Udredningsprocesser i dansk PPR Prioritering og planlægning i et uddannelsesmæssigt perspektiv
Om mig Uddannet cand.mag i audiologopædi 2017, SDU Ansat i Slagelse PUI
Definitioner EvidensBaseret Praksis - EBP (Clausen, 2016; ALF, 2014; Dollaghan, 2007; m.fl) Udredningsprocessen (Clausen, 2016; Flipsen & Ogiela, 2015; Kirk & Vigeland, 2015 og 2014; m.fl) ECTS (UFM, 2016) Ekstern Kvalifikationsniveau 6 og 7 (UFM, 2013) Udtalevanskeligheder: Dodds differentialdiagnostiske model Ressourcer/ ønsker Intern
Ti elementer bør indgå: Problemet Hvordan? - Billedbenævnelsestest - Anamneseindsamling - Spontantale - Stimulerbarhedstestning - Oralmotorisk undersøgelse - Taleperception - Receptivt ordforråd - Fonologisk opmærksomhed - Tidlige læsefærdigheder - Hørescreening (McLeod & Baker, 2014; Clausen, 2016 m.fl)
Problemet Hvorfor? Fordi det har konsekvenser! Upræcis/mangelfuld forkert diagnose/ingen diagnose forket/ingen hjælp
Problemet I dansk kontekst Hvad ved vi om danske forhold? Materialer (Clausen, 2016) Danske børn med udtalevanskeligheder (Trecca, 2016; Clausen, 2016; m.fl)
Hvordan planlægger og prioriterer en logopæd i dansk PPR udredningsprocessen overfor fonologiske vanskeligheder hos børn, og hvilke faktorer påvirker planlægnings- og prioriteringsprocessen, herunder valget af udredningsmateriale? Spørgeskema Uddannelser
Konklusion Ingen uddannelsesafhængig tendens Udredningsmaterialer vælges på baggrund af: Fonologisk process-beskrivelser Længden/grundigheden af materialet Dansk-udviklet Lever op til test-standarderne Tiden det tager at udføre og opgøre en test
Metode Inklusionsrammen Inklusionskriterier viden om det danske sprogs fonetik, fonologi, samt tilegnelse og udvikling af disse viden om SSD (fonetiske og fonologiske vanskeligheder), udredning og differentialdiagnostik af disse viden om videnskabelige metoder, herunder databehandling og -analyse, realibilitet og validitet i audiologopædisk praksis færdigheder til, på baggrund af viden om SSD og videnskabelige metoder, at kunne tage kritisk stilling til egen såvel som generel praksis overfor børn med SSD, med udgangspunkt i EBP færdigheder til, på baggrund af viden om videnskabelige metoder og psykometriske kriterier, at tage kritisk stilling til nye og ældre udredningsmaterialer og -elementer i arbejdet med SSD.
Metode Inklusionsrammen Eksklusionskriterier Stemmevanskeligheder og -lidelser Læse/skrive/stave (skriftsproglige vanskeligheder) Hørevanskeligheder Sprogvanskeligheder Anatomi og fysiologi Pædagogiske og psykologiske fag, uden direkte relation til SSD, fonologisk tilegnelse/udvikling
Metodekritik Inklusionsrammen Smalt eller bredt? Undervisningsindhold ECTS
Resultater Emne BA + KA i (Audio)logopædi SDU BA + KA i audiologopædi KU Lærer + PD i Logopædi Pædagog+ PD i Logopædi I alt Første kriterie: Fonetik/fonologi/ tilegnelse/udvikling Teoretisk og Anvendt Sprogvidenskab II - Fonetik (BA) 7,5 ECTS Teoretisk og Anvendt Sprogvidenskab III - Fonologi (BA) 10 ECTS Psykolingvistik og Sprogtilegnelse I (BA) 10 ECTS Inklusionsrammen Tabel 3 Oversigt over fordelingen af fag og antallet af ECTS-point, afhængigt af uddannelse og kriterie 1-5 Sprogvidenskab 1 (BA) 15 ECTS Sprogvidenskab 2 (BA) 15 ECTS Den tidlige sproglige udvikling (BA) 7,5 ECTS Sproglige vanskeligheder (PD), 10 ECTS Dansk, 1.-6. klassetrin: Skriftsprogstilegnelse (Lærer) 10 ECTS Sproglige vanskeligheder (PD), 10 ECTS SDU: 32,5 ECTS-point KU: 37,5 ECTS-point L+ PD: 10-20 ECTSpoint P+PD: 10 ECTS-point Psykolingvistik og Sprogtilegnelse II (BA) 5 ECTS Andet kriterie: Udtalevanskeligheder/ udredning af/ differentialdiagnostik af Børns sprog- og talevanskeligheder I (BA) 7,5 ECTS Udviklingsmæssige sprogforstyrrelser (BA) 7,5 ECTS (en del af faget Sprogvanskeligheder) Fonologiske vanskeligheder (PD) 10 ECTS Fonologiske vanskeligheder (PD) 10 ECTS SDU: 7,5 ECTS-point KU: 7,5 ECTS-point L+ PD: 0-10 ECTS-point P+PD: 0-10 ECTS-point Tredje kriterie: Videnskabsteori Videnskabsteori (BA) 7,5 ECTS Videnskabelig metode og analyse i logopædi og audiologi (KA) 10 ECTS Statistik og videnskabsteori (BA) 7,5 ECTS SDU: 17,5 ECTS-point KU: 7,5 ECTS-point L+ PD: 0 ECTS-point P+PD: 0 ECTS-point Fjerde kriterie og femte kriterie Valgfag (BA) 10 ECTS Projektorienteret forløb (BA) 15 ECTS Bachelor-projekt (BA) 15 ECTS Undervisnings-, test- og informationsmateriale: Analyse (KA) 5 ECTS Videregående logopædi I-VI (KA) - min. 0 ECTS - max. 40 ECTS Projektorienteret forløb (KA) 15 ECTS Valgfag (KA) 10 ECTS Speciale (KA) 30 ECTS Tilvalgsfag (BA) - min. 0 ECTS - max: 45 ECTS Bachelor-projekt (BA) 15 ECTS Tilvalgsfag+fordybelse+speciale (KA) 1 - min. 0 ECTS - max. 60 ECTS Eller Tilvalgsfag+fordybelse+speciale (KA) 2 - min. 0 ECTS - max. 75 ECTS Afgangsprojekt (PD) 15 ECTS Afgangsprojekt (PD) 15 ECTS SDU: 5-140 ECTS-point KU: 0-135 ECTS-point L+ PD: 0-15 ECTS-point P+PD: 0-15 ECTS-point I alt Min.: 62,5 ECTS-point Max.: 197,5 ECTS-point Min.: 52,5 ECTS-point Max.: 172,5 ELLER 187,5 ECTS-point Min.: 10 ECTS-point Max.: 45 ECTS-point Min.: 10 ECTS-point Max.: 35 ECTS-point
Metode Spørgeskemaundersøgelsen McLeod & Baker, 2014 Specialets teori Blandet (Kvalitativt og kvantitativt)
Kritik Spørgeskemaundersøgelsen Antallet af respondenter til undergrupperne - statistisk signifikans.
Resultater Spørgeskemaundersøgelse Vi bruger i gennemsnit 40 min. på forberedelser inden selve udredningen (anamnese, papirarbejde forud o.lign) 45 min. på selve udredningsøjeblikket 53 min. på opsamling/opgørelse efter udredning
Resultater Spørgeskemaundersøgelse 100 Altid/ Nogle gange 90 80 70 60 Procent 50 40 30 20 10 0 Observationer af barnet i hjemmet Kontekstuel testning og analyse Stimulerbarhedstestning Observationer i skole/institution/fritidshjem o.lign. Optagelse af spontantale m.h.p. fonologisk analyse Perception/ diskriminationstestning Testning af fonologiske opmærksomhed Undersøgelse af taleoarganerne Testning af barnets fonetiske inventar Vurdering af barnets forståelighed Anamnese Billedbenævnelsestest Opfordring til hørescreening
Resultater Spørgeskemaundersøgelse 90,0 % Altid/ Nogle gange Sjældent/ Aldrig 67,5 % MEN oftere ikke-valideret end valideret! 45,0 % 22,5 % 0,0 % SITO-testen Sproglig Test 2 Fonologisk Billedtest Ny Sproglydstest Sproglydstesten Metha Kaj-Testen LogoFoVa
Resultater Spørgeskemaundersøgelse LogoFoVa: 68% KAJ: 20% Metha: 10 % Andre: 2% 20 % 15 % 10 % 5 % 0 % Ved ikke Det er den, jeg kender bedst, eller er vandt til Normbaseret Tilgængelig Kort (hurtig) Udviklet til danske børn Lever op til kriterierne for en test Grundig/omfangsrig Beskriver fonologiske processer
Resultater Spørgeskemaundersøgelse 20 % 15 % 10 % 5 % 0 % 30 % Beskriver fonologiske processer Grundig/omfangsrig Lever op til kriterierne for en test Udviklet til danske børn Kort (hurtig) Tilgængelig Normbaseret Det er den, jeg kender bedst, eller er vandt til Ved ikke 25 % 20 % 15 % 10 % 5 % 0 % Den er IKKE tilgængelig Den er IKKE udviklet til danske børn Den er IKKE normbaseret Jeg har IKKE kendskab til den Den lever IKKE op til kriterierne for en test Den beskriver IKKE fonolgiske processer Den er IKKE grundig Ved ikke
Resultater Spørgeskemaundersøgelse 70 52,5 35 17,5 0 Den tid det tager dig, at sætte dig ind i nyt/ukendt udredningsmateriale Andet Forældrenes/pædagogers/læreres tilstedeværelse Den tid det tager dig at forberede dig inden udredningen Hvor meget det koster at gøre brug af en test Adgangen til udredningsmaterialerne Den tid det tager dig, at opgøre resultaterne Den tid det tager dig, at udføre selve udredningen
Resultater Spørgeskemaundersøgelse 90 Meget/ noget 80 70 60 Procent 50 40 30 20 10 0 Andet Lyde, som barnet og/ eller forældre ønsker Lyde i barnets navn Tidligt udviklede/tilegnede lyde Ikke-stimulerbare lyde Stimulerbare lyde Sent udviklede/tilegnede lyde Lyde, der produceres korrekt i én positioner Lyde, der produceres forkert i alle positioner
Resultater Spørgeskemaundersøgelse Uddannelsesafhængige tendens
Konklusion Ingen uddannelsesafhængig tendens Udredningsmaterialer vælges på baggrund af: Fonologisk process-beskrivelser Længden/grundigheden af materialet Dansk-udviklet Lever op til test-standarderne Tiden det tager at udføre og opgøre en test
Diskussion Uddannelserne Praksis-opdatering Praksis-tid
Behov for mere viden 1) Praksis-forhold i kommunalt regi 2) For brede uddannelsesfokus
Referenceliste Dodd, B. (2007) Evidence-Based Practice and Speech-Language Pathology: Strengths, Weaknesses, Opportunities and Threats. Folia Phoniatrica et Logopaedica 59, 118-129 Dollaghan, C.A. (2007). The Handbook for Evidence-Based Practice in Communication Disorders. Baltimore: Paul H. Brookes Publishing Co Claessen, M., Beattie, T., Roberts, R., Leitao, S., Whitworth, A. & Dodd, B. (2016): Is two too early? Assessing toddlers phonology. Speech, Language and Hearing Clausen, M.C., (2016) Ph.D Thesis. Phonological Development and Differential Diagnosis of Speech Sound Disorders in Danish- Speaking Children. Department of Language and Communication, University of Southern Denmark Eisenberg, L. S., & Hitchcock, E. R. (2010). Using Standardized Tests to Inventory Consonant and Vowel Production: A Comparison of 11 Tests of Articulation and Phonology. Language, Speech and Hearing Services in School, 41, 488-503. Flipsen, P., & Ogiela, D. A. (2015). Psychometric characteristics of single-word tests of children's speech sound production. Language, Speech, and Hearing Services in Schools, 46(2), 166-178. Kirk, C., & Vigeland, L. (2015). Content Coverage of Single-Word Tests Used to Assess Common Phonological Error Patterns. Language, Speech and Hearing Services in Schools, 46 (2), 14-29. McCormack, J., McLeod, S., McAllister, L., & Harrison, L. J. (2010). My speech problem, your listening problem, and my frustration: the experience of living with childhood speech impairment. Language, Speech, and Hearing Services in Schools, 41(4), 379-392. McCormack, J., McLeod, S., McAllister, L. & Harrison, L. J. (2009). A systematic Review of the association between childhood speech impairment and participation across lifespan. International journal of Speech-Language Pathology, 11(2) 155-170 Kirk, C., & Vigeland, L. (2014). A psychometric review of norm-referenced tests used to assess phonological error patterns. Language, Speech and Hearing Services in Schools, 45(4), 365-377. McLeod, S., & Baker, E. (2014). Speech-language pathologists practices regarding assessment, analysis, target selection, intervention, and service delivery for children with speech sound disorders. Clinical Linguistics & Phonetics, 28(7-8), 508-531 McLeod, S., & Verdon, S. (2014). A review of 30 speech assessments in 19 languages other than English. American Journal of Speech- Lang Pathology. 23, 708-723
Oplæg til diskussion Hvordan praktiserer vi selv EBP? Hvordan forener vi i vores praksis forholdet mellem grundig udredning og tidsperspektivet?