opfordring til FDFs landslejr i 1981. Den blev hurtigt udbredt og blev optaget i vores nye salmebog i 2002. Lone Herz beskriver salmens inderlighed og ynde. Den er poetisk og lys, og den rummer en naivitet og uskyld, som gør, at den egner sig som aftensang, ikke mindst for børn. Hun mener, at salmen for børn kan erstatte Fadervor, da teksten udsiger det samme. Salmen formulerer en tro på Gud og en forståelse for at vi skal dele glæden, livet og tilgivelsen med andre mennesker det dobbelte kærlighedsbud. Første og sidste vers danner en ramme om salmen. Begge vers rummer to lange sætninger indledt med Du. Vers 2-4 er takkevers for lyset, glæden og andre mennesker. Elsk din næste som dig selv. De tre vers er også bønner om tilgivelse og bøn om hjælp til at forvalte vores liv bedre, til at bruge dagen godt, til at være til stede i nuet. Men også en hjælp til at bære det liv vi nu engang har fået hver især, og ikke mindst til at hjælpe andre hvor vi ser et behov for det. En hjælp til at give lyset videre hvor mørket råder. Teksten er daktylisk, u u, hvorved forfatteren får en vuggende puls ind i sine vers. Det har komponisten Erik Sommer taget til sig i sin fine melodi, der så at sige rummer både lys og mørke. Melodien i dur rammer en molharmonisering netop ved mørke og rummer et kvantespring, en sekst, netop på Du er vort lys, så den høje tone på lys skinner som en stjerne henover resten af melodien, når denne falder til ro i tryghed og ro. Salmen er ikke uden grund blevet en uundværlig ny salme, som repræsenter denne genre når den er bedst. Som organist spiller man med glæde en melodi der underbygger teksten og giver klangbund for indholdet og som lader sig endog smukt realisere på orgel uden meningsforstyrrende kneb. pfl Nr. 787 1. Du, som har tændt millioner af stjerner, tænd i vort mørke en tindrende tro. Du er vort lys, og du vogter og værner os, så i sover i tryghed og ro. 2. Tak for den lysende dag, der er gået, gaven til os, dine hænder har rakt. Tilgiv os det, som vi ikke fik nået, tilgiv alt ondt, vi fik gjort eller sagt! 3. Tak for hver glæde, der fyldte vort hjerte, hver gang du gjorde vort liv til en fest. Hjælp os at bære hver byrde, hver smerte, du ved alene, hvad tjener os bedst. 4. Tak for de mennesker, som blev vor støtte, når vi fandt vejen besværlig at gå. Hjælp os i morgen at hjælpe forknytte, mød du os selv i de svage og små! 5. Du, som har tændt millioner af stjerner, mørket i verden vil du byde trods. Du er vor Far, den, der vogter og værner, lyst i det mørke, som kommer fra os. 4 5

Mød Mogens Ohm Jensen i Søborgmagle Kirke tirsdag den 28. februar kl. 14 med fokus på begrebet Skam...med nytårsgaver: fryd og fed Mogens Ohm Jensen skriver om nytårsfortsæt, tidens gang og idealer - og spørger om den bedste målsætning er at være mere i kontrol eller at gå den modsatte vej og tillade sig selv større frihed? Foto: Troels Michael Lund Så er vi der igen! Nytåret er over os, med sit hurlumhej og sin selvransagelse. Betagende lysglimt på nattehimlen af eksploderende farver i en regn af gnister, og et tungsind som sniger sig ind, når vi gribes af spekulationerne om tiden der går og hvor bliver vi gamle. Det er så modsætningsfyldt, og i den spændstighed ligger det levende. Fitnesscentrene får flere kunder efter nytår. Naturligvis! For nogen af os ser i spejlet og tænker: det er ikke noget kønt syn, det må jeg gøre noget ved! Form en skal have en tak opad efter julemånedens overdådighed af fedt og sødt. Stor respekt for dem, der sætter sig noget for. Dem der laver en deal med veninden om at løbetræne et par gange om ugen, eller aftaler med kæresten at kvitte smøgerne. Lysten til forandring er en fantastisk motivation. Jeg hører selv til dem, der så mange gange har oplevet nytårsforsætter flade ud, at jeg ikke længere bilder mig ind at det virker for mig. Jeg bliver altid betænkelig, når nogen vil tage sig sammen. For hvis skyld? Når vi bliver indhentet af burde den indre stemme, der siger: jeg burde også tabe mig, jeg burde også holde op med at ryge så er det sjældent for vores egen skyld, at vi sætter os op til det. Det er typisk for vores måde at leve på, at vi har så høje idealer. Vi er ikke tilfredse med os selv, vores krop, vores udseende. Så er der i princippet to veje at gå: enten at gøre noget ved det, eller at se på selve utilfredsheden og om vi ved at tænke anderledes kunne blive gladere mennesker. Går dit nytårsforsæt ud på, at du vil være mere i kontrol? Kunne du gå den modsatte vej og tillade dig selv større frihed? Altså: I det nye år vil jeg nyde livet mere. Eller: I det nye år vil jeg værdsætte de gratis glæder: at børnene leger nede ved mosen, at fuglene flokkes på foderbrættet, og at jeg er rask nok til at klare mig. Modeblade, make up-producenter og køkkenfirmaer lever højt på, at vi gerne vil være unge og smarte og have et designet hjem, for at vi kan være sikre på at høre til det rette segment i samfundet. En større accept af, at vi er gode nok som vi er, vil få omsætningen til at dale i fitness centrene men samtidig give et afkast i form af en anden livskvalitet. Måske bliver vi bedre til at rumme hinandens forskelligheder og indse, at vi ikke behøver at være perfekte. Den fyldige krop er god til at omfavne. Den småfede kærtegner lige så ømt som den slanke. fortsættes næste side 6 7

ORIENTERING...med nytårsgaver: fryd og fed - fortsat fra forrige side Hvis kæresten har lyst til at kysse dig, selv om du lugter af røg, så har du meget at være glad for. Min mormors brede knus elskede jeg, da jeg var dreng. At mormor med sit stive knæ og sit store korpus havde været anfører for gymnastikholdet på Ollerup, da hun var højskoleelev, var mere end jeg kunne forstå. Varm var hendes kærlighed til mig, selv om hun ikke slog flikflak længere. Alle mennesker behøver nogen, der tror på dem. Selv Gud behøver nogen, der tror på ham hvem skulle han ellers dele sin glæde med over børnene og fuglene og livet? med nytårsgaver: fryd og fed nej, der mangler et r. Det er freden, som Jesus kommer med, freden og glæden i, at vi bliver mødt og elsket som vi er, uanset hvor fedt vores liv er. Det er hemmeligheden i kærligheden, som Gud ånder ud af, at vi bliver set med det blik som der er accept og tilgivelse i, og bliver regnet for noget. Her oplever vi, hvad det bliver til, når vi bliver holdt af og sat i gang af det, der er større end os selv. Mogens Ohm Jensen, sognepræst ved Jakobskirken/ Roskilde Søndre Sogn En ganske rar mand Gå i biffen med din præst - et kirkeligt filmarrangement, lørdag den 21. januar 2012 kl. 13.00 i Bibliografen Lørdag den 21. januar inviteres alle interesserede på en spændende filmoplevelse i Bibliografen (tidl. Gladsaxe Bio) med efterfølgende debat og samtale i Bagsværd Kirke. På plakaten er En ganske rar mand, der vandt af menighedsrådsforeningens Gabrielfilmpris i 2011 en kulsort, grotesk, smuk, rørende, fuldstændig uforudsigelig og konstant fascinerende film, der med dansk manuskript (Kim Fupz Åkeson), svensk hoved rol lespiller, (Stellan Skarsgaard) og norsk instruktør (Hans Petter Moland) er skabt i et jævnbydigt inter-skandinavisk samspil. En film, der nok kan give stof til den efterfølgende debat i Bagsværd Kirke. Filmen starter kl. 13 i Bibliografen og biografbilletten er gratis. For kaffe og kage ved det efterfølgende arrangement i Bagsværd Kirke betales 20 kr. Arrangementet slutter kl. 17. Tilmelding senest fredag den 13. januar til Søborg Kirkes kontor på tlf. 39 56 22 25 eller til pastor Peter Senbergs på pvs@km.dk / 39 67 53 42 Gå i biffen med din præst, lørdag den 21. januar kl. 13-17 Dage i Israel 1968-1980 Birgit og Kjeld Rasmussen fortæller ved tirsdagstræf Besøg i Søborg Kirke Efter gudstjenesten den 26. februar besøger vi Søborg Kirke Birgit og Kjeld Rasmussen vil fortælle om livet i en provinsby; om udflugter i Israel, Vestbredden, Gaza og Golan. Om dybt religiøse og totalt areligiøse. Om historien og om landskabet. Om de udsatte kibbutzim i nord, om krigen i Golan. Om danske børns skolegang i en helt almindelig kommuneskole, om en arabisk familie i Jericho. Om Bethlehem, Gethsemane Have, Gravkirken og Havegraven. Altsammen oplevet gennem fire ophold i Israel, tre af dem ved Weizmann Institute of Science. Tirsdagstræf den 31. januar kl. 14 februar fortsætter rundturen med besøg i Gladsaxes kirker under overskriften Besøg din nabokirke, I hvor menigheder ne på skift aflægger besøg hos hinanden. Søndag den 26. februar går turen til Søborg Kirke hvor vi bliver vist rundt i kirken og efterfølgende drikker kirkekaffe i sognegården. Fra Søborgmagle Kirke er der fælles afgang efter gudstjenesten. Arrangementet slutter kl. ca. 12.30. Besøg i Søborg Kirke søndag den 22. februar 8 9

ORIENTERING Kan man blive Klogere på Gud? Kirkehøjskole for familier med børn to lørdage i marts måned Klogere på Gud er Gladsaxe-kirkernes fælles kirkehøjskole, hvor præsterne ved de forskellige kirker på skift medvirker. Dette forår præsenteres for første gang et fælles projekt for familier, hvor kirkehøjskolen vil give alle familier med børn og unge mulighed for at finde ud af, hvad det vil sige at være døbt. To livlige lørdags-formiddage i marts sætter vi kirken på den anden ende, mens vi gennem alle sanser nærmer os dåbens betydning og sammen bl.a. kaster os ud i dette: Gudstjeneste med Bagsværd Kirkes børnekor Kreativt arbejde med vores egne dåbskors (hvad mon det er?) Sanglege for de mindste Kampen mod sult fortsætter Spørgekassen for de voksne Videoproduktion for de store Udstillinger, som vi selv laver Fælles frokost Forårets kirkehøjskole foregår i Bagsværd Kirke, lørdag 3. marts og lørdag 17. marts kl. 9.30-12.30. Der kræves tilmelding for at delage og børn tilmeldes sammen med en eller flere voksne: forældre, bedsteforældre, gudforældre, faddere Det er gratis at være med, så skynd jer med tilmeldingen - senest fastelavns søndag den 19. februar. Tilmelding pr. mail til: - Lærke Vaar Wiene: lvw@km.dk eller - Morten Miland Samuelsen: mms@km.dk Kirkehøjskole for familier, lørdag den 3. og 17. marts kl. 9.30-12.30 Igen i 2012 deltager vi i Folkekirkens Nødhjælps sogneindsamling bliv indsamler den 4. marts og giv dit bidrag til kampen mod sult Sult er det mest ekstreme udtryk for fattig dom og et overgreb mod menneskers grundlæggende ret til mad og liv. Derfor deltager Søborgmagle Sogn igen i 2012 i sogneindsamlingen mod sult og du kan være med! Meld dig allerede nu dig som indsamler til søndag d. 4. marts enten ved henvendelse på kirke kontoret eller hos indsamlingsleder Elsebeth Jensen på tlf. 39 56 33 62 eller e-mail: enj@jensen.mail.dk Vidste du for resten Ved Nikolaj Ifversen Hører latter hjemme i en kirke? Tja, jo, bum-bum. Og så svarer mange at hjemme hører den nok ikke, men et smil kan det vel godt blive til. Nej, latter hører også hjemme i kirken - ligesom for eksempel tårer, eftertænksomhed, glæde og højtidelighed. I Høje Taastrup fik en forening ved navn Den internationale Latterklub for nogle år siden provstens ord for at der godt måtte grines højt og hjerteligt i Ansgarkirken. Det mener foreningen så må være Danmarks første kirkelatter. Det var det nu ikke. For et halvt hundrede år siden lød latteren også ved en såkaldt konfirmandoverhøring. Præsten spurgte konfirmanderne om hvem der kunne fortsætte sætningen I paradiset er der liv og.... Ingen kunne svare. Præstens blik faldt så på en dreng, som i øvrigt kom fra et absolut kirkefremmed hjem. Drengen svarede prompte...og glade dage. Godt svar og høj latter i kirken. Første søndag i advent rullede latteren også gennem Søborg magle Kirke da minikonfirmanderne veloplagt og slagfærdige deltog i gudstjenesten. Og med den efterfølgende julestue levede kirken helt op til også at være stedet for liv og glade dage. Velbesøgt julestue med flot resultat Døbte 3. december Anton Kildegaard Ellekjær, Mosekrogen Dødsfald 16. oktober Børge Edvard Carsten Sørensen, Kiærs Alle 1. november Ib Frøby, Gladsaxevej 21. november Poul Lafrenz Petersen, Maglegårds Alle 5. december Agnes Mathiasen, Mørkhøjvej Søndag den 27. november slog Søborgmagle Kirke dørene op til en af adventstidens hyggelige traditioner - den årlige julestue med festlig familiegudstjeneste, stemningsfuld julekoncert og masser af adventshygge og gode samtaler i café og boder - og ringlotteri med flotte, sponserede præmier. Julestuen indbragte godt 17.000 kroner til deling mellem SOS Børnebyerne og Søborgmagle Kirkes Menighedspleje. Tak til julestuens frivillige, besøgende - og til julelotteriets sponsorer: DubaB8 VIZION VVS Sigaard El Lucca G - frisør Malermester Løvendahl-Johansen Søborg Sølv og Guld Glarmester Niels Larsen Nordlys Café og Spisehus Fodklinikken Gladsaxevej Frisør Eva Ryby Hvidevarehus Grannys House ABC Kontor og Papir Paparazzi Pizza Rema 1000 Danske Bank Nordlys Café og Spisehus Bibelselskabet Unitas Forlag/Kirkebogladen Kolind Bogtrykkeri I/S Phonic Ear A/S 10 11

Hjørne Præstens Et lys i mørket! Som noget nyt i Søborgmagle kirke markeres kyndelmisse ved en eftermiddagsgudstjeneste kl. 16.00. Det er en gudstjeneste med en mere meditativt karakter i tråd med vinterens tre andre eftermiddagsgudstjenester og musikken får en mere fremtrædende position. Lyset har en særlig betydning ved denne gudstjeneste, fordi lyset bliver et billede på Jesu betydning for mennesker, der sidder hen i mørke! Fra gammel tid er der knyttet flere folkelige traditioner til kyndelmisse, som er den 2. februar. Ud fra vejret tog man varsler, om det blev et tidligt eller sent forår. Det regnedes også som midvinter, så halvdelen af forrådet til dyr og mennesker skulle gerne være tilbage. Kyndelmisse betyder lys-messe eller slet og ret gudstjeneste for lys. I den katolske kirke fejres dagen stadig ved en stor lysmesse, hvor de lys som skal bruges i det kommende år velsignes. At det lige sker denne dag skyldes, at der ved kyndelmisse er gået 40 dage, siden Jesus blev født. Det var derfor tid til, at Maria, Jesu mor, kunne fremstilles i templet og gennemgå den renselse, som moseloven foreskrev 40 dage efter fødslen af et drengebarn 80 dage efter fødslen af en pige. I Lukasevangeliet beskrives netop den begivenhed, hvor Maria og Josef bringer spædbarnet Jesus til templet i Jerusalem. En hellig mand ved navn Simeon, ser familien og tager Jesus i sine hænder og bryder ud i lovsang. Simeon forud siger bl.a. Jesu betydning, idet han siger: Et lys til åbenbaring for hedninger og en herlighed for dit folk Israel fvf Menighedsrådsformand Nikolaj Ifversen Tlf. 39 67 05 64 formand@soeborgmaglekirke.dk Kirkeværge Vilhelm Marstrand Tlf. 39 69 39 60 vm@soeborgmaglekirke.dk Søborgmagle Kirke Grønnemose Allé 77 2860 Søborg Tl f. 39 67 03 90 Sognepræst Frank Valter Fischer Grønnemose Allé 111 Tlf. 39 67 03 91 fvf@km.dk Træffes bedst formiddag Mandag er fridag Kordegn Kristina Christensen Tlf. 39 67 03 90 krmc@km.dk Træffes i kir kens kon tortid. Organist Per Lauge Fischer Tlf. 27 50 98 09 plf@soeborgmaglekirke.dk Kirketjener Karen-Elise Jørgensen Træffes tirsdag-lørdag kl. 10-12. Privat tlf. 39 69 61 48. kej@soeborgmaglekirke.dk Sognemedhjælper Lene Andersen Tlf. 47 93 76 72 eller 39 67 03 90. la@soeborgmaglekirke.dk Sognemedhjælper / børn og unge Bent Bojer Harregaard Træffes gennem kirkekontoret. bbh@soeborgmaglekirke.dk Sognemedhjælper / børn og unge Liselotte Ulrik Jensen Træffes gennem kirkekontoret luj@soeborgmaglekirke.dk soeborgmagle.sogn@km.dk www.soeborgmaglekirke.dk Kir kekontoret har åbent tirsdag-onsdag-fredag 10-12, torsdag 14-18. Mandag og lørdag lukket. Redigeret af Nikolaj Ifversen, Charlotte Maria Rasmussen, Else Elholm, Bent Bojer Harregaard og Frank V. Fischer (ansv.). Trykt af Kolind Bogtrykkeri I/S. Deadline næste nummer: 16. januar