FRAVÆNNEDE PR. FRAVÆNNING HVORDAN SIKRES ET HØJT OUTPUT UD AF FARESTIEN Keld Sommer Svine og byggerådgiver, VKST
Agenda Strategiske overvejelser Hvor er det økonomiske potentiale Hvilke nøgletal kan der bruges Hands on fravænnede pr. fravænning - daglig kuldtilvækst Hvad kan I gøre på staldgangen og hvad skal vi være opmærksomme på. Step by step 2
Nye nøgletal på rapporterne 3
Hvor mange kg kan vi fravænne pr. faresti pr. år? Gns. Højeste Laveste Fravænnede kg/årsfaresti Kg 827 954 674 Fravænnede stk/årsfaresti Stk 124 136 84 Vægt pr. gris Kg 6,7 7,0 8,0 Faringer/faresti Stk. 8,8 9,3 5,9 Diedage /faresti Dage 257 261 205 Diedage/kuld Dage 30 28 35 Hvor mange stk. kan vi fravænne pr. faresti pr. år? Gns. Højeste Laveste Solgte stk pr. årsfaresti Stk 124 139 84 Hvor godt udnytter vi vores farestier til diegivning? Gns. Højeste Laveste Diegivningsdage pr. årsfaresti Dage 257 296 205
1. 2. Mål på effektivitet og KAPACITET mål på solgte KG og LIV pr. faresti Farestien er den dyreste stiplads og skal derfor udnyttes maximalt Gns. fravænner 827 kg og 124 liv pr. faresti om året Gns. har 8,8 faringer pr. faresti om året Gns. har 257 diedage i en faresti om året Gns. sælger 3.730 kg og 122 liv ud af klimastalden pr. faresti DET ØKONOMISKE POTENTIALE IKKE ET SIMPELT SVAR
1. Hvor er det billigst at producere kiloene? 2. Hvor har vi staldkapaciteten? TILVÆKST I FARESTALDEN ELLER I KLIMASTALDEN
Hvad påvirker den daglige kuldtilvækst? Soens huld og helbred efter faring Udsving i holdstørrelser Antal funktionsdygtige patter Nærmiljø i stien og pattegrisenes adgang til yveret Antal pattegrise og deres størrelse Foder og foderstyrke til soen Management niveau i farestalden
Kender du kuldtilvæksten i farestalden? Metode: Kuldudjævn dine søer til 14 grise og vej grisene. Hvis der dør eller tages nogle grise væk undervejs i diegivningen vejes de også og kuldet vejes ved fravænning. Kuldvægt ved fravænning vægt af døde/frafl. kuldvægt ved fødsel Antal diegivningsdage Eksempel: 100 kg (2 + 5 = 7 kg) 20 kg I alt 2,8 kg kuldtilvækst pr. dag 26 dage
Ensartede søer og holdstørrelser ved faring Ugeholdet skal passe, undgå vilde udsving fra uge til uge Rygspækmåling rutinearbejde eller kontrol? Søer og gylte skal have 16-19mm rygspæk ved faring Der er stor forskel på hvor meget søer taber sig under diegivningen, vi skal behandle søerne som individer i alle staldafsnit.
Daglig kuldtilvækst (kg. pr. dag) Soens vægtændring og kuldtilvækst Kilde: Erfaring nr.1316 4 3,5 3 2,5 2 1,5 1 0,5 0-4 -3-2 -1 0 1 2 3 Soens daglige vægtændring (kg pr. dag) 4,5
Adgang til yveret + plads til soen
Raskmelding af soen efter faring Mærk yveret igennem det skal være blødt og lækkert Tæl patterne og noter på tavlen Tag temperatur på soen og noter på tavlen Æde og drikkelyst efter faring
Kuldudjævning hold fingrene fra de store grise Søerne skal passe det samme antal grise som de har patter. Besætninger med stabilt mandskab kan presse mere på de unge søer (+1) Flyt så få grise som muligt, store søer = store grise = meget stimulering De mindste nyfødte grise tages fra søerne, varmes op i en time og flyttes til tidlig mindste amme der stadig har råmælk. Mindste ammen afleverer sine store grise til plejeso (3-6 dage) Ammesøer laves altid i 2 trin også opsamlingssøer de første 10 dage. Kuldudjævning indenfor 48 timer derefter laves som udgangspunkt kun opsamlingssøer for at redde grise 13
Nærmiljø Tørre, rene og varme stier. Klima i pattegrisehulerne skal være i top Oplæring
Foderkurve farestald Pas på med under og overforsyning med protein, det koster energi hos soen. Brug altid 2 foderkurver Fede søer max 8 FE. Tynde søer skal plusses og der er intet max efter dag 7. Fodringer skal spredes ud over døgnet Normal New normal Dage Søer Gylte Søer Gylte -5 3,5 3,3 3,5 3,4-2 3,5 3,3 3,5 3,4-1 2,5 2,0 3,0 3,0 1 2,5 2,0 3,0 3,0 2 3,0 2,0 3,6 3,4 3 3,75 2,75 4,2 3,8 4 4,3 3,3 4,8 4,2 5 5,0 4,0 5,4 4,6 6 5,5 4,5 6,0 5,0 7 6,0 5,0 6,5 5,5 14 9,0 8,0 9,0 8,0 16 9,5 8,5 9,5 8,5 21 9,5 8,5 9,5 8,5 28 9,5 8,5 9,5 8,5 35 9,5 8,5 9,5 8,5 45 9,5 8,5 9,5 8,5 15
Fodersammensætning Der sker meget forskning på dette område hold jer opdateret Nyeste forskning indikerer højere foderstyrke tidligt i farestalden Find Jeres besætnings optimale niveau for protein via foderoptimeringer. Læs mere i meddelelse: 1316, 1715, 1114. 16
Go home messages Brug de nye nøgletal til at undersøge om du har maksimalt output fra dit anlæg Sørg for at lave stabile ugehold Raskmelding af søer efter faring sikrer den rigtige start Flyt så få grise som muligt kuldudjævnings og ammeso strategi Betragt søerne individuelt i alle staldafsnit Brug de nyeste anbefalinger, find jeres optimale fodringsniveau 17