Madglæde i hverdagen 5 opskrifter der sætter mad på bordet i hverdagen
Mødrehjælpen, Abel Cathrines Gade 13, 1654 København Opskrifter: Claus Holm, Foto: Winnie Methmann, Portræt: David Bering Marts 2018 Oplag: 5.000 stk, Tryk: Bording A/S
Nemt kan også smage godt Der skal mad på bordet flere gange om dagen, og på en uge bliver det til ikke så få måltider. Med de mange ting som en børnefamilie ellers skal nå, kan maden i hverdagen hurtigt ende som en sur pligt, der hurtigt skal overståes. Planlægningen, indkøb og tilberedningen kan nemt blive stressende, hvis man har for høje ambitioner om måltidet. Hvis du i stedet tænker hverdagens mad helt enkelt, og tillader dig selv nogle genveje i forhold til råvarerne, bliver aftensmaden det rolige holdepunkt, hvor der er plads og overskud til hinanden. Sæt din bedre halvdel eller børnene til at skrælle og snitte grøntsagerne, hvis I springer de færdige kål- og grøntsagsblandinger over. Brug juicen og krydderierne i jeres faste hverdagsretter, og giv det hele lidt kant og kærlighed på en onsdag. Smagen kan sagtens være stor, selvom indsatsen er lille. Og husk: der er god grund til at holde af maden i hverdagen det er jo hverdag næsten hver dag! Kærligst, Claus Holm Kogebogens fem opskrifter er inspireret af dogmerne fra Mødrehjælpens Kokkeskole, som du kan læse om på bagsiden. De mætter fire maver, indeholder alle få ingredienser, og er ganske overkommelige at tilberede også selv hvis du er alene på vagten.
Kylling i kokos og karry Det skal du bruge 400 g kyllingebrystfileter 1 dåse økologisk kokosmælk 3 spsk. karry 1 dl appelsinjuice med havtorn 1 pose kålblanding fra C-salat 1 glas grov salsa Ris til 4 personer Olie til stegning Salt og peber Sådan gør du Skær hver kyllingebrystfilet i tre lige store stykker. Varm en pande op og rist kødet af med karry i lidt olie. Tilsæt den grove salsa, juice og så mange grøntsager du synes. Hæld kokosmælken i, og lad retten simre færdig i 20 min. Imens tilbereder du risen som angivet på pakken. Smag retten til med salt og peber.
Pasta carbonara med det grønne tvist Det skal du bruge 150 g økologisk bacon 250 g brune champignoner 300 g revne gulerødder 1 citron 1 pakke fettuccine af grønne sojabønner 1 hvidløgsfed, finthakket 2-3 jordskokker 1 dl fløde Masser af parmesan Salt og peber Sådan gør du Skyl champignonerne og skær dem i skiver. Skær baconen i mindre stykker. Rist bacon, champignonerne og hvidløg af på en pande med lidt olie. Tilsæt fløden, og lad den koge ned et par minutter. Kog pastaen som anvist på pakken. Skræl og riv gulerødderne, vask jordskokkerne og skær dem fint. Bland det hele i panden med bacon, champignoner og fløde. Smag til med salt og peber, og drys med friskhøvlet parmesan. En anderledes version af en klassiker!
Spicy kødsovs med kant Det skal du bruge 1 pakke økologisk oksekød 1 dåse økologiske kikærter 1-2 spsk. fajita krydderiblanding 1 glas tacosauce, mellemstærk 2 tsk. limesaft 2 dl skyr 1 pakke små hvedetortilla 300 g gulerødder 1 pose Sombrero Miks fra C-salat Salt og peber Sådan gør du Læg oksekødet på en varm pande, og rist det som et helt stykke i nogle minutter. Drys med fajita krydderiblanding, og hak derefter kødet i mindre stykker med en grydeske. Steg videre til det er godt ristet af det tager ca. 5 min. Dræn vandet fra kikærterne, og steg dem med på panden. Tilsæt tacosaucen og limesaft (gem lidt til dippen), hæld posen med Sombrero Miks på som låg, og kog videre i 5 min. Vendes rundt og smages til med salt og peber. Kom lidt fajita krydderiblanding og den resterende limesaft i skyren, pisk let og dippen er klar. Rul en tortilla med kødsovs, og top med gulerødder og dip.
Holms pølseret Det skal du bruge 1 pakke økologiske pølser, f.eks. okse- eller kålpølser 1 pakke ovnklare kartofler med ramsløg og hvidløg 1 pakke økologiske tomater 1 rødløg 1 spsk. fajita krydderiblanding 1 spsk. karry ½ dl appelsinjuice med havtorn ½ glas økologiske, mosede tomater 1 pose kålblanding Olie til stegning Salt og peber Sådan gør du Skær pølserne i skiver, og rist dem af på en pande sammen med kartoflerne. Drys med karry og fajita krydderiblanding og steg videre i ca. 5 min. Tilsæt det snittede løg, tomater og juice, og lad det hele koge ind i 5-7 min. Vend kålen i og smag til med salt og peber. Top eventuelt retten med lidt skyr før servering.
Veggie-frikassé Det skal du bruge 1 stor sød kartoffel 2 æbler 1 rødløg 1 dl økologisk kokosmælk 1 dl appelsinjuice med havtorn 2 spsk. fajita krydderiblanding 150 g grønkål 1 spsk. sennep Salt og peber Sådan gør du Skyl kartoflen og æblerne, og skær dem i 2x2 cm tern. Pil rødløget, og snit det fint. Rist kartoffel, æbler og rødløg sammen på en pande i et par minutter. Tilsæt juicen og kokosmælk, og lad retten koge ind. Skyl og snit grønkålen, tilsæt den de sidste minutter. Smag til med fajita krydderiblanding, salt og peber. Retten kan stå alene eller serveres som lækkert tilbehør til en kylling- eller ribbensteg.
Hvordan ser din livret ud? Tegn den her:
Min livret i hverdagen er... Hvad skal man bruge? Hvordan gør man?
Klædt på til hverdagen Mødrehjælpens Kokkeskole er et specialiseret kursusforløb, der med afsæt i hverdagsmaden lærer unge mødre i en sårbar situation at lave sund og billig mad til dem selv og deres børn. Hver kokkeskole varer ti uger og har plads til otte mødre, som sammen modtager undervisning om alt fra ernæring og planlægning af indkøb til selve madlavningen af en erfaren kok. Imens mødrene går i køkkenet, passer frivillige børnepassere børnene, så både mødre og børn kan få et tiltrængt pusterum. Når maden er færdig, spiser og hygger deltagerne sammen om bordet. På den måde får mødrene ikke kun inspiration til madlavningen, men også et større netværk og nye venskaber. På kurset har jeg lært at lave mad, og jeg har fået nogle redskaber i køkkenet, som jeg kan tage med videre, så er det at lave mad blevet en mere naturlig del af min dagligdag. Viola, mor til Mason, tidligere deltager på Mødrehjælpens Kokkeskole. Støt og hjælp sårbare familier i hverdagen Mødrehjælpens Kokkeskole er finansieret af private donationer, og din støtte har derfor direkte betydning for, hvor mange mødre vi kan hjælpe. Vi har en lang venteliste til dette års to planlagte kokkeskoler, men mangler lige nu midlerne til at afholde dem. Send MAD til 1272 og støt Mødrehjælpens Kokkeskole med 75 kr.* MobilePay til 30402 og støt Mødrehjælpen med et valgfrit beløb. *Det koster 75 kr. plus almindelig SMS-takst. Udbydes af Mødrehjælpen, Abel Cathrines Gade 13, 1654 København V, Tlf.: 33 45 86 00.