Æstetisk læring i sygeplejerskeuddannelsen

Transkript

1 Æstetisk læring i sygeplejerskeuddannelsen, sygeplejerske, cand.mag. ph.d.-stipendiat,aalborg Universitet Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi 1

2 Oversigt Fortælling fra et konkret kursus som eksempel på anvendelse af æstetisk læring i det medicinske/kliniske praksisfelt Kursus-eksemplets bærende ideer Eksempler fra kursets æstetiske læringsaktiviteter Kursets resultater Teoretisk perspektivering og kritik 2

3 Patientperspektivet 3

4 Forløbet Uddannelsens 6. semester, hvor 7. semester er bachelorprojekt Deltagere: Tre sygeplejestuderende samt en underviser fra institutionen. 4 undervisningsgange à 4 timers kunstanalyse Indkald i klinisk praksis med to ugers mellemrum Frivillig deltagelse efter et informationsmøde 4

5 Ideen opstod Inspiration: Kari Martinsen (sygeplejerske og cand.phil., professor i sygeplejevidenskab, Bergen Universitet) og K. E. Løgstrup (filosof, fænomenologi). Parallel mellem sygepleje som praksisdisciplin og fænomenet kunst, mellem sygeplejersken og den udøvende kunstner. Den gode sygeplejerske og kunstneren adskiller sansningen og forståelsen. Forblive i sanseindtrykket for at udforske og fange dets stemthed. Stemthed udtrykkes overfor patienten det unikke i relationen synliggøres patienten kommes i møde som medmenneske. Martinsen 1998/2001,Løgstrup

6 Undervisningens opbygning: Starko s inkubationsmodel Øvelsesbegreber Heightening anticipations : - praksisfortællinger Deepening expectations : - Se og analysere billeder -Lytte til og analysere musik Going beyond : - Skabe begreber og billeder til læring i praksis Incubation time (14 dage): Klinisk praksis(- læring) - Se og observere patienten - Lytte til patienten - Udtrykke indtryk overfor patienten Praksisfortællinger 6

7 Kunst- og musikanalysemodel Billed- og musikanalysemodel: Tre banale spørgsmål til et billede/musikstykke: Hvad er der (på billedet/i musikken)? Hvad fortæller det om? Hvad er på eller i spil? (Eddie Thomsen, lektor, ph.d.) Spørgsmål til going beyond : Hvordan kan vi se patienten? Hvordan kan vi lytte til patienten? Praksisfortællinger Medbring kunstværker eller musik, der siger noget om en patientsituation, til undervisningen 7

8 Going beyond: Praksisøvelser De studerende skabte øvelser til brug i klinisk praksis for at forsinke forståelsen : Tage billeder af patientsituationer (hvordan ser patienten ud, hvordan er ansigtsudtrykket, hvordan er kroppen placeret?) Lytte til patientens musik (hvordan er stemmens tonefald?) De studerende lyttede og så, brugte hørelse og synssans på deres afdelinger. Praksisfortællinger: Kunne være billeder eller musikstykker 8

9 Studerende Sannes billeder 9

10 Studerende Lines billede 10

11 Dialog gennem fotos Meningsforhandling som tegn på læring: Forestille sig, hvad patienten oplever Forestille sig, hvordan patienten oplever sit sengeleje Forestille sig sig selv i patientens situation Social kreativitet (Brinkmann 2009, Dewey) Intersubjektivitet (Bruner 1996) Empati 11

12 De tre læringsformer (Austring & Sørensen) 12

13 Empirisk læring Oplevelse: De studerende fik tid til at fordybe sig i billedet eller musikken og gå ind i oplevelsen uden at blive forstyrret Sansning: Billeder og musik blev set og hørt med fokus på helheder og detaljer Udforskning: af indtrykket, indtrykket udtømt for detaljer Ingen handletvang Relateret til praksislæring: De studerende mente, at de blev meget opmærksomme på patienters ansigts- og kropsudtryk, deres stemmeføring og i det hele taget deres fremtoning. Sanserne skal ind imellem tændes op for (Studerendes udsagn) 13

14 Æstetisk læring Intersubjektivitet: De studerende udvekslede deres oplevelser af kunstværkerne, var overraskede over, hvor forskelligt de opfattede dem Transcendens: De studerende skabte former for overskridende tænke- og sansesymboler, der gjorde det muligt at forbinde sig til deres omgivelser ( tage billeder, lytte til patientens musik ) Empati: De studerendes tændte sanser åbnede deres øjne for, at patienterne også ligger i sengen/opholder sig på afdelingen og sanser og oplever Tavs viden: Grundlæggende opfattelser bliver italesat 14

15 Diskursiv læring Austring & Sørensen: Teori, analyse, uden følelser Den snævre forståelse: at sprog er teoretisk, analyserende, reducerende og kodende Det entydige sprog Det analyserende sprog Vygotsky, Bruner m.v.: sprog som mediering Et sociokulturelt læringsperspektiv vil sige, at sprog indeholder symbolske og metaforiske grundelementer En diskurs også være en symbolsk form 15

16 Praksislæring Problematikker omkring læring i det kliniske praksisfelt Kognitive læreprocesser søges overført på klinisk praksis ved hjælp af stadig større fragmentering af helheder til mindre, målbare enheder Tilrettelæggelse af læring i klinisk praksis søger at reducere kompleksitet og at være kontrollabel, forudsigelig og ensartet gennem skriftlig (diskursiv) dokumentation af læring (logbøger, opgaver, projekter mv.) Konsekvensen bliver antagelig, at sygeplejestuderendes dømmekraft eller faglige skøn flyttes udenfor kroppen og over i skrift/tekst, at det konkrete gøres abstrakt (jf. evidens ) 16

17 Kursus med kunst i sygeplejerskeuddannelsen Oprindeligt mål at styrke studerendes patientobservation i kliniske praksisforløb Flytte læringen tilbage i kroppen Flytte fokus fra sprog til sanser ved at koncentrere de studerendes opmærksomhed på, hvad de ser i et billede, og hvad de hører i et musikstykke. 17

18 Begrundelser for fokus på æstetisk læring i det kliniske læringsfelt Inspiration til alternative måder at erkende på end den rent diskursive. Æstetiske læreprocesser kan skabe særlige erfaringsrum, som taler til læring i praksis Kunst er en af måderne, på hvilke man kan skabe æstetiske erfaringsrum, der skærper sanserne til mødet med praksis Kunst kan håndtere kompleksitet og følelser på et førsprogligt plan, hvilket kan være forløsende og give nye indsigter Inddragelse af kunst kan opbygge personlig viden og kompetence i det kliniske læringsrum ved at trække erfaringsviden og tavs viden frem i et diskursivt/refleksivt læringsrum 18

19 Deweys æstetik Pragmatisme: Kunst som Erfaring (Dewey) Kunstneren giver en Erfaring udtryk Beskueren gives en Erfaring gennem mødet med kunstværket Kunst som medium: et fælles formsprog, der kommunikerer om, fra og til følelser, baseret på sanseerfaring, kræver sanselig opmærksomhed og helhedstænkning (Austring & Sørensen 2006) Mødet med kunst kan opbygge opmærksomhed og dømmekraft: underbygge sine handlinger eller antagelser med sanseindtryk og fortolkninger af disse en anden måde end at underbygge handlinger og antagelser med teori eller forskning Mødet med kunstens udtryk kan være en parallel til mødet med patienten og patientens udtryk 19

20 Resultater fra kurset Kunstanalysen tvang de studerende til at forsinke kategorisering af deres indtryk af kunstværket, hvilket gav plads til empirisk-æstetisk læring ud over diskursiv læring. Praktiske begreber: Tage snap-shots Lytte til patientens musik Tænde op for sanserne Studerendes selvtillid og dømmekraft i forhold til kliniske observationer Opbygning af fagligt skøn Kræver mod! En ny, praktisk forståelse af begrebet patientperspektivet 20

21 To erkendelser Læring i praksis sker som en vekselvirkning mellem sanseindtryk, fortolkning og meningskonstruktion hos den enkelte og i fællesskaber Lægges der vægt på alle tre komponenter, skabes der et fundament for opbyggelse af personligt forankret, professionel viden og professionel dømmekraft 21

22 De store spørgsmål At fokusere på æstetik i forhold til læring og pædagogik forudsætter, at vi må forholde os til, hvad vi anser for at være viden. Vi må forholde os til, hvad den meget omtalte viden i videnssamfundet er for en størrelse. Vi må problematisere, hvordan viden skabes, og hvilke hensigter man har med at bruge viden. Herfra rejse spørgsmålet, hvordan vi forstår professionsviden 22

23 Patientperspektivet 23

24 Supplerende litteratur Austring, B. og Sørensen, M. (2006): Æstetik og Læring. Grundbog om æstetiske læreprocesser. Hans Reitzels Forlag. København. Brinkmann, S. (2009): Social kreativitet. I: Brinkmann, S. og Tanggaard, L., red. (2009): Kreative læringsmiljøer. Dafolo. Frederikshavn. Bruner, J. ( ): Uddannelseskulturen. 1. udgave, 5. oplag. Hans Reitzels Forlag, København. Dewey, J. (1984): Art in Education and Education in Art. I: John Dewey: The Later Works, Vol. 2: ), Løgstrup, K.E. (1983): Kunst og erkendelse. Metafysik II. 1. udgave, 1. oplag. Gyldendal, Haslev. Starko, A (2005): Creativity in the classroom. Schools of Curious Delight. New Jersey: Lawrence Erlbaum Associates Publishers. Mahwah. New Jersey. 24

25 Tak for i dag! 25