Implementering af LæseLeg et program med udbytte for både børn og pædagoger

Transkript

1 Implementering af LæseLeg et program med udbytte for både børn og pædagoger Ministerkonference om børns sprog, Hotel Nyborg Strand Line Engel Clasen, Cand.psych, phd stud. ved AAU Psykolog og forsker ved Rigshospitalet

2 Et evidensbaseret, sprogpædagogisk program, udviklet til at støtte børns sprogudvikling og pædagogers professionelle udvikling

3 LæseLeg: Baggrund Udviklet til danske børnehaver af Mary Fonden med hjælp fra en gruppe danske forskere. Lanceret i 2011, ca. 700 børnehaver bruger nu LæseLeg. LæseLeg er baseret på dialogisk oplæsning kombineret med kreative aktiviteter i børnehaven. Programmet består i en introduktion til metoden samt en række materialer, herunder bl.a. udvalgte børnebøger særligt velegnede til dialogisk læsning Hovedformål: at fremme børns sprogudvikling og støtte deres sociale kompetencer ved hjælp af højtlæsning en plads i børnefællesskabet. Inspireret af Vygotskys (1978) teori om zonen for nærmeste udvikling ift. hvordan man bedst støtter børn i deres udvikling

4 Sprog og inklusion Sprogtilegnelse = en social proces baseret på sociale kompetencer såsom intentionalitet og fælles opmærksomhed kognitive og sociale kompetencer er gensidigt afhængige (Tomasello, 1999; Vygotsky, 1978). Sprogevner er afgørende for barnets sociale liv: Indgå i sociale relationer Få adgang til andre børns lege Løse konflikter med ord Børn med sprogvanskeligheder er ofte også begrænset deres sociale velvære (Leonard, 2000). Veje til øget inklusion i børnehaven: at alle børn inkluderes i aktiviteter, fællesskaber og sociale relationer, har en plads i børnefællesskabet og at barnets fulde deltagelse heri sikres (The Alliance for Inclusive Education 2009; Fisker, 2010).

5 Anvendelse af LæseLeg Bogen læses højt tre gange på en uge ud fra principperne i dialogisk læsning og følges i den efterfølgende uge op med kreative aktiviteter. 3-6årige børn i grupper af 4-5 børn To versioner med bøger passende til hhv. 3-4årige og 5-6årige.

6 Undersøgelse af LæseLeg: Pilotfasen Undersøgelse af LæseLegs effekt i programmets pilotfase i samarbejde med projektleder Kristine Jensen de López Et mixed methods design til belysning af såvel børns som pædagogers udbytte af LæseLeg: Undersøgelsen bygger på: - et kvantitativt effektstudie med test af 130 børns sproglige kompetencer før og efter LæseLeg - et kvalitativt interviewstudie med 18 pædagoger, der havde afprøvet programmet i deres børnehaver.

7 EFFEKTSTUDIET

8 Oversigt over effektstudiets design

9 Mål brugt ved præ- og posttest - Ekspressivt ordforråd: Expressive One Word Picture Vocabulary Test (EOWPVT) - Receptivt ordforråd: forståelse af gode ord fra bøgerne - Semantic fluency hurtig benævnelse af ord i kategorier - Viden om prints (bogstaver, tal, læseretning) - Forståelse for og produktion af narrativer/historier: Fox Story

10 Effektstudiets resultater I vores analyser har vi sammenlignet de tre grupper og målt, hvem der forbedrede sig mest. Resultaterne viser at: LæseLeg gruppen forbedrede sig mere end de to andre grupper på størstedelen af målene. Ift. enten en eller begge kontrol grupper klarede LæseLeg gruppen sig statistisk signifikant bedre på: - Ekspressivt ordforråd - Receptivt ordforråd - Hurtig benævnelse af ord - Delelementer af narrativ produktion. I de resterende opgaver var der ikke signifikant forskel mellem grupperne.

11 DET KVALITATIVE STUDIE

12 Det kvalitative studies forløb

13 Præ-intervention resultater: Pædagogernes syn på og brug af højtlæsning Vi bad pædagogerne om at beskrive en typisk læsesituation, samt hvorvidt og hvordan de normalt fortsatte arbejdet med historien efter at have læst bogen: Resultater: - De fleste pædagoger er ikke vant til at arbejde struktureret med højtlæsning, det varierer hvor ofte de læser og hvor de læser - Pædagogerne ser hovedsageligt højtlæsningen som en legeaktivitet (på linje med at lave perleplader eller spille et brætspil) frem for en læringsaktivitet - Læsning anses for at have en praktisk funktion, fx at trøste børn, skabe en hyggelig stemning hvor det pædagogiske sigte her hovedsageligt er regulering af barnets adfærd - Højtlæsning var oftest ikke associeret med kreative aktiviteter

14 Post-intervention resultater: En pædagogs erfaringer I

15 Post-intervention resultater: Ejerskab og ændring af højtlæsningspraksisser Pædagoger oplever, at de er blevet mere reflekterede over højtlæsningspraksis og sprogbrug: - Hvordan man læser højt og forklarer ord - Bruger et større sprog et mere varieret ordforråd - Mere dialogisk tilgang til højtlæsning - Reflekterer over højtlæsnings potentiale som en sprogudviklende aktivitet Pædagoger har udviklet ejerskab over LæseLeg som et pædagogfagligt værktøj: - At tage ejerskab over programmet - Bruge LæseLeg i det pædagogiske arbejdet og se nye muligheder for programmets brug som et pædagogisk værktøj i en bredere kontekst - Følelse af ejerskab styrker implementeringen og pædagogfagligheden

16 Post-intervention resultater: Professionel udvikling LæseLeg kan støtte pædagogfagligheden: - Arbejdet med LæseLeg har stimuleret refleksioner over, hvordan pædagogfaglighed kommer i spil i højtlæsning: Yvonne: Vi er uddannede pædagoger, og det er vores faglighed, og der ligger mere i det end at læse en bog, der ligger også det i det, at man ved, hvem der skal have en hjælpende hånd, og hvem der skal holdes lidt tilbage, fordi de fylder meget. Ulla: Men pædagoger kan mere også ift. relationer børnene imellem. Noget ville gå tabt ift. et pædagogisk redskab (hvis ikke det er en pædagog der kører LæseLeg). Trine: Det kunne være hyggeligt, men jeg tror den pædagogiske side af LæseLeg ville være væk. Så ville jeg mangle min egen oplevelse af, hvad det er, børnene får ud af det her. Der ville mangle lidt læring.

17 Post-intervention resultater: Et redskab til social inklusion Pædagogerne udtrykker, at LæseLeg er et brugbart redskab til social inklusion (fx): - Børn skaber og udvider relationer med jævnaldrende gennem læsningen i LæseLeg grupperne - LæseLeg skaber et fællesskab børnene imellem - Bogens plot muliggør et fælles udgangspunkt for børnene i deres leg - Pædagoger får et klarere billede af det enkelte barn, samt hvordan de kan støtte barnet til at blive inkluderet i legen Yvonne: Man får det her tætte sammenhold i en lille gruppe. [ ] der bliver skabt nogle fællesskaber, og det vil man jo kunne bruge målrettet, altså når man sammensætter børnegruppen, ikke også. Mona: De har brugt enormt meget fra bøgerne i deres lege og sådan [ ] og de har sådan fundet venskaber i det også, det har været rigtig positivt.

18 Post-intervention resultater: En pædagogs erfaringer II

19 Facilitatorer og barrierer i implementering

20 Opsummerende ift. forskningen i pilotfasen Børnenes kommunikative kompetencer blev styrket signifikant. LæseLeg har en positiv effekt på børnene, og pædagogerne synes materialet er anvendeligt og støtter børnene i deres udvikling. Programmet har fået positiv modtagelse af pædagogerne de ser LæseLeg som et brugbart redskab til at fremme social inklusion, bl.a. ved at skabe fællesskaber børnene imellem og udvide deres legerelationer Pædagogerne har taget ejerskab af LæseLeg som et pædagogisk redskab, der også kan støtte deres egen professionelle udvikling.

21 Gruppearbejde 15 minutters gruppearbejde: Forberedelse af et LæseLeg forløb - Hvordan ville I sammensætte Læsegrupper i Jeres børnehaver? Bestemte børn I tænker vil have særligt udbytte af LæseLeg? - Hvordan ville I forsøge at integrere LæseLeg i børnehaven? - Ideer til kreative aktiviteter? - Overvejelser om mulige forhindringer ift. ikke at kunne køre LæseLeg + hvordan kunne disse imødekommes? - Hvordan skaber personalegruppen et ejerskab af LæseLeg? Kl. 11:45 / 13:45: Drøfte overvejelser på plenum

22 Referencer Broström, S., Jensen de López, K. & Løntoft, J. (2012). Dialogisk læsning i teori og praksis. Dafolo Clasen, L.E. & Jensen de López, K. (2013). Sociale læreprocesser i den pædagogiske praksis LæseLeg: et konkret svar på Ny Nordiske Skole? Psyke & Logos, 34, pp Fisker, T. (2010). Småbørn i interaktion: En undersøgelse af socialt udviklingspotentiale og muligheder for interaktion for småbørn med autisme i forskellige pædagogiske og organisatoriske miljøer. Phd afhandling, DPU. Leonard, L. B. (2000). Children with Specific Language Impairment. MIT Press. Sanford DeRousie, R. & Bierman, K. (2012). Examining the sustainability of an evidencebased preschool curriculum: The REDI program. Early Childhood Research Quarterly, 27, Tomasello, M. (1999) The Cultural Origins of Human Cognition. Cambridge, Mass.: Harvard University Press. UK Alliance for Inclusive Education (2009). Vygotsky, L. S. (1978). Mind in Society. Cambridge, MA: Harvard University Press.

23 Tak til De danske børnehaver, børn og pædagoger for at byde os indenfor, og for deres deltagelse i studiet. Min phd vejleder og projektleder Kristine Jensen de López Studentermedhjælpere for assistance med dataindsamling og transskription. Financiel støtte: H.K.H Kronprinsesse Mary s Fond Det Humanistiske fakultet, Aalborg Universitet CeDAPS: Centre for Developmental and Applied Psychological Science

24 Tak for Jeres opmærksomhed! Line Engel Clasen