Taxinævnet i Region Hovedstaden Referat fra nævnets møde den 7. december 2017 Offentligt referat Deltagere: Borgmester Jesper Würtzen (formand) Byrådsmedlem Thomas Bak (forretningsudvalget) Borgmester Jørgen Glenthøj Borgerrepræsentant Karin Storgaard Kommunalbestyrelsesmedlem Steen Ørskov Larsen Kommunalbestyrelsesmedlem Morten Dreyer Kommunalbestyrelsesmedlem Franz Hansen 18. december 2017 Sagsbeh.: SAS/ANAG J.nr.: 00.00.00-A00-1756-16 Sekretariatsleder Anne Sofie Lauritzen Jurist Sanne A. Siersbæk Afbud: 1.viceborgmester Allan Holst Byrådsmedlem Gustav Juul Borgmester Morten Slotved Viceborgmester Jannich Petersen Fraværende: Borgerrepræsentant Jakob Hougaard Borgerrepræsentant Ulrik Kohl Dagsorden: 1. Godkendelse af referat fra nævnets møde den 27. september 2017 2. Meddelelser 3. Mødedatoer 2018 4. Orientering om vagtordning i bestillingskontorerne 5. Orientering om Højesteretsdom af 2. november 2017 6. Orientering om status på Taxinævnets afvikling 7. Orientering om afgørelse efter 3, stk. 1, nr. 6 prøvet ved domstolene 8. Opfølgning på aftale indgået med Dantaxi4x48 om betjeningen af nævnets yderområde 9. Møde i kontaktudvalget den 29. november 2017 10. Tilbagekaldelse af førerkort Uberkørsel 11. Tilbagekaldelse af førerkort Uberkørsel 12. Tilbagekaldelse af førerkort 13. Ansøgning om ophævelse af Taxinævnets afgørelse om tilbagekaldelse af førerkort
14. Ansøgning om ophævelse af Taxinævnets afgørelse om tilbagekaldelse af førerkort 15. Ansøgning om genudlevering af førerkort 16. Ansøgning om genudlevering af førerkort 17. Ansøgning om fornyelse af førerkort 18. Ansøgning om fornyelse af førerkort 19. Ansøgning om fornyelse af førerkort 20. Ansøgning om førerkort 21. Ansøgning om førerkort 22. Evt. Punkt 1. Godkendelse af referat fra nævnets møde den 27. september 2017 Nævnet godkendte referatet Punkt 2. Meddelelser Ingen meddelelser. Punkt 3. Mødedatoer 2018 Jesper Würtzen orienterede om, at Taxinævnet forventes afviklet i løbet af 1. halvår 2018. Den præcise dato herfor kendes endnu ikke. Den eksisterende taxilov ophæves i forbindelse med, at den nye dato træder i kraft (forventeligt den 1. januar 2018). Dog opretholdes bestemmelserne om ansøgninger fra chauffører og vognmænd ifølge lovforslaget frem til og med februar 2018. Taxinævnet vil derfor være forpligtet til at behandle alle ansøgninger om førerkort og fornyelse af førerkort samt ansøgninger om tilladelser og fornyelse af tilladelser, som nævnet måtte modtage inden årsskiftet/lovens ikrafttræden. På den baggrund bør nævnet vedtage en mødedato for nævnsmøde i 1. halvår. Nævnet vedtog onsdag den 7. februar 2018 som møde dato. Nævnet bemyndigede forretningsudvalget med en afviklingsfuldmagt. Den vedtagne mødedato vil kun være aktuel, såfremt Taxinævnets forretningsudvalg skønner, at det vil være relevant at afholde et møde. Såfremt antallet af sager eller problemstillinger ikke retfærdiggør et møde, vil forretningsudvalget i stedet benytte sig af afviklingsfuldmagten. 4. Orientering om vagtordning i bestillingskontorerne Jesper Würtzen orienterede om, at Taxinævnet med virkning fra 26. oktober 2017 har pålagt alle bestillingskontorerne i Region Hovedstaden en vagtordning, der sikrer, at mindst 85 pct. af de til det enkelte bestillingskontor tilknyttede vogne skal være på gaden i spidsbelastningsperioderne, herunder bl.a. i myldretiden, fredag og lørdag nat samt nytårsaften/nat. 2
Jørgen Glenthøj oplyste, at han dagen forinden havde ventet 1 time og 10 minutter på en taxi, hvilket undrede ham. Da taxien endelig kom, havde chaufføren givet som forklaring, at det var fordi alle vognene skifter fra dag- til natchauffør mellem kl. 16 og 17. Jesper Würtzen bemærkede, at det netop er for at undgå, at vognene skifter chauffører midt i myldretiden, at nævnet har givet bestillingskontorerne vagtordningen som et redskab til at sikre, at kapaciteten udnyttes mest optimalt bl.a. ved at størstedelen af vognene er på gaden i myldretiden. Imidlertid har ikke alle bestillingskontorer taget lige godt imod vagtordningen. Punkt 5. Orientering om Højesteretsdom af 2. november 2017 Anne Sofie Lauritzen oplyste, at Højesteret ved dom af 2. november 2017 har stadfæstet Østre Landsrets dom af 11. marts 2016. Hvor landsretten syntes at mene, at alle pådømte forhold skulle afgøres efter taxilovens 3, stk. 1, nr. 6, anerkender Højesteret, at pådømte forhold kan afgøres efter taxilovens 3, stk. 1, nr. 7, når det eller de strafbare forhold er begået i forbindelse med erhvervsudøvelse. Punkt 6. Orientering om status på Taxinævnets afvikling Jesper Würtzen fortalte, at forslaget til den nye taxilov (lovforslag L24) blev fremsat i Folketinget den 4. oktober 2017, og at 2. og 3. behandlingen forventeligt sker den 7. og 12. december 2017. Den nye taxilov forventes at træde i kraft den 1. januar 2018. Transportministeren har på baggrund af nævnets henvendelse til Folketingets transportudvalg over for Folketinget bebudet et ændringsforslag til taxiloven, der medfører, at nævnets nedlæggelse kan ske hurtigere end de 6 måneder (kommunernes opsigelsesvarsel til overdragelse af myndighedsopgaven til Transport- Bygge og Boligstyrelsen, der er angivet i den nye taxilov. Taxinævnet har en særlig udfordring ved overdragelsen af myndighedsansvaret fra kommune til stat, der adskiller sig fra landets øvrige kommuner. Udfordringen består i, at nævnet har fem fuldtidsmedarbejdere ansat til at varetage den daglige administration af taxiloven, hvorimod administrationen i landets øvrige kommuner varetages af medarbejdere, der også udfører andre kommunale opgaver. Nævnet er derfor bekymret for, hvorvidt nævnet vil kunne varetage sit tilsyn med de eksisterende tilladelser i hele varslingsperioden, idet det må forventes at medarbejderne vil søge væk, mens tilsynsopgaven fortsat er hos nævnet. To af nævnets medarbejdere har allerede fratrådt deres stillinger i nævnet, idet de har fået job i Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen per 1. december 2017. Taxinævnets forretningsudvalg har anmodet om et møde med Transport-, Bygge- og Boligstyrelsens direktør hurtigst muligt efter lovens vedtagelse. 3
Punkt 7. Orientering om afgørelse efter 3, stk. 1, nr. 6 prøvet ved domstolene Anne Sofie Lauritzen oplyste, at Taxinævnet på nævnsmødet den 12. juni 2017 besluttede at meddele en ansøger afslag på sin ansøgning om førerkort på grund af hans to tidligere straffedomme. Afslaget blev givet i medfør af taxilovens 3, stk. 1, nr. 6, idet Taxinævnet fulgte Landsrettens præmisser i dom afsagt den 11. marts 2016, hvorefter strafbare forhold skal bedømmes efter den pågældende bestemmelse. Ansøgeren begærede anklagemyndigheden om at indbringe Taxinævnets afgørelse for domstolene, og sagen blev behandlet i strafferetsplejens former. Taxinævnet tabte sagen i retten, idet retten fandt, at det i det konkrete tilfælde ikke var godtgjort, at der forelå en nærliggende fare for misbrug. Nævnet tog orienteringen til efterretning Punkt 8. Opfølgning på aftale indgået med 4x48 Taxinord om betjeningen af nævnets yderområde Anne Sofie Lauritzen orienterede om, at Taxinævnet med virkning fra 1. september 2017 har pålagt 4x48 Taxinord at indføre en vagtordning i Gribskov og Halsnæs kommuner som led i den mellem nævnet og bestillingskontoret indgåede aftale om betjening af de to kommuner. Måltal for 3. kvartal 2017 er vedlagt som bilag. 4x48 Taxinord har opdelt statistikken i to juli/august samt september, idet bestillingskontoret ændrede på opsætningen ved at indføre en vagtplan fra september. Sekretariatet har lavet en samlet statistik for 3. kvartal 2017. Da vagtordningen er et af redskaberne sammen med takstkompensation i aftalen, finder sekretariatet ikke, at det giver mening, at opsplitte statistikken. Som det fremgår af bilaget er andelen af taxier med en responstid på mere end 16 minutter steget i 3. kvartal i Halsnæs Kommune ift. 1. og 2. kvartal 2017, mens andelen af taxier med en responstid på mere end 6 minutter er steget i 3. kvartal i Gribskov ift. 1 og 2. kvartal 2017. Omkring vagtordningen oplyser 4x48 Taxinord, at vagtordningen medfører, at der altid er 1-3 vogne på tilkald i hvert af de to kommuner, der er klar til at ekspedere bestillinger. Pt. er der 50 vogne med i vagtordningen og hver vogn er på tilkald gennemsnitlig 2 gange om måneden. Vognene befinder sig geografisk i et område i eller tæt på Halsnæs eller Gribskov kommuner, fx Hillerød eller Frederikssund, når de er på vagt og kan være i de to kommuner inden for maks. 20 minutter efter tilkald. Efter endt tur bliver vognene som minimum i området indtil alle ture er ekspederet. Omkring de økonomiske forhold vedrørende aftalen må det lægges til grund, at bestillingskontoret har en økonomisk fortjeneste, idet udgifter til aptering af de ti vogne er generelle udgifter til opfyldelse af taxilovens bestemmelser. Endvidere er aftalen frivillig, hvorfor bestillingskontorets udgifter til rapportering og henvendelser fra Taxinævnet ikke er relevante at inddrage. Punkt 9. Møde i kontaktudvalget den 29. november 2017 4
Thomas Bak orienterede om mødet i kontaktudvalget, hvor bl.a. en anmodning fra branchen om paralleltakter var blevet drøftet. Han havde meddelt branchen, at når staten i forbindelse med den nye taxilov har taget stilling til, hvordan paralleltakstsystemet fremadrettet skal være, kan nævnet ikke indføre et andet paralleltakssystem. Med henvisning til Transportministerens besvarelse af spørgsmål 6 til L24 (forslag til taxilov), fandt han, at nævnet vil kunne godkende en ansøgning fra et bestillingskontor til at lade de eksisterende tilladelser køre til nationaltaksten, såfremt det pågældende bestillingskontor også har opnået godkendelse til at operere som et kørselskontor af Trafikstyrelsen. Punkt 10. Tilbagekaldelse af førerkort Uberkørsel Nævnet vedtog at tilbagekalde førerkortet på tid i en periode på 3 år. Punkt 11. Tilbagekaldelse af førerkort Uberkørsel Nævnet vedtog at tilbagekalde førerkortet på tid i en periode på 1 år. Punkt 12. Tilbagekaldelse af førerkort Nævnet vedtog at tilbagekalde førerkortet på tid i en periode på 3 år. Punkt 13. Ansøgning om ophævelse af Taxinævnets afgørelse om tilbagekaldelse af førerkort Nævnet vedtog at fastholde sin afgørelse af 9. juli 2014. Punkt 14. Ansøgning om ophævelse af Taxinævnets afgørelse om tilbagekaldelse af førerkort Nævnet vedtog at fastholde sin afgørelse af 18. december 2014. Punkt 15. Ansøgning om genudlevering af førerkort Nævnet vedtog at meddele afslag på ansøgningen med henstilling til ansøger om at søge igen om et år. Punkt 16. Ansøgning om genudlevering af førerkort Nævnet vedtog at imødekomme ansøgningen med indskærpelse om, at sagen vedrørende kørsel uden førerkort medtages i vurderingsgrundlaget, såfremt der opstår lignende eller andre forhold af betydning for hvervet som taxichauffør. Punkt 17. Ansøgning om fornyelse af førerkort Nævnet vedtog at imødekomme ansøgningen, da det pådømte forhold ikke har haft noget at gøre med hans virke som chauffør eller i forhold til hans kunder. 5
Punkt 18. Ansøgning om fornyelse af førerkort Nævnet vedtog at imødekomme ansøgningen med indskærpelse om, at hans dom vil blive medtaget i vurderingsgrundlaget, såfremt der opstår lignende eller andre forhold af betydning for hvervet som taxichauffør. Punkt 19. Ansøgning om fornyelse af førerkort Nævnet vedtog at imødekomme ansøgningen. Punkt 20. Ansøgning om førerkort Nævnet vedtog at imødekomme ansøgningen med indskærpelse om, at ansøgers dom vil blive medtaget i vurderingsgrundlaget, såfremt der opstår lignende eller andre forhold af betydning for hvervet som taxichauffør. Punkt 21. Ansøgning om førerkort Nævnet vedtog at imødekomme ansøgningen med indskærpelse om at straffedommen kan få betydning, hvis der opstår nye forhold af betydning for førerkortet. Punkt 22. Eventuelt Jesper Würtzen takkede for et godt samarbejde i Taxinævnet. Endvidere takkede han Thomas Bak for hans store arbejde i forbindelse med den forestående afvikling af Taxinævnet. Slutteligt takkede han Taxinævnets sekretariat for deres arbejde for Taxinævnet. 6