Notat 31. januar 2018 Sagsbeh.:KNM J.nr.: 00.15.10-G01-9-17 Plan og Projektstab Erfaringsopsamling handicappolitik 2015-2018 Baggrund og formål Formålet med erfaringsopsamlingen er at få viden, der kan bruges som afsæt for overvejelser om udvikling og implementering af en ny handicappolitik samt undersøge, hvordan politikkerne har fungeret som redskab og hvordan de er blevet implementeret. Erfaringsopsamlingen er sket gennem fokusgruppeinterviews med den tværgående projektgruppe samt brugerrepræsentanter for Handicaprådet samt en gennemgang af indsatserne handleplanerne for 2016-2018. Erfaringsopsamlingens spørgsmål har både drejet sig om effekt af politikken og om proces. Erfaringsopsamling Spørgsmål 1: Hvordan har politikkens værdier, pejlemærker og målsætninger fungeret som arbejdsgrundlag for politikkerne? Der blev givet udtrykt for, at den nuværende handicappolitik er en god politik med de rette grundlæggende værdier. Værdierne i handicappolitikken er indlejret i den måde, der arbejdes med handicapområdet på i områderne, og den kan anvendes i dialog på tværs af områderne. Værdierne, pejlemærker mv er fine, men kan nogle af de konkrete ord kan bruge en fornyelse. Værdierne i handicappolitikken er indlejret i den måde, der arbejdes med handicapområdet på i områderne. Handciprådet fremhæver, at det er godt, at politikken bygger på FN s Handicapkonvention. Handicaprådet har anvendt politikken i forbindelse med handleplaner, høringssvar og i dialog med forvaltningen. Det er vigtigt, at handicappolitikken er kendt i hele forvaltningen. Fremadrettet kan målgrupperne inden for børn, ældre og de tungere målgrupper godt være tydeligere i politikken. Spørgsmål 2: Hvilken effekt kan vi se på baggrund af målene i politikken? Det er vanskeligt at arbejde med konkrete indikatorer for målene i handicappolitikken. Ved registrering af borgere er der altid en afvejning mellem borgernes privatliv og behov for data. Særligt på handicapområdet betyder det, at det ofte kan være vanskeligt at finde brugbare data, da man i mange tilfælde ikke registrerer, om borgerne har et handicap. Det kræver derfor enten surveys eller sammenkørsel af registre for at indhente de nødvendige data. I stedet er der i forbindelse med udarbejdelsen af handleplaner sat fokus på at afdække udfordringer og muligheder på handicapområdet i Frederiksberg Kommune, herunder data inden for særlige fokusområder. Ved udarbejdelse af de enkelte initiativer i handleplanerne er der beskrevet kortsigtede resultatmål, der skal bidrage til at sikre den langsigtede målopfyldelse af handicappolitikkens mål. Hvert initiativ har endvidere opstillet målbare indikatorer til at vurdere resultaterne.
Der giver på den baggrund mening at opfatte mål og pejlemærker som strategiske ambitioner, der skal angive retning. Mål og pejlemærker vil kun i enkelte tilfælde egne sig til effektstyring af konkrete indsatser. Spørgsmål 3: Hvilke indsatser er blevet iværksat på baggrund af politikken og hvordan understøtter de implementeringen af politikkens målsætninger? Der er udarbejdet handleplan for hvert af årene 2016-2018. Der foreligger evaluering af indsatserne i handleplan 2016 og 2017 (jf. Socialudvalget 23. november 2015, sag nr. 111, Socialudvalget 31. oktober 2016, sag nr. 91, Socialudvalget 30. oktober 2017, sag nr. 85). I 2015 blev der ikke udarbejdet handleplaner, da politikken først blev godkendt i foråret 2015. Der er udarbejdet evaluering af handleplanen for 2016 (jf. Socialudvalget 12. juni 2017, sag nr. 47). I handleplanen for 2016 indgik 21 initiativer. Heraf er 7 indsatser afsluttet eller overgået til drift med udgangen af 2016, mens de øvrige 14 indsatser også indgår i handleplanen for 2017. I handleplanen for 2017 indgik 17 initiativer. Heraf er 10 indsatser afsluttet eller overgået til drift med udgangen af 2017, mens de øvrige 7 indsatser også indgår i handleplanen for 2018. Initiativerne i handleplanerne understøtter målene i handicappolitikken. Nedenfor er opgjort, hvor mange indsatser i hver af de tre handleplaner, der understøtter de enkelte mål. En række af initiativer er tværgående og understøtter flere mål. De er nævnt under det mål, de primært understøtter: Mål i handicappolitikken: Borgere med fysisk og psykisk funktionsnedsættelse Handleplan 2016 Handleplan 2017 Handleplan 2018 1. udnytter deres evner og mestrer eget liv på egne 7 5 4 betingelser 2. har de samme muligheder for at leve et sundt liv 3 0 1 som alle andre borgere 3. er aktive i samfunds-, forenings- og det 2 2 1 demokratiske liv 4. gennemfører en ungdoms- og videreuddannelse 0 1 1 5. er aktivt bidragende på arbejdsmarkedet 4 5 6 6. lever i trygge og tilgængelige bolig- og nærmiljøer. 5 4 3 Spørgsmål 4: Hvordan er vi lykkedes med at skabe nye og forbedrede indsatser inden for handicap? Handicaprådet fremhæver, at det oplevelsen, at der er en større bevidsthed i hele kommunen omkring handicapområdet og at Handicaprådet bliver involveret mere. Spørgsmål 5: Hvordan har det fungeret at arbejde med 1-årige handleplaner Det påpeges, at det har fungeret godt at arbejde med handleplaner, der revideres årligt. Handleplanerne har i praksis fungeret som rullende handleplaner, hvor mange indsatser har været flerårige. Dette kan eventuelt formaliseres. Spørgsmål 6: Hvordan er det lykkedes at fastholde det tværgående fokus i implementeringen af politikken? Tværgående indsatser skal ikke været et mål i sig selv. For at indsatser løftes, er det vigtigt, at der et område der primært ejer indsatsen. I forhold til sammensætningen af den tværgående projektgruppe, så påpeges det, at det er vigtigt, at medlemmerne har en direkte berøring med driften, men som også har et ledelsesansvar. Det kan eventuelt være givtigt, at der deltager mere end en fra hvert område. Spørgsmål 7: Hvordan har processen med udvikling af handleplaner fungeret? 2
Det fremhæves, at særligt processen for at udarbejde handleplaner for 2018 fungerede godt. Der blev her afholdt en workshop, hvor der både deltog repræsentanter fra brugerorganisationer, Handicapråd og repræsentanter på tværs af områderne i kommunen. Handicaprådet udtrykker stor tilfredshed med inddragelsen i arbejdet med at udvikle handleplaner. Der er ligeledes tilfredshed med, at der op til workshoppen i fællesskab udvælges enkelte temaer, der sættes fokus på. Spørgsmål 8: Hvordan kan arbejdet med tværgående politikker og handleplaner styrkes fremover? Det anbefales, at der i næste fase af politkken sættes endnu mere fokus på samskabelse med civilsamfundet. 3
Bilag: Input fra fokusgruppeinterviews med projektgruppe og handicaprådets brugerrepræsentanter Overordnet spørgsmål Projektgruppen Handicaprådets brugerrepræsentanter Politikkens værdier, pejlemærker og målsætninger Bedre indsatser på handicapområdet Der er en lang tradition for at arbejde med handicap og eksempelvis tilgængelighed og at inddrage Handicaprådet i dette. Handicappolitikken bruges ikke aktivt i dette, men værdierne i handicappolitikken er indlejret i den måde, der arbejdes på i områderne. Politikken er nemt tilgængelig og kort. I forhold til en revision vil det være vigtigt at tænke Frederiksbergstrategien ind i politikken og ikke mindst de fire arbejdsprincipper heri. FN s handicapkonvention er også grundlæggende for den Sammenhængende Børnepolitik og der er dermed god sammenhæng. Når handicappolitikken også er gældende for børn, er det vigtigt at signalere dette, f.eks. i form af billedvalg. Det er desuden vigtigt, at der også sættes fokus på de tungere målgrupper inden for handicapgruppen. Mål, værdier og pejlemærker giver umiddelbart god mening. Hvordan kan vi som kommune selv gå foran i forhold til f.eks. at ansætte og inkludere borgere med handicap. Handicappolitikken er en super god politik! Der er nogle af de konkrete ord i politikken, der er lidt outdated og godt kan fornyes, når politikken skal genbesøges. Men værdierne er som udgangspunkt gode nok. Politikken er måske lidt tung i det med både værdier, pejlemærker og mål. Men når man arbejder med politikken giver det god mening. Og det er godt, at politikken bygger på FN s Handicapkonvention. Handicaprådet har i hverdagen brugt politikken særligt, når handleplanerne skulle laves, og her har der været flere gode indsatser. Handicaprådet har også anvendt politikken, når der udarbejdes høringssvar. Handicaprådet har ligeledes brugt politikken i dialogen med den øvrige del af forvaltningen, og her har det været tydeligt, at ikke alle kender politikken. Politikken skal være kendt i hele forvaltningen. Den nuværende politik mangler noget i forhold til ældre med handicap. Det har været løftet som indsats i handleplanerne, men er ikke tydeligt i selve politikken. Der mangler desuden noget omkring unge/børn særligt i forhold til stammere og ordblinde og et fokus op tidlig opsporing. Handicappolitikken har været brugt som udgangspunkt for at få svar på en række ting i Handicaprådet Det er oplevelsen, at Handicaprådet 4
1-årige handleplaner Indsatser på tværs af målsætninger Der er risiko for at arbejdet med handleplaner bliver rituelt i form af, at man finder indsatser, man i forvejen har planlagt. Samtidig har arbejdet med handleplanerne effekt i forhold til, at man bliver tvunget til at se på, hvordan man kan skabe forandring inden for politikkens mål. Niveauet i handleplanerne er overskueligt. I forhold til muligheden for at tilknytte en pulje til handicaphandleplanen i stil med integrationshandleplanen, ses der ikke, at det vil have en selvstændig betydning for input til handleplanen. En ide kunne være en pulje i forbindelse med anlægsprojekter, men dette ville i givet fald skulle være en meget stor pulje. Tværgående indsatser skal ikke være et mål i sig selv. Det er vigtigt, at indsatser er ejet af et område, som så inddrager relevante områder i forhold til indsatsen. I forhold til sammensætningen af projektgruppen, så er det vigtigt, at medlemmerne har en direkte berøring med driften. Det rette niveau vil måske være enhedschef-niveau og så inddrage afdelingschefer gennem lederforum. Ligeledes kan det være givtigt med mere end en fra hvert bliver spurgt og hørt mere nu. Det er oplevelsen, at der er en større bevidsthed i hele kommunen om handicapområdet. Af konkrete indsatser, som er blevet fremmet med handicappolitikken, kan nævnes: Teleslynger på plejecentre, handicap p-pladser ved Frederiksberg Centeret, og at området omkring Betty Nansens ses som et samlet kvarter. Det fungerer godt med 1-årige handleplaner. Og det er godt, at der udarbejdes en halvårlig status. Handleplanerne har i praksis fungeret som rullende handleplaner, hvor mange indsatser har været flerårige. Det er godt og kan eventuelt formaliseres. Det er oplevelsen, at tingene bliver gennemført hurtigt, når det er aftalt, særligt i forhold tilgængelighed. Handicaprådet ønsker ikke at få en pulje på samme måde, som der er tilknyttet til integrationshandleplanen. Det er oplevelsen, at det fungerer godt med en bred handleplan, hvor Handicaprådet har mulighed for at løfte noget selv til budgettet. Det er vigtigt, at handicappolitikken tænkes ind i den daglige drift og ikke kun i handleplanerne. Det er kompliceret, når indsatser går på tværs. 5
Proces for handleplaner Arbejdet med tværgående politikker og handleplaner fremover område. I forhold til processen for handleplanerne, så fungerede workshoppen på tværs af områder og med Handicaprådet rigtig godt og blev oplevet som givtig fra begge sider. I næste fase af politikken skal der måske være mere fokus på samskabelse. Hvordan får vi civilsamfund, organisationer og virksomheder til også at løfte? Det har været rigtigt godt at være inddraget i arbejdet med at udvikle handleplaner. Særligt workshoppen, der var fælles med forvaltning og Handicaprådet, fungerede rigtig godt, og det var oplevelsen, at der var stor lydhørhed. Man kunne overveje om, der skulle være færre deltagere fra forvaltningen for at spare forvaltningen. Evt. kunne man hvert andet år holde workshop for et bredt udsnit og de andre år for en mindre gruppe. Det fungerede også godt med på forhånd at udvælge temaer til workshoppen, så der var et fælles fokus og mulighed for at gå i dybden. I en ny politik, kunne man godt tage udgangspunkt i DH s slogan Hvad der er godt for os, er godt for alle og Vi kan mere, end I tror 6