TILSYNSRAPPORT Uanmeldt tilsyn på Møllehuset og Guldbergshave, Københavns Kommune Skærtorsdag den 21.april 2011 fra kl.12.30 Indledning Vi har på vegne af Københavns Kommune aflagt tilsynsbesøg på Møllehuset og Gulbergshave. Formålet med tilsynet generelt er at påse, at man efterlever de aftaler, der er indgået med beboerne. Det skal tilstræbes, at indsatsen samlet set bidrager til at give den enkelte en selvstændig tilværelse og mulighed for livsudfoldelse, samt at indsatsen leveres på en ordentlig måde. Socialudvalget har efter indstilling fra Forvaltningen besluttet at de særlige fokusområder i 2011 er brugerinddragelse og samarbejdet med de pårørende, jf. bruger- og pårørendepolitikkerne. Endvidere er der fokus på tilbuddets faglige og pædagogiske linje og den konkrete udmøntning heraf samt de tiltag, der går i retning af metodeudvikling. Ved tilsynet har vi desuden generelt og konkret vurderet forholdene, indsatsen og metoderne i den enkelte enhed og gennemgået forskelligt skriftligt materiale vedrørende både driften i almindelighed og den enkelte. Herudover har vi vurderet stemning og atmosfære samt fulgt op på anbefalinger fra tidligere tilsynsbesøg. Konklusionerne vedrørende dette besøg fremgår af afsnittet Hovedkonklusioner. Herefter følger afsnittet Iagttagelser og anbefalinger, hvor vi uddyber, hvad der har ført til konklusionerne, og hvor vi eventuelt også fremsætter forslag og anbefalinger til justering af fremgangsmåder m.v. I afsnittet Formål og fremgangsmåde beskrives grundlaget for tilsynet, og hvordan tilsynsbesøget er blevet afviklet. Hovedkonklusioner Det er vores vurdering, at beboerne generelt hører til de beskrevne målgrupper. Her er opmærksomhed på beboere med særlige behov samlet vurderer vi, at medarbejderne formår at møde beboerne med empati og omsorg, samt tage hensyn til beboernes individuelle og mangeartede behov. Vi ser værdigrundlaget praktiseret i relationen mellem beboere og medarbejdere samt i den skriftlige dokumentation i begge tilbud hersker her en god og rar atmosfære, og vi får indtryk af, at beboerne er trygge og trives. Her er skabt rammer, struktur og grænsesætning, som bidrager til at skabe en rolig hverdag for beboerne der forsøges i videst muligt omfang at give beboerne indsigt og medindflydelse. Forhold som kan fremme livskvalitet og trivsel. Det er vores indtryk, at her er et velfungerende samarbejde med de pårørende vi får oplyst, at her anvendes aspekter fra forskellige pædagogiske metoder. Indsatsen tilrettelægges individuelt med afsæt i de metoder der bedst imødekommer beboerens behov. For de fleste beboere gælder det, at struktur og forudsigelighed er væsentlige elementer 1
de fysiske rammer er uændrede siden vores seneste besøg. Trods enkelte utidssvarende forhold og til tider trang plads er her skabt hjemlige rammer. Vi konstaterer, at både egne og fælles arealer benyttes medarbejderne fremstår kompetente og fagligt kvalificerede til at varetage arbejdet med beboerne. De giver udtryk for tilfredshed med deres arbejdsforhold, herunder et godt samarbejdsklima og gode muligheder for udvikling der arbejdes forebyggende med at minimere omfanget af magtanvendelse, hvilket sjældent finder sted. Medarbejderne har kendskab til procedure vedrørende indberetning samlet er dokumentationen ajourført og retningsgivende for arbejdet med beboerne. Handleplanerne indeholder mål og delmål. Dokumentationen afspejler de overordnede værdier og etiske overvejelser i tilgangen til beboerne. her er overensstemmelse mellem hvad vi oplever, hvad vi får oplyst af medarbejdere og beboere, samt med hvad vi ser dokumenteret. Iagttagelser og anbefalinger Opfølgning fra foregående tilsynsbesøg Her er ikke punkter til opfølgning. Målgruppe De to enheder er fysisk beliggende på to forskellige adresser med tilbud til to forskellige målgrupper. Organisatorisk har de samme ledelse. Møllehuset tilbyder voksne mennesker med udviklingshæmning træning i vedligeholdelse af deres nuværende funktionsniveau. Beboerne har generelt et udviklingsniveau svarende til 0-6 år. Vi får oplyst, at her ikke har været udskiftning af beboere siden vores seneste besøg, udskiftning sker i øvrigt meget sjældent. Her er ingen ledige pladser Guldbergshave er et bosted for voksne, som blandt andet kan have en udviklingshæmning, psykiske lidelser eller en spiseforstyrrelse. Her er plads til 7 beboere, og her er aktuelt ikke ledige pladser. I forbindelse med vores seneste besøg fik vi oplyst, at en beboer havde en forstyrrende adfærd for de øvrige beboere. Vi får ved nærværende besøg oplyst, at der aktuelt er bevilliget særydelser til denne beboer, så det nu er muligt i højere grad at imødekomme vedkommendes behov. Dette har bidraget til en mere rolig hverdag for den pågældende beboer, samt øvrige beboere og medarbejdere. Her arbejdes fortsat på at finde er bedre egnet tilbud. Det er vores vurdering, at beboerne generelt hører til de beskrevne målgrupper. Beboernes forhold Vi har været på besøg i begge botilbud. Vi har talt med beboere og medarbejdere, opholdt os i fællesskabet og gennemgået skriftlig dokumentation. Begge tilbud har til formål at give beboerne en dagligdag med struktur, støtte og ensartet rytme. Her arbejdes med afsæt i værdigrundlagene om at skabe udvikling og bedst mulig livskvalitet for beboerne. Medarbejderne bestræber sig på, at møde beboerne med empati og omsorg samt tage hensyn til beboernes individuelle og mangeartede behov. 2
I begge tilbud er flere beboere ikke hjemme, idet de er på påskeferie ved pårørende. Vi får oplyst, at her generelt er et godt samarbejde med pårørende, og at disse ofte er engagerede og interesserede. Pårørende inviteres eksempelvis til handleplansmøder. Nedenstående vedrører Guldbergshave: Gennem specifikke kostplaner og mønstre støttes beboerne i at få stuktur over hverdagen. Der samarbejdes blandt andet med diætister. Vi får fremvist materiale udviklet til at hjælpe beboerne i valget om kost til de enkelte måltider. Materialet er overskueligt og pædagogisk udarbejdet. Grundet hygiejne regler tilberedes maden af medarbejderne. Der afholdes ugentlige beboermøder, hvor ledelsen blandt andet videregiver relevant information. Dette bidrager til at give beboerne medindflydelse. Her er fokus på daglig bevægelse og fysisk aktivitet. I fællesstuen er der opsat enkelte motionsmaskiner, og alle beboere deltager i motion tre gange ugentlig. Ved udarbejdelse af handleplaner bliver beboerne interviewet af deres kontaktpersoner. Det sker for at øge fokus på beboerens indsigt og medindflydelse. Nedenstående vedrører Møllehuset: De beboere, som vi møder og hilser på under vores besøg, giver indtryk af, at de trives og føler sig hjemme. Yderligere afspejler deres adfærd, at de er trygge og får den hjælp og støtte, som de trænger. Her er skabt rammer, struktur og grænsesætning, som bidrager til at skabe en rolig hverdag for beboerne. Der tilstræbes i videst muligt omfang at tilbyde beboerne forskellige aktiviteter og indhold i hverdagen, forhold som bidrager til livskvalitet. Vi får oplyst, at beboerne deltager i praktiske opgaver i huset med udgangspunkt i den enkeltes ønsker og ressourcer. Det ser vi praktiseret under vores besøg, hvor en beboer rydder op og gør rent i køkkenet. Samlet er det vores vurdering, at beboerne i begge tilbud modtager den hjælp og støtte, som de trænger. Medarbejderne mestrer at levere denne hjælp med afsæt i det samlede værdigrundlag. Beboerne mødes som individer, med respekt og omsorg for den enkelte. De fysiske rammer Der er ingen ændringer i de fysiske rammer siden vores seneste besøg. Guldbergshave tilbyder alle beboerne egne værelser med badeværelse. Der er et stort fællesrum med køkken og stue, hvorfra der er udgang til en stor have. Vi får af oplyst, at beboerne opholder sig i egne værelser såvel som i fællesrummet. Hoveddøren til Guldbergshave, har et højt placeret dørhåndtag, hvilket efter vores opfattelse sender et uhensigtsmæssigt signal. Vi har drøftet det med ledelsen, der oplyser, at det er et levn fra da bygningen fungerede som demensafdeling. Vi har opfordret til, at denne foranstaltning ændres, hvilket lederen vil følge op på. Møllehuset er beliggende i en gammel, stor villa med tilhørende stor have og terrasse. Rammerne er på flere måder utidssvarende, men trods dette fremstår og bidrager de samlede rammer til at skabe en rar og hjemlig atmosfære. Vi kan konstatere, at beboerne opholder sig i fællesarealerne såvel uden som indendørs. Farvede skilte på de forskellige døre og påmalede motiver på væggene understøtter den gode atmosfære. 3
Personaleforhold Nedenstående vedrører Guldbergshave: Der er under vores besøg overensstemmelse mellem antallet af medarbejdere og vagtplanen, en fast medarbejder og to vikarer. Vi kan konstatere, at vikarerne har godt kendskab til beboerne og arbejdsgange. Her er fast struktur for personale og vikarmøder. Vi får oplyst, at disse møder bruges konstruktivt og til faglig sparring. Yderligere er der en fast plan for supervision. Der foreligger skriftligt referat for hvert personale møde. Alle medarbejdere har netop deltaget i personaletræning, hvilket afholdes fast 2 gange om året. Der er udarbejdet skriftligt materiale for indholdet af denne dag. Der refereres til dagen som fagligt udviklende og socialt givende. Vi får oplyst, at der er et godt samarbejde kollegialt, fagligt såvel som personligt. Ligeledes er der et godt samarbejde med ledelsen. Denne er åben og lydhør og opmærksom på den enkelte medarbejder. Der er afviklet medarbejderudviklingssamtaler i 2010. Siden vores seneste besøg har alle medarbejdere deltaget i førstehjælps kursus. Vi får oplyst, at dette var givende. Nedenstående vedrører Møllehuset: Der er under vores besøg overensstemmelse mellem antallet af medarbejdere og vagtplanen. Der er tilknyttet en fast medarbejdergruppe, hvor flere har været ansat gennem mange år. Vi får oplyst, at der er glæde ved at arbejde her, og at arbejdet synes fagligt og personligt relevant og givende. Der er gensidig kollegial forståelse og accept af hinanden. Forhold som bidrager til at skabe en god arbejdsplads, hvilket også kommer beboerne til gode. Det gode kollegiale samarbejde underbygges blandt andet ved årlige dage med personaletræning. Endvidere er der et velfungerende samarbejde med ledelsen, som er nærværende og lydhør. Det grundlæggende værdigrundlag for arbejdet med beboerne er synligt ophængt i personale rummet. Det er vores vurdering, at medarbejderne mestrer at efterleve disse værdier i arbejdet med beboerne. Her afholdes faste personalemøder og tilbydes fast ekstern supervision. Samlet fremstår medarbejderne kompetente og faglige kvalificerede til at varetage arbejdet med beboerne. Faste medarbejdere såvel som vikarer synes at have kendskab til, og forståelse for den enkelte beboer, og der udvises respekt og empati. Myndighedsforhold Her forsøges i bedst mulig omfang at minimere brugen af magt, hvilket meget sjældent finder sted. Eksempelvis ser vi beskrevet i en handleplan, hvorledes der målrettet arbejdes med at minimere og forebygge magtanvendelse. Her er løbende fokus på, hvorledes magt kan forebygges, dette blandt andet ved at alle medarbejdere har et grundigt kendskab til den enkelte beboer og dennes behov for hjælp og støtte. Det skal for god ordens skyld understreges, at tilsynet ikke omfatter læge- og sygeplejefaglige forhold. Vi har konkret inddraget den mekaniske del m.v. af medicinhåndteringen i vores tilsyn. Der er således 4
tale om elementer, der ikke som udgangspunkt er omfattet af embedslægens tilsyn. Resultaterne fremgår nedenfor. Vi har gennemgået medicinhåndteringen i begge tilbud, og kan konstatere at den varetages i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens vejledning. Her er begge steder stor grundighed omkring medicinhåndteringen, hvilket minimerer risikoen for utilsigtede hændelser. Den skriftlige dokumentation Samlet er dokumentationen ajourført og retningsgivende for arbejdet med beboerne. Handleplanerne indeholder mål og delmål, som er meningsfulde for beboerne og indeholder blandt andet gode didaktiske og pædagogiske overvejelser. Indsats - og fokusområderne har til formål at sikre livskvalitet for beboeren. I muligt omfang tilstræbes det at involvere beboerne i udarbejdelsen af handleplanerne. De sygeplejefaglige optegnelser indeholder gode overvejelser i forhold til den enkelte beboer, eksempelvis omhandlende sansemotorik, personlighed og seksualitet. Samlet afspejler dokumentationen de overordnede værdigrundlag og de etiske overvejelser i arbejdet med beboerne. Der er overensstemmelse mellem hvad vi oplever, hvad vi får oplyst af medarbejdere og beboere, samt med hvad vi ser dokumenteret. Opfølgning til kommende tilsynsbesøg Her er ikke punkter til opfølgning. Formål og fremgangsmåde I henhold til Retssikkerhedslovens 16 har kommunalbestyrelsen pligt til at føre tilsyn med, hvordan de kommunale opgaver løses. Formålet med tilsynet er at påse, at beboerne får den hjælp, de har ret til og krav på ud fra det kommunale serviceniveau, der er fastsat i kvalitetsstandarderne. Samtidig vurderes atmosfæren og den måde, hvorpå hjælpen ydes. Som grundlag for vurderingerne og konklusionerne anvender vi Service- og Retssikkerhedslovens bestemmelser og tilknyttede vejledninger. Herudover anvender vi de gældende kvalitetsstandarder og foreliggende skriftlige materiale samt erfaringer og god praksis på området. Vi har fået en rundvisning og i den forbindelse hilst på flere beboere. Vi har endvidere inddraget repræsentanter blandt det personale, der var på arbejde samt ledelsen. Beboernes kropsprog, atmosfæren på stedet og gennemgangen af den skriftlige dokumentation, der beskriver samarbejdet med beboerne, indgår endvidere i grundlaget for vores vurderinger. Vi har forud for afgivelsen af denne rapport diskuteret resultaterne af tilsynsbesøget med ledelsen på stedet. Aalborg, den 13. maj 2011 REVAS APS AF 1/2 2004 Aase Møller Henning Jacobsen 5