Enteral ernæring til præmature nyfødte
|
|
- Agnete Thorsen
- 4 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Titel: Forfattergruppe: Fagligt ansvarlige DPS-udvalg: Tovholders navn og mail: Bente Høst, Rasa Cipliene, Lise Aunsholt, Ane Lando, Porntiva Poorisrisak, Susanne Povlsen, Anna Lewis, Gitte Zachariassen Neonatologi Gitte Zachariassen, Indholdsfortegnelse Baggrund 1 Overgang fra parenteral til enteral ernæring 1 Enteral ernæring 2 Berigning af modermælk inkl. brug af colostrum 4 Vitaminer og mineraler 5 Monitorering - vækst 5 Referencer 6 Interessekonflikter 7 Appendiks 7 Baggrund Ernæringsanbefalingen til alle nyfødte er amning (ref. WHO og dansk SST). Modermælk har den helt rigtige sammensætning til et barn født til tiden og til 4-6 mdr. alderen. Præmature børn, og specielt de allermindste, har dog et særligt ernæringsbehov i form af både mikro- og makronæringsstoffer. Præmature nyfødte inddeles i ekstremt præmature (gestationsalder (GA) <28 uger) meget præmature med GA <32 uger og sene præmature med GA mellem uger. Aktuelle retningslinjer er primært til de meget præmature nyfødte fra fødsel og frem mod terminen. ESPGHAN arbejder aktuelt på en ny anbefaling vedr. enteral ernæring og vækst hos præmature, som forventes publiceret i 2020 eller Den oprindelige DPS vejledning er således opdateret på enkelte områder mens anbefaling for makronæringsstoffer og vækst desuden vil blive opdateret i Overgang fra parenteral til enteral ernæring Det anbefales at opstarte parenteral ernæring / nutrition (PN) til alle præmature født med GA mindre end 28 uger og / eller fødselsvægt (FV) mindre end 1000 gram umiddelbart efter fødslen. Se desuden vejledning vedr. parenteral ernæring. Præmature med GA uger bør ligeledes starte op med PN (som 10% glukose og/eller standard PN-blanding) samtidig med EN umiddelbart efter fødslen. Er barnet svært væksthæmmet (< -3 SD) bør den suppleres med PN fra dag 1. Overgangen fra PN til EN skal ske så hurtigt som muligt og i takt med, hvad det præmature barn kan rumme, da enteral ernæring stimulerer til modenhed af tarmene, og ophør med PN nedsætter risikoen for kateter-induceret sepsis (1, 2). Godkendelsesdato: Juni 2019 Side 1 af 7
2 Enteral ernæring Der er mange fordele ved bankmælk (BM) / modermælk (MM) også til præmature nyfødte. Incidensen af NEC er vist reduceret, modning og vækst af tarmene stimuleres, ventrikel tømningen fremskyndes og hurtigere fuld enteral ernæring opnås ved sammenligning med brug af modermælkserstatning. Pauser i den enterale ernæring skal ligeledes så vidt muligt undgås (3). I Skandinavien opstartes enteral ernæring hos alle præmature i første levedøgn, mens man i andre dele af verden venter op til flere døgn. Der er dog en helt klar sammenhæng med muligheden for rekvirering af BM og tidlig opstart af enteral ernæring, hvor der i Skandinavien er mælkebankcentraler i alle lande (4). Der er ingen evidens for brug af kontinuerlig ernæring frem for bolus-ernæring til præmature nyfødte (5). I relation til et sondemåltid anbefales det at give få dråber modermælk i mundhulen med henblik på stimulation af enzymproduktion i mave-tarm kanalen samt beroligende effekt hos barnet. Et enkelt studie fra 2019 indikerer en neuroprotective effects hos meget præmature med hjerneblødninger ved indgift af få dråber nasal modermælk dagligt (Eur J Pediatr Feb;178(2): , Keller T et al). Anbefaling: Ekstremt præmature (GA <28 uger) opstartes med minimal enteral feeding i form af bankmælk (BM) / modermælk (MM) indenfor 2 timer efter fødslen. Minimal enteral feeding svarer til ml/kg/dg (WHO 2007 og ESPGHAN 2018). Meget præmature (GA uger) startes op med fuld enteral ernæring efter evne. Der er vist en øget forekomst af NEC hos meget præmature, som har fået modermælkserstatning (8), hvorfor MM / BM anbefales til alle præmature med GA mindre end eller lig 32 uger og/eller vægt under 1500 gram (A Systematic Review and Meta-Analysis of HumanMilk Feeding and Morbidity in Very Low Birth Weight Infants, Miller et al, Nutrients 2018) Når et meget præmaturt barn når en alder svarende til GA 32 uger og en vægt på 1500 gram, kan man overveje at supplere med eller skifte fra MM / BM til en præmatur modermælkserstatning (PreNan Preemie eller PreNan discharge (fra 1800g)), hvis der ikke er tilstrækkeligt med MM / BM. Studier indikerer samtidig, at MM beskytter mere mod NEC end DM, hvorfor udmalkning af modermælk er vigtig at få iværksat så tidligt som muligt (Effect of donormilk on severe infections and mortality in very preterm infants. The early nutrition study RCT. Corpeleijn, De Waard, Van Goudoever et al. JAMA 2016) Præmature med GA>32+0 og FV >1500 gram kan gives et fuldt måltid BM / MM eller en præmatur modermælkserstatning (PreNan Preemie eller PreNan discharge (fra 1800g)) beregnet ud fra den lokalt anbefalede døgnmængden som early feeding indenfor 30 minutter efter fødslen med kontrol af BS efter 2 timer. Der suppleres med mors egen mælk så snart denne er til rådighed. Den præmature modermælkserstatning på det danske marked (PreNan Preemie og Discharge) er baseret på komælksprotein, hvilket forældrene skal informeres om i forhold til evt. allergi risiko. Til de allermindste sen præmature foretrækkes en præmatur modermælkserstatning, fremfor en matur modermælkserstatning, da denne imødekommer det præmature barns behov. Ved sammenligning med mature modermælkserstatninger er der tilsat de nødvendige vitaminer, LC-PUFA og mere protein. De større sene præmature nyfødte kan ernæres med en almindelig modermælkserstatning afhængig af trivslen. Døgnmængder (se tabel 1) Godkendelsesdato: juni 2019 Side 2 af 7
3 Der er ikke lavet randomiserede kontrollerede studier på enteralt væskeindtag til præmature. Anbefalingerne er baseret på studier på både PN og EN til præmature. ESPGHAN (6): ml/kg/dag som minimum og maksimum volumen ml/kg/dg til erstatning eller beriget modermælk Enteral ernæring kan øges med f.eks. 20 ml/kg/dag, hvilket i et studie har vist at være både sikkert og afkortede både varigehden af PN-brug og indlæggelsen (J Matern Fetal Neonatal Med Nov;30(22) Belling-Dierks F et al). Makronæringsstoffer (se tabel 1) Energi Anbefalingerne for energi indtag er primært baseret på den formodning, at vækst og optag af næringsstoffer svarer til intrauterine referencer. ESPGHAN (6): kcal/kg/dag Protein Studier indikerer at optimalt indtag af protein forbedrer den kognitive udvikling hos præmature. Præcist hvilke aminosyrer, der er bedst for de præmature, er dog fortsat usikkert. Enteralt tilført protein skal initialt også erstatte de tab, der formodentlig har været frem til fuld enteral ernæring er etableret. ESPGHAN (6): <1000 g 4(-4,5) g/kg/dag g 3,5( 4) g/kg/dag >1800 g (1,5) 2,0 3,5 g/kg/dag* * aftagende protein-tilskud frem mod udskrivelsen. Fedt Fedt dækker behovet for energi, polyumættede fede syrer (LC-PUFA) og fedtopløselige vitaminer. ESPGHAN (6): 4,8-6,6 g/kg/dag Kulhydrat Kulhydrat er den største energikilde til CNS og til syntese af fede syrer og flere ikke essentielle aminosyrer. ESPGHAN (6): minimum 11,6 g/kg/dag Tabel 1. (3, 6, 7) ** Ernæringsgruppens anbefaling ( )** Godkendelsesdato: juni 2019 Side 3 af 7
4 Berigning af modermælk Berigning af MM har vist øget tilvækst på både vægt, længde og hovedomfang på kort sigt hos præmature nyfødte ved sammenligning med MM (9). Protein mængden i modermælk aftager med varigheden af amning hos både mature og præmature nyfødte. Berigning med en fortifier er derfor nødvendig for at opnå en tilstrækkelig tilførsel af protein, vitaminer og mineraler til optimal vækst hos det præmature barn (10). Der findes både en modermælksbaseret fortifier fra firmaet Prolacta (human milk based fortifier), en fortifier baseret på æselmælk (donkey milk based fortifier) fra firmaet Compagnia di San Paolo, og flere komælksbaserede berigningsprodukter (bovine based fortifiers). På det danske markede findes det komælksbaserede delvist hydrolyserede berigningsproduktet PreNan FM85 fra Nestlé, hvor den maksimale anbefalede dosis i 100 ml modermælk er 4 gram FM85 = 1.4 gram protein. PreNan FM85 er baseret på komælksprotein, hvilket forældrene skal informeres om i forhold til evt. allergi risiko. Anbefaling vedr. berigning af modermælk: Alle meget præmature (GA<32+0) bør ernæres med modermælk/donormælk tilsat berigning. De yngste sen præmature børn med GA 32+0 til 33+6 bør ligeledes ernæres med beriget modermælk. Efter GA 34+0 vil barnet hurtigt få etableret amning og berigning bliver dermed vanskeligere, men behov for berigning vil bero på en individuel vurdering af trivsel og amning. Berigningen kan starte når barnet får 100 ml/kg/dag som enteral ernæring med MM eller BM (3, 10), hvilket som regel er opnået mellem levedøgn afhængig af gestationsalder. Berigningen kan trappes op fra 1 til 4 gram FM85/100 ml MM/BM over nogle dage eller der startes op med 4 gram FM85/ 100 ml MM/BM umiddelbart. Der er ingen evidens for den ene eller den anden metode til opstart af berigning. Der er ingen evidens for at carbamid skal være under et vist niveau ved opstart af berigning. Der findes forskellige berigningsmetoder og der ingen evidens for hvilken der er bedst: Standard-berigning: berigning med samme mængde til alle = blind berigning Individuel berigning: Adjustabel - berigning afhængig af barnets metaboliske respons (ved måling af ex. s-carbamid eller S/B-status). Targeted berigning af MM på baggrund af modermælksanalyser Ved alle berigningsmetoder monitoreres væksten hos det præmature barn. På baggrund af væksten kan der også reduceres eller øges i mængden af berigning. Modermælks colostrum, overgangsmælk og matur mælk: Præmatur modermælk fra den første uge efter fødslen kaldes colostrum. Colostrum indeholder mere protein end matur modermælk, som er den mælk der produceres efter den første uge hos mature. Hos præmature indeholder modermælken i anden leveuge også mere protein end matur mælk (betegnes i nogen studier som overgangsmælk). Præmatur mælk fra 3. uge efter fødslen betegnes derefter som matur mælk (11). 1. De første 2 uger gives udelukkende frisk modermælk 2. Brug derefter al colostrum + mælken fra 2. uge (=14 dages mælk) i den rækkefølge det er udmalket, da der er tale om naturlig berigning udover FM85. Dette i kombination med frisk modermælk, da denne indeholder antistoffer m.m. Godkendelsesdato: juni 2019 Side 4 af 7
5 a. Halvdelen af alle måltider kan f.eks. gives som frisk og halvdelen som optøet modermælk. Alternativt 2 måltider frisk MM og resten som optøet overgangsmælk. Der er ingen evidens for hvilken kombination der er bedst! b. Både frisk og optøet MM kan tilsættes FM Mikrobølgeovn anbefales ikke til opvarmning af modermælk til meget præmature! Der foreligger en teortisk risiko for overførsel af CMV via frisk MM til det meget præmature barn. Der pågår flere studier og aktuelt er der ingen anbefaling for ændring i håndtering af MM i DK. Vitaminer og mineraler Modermælk indeholder ikke tilstrækkeligt med calcium, fosfat og D-vitamin til at dække det præmature barns behov. Calcium og Fosfat Hos præmature børn er forbruget af Ca og fosfat proportionalt med barnets vækst. Det præmature barn er desuden i risiko for at udvikle frakturer på baggrund af dårlig mineralisering af knoglerne, hvorfor der anbefales en tilførsel på mg/kg/dag af calcium og mg/kg/dag af fosfat (svarende til en ratio på 2:1) (6). Se i øvrigt vejledninger vedr. vitaminer og jern samt forebyggesle af osteopeni / metabolisk knoglesygdom. Monitorering af vækst Det meget præmature barn bør ikke tabe mere end 7-10% af fødselsvægten og barnets tilvækst bør være på g / kg / dag når stabil vækstfase er opnået (svarende til intrauterin vægtøgning) (Joostesen K et al, Clinical Nutrition, ESPGHAN PN 2018). Et stort vægttab kan skyldes stor fordampning eller utilstrækkelig ernæring. ESPGHAN har i 2010 anbefalet at det præmature barn skal vokse svarende til intrauterin tilvækst vækst. I 2015 er anbefalingen ændret til, at det præmature barn ikke bør tabe mere end 1 SD fra fødsel til udskrivelse. Ex. har barnet en SD ved fødslen på -1 bør dens SD ved udskrivelsen ikke være faldet under -2 i forhold til den valgte reference. I Danmark er det besluttet (Sundhedsstyrelsen 2015; Monitorering af vækst hos 0-5 årige) at bruge Marsals (intrauterine) vægtreference til beregning af graden af væksthæmning hos nyfødte. Dvs. small for gestational age (SGA) ved SD - 2 for både mature og præmature (12). Dette er ligeledes referencen, som obstetrikerne bruger til at beregne graden af intrauterine growth retardation (IUGR). Kvalitetsdatabasen for nyfødte (DKN) i Danmark anvender Niklasson & Albertson-Wiikland (Continuous growth reference from 24 w to 24 m by gender, BMC Pediatr 2008) som reference i deres beregninger af trivslen hos præmature (vægt, længde og hovedomfang). Vægten i denne reference er stort set identisk med Marsals vægtrerefence fra uger. Målet for vægt tilvæksten under indlæggelse i kvalitetsdatabasen er, at barnet ikke taber mere end 1 SD fra fødsel til udskrivelse ved brug af denne reference. Der er endnu ikke sat mål for tilvæksten af hovedomfang og længde i DKN. Godkendelsesdato: juni 2019 Side 5 af 7
6 Referencer Reference List (1) Chauhan M, Henderson G, McGuire W. Enteral feeding for very low birth weight infants: reducing the risk of necrotising enterocolitis. Arch Dis Child Fetal Neonatal Ed 2008 Mar;93(2):F162-F166. (2) Ronnestad A, Abrahamsen TG, Medbo S, Reigstad H, Lossius K, Kaaresen PI, et al. Septicemia in the first week of life in a Norwegian national cohort of extremely premature infants. Pediatrics 2005 Mar;115(3):e262-e268. (3) Ziegler EE. Meeting the nutritional needs of the low-birth-weight infant. Ann Nutr Metab 2011;58 Suppl 1:8-18. (4) Klingenberg C, Embleton ND, Jacobs SE, O'Connell LA, Kuschel CA. Enteral feeding practices in very preterm infants: an international survey. Arch Dis Child Fetal Neonatal Ed 2012 Jan;97(1):F56-F61. (5) Premji SS, Chessell L. Continuous nasogastric milk feeding versus intermittent bolus milk feeding for premature infants less than 1500 grams. Cochrane Database Syst Rev 2011;(11):CD (6) Agostoni C, Buonocore G, Carnielli VP, De CM, Darmaun D, Decsi T, et al. Enteral nutrient supply for preterm infants: commentary from the European Society of Paediatric Gastroenterology, Hepatology and Nutrition Committee on Nutrition. J Pediatr Gastroenterol Nutr 2010 Jan;50(1): (7) Corpeleijn WE, Vermeulen MJ, van den Akker CH, van Goudoever JB. Feeding Very-Low- Birth-Weight Infants: Our Aspirations versus the Reality in Practice. Ann Nutr Metab 2011;58 Suppl 1:20-9. (8) Maayan-Metzger A, Avivi S, Schushan-Eisen I, Kuint J. Human milk versus formula feeding among preterm infants: short-term outcomes. Am J Perinatol 2012 Feb;29(2): (9) Kuschel CA, Harding JE. Multicomponent fortified human milk for promoting growth in preterm infants. Cochrane Database Syst Rev 2004;(1):CD (10) Arslanoglu S, Moro GE, Ziegler EE, The Wapm Working Group On Nutrition. Optimization of human milk fortification for preterm infants: new concepts and recommendations. J Perinat Med 2010 May;38(3): (11) Radmacher PG, Lewis SL, Adamkin DH. Individualizing fortification of human milk using real time human milk analysis. Journal of neonatal-perinatal medicine 2013; 6 4: (12) Marsal K, Persson PH, Larsen T, Lilja H, Selbing A, Sultan B. Intrauterine growth curves based on ultrasonically estimated foetal weights. Acta Paediatr 1996 Jul;85(7): Godkendelsesdato: juni 2019 Side 6 af 7
7 Interessekonflikter Ingen Appendiks Skriv tekst her Godkendelsesdato: juni 2019 Side 7 af 7
Resume 1 Baggrund 1 Behandling 1 Monitorering 5 Referencer 5 Interessekonflikter 6
Titel: Forfattergruppe: Fagligt ansvarlige DPS-udvalg: Kontaktperson: Enteral ernæring af præmature nyfødte Gitte Zachariassen, Rasa Cipliene, Bente Høste, Rikke Ruager, Elisabeth Iyore Neonatologi Gitte
Læs mereDansk Kvalitetsdatabase for Nyfødte
Dansk Kvalitetsdatabase for Nyfødte Præliminær Årsrapport 2017 Bilag 4 Indikator 7 Trivsel (uddybende beskrivelse) 1. oktober 2016-25. september 2017 Indikator 7 Trivsel Faglig kommentar til indikator
Læs mereResume 1 Baggrund Jern 1 D-vitamin 3 Multivitaminer 3 Undersøgelser, monitorering og behandling 6 Referencer 8 Interessekonflikter 8 Appendiks 8
Titel: Forfattergruppe: Fagligt ansvarlige DPS-udvalg: Tovholders navn og mail: til præmature (GA < 37 uger) og lav vægtige mature med FV < 2500 g Gitte Zachariassen, Bente Høst, Elisabeth Iyore, Rasa
Læs mereK-vitamin anbefales profylaktisk som intramuskulær injektion til alle nyfødte uanset gestationsalder og indenfor de første timer efter fødslen.
Indholdsfortegnelse Resume 1 Baggrund Jern 1 D-vitamin 3 Multivitaminer 3 Herunder undersøgelser, monitorering og behandling 6 Referencer (se tekst) 8 Interessekonflikter 8 Appendiks (skema med generel
Læs mereForskningen som lagde grunden til den nye modermælkserstatning
Historien om Forskningen som lagde grunden til den nye modermælkserstatning Resultatet af TUMME-studiet inspiration til den nye Allomin NYHED! Information forbeholdt sundhedsfagligt personale Der var engang
Læs mereAmning af sent præmature børn
Amning af sent præmature børn Ammekursus november/december 2012 Ingrid Nilsson, sygeplejerske, MSA, IBCLC Definition Sent præmature: Børn født mellem 34 0 og 36 6 Kilde: National Institute of Child Health
Læs mereResume 1 Baggrund 1 Indikationer 4 Monitorering 4 Referencer 5 Interessekonflikter 7 Appendiks 7
Titel: Forfattergruppe: Fagligt ansvarlige DPS-udvalg: Kontaktperson: Parenteral ernæring af mature og præmature nyfødte Rikke Ruager, Rasa Cipliene, Bente Høst, Elisabeth Iyore, Gitte Zachariassen Neonatologi
Læs mereForebyggelse af tidligt indsættende neonatal GBS sygdom
Titel: Forfattergruppe: Fagligt ansvarlige DPS-udvalg: Håndtering af børn i risiko for udvikling af neonatal GBS sygdom Signe Bødker Thim, Stine Yde, Rikke Helmig, Ole Pryds, Tine Brink Henriksen Neonatologi
Læs mereTidlig udmalkning bedre amning
Tidlig udmalkning bedre amning For mødre der har født præmaturt eller har fået et barn/børn der er overflyttet til neonatalafdeling umiddelbart efter fødslen. Information til personale på obstetriske afdelinger
Læs mereErnæringsplan Valg af produkter og beregninger. Annette Thurøe Klinisk diætist Geriatrisk afdeling G, OUH
Ernæringsplan Valg af produkter og beregninger Annette Thurøe Klinisk diætist Geriatrisk afdeling G, OUH Retningslinjer og instrukser for sondeernæring National guideline ernæring til kritisk syge patienter
Læs mereNy vejledning fra Sundhedsstyrelsen
Ny vejledning fra Sundhedsstyrelsen Ernæring til Spædbørn og Småbørn; en vejledning til sundhedspersonale SKOT III kohorten Ph.d. projekt omkring spædbørn med høj vægt ved/ Melanie Wange Larsson Department
Læs mereFlaskeernæring til børn - en pjece til forældre
Flaskeernæring til børn - en pjece til forældre Regionshospitalet Randers 2 Flaskegivning er mere end mad! Pjecen er til dig, der både ammer og giver flaske og til dig, som kun giver flaske. Det er vigtigt,
Læs mereHud-mod-hud-kontakt mellem for tidligt fødte børn og deres forældre Godkendt klinisk retningslinje
Hud-mod-hud-kontakt mellem for tidligt fødte børn og deres forældre Godkendt klinisk retningslinje Anne Vinther og Ragnhild Måstrup Neonatalklinikken, Rigshospitalet Aanne Vinther og Ragnhild Måstrup,
Læs mereAnbefalinger omkring vegansk kost for småbørn
Anbefalinger omkring vegansk kost for småbørn Kim Fleischer Michaelsen Institut for Idræt og Ernæring Københavns Universitet Sagkyndig for SST vedr. spædbarns ernæring Hvad er anbefalingerne? Hvad er problemerne?
Læs mereGruppens deltagere: Anne-Cathrine Gjerris, Anette Wind-Olsen, Connie Jørgensen (tovholder), Lene Sperling, Olav B Pedersen, Peter Skovbo.
Biometri guideline Gruppens deltagere: Anne-Cathrine Gjerris, Anette Wind-Olsen, Connie Jørgensen (tovholder), Lene Sperling, Olav B Pedersen, Peter Skovbo. Indhold Guidelinen CRL: målemetode, normalkurve
Læs mereERNÆRING TIL ÆLDRE PT. EFTER UDSKRIVELSEN HAR VI NOGEN EVIDENS OG HVAD ER ERFARINGERNE?
ERNÆRING TIL ÆLDRE PT. EFTER UDSKRIVELSEN HAR VI NOGEN EVIDENS OG HVAD ER ERFARINGERNE? Anne Marie Beck IHE, LIFE Dias 1 Lidt baggrund Ernæringstilstand - rehabilitering Charlton K. et al. JNH&A 2010 33
Læs mereAmmekursus 2012/13, modul 1 Mette Aaskov
Hyppighed og varighed af amningen Ammekursus 2012/13, modul 1 Mette Aaskov www.kompetencecenterforamning.dk Historisk og kulturelt Kung San folket (Kalahari ørkenen, Botzwana) ammer 4 gange i timen. I
Læs mereLOW CARB DIÆT OG DIABETES
LOW CARB DIÆT OG DIABETES v/ Inge Tetens Professor i Ernæring Forskningsgruppen for Helhedsvurdering Agenda Intro Definition af low-carb diæter Gennemgang af den videnskabelige evidens De specielle udfordringer
Læs mereMODERMÆLKSERSTATNINGER
Producent Produktnavn Anvendelses tidsrum Beauvais Modermælkserstaning Fra fødslen 1 (blå) Beauvais Modermælkserstatning 2 (blå) Kan anvendes fra fødslen, er dog tænkt til efter 4-6 mdr. MODERMÆLKSERSTATNINGER
Læs mereFor tidligt fødte - børn på Barselsafsnittet
For tidligt fødte - børn på Barselsafsnittet Patientinformation Revideret Marts 2013 Side 12 Svangre-barselsafsnittet, Herning Hospitalsenheden Vest Kære forældre, hjertelig tillykke med jeres barn/børn.
Læs mereSoens produktion af råmælk og mælk
Soens produktion af råmælk og mælk - Karakteristika og betydning af soens foder Uffe Krogh Institut for Husdyrvidenskab Aarhus Universitet, Foulum LVK - fyraftensmøder 2. til 23. marts 217 AU UNIVERSITET
Læs mereAlkohol og rygning i ammeperioden
Alkohol og rygning i ammeperioden Mette Aaskov Ammekursus 2012-13 Komiteen for Sundhedsoplysning www.kompetencecenterforamning.dk Alkohol og amning Den nedre grænse for påvirkning af det nyfødte barn kendes
Læs merePUBLICERET AF CROSSFIT COPENHAGEN Proteiner i mad
PUBLICERET AF CROSSFIT COPENHAGEN - 2018 Proteiner i mad Hvorfor taler vi så meget om proteiner? Hvad gør de godt for? Hvor meget skal du spise? Alt dette vil jeg forsøge at give dig svar på her! Af Mia
Læs mereAmning og farmakologi
Ammekursus 2012/13 Modul 4 Mette Aaskov Komiteen for Sundhedsoplysning www.kompetencecenterforamning.dk 1 Studier fra vestlige lande viser at 90-99% af alle kvinder får mindst en slags medicin i løbet
Læs merePilot European Regional Interventions for Smart Childhood Obesity Prevention in Early age
Aalborg Universitet Pilot European Regional Interventions for Smart Childhood Obesity Prevention in Early age Sansolios, Sanne; Storm Slumstrup, Camilla Published in: Pilot European Regional Interventions
Læs mereAmmepolitik for Regionshospitalet Randers
Ammepolitik for Regionshospitalet Randers Information til forældre Regionshospitalet Randers/Grenaa Patienthotellet Ammepolitik Regionshospitalet Randers har en ammepolitik, der tager udgangspunkt i De
Læs mereAllergiforebyggelse. Information, som skal gives af sundhespersonale
Allergiforebyggelse Information, som skal gives af sundhespersonale Indhold Hvem får allergi?... 3 Hvad er allergi?... 3 Hvor kommer allergien fra?... 3 Arvelige risikofaktorer...4 Hvor stor er risikoen
Læs mereNeonatal dehydrering
Neonatal dehydrering Disposition Væske status hos nyfødte Dehydrering Symptomer og tegn på neonatal dehydrering Intervention på hospital i Dublin mhp forebyggelse af dehydrering Sygehistorier 1 Væske status
Læs mereSTANDARD FOR ERNÆRING Ernæring af ekstremt tidligt fødte eller lavvægtige børn
STANDARD FOR ERNÆRING Ernæring af ekstremt tidligt fødte eller lavvægtige børn Kvalitetsmål Personalet er opmærksomme på hver enkelt mor-barn par i Neonatalklinikken og yder individuel støtte til en velfungerende
Læs mereFor tidligt fødte - børn på Barselsafsnittet
For tidligt fødte - børn på Barselsafsnittet Patientinformation Side 12 Revideret Juli 2015 Svangre-barselsafsnittet, Herning Hospitalsenheden Vest Side 11 Kære forældre, hjertelig tillykke med jeres barn/børn.
Læs mereFor tidligt fødte - børn på Barselsafsnittet
For tidligt fødte - børn på Barselsafsnittet Patientinformation Svangre-barselsafsnittet, Herning Hospitalsenheden Vest Kære forældre, hjertelig tillykke med jeres barn/børn. Denne vejledning er henvendt
Læs mereDen tidlige ernærings betydning for udvikling af overvægt og fedme senere i livet
Den tidlige ernærings betydning for udvikling af overvægt og fedme senere i livet Videncenter for Forbyggelse 7. Februar 2019 Kim Fleischer Michaelsen Institut for Idræt og Ernæring Københavns Universitet
Læs mereTil patienter og pårørende. Flaskeernæring. Forældreinformation. Vælg farve. Vælg billede. Neonatalafdelingen
Til patienter og pårørende Flaskeernæring Forældreinformation Vælg billede Vælg farve Neonatalafdelingen At give sit barn modermælkserstatning på flaske er for nogen det rigtige valg. For andre kan det
Læs mereVelkommen. Mødegang 5
Velkommen Timerne lige efter fødslen, og den første amning Det nyfødte barns sanser og signaler. Samspil med barnet og amning den første tid derhjemme Trivsel hos hele familien Tilbud fra regionen og sundhedspleje
Læs mereInformation til patienten Flaskeernæring til børn
Information til patienten Flaskeernæring til børn Børneafdelingen Hospitalsenheden Vest Flaskeernæring At skulle give sit barn udmalket modermælk, og/eller modermælkserstatning på sutteflaske er for nogle
Læs mereMARIANNE SØNDERKJÆR. Marianne Sønderkjær
MARIANNE SØNDERKJÆR Marianne Sønderkjær HESTENS UDVIKLING Hesten har kunnet overleve 50 mil. år på græs Hesten er meget selektiv Udvælger græs vha. smag, lugt og erfaring Selektiviteten aftager i takt
Læs mereHvordan får vi bugt med det fedmefremmende samfund?
Hvordan får vi bugt med det fedmefremmende samfund? Forebyggelse af overvægt og fedme hos børn hvad ved vi fra kontrollerede randomiserede undersøgelser? Berit L Heitmann, Professor PhD Enheden for Epidemiologisk
Læs mereBØRNESUNDHED AMMEPOLITIK
BØRNESUNDHED AMMEPOLITIK INDLEDNING Børnesundhed besluttede i 2012, at sætte særlig fokus på amning i Odsherreds kommune. Ammevejledning i praksis har i efteråret 2013 været det gennemgående tema for et
Læs merePilot European Regional Interventions for Smart Childhood Obesity Prevention in Early Age Sansolios, Sanne; Husby, Sofie
Aalborg Universitet Pilot European Regional Interventions for Smart Childhood Obesity Prevention in Early Age Sansolios, Sanne; Husby, Sofie Publication date: 2010 Document Version Tidlig version også
Læs mereInformation til patienten Flaskeernæring til børn
Information til patienten Flaskeernæring til børn Børneafdelingen Hospitalsenheden Vest Flaskeernæring At skulle give sit barn modermælkserstatning på sutteflaske er for nogle det oplagte valg, for andre
Læs mereBIOMETRIGUIDELINES. Gestationsalderbestemmelse. CRL (Crown-Rump-Length) BPD
BIOMETRIGUIDELINES Ved biometri forstår vi måling af fostret. Nogle biometrier anvendes til bestemmelse af terminen (CRL crown-rump længde, biparietal diameter BPD og femur længden FL), andre til vægtskøn
Læs mereKop versus flaske. Ammekursus Modul 3 KOP, FLASKE, LACT-AID METTE AASKOV
Ammekursus 2012-13 Modul 3 KOP, FLASKE, LACT-AID METTE AASKOV www.kompetencecenterforamning.dk Amerikansk RCT med 700 ammede børn Formål: At undersøge sutteflaske og narresuts indvirkning på amning Inklusionskriterier:
Læs mereUDMALKNING. Udmalkning
UDMALKNING 13-12-2012 Udmalkning Normalt er det ikke nødvendigt at malke ud, men mor kan få brug for det kortvarigt: Hvis brystvorterne er meget ømme Hvis brysterne er meget spændte Hvis hun ønsker at
Læs mereVitaminer og mineraler
Vitaminer og mineraler VITAMINER OG MINERALER Vitaminer og mineraler er nødvendige for at holde alle kroppens funktioner i gang. Mangel på blot et enkelt vitamin eller mineral kan bringe kroppen ud af
Læs mereAllergiforebyggelse. Samarbejder omkring allergi og forebyggelse
Allergiforebyggelse Samarbejder omkring allergi og forebyggelse www.allergiforebyggelse.dk Indhold Hvem får allergi?... 3 Hvad er allergi?... 3 Hvor kommer allergien fra?... 3 Arvelige risikofaktorer...4
Læs mereAmning. af det for tidligt fødte barn. Regionshospitalet Randers Neonatalafsnittet
Amning af det for tidligt fødte barn Regionshospitalet Randers Neonatalafsnittet Amning af det for tidligt fødte barn Når man har født sit barn for tidligt, er mange i tvivl om, hvordan og hvornår man
Læs mereHygiejne ved flaskeernæring
Hygiejne ved flaskeernæring Denne pjece indeholder generel information omkring hygiejne, når dit barn får mad på flaske. Dette gælder både udmalket modermælk og modermælkserstatning. For at undgå infektioner
Læs mereKuvøsegrise skal styrke tidligt fødte børn
Fra Politiken, 9. jan. 2015 Kuvøsegrise skal styrke tidligt fødte børn Dansk forskning fører an inden for ernæring til for tidligt fødte børn testet på kuvøsegrise. GRIS. En helt nyfødt gris bliver pakket
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE
Bilag 8 Side 1 Side 2 Konklusion COMFORTneo er specielt udviklet til at måle smerter på nyfødte børn. Den er en videreudvikling COMFORT skalaen {Ambuel, 1992 1341}, Denne skala er kendt og brugt på danske
Læs mereMAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt
MAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt at fremme helbredelsen hos patienter i ernæringsmæssig risiko
Læs mereInformation til patienten. Velkommen til verden. - til forældre med for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest
Information til patienten Velkommen til verden - til forældre med for tidligt fødte børn Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Kære forældre Hjertelig tillykke med jeres lille for tidligt fødte barn.
Læs mereEn livline der forbinder nybagte forældre med hospitalet!
En livline der forbinder nybagte forældre med hospitalet! Udvikling og test af en app for forældre udskrevet tidligt efter fødsel, et Participatory Design projekt. 1 BAGGRUND FOR PROJEKTET 3 Problemstillingen
Læs mereAfholdt d. 4. juni 2019
Bærerbehandling til neonatale, hvorfor ikke? Mette Damkjær Bartels Overlæge, PhD MRSA VidenCenter Hvidovre Hospital 1 Bærerbehandling til børn under 2 år, hvorfor ikke? Mette Damkjær Bartels Overlæge,
Læs merePARENTERAL NUTRITION. Patientinformation. Parenteral ernæring
PARENTERAL NUTRITION Patientinformation Parenteral ernæring HVORFOR ER ERNÆRING NØDVENDIG? Ernæring indeholder energi og næringsstoffer, der er livsvigtige for, at cellerne i kroppen kan leve, fornyes
Læs mereHvorfor er kost og ernæring vigtig?
Hvorfor er kost og ernæring vigtig? Rehabilitering, forebyggelse af sygdom og (gen)indlæggelse God Mad- Godt Liv. Knudshoved 17.08.11 Mette Holst. Klinisk Sygeplejespecialist, MKS, Phd. Center for Ernæring
Læs mereFlaskeernæring til børn
Flaskeernæring til børn Information til forældre Juliane Marie Centret Rigshospitalet At skulle give sit barn modermælkserstatning på sutteflaske er for nogle det oplagte valg, for andre er det en nødvendighed,
Læs mereVamin - fundamentet i proteinsyntesen
Vamin - fundamentet i proteinsyntesen Vamin Vaminolac Vamin glukos Aminosyrer er naturlige substanser og uundværlige komponenter i enhver form for nutrition. Madproteiner består af op til 20 forskellige
Læs mereFakta om flaskeernæring
Fakta om flaskeernæring 1 Modermælkserstatning Modermælkserstatning indeholder alle de næringsstoffer barnet har behov for, og produkterne er sammensat sådan, at de ernæringsmæssigt er optimale for barnet
Læs mereSvineVet. Lavere pattegrisedødelighed ved at fodre soen rigtigt? Peter Kappel Theil, seniorforsker Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet
Lavere pattegrisedødelighed ved at fodre soen rigtigt?, seniorforsker Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet Kan vi fodringsmæssigt forbedre soens faring og derved reducere andelen af dødfødte?
Læs mereDansk forskningscenter vil styrke præmature børn med OPTIMERET ERNÆRING
Dansk forskningscenter vil styrke præmature børn med OPTIMERET ERNÆRING For tidligt fødte grise på Københavns Universitet danner baggrund for, at de første for tidligt fødte børn på Rigshospitalet nu får
Læs mereMODERMÆLKSERSTATNINGER
MODERMÆLKSERSTATNINGER ALMINDELIGE MODERMÆLKSERSTATNINGER Producent Produktnavn Anvendels es tidsrum Semper Allomin 1 (med lipilact) Nestlé Nan Pro 1 (Nan1) Arla Baby&Me Organic Fødslen Produktform Forbrug
Læs mereSundhed. Energigivende stoffer. Program. Kroppens behov Protein Kulhydrat Fedt Alkohol Kostberegning. Kroppens behov
Sundhed Energigivende stoffer Program Kroppens behov Protein Alkohol Kostberegning Kroppens behov 1 Kroppens behov Kroppen har brug for energi for at kunne fungerer. Kroppen får energi igennem den mad
Læs mereProteinindtag og muskelstørrelse - for mænd!
Proteinindtag og muskelstørrelse - for mænd! Lars Holm, Ph.D. Associate Professor / Lektor Affilieret på Institut for Idrætsmedicin, Bispebjerg Hospital www.ismc.dk Dias 1 Finansiering Jeg har ingen interesse-konflikter
Læs mereEn forældreguide om komælksproteinallergi: Fra diagnose til overgangskost. Nutramigen_Weaning_Broschyr_DK_120926.indd 1
En forældreguide om komælksproteinallergi: Fra diagnose til overgangskost Nutramigen_Weaning_Broschyr_DK_120926.indd 1 2012-09-27 09.21 Hvad er komælksproteinallergi? Komælksproteinallergi (KMPA) er en
Læs mereVallepulver Fedtholdigt vallepulver Dextrose Monohydrat. Methionin 0,06 % Kalcium 0,8 % Fosfor 0,7 % Magnesium 0,1 % Natrium 0,5 % Klorid 1,05 %
Equilac - mælkeerstatning til føl Mælkeerstatning til moderløse føl eller som supplement, hvis hoppen ikke producerer tilstrækkelig mælk. Equilac indeholder et letfordøjeligt og høj kvalitets tørret skummetmælkspulver,
Læs mereNeurologisk apopleksiafsnit, Aalborg universitetshospital modtager alle patienter til observation for apopleksi og TIA/TCI i region Nordjylland Det
ERNÆRINGSSONDE VED DYSFAGI VED LENE KJÆRHAUGE CHRISTIANSEN, SYGEPLEJERSKE MED SÆRLIG KLINISK FUNKTION MIN HVERDAG MED SONDEERNÆRING Neurologisk apopleksiafsnit, Aalborg universitetshospital modtager alle
Læs mereSundhedseffekter. Vægtkontrol
Sundhedseffekter Vægtkontrol I modsætning til den gængse opfattelse, at mejeriprodukter «feder», viser en stigende mængde forskning, at mælk og mejeriprodukter kan spille en positiv rolle for vægtkontrol
Læs mereCurriculum. Publications
Kirubakaran Balasubramaniam PhD Student Research Unit of General Practice J.B. Winsløws Vej 9, indgang B, 1. Sal 5000 Odense C Denmark E-mail: kiruba@health.sdu.dk Direct phone: 65503739 Curriculum Født
Læs mereInformation til patienten. Udmalkning. Hospitalsenheden Vest Obstetrisk afdeling Herning og Holstebro
Information til patienten Udmalkning Hospitalsenheden Vest Obstetrisk afdeling Herning og Holstebro Udmalkning - hvornår og hvor ofte? Hvis dit barn ikke har suttet, indenfor de første 6 timer efter fødslen,
Læs mereSådan øger du spædgriseoverlevelsen
Department of Veterinary Clinical and Animal Sciences Sådan øger du spædgriseoverlevelsen Thomas Thymann Comparative Pediatrics and Nutrition Dept of Veterinary Clinical and Animal Sciences Faculty of
Læs mereKOST OG TRÆNING KIF, MAJ 2015
KOST OG TRÆNING KIF, MAJ 2015 HVEM ER JEG? SARA SIG MØLLER MASTER IN HUMAN NUTRITION, KU (2011-2013) SPECIALE: NUTRITIONAL IMPACT ON HYPOTHALAMIC AMENORRHEA AND BONE HEALTH IN FEMALE ENDURANCE ATHLETES
Læs mereHvilke næringsstoffer og fødevarer indtager danskerne
Hvilke næringsstoffer og fødevarer indtager danskerne Agnes N. Pedersen Seniorrådgiver Colourbox Seminar om danskernes kostvaner 12 marts 2015 Danskernes kostvaner 2011-2013 Hovedresultater Agnes N. Pedersen
Læs mereDen Nationale Børnedatabase
FÆLLESINDHOLD FOR INDBERETNING 2017 Den Nationale Børnedatabase Indberetning til Den Nationale Børnedatabase Udgiver Sundhedsdatastyrelsen Ansvarlig institution Sundhedsdatastyrelsen Design Sundhedsdatastyrelsen
Læs mereFOR LIDT OG FOR MEGET MÆLK
FOR LIDT OG FOR MEGET MÆLK Mette Aaskov Sundhedsplejerske, IBCLC FOR MEGET MÆLK En del kvinder producerer i starten mere mælk, end barnet har brug for Efter 4-6 uger er produktionen hos de fleste tilpasset
Læs mereÆg som superfood. Nina Geiker Post.doc. Ph.d., Cand.scient.. Human Ernæring. Herlev og Gentofte Hospital Enhed for Klinisk Ernæringsforskning
Æg som superfood Nina Geiker Post.doc. Ph.d., Cand.scient.. Human Ernæring Herlev og Gentofte Hospital, Københavns Universitet 1 Dagligt indtag i Danmark 1/3 æg ~18g Er det passende? For meget? For lidt?
Læs mereEN KLINISK RETNINGSLINJE
EN KLINISK RETNINGSLINJE Alle nyfødte er i stand til bevidst at opfatte smerte (Bartocci et al: 2006) Som profession vil vi barnet det godt og anvender derfor evidensbaseret viden i de kliniske beslutninger.
Læs merePepticate information og gode råd om mælkeallergi hos de mindste
Pepticate information og gode råd om mælkeallergi hos de mindste Brystmælk er den bedste ernæring til spædbørn. Pepticate er en fødevare til særlige medicinske formål, som anvendes i samråd med læge eller
Læs mereInformation vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge
Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge Regionshospitalet Randers Gynækologisk/Obstetrisk afdeling 2 Definition Graviditetsbetinget sukkersyge er en form for sukkersyge, der opstår under
Læs mereErnæring på tværs - et pilotprojekt. Karin Kaasby, Udviklingssygeplejerske, Klinik Anæstesi Tina Beermann, Led. Klinisk diætist, cand. scient.
Ernæring på tværs - et pilotprojekt Karin Kaasby, Udviklingssygeplejerske, Klinik Anæstesi Tina Beermann, Led. Klinisk diætist, cand. scient., CET Pilotprojekt Hvordan bliver patientens ernæringstilstand
Læs merePerspektiver på fysisk aktivitet
Perspektiver på fysisk aktivitet V/Tue Kristensen, Projektleder Sundhedsstyrelsen, Center for Forebyggelse Kontakt: tuk@sst.dk Disposition Hvor meget? - Tal på fysisk aktivitet/inaktivitet - Reviderede
Læs mereCARNIVOR DANSK KVALITET MED KØD PÅ
CARNIVOR DANSK KVALITET MED KØD PÅ Menneskets bedste ven En kliché bliver ikke til uden grund! Alle vi der har hund kender det: Du kommer hjem - måske fra en dejlig dag, måske fra en hård dag - men uanset
Læs mereNæringsrigdom. Et bidrag til kostkvaliteten i Europa
Næringsrigdom Et bidrag til kostkvaliteten i Europa Med deres omfattende indhold af næringsstoffer er det ikke overraskende, at mælk og mejeriprodukter bidrager afgørende til den ernæringsmæssige kvalitet
Læs mereKost og Hjerte- Kar-Sygdom. Jette Heberg cand.scient.san og stud.phd /Hjerteforeningen
Kost og Hjerte- Kar-Sygdom Jette Heberg cand.scient.san og stud.phd /Hjerteforeningen 1 ud af 3 dør af hjerte-kar-sygdom Hjerte-kar-sygdom Iskæmisk hjertesygdom den hyppigst forekomne dødsårsag i Danmark
Læs mereDiabetes i praksis. Lisa Heidi Witt Klinisk diætist, Diabetesforeningen
Diabetes i praksis Lisa Heidi Witt Klinisk diætist, Diabetesforeningen Diabetesforeningen En af Danmarks største patientforeninger: Ca. 90.000 medlemmer Flere end 1.200 frivillige Medlemmer: Personer med
Læs mereTransponderstyrede mælkeautomater til kalve i grupper vigtigt med et godt samspil mellem kalv og automat
KvægInfo nr.: 1618 Dato: 02-08-2006 Forfatter: Margit Bak Jensen Transponderstyrede mælkeautomater til kalve i grupper vigtigt med et godt samspil mellem kalv og automat Opstaldning af kalve i store grupper
Læs mereSundhedseffekter. Knoglesundhed
Sundhedseffekter Knoglesundhed Calciums rolle i opbygning og vedligeholdelse af sunde knogler er velkendt, og mejeriprodukter anerkendes som en vigtig calciumkilde, der leverer op til to tredjedele af
Læs mereNYT OM REGLERNE FOR MÅLTIDSERSTATNINGER OG KOSTERSTATNINGER
April 2016 NYT OM REGLERNE FOR MÅLTIDSERSTATNINGER OG KOSTERSTATNINGER Indhold NYE REGLER... 2 KOSTERSTATNINGER... 3 MÅLTIDSERSTATNINGER... 5 LÆS MERE... 7 NYE REGLER Nye EU-regler betyder, at sammensætningen,
Læs mereForberedelsesmateriale til øvelsen Fra burger til blodsukker kroppens energiomsætning
D E T N A T U R - O G B I O V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Forberedelsesmateriale til øvelsen Fra burger til blodsukker kroppens energiomsætning Udarbejdet
Læs mereOralade kan hjælpe dig og dine patienter. restitution, fordi hundene accepterer smagen. nasalsonde, hvis det er nødvendigt
Hvad er Oralade? Oralade er en isotonisk opløsning til oral rehydrering af hund og kat. Oralade er en færdigblandet isotonisk opløsning med kyllingesmag, som kan gives direkte i drikkeskålen eller administreres
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE
Bilag 6: Checkliste Maastrup 2014a SfR Checkliste 3: Kohorteundersøgelser Maastrup R., Hansen B.M., Kronborg H., Bojesen S.N., Hallum K., Frandsen A., Kyhnaeb A., Svarer I., Hallstrom I. Factors associated
Læs mereBiometri og graviditetslænge
Biometri og graviditetslænge U-kursus 2009 Connie Jørgensen Rigshospitalet Biometriguideline Anne Catrine Gjerris, Anette Wind Olsen, Connie Jørgensen (torvholder), Lene Sperling, Olav B Petersen og Peter
Læs mereSO-SEMINAR EN SUND SO MED STÆRKE GRISE. Lola Tolstrup, Thomas Thymann, Marie Louise Pedersen FREMTIDSSIKRING AF SOHOLDET. 21. marts 2018 Fredericia
SO-SEMINAR FREMTIDSSIKRING AF SOHOLDET 21. marts 2018 Fredericia EN SUND SO MED STÆRKE GRISE Lola Tolstrup, Thomas Thymann, Marie Louise Pedersen 2.. SO-SEMINAR FREMTIDSSIKRING AF SOHOLDET 1. Sund so klar
Læs mereEnergibalance og kostsammensætning
Energibalance og kostsammensætning Af Ulla Skovbæch Pedersen og Anette Due Energibalance Energiindtag er den mængde mad (kalorier), du får fra kosten, bestående af fedt, protein, kulhydrater og alkohol.
Læs mere10. nyhedsbrev fra sundhedsplejerskerne i Tværfaglig Team november
10. nyhedsbrev fra sundhedsplejerskerne i Tværfaglig Team november 2014 Hermed fremsendes nyhedsbrev fra sundhedsplejerskerne i Tværfaglig Team. Nyhedsbrevet sendes til alle institutioner og dagplejen
Læs mereanno 2014 CTG med eller uden STAN?
Fosterovervågning anno 2014 CTG med eller uden STAN? TOF Middelfart 31.10.2014 Lone Hvidman Lone Hvidman 1 Fødestuen et travlt sted Omsorg Overvågning progression Mobilisering Smertebehandling Vestimulation
Læs mereAmning af det sent præmature barn
Amning af det sent præmature barn Udarbejdet af sundhedsplejerske Gitte Sørensen, jordemoder Rikke Bloch og jordemoder Susanne Grandahl Januar 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 1. CASE...
Læs mereDansk Kvalitetsdatabase for Nyfødte (DKN) En national klinisk kvalitetsdatabase. Kære Dataansvarlige på de neonatale afdelinger
Dansk Kvalitetsdatabase for Nyfødte (DKN) En national klinisk kvalitetsdatabase Kære Dataansvarlige på de neonatale afdelinger Vi kontakter dig, fordi den landsdækkende Dansk Kvalitetsdatabase for Nyfødte
Læs mereGuide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om kost
Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Indhold Hvad er kost? Hvad betyder kost for helbredet? Hvordan er danskernes kostvaner? Hvilke konsekvenser har uhensigtsmæssig kost i Danmark?
Læs mereFORÆLDRE OG NYFØDT SUNDHEDSVÆSENETS INDSATS DE FØRSTE 14 DAGE. Telemedicin en del af sundhedsvæsenets indsats til forældre og nyfødte?
FORÆLDRE OG NYFØDT SUNDHEDSVÆSENETS INDSATS DE FØRSTE 14 DAGE Telemedicin en del af sundhedsvæsenets indsats til forældre og nyfødte? Ph.d.-studerende: Dorthe Boe Danbjørg, Enheden for Sygeplejeforskning,
Læs mereDe mindste børn i pædiatrien
516 ORIGINALARTIKEL De mindste børn i pædiatrien Etiske overvejelser om livsbevarende behandling Gorm Greisen Behandling og pleje af ekstremt for tidligt fødte børn (dvs. børn født med en gestationsalder
Læs mere