OK18 NÅR KONFLIKTEN KOMMER FOR TILLIDSREPRÆSENTANTER Som tillidsrepræsentant er du en vigtig del af og har en særlig rolle, når overenskomsten forhandles. Her får du den vigtigste information, så vi kan hjælpe dig til at hjælpe dine kolleger, hvad enten de skal strejke, er blevet lockoutet, eller blot vil vide mere. Indholdet falder i to dele: 1. Information om overordnede forhold og forløb i forbindelse med forhandling af overenskomst og konflikt. 2. En Konflikt-ABC, hvor du kan finde svar på de spørgsmål, der oftest bliver stillet af dine kollegaer. Husk: Konflikten angår alle medlemmer af, både pædagoger og ledere uanset om de skal strejke eller bliver lockoutet Vær opmærksom på, at den aktuelle situation hele tiden kan ændre sig, derfor kan noget af indholdet blive forældet, så det er vigtigt, at du løbende følger udviklingen, både via din private mail og på hjemmesiden. Her finder du opdateret viden Generelt om konflikt: bupl.dk/ok18 Særligt for tillidsrepræsentanter: bupl.dk/ok18-tillidsvalgt Vejledning: Spørgsmål og svar om konflikt (regler og vilkår for medlemmet): bupl.dk/ok18-konflikt Formandens blog: bupl.dk/okmedelisa 1 // 10
HVORFOR ER KONFLIKTEN OPSTÅET? Vi har forhandlet længe med KL uden resultat. Efter tre kriseoverenskomster i træk skal vi have del i opsvinget i Danmark. Pædagoger har ikke valgt faget på grund af lønnen men vi vil ikke være til grin. ønsker naturligvis en mærkbar stigning i reallønnen. Men KL tilbyder en lønstigning, som knapt nok kan sikre købekraften. Samtidig kæmper vi for at fastholde den nuværende ordning med ret til seniorfridage, fra man fylder 58 år. Det er helt nødvendigt, når vi skal blive flere år på arbejdsmarkedet. Derfor lavede vi en stærk fælles markering med konflikten - som skulle vise, at vi står sammen i fagbevægelsen. Lockouten er der derimod intet perspektiv i, det er en optrapning af fastlåste forhandlinger. Hvis KL tror, at de kan splitte os med en lockout, så tager de fejl. Så rykker vi bare tættere sammen. Vi SKAL have en ordentlig aftale. Der er noget meget større på spil denne gang. Vi er mere værd og står sammen på tværs af faggrupper. Alle skal med! KL siger, at vi er mere interesserede i at tage end at give - men vi giver hver eneste dag. Vi er med til at løfte Danmarks fremtid. Og vi ønsker virkelig en forhandlet aftale, fremfor et indgreb. Vi ønsker retfærdige forhold og at afværge store forringelser på de vilkår, vi allerede har kæmpet så hårdt for at få. Både for medlemmernes og for Danmarks skyld. Vi er alle mere værd. BAGGRUND: FORHANDLINGERNE OG FORLØB Formelt om fornyelse af overenskomster Vores overenskomster gælder fra 1. april 2015 til 31. marts 2018. Den overenskomst, som du og dine kolleger er omfattet af, er forhandlet på plads mellem og KL. Og når parterne ikke kan blive enige om en ny overenskomst, har begge ret til at iværksætte en konflikt for at få et resultat igennem. Et forbund kan varsle og iværksætte en strejke og arbejdsgiverne kan iværksætte en lockout. Der må kun være konflikt, når overenskomsten er udløbet og der ikke er enighed om de kommende vilkår. Ingen enighed Da det blev klart, at parterne ikke kunne blive enige om en overenskomst ved forhandlingsbordet, varslede strejke for ca. 5000 pædagoger og pædagogfaglige ledere fra 4. april 2018. KL svarede igen med et omfattende lockout-varsel, der vil ramme langt de fleste kommunalt ansatte pædagoger fra 10. april 2018. 2 // 10
Det er parterne uenige om HVAD VIL KL? HVAD VIL ORGANISATIONERNE? LØN KL har ikke under forhandlinger præsenteret organisationerne for en klarhed om den samlede økonomi og ej heller for et løntilbud (der er uklarhed om den samlede værdi i et forlig) Organisationerne vil have en lønudvikling, der følger lønudviklingen på det private arbejdsmarked og som indebærer en stigning i reallønnen (lønudviklingen skal ikke være mindre end de privatansattes) SENIORORDNING KL vil forringe den nuværende seniorordning, så seniordagene tidligst kan blive udmøntet 5 år før folkepensionsalderen (seniorer vil miste mellem 7 10 seniordage) Vi vil fastholde de aftaler, vi allerede har indgået om seniordage. Vi vil også have, at seniorer har ret til nedsat arbejdstid og vi vil have en styrket indsats for at fastholde og udvikle medarbejderne hele arbejdslivet. (nye tiltage skal sikre, at alle kan holde til et længere arbejdsliv) AFTALE OM ARBEJDSTID KL har tilbudt underviserorganisationerne at omsætte lov til aftale med få forbedringer eller værn (KL s forudsætning har været, at der skal betales for forbedringer) Vi vil sikre, at underviserorganisationerne har ret til en arbejdstidsaftale med en række værn mod misbrug (klarhed over den samlede arbejdstid) BETALT SPISEPAUSE KL har fokus på rettigheder der er fastsat kutymemæssigt (kutymemæssige rettigheder kan opsiges over for den enkelte) Vi vil have præciseret, at den betalte spisepause er en ret, der ikke kan fjernes (den betalte spisepausen skal ikke kunne tages fra medarbejderne) Forligsinstitutionen og udskydelse af strejke Da sammenbruddet var en realitet, overgik forhandlingerne til mægling i Forligsinstitutionen. Forligsinstitutionen er en statslig institution, der mægler mellem parterne for at forhindre en konflikt. Forligsmanden kan udskyde en varslet strejke eller lockout op til 14 dage. I perioden prøver man at få parterne så tæt på hinanden, at der kan laves en aftale. Hvis der er reelle chancer for at få et resultat, kan konflikten udskydes i endnu 14 dage. En strejke eller lockout kan rulle på femtedagen efter udsættelsen er udløbet, eller at man har opgivet at mægle. 3 // 10
Mulige resultater i Forligsinstitutionen Parterne flytter sig og indgår selv et forlig Forligsmanden kommer med et mæglingsforslag Der kommer hverken et forlig eller et mæglingsforslag Hvis de 2 første ting sker, skal medlemmerne stemme om resultatet. Hvis forliget eller mæglingsforslaget forkastes af parterne, kan strejken eller lockouten iværksættes og også hvis der ikke indgås et forlig eller kommer et mæglingsforslag. Under konflikten Pointen med at varsle strejke er at få modparten til at flytte sig, få krav opfyldt eller afværge forringelser. Håbet er, at der nås en aftale, som medlemmerne kan leve med. Der forhandles både før og under konflikten. Kommer der et forlig eller et mæglingsforslag, bliver konflikten suspenderet på begge sider. Det betyder, at medlemmerne genoptager arbejdet og går til urafstemning. Det er nemlig medlemmerne, der skal godkende aftalen, før en ny overenskomst kan træde i kraft. Det resultat, der i sidste ende skal stemmes om, kendes ikke endnu. Vi kan derfor ikke sige, om vores krav bliver opfyldt eller hvilke modkrav, vi afværger. HVEM FORHANDLER OVERENSKOMSTEN? Alt det her ved du nok, men vi ridser det lige op igen, hvis du får spørgsmål om dette. forhandler overenskomster om pædagogernes løn- og ansættelsesvilkår med Kommunernes Landsforening (KL), for de pædagoger, der ansættes i kommunale og selvejende institutioner. er i forhandlingsfællesskab med 50 fagforbund, der organiserer ansatte i kommuner og regioner. Forhandlingsfællesskabet forhandler en række fælles krav for alle kommunalt og regionalt ansatte. Det, at vi har et fælles udgangspunkt på lønmodtagersiden, stiller os stærkere i forhandlingerne med KL. organiserer også pædagoger ansat på private skoler og institutioner, og de overenskomster skal også fornys. Her forhandler med de organisationer, som repræsenterer de private daginstitutioner. De private skoler har et forhandlingsfællesskab af forskellige skoleforeninger, der forhandler med. De private daginstitutioners overenskomster forhandles parallelt med den kommunale overenskomst og har samme økonomiske udgangspunkt. For de private skoler er udgangspunktet de statslige aftaler, som gælder for skolernes lærere. 4 // 10
HVEM BLIVER RAMT AF KONFLIKTEN? har udtaget bestemte områder til strejke, men konflikten angår os alle. Vi har udvalgt efter forskellige hensyn for at presse arbejdsgiverne. KL vælger områder ud til lockout for at presse os. Alle berørte medlemmer vil blive orienteret løbende, hvad enten de skal strejke eller bliver lockoutet. Se, hvem der er omfattet af strejke: bupl.dk/paedagogiske-arbejdspladser-udvalgt-til-strejke Se, hvem der er omfattet af lockout: bupl.dk/oversigt-over-paedagoger-udtaget-til-lockout-af-kl Medlemmer, der ikke er omfattet af strejke eller konflikt De medlemmer, der ikke skal strejke eller lockoute, må ikke tage konfliktramt arbejde eller hjælpe andre til at udføre vores arbejde. De medlemmer, der ikke strejker eller bliver lockoutet, skal bakke op om de berørte kolleger. opfordrer alle medlemmer til at støtte med erklæringer, i debatter og i pressen, og at deltage i lokale arrangementer, der bakker op. Konflikten gælder jo de vilkår, vi alle skal arbejder under fremover som pædagoger. 5 // 10
KONFLIKTENS ABC ABC en indeholder forklaringer af de emner, som medlemmerne typisk spørger om. Der er dog mange flere relevante emner, som du kan finde svar på s hjemmeside. Bemærk, at der sker løbende opdateringer, så der er en god ide, at bruge sitet i stedet for denne ABC, hvis du har netadgang. Se vejledningen på: bupl.dk/ok18-konflikt ABC EN Blokade Begrebet fysiske blokader findes ikke i s hovedaftale og er således et ulovligt kampskridt. Hvis de konfliktramte pædagoger alligevel iværksætter blokader, kan det medføre arbejdsretssag mod og pædagogerne. Det koster penge og flytter fokus fra konfliktens formål, så lad være med det! Derimod er det helt i orden at stille strejkevagter op uden for en institution, der holdes åben ved hjælp af uorganiserede personale. Blot må det ikke have karakter af egentlig blokade, altså ikke noget med at spærre indgangen, holde folk fysisk tilbage og lignende. Husk også, at strejkevagterne ikke må opholde sig på institutionens område. Der må gerne deles informationsmateriale ud eller vises skilte og bannere med oplysning om, at her passes børn af uorganiserede, som derved underminerer strejken. Materialerne må også gerne indeholde opfordringer til forældrene om, ikke at lade deres børn passe af uorganiserede. En aktion mod uorganiserede pædagoger skal tage sit udgangspunkt i, at disse er omfattet af den fælles overenskomst, og derfor burde de have været en del af den fælles konflikt. Det er fagforeningen der træffer beslutning om de forskellige aktioner. Man skal altid vurdere, om en sådan aktion vil skabe unødig støj og flytte fokus fra konfliktens egentlige formål. Under alle omstændigheder er der tale om et problem, som eksisterede før strejken, og som også skal håndteres efter strejke. Ferie Ferie påbegyndt før konflikt Hvis din ferie er gået i gang senest dagen før strejken eller lockouten begynder må du gerne afholde ferien, som planlagt og aftalt med din arbejdsgiver. Også selvom ferien løber ind i den periode, hvor der er konflikt. Har du ret til ferie med løn, får du udbetalt din sædvanlige løn under ferien, også for den del af ferien, der faktisk afvikles, mens der er konflikt. Hvis du holder ferie med feriegodtgørelse, bliver denne udbetalt som normalt. Feriekortet skal du selv attestere. Ferie efter konflikten er startet: Du kan ikke påbegynde en ny ferie, efter strejken eller lockouten er gået i gang. Det gælder også, 6 // 10
selvom ferien er planlagt og aftalt på forhånd. Du kan ikke få erstatning for evt. tab, hvis din ferie bliver suspenderet på grund af en konfliktsituation. Du skal indgå en ny aftale med din arbejdsgiver om feriens placering, hvis den bliver suspenderet på grund af strejken eller lockouten. Din arbejdsgiver fastsætter medmindre I aftaler noget andet ny ferie for dig med et varsel på ikke mindre end 1 måned for hovedferien og 14 dage for øvrig ferie. Forligsinstitutionen Forligsinstitutionen mægler mellem parterne for at nå enighed og en aftale. Forligsmanden kan udskyde en varslet konflikt i op til 14 dage. I første omgang så der kan nås frem til et mæglingsforslag, der kan stemmes om. Kan man ikke det, kan forligsmanden udsætte strejken eller lockouten i 14 dage til. Forligsmanden kan altså udskyde to gange i alt. Hvis udskydelsen er udløbet, eller forhandlingerne er brudt sammen i Forligsinstitutionen, kan konflikten træde i kraft på femtedagen. Konfliktomfang Strejkevarslet omfatter kun medlemmer af, der er ansat i de områder, der er nævnt i varslet. KL bestemmer alene, hvilke og hvor mange medlemmer af, de vil lockoute. Se, hvem der er omfattet af lockout: bupl.dk/oversigt-over-paedagoger-udtaget-til-lockout-af-kl Se, hvem der er omfattet af strejke: bupl.dk/paedagogiske-arbejdspladser-udvalgt-til-strejke Konfliktunderstøttelse Man skal være meldt ind i senest 1. januar 2018 for at få konfliktunderstøttelse. Det gælder dog ikke, hvis man er nyuddannet eller nyansat i 2018. I det tilfælde skal man være indmeldt i senest 14 dage efter hhv. sidste eksamensdato eller tiltrædelsesdatoen. Vær opmærksom på, at der er to forskellige understøttelsessatser i spil. Skemaet på side 8 viser forholdet mellem satser og konfliktforløbet. 7 // 10
Datoer og forløb er med forbehold for ændringer forårsaget af udviklingen i Forligsinstitutionen Ifølge skattelovgivningen skal konfliktunderstøttelse behandles som A-indkomst. er derfor forpligtet til at fratrække skat i overensstemmelse med de gældende regler. Konfliktvarsel Både lockout og strejke skal varsles minimum 4 uger, før den træder i kraft. Lockout Der er tale om lockout, når arbejdsgiverne lukker de organiserede medarbejdere ude, så de ikke kan komme på arbejde og få løn. Lockout skal varsles af arbejdsgiverne 4 uger før ikrafttræden. Løn Da de konfliktramtes ansættelsesforhold er suspenderet under en konflikt, får man ikke løn fra arbejdsgiveren, men i stedet konfliktunderstøttelse. Kun medlemmer af får konfliktunderstøttelse fra. 8 // 10
Mail Konfliktramte har ikke adgang til arbejdsmail under strejke eller lockout, hvad enten der er tale om strejke eller lockout. Sørg for at dine private kontaktoplysninger er opdateret under medlemsoplysninger. Mægling Forligsmanden vil undervejs i forløbet forsøge at mægle mellem parterne, altså bøje parterne mod hinanden, så der kan nås en aftale. Mæglingsskitse Hvis forligsmanden tror, at parterne kan nå et acceptabelt resultat, udarbejdes en mæglingsskitse. Hvis skitsen accepteres af parterne, laves et mæglingsforslag. Hvis forligsmanden har fremsat mæglingsforslag, kan dette forslag kun forkastes af medlemmerne, hvis stemmedeltagelsen er høj. Pension Under konflikt vil der blive indbetalt pensionsbidrag til PBU til de medlemmer, der får konfliktunderstøttelse, hvad enten den konfliktramte er i strejke eller er blevet lockoutet. Bidraget svarer til den pensionsindbetaling, der ellers ville blive indbetalt af arbejdsgiveren. Regeringsindgreb Regeringen kan vælge at gribe ind, hvis forhandlingerne er fastlåst, eller konflikten bliver så omfangsrig, at centrale interesser i samfundet er truet. Folketinget kan enten gøre skitsen eller forslaget fra Forligsinstitutionen til lov eller forlænge de nuværende overenskomster med en skønnet lønstigning. ønsker en forhandlet aftale, ikke et indgreb. Strejke Der er tale om strejke, når arbejdstagerne standser arbejdet fordi vores krav ikke er blevet imødekommet. Strejker er lovlige i forbindelse med overenskomstforhandlinger, når en overenskomst er udløbet. Sygdom Barn syg Under en strejke eller lockout kan du ikke benytte dig af muligheden for frihed med løn i forbindelse med barns første og anden sygedag. Egen sygdom Er du sygemeldt inden en strejken eller lockout bryder ud, vil du ikke længere være berettiget til løn fra det tidspunkt, hvor konflikten iværksættes. I stedet vil du modtage konfliktunderstøttelse. Dine sygedagpenge fra din bopælskommune, vil blive modregnet i konfliktunderstøttelsen. Hvis du bliver syg under konflikten, skal du kontakte din lokale fagforening, jf. de lokalt vedtagne retningslinjer. Du vil i den situation få konfliktunderstøttelse, men ikke få hverken løn fra arbejdsgiver eller sygedagpenge fra din bopælskommune. Overenskomstansattes sygefravær under en konflikt bliver ikke medregnet i opgørelsen over sygedage. 9 // 10
Sygdom, som indtræder under strejken eller lockouten, skal du ikke give din arbejdsgiver besked om. Er du stadig sygemeldt ved konfliktens ophør, skal du give omgående besked til din arbejdsgiver, og du vil så være berettiget til løn under sygdom. Tillidsrepræsentant Hvis vi i forbindelse med OK18-forhandlingerne ender i en konflikt, er der tale om en overenskomstmæssig konflikt. Det vil sige, at du som også er omfattet af strejken på lige fod med dine kolleger, hvis jeres arbejdsplads er udvalgt til at strejke. Og du er ikke forpligtet til at opfordre dine kolleger til at gå på arbejde som du ville være, hvis der var tale om en overenskomststridig konflikt. Du og dine kolleger vil derimod få at vide af din lokale fagforening, hvor og hvornår I skal mødes. Der er mødepligt, så husk at fagforeningen skal underrettes, hvis nogen er syge. Reglementsansatte Reglementansatte og tjenestemænd er ikke omfattet af strejke og lockout. De må ikke påtage sig andet og mere arbejde, end de normalt udfører. Urafstemning Når der ligger et forlig eller et mæglingsforslag, skal s medlemmer stemme om det. Alle medlemmer opfordres til at stemme. Øvrige forhold Der er mange mellemregninger i overenskomstforhandlingerne, efter de reelle forhandlinger brød sammen. Der kan ske vigtige ting fra dag til dag og nogle gange fra time til time. Du vil blive mødt af mange spørgsmål fra dine kollegaer, så sørg for at holde dig opdateret.tjek din private mailboks dagligt hvis der kommer strejke eller bliver lockoutet, bør du gøre det flere gange dagligt. Vi sender løbende nyhedsbreve ud til tillidsvalgte med seneste nyt, gode råd og vejledning. Følg med i s medier Vi opdaterer hjemmesiden løbende både med rådgivning til medlemmerne og til dig, der er tillidsvalgt. Læs alt om OK18 på bupl.dk/ok18 Kom helt tæt på udviklingen med formand Elisa Bergmann, der fortæller, hvordan det går i Forligsinstitutionen, hvorfor det er svært at blive enige og alle de andre vigtige ting, der sker med OK18 i den kommende tid. Tilmeld dig s OK18-blog Støt op via de sociale medier, og del gerne opslag, så andre kan se, hvad vi kæmper for. Følg på Facebook: facebook.com/bupl.dk/ 10 // 10