KOPIERING FORBUDT 1.0 BARNET BIDRAGER TIL POSITIVE RELATIONER. 1.1 Barnet fortæller dig, hvis det har brug for hjælp, opmærksomhed eller trøst

Relaterede dokumenter
INSTRUKTION TIL SPØRGESKEMAET SEAM (Social-Emotional Assessment/Evaluation Measure) undersøger børns sociale og følelsesmæssige adfærd.

INSTRUKTION TIL SPØRGESKEMAET SEAM (Social-Emotional Assessment/Evaluation Measure) undersøger børns sociale og følelsesmæssige adfærd.

Vores barn udvikler sprog

Hjælp dit barn med at lære

Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder

Sprogambassadører - giv sproget videre! Vejledning til småbørns sprogudvikling

Læreplanstemaer. Page 1 of 10. Alsidig personlig udvikling. Kan med hjælp

Læreplan for vuggestuegruppen

Dialog (L) Vurderingsskema - Børn 9-14 måneder, forældre Revideret maj 2017

Ingen kan gøre alt hver dag, men alle kan gøre noget hver dag. Sproget er nøglen til livets muligheder.

Det tidlige sprog 0-3 år. et fælles ansvar

De seks læreplanstemaer: Personlige Kompetencer:

Kalle 3 år. En fiktiv historie om drengen Kalle. En formiddagsfortælling, om det at være ny i børnehaven.

STØT BARNETS SPROGUDVIKLING IDEHÆFTE TIL FORÆLDRE, PÆDAGOGER & DAGPLEJEN

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder

Sroglig udvikling 0-3 år

Sammenhæng. Mål 1. At barnet kan etablere venskaber. Tiltag

I den kommunale dagpleje arbejder vi med Pædagogiske Læreplaner. Indhold:

Dagplejen Åby: Velkommen til onsdagsgruppen:

Hvordan har du det i børnehaven?

Mål og indikatorer på vej mod to år

Den daglige pædagogiske praksis i Børneinstitutionen Frøgården Vuggestueafdelingen.

Læreplanstemaer. Side 1 af 10. Alsidig personlig udvikling. Kan med hjælp

Den gode overgang. fra dagpleje/vuggestue til børnehave. Brønderslev Kommune Version

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup

Læreplanstemaer. Page 1 of 10. Alsidig personlig udvikling. Kan med hjælp

PRAGMATISK PROFIL. i hverdags kommunikations færdigheder hos førskolebørn. Resumé ark

Registreringsskema 3-årige børn

Pædagogisk læreplan for vuggestuen

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Det lille barns sprog 0 3 år

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år)

Krone 1 s evaluering af Københavns Kommunes pejlemærker 2015

14 TEMA: Pædagogiske Læreplaner, version 2.0

Langsø Vuggestue. De pædagogiske læreplaner

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Vi ser en masse billeder med familien og Plet, i rammer på væggen. Evt. ned af en trappe.

Psykisk børnemiljø Spørgsmål 1: Er du glad for at gå i børnehave?

Læringsmål og indikatorer

Overbliksrapport. Spørgeskemaer. Termometeret

Overbliksrapport. Spørgeskemaer. Termometeret

Overbliksrapport. Spørgeskemaer. Termometeret

De pædagogiske læreplaner konkrete handleplaner

Pædagogisk læreplan Hyllinge

Overbliksrapport. Spørgeskemaer. Termometeret

Overbliksrapport. Spørgeskemaer. Termometeret

Arbejdet med førskole i Sneglehuset

Den daglige pædagogiske praksis i Børneinstitutionen Frøgården Børnehaveafdelingen.

Overbliksrapport. Spørgeskemaer. Termometeret

Ti gode råd om dit barns sprog

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Beskrivelse af det fysiske børnemiljø i Motorik Børnecenter Æblehuset

Leg med sproget. 0-3 år

Kompetencemål ved skolestart

Overbliksrapport. Spørgeskemaer. Termometeret

Overbliksrapport. Spørgeskemaer. Termometeret

Hvordan har du det i børnehaven? 29 børn har besvaret spørgsmålene. Dato: marts 2014

Læreplaner Dagplejen i Fredericia kommune

Den gode overgang. Fra Oasen til skolen

Overbliksrapport. Spørgeskemaer. Termometeret

Velkommen til Uglestuen, som du skal starte på d.

Tilsynsramme for de uanmeldte pædagogiske tilsyn for dagtilbud i Rudersdal Kommune

dagplejen pædagogisk læreplan Natur og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Alsidig personlig udvikling Sproglige Krop og bevægelse

Barnets personlige udvikling er et centralt element for dets trivsel og læring. Vi arbejder for at gøre børnene livsduelige.

Jeg kan. materiale. Fra børnehave til tidlig SFO

Pædagogisk læreplan Rollingen

Dit lille barns sprog. Til forældre til børn 0 3 år

Evaluering og kvalitetsrapport af læreplan for Mølleløkkens private Vuggestue Skoleåret 2014/15

UDVIDET FORÆLDRESAMARBEJDE

Handleplan for sorg og krise i Markusskolens Børnehave

Krop og bevægelse. Jeg er min krop

Overbliksrapport. Spørgeskemaer. Termometeret

Hvad gør du? Hvad gør du efterfølgende? Hvad siger du under samtalen til forældrene?

Pædagogiske læreplaner Holme dagtilbud

Dato for tilsynsbesøget 15. november 2016 kl. 8:45 10:15

Sådan vil vi gerne modtage dit barn! Og sådan arbejder vi så kan vi støtte børnene i deres udvikling samtidig med, at vi passer på personalet.

Pædagogiske Læreplaner vuggestuen. i Kastanieborgen

Generel tilfredshed. Børnemiljøvurdering Sct. Norberts Børnehave. Undersøgelse Udført af Besvarelser i alt 2013 Helena, Anne, Dorthe 15

Overbliksrapport. Spørgeskemaer. Termometeret

Overbliksrapport. Spørgeskemaer. Termometeret

4 5 år. 0 3 år. 3 4 år. 5 6 år. At føle sig tryg ved sin kernepersoner.

Alfer Vuggestue/Børnehave

Dialog (L) Vurderingsskema - Børn i 3-års alderen, forældre Revideret maj 2017

SOCIALE KOMPETENCER. Side 1 af 13 LÆRINGSOMRÅDE: EMPATI

Overbliksrapport. Spørgeskemaer. Termometeret

Pædagogisk læreplan Vuggestuen Forteleddet

Pædagogisk læreplan Børnehuset Tusindfryd

Dialog (L) Vurderingsskema - Børn i 2-års alderen, forældre Revideret maj 2017

Overbliksrapport. Spørgeskemaer. Termometeret

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Personlige forudsætninger.

FØLELSER Brug af Termometer

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid

OBSERVATIONSGRUPPE 2-ÅRIGE. Indberetning > Observationsgruppe 2-årige

Leg og sociale relationer

Når mor eller far har en rygmarvsskade

Transkript:

Social-Emotional Assessment/ Evaluation Measure RESEARCH EDITION Barnets navn: Respondentens navn: Pædagog Toddler Skema with Ages II Aldersinterval for developmental 18-35 range måneder 18 36 months Barnets fødselsdato: Dags dato: INSTRUKTION TIL SPØRGESKEMAET SEAM (Social-Emotional Assessment/Evaluation Measure) undersøger børns sociale og følelsesmæssige adfærd. SÅDAN UDFYLDER DU SKEMAET Læs venligst hvert spørgsmål og tænk over barnets adfærd, før du svarer. Børns adfærd er forskellig afhængig af alder, udviklingstrin, kultur og familiemæssige forventninger. Der er ikke nogen rigtige eller forkerte svar på spørgsmålene. For at give dig en idé om, hvordan adfærden kan se ud, er hvert spørgsmål ledsaget af en række eksempler. Det vigtigste er dog at forholde sig til spørgsmålet, eksemplerne er kun eksempler, og dit barn behøver ikke nødvendigvis at udvise netop den adfærd. SVARKATEGORIER Du besvarer hvert spørgsmål ved at sætte kryds i en af de fire svarkategorier:,, og. Når du fx svarer på spørgsmålet Barnet smiler til dig skal du sætte kryds i:, hvis barnet altid eller for det meste smiler til dig, hvis barnet nogle gange, men ikke altid, smiler til dig, hvis barnet sjældent eller kun engang imellem smiler til dig, hvis barnet ikke smiler til dig UDDYBNING: Brug også svarkategorien, hvis barnet tidligere har vist den pågældende adfærd, men nu udviklingsmæssigt er kommet videre. Brug også svarkategorien, hvis barnet endnu ikke er gammelt eller udviklet nok til at kunne vise den pågældende adfærd. FOKUSOMRÅDE OG BEKYMRING Ud over de fire svarkategorier er det for hvert udsagn muligt at sætte kryds i de to yderste kolonner: og. Sæt kryds i, hvis du mener, at dette område er/kunne være et fokusområde for barnet. Et fokusområde er et område, hvor du mener, at lidt mere støtte vil gavne barnets udvikling, eller et område, hvor institutionen allerede yder særlig støtte. Sæt kryds i, hvis du mener, at dette område giver anledning til bekymring. Ofte vil bekymringer betyde involvering eller allerede have medført involvering af forældre, Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) eller andre kommunale instanser (inkl. støtteforanstaltninger). Når du har udfyldt spørgeskemaet, vil der være mulighed for at uddybe dine afkrydsninger i Fokus eller i et særskilt kommentarfelt. AFSLUTNING Det kan være nødvendigt at observere barnet, før du vælger at svare på det enkelte spørgsmål. Hvis der er spørgsmål, som du synes kun kan besvares af forældre, skal du alligevel prøve at besvare det, så godt du kan. Du vil opleve, at skemaet anvender både han/ham og hun/hende i eksemplerne. Det er fordi, skemaet skal kunne anvendes til både drenge og piger. God fornøjelse med udfyldelsen af spørgeskemaet!

1.0 BARNET BIDRAGER TIL POSITIVE RELATIONER 1.1 Barnet fortæller dig, hvis det har brug for hjælp, opmærksomhed eller trøst 18-23 Beder om et glas vand at drikke ved at pege eller vise det 18-35 Løfter armene i vejret eller hiver i dig eller andre voksne for at blive taget op 18-35 Går til dig eller en anden voksen, hvis hun er kommet til skade 18-35 Søger din eller andre voksnes opmærksomhed ved at pludre eller vise sig over for dig/dem 24-35 Beder om vand at drikke ved at bruge en sætning på ét eller to ord 30-35 Kalder på dig, når hun har brug for hjælp (fx Joan hjælp! ) 1.2 Barnet viser følelser og reagerer på kærtegn 12-35 Kommer, når du beder om det eller viser, at han skal følge med 18-35 Krammer dig, gengælder dit smil 18-35 Kysser og krammer personer, kæledyr og tøjdyr 24-35 Gengælder kram, kys eller andre kærtegn 24-35 Kommer hen imod dig med åbne arme og vil kramme 1.3 Barnet taler og leger med personer, som det kender godt 18-23 Peger for at vise dig ting 18-23 Begynder at inddrage dig eller andre børn i leg; lader som om hun tilbyder dig eller andre mad; prøver at tage sig af mindre børn eller dukker 24-25 Bruger ord til at kommunikere med andre børn (fx Bil kører? ) 24-35 Fortæller dig om sine aktiviteter (fx Jeg skubber bil ) 1.4 Barnet tager initiativ til kommunikation og besvarer din kommunikation 18-23 Besvarer dine spørgsmål med et tegn eller et ord (fx Mælk ) 20-35 Stiller spørgsmål (fx Hvor mor? ); siger: Joan kom! når han vil lege med dig 30-35 Stiller mange spørgsmål (fx Hvorfor, hvad, hvordan, hvornår? )

2.0 BARNET UDTRYKKER FORSKELLIGE SLAGS FØLELSER 2.1 Barnet smiler og ler 18-35 Viser sin glæde, når hun bliver hentet i institutionen 18-35 Smiler og ler til voksne og børn 2.2 Barnet udtrykker forskellige følelser på mange måder 18-23 Udtrykker følelser fysisk og verbalt (fx ved at lave ansigter og græde, når han er frustreret, eller grine og fnise, når han er glad) 24-35 Udtrykker mange slags følelser (glæde, sorg, overraskelse, vrede) 2.3 Med din hjælp kan barnet identificere egne følelser 18-23 Kan sammen med dig identificere en følelse (fx kan gengive ansigtsudtryk, der passer til en følelse) 24-35 Angiver korrekt ja eller nej, når hun bliver spurgt, om hun er ked af det 2.4 Barnet kan identificere egne følelser 18-23 Protesterer Nej, siger: Mig sur 24-29 Fortæller, hvorfor han griner (fx Fordi jeg er glad ) 30-35 Siger: Jeg er sur på dig, når han er sur 3.0 BARNET KAN REGULERE SINE FØLELSESMÆSSIGE UDTRYK 3.1 Barnet reagerer på trøst, når det er ked af det 18 Holder op med at græde, når hun bliver taget op og trøstet 18-35 Genoptager legen efter at være blevet trøstet af en voksen, når hun har været ked af det 3.2 Barnet kan selv falde til ro efter en periode med spændende fysisk eller psykisk aktivitet 18-23 Falder til ro med din hjælp efter fangeleg 24-35 Sætter sig ned og falder til ro af sig selv efter en spændende fysisk eller psykisk aktivitet

3.3 Barnet kan falde til ro efter at have været lidt irriteret eller ked af det 18-23 Falder til ro inden for 5-10 minutter efter at være faldet (evt. med assistance fra dig) 18-23 Krammer yndlingstøjdyr eller sutteklud for at hjælpe sig selv med at falde til ro 24-35 Bruger et yndlingslegetøj eller spil til at trøste sig selv, når han er ked af det 4.0 BARNET BEGYNDER AT UDVISE EMPATI (afkode og forstå andres følelser) 4.1 Barnet tilpasser sin reaktion til andres følelsesmæssige udtryk 18-23 Bliver stille, når andre er kede af det 18-23 Griner og smiler, når andre gør det 4.2 Barnet prøver at trøste andre, når de er kede af det 18-23 Giver en grædende baby et kram; fører dig hen for at trøste et barn, der er ked af det 24-35 Puster der, hvor en anden er kommet til skade 24-35 Giver et kram, hvis andre er kede af det 4.3 Barnet taler om et andet barns følelser 18-35 Siger: Ked af det, når hun hører en baby græde 24-29 Giver et stykke legetøj tilbage til et andet barn for at få det til at holde op med at græde, siger: Her bil 24-35 Siger: Dreng er sur om et barn, der råber 30-35 Taler om et andet barns følelser, når hun ser det græde efter at være blevet afleveret i børnehaven, siger: Ked af det, far gået 5.0 BARNET ER OPMÆRKSOM PÅ DET SAMME SOM ANDRE OG VISER INTERESSE FOR ANDRE 5.1 Barnet har øjenkontakt med voksne og børn 18-35 Har øjenkontakt i samspillet med en voksen 18-35 Ser på de andre ved bordet under måltiderne

5.2 Barnet er opmærksomt på det, du viser det 18-23 Ser i bøger sammen med dig og siger navnet på de billeder, du peger på 18-35 Følger dit blik eller ser, hvor du peger hen 24-35 Ser på ting som andre peger på, såsom brandbiler og dyr 5.3 Barnet hilser på dig og andre personer, det kender 18-23 Ser på og siger: Hej til dig og voksne, han kender 24-35 Søger din og andre familiemedlemmers opmærksomhed, men kan være genert over for fremmede 30-35 Kigger på og siger: Hej til andre børn 30-35 Vinker til personer, som han kender 30-35 Hilser på søskende med navn 5.4 Barnet tager del i hverdagsaktiviteter 18-23 Hjælper selv til, når hun skal have sko på 24-35 Efterligner aktiviteter i hjemmet og kan rydde legetøj væk med din hjælp 30-35 Hjælper med rutiner (fx ved at putte mad i indkøbsvognen) 5.5 Barnet leger sammen med andre børn 18-23 Leger side om side med andre børn, hvor hver har sit eget legetøj (parallelleg) 18-23 Iagttager andre børn, der leger 24-35 Rækker legetøj til andre børn, når de leger +35 Har en særlig ven, han leger sammen med 6.0 BARNET VISER SELVSTÆNDIGHED 6.1 Barnet prøver selv at klare nye opgaver, før det søger hjælp 18-23 Forsøger gentagne gange at få en klods til at passe i puttekassen eller en brik til at passe i puslespillet, inden hun søger hjælp 18-23 Prøver at nå legetøj på en høj hylde, før hun beder om hjælp 24-35 Vil gøre tingene selv

6.2 Barnet kan være adskilt fra en voksen i kendte omgivelser uden at blive særligt urolig 18 Er kun urolig eller ked af det nogle få minutter, når forælderen tager af sted 18 Kan lade dig ude af syne et par minutter uden at blive urolig eller ked af det 18-29 Forlader den voksne for at lege med andre børn, men kigger for at sikre, at den voksne stadigvæk er i nærheden 30-35 Giver forælderen et kram og slutter sig til andre børn, der leger, når han bliver afleveret i institutionen 6.3 Barnet udforsker nye omgivelser samtidig med, at det bevarer en vis konkakt med den voksne 18-23 Går over til sandkassen, men ser sig tilbage for at sikre sig, at den voksne stadig er der 24-35 Går med en kammerat over til et nyt stykke legetøj, men kigger samtidig på dig for at se, om det er i orden 24-35 Vil gøre ting selv, mens du ser på (fx: Se! jeg gør det ) 7.0 BARNET HAR EN POSITIV SELVOPFATTELSE 7.1 Barnet peger på sig selv på et billede 18-23 Peger på sig selv eller kan genkende et billede af sig selv 24-35 Tegner enkle tegninger af sig selv eller andre 7.2 Barnet fortæller dig, hvad det har gjort eller udrettet 18-23 Smiler, når du siger Neeej, du kravlede op af stigen på legepladsen 18-23 Begynder at påkalde sig opmærksomhed (fx Se mig! ) 20-29 Fortæller dig, at hun har bygget et hus af klodser (kan være i kort form: Jeg bygger ) 30-35 Fortæller om en tur, hvor han har været med ude at købe ind (bruger måske ufuldstændige sætninger) 7.3 Barnet har kendskab til informationer om sig selv 18-23 Benævner sig selv ved navn eller mig 24-35 Kender sit eget navn og ved, hvad han kan lide og ikke lide 30-35 Kender til køn: Jeg er en dreng

8.0 BARNET FOKUSERER SIN OPMÆRKSOMHED OG REGULERER SIT AKTIVITETSNIVEAU 8.1 Barnet skifter fra en aktivitet til en anden uden problemer 18-23 Går videre til en anden aktivitet med lidt hjælp fra dig 18-35 Følger de kendte rutiner i børnehaven 24-35 Når der er fri leg, går hun selv i gang med at lege 8.2 Barnet deltager i enkle lege 18-23 Ser på dig og bruger hænderne til at synge med på kendte sange 24-29 Synger børnesange, rim og remser 30-35 Leger gemmeleg med dig 8.3 Barnet fordyber sig i motoriske aktiviteter i 5 minutter eller mere 18-35 Leger med klodser i 5 minutter eller mere 18-35 Kører på trehjulet cykel i 5 minutter eller mere 8.4 Barnet kigger i en bog eller lytter til en historie i 5 minutter eller mere 18-29 Sidder med dig og kigger i en bog i 5 minutter eller mere 30-35 Lytter i 5 minutter eller mere, mens han får læst en historie 9.0 BARNET SAMARBEJDER OMKRING DAGLIGE RUTINER OG KRAV 9.1 Barnet samarbejder i forbindelse med enkle beskeder 18-23 Kommer hen til dig, når du vinker Kom med hånden 18-23 Reagerer, når du siger: Vil du hente dine sko til mig? 24-35 Kan følge anvisninger i to trin (fx Luk døren og tag din jakke af ) 9.2 Barnet deltager i de daglige rutiner 18-23 Hjælper med at tage tøjet af og på, når hun skal på legeplads, på tur eller skal puttes 18-23 Deltager i oprydningen efter måltider, når hun bliver mindet om det 24-35 Følger anvisningen på, hvordan man vasker hænder (med lidt hjælp) 24-35 Deltager i aktiviteter med andre børn (synger og danser, rytmik)

10.0 BARNET VISER EN RÆKKE ADAPTIVE FÆRDIGHEDER 10.1 Barnet kan selv spise forskellig slags mad uden problemer 18-23 Bruger fingrene og/eller prøver at bruge ske eller gaffel til at spise forskellig slags mad 24-35 Spiser med bestik og drikker af en kop 10.2 Barnet accepterer ændringer i rutiner og omgivelser 18-23 Tilpasser sin leg til et andet miljø 18-23 Spiser medbragt mad på tur +23 Accepterer ændringer i en kendt rutine i børnehaven 10.3 Barnet falder i søvn og sover der er kun få problemer med dette 18-23 Bliver i sin seng sammen med sit sovedyr, indtil han falder i søvn 18-35 Følger en bestemt rutine, såsom rolige aktiviteter efter mad, kigge i en bog eller synge sange, der hjælper ham med at falde i søvn 24-35 Sover igennem om natten (tager måske en lur eller to om dagen) 10.4 Barnet er interesseret i at lære at gå på toilettet 18-23 Siger til, når bleen skal skiftes 24-35 Trækker bukserne ned og sætter sig på potten eller toilettet +35 Bruger nogle gange potten eller toilettet med succes Uddybende kommentarer: This is a translation of Social-Emotional Assessment/Evaluation Measure (SEAM ), Research Edition, Squires et al. 2014 Brookes Publishing Co. Translated and adapted, with permission, by Hogrefe Psykologisk Forlag A/S. Dette er en oversættelse af Social-Emotional Assessment/Evaluation Measure (SEAM ), forskningsudgave, Squires et al. 2014 Brookes Publishing Co. Oversat og bearbejdet med tilladelse af Hogrefe Psykologisk Forlag A/S. Dansk udgave 2017 Hogrefe Psykologisk Forlag A/S. Al kopiering og mangfoldiggørelse i trykt eller digital form af dette materiale uden Hogrefe Psykologisk Forlags til ladelse er i strid med dansk ophavsretslovgivning. Varenummer 0556-08