Dansk Kvalitetsdatabase for Nyfødte

Relaterede dokumenter
Resume 1 Baggrund 1 Behandling 1 Monitorering 5 Referencer 5 Interessekonflikter 6

Enteral ernæring til præmature nyfødte

Dansk Kvalitetsdatabase for Nyfødte (DKN)

K-vitamin anbefales profylaktisk som intramuskulær injektion til alle nyfødte uanset gestationsalder og indenfor de første timer efter fødslen.

Amning af sent præmature børn

Neonatal dehydrering

EN KLINISK RETNINGSLINJE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

Forskningen som lagde grunden til den nye modermælkserstatning

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

Ny vejledning fra Sundhedsstyrelsen

Resume 1 Baggrund Jern 1 D-vitamin 3 Multivitaminer 3 Undersøgelser, monitorering og behandling 6 Referencer 8 Interessekonflikter 8 Appendiks 8

Spørgeskema om graviditet, fødsel og barsel

DANSK KVALITETSDATABASE FOR NYFØDTE (DKN) Dokumentalistrapport

LUP Fødende Kvinder

LUP Fødende Kvinder

LUP Fødende Kvinder

Samfundsøkonomiske perspektiver ved rusmiddelskader hos børn

Fødeafdelingen (Herning og Holstebro) Hospitalsenheden Vest

Resultater for LUP 2013

Dansk Kvalitetsdatabase for Nyfødte (DKN) En national klinisk kvalitetsdatabase. Kære Dataansvarlige på de neonatale afdelinger

Bilag 2: Checkliste 3 Developmental problems in very prematurely born children.

Biometri og graviditetslænge

3.1.1 APOPLEKSI Standard

Information til patienten. Velkommen til verden. - til forældre med for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest

Kodevejledning til Dansk Kvalitetsdatabase for Nyfødte (DKN)

Hvordan går det børn med ASF senere i livet? Hvordan måler man outcome? - Outcome -undersøgelser. 1. Normativ vurdering:

Spørgeskema om graviditet, fødsel og barsel

Graviditet og fødsel Hjemmefødsel eller fødsel på hospital?

Information til patienten. Infektioner. - hos nyfødte og for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest

Tandstatus hos søskende

Tidligt hjemmeophold (THO)

IUGR Intrauterine growth retardation. Rikke Bek Helmig

Hud-mod-hud-kontakt mellem for tidligt fødte børn og deres forældre Godkendt klinisk retningslinje

Familieambulatoriets tilbud til gravide med stof- og alkoholmisbrug Forebyggelse af medfødte skader, fejludvikling og omsorgssvigt

Spørgeskema om graviditet, fødsel og barsel. på <<Sygehus>>

Reeksamen August 2016

Spørgeskema om graviditet, fødsel og barsel

Spørgeskema om graviditet, fødsel og barsel_kvinder_2015

Forældreinformation. Velkommen. Neonatal- og barselsklinikken

Årsrapport Tværsektorielt audit på genindlæggelser af nyfødte. Hvordan forebygges unødvendig genindlæggelse af det nyfødte barn?

Afholdt d. 4. juni 2019

Kvalitetsmål Modtagelse af ethvert barn finder sted på højt fagligt niveau og med mindste risiko for fejl.

Kop versus flaske. Ammekursus Modul 3 KOP, FLASKE, LACT-AID METTE AASKOV

Oversigt over mål, der forventes opnået under dit ophold i Neonatalklinikken

FØDSLER OG FØDENDE KVINDERS VÆGTFORHOLD KVARTAL 2006* Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 14

PRÆSENTATION AF ARBEJDSGRUPPENS FUND VEDR. PRÆMATURE. Børn og Unge

Evidens og Forskning. Hoftenære Frakturer, Hoftefraktur-Enheden Hvidovre Hospital. Henrik Palm

FØDSELSREGISTERET 1. HALVÅR 2005 (foreløbig opgørelse)

Dansk kvalitetsdatabase for nyfødte

54 - Fødsler. Tabel 4. Fødte Births Fødte 1996 fordelt efter fødselsmåned Births 1996, by month

Til forældre. hjemmeophold (THO) Hvad er THO? Vælg farve. Vælg billede. Kvalitet døgnet rundt. Neonatal og Barsel

Spørgeskema om graviditet, fødsel og barsel_2013

Høringssvar til Region Syddanmarks fremtidige Fødeplan.

Barsels- og efterfødselsambulatoriet

STATUSRAPPORT 2015/16. Strandskolen Greve Kommune

Befolkningens bevægelser 2006

Aarhus Universitetshospital - Region Midtjylland

Bayley-III Motor Scale. Bayley-III Screening test Bayley scales of Infant and Toddler. Development III. Development, Third Edition

Spørgeskema om graviditet, fødsel og barsel_kvinder_2016

anbefalinger for svangreomsorgen

BØRNESUNDHED AMMEPOLITIK

Amning og farmakologi

Association mellem maternal rygning og risiko for overvægt hos børn

Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge

Bilag til dagsordenspunkt vedrørende NIP Fødsler, Regionsrådet 22. februar 2012

FØDSELSREGISTERET 2005 (foreløbig opgørelse)

Spørgsmål til torsdag

Den Landsdækkende Undersøgelse af patientoplevelser blandt fødende i 2014

Dansk forskningscenter vil styrke præmature børn med OPTIMERET ERNÆRING

Bilag II. Videnskabelige konklusioner og begrundelse for konklusionerne

Region Hovedstaden. Graviditet og fødsel

Patientinformation. Barselsklinikken. Et tilbud til dig, der har født

Velkommen til Neonatalafdelingen Pædiatrisk Afdeling P3

NOTAT: Nationale mål for sundhedsvæsenet status i Roskilde Kommune

Årsrapport for Lille Næstved Skole 2016/2017

Sundhedsprofil fra fødsel til indskoling i Albertslund Kommune Børne- og Skoleudvalget 26. oktober 2016

FØDSELSREGISTERET 2006 (foreløbig opgørelse)

Analyse af elever i specialtilbud fordelt på skoledistrikter

DRG Revideret MDC 15 algoritme. Simon Trautner, 11 februar

De supplerende nøgletal

Anvendelse af foderdata til at sikre gode fødsler og høj mælkeydelse. LVK, Årsmøde 2015 Dyrlæge Børge Mundbjerg Biovet

Velkommen. Mødegang 5

Børneafdelingen (241 i Herning) Hospitalsenheden Vest

Tidligt fødte børn. Behandling, prognose og opfølgning. Børn i praksis

UDKAST version 2, efter høring på sygehuse og kommuner i RSYD

Manual til ernæringsscreening i Cosmic

Kvaliteten i behandlingen af skizofreni i perioden januar 2011 december 2011

Fødeplanambulatoriet. Information til gravide. Vælg farve. Samtaler og fødselsaftaler. Familiecentret Graviditets- og fødselsklinikken

SYGEHUSFORDELTE KVALITETSINDIKATORER FOR LAVRISIKO FØRSTEGANGSFØDENDE 2006* Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 7

Dansk Intensiv Database

Vil du øge det nyfødte barns muligheder for trivsel?

Benchmarking af psykiatrien 2011 Region Nordjylland set i forhold til tallene fra de øvrige regioner

Aarhus Universitetshospital - Region Midtjylland

Monitorering af indlæggelse af nyfødte dokumentation

Regionshospitalet Randers - Region Midtjylland

Hvad ved vi om effekterne af tidlige indsatser...og hvad vil vi gerne vide

Audit på genindlæggelser af nyfødte. Tværsektorielt samarbejde mellem Aarhus Kommune og Aarhus Universitetshospital

Monitorering af fødeområdet i Region Syddanmark

Juni Borgere med multisygdom

Transkript:

Dansk Kvalitetsdatabase for Nyfødte Præliminær Årsrapport 2017 Bilag 4 Indikator 7 Trivsel (uddybende beskrivelse) 1. oktober 2016-25. september 2017

Indikator 7 Trivsel Faglig kommentar til indikator 7: Andelen af indlagte børn med vægt indenfor normalområdet ved udskrivelse til hjemmet eller ved udskrivelse fra/afslutning af tidligt hjemmeophold med nasogastrisk sonde. Definition indikator 7: Populationen er alle børn indlagt på en børneafdeling < 24 timer efter fødslen med indlæggelsesforløb > 13 dage. Indikatoren opgøres som andelen af populationen, der ved udskrivelsen har en vægt indenfor normalområdet (defineret som +- 2 SD), og som ikke har tabt væsentligt i Z-score under indlæggelsen (delta Z -0,5)(ref.: Niklasson A, Albertsson-Wikland K, 2008) (vægttabet skal være mindre end 0,5 SD) Indikatoren opgøres for udskrivende børneafdeling. Standard 80 % fastholdes. Forklaring Z-scores og delta Z for at forstå indikatoren: Referencen i eksemplet nedenfor er Marsal, som anvendes af obstetrikere og pædiatere til at vurdere hvorvidt et barn er hhv. intruterint growth restricted (IUGR) eller small for gestational age (SGA) ( -2 SD)). 1. Det enkelte barns fødselsvægt (ex. 3000 gram) vil på fødselstidspunktet (ex. sv. til GA 37+0) og sv. til køn (ex. pige) svare til en Z-score (ex. +0,11 SD) på en given reference (ex. Marsal). Såfremt barnet er indlagt til det er 14 dage gammelt sv. til en postmenstruel alder (PMA) på 39+0 uger og har tabt sig i første leve uge, men er tilbage på fødselsvægten sv. til 3000 gram, vil barnets z-score nu være på -0,86 SD. Forskellen i z-scores kaldes delta Z og er i ovennævnte eksempel på - 0,86 0,11 = -0,97. Se figur nedenfor for barnet i eksemplet.

2. Et barns vækst kan også illustreres ved udelukkende at anvende Z-scores. Ex. et barn født i GA 30+0 med en vægt Z-score på 0 SD. Tolv dage gammel har barnet tabt sig sv. til en Z-score på -2,2 SD. Efter 44 dage (sv. til PMA 37+0 uger), hvor barnet udskrives, er barnet på en Z-score på -1,0 SD. Delta Z-score er på (-1,0 0) = -1,0. Baggrund for indikator 7 i DKN vedr. vækst: De internationale anbefalinger for præmatures ekstrauterine vækst er en vækst sv. til den barnet ville have opnået intrauterint. Dette kan dog være svært at opnå, da præmature børn ofte fødes syge og samtidig har svært ved at optage ernæring pga. deres umodenhed.

Dårlig tilvækst under indlæggelsen hos neonatale børn er vist associeret med dårligt neurologisk outcome senere i livet (Ehrenkranz 1999 og 2006). Der er således et mål, at sikre optimal tilvækst hos præmature børn under indlæggelsen, for at sikre optimal udvikling i barnealderen. Hos mature børn er der vist en mulig sammenhæng mellem hurtig tilvækst (spec. hvis ernæringen er modermælkserstatning) og en risiko for udvikling af det metaboliske syndrom senere i livet. Dette har dog ikke kunnet vises hos præmature. Der er ikke international konsensus om hvor hurtig tilvæksten skal være hos det præmature barn under indlæggelsen. Fuld catch-up vækst kan beskrives som delta Z-score på 0, hvor barnet er på samme Z- score ved udskrivelsen som ved fødslen (se forklaring på Z-scores ovenfor). Nyere studier har vist, at det er muligt for præmature børn, at opnå delvis catch-up vækst under indlæggelsen, som det fremgår af nedenstående figur. Ex. Senterre et al 2012 og 2015 (Acta Pediatrica og Neonatology). I et andet studie af Rochow N et al (Pediatric Research 2016), fandt man at børnene havde tabt sv. til 0,8 SD (Fenton reference). I dette studie er det ligeledes beskrevet at børn født med GA 25-29 var tilbage på deres fødselsvægt efter 15 dage og børn født med GA 30-34 uger var tilbage på deres fødselsvægt efter 13 dage. European Society of Pediatric Gastroenterology, Hepatology and Nutrition (ESPGHAN) anbefaler i en consensus statement fra September 2015 vedr. Human milk feeding in preterm infants (Moro GE et al), at målet for postnatal væskt er, ikke at tabe mere end 1 SD på både vægt og hovedomfang fra fødsel til udskrivelse.

Resultat vedr. indikator 7 i den første præliminære rapport: Resultat fra 1/10/2016-25/9/2017opgjort på regioner og hele landet samlet: I alt 263 børn ud af 1083 sv. til 24,3 % levede op til standarden. Dvs. de havde tabt mindre end 0,5 SD mellem fødsel og udskrivelse. Standarden på 80 % blev ikke nået. Mulige forklaringer på hvorfor indikator 7 i DKN ikke er nået: 1. Der er mange børn med korte indlæggelser (ex. 14 dage) med i opgørelsen. Børnene har dermed ikke haft mulighed for at passere fødselsvægten og dermed komme over den laveste Z-score i forløbet inden udskrivelsen. a. En stratificering på alder kunne evt. afklare dette. Ex. ved præmature over eller under GA 32+0, hvor de allermindste forventes en længere indlæggelse og dermed mulighed for hel eller delvis catch-up vækst.

2. Afdelingerne er ikke gode nok til at sikre optimal trivsel og dermed sikre hel eller delvis catch-up vækst. 3. SGA-børnene trækker formodentlig ned i statikken, da de svært væksthæmmede børn med en meget lav Z-score ved fødslen på ex. -4 SD sjældent kommer over -2 SD inden en udskrivelse. Antallet af SGA-børn udgør ca. 20 % af alle nyfødte i DK a. SGA børn bør evalueres enten selvstændigt eller som de øvrige børn, dvs. ikke tabe mere en 0,5 SD under indlæggelsen. Konklusion: Beslutning fra styregruppemøde 12.12.2017. - Standard 80 % fastholdes men med ovennævnte forslag til ændring i fremtidig opgørelser: 1. stratificering i forhold til GA over eller under 32 uger 2. at SGA evalueres på samme måde som de øvrige børn i DKN