Resultatkontrakt 2012-2015
Søfartsstyrelsens resultatkontrakt 2012-2015 Søfartsstyrelsen 2011, Vermundsgade 38C, 2100 København Ø Telefon 39 17 44 00 - Fax 39 17 44 01 www.sofartsstyrelsen.dk sfs@dma.dk Indholdet i denne publikation må gengives, men kun med tydelig angivelse af kilde ISSN trykt udgave: 1902-2069 ISSN elektronisk udgave: 1902-2077 Forsidefoto: Danske skibes sejladsmønstre i 2011 (udarbejdet med IWRAP på baggrund af satellit AIS data fra ExactEarth og landdata fra IALAnet)
Indholdsfortegnelse Indledning... 3 1. Præsentation af Søfartsstyrelsen... 4 2. Strategiske målsætninger, resultatmål og resultatkrav... 5 Kerneopgave 1: Sikre skibe, sundhed og miljø... 6 Kerneopgave 2: Sikre farvande, afmærkning og navigation... 8 Kerneopgave 3: Sociale forhold, søfarende og fiskere... 10 Kerneopgave 4: Rammebetingelser, konkurrence og vækst... 11 3. Scorebog og budgetmæssige forudsætninger... 13 4. Formalia og påtegning... 15 Bilag 1. Opgavehierarki... 16 Bilag 2. Måling af de strategiske målsætninger... 17 2
Indledning Denne kontrakt er indgået mellem Søfartsstyrelsen og Erhvervs- og Vækstministeriets departement. Resultatkontrakten synliggør parternes krav og forventninger til styrelsens resultater i perioden 2012-2015. De indgåede resultatkrav for 2012 er bindende og vil blive afrapporteret i styrelsens årsrapport 2012. Resultatkontrakten angiver styrelsens vigtigste eksterne målsætninger, resultatmål og resultatkrav for 2012. Der er enighed blandt parterne om, at kontrakten er ambitiøs. Kontrakten skal derigennem påvirke og motivere styrelsen til at opnå markante og synlige resultater. Heri ligger også implicit, at det ikke kan forventes, at alle mål opfyldes, og et manglende opfyldt mål er således ikke nødvendigvis et udtryk for, at styrelsen har løst sine opgaver utilfredsstillende. Søfartsstyrelsens resultatkontrakt kan findes på styrelsens hjemmeside: www.sofartsstyrelsen.dk 3
1. Præsentation af Søfartsstyrelsen Søfartsstyrelsen er en central aktør for vækst og udvikling af de maritime erhverv i Danmark og for et højt niveau af sikkerhed til søs. På grund af søfartens globale karakter er Søfartsstyrelsens arbejde i høj grad rettet mod at fremme danske, maritime interesser internationalt. Fokus er med udgangspunkt i kvalitetsskibsfart på at fastholde og udvikle Danmarks styrkeposition som en af de mest konkurrencedygtige søfartsnationer med gode rammevilkår. Søfartsstyrelsen arbejder for et højt niveau af sikkerhed, sundhed og miljøbeskyttelse til søs. Mission Erhvervs- og Vækstministeriets mission At skabe fremtidsrettede vækstvilkår for borgere og virksomheder i en stadig mere global verden. Søfartsstyrelsens mission At fremme sikkerhed og sundhed på rent hav, samt effektivt at styrke søfartserhvervenes konkurrenceevne og beskæftigelse. Som sektorstyrelse for søfartserhvervet tager styrelsens ansvarsområde udgangspunkt i søfarten og dens rammevilkår, skibet og dets besætning og skibets omgivelser. Søfartsstyrelsen støtter op om Erhvervs- og Vækstministeriets mission ved på søfartsområdet at fremme kvalitetsskibsfart, sikkerhed til søs og gode rammevilkår for virksomheder, søfarende og andre interessenter i Det Blå Danmark. Søfartsstyrelsen er på forkant med udviklingen og søger international indflydelse på fremtidens skibsfart. Vision Erhvervs- og Vækstministeriets vision At opnå Europas bedste vækstvilkår, så det er attraktivt at bo, arbejde og drive virksomhed i Danmark. Søfartsstyrelsens vision Danmark skal være en førende søfartsnation, der sætter retning for fremtidens kvalitetsskibsfart. På søfartsområdet arbejder Søfartsstyrelsen for, at Danmark udvikles til at være Europas mest attraktive sted at drive international kvalitetsskibsfart. Vækstbetingelserne og konkurrencedygtigheden i hele Det Blå Danmark skal styrkes, samtidig med at sikkerhed, sundhed og miljø på skibene og sejladssikkerheden skal fastholdes og styrkes, så Danmark udvikler sig som en toneangivende søfartsnation med kvalitetsskibsfart og internationalt udsyn. Erhvervs- og Vækstministeriets arbejdsprogram Erhvervs- og Vækstministeriet har et fælles arbejdsprogram, som angiver de større strategiske mål, som koncernen samlet arbejder efter for at opfylde ministeriets mission samt indfri ministeriets vision. Arbejdsprogrammet angiver også årlige resultatmål for ministeriets indsats for at nå de langsigtede strategiske mål. Det fremgår af scorebogen, når et resultatkrav er identisk med eller bidrager til opfyldelsen af et årligt resultatmål i arbejdsprogrammet. 4
2. Strategiske målsætninger, resultatmål og resultatkrav I 2011 blev Søfartsstyrelsens ansvar, opgaveportefølje og organisation markant ændret. Ansvarsområder blev udskilt, og nye kom til. Samlet set blev Søfartsstyrelsen udvidet. I juni blev Opklaringsenheden udskilt fra Søfartsstyrelsen som følge af gennemførelsen af et nyt EU-direktiv om, at undersøgelsesenheder skal være uafhængige af de nationale søfartsmyndigheder, jf. lov nr. 457 om sikkerhedsundersøgelse af ulykker til søs af 18. maj 2011. Opklaringsenheden hedder nu Den Maritime Havarikommission. I henhold til den kongelige resolution af 3. oktober blev ressortansvaret for det maritime uddannelsesområde, herunder de maritime uddannelsesinstitutioner og de to skoleskibe, udskilt fra Søfartsstyrelsen og lagt over i det nye Ministerium for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser. Den kongelige resolution indebar også, at Farvandsvæsenet blev nedlagt og betydelige dele af opgaveporteføljen, herunder blandt andet ansvar for farvandsafmærkning, navigationssystemer, en række maritime forvaltnings- og myndighedsopgaver, sejladsinformation og Lodstilsynet blev overført til Søfartsstyrelsen. Som følge af disse ændringer har Søfartsstyrelsen revideret sine kerneopgaver, så de afspejler de nye ansvarsområder. Da kerneopgaverne først blev endeligt fastlagt i foråret 2012, fremgår de ikke af finansloven for 2012. Søfartsstyrelsen finder imidlertid, at resultatkontrakten bør afspejle styrelsens nye organisation, hvorfor resultatkontrakten for 2012 er opbygget i overensstemmelse med udkast til finanslov for 2013, hvor de nye kerneopgaver er beskrevet. Søfartsstyrelsens nye kerneopgaver er: Sikre skibe, sundhed og miljø Sikre farvande, afmærkning og navigation Sociale forhold, søfarende og fiskere Rammebetingelser, konkurrence og vækst. Som fundament for de fire kerneopgaver ligger støttefunktionerne ressourcer og styring. Kerneopgaverne er underinddelt i produktgrupper og produkter. For hver produktgruppe har styrelsen formuleret en strategisk målsætning for, hvad der skal opnås på netop dette område inden for en tidshorisont på et til tre år. De strategiske målsætninger skaber en forbindelse mellem styrelsens langsigtede mål - dvs. styrelsens mission og vision - og de konkrete årlige resultatmål og resultatkrav, som styrelsen har valgt at opstille for udvalgte, strategisk væsentlige produkter i det indeværende kontraktår. 5
Kerneopgave 1: Sikre skibe, sundhed og miljø Kerneopgave 1 vedr. sikre skibe, sundhed og miljø består af to produktgrupper, hhv. politikudvikling og regelfastsættelse samt håndhævelse. I finansloven er opgaven beskrevet ved: Reglerne skal være internationale og let tilgængelige, begrænset til det nødvendige og nyde opbakning i erhverv og samfund. Gennem håndhævelse og arbejde med sikkerhedsledelse skal sikkerhedsniveauet på danske skibe være i top, sammenlignet med andre førende søfartsnationer, så dansk skibsfart med rette kan betegnes som kvalitetsskibsfart. Sikre skibe, sundhed og miljø Politikudvikling og regelfastsættelse Reglerne for Sikre skibe, sundhed og miljø skal være internationale og let tilgængelige, begrænset til det nødvendige og nyde opbakning i erhverv og samfund. Strategiske målsætninger: Inden udgangen af 2014 er der i regi af IMO godkendt et obligatorisk internationalt regelsæt for sejlads i arktiske farvande. Der skal være en bindende regulering af skibsfartens CO 2 -udledning, som effektivt medvirker til at reducere den globale CO 2 -udledning, og som samtidigt sikrer ensartede konkurrencevilkår. Resultatmål Type Resultatkrav Deadline 1. Klare regler for sejlads Sikkerhedsreglerne for passagersejlads i små fartøjer revideres som opfølgning på ulykken på Præstø Fjord. 1.1 SFS vil i tæt dialog med relevante interessenter udarbejde målbaseret regulering af passagersejlads i små fartøjer. Reglerne skal også tage hensyn til grønlandske forhold. Kendskabet til de nye regler skal udbredes gennem kampagnesyn samt målrettet information til ejere af små fartøjer, som anvendes til passagersejlads. 2. Sejladssikkerhed i arktiske farvande Fremdriften i arbejdet med et endeligt udkast til Polarkoden fastholdes. 2.1 For at fremme forhandlingerne i IMO om Polarkoden vil SFS sikre, at der sker en effektiv koordination og dialog om udkastet i IMOs underkomité for design og udstyr (DE Design and Equipment), så den sikkerhedsmæssige del af Polarkoden kan træde i kraft hurtigst muligt. Udkastet til Polarkoden skal omfatte danske mærkesager om koordineret sejlads for krydstogtskibe samt redningsudstyr. 3. International regulering af CO 2 -udledning Der skal skabes fremdrift i de internationale forhandlinger om regulering CO 2 -udledning. 3.1 I lyset af mødet i IMOs komité for miljøbeskyttelse (MEPC The Marine Environment Protection Committee) i foråret 2012 vil SFS foretage en evaluering af, om et internationalt møde med relevante lande og Kommissionen vil kunne skabe fremdrift i forhandlingerne om global regulering af skibsfartens CO 2 -udledninger. 6
Kerneopgave 1: Sikre skibe, sundhed og miljø fortsat Sikre skibe, sundhed og miljø Håndhævelse Gennem håndhævelse og arbejde med sikkerhedsledelse skal sikkerhedsniveauet på danske skibe være i top sammenlignet med andre førende søfartsnationer, så dansk skibsfart med rette kan betegnes som kvalitetsskibsfart. Strategiske målsætninger: Danmark skal være på hvidlisterne i Paris-MoU og Tokyo-MoU samt være Qualship nation i USCG. Hyppigheden af arbejdsulykker skal til stadighed være for nedadgående. Der må ikke forekomme fiskeskibsforlis, hvor årsagen kan henføres til uanmeldte ombygninger. Resultatmål Type Resultatkrav Deadline 4. Kvalitetsskibsfart Der skal fortsat ske færre arbejdsulykker om bord på danske skibe og færre tilbageholdelser af danske skibe i udenlandske havne. Effekt Effekt 4.1 Danmark fastholder sin status som Qualship 21 nation ved USCG. 4.2 PSC-syn af danske skibe i Tokyo-MoU: - Danmark er på White listen i Tokyo-MoU. - Hyppigheden af danske skibe, der får konstateret fejl og mangler ved PSC i Tokyo-MoU skal falde 3 pct. i perioden 2010-2012 i forhold til perioden 2008-2010. Effekt Effekt 4.3 PSC-syn af danske skibe i Paris-MoU: - Danmark er på White listen i Paris-MoU. - Hyppigheden af danske skibe, der får konstateret fejl og mangler ved PSC i Paris-MoU skal falde 3 pct. i perioden 2010-2012 i forhold til perioden 2008-2010. 4.4 Der må tilsammen være højst 9 tilbageholdelser af dansk registrerede skibe i regionerne Paris-MoU, Tokyo- MoU og USCG i 2012. 31.12.1 2 Omfanget af alvorlige arbejdsulykker skal fortsat være faldende i 2012. Effekt 4.5 Hyppigheden af alvorlige arbejdsulykker per 1.000 besætningsmedlemmer på alle skibstyper skal falde 3 pct. årligt i perioden 2008-2012 i forhold til perioden 2003-2007. De skærpede regler og kontrol af mindre fiskeskibe skal afspejles i et fald i hyppigheden af alvorlige søog arbejdsulykker. Effekt Effekt 4.6 Hyppigheden af alvorlige sø- og arbejdsulykker (inkl. forlis) på fiskeskibe under 15 meter skal falde 3 pct. årligt i perioden 2008-2012 i forhold til perioden 2005-2009. 4.7 Indsats vedr. ombyggede fiskeskibe: - Der må ikke forekomme forlis med fiskeskibe under 15 meter, hvor årsagen kan henføres til ombygninger, der ikke er anmeldt. - Som led i det forebyggende arbejde gennemføres mindst 10 kontrolsyn på fiskeskibe under 15 meter med henblik på at kontrollere, om skibet har gennemgået en større ombygning, der ikke er anmeldt. 7
Kerneopgave 2: Sikre farvande, afmærkning og navigation Kerneopgave 2 vedr. sikre farvande, afmærkning og navigation består af to produktgrupper, hhv. politik- og systemudvikling og regelfastsættelse samt håndhævelse og drift. I finansloven er opgaven beskrevet ved: Afmærkningen i danske farvande og sejladsinformationen skal altid være af passende kvalitet og tilpasset de aktuelle forhold, trafik og brugerbehov, så risikoen for ulykker og forurening fra skibe i danske farvande som følge af grundstødninger og kollisioner minimeres. Reguleringen af de vilkår, som lodser og lodserier opererer under i danske farvande og tilsynet med statslig og privat lodsvirksomhed på det danske lodsmarked skal bidrage til at skabe størst mulig sikkerhed til søs og sikre miljøet. Sikre farvande, afmærkning og navigation Politikudvikling, systemudvikling og regelfastsættelse Systemer inden for afmærkning og navigation videreudvikles, så sejladssikkerheden til stadighed forbedres. Strategiske målsætninger: Det automatiske identifikationssystem (AIS netværk) udvikles fortsat med henblik på at styrke mulighederne for at analysere skibstrafikken og dermed optimere afmærkningens antal, placering og udformning til gavn for sejladssikkerheden. I samarbejde med nationale og internationale aktører styrkes den forebyggende sejladssikkerhed i arktiske farvande, herunder de grønlandske. Gennem standardisering af systemer til navigation, dataudveksling og kommunikation skal sejladssikkerheden styrkes og administrative byrder lettes. Resultatmål Type Resultatkrav Deadline 5. Videreudvikling af AISanalyse Den forebyggende indsats for sejladssikkerhed i danske farvande skal fortsat styrkes. 5.1 Der udvikles en prototype til et AIS-baseret analyseværktøj, som automatisk detekterer skibe med afvigende adfærd. 6. Undersøgelse af muligheder for brug af AIS i Arktis Den forebyggende indsats for sejladssikkerhed i arktiske egne, herunder Grønland skal fortsat styrkes. 6.1 Der udarbejdes et beslutningsgrundlag for etablering af landbaseret AIS-dækning i Grønland i samarbejde med Grønlands Kommando og Grønlands Selvstyre. Mulighederne for at anvende satellitbaseret AIS-data undersøges og afprøves. 7. Videreudvikling af e- Navigation For at styrke sejladssikkerheden og samtidig lette administrative byrder videreudvikles og afprøves infrastruktur og services til e-navigation. 7.1 Nyt koncept for håndtering af navigationsadvarsler og meddelelser idriftsættes inden årets udgang. 8
Kerneopgave 2: Sikre farvande, afmærkning og navigation fortsat Sikre farvande, afmærkning og navigation Håndhævelse og drift Afmærkningen i de danske farvande og sejladsinformationen skal altid være af passende kvalitet og tilpasset de aktuelle forhold, trafik og brugerbehov, så risikoen for ulykker og forurening fra skibe i danske farvande som følge af grundstødninger og kollisioner minimeres. Strategiske målsætninger: Inden udgangen af 2018 skal afmærkningen i danske farvande været gennemgået og analyseret, på de steder hvor der er særlige udfordringer for skibsfarten, med henblik på optimering af afmærkningernes placering og antal. Sejladsinformation skal leve op til princippet om just in time : Brugerne skal modtage netop den information, de har brug for på rette tid og sted. Resultatmål Type Resultatkrav Deadline 8. Afmærkning og advarsler For at fastholde et højt niveau for sejladssikkerhed sikres effektiv afmærkning og velfungerende systemer for udsendelse af advarsler og information til skibstrafikken og havets øvrige brugere. Kvalitet Kvalitet Kvalitet 8.1 Funktionstider for fyr i danske farvande skal mindst være på 99,8 pct. 8.2 Funktionstider for lystønder i danske farvande skal mindst være på 99,0 pct. 8.3 Udsendelse af navigationsadvarsler. Mindst 95 % af alle navigationsadvarsler udsendt af Søfartsstyrelsen med prioritet IMPORTANT skal være udsendt til skibsfarten inden for 1 time. Effekt 8.4 Formidlingen af Efterretninger for Søfarende (EfS) moderniseres til stadighed m.h.p. at øge anvendelse af publikationen. Antallet af abonnenter på EfS skal stige med 20 pct. (fra 1500 til 1800) i 2012. 8.5 Som led i den løbende optimering af farvandsafmærkning skal der i 2012: - Analyseres trafikdata fra farvandene nord for Djursland, Drogden og Hatter områderne, og udarbejdes handlingsplaner og tiltag til forbedring af sejladssikkerheden for disse områder. - Indsamles trafikdata fra områderne Svendborg Sund, Østbroen i Storebælt og Sundet samt identificeres yderligere tre områder, som byder på særlige udfordringer for skibstrafikken. 8.6 SFS fortsætter i 2012 den løbende revision af afmærkningen i danske farvande. - Inddragelse og justering af afmærkning i Svendborg Sund og Farvandet syd for Fyn er afsluttet. - I Lillebælt er afmærkningen gennemgået, beskrevet, informationsskrivelse er afsendt og informationsmøde afholdt. - Afmærkning er gennemgået, beskrevet og inspiceret for så vidt angår Smålandsfarvandet. - Afmærkningen er gennemgået, beskrevet og inspiceret for så vidt angår Sundet. 9
Kerneopgave 3: Sociale forhold, søfarende og fiskere Kerneopgave 3 vedr. sociale forhold, søfarende og fiskere består af én produktgruppe - regelfastsættelse, håndhævelse og service. I finansloven er opgaven beskrevet ved: Søfartsstyrelsens arbejde på området skal sikre, at de søfartssociale forhold på danske skibe og de søfarendes kompetencer skal være i top, sammenlignet med andre førende søfartsnationer. Sociale forhold, søfarende og fiskere Regelfastsættelse, håndhævelse og service De søfartssociale forhold på danske skibe og de danske søfarendes kompetencer skal være i top sammenlignet med andre førende søfartsnationer. Strategisk målsætning: Reglerne skal være gennemskuelige for brugerne og følge den internationale udvikling Styrelsens kundeservice skal leve op til princippet om just in time : Søfarende og fiskere skal modtage netop den information, de har brug for på rette tid og sted. Resultatmål Type Resultatkrav Deadline 9. Internationale konventioner Den internationale konvention om søfarendes arbejdsforhold (MLC) og fiskeres arbejdsvilkår samt ændringer til konventionen om søfarendes uddannelse, certificering og vagthold (STCW) gennemføres i dansk lov. 9.1 ILO s konvention om søfarendes arbejdsforhold (MLC) forventes at træde i kraft internationalt i 2013. Søfartsstyrelsen vil sikre, at alle nødvendige ændringer af regler, bekendtgørelser og standarden for overensstemmelseserklæringen er udfærdiget inden udgangen af 2012, så disse kan offentliggøres og er kendt af erhvervet i god tid inden MLC træder i kraft. Som led i dette arbejde vil der også foreligge et regelsæt, der gælder fiskere, som ikke er dækket af MLC, så deres retstilstand er klar. 9.2 Søfartsstyrelsen vil udarbejde udkast til ændrede regler om søfarendes certificering som følge af ændringerne til STCW-konventionen. 10. Sagsbehandling og digital ansøgningsproces Den hurtige sagsbehandling af sønæringsbeviser fastholdes og der udvikles mulighed for, at søfarende og fiskere kan få adgang til at ansøge digitalt om sønærings- og kvalifikationsbeviser samt søfartsbøger. Produktivitet Kvalitet 10.1 Sagsbehandlingstiden for 90 pct. af sagerne vedrørende sønæringsbeviser må højst være på 11 dage. 10.2 Søfartsstyrelsen vil i 2012 tilbyde fuld digital ansøgning om sønærings-, kvalifikations- og anerkendelsesbeviser, søfartsbøger og besætningsfastsættelse. Alle digitale ansøgninger om sønærings- og kvalifikationsbeviser samt søfartsbøger vil blive digitalt sagsbehandlet og i det omfang ansøgningen muliggør det, vil ansøgningerne tillige blive straks-sagsbehandlet. 10
Kerneopgave 4: Rammebetingelser, konkurrence og vækst Kerneopgave 4 vedr. rammebetingelser, konkurrence og vækst består af to produktgrupper, hhv. politikudvikling og regelfastsættelse samt implementering. I finansloven er opgaven beskrevet ved: Niveauet og mulighederne for at drive kvalitetsskibsfart fra Danmark skal ligge i top internationalt, og dansk indflydelse i EU og internationalt skal styrkes. Søfartsstyrelsens arbejde på området skal sikre konkurrencedygtige vilkår på åbne og udbyggede markeder for en dansk registreret handelsflåde med et højt sikkerheds-, sundheds- og miljømæssigt niveau, samt et højt niveau for beskyttelsen af de søfarendes rettigheder. Rammebetingelser, konkurrence og vækst Politikudvikling og regelfastsættelse Niveauet og mulighederne for at drive kvalitetsskibsfart fra Danmark skal ligge i top internationalt, og dansk indflydelse i EU og internationalt skal styrkes. Strategiske målsætninger: Vækst og beskæftigelse i det Blå Danmark skal styrkes. Principper om fri og åben adgang til de globale markeder, som skibsfartspolitikken bygger på, skal fastholdes og styrkes. Resultatmål Type Resultatkrav Deadline 11. Forbedring af vækstog markedsmuligheder Der udarbejdes en ny handlingsplan for Det Blå Danmark med fokus på vækst og beskæftigelse, grøn skibsfart og sikkerhed (Resultatmål i EVMs arbejdsprogram). 11.1 Vækstteamet for Det Blå Danmark skal sekretariatsbetjenes professionelt med henblik på, at væksttemaet senest den 1. oktober 2012 afleverer anbefalinger til regeringen, som vil kunne danne grundlag for regeringens handlingsplan for Det Blå Danmark. På baggrund af vækstteamets anbefalinger udarbejdes en handlingsplan med indsatser, der skal styrke væksten og beskæftigelsen i Det Blå Danmark. 12. Dansk indflydelse internationalt skal fastholdes og styrkes Det danske EU-formandskab skal gennemføres effektivt på søfartsområdet Effekt 12.1 Under det danske EU formandskab skal der opnås enighed mellem Rådet og Parlamentet om mindst ét forslag på søfartsområdet, som er møntet på at forbedre konkurrenceevnen og/eller sikkerheden til søs for europæisk skibsfart. Principperne om fri og åben markedsadgang skal fastholdes og styrkes Effekt 12.2 SFS vil sikre, at EU s statsstøtteretningslinjer fortsat fastholder de økonomiske rammebetingelser for skibsfartens internationale konkurrenceevne, og dermed ikke er en barriere for vækst og beskæftigelse i Det Blå Danmark. 11
Kerneopgave 4: Rammebetingelser, konkurrence og vækst fortsat Rammebetingelser, konkurrence og vækst Implementering Søfartsstyrelsen skal være værdiskabende for kvalitetsskibsfart. Strategisk målsætning: Den danske målsætning om reduktion af skibsfartserhvervets administrative byrder skal udbredes internationalt. Resultatmål Type Resultatkrav Deadline 13. Værdiskabende administration Indflagning af skibe under dansk flag foregår hurtigt og effektivt Kvalitet 13.1 Der gennemføres en afsluttende evaluering i forbindelse med indflagninger af skibe over 500 BT. Målet er, at mindst 75 pct. af brugerne er enten tilfredse eller meget tilfredse med styrelsens serviceydelser relateret til indflagningen. Skibsfartserhvervets administrative byrder skal reduceres. 13.2 Som opfølgning på IMOs beslutning i 2011 om at mindske administrative byrder for søfartserhvervet vil SFS udfærdige en opgørelse over administrative krav i internationale konventioner. Opgørelsen skal bidrage til at sikre fremdrift i IMOs videre arbejde på området. Danmark skal være Europas førende søfartsnation. Effekt 13.3 På 3 ud af 11 indikatorer skal Danmark ligge i top 3 blandt de europæiske søfartsnationer (se bilag for en detaljeret beskrivelse). 12
3. Scorebog og budgetmæssige forudsætninger S c o r e b o g Sikre skibe, sundhed og miljø Politikudvikling og regelfastsættelse Budget uden/ med fællesudgifter (mio. kr.) Vægt i pct. Delvist opfyldt: 50 point Helt opfyldt: 100 point Strategiske målsætninger: 1) Inden udgangen af 2014 er der i regi af IMO godkendt et obligatorisk internationalt regelsæt for sejlads i arktiske farvande. 2) Der skal være en bindende regulering af skibsfartens CO 2 -udledning, som effektivt medvirker til at reducere den globale CO 2 -udledning, og som samtidigt sikrer ensartede konkurrencevilkår. 1 Klare regler for sejlads 0,1 / 0,2 5-1 RK 2 Sejladssikkerhed i arktiske farvande 0,3 / 0,4 5-1 RK 3 International regulering af CO 2 -udledning 0,4 / 0,6 7-1 RK Håndhævelse Strategisk målsætning: Der må ikke forekomme fiskeskibsforlis, hvor årsagen kan henføres til uanmeldte ombygninger. 4 Kvalitetsskibsfart 25,5 / 35,7 15 3 RK 5 RK Sikre farvande, afmærkning og navigation Politikudvikling,systemudvikling og regelfastsættelse Strategiske målsætninger: 1) Det automatiske identifikationssystem (AIS netværk) udvikles fortsat med henblik på at styrke mulighederne for at analysere skibstrafikken og dermed optimere afmærkningens antal, placering og udformning til gavn for sejladssikkerheden. 2) I samarbejde med nationale og internationale aktører styrkes den forebyggende sejladssikkerhed i arktiske farvande, herunder de grønlandske. 3) Gennem standardisering af systemer til navigation, dataudveksling og kommunikation skal sejladssikkerheden styrkes og administrative byrder lettes. 5 Videreudvikling af AIS-analyse 0,4 / 0,4 5-1 RK 6 Undersøgelse af muligheder for brug af AIS i Arktis 0,5 / 0,5 5-1 RK 7 Videreudvikling af e-navigation 0,5 / 0,5 5-1 RK Håndhævelse og drift Strategiske målsætninger: 1) Afmærkningen i danske farvande gennemgås og analyseres med henblik på optimering af deres placering og antal. 2) Sejladsinformation gøres mere brugervenlig og nemmere at tilgå. 8 Afmærkning og advarsler 80,3 / 101,1 12 3 RK 5 RK Sociale forhold, søfarende og fiskere Regelfastsættelse, håndhævelse og service Strategisk målsætning: Søfarendes og fiskeres adgang til styrelsens produkter skal være enklere og mere brugervenlige. 9 Internationale konventioner 0,2 / 0,2 7 1 RK 2 RK 10 Sagsbehandling og digital ansøgningsproces 2,0 / 3,1 7 1 RK 2 RK Rammebetingelser, konkurrence og vækst Regelfastsættelse og politikudvikling Strategisk målsætning: Principper om fri og åben adgang til de globale markeder, som søfartspolitikken bygger på, skal fastholdes og styrkes. 11 Forbedring af vækst- og markedsmuligheder 1,4 / 2,2 10-1 RK 12 Dansk indflydelse internationalt 0,3 / 0,5 10 1 RK 2 RK Implementering Strategisk målsætning: De danske tanker om reduktion af skibsfartserhvervets administrative byrder skal udbredes internationalt. 13 Værdiskabende administration 1,1 / 1,7 7 2 RK 3 RK Sum på produktniveau 147,1 / 113,0 Overordnet budget 307,8 Dækningsgrad 36,7 % / 47,8 % 13
Noter til scorebog En budgetafvigelse på mere end 20 pct. medfører en reducering af scoren med 25 point. Der henvises endvidere til Finansloven for 2012 resultatkontraktens budgetmæssige forudsætninger. Resultatkontrakten angiver styrelsens vigtigste målsætninger og resultatmål for 2012. Der er enighed blandt parterne om, at kontrakten er ambitiøs. Kontrakten skal derigennem påvirke og motivere styrelsen til at opnå markante og synlige resultater. Heri ligger også implicit, at det ikke kan forventes, at alle mål opfyldes, og et manglende opfyldt mål er således ikke nødvendigvis et udtryk for at styrelsen har løst sine opgaver på uacceptabel vis. Søfartsstyrelsen har i 2012 udvalgt følgende tre strategisk vigtige mål: - Resultatmål 8 & 10 med fokus på optimering af farvandsafmærkningen (resultatkrav 8.5) samt adgang til digital ansøgning om sønærings-, kvalifikations- og anerkendelsesbeviser, søfartsbøger og besætningsfastsættelse (resultatkrav 10.2). - Resultatmål 4: Der skal fortsat ske færre arbejdsulykker om bord på danske skibe og færre tilbageholdelser af danske skibe i udenlandske havne. - Resultatmål 11: Der udarbejdes en ny handlingsplan for Det Blå Danmark med fokus på vækst og beskæftigelse, grøn skibsfart og sikkerhed. 14
4. Formalia og påtegning 1. Resultatkontrakten indgås mellem Søfartsstyrelsen og departementet. Resultatkontrakten træder i kraft den 1. januar 2012 og gælder for hele 2012. Resultatkontrakten er en del af ministeriets rullende kontraktstyring. De årlige bevillinger afhænger af årets finanslov. 2. Resultatkontrakten kan genforhandles i løbet af kontraktåret, hvis eksterne faktorer, som institutionen ikke kunne eller burde have forudset, gør, at et eller flere resultatkrav ikke kan nås. 3. Resultatkontrakten er ikke retsligt bindende og fjerner ikke ministerens beføjelser og ansvar. Ministeren har stadig det sædvanlige parlamentariske ansvar, og gældende lovgivning og hjemmelskrav, budget- og bevillingsregler, overenskomster osv. skal følges, medmindre der på sædvanlig måde er skaffet hjemmel til fravigelse. 4. Resultatkontrakten ændrer ikke det almindelige overunderordnelsesforhold mellem departement og styrelse. 5. Resultatkontrakten er i overensstemmelse med Finansministeriets anbefalinger for kontraktstyring. 6. Status på resultatopfyldelsen i resultatkontrakten skal rapporteres, når departementet beder herom og følge departementets instrukser. Den endelige resultatopfyldelse i resultatkontrakten skal rapporteres i styrelsens årsrapport i overensstemmelse med Økonomistyrelsen og departementets vejledninger. 7. Styrelsesdirektøren har ansvaret for overholdelse af og afrapportering på resultatkontrakten samt eventuel genforhandling. 15
Bilag 1. Opgavehierarki Mission Danmark skal være en førende søfartsnation, der sætter retning for fremtidens kvalitetsskibsfart Vision At fremme sikkerhed og sundhed på rent hav, samt effektivt at styrke søfartserhvervenes konkurrenceevne og beskæftigelse Kerneopgaver Sikre skibe, sundhed og miljø Sikre farvande, afmærkning og navigation Sociale forhold, søfarende og fiskere Rammebetingelser, konkurrence og vækst Produktgrupper Politikudvikling og regelfastsættelse Håndhævelse Politikudvikling, systemudvikling og regelfastsættelse Håndhævelse og drift Regelfastsættelse, håndhævelse og service Politikudvikling og regelfastsættelse Implementering Love, bekendtgørelser mm. Syn, audit, klassekontrol Bekendtgørelser mm. Sejladsinformation Love, bekendtgørelser, mm. Love, bekendtgørelser mm. Gode rammer Produkter Politikformulering SSM og internationalt arbejde Afgørelser, godkendelser, autorisationer Politikformulering SFAN og internationalt arbejde Farvandsafmærkning og navigation Internationalt arbejde Politikformulering RKV og internationalt arbejde Markedsføring Sønæring og sundhed Udviklng af e- Navigation og AIS Myndigheds arbejde i danske farvande Arbejdsretlige forhold 16
Bilag 2. Måling af de strategiske målsætninger Sikre skibe, sundhed og miljø Regelfastsættelse og politikudvikling Strategiske Inden udgangen af 2014 er der i regi af IMO godkendt et obligatorisk målsætninger internationalt regelsæt for sejlads i arktiske farvande. Der skal være en bindende regulering af skibsfartens CO 2 -udledning, som effektivt medvirker til at reducere den globale CO 2 -udledning, og som samtidigt sikrer ensartede konkurrencevilkår. Løbende opfølgning Endelig opgørelse Data, der ligger til grund for opgørelse Håndhævelse Strategisk målsætning Løbende opfølgning Endelig opgørelse Data, der ligger til grund for opgørelse Målopfyldelsen følges løbende via statusopgørelse på styrelsens resultatkontrakt, som forelægges på direktionsmøder. Endelig opgørelse af den strategiske målsætning om et obligatorisk regelsæt for sejlads i arktiske farvande foretages i Søfartsstyrelsens årsrapport for 2014. Endelig opgørelse af den strategiske målsætning om en bindende regulering af global CO 2 -udledning er ikke fastlagt. Mødemateriale og officielle dokumenter fra FN s søfartsorganisation IMO relateret til hhv. Polarkoden og CO 2 -regulering. Danmark skal være på hvidlisterne i Paris-MoU og Tokyo-MoU samt være Qualship nation i USCG. Hyppigheden af arbejdsulykker skal til stadighed være for nedadgående. Der må ikke forekomme fiskeskibsforlis, hvor årsagen kan henføres til uanmeldte ombygninger. Målopfyldelsen følges løbende via statusopgørelse på styrelsens resultatkontrakt, som forelægges på direktionsmøder. Endelig opgørelse er ikke fastlagt. Årsrapporter fra Paris-MoU og Tokyo-MoU, Søfartsstyrelsens opgørelse over arbejdsulykker, rapporter fra Den Maritime Havarikommission vedr. søulykker. Sikre farvande, afmærkning og navigation Politikudvikling, systemudvikling og regelfastsættelse Strategisk Det automatiske identifikationssystem (AIS netværk) udvikles fortsat med henblik på målsætning at styrke mulighederne for at analysere skibstrafikken og dermed optimere afmærkningens antal, placering og udformning til gavn for sejladssikkerheden. I samarbejde med nationale og internationale aktører styrkes den forebyggende sejladssikkerhed i arktiske farvande, herunder de grønlandske. Gennem standardisering af systemer til navigation, dataudveksling og kommunikation skal sejladssikkerheden styrkes og administrative byrder lettes. Løbende opfølgning Endelig opgørelse Data, der ligger til grund for opgørelsen Målopfyldelsen følges løbende via statusopgørelse på styrelsens resultatkontrakt, som forelægges på direktionsmøder. Endelig opgørelse af de strategiske målsætninger er ikke fastlagt. Strategisk mål vedr. samarbejde med nationale og internationale aktører Materiale fra bilaterale, nationale og internationale møder relateret til sejladssikkerhed i Arktis. 17
Sikre farvande, afmærkning og navigation fortsat Håndhævelse og drift Strategisk Inden udgangen af 2018 skal afmærkningen i danske farvande været målsætning gennemgået og analyseret, på de steder hvor der er særlige udfordringer for skibsfarten, med henblik på optimering af afmærkningernes placering og antal. Sejladsinformation skal leve op til princippet om just in time : Brugerne skal modtage netop den information, de har brug for på rette tid og sted. Løbende opfølgning Endelig opgørelse Data, der ligger til grund for opgørelsen Målopfyldelsen følges løbende via statusopgørelse på styrelsens resultatkontrakt, som forelægges på direktionsmøder. Endelig opgørelse af strategisk mål vedr. optimering af afmærkningen foretages i Søfartsstyrelsens årsrapport for 2018. Endelig opgørelse af strategisk mål vedr. sejladsinformation er ikke fastlagt. Strategisk mål vedr. optimering af afmærkningen Som led i arbejdet med at forbedre sejladssikkerheden i danske farvande arbejdes der over en årrække med forbedringstiltag i områder, hvor trafikdata og brugere peger på, at der er særlige udfordringer for trafikken. Den samlede plan for perioden 2010-2018 ser således ud: Identificering af områder 1 Dataindsamling (før tiltag) 2 Analyse af data, handlingsplan og implementering af tiltag 3 Dataindsamling (efter tiltag) 4 2010 2011 2012 2013 2014 2011 2012 2013 2014 2015 2012 2013 2014 2015 2016 2013 2014 2015 2016 2017 2014 2015 2016 2017 2018 Analyse og evt. justeringer 5 Metoden giver mulighed for adfærdsregulering blandt de søfarende. Der kan tænkes iværksat mangeartede tiltag i forbindelse med ovenstående mål. Udlægning af supplerende afmærkning, ændring af ruteforløb, nye trafiksepareringssystemer, bedre oplysninger i søkort, e-navigation tiltag osv. Målingen afvikles som en rullende proces hvor der hvert år (startende fra 2010) identificeres og opstartes målrettede indsatser (med mulighed for måling af effekt) i 3 nye geografiske områder. Noter til tabel 1) Der identificeres tre geografiske områder, som byder på særlige udfordringer for skibstrafikken. De tre områder identificeres på baggrund af AIS-analyser (sejladsmønstre mm), interview med VTS centre, lodser og andre brugere på havet samt Søfartsstyrelsens egne eksperter. 2) Indsamling af data (AIS data, ulykkesdata mm.) vedr. de 3 geografiske områder. Der opstilles specifikke near-miss kriterier samt øvrige specifikke ønsker om ændring af adfærd for hvert område. 3) De indsamlede data analyseres, handlingsplan for forbedring af sejladssikkerheden ved hvert enkelt af de tre geografiske områder udarbejdes, og de afhjælpende tiltag implementeres jf. handlingsplanen. 4) Indsamling af data med henblik på måling af effekt af igangsatte tiltag. 5) Analyse af de nye data med henblik på evaluering af handlingsplanen og de gennemførte tiltag. Eventuelle justeringer af handlingsplan gennemføres. 18
Sociale forhold, søfarende og fiskere Politikudvikling, systemudvikling og regelfastsættelse Strategisk målsætning Reglerne skal være gennemskuelige for brugerne og følge den internationale udvikling Styrelsens kundeservice skal leve op til princippet om just in time : Søfarende og fiskere skal modtage netop den information, de har brug for på rette tid og sted. Løbende opfølgning Endelig opgørelse Data, der ligger til grund for opgørelsen Målopfyldelsen følges løbende via statusopgørelse på styrelsens resultatkontrakt, som forelægges på direktionsmøder. Endelig opgørelse er ikke fastlagt. Gennemførsel af Søfartsstyrelsens digitaliseringsstrategi. Rammebetingelser, konkurrence og vækst Politikudvikling og regelfastsættelse Strategisk Vækst og beskæftigelse i det Blå Danmark skal styrkes. målsætning Principper om fri og åben adgang til de globale markeder, som skibsfartspolitikken bygger på, skal fastholdes og styrkes. Løbende opfølgning Endelig opgørelse Data, der ligger til grund for opgørelsen Implementering Strategisk målsætning Løbende opfølgning Endelig opgørelse Data, der ligger til grund for opgørelsen Målopfyldelsen følges løbende via statusopgørelse på styrelsens resultatkontrakt, som forelægges på direktionsmøder. Endelig opgørelse er ikke fastlagt. Mødemateriale og korrespondance relateret til Søfartsstyrelsens varetagelse af formandsposten i CSG (Consultative Shipping Group), som er en sammenslutning af søfartsadministrationerne der arbejder for fri og åben adgang til de globale markeder. Den danske målsætning om reduktion af skibsfartserhvervets administrative byrder skal udbredes internationalt. Målopfyldelsen følges løbende via statusopgørelse på styrelsens resultatkontrakt, som forelægges på direktionsmøder. Endelig opgørelse er ikke fastlagt. Mødemateriale og officielle dokumenter fra FN s søfartsorganisation IMO relateret til administrative lettelser. 19