Sundheds- og Omsorgsudvalget Borgmesteren Besvarelse af spørgsmål fra Rikke Lauritzen (Ø) Medlem af Borgerrepræsentationen Rikke Lauritzen (Ø) har i e-mail den 20. november 2007 stillet spørgsmål til Sundheds- og Omsorgsborgmester Mogens Lønborg. Indledningsvist skal det nævnes, at udmøntningen af ældrepuljen i budget 2008 vil blive forelagt Sundheds- og Omsorgsudvalget den 20. december 2007 i forbindelse med udmøntningen af det samlede budget. ene er derfor ikke endelige, men alene en teknisk beregning. 21-11-2007 Sagsnr. 2007-104104 Dokumentnr. 2007-433565 1. Hvad kan man i praksis få for 4,5 mio. kr. til udflugter? Dvs. hvor mange ældre kan komme på udflugt og deltage i arrangementer på plejehjem samt højskoleophold? Beskrivelserne vedr. udflugt og højskoleophold er udarbejdet under den forudsætning, at borgerne er i stand til at hjælpe sig selv delvist. Arrangementet på plejehjemmet er udarbejdet ud fra den forudsætning, at det er svagere ældre, hvorfor arrangementet kræver mere personaledeltagelse og derved bliver dyrere i arbejdsløn. Samtidig vil det kræve en anden og dyrere transport i form af handicapkørsel. Udflugt for 46 borgere med 4 hjælpere Bustransport (inkl. mad) Personale hjælper 4 personer á 8 timer á kr. 300,00 I alt for 46 borgere 38.000 kr. 9.600 kr. 47.600 kr. Højskoleophold 6 dage for 46 borgere med sociale temaer som emne inkl. 4 hjælpere: Bustransport 38.000 kr. Højskoleophold á 3.000,00 kr. pr. borger og hjælper 150.000 kr. Personale hjælper 4 personer á 37 timer á 300,00 44.000 kr. kr. I alt 232.000 kr. Arrangement på plejehjem med underholdning og middag for 100 borgere inkl. pårørende Underholdning 10.000 kr. Middag 20.000 kr. Økonomistaben Sjællandsgade 40, G110 2200 København N Telefon 3530 3763 E-mail SH16@suf.kk.dk EAN nummer 5798009290601 www.kk.dk
Ekstra personale ca. 16 personer á 300,00 kr. i 4 timer I alt 20.000 kr. 50.000 kr. Scenarier for udflugter, højskoleophold og arrangementer på plejehjem. 1. De 4,5 mio. kr. bruges kun til udflugter. Der kan dermed gennemføres 94 udflugter. 2. De 4,5 mio. kr. bruges kun til højskoleophold. Der kan tages på 19 højskoleophold. 3. De 4,5 mio. kr. bruges kun til arrangementer på plejehjem. Der kan laves 90 arrangementer. 4. De 4,5 mio.kr. bruges ved ligelig fordeling af udgifterne 1.500.000 kr. til hvert anvendelsesformål - udflugter, højskoleophold og arrangementer på plejehjem. Dermed bliver der mulighed for: 31 udflugter Højskoleophold af 6 omgange Arrangementer på plejehjem kan afholdes 30 gange. 2. Hvad kan man i praksis få for 4,2 mio. kr. til forebyggende hjemmebesøg? Dvs. hvor mange forebyggende hjemmebesøg og hvor mange ældre vil få del i disse for 4,2 mio. kr.? De 4,2 mio. kr. vil blive anvendt til tilbagetrækning af besparelsen vedrørende Reduktion i antallet af forebyggende hjemmebesøg. Såfremt forslaget var blevet fastholdt, ville det have medført, at forvaltningen fremover ikke ville tilbyde forebyggende hjemmebesøg til borgere over 75 år, som både modtager personlig pleje og praktisk hjælp. Baggrunden for forslaget var, at det ikke er lovpligtigt at tilbyde forebyggende hjemmebesøg til denne gruppe. Endvidere vurderedes det, at denne borgergruppe har en tæt kontakt til såvel visitation som til leverandører af hjemmepleje, som muliggør en tæt opfølgning på udviklingen i borgerens funktionsevne og livssituation i øvrigt. Side 2 af 7
Såfremt forslaget var blevet vedtaget ville budgetforudsætningerne være, at der ville blive gennemført ca. 8.000 forebyggende hjemmebesøg. Som følge af tilbagerulningen budgetteres der i stedet med 13.000 besøg for hele målgruppen af borgere over 75 år. Det bemærkes, at der ikke er en entydig sammenhæng mellem antallet af borgere i målgruppen og antallet af gennemførte besøg, hvilket skyldes, at forebyggende hjemmebesøg er et tilbud, som mange borgere vælger at takke nej til. Dette ses af forvaltningens årsrapport for 2006, hvoraf det fremgår, at 25.701 borgere,var berettigede til forebyggende hjemmebesøg, mens der kun blev gennemført 14.341 besøg. Det er især de mest velfungerende ældre, der takker nej til tilbuddet. Tilbagetrækningen af besparelsesforslaget indebærer, at gruppen af 75+ årige, som både modtager personlige pleje og praktisk hjælp, fortsat vil modtage tilbud om to forebyggende hjemmebesøg årligt, samt at der budgetteres med 5.000 besøg mere. Der forventes at være ca. 4.700 borgere, som både modtager personlig pleje og praktisk hjælp i 2008. 3. Hvad kan man i praksis få for 5,8 mio. kr. til visitationen? Dvs. hvordan udmøntes det i konkret visitationspraksis? Vil pengene blive udmøntet bredt på visitationen eller gå til specifikke ydelser? Hvad betyder det for den enkelte ældre? De 5,8 mio. kr. vil blive anvendt til tilbagetrækning af besparelsen vedrørende ændring i visitationskriterier til hjemmehjælp lavere dækningsgrad. Såfremt forslaget var blevet fastholdt, ville det have indebåret, at der skulle spares 7,8 mio. kr. på praktisk bistand, svarende til knap 6 pct. af budgettet til praktisk bistand (2008 p/l). Reduktionen ville være blevet implementeret gennem en sænkning af dækningsgraden på praktisk bistand gennem en ændret kobling til borgernes funktionsevneniveau i relation til personlig pleje og praktiske gøremål samt til borgernes psykiske funktionsniveau. En reduktion af dækningsgraden ville have forudsat en ændring af kvalitetsstandarderne og efterfølgende revisitation af borgerne med henblik på at fastslå, om borgerne fortsat var berettigede til hjælpen. Realisering af det fulde besparelsespotentiale allerede i 2008 ville have krævet ekstraordinær revisitation af borgerne, hvilket anslås at Side 3 af 7
ville have medført et investeringsbehov på 2 mio. kr., såfremt forslaget var blevet vedtaget. Ved at tilbagetrække forslaget fastholdes det nuværende serviceniveau og den nuværende dækningsgrad, dvs. at status quo opretholdes i forhold til borgerne. Baseret på de nuværende timepriser fremskrevet til 2008 p/l og budgetforudsætningen om 13.500 modtagere af praktisk hjælp medfører budgettilførslen, at modtagerne af praktisk bistand i gennemsnit undgår en reduktion i den praktiske bistand på ca. 2 timer pr. borger pr. år, svarende til ca. 2 minutter og 25 sekunder pr. borger pr. uge. 4. Hvad betyder tre ekstra pladser på Håndværkerforeningens Plejehjem i forhold til det faktiske behov for palliative pladser i Københavns Kommune? Udvides der med 3 pladser, vil det skønsmæssigt betyde, at 36 ekstra borgere kan blive indlagt om året. Opholdene forventes at være på gennemsnitligt 30 dage. Ventelisten til palliative pladser veksler hen over året. I september måned var der således ingen, der ventede på en plads, mens der den 21. november var 15 borgere på ventelisten. Erfaringen viser, at ca. halvdelen af borgerne på ventelisten dør, inden de bliver indlagt. På årsplan er det ca. 100 borgere, der dør, inden de når at blive indlagt. På baggrund af ovenstående vurderes det, at udvidelsen med tre palliative pladser vil medføre, at yderligere ca. 36 borgere vil kunne få en palliativ plads, inden de dør. Da ventelisten ikke er jævnt fordelt over året, kan pladsudvidelsen medføre, at der i perioder kan være overkapacitet af pladser. Disse pladser kan mod betaling anvendes til borgere fra andre kommuner. 5. Hvad betyder 10 mio. kr. til bedre ældremad i praksis? Hvor meget vil 8 mio. kr. til nedsættelse af prisniveauet på mad betyde for den enkelte ældre? Og hvad betyder 2 mio. kr. til kvalitetsløft og økologi for den enkelte ældre? Side 4 af 7
Forvaltningen er pt. i gang med at analysere, hvordan de 8 mio. kr. til takstnedsættelse på madområdet konkret skal udmøntes. Analysen er afhængig af fastlæggelsen af forvaltningens generelle takstgrundlag, som er et af elementerne i den verserende Takstsag. Sundheds- og Omsorgsudvalget forventes at blive orienteret om udfaldet af takstsagen på udvalgsmødet den 20.12.07. Herefter vil det være muligt at udarbejde konkrete forslag til, hvordan midlerne til nedsættelse af prisniveauet udmøntes. På det foreliggende grundlag skønner forvaltningen, at brugerne af madservice gennemsnitligt vil få en takstreduktion på ca. 2,88 kr. pr. dag, svarende til ca. 1.050 kr. pr. år. Beregningen er baseret på et anslået antal brugere af madservice på ca. 7.600 (inkl. plejehjemsbeboere), som forudsættes at anvende madservice dagligt. Det bemærkes, at det som følge af Takstsagen har været nødvendigt at anvende beregningsforudsætninger er forsimplede i forhold til det beregningsgrundlag, der lægges til grund for madtaksterne, når takstgrundlaget er afklaret. Som følge heraf vil konsekvenserne af de takstnedsættelsen som følge af de 8 mio. kr. kunne afvige fra ovenstående. Endvidere er ovenstående beregning udtryk for en gennemsnitlig betragtning, der tager udgangspunkt i, at alle borgere, der anvender madservice, har samme efterspørgselsmønster. I praksis er der dog stor variation i, hvordan borgerne anvender madservice. Borgernes efterspørgselsmønster vil ligeledes have betydning for takstreduktionernes konsekvens for den enkelte borger. Som følge af disse to forhold kan ovenstående skøn over takstreduktionens betydning for den enkelte borger ændre sig, når den endelige afklaring er foretaget.det bemærkes, at den faktiske takstreduktion for den enkelte borger vil afhænge af borgerens konkrete køb af ydelser på madområdet. Kvalitetsløft og økologi til ældre De 2 mio. kr. giver forvaltningen mulighed for at øge og forstærke implementeringen af den vedtagne kostpolitik for ældre. I relation hertil vil der kunne afsættes ressourcer til indsatser, initieret af andre enheder, herunder Center for Miljø og Københavns Madhus, som har økologisk omlægning og højnelse af madens kvalitet i fokus. Sundheds- og Omsorgsforvaltningens foreløbige overvejelser omkring initiativer, der kan forbedre ældremaden og understøtte økologisk omlægning, kvalificeres i november/december sammen med Københavns Madhus og Center for Miljø. Følgende er indtil videre i fokus: Side 5 af 7
Sammen med Københavns Madhus etableres ét eller flere udviklingstiltag, der skal øge madens kvalitet. Initiativerne udvikles i 2008. Det forventes, at Sundheds- og Omsorgsforvaltningen vil være medfinansierende. Eksisterende spisetilbud for hjemmeboende ældre får mulighed for at øge deres volumen, så flere ældre kan tilbydes at spise deres måltider i selskab med andre. Plejehjemmene får mulighed for at trække på konsulentbistand fra kokke, madhåndværkere og måltidseksperter, der kan inspirere køkken- og plejepersonale i forhold til maden og rammerne for måltiderne. Der skabes initiativer, der bringer madduften og køkkenlivet ud på afdelingerne. Der gøres en indsats for at flytte det varme måltid til om aftenen. De ældre har mere appetit om aftenen og får tilmed en bedre nattesøvn. Det udskrives en årlig konkurrence om at blive årets køkken eller køkkenmedarbejder. Køkkenerne skal mere i fokus sammen med arbejdsglæden I forhold til økologisk omlægning, vil der være fokus på at skabe vedholdenhed i forhold til den økologiske omlægningsproces Center for Miljø har igangsat. 6. Hvad kan man i praksis få for 1 mio. kr. til ensomhedsforebyggende tiltag målrettet etniske ældre? I forlængelse af tidligere undersøgelser er fremkommet en række konkrete anbefalinger og forslag til indsatsområder, som kan afhjælpe ensomhedsproblematikker blandt etniske ældre. For 1 mio. tænkes konkret iværksat: Aktivitetstilbud i dagregi på plejehjem f.eks. på de plejehjem der pt. indgår i Projekt etnisk mangfoldighed i ældreplejen, da medarbejderne her er klædt på til mødet med etniske ældre borgere. Disse aktivitetstilbud vil samtidig åbne plejehjemmene op i forhold til det omgivende lokalmiljø og Side 6 af 7
derigennem bidrage til, at etniske ældre får et bedre kendskab til livet på plejehjemmene. Undersøgelse og udvikling af muligheder for frivillige ordninger, hvor etniske ældre kan være sammen med andre ældre inden for samme sproggruppe, fx besøgsvensordninger eller lignende samværsaktiviteter. Samværsaktiviteter i udvalgte boligområder, hvor andelen af beboere med anden etnisk baggrund end dansk, er høj. Med venlig hilsen Mogens Lønborg Side 7 af 7