Disposition Introduktion af centrale begreber fra Niklas Luhmanns teoretiske univers med henblik på at kunne anvende hans tanker på et mere praksis orienteret niveau.
Født i Tyskland. Niklas Luhmann (1927-1998) Uddannet jurist og udnævnt til professor i sociologi ved universitetet i Bielefeld i 1968 1984 introduceres hans teoretiske hovedværk om de sociale systemer Udgivet over 70 bøger og publiceret mere end 400 artikler
Mål: At skabe en teori, der indeholder alle centrale aspekter af samfundet. Forklare hvordan det senmoderne samfund genererer orden og stabilitet, i alle de løsrevne detaljer af specialiseret viden. Hvor ingen eller intet kan overskue alt. Luhmann peger på fremkomsten af forskellige funktionelt differentierede kompleksitetsreducerende specialsystemer i takt med videnssamfundets udvikling, som han kalder autopoietisk lukkede systemer. (Græsk auto=selv og Poiesis=skabelse anvendes mest i biologien som selvopholdelsesdrift).
Den autopoietiske lukkethed/konstruktion er forudsætningen for dens åbenhed, idet et system kun etableres/dannes, når der eksisterer en omverden til systemet. Autopoietiske systemer er altså autonome men ikke selvforsynende. De autopoietiske systemer kan derfor ikke eksistere ud fra sig selv via egen kraft og uden bidrag fra omverdenen. Men udvekslingen sker altid på systemets præmis, sådan at systemet selv styrer, bestemmer og regulerer forstyrrelsen ud fra sin egen struktur, kompleksitet og logik.
Luhmann arbejder med tre kategoriseringer. (hvoraf 1 og 2 ses som de sociale systemers omverden) 1. Det biologiske system ex. det autoimmune, der opererer uafhængigt af bevidstheden 2. Det psykiske system den individuelle bevidsthed. (Mennesket er altså et system) 3. De sociale systemer = kommunikation (hans omdrejningspunkt). Hvor kommunikation består af information, meddelelse og forståelse
Autopoietiske systemer er altså kendetegnet ved hver deres logik, der reducerer kompleksiteten i deres afgrænsning til omverdenen. Samtidig med at de øger egen kompleksitet i det, der for systemet giver mening i fokuseret opmærksomhed på EN mulighed i binære (todelte) koder
Eks. er det økonomiske system kun interesseret i sin egen binære logik - penge/ingen penge. Systemet er ligeglad med om pengene kommer fra kriminelle, socialdemokrater eller arbejdsløse. Om ekspedienten tænker på fyraften eller har blå øjne kun den økonomiske transaktion er interessant.
Af sociale differentierede funktionssystemer har Luhmann blandt andre analyseret Det økonomiske system: Penge/ikke penge Det politiske system: Regering/opposition Uddannelsessystemet: God/dårlig Retssystemet: Lovligt/ulovligt Videnskabssystemet: Sandt/falsk Socialsystemet: Omsorg/ikke omsorg
Foruden de store sociale systemer findes et væld af andre systemformer, f.eks: organisationssystemer, hvor beslutningsprocesser afgør betingelserne for medlemsskabet interaktionssystemer som dannes ved, at de tilstedeværende handler, og kræver at personer er til stede og sanser hinanden etik, som handler om moral og agtelse/ikkeagtelse religion, kunst, familie, kærlighed oma
Kommunikation er ikke overførelse af information fra én bevidsthed til en anden fra en afsender til en modtager men mellem forskellige systemer, der kun kan kommunikere om de andre - ikke med dem. Erkendelse er derfor ikke en genspejling af den ydre verden. Men i stedet systemets konstruktion af den eksterne verden.
Forandring opstår gennem forstyrrelser, MEN altid efter systemets egen logik og selvrefererende forståelseshorisont. Alle iagttagelser markerer en forskel, fordi man ikke kan bruge den (samme) forskel til at se det, som man ser med. Også kaldet blind plet hvorfor der vælges noget frem for andet systemets selvfølgeligheder
Selvom beskæftigelsesministeriet udstikker rammerne for eks. jobcentrene er det langt fra sikkert at målene nås. Eks. kan ministeren godt være med til at beslutte en ny reform, men kan ikke bestemme udfaldet. Fordi de enkelte systemer fungerer på egne præmisser.
Autopoietiske systemer er således strukturelt forbundne systemer uden centrum. Hvor ét system ikke kan kontrollere andre systemers operationer Det politiske system kan ikke tvinge andre systemer til at underkaste sig sin binære forståelseshorisont. Gør det det, krakelerer det moderne samfund og reduceres til ET simpelt binært totalitært system.
Luhmann taler ligeledes om inklusion/eksklusion i forholdet mellem individ og samfund. Eks. så længe den arbejdsløse kommunikerer på beskæftigelsessystemets præmisser er det inkluderet.
Kommunikerer det psykiske system ikke med jobcentret, ekskluderes det og mister sin forsørgelse. Med risiko for at blive ekskluderet fra boligmarkedet, fordi det ikke kan betale sine udgifter. Der måske fører til misbrug, som inkluderes i sundhedssystemet, men ekskluderet fra familiesystemet, fordi kæresten er gået osv. Psykiske systemer træder altså ind og ud af mange forskellige sociale systemer og kommunikative virkeligheder dagligt.
Kritik af Luhmann: hans univers er for abstrakt og kompliceret. Og Hans system/omverden konstruktion for enkel. Men kan vi alligevel ikke bruge hans tanker til at kaste lys over dagligdagens udfordringer? Kan hans teori bruges til at analysere hvad eks. beskæftigelsesministeriets kode selvforsørgende/forsørget betyder ift. jobcentrets jobparat/ikke jobparat eller uddannelsessystemets reducering af borgeren til egnet/uegnet og sundhedssystemets sortering mellem syg/rask?
Og kan vi se det øgede fokus på tværfaglighed i beskæftigelsessystemet, som resultat af tilstrækkelig forstyrrelse af systemerne? Ifølge Luhmann er løsningen på tværfaglige udfordringer ikke konsensus, men snarere erkendelse af og respekt for systemernes forskellighed.
Ved at skabe tiltag, der giver de enkelte systemer mulighed for at udforme deres løsningsmodeller. Fordi systemet altid er enklere end sine omgivelser, men samtidig højt specialiseret. Tværfaglighed
Eksempel: Konsulenten fra jobcentret (sociale system)definerer eks. borgeren (psykiske system) ressourcestærk, svag eller med særlige behov. Borgeren opfattes altså fragmenteret, (kompleksitetsreduceret) ved at udelukke den information, der ikke er plads til i forhold til den specialopgave jobcentret har hurtigst muligt tilbage i ordinær beskæftigelse.
Kender vi ikke alle eksempler på at noget virker ekstremt tåbeligt for det endelige resultat, der måske kan forklares iht. Luhmanns teori? Kan Luhmann anvendes til at analysere, hvorfor tværfaglighed kan være en rigtig god ide, men samtidig anskues som en udfordring?
Opsamling Samfundet består af kommunikation mellem sociale systemer. System defineres af grænsen mellem systemet og omverdenens mangfoldige kaos. Kommunikation indenfor systemet fungerer ved at udvælge en begrænset mængde af al information. Al information er udvalgt og behandlet ud fra kriteriet mening. Hvad giver mening for systemet.
Sociale systemer er autopoietisk lukkede og selvreferentielle ift. egen logik. Psykiske systemer er også lukkede, fordi vi ikke kan høre, hvad hinanden tænker. Psykiske og sociale systemer er omverden for hinanden, men benytter hinandens ressourcer. At vælge fokus i kraft af egne kriterier er aldrig vilkårligt, valg er altid truffet på baggrund af egen konstruktion af verden.
Relevant litteratur: Sociale systemer - grundrids til en almen teori af Niklas Luhmann Gyldendal 2000 Luhmanns teorier oplever i disse år en hastigt voksende udbredelse herhjemme både inden for forskning og uddannelse. Det er ikke alene i relation til samfunds videnskaberne, at Luhmann teoretisk gør sig gældende, det er også tilfældet inden for en lang række andre fag som filosofi, æstetik, retsvidenskab, teologi, pædagogik og informationsvidenskab. Sociale systemer fra 1984 betragtes, på trods af at den ligger midt i forfatterskabet, som Luhmanns teoretiske hovedværk. Heri fremlægger han den generelle teori om sociale systemer, som var målet for hele hans videnskabelige virke. En teori bygget på et gennemgribende systemteoretisk grundlag og med det formål at kunne analysere alle former for sociale kontakter fra tilfældige møder til komplekse samfund. Bogen er provokerende og en udfordring for sin læser fordi den på én gang nyformulerer en række grundbegreber inden for sociologien, fx kommunikation, handling, mening, struktur og konflikt, og indfører helt nye begreber som afgørende for en sociologisk teoridannelse. Oversat fra tysk efter Soziale Systeme af John Cederstrøm, Jens Rasmussen og Nils Mortensen. Jens Rasmussen har forsynet bogen med en introduktion til Luhmanns værk og forfatterskab