Ruth Heilmann, Landstingsformand, Siumut. Landstingets efterårsmøde 2008 fortsætter, og det er den 19. mødedag, onsdag den 12. november 2008.

19. mødedag, onsdag den 12. november 2008, kl. 13:00. Dagsordenens punkt 2 Redegørelse for dagsordenen. (Landstingets Formandskab) Mødeleder: Ruth Heilmann, landstingsformand, Siumut. Ruth Heilmann, Landstingsformand, Siumut. Landstingets efterårsmøde 2008 fortsætter, og det er den 19. mødedag, onsdag den 12. november 2008. Dagsordenens punkterne er følgende: Først Dagsordenens punkt 2, dagsordensredegørelse. Næste er Dagsordenens punkt 71, 3. behandling: Forslag til landstingsforordning om ændring af landstingsforordning om ældreinstitutioner m.v. (Landsstyremedlemmet for Familie og Sundhed) Dagsordenens punkt 114, 2. behandling: Forslag til landstingslov om ændring af forskellige landstingslove og landstingforordninger på fiskeri- og landbrugsområdet som følge af ny inddeling i landsdele og kommuner. (landsstyremedlemmet for Fiskeri, Fangst og Landbrug) Dagsordenens punkt 60, 2. behandling: Forslag til ændring af forretningsorden for Grønlands Landsting. (Mulighed for åbne samråd, mulighed for at træffe beslutning som led i behandlingen af forespørgselsdebatter og redegørelser, ændring af taletider m.v. med henblik på en mere dynamisk debat, stedfortræderes begæring om fritagelse for hvervet.) 1

(Landstingets formandskab) Dagsordenens punkt 155, 2. og 3. behandling: Forslag til landstingslov om ændring af landstingslov om fiskeri. (Dispensation til overførsel af årskvote fra den havgående til den kystnære flådekomponent) (Landstingsmedlem Lars-Emil Johansen, Siumut) Dagsordenens punkt 146, 1. behandling: Forslag til landstingsbeslutning om at Landsstyret i samarbejde med Tele Grønland pålægges at reducere de studerendes udgifter til internet. (Landstingsmedlem Ole Thorleifsen, Siumut) Dagsordenens punkt 129, 1. behandling: Forslag til landstingslov om flyvepladser. Landsstyremedlemmet for Infrastruktur, Miljø og Råstoffer) Dagsordenens punkt 152, 1. behandling: Forslag til landstingslov om efterskoler. (Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke) Dagsordenens punkt 118, 1. behandling: Forslag til landstingsbeslutning om, at landstyret pålægges at indføre en officiel fattigdomsgrænse i Grønland. (Landstingsmedlem Palle Christiansen, Demokraterne) Dagsordenens punkt 135, 1. behandling: Forslag til landstingsbeslutning om, at landsstyret pålægges at iværksætte et udredningsarbejde, med henblik på at få klarlagt hvordan og efter hvilke kriterier, der kan fastlægges fattigdomsgrænser i Grønland. (Landstingsmedlem Kuupik Kleist, Inuit Ataqatigiit) Dagsordenens punkt 118 og 135 skal behandles samtidig. Dagsordenens punkt 142, 1. behandling: Færøerne og Island har oprettet generalkonsulater med diplomatstatus i hinandens lande. Vestnordisk Råd opfordrer det grønlandske landsstyre og den islandske regering til at aftale, at landene opretter officielle konsulater med diplomatstatus i hinandens lande. Vestnordisk Råd opfordrer også Færøernes Landsstyre og Grønlands Landsstyre til at oprette repræsentationskontorer i hinandens lande. Landene opfordres til i videst muligt omfang at benytte fælles kontorfaciliteter ved oprettelsen af disse. (Ruth Heilmann, Delegationsformand) 2

Dagsordenens punkt 147, 1. behandling: Vestnordisk Råd henstiller til Islands regering, Færøernes landsstyre og Grønlands landsstyure, at de står for afholdelse af den Vestnordisk dag den sidste fredag i august og fejrer dagen hvert år i alle de vestnordiske lande fra og med 2010. Vestnordisk Råd opfordrer landenes myndigheder til at tilrettelægge dagen i samarbejde med Vestnordisk Råd, vestnordiske generalkonsulater, hovedstæder, turistråd og kulturinstitutioner i de enkelte lande samt lederne af de nordiske huse. (Ruth Heilmann, Delegationsformand) Nu går jeg tilbage til dagordensredegørelsen. Fiskeri, Fangst og Landbrugsudvalget har anmodet Formandskabet om, at punkt 155, Forslag til Landstingslov om ændring af landstingslov om fiskeri, hastebehandles på dagens møde. Formandskabet har imødekommet anmodningen. Familieudvalget har anmodet om udsættelse af Punkt 15, Forslag til Landstingsbeslutning om at Landsstyret pålægges at tage initiativ til at iværksætte kurser til at uddanne samtalepersoner især også i bygder og yderdistrikter for at aflaste personer med svære traumer. Punktet forslås behandlet den 28. november. 2. behandlingen af punkterne 19, 36 og 47 udsættes til 26. november. Ved en administrativ fejl er betænkningerne ikke omdelt i papirform, kun i elektronisk form. Sundhedsudvalget har anmodet om, at punkt 21, Forslag til Landstingsbeslutning om at Landsstyret pålægges at arbejde for at sikre optimal tilsyn med forholdene på alderdomshjem, herunder medicinering af vore ældste, udsættes til FM2009. Sundhedsudvalget afventer Landsstyrets udarbejdelse af vejledninger og instrukser for medicinering i Ældreinstitutioner og Alderdomshjem som tidligst ville blive færdiggjorte ved årsskiftet. Det midlertidige udvalg vedrørende Strukturreformen, har ønsket udsættelse af 2. behandlingen af punkterne 61, Forslag til landstingslov om den kommunale styrelse og punkt 62, Forslag til landstingslov om Grønlands inddeling i landsdele og kommuner. 3

Formandskabet indstiller forslagene til 2. behandling den 18. november. Efter valg af Naja Petersen til Landsstyremedlem, har Atassut anmodet om at Nikolaj Jeremiassen indkaldes som suppleant for Knud Kristiansen, som deltager i FN s Generalforsamling til og med den 21. november 2008. Udvalget til Valgs Prøvelse har godkendt Atassuts suppleant Nikolaj Jeremiassens valgbarhed. Jeg indstiller hermed, at Landstinget godkender Nikolaj Jeremiassens deltagelse i Landstingets møde i perioden 12. november til og med 21. november 2008. Er der nogen der er imod? Så forstår vi at den kommer frem, den er først modtaget fornylig. Nu har Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit Partiaat, ordet. Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit Partiiats ordfører. Kattusseqatigiit Partiiat støtter forslaget fra fiskeri, fangst og landbrugsudvalget om at hastebehandle Dagsordenens punkt 155 ved at foretage 2. og 3. behandling idag, da behovet for det er meget stort og færdigbehandling af den hurtigt er ønskeligt. Med hensyn til behandlingen af finansloven på fredag, Dagsordenens punkt 65, vil vi gerne høre om betænkningen bliver uddelt idag, da det er vigtig når lovforslaget skal behandles på fredag, da vi endnu ikke har modtaget den. Tak. Ruth Heilmann, Landstingsformand, Siumut. Det sidset bliver besvaret af finansudvalgets formand, Augusta Salling, Atassut. Augusta Salling, Finansudvalgsformand, Atassut. Ja, finansudvalget har bedt om at betænkningens udlevering bliver udsat, idet vi så sent som igår aftes blev ændringsforslagets oversættelse til grønlandsk blev udleveret til 4

finansudvalget. Vi skal fortsætte vores arbejde idag og regner med at betænkningen bliver uddelt til landstinget imorgen formiddag. Tak. Ruth Heilmann, Landstiangsformand, Siumut. Da der ikke er andre, der vil have ordet er dagsordensredegørelsen vedtaget. Nu går vi over til Dagsordenens punkt 71. 5

19. mødedag, onsdag den 12. november 2008. Dagsordenens punkt 71 Forslag til landstingsforordning om ændring af landstingsforordning om ældreinstitutioner m.v. (Landsstyremedlemmet for Familie og Sundhed) (3. behandling) Mødeleder: Ruth Heilmann, Landstingsformand, Siumut. Ruth Heilmann, Landstingsformand, Siumut. Vi skal have afstemning og medlemmernes tilstedeværelse i salen er ønskelig. Forslaget blev ikke sendt til udvalgsbehandling ved andenbehandlingen og derfor er der ingen betænkning til 3. behandlingen. Nogen, der ønsker ordet? Nej. Så kan vi afslutte sagens 3. behandling. Der er ikke indkommet ændringsforslag til 3. behandlingen. Nu skal vi foretage afsluyyende afstemning om forslaget, som er uændret til 3. behandlingen. Jeg anmoder landstingsmedlemmerne om at afgive deres stemmer. Ja, man kan mærke at I venter lidt længere end normalt, idet man fremover vil tælle dem, der kan afgive stemmer. Nu er afstemningen afsluttet. For forslaget stemte 22 for. 6

Ingen stemmer imod forslaget. Således blev ændringsforslaget vedtaget. Nu kommer vi til Dagsordenens punkt 114. 7

19. mødedag, onsdag den 12. november 2008. Dagsordenens punkt 114 Forslag til landstingslov om ændring af forskellige landstingslove og landstingforordninger på fiskeri- og landbrugsområdet som følge af ny inddeling i landsdele og kommuner. (Landsstyremedlemmet for Fiskeri, Fangst og Landbrug) (2. behandling) Mødeleder: Ruth Heilmann, Landstingsformand, Siumut. Ruth Heilmann, Landstingsformand, Siumut. Forslaget blev ved 1. behandlingen vedtaget af betydeligt flertal og ikke blev henvist til udvalgsbehandling. Der er ikke fremkommet ændringsforslag. Nogen ønsker ordet? Nej. Så kan vi afslutte 2, behandlingen. Nu stemmer vi om forslaget og jeg vil anmode landstiangsmedlemmerne om at afgive deres stemme. For forslaget stemte 23. Der er ingen stemmer imod og der er ingen blank stemme eller undlader at stemme. Derved blev forslaget vedtaget. 8

Jeg vil foreslå, at forslaget går til 3. behandlingen uden af blive henvist til udvalgsbehandling. Da der er ingen imod forslaget anser det som vedtagelse. Der er ingen imod, forslaget er vedtaget. 9

19. mødedag, onsdag den 12. november 2008. Dagsordenens punkt 60 Forslag til ændring af forretningsorden for Grønlands Landsting. (Mulighed for åbne samråd, mulighed for at træffe beslutning som led i behandlingen af forespørgselsdebatter og redegørelser, ændring af taletider m.v. med henblik på en mere dynamisk debat, stedfortræderes begæring om fritagelse for hvervet.) (Landstingets formandskab) (2. behandling) Mødeleder: Ruth Heilmann, Landstingsformand, Siumut. Ruth Heilmann, Landstingsformand, Siumut. Forslaget blev henvist til udvalgsbehandling ved 1. behandlingen. Derfor er der betænkning om forslaget. Enigt forretningsudvalg kom med ændringsforslag. Nogen, der ønsker ordet? Nej. Enigt forretningsudvalg fremkom med ændringsforslag og nu skal vi have afstemning om forslaget. Landstingsmedlemmerne anmodes om at afgive deres stemme. For ændringsforslaget stemte 23. Der er ingen imod ændringsforslaget og der er heller ingen, der undlod at stemme. Derved blev ændringsforslaget vedtaget. 10

Så er vi færdige med afstemningen om ændringsforslaget, derved vil beslutter landstinget at forslaget gå videre til afsluttende afstemning i sin nuværende form. Jeg vil foreslå at vi 3. behandler forslaget uden at sende den til udvalgsbehandling. Hvis i er enige med et, anser jeg som tilslutning for det forslag. Ja, der er ingen, der ønsker ordet, og således blev forslaget vedtaget. 11

19. mødedag, onsdag den 12. november 2008. Dagsordenens punkt 155 Forslag til landstingslov om ændring af landstingslov om fiskeri. (Dispensation til overførsel af årskvote fra den havgående til den kystnære flådekomponent) (Landstingsmedlem Lars-Emil Johansen, Siumut) (3. behandling) Mødeleder: Ruth Heilmann, Landstingsformand, Siumut. Ruth Heilmann, Landstingsformand, Siumut. Forslaget blev henvist til udvalgsbehandlign ved 1. behandlingen og derved blev der udarbejdet en betænkning. Flertal i landstinget bestående af Siumut, Atassut og Demokraterne henstiller i betænkningen at lovforslagt vedtages. Mindretal i udvalget, bestående af et medlem af Inuit Ataqatigiit, anbefaler i betænkningen at forslaget afvises. Der er ikke fremkommet ændringsforslag. Ane Hansen, Inuit Ataqatigiit, ønsker ordet. Ane Hansen, Inuit Ataqatigiits ordfører. Det er godt at kystnærerejefiskerne har fisket godt i år og har sikret deres årsindkomst. Men hensyn til hastebehandlingen med 2. og 3. behandlingen af det forslag til landstingslov vil Inuit Ataqatigiit sige følgende fra. Med hensyn til det ensidige lovforslag og som ser ud til at være nyttig for en enkelt fiskeriselskab har man ikke undersøgt konsekvenserne nøjere. Derfor mener Inuit 12

Ataqatigiinni at lovforslaget bliver vedtaget som engang foretagende, som også Landsstyret, Royal Greenland og Arbejdsgiverforeningen AG har anbefalet. Men det blev ikke vedtaget, og lovforslaget blev i stedet for vedtaget af flertallet og kommer til at gælde lang tid fremover. Inuit Ataqatigiinni er bange for at lovforslaget kan få dårlig indflydelse for salg af rejekvoter og og for fordeling af rejekvoter. Inuit Ataqatigiit er også bange for at kvoteejerne på grund af ændringen af kvotefrategelsesreglens ændring begynder at kræve erstatning. Inuit Ataqatigiit mener også at lovforslaget også har forbindelse med fiskerilovens 5, da den også berører kvotefordelingen. Inuit Ataqatigiit kan heller ikke se bort fra en af høringsvarene. f.eks. fra KANUAANAP, hvorfra jeg vil citere noget: Flytning af udenskærskvoter til kystnærtfiskeri kan afstedkomme at deltagelse af store fiskefartøjers deltagelse i kystnærfiskeri bliver optrappet til skade for de mindre fartøjer. Citat slut. Sådan vægtig vurdering kan Inuit Ataqatigiit ikke overhøre. KANUAANA vurderer også at ved fiskeristarten af næste års kvote fra 15. november vil ikke mindske problemet, idet problemet er meget mindre end før antaget og det har flere af høringssvarende tilkendegivet. Med hensyn til det manglende undersøgelse af lovforslagets konsekvenser og det billede høringssvarene viser at problemet er noget mindre end først antaget og at de nye kvoter kan fiskes fra 15. november (det vil sige om et par dage) vil Inuit Ataqatigiit afvise forslaget. Da vi har forslag om forbedringer for der kystnære hellefiskefiskeri, som har meget større problemer end kystnære rejefiskerne håber vi at at landstingets udvalg for fiskeri, fangst og landbrug og andre partier tager vel imod vores forslag og om nødvendigt behandle det lige så hurtigt som det aktuelle forslag. Tak. Ruth Heilmann, Landstingsformand, Siumut. Jens B. Frederiksen, Demokraterne. Derefter Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit Partiiat. 13

Jens B. Frederiksen, Demokraternes ordfører. Tak. Vi skal huske baggrunden for problemer, og det er mangel på fabrikker og risikoen for at fiskerne ikke kan fiske mere. Her drejer spørgsmåletikke så meget om bæredygtighed, det drejer sig om kvoter, som skal flyttes og ikke om kvoteforhøjelser. Vi skal huske på, at formanden for landstingets fiskeri, fangst og landbrugsudvalg Jonathan Motzfeldt og unertegnede har besøgt fabrikken i Aasiaat fornylig. Her fik vi at vide, at fabrikkenb kun kan køre i kort tis, hvis de ikke gøres noget hurtigt. Derfor må vi gøre noget specielt, idet næste års kvoten skal kunne fiskes fra november, og det er farligere end muligheden for at formindske kvoten bliver drastisk formindsket næste år. Hvis udvalget ikke gør noget, får vi forklaret under vores ophold i Aasiaat, er det højst sandsynlig at fabrikken i Aasiaat må lukke meget snart. Det vil betyde, at mange mennesker mister deres arbejde og bliver meget berørt økonomisk. Derfor støtter Demokraterne forslaget. Men det viser sig ved nye oplysninger, at der er indstilling om sætte kvoterne ned til næste år. Vi må sige at biologernes klare anbefaling ikke er til at misforstå, og det er alvorligt. Derfor må Demokraternes og Karlsen-udvalgets forslag føres uomtvisteligt ud i livet. Det kystnærefiskeri må og skal tilpasses da rejekvoterne bliver mindre. Derfor må arbejdet med forslaget hastes igennem, som jeg sagde for nogen tid siden, at vi ønsker at sagen bliver behandlet hurtigt og jeg håber at landsstyret behandler sagen om tilpasning meget hurtigt. Tak. Ruth Heilmann, Landsringsformand, Siumut. Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit Partiiat. Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit Partiiats ordfører. Ja, Kattusseqatigiit Partiiat er glad for der bliver beslutning om opgaven bliver taget idag. Idet jeg skrev fornylig til formanden for fiskeri, fangst og landsbrugsudvalget at arbejdet må udføres hurtigt, da nogle af rejefiskerne allerede har opbrugt deres kvoter og det allerede 14

betyder at en del af fiskerne må stoppe deres fiskeri. Det har jo også indflydelse for beskæftigelsen og det kan blive meget dyrt for fiskerne. Det er godt at udvalget har forstået problemet og bringer sagen hurtigt til landstinget, det støtter vi fra Kattusseqatigiit partiiat. Men ordføreren fra Inuit Ataqatigiit, Ane Hansen påpeger at hellefiskefiskeriet og den almene kystnærtfiskeri har alvorlige problemer i disse dage. Derfor er det ønskeligt at den opgave også behandles ligeledes hurtigt. Med hensyn til hellefiskefiskeriet og den almene kystnærefiskeri har forholdene de sidste 10-15 år været meget vanskelige på grund af lukninger af diverse indhandlingssteder. Flytningerne af indhandlingsstederne har haft meget negative effekter for fiskerne. Vi vd også at kystnære hellefiskfiskere, der har anskaffet sig nye fartøjer omkring år 2000 har meget svært ved at betale deres fartøjer idag og de har sendt skrivelser til landsstyret og landstinget om deres problemer, som Kattusseqatigiit Partiiat har citeret fra, da vi snakkede om fiskeriforhold for nogle dage siden. Derfor håber vi at udvalget arbejder hurtigt med forholdene for kystnære hellefiskefiskeri og almen kystnært fiskeri. Vi støtter og stemmer for forslaget. Tak. Ruth Heilmann, Landstingsformand, Siumut. Nu har Esmar Bergstrøm, Inuit Ataqatigiit, ordet. Derefter kommer Ane Hansen også fra Inuit Ataqatigiit. Esmar Bergstrøm, Inuit Ataqatigiit. I de papirer, vi har modtaget står der, at der resterer 8.000 tons af det kystnærekvote og 20.000 tons af udenskærskvoterne for resten af året. Detv il sige at der er 13.000 tons ialt kan indhandles til fabrikkerne. Det svarer til 1.800 tons pr. uge. Læg mærke til det; og da forslaget var til høring svarer de fleste at de ikke støtter forslaget, det skal man også lægge mærke til. Kun en eneste høringssvar støtter forslaget. Resten er imod og derfor mener jeg at man ikke har givet den nødvendige tid til forslaget. Og med hensyn til rejekvoterne til næste år. 15

Biologerne siger at rejerne har det meget dårligt. Det hørte vi i dagens radioavisen. Vi må også tænke på allerede på nuværende tidspunkt. Næst efter kvoterokeringerne til næste år, idet næste år bliver kvoterne større, men procentuelt er ændringerne i fiskeriet allerede fastsat. Vi skal holde øje med de 13.000 tons og 1.800 tons pr uge resten af året er nok til at fiskeriet kan fortsætte året ud. Tak. Ruth Heilmann, Landstingsformand, Siumut. Ane Hansen, Inuit Ataqatigiit. Derefter Jens B. Frederiksen, Demokraterne. Ane Hansen, udenfor partiets ordfører, Inuit Ataqatigiit. Først vil jeg sige til Kattusseqatigiit partiiats ordfører har ret da han sagde, at nogle af de kystnære fiskere allerede har opbrugt deres kvoter. Men man må sætte et stort spørgsmålstegn ved om vedtagelsen af lovforslaget med den form, det har nu, vil gavne disse fiskere. Der er kun en udenskærsrederi, som endnu ikke har opbrugt sin kvote, og forslaget giver kun mulighed for flytning inden for det samme rederi. Det er også meget stort spørgsmål om rederiet er villig til at afgive sin andel til andre rederier. Men efter oplysninger, jeg har fået nu til morgen, er handelen allerede igang på en mindre tiltalende måde. Noget tyder på, at man misbruger kystnære rejefiskeres kritiske situation. Jens B. Frederiksen, Demokraterne, du sagde i starten at vi mangler fabrikker. Du har ikke ret, da alle fabrikker på kysten er åbne nu. Og efter de høringssvar er der stadig 8.000 tons tilbage til de kystnærefiskeri, og med hensyn til af 25% af de 20.000 tons, dvs. 5.000 tons skal landes på kysten, så resterer stadig 13.000 tons til det kysnærefiskeri resten af året. Når man tænker på, at der landes 5-6.000 tons pr. måned til fabrikkerne, så er de endnu ikke fanget kvote tilstrækkelig til resten af året. Man skal også lægge mærke til at KANUAANA beklager sig over den gammeldags kontrol af fangsten i høringssvaret. Især over de vigtigste i lovforslaget, de mest pengestærke ikke har haft vilje til rette deres kontrol af fangsten til elektronisk handling. 16

Jeg mener at man skal påtale det meget stærkt, man kan ikke blive ved med at kræve fra modparten, når man selv kke har vilje til at gøre noget ved det. Jeg mener at vi må påkræve landsstyret at pålægge disse om at gøre noget ved det i stedet for at kræve hele tiden, om ikke andet med hensyn til modernisere fangstkontrolen Inuit Ataqatigiit mener, efter høringssvarene at problemet ikke er så stort endda og der er kvoter nok til resten af året til at forsyne fabrikkerne. Da udenskærsfiskeriet har pligt til at lande 25% af deres fangst til landanlæggende, så kan man påkræve at de lander større andel af fangsten til landanlæggene. Problemet er ikke så stort i forhold til kystnære fiskeris problemer. Ruth Heilmann, Landstingsformand, Siumut. Jens B. Frederiksen, Demokraterne. Derefter Per Rosing-Petersen, Siumut. Jens B. Frederiksen, Demokraternes ordfører. Tak. Jeg vil komme med en uddybing. Landstingsmedlem Esmar Bergstrøm, Inuit Ataqatiit, sagde, at kun en af høringssvarende har accepteret forslaget. Men det er lige omvendt, det rigtige er at kun et høringssvar er imod forslaget, resten har accepteret det. Det står lige så tydeligt i papiret. Eksempelvis har Grønlands Arbejdsgiverforening, SIK, Polar Seafood og andre, bl.a. KNAPK, har accepteret det, er der kun et selskab imod. Man kan lige så godt sige, at det selskab, der sagde nej, sagde nej på grund af misforståelse. Som Inuit Ataqatigiit sagde så berører man 5. Men man nævnte ikke 5, kun 19 blev nævnt her. Derfor er der ingen grund til at indflette dette. 5 vil slet ikke blive ændret til næste år på nogen måde. Kvotefordelingen mellem udenskærs- og kystnærtfiskeri bliver nok ikke ændret. Derud over vil jeg nævnte, at det er rigtigt at der er endnu en del kvoter tilbage i udenskærsfiskeri. Men udenskærsflåden kan ikke nå at fiske det op. På grund af tekniske problemer kan de ikke fiske kvoten op. Her er ikke tale om at hæve kvoten, det er tale om at flytte kvoter, og det er ikke farligt fra et bæredygtigt synspunkt. 17

Ordføreren fra Inuit Ataqatigiit, Ane Hansen omtaler at hellefiskefiskerne ved kystnærtfiskeri har store problemer. Det skal vi heller ikke glemme, men kvoterne der, kan ikke hæves, men det betyder ikke at de ikke må fiskes. Biologerne anbefaler at kvoten i Diskobugten sættes med 4.000 tons næste år. Derfor er problemet anderledes og styringen af det kræver også anderledes handling. Her kan vi sige med hensyn til Dagsordenens punkt 155, at det er en teknisk rettelse. Tak. Ruth Heilmann, Landstingsformand, Siumut. Per Rosing-Petersen, Siumut. Derefter Jonathan Motzfeldt, Siumut. Per Rosing-Petersen, udenfor partiets ordfører, Siumut. Det var ikke min hensigt at starte debat ved andenbehandlingen, men jeg vil også rette Esmar Bergstrøm, Inuit Ataqatigiits ordfører, at sagen er det omvendte af det du siger. Der er kun en imod forslaget og resten, fem eller seks, er enige med forslaget. Når vi læser betænkningen er alle, undtagen Inuit Ataqatigiit, i grunden enige med forslaget og derfor har der ikke været grund til større debat. Man har allerede forstået, at kystnærtfiskeri har problemer i forbindelse med rejekvotetildelingen og det er det, debatten drejer sig om. Men det, som Ane Hansen prøver at tage op er noget vi har snakket om sidste gang vi talte fiskeri. Den skal nok blive taget op til sin tid, vær sikker på det. Tak. Ruth Heilmann, Landstingsformand, Siumut. Ja, sidste taler har ret. Idag er emnet rejekvoterne. Det er heller ikke normen at debatten bliver så stort ved anden behandling. Jeg vil nævne det, da det er vigtig. Så har Jonathan Motzfeldt, Siumut, ordet. Derefter Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit. Jonathan Motzfeldt, Siumuts ordfører. Jeg er glad på udvalgets vegne, at det ser ud til at arbejdet kunne blive færdigbehandlet Det haster jo også, at det er tilfældet har vi allesammen mærket og landstinget har den samme indstilling. Ikke bare landstinget, men fiskerne selv og arbejdspladser siger at det haster med den opgave. Derfor er jeg glad og taknemmelig for at der er forståelse for det her i salen. 18

Jeg vil også understrege at der er kun en kom med et forbeholdent svar til høringen, men vi må på den anden side sige at vi ikke kan se så megen markant modstand imod forslaget at kunne se denne sag som uløseligt. Det var kun Royal Greenland alene, måske på grund af misforståelse, kom med et svar som kan fortolkes som modstand. En af de ting, vi har undersøgt er om der er frosne lagre, der kan bearbejdes. Det vi fik at vide er Polar Raajat alene har sådanne lagre, som kan bruges hvis alt andet kommer til at stoppe, men kun så meget at de kan give arbejde til to tre dage. Her skal jeg sige at efter udtalelserne i landstinget og landsstyrets og landsstyreområdets oplysninger efter forespørgsel har vi fået hurtige svar. Derved ser sagen ud til at kunne gennemføres. Vi var i Aasiaat for et stykke tid siden. Der har vi, bl.a. Jens B. Frederiksen besøgt fabrikken for at undersøge om de har reservelagre. Fabrikken kører løbende, og kører heldigvis meget godt. Men når landringerne stopper dertil, så må man anse fabrikken som lukket. Derfor vil jeg sige tak til landstinget for Jeres støtte til sagen, også på grund Lars-Emil Johansens forslag. Jeg vil også takke høringspartnerne at de har arbejdet godt og hurtigt og letter udvalgsarbejdet så meget at sagen kan afsluttes idag. På den måde åbner man også mulighed for at landsstyret kan få en bemyndigelse. Mange tak for jeres støtte og det fælles ånd, der bliver vist her herinde. Ruth Heilmann, Landstingformand, Siumut. Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit. Derefter Augusta Salling, Atassut. Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiits ordfører. Ja, ganske kort. Jeg vil gerne spørge landsstyremedlemmet om han også kan lave sådan ordning til generel ordning så alle kan få glæde af ordningen. Så til Jens B. Frederiksen, ja når loven skal udarbejdes til næstes år sker der ingen ændring i fordelingen. Det vil man først tage stilling til under selve behandlingen af loven, men 19

KNAPK har allerede på nuværende tidspunkt udtrykt at det er ønskeligt at fordelingen i loven bliver lavet om til 50-50. Vi lagde også mærke til omvendelsen hos Demokraterne. Indtil nu ved hver fiskerisag har det altid været, at det er for højt, alt for højt, men det er mærkbart idag at den bekymring er væk. Ruth Heilmann, Landstingsformand, Siumut. Augusta Salling, Atassut, derefter landsstyremedlem for fiskeri, fangst og landbrug. Augusta Salling, Atassuts ordfører. Selv om mange ord allerede er brugt, mener jeg at det er vigtigt også at tage med. Ane Hansen fra Inuit Ataqatigiit sagde under sin tale at det arbejde vi udfører nu er kun på grund af et enkelt selskab. Det har sin vigtighed at pointere at det arbejde har gået i lang tid. Bla. på grund af KNAPK s henvendelse, og vi ved allesammen at KNAPK er et organisation for flere forskellige grupperinger. Vi har også fået henvendelser fra flere fiskeriselskaber. Derfor mener jeg at det ikke er på sin plads at forsøge dreje debatten til noget andet, bare fordi man er uenig med den. Under første behandlingen her i salen har det været vigtigt for os at alle aspekter skal klarlægges. Det vil sige de eksisterende kvoter, da overførsel af kvoter fra udenskærsfiskeri til kystnærtfiskeri ikke vil berøre de fiskbare mængder. Derfor vil beskæftigelsen, ikke mindst i landanlæggene, stoppe når kystnærttfiskeri stopper på grund af mangel af kvoter. Jeg regner ikke med at nogen der mener at det vil være tiltalende situation. Da blev derfor, oså på baggrund af henvendelser udefra, set som mulighed at overflytte kvoter fra udenskærs- til kystnærtfiskeri for at løse det problem. Gældende regler, efter 19, giver jo ellers kun mulighed for kvotesalg fra udenskærsfiskeri til udenskærsfiskeri. Nu giver man mulighed for at udenskærsfiskeriet kan sælge kvoter til kystnærtfiskeri. Jeg mener at den ordning sikrer beskæftigelsessituationen. Ikke mindst i betragtning af udenskærsfiskeriet selv har tilkendegivet at de ikke kan opfiske deres kvoter. Det bliver altfor trist, hvis man ikke udnytter hele kvoten. 20

Med hensyn til kontrol af fangsten kan jeg fornemme at der i Hjemmestyret har været foretaget ændringer med hensyn til udstyr. Der er noget der tyder på at de oplysninger vi har fået ikke er helt up to date, men da landsstyret allerede har lovet at undersøge sagen, så synes jeg at vi skal tage det til efterretning. Det har vist sig ved udvalgets undersøgelse at det ikke er muligt at gøre loven gældende kun for iår. Det er nemlig sådan at en lov gælder indtil den bliver ændret. Da vi ved at en fuldstændig fiskerilov skal også laves til næste år, kan man ikke anse den som noget problem. Tak. Ruth Heilmann, Landstingsformand, Siumut. Nu landsstyremedlem for fiskeri, fangst og landbrug, ordet. Derefter Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit Partiiat. Finn Karlsen, Landsstyremedlem for Fiskeri, Fangst og Landbrug, Atassut. Tak. Jeg har ikke regnet med at debatten bliver så omfattende, da udvalgsbeslutning med rimeligt stort flertal har vedtaget forslaget, men den store debat startede, det er også iorden. Først vil jeg bekræfte at kvoter opfiskes år efter år. Og der kommer ingen klager over det. Med forskellen i år er, at flertallet vil løbe tør for kvote før tid. Og jeg vil sige det klart, at hele rejekvoten iår ikke vil blive opfisket. Og kvoteejerne vil fiske dem i næste år. Netop fordi de er ejere af kvoten. De vil få mulighed for at fiske dem i flere månder i det nye år, så må de fiske dem, da de ikke har opfisket deres kvote endnu. Hele årskvoten vil ikke blive opfisket iår, men da de fleste kvoteejere vil komme tid at opfiske deres kvoter, så vil man i år lave en særlig lov om det. Det er glade for at flertallet i landstinget er enig med forslaget. Da ordføreren for Inuit Ataqatigiit, Agathe Fontain, spurgte om vi ikke vil gøre et eller andet under mgi over det, da jeg har regnet med at alle i landstinget har nøje studeret forslaget til landstinget. Jeg mener at det er 25, hvori der står nøjagtig det samme mening. 21

Den gav mulighed fotr at flytte kvoter fra den ene gruppe til den anden, som indholdet er i forslaget. Hvis man har undersøgt det nærmere vil det ikke have været nødvendigt at spørge om det, især når man vil bruge så mange kræfter på for at udtrykke sig så stærkt. Jeg ved hvor vigtigt det er for arbejderne at der er arbejde til fabrikker. Men for mig som landsstyremedlem for fiskeri er det vigtigt at der skal kvoter til fiskerne så de kan indhandle og skaffe beskæftigelse til fabrikkerne. Derfor må vi skaffe kvoter til fiskere, der har opbrugt deres rejekvoter, udenskærsfiskerne har allerede selv tilbudt den mulighed ved overførsel af deres restkvoter til kystnærtfiskeri. Inuit Ataqatigiits ordfører, Esmar Bergstrøm har ikke ret da han sagde at kun en var enig med forslaget. Det er nemlig lige omvendt og det er allerede sagt af flere andre. Kun vores egen fabrik har været imod forslaget, og det den eneste, der var imod under høringen. Vi kan delvis forstå, hvorfor selskabet har været imod forslaget. Det er at når det selskab har været bagmand for fiskefartøjerne, så kan de bestemme, hvor fangsten skal landes. Det er et godt nyt at høre at fiskerne frit kan fiske, hvis de vel at mærke vil lande dem til en forud udpeget fabrik. Det er en god skik. Især i betragtning af at man siger at fiskerne ikke har råd til det. Så kan fiskerne fiske frit, de skal bare vide hvilke fiskebrikker, de skal lande deres fangster til. Men man er imod det fra den anden side, vi selv sætter også krav om at fiskerne skal lande til et bestemt sted. Det er almindelig skik og derfor er det ikke mærkeligt, ikke mindst når forholdene er som det er nu. Det er rigtigt at vi har lovet at registreringen absolut skal forbedres og det sdkal gå hurtigere. Efter vi har lovet det skal vi bestræbe os på at realisere det. Det undre mig ikke at man blander almindelig fiskeri idet. Her er sagen om rejer, men alligevel blander man flere gange andre fiskearter ind i debatten, og det er måske ikke så mærkeligt. Vi skal nok snakke om de andre fisk ved anden lejlighed, vær sikker på det. I øjeblikket arbejder vi med en lov, der omhandler rejer. Derfor mener jeg at vi må holde os til emnet. Uden at blande andre ting ind i dem. Men det glæder mi at det er allerede tydeligt t markant flertal støtter lovforslaget. Tak. 22

Ruth Heilmann, Landstingsformand, Siumut. Ja, dt er rigtigt at sagen angår kun rejekvoterne og ikke andre fiskearter, derfor henstiller jeg at man de sidste talere under anden behandlingen holder korte taler. Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit Partiiat. Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit Partiiats ordfører. Tak. Da jeg ikke var med i udvalget har jeg nok ikke alle oplysningerne, men skrivelsen fra rejefiskerforeningen til landsstyreformanden, landsstyremanden for fiskeri, fangst og landbrug, fiskeriudvalget og landstinget fra den 10. november er en alvorlig henvendelse med ønsket om at rejefiskerne ønsker at man behandler sagen hurtigt. Deri blev opremset flere forskellige spørgsmål, og en af dem er om Polar Raajat og oplysninger om forholdene omkring kvotedelingen. Altså delingen af kvoten mellem udenskærs- og kystnært rejefiskeri. Jeg regner med at landsstyret har bemærkninger til brevskriverne angående den del og de kan foretage en smidig ordning omkring dette, således som landsstyremedlemmet under første behandlingen også påpegede de forskellige muligheder. Vi regner med at problemet kan ordnes på en smidig måde. For at sikre at fiskeri og fiskefabrikker og dermed også indtjenningen ikke stopper ønsker og regner vi med at sagen bliver færdigt behandlet. Og samtidig opfordrer til at slutte op om sagen. Vi kommer senere om hellefiskefiskeriet, når den sag skal behandles. Tak. Ruth Heilmann, Landstingsformand, Siumut. Næste er Esmar Bergstrøm, Inuit Ataqatigiit. Derefter Palle Christiansen, Demokraterne. Esmar Bergstrøm, Inuit Ataqatigiits ordfører. Jeg har allerede hørt det du sagde nu. Jeg siger undskyld at jeg har husket forkert. Men det ændrer ikke at biologerne har udtrykt at rejebestanden ikke har det alt for godt. Der kan landes 1.800 tons om ugen. Altså hvis man kan fiske hele kvoten op. Jeg forestiller mig med forslaget at det er en engangsforetagende. 23

Fiskeriudvalget må arbejde med hele fiskeriloven. Man må tænke på alle fiskerne, ikke bare på rejefiskerne. Landsstyret siger det samme. Der blev også sagt fra landsstyret at fristen har været for kort og dermed ikke har været tid til at undersøge alle konsekvenserne. Hvis vores vurdering af fiskeriet skal være godt nok må vi give opgaven til fiskerikommissionen så vi på den måde kan komme med passende ordning og med kun for den ene gang. Vi kan jo ikke vide, hvilke konsekvenser den vil afstedkomme. Ruth Heilmann, Landstingsformand, Siumut. Nu har Palle Christiansen, Demokraterne, ordet. Palle Christiansen, udenfor partiets ordfører, Demokraterne. Tak. Jeg vil bare komme med en understregning over for Inuit Ataqatigiit. Jeg mener at der er forvirring. De mener vi vil forøge rejekvoten. Men det vi sagde fra Demokraterne er at fordelingen er større end TAC en. Men vi er glade for, at også Inuit Ataqatigiit er ved at forstå er ved at være interesserede i, som Demokraterne i lang tid har anset som vigtig, at det er noget der hedder bæredygtighed. Befolkningen har ønske om at få større hellefiskekvoter, selvom biologerne har anbefalet formindskelse af kvoten. Ruth Heilmann, Landstingsformand, Siumut. Fra Inuit Ataqatigiit, Ane Hansen, kun kort, 2 minutter. Ane Hansen, Inuit Ataqatigiits ordfører. Ja, hvis de oplysninger vi har fået ikke har været så forskellige og mere forståelige, så har garanteret stemt for sagen også med hensyn til den kommende lovforslag til næste år, og hvis den aktuelle lovforslag skulle gælde til begge sider. Denne lovforslag er ensidig da den kun gælder at udenskærs rejefiskeri skal afgive kvoteandele til kystnært rejefiskeri. Den som man omtaler som parallellov, den der kommer næste år kommer til at gælde for begge parter; der er stor forskel. 24

Inuit Ataqatigiit kan heller ikke overhøre vore egne rådgiveres meddelelse, idet de tal, der blev fremført her er vidt forskellige fra dem de har har fået indsamlet og derfor vil de være god grundlag til videre undersøgelser. Landsstyremedlemmet for fiskeri sagde blandt andet, at kvoteandelene skal tilbydes til kystnært rejefiskeri frit og kvit, gratis. Jeg mener ikke at det kan være rigtigt. En af de helt store fiskere fortalte mig imorges dybt fornærmet, at han har fået tilbud på, hvis han lander 1.000 tons til et landanlæg, så får du t00 tons som betaling. Det vil altså sige at man har lovet dem 500 tons gratis. De synes ganske forståeligt at det er for dårligt. Hvem kan være så dum at lande meget værdifulde 1.000 tons for at få 500 tons gratis? Sådanne dårlige transaktioner, der åbenbart allerede er startet må undersøges, da vi ikke kan acceptere at ordningen ved en særlov kan misbruges på denne måde. Det er en del af grunden til at Inuit Ataqatigiit ikke kan gå ind for forslaget. Ruth Heilmann, Landstingsformand, Siumut. Jonathan Motzfeldt, Siumut. Jonathan Motzfeldt, Siumuts ordfører. Det er godt at det specielle problem, sagen drejer sig om, er ved at være løst. Når lovforslaget blvier fremført til foråret, og bliver vedtaget til den tid, så er det helt klart at grundlaget til fremtidige ordninger vil blive skabt. Så vil den nuværende ordning og næste års kommende opgaver får samme lovhjemmel. Selv om man anser denne ordning som engangsforetagende for i år, så vil vedtagelsen af den nye lov til foråret automatisk løse nuværende og kommende problemer, som vi ikke er kommet ind på nu, ud i fremtiden. Her kom debatten blandt andet ind på at kommissionen til næste år må fjerne fiskerigrænserne for kystnærtfiskeri, så hele området bliver en stor fiskeriområde. Det er forslag, som vi også må kigge på til sin tid. 25

Man snakker endda om at kommissionen arbejder med at udenskærsfiskerne skal have mulighed for at sælge til hvem som helst og kystnærtfiskernes mulighed for salg også skal åbnes for. Lad al dette ligge lidt til forårssamlingen, Vi skal nok komme tilbage til dem. Jeg forstå gennem Ane Hansen at Inuit Ataqatigiit har fremlagt hellefiskesag. Ja, vi har fået den, men man skal ikke tage stilling til den nu, man arbejder med den hurtigt. Man indsamler oplysninger, nærmest som overskrifter efter de modtagne. Vi kommer tilbage til den i fiskeriudvalget. Ruth Heilmann, Landstingsformand, Siumut. Der er ikke flere markeringer. Så går forslaget til anden behandling. Nu skal vi til afstemning. Jeg anmoder landstingsmedlemmer som ikke er i mødesalen om at indfinde sig i salen. For forslaget stemte 19. Imod forslaget stemte 7. Der er ingen blanke stemmer. Jeg foreslår at forslaget uden udvalgsbehandling går direkte til 3. behandling. Er der nogen imod det forslag? Nej. Der er ikke fremkommet ændringsforslag til 3. behandlingen. Derfor har forslaget uændret form til tredide behandlingen og vi skal til den afluttende afstemning. Jeg anmoder medlemmerne om at afgive deres stemme. Jeg vil oplyse både til medlemmerne og til tilhørerne, at man er begyndt at registrere og notere, hvormange stemmeberettigede der er i salen. For forslaget stemte 19. imod forslaget stemte 7. Der er ingen blanke stemmer. Derved blev forslaget vedtaget. 26

19. mødedag, onsdag den 12. november 2008. Dagsordenens punkt 146 Beslutningsforslag til at Landsstyret pålægges i samarbejde med Tele at nedbringe taksterne for internetbrugere blandt de studerende. (Landstingsmedlem Ole Thorleifsen, Siumut) (1. behandling) Mødeleder: Ruth Heilmann, Landstingsformand, Siumut. Ruth Heilmann, Landstingsformand, Siumut. Og nu er vi nået frem til punkt 146, der skal til 1. behandling. Beslutningsforslag til at Landsstyret pålægges i samarbejde med Tele at nedbringe taksterne for internetbrugere blandt de studerende. Dette forslag er fremsat af landstingsmedlem Ole Thorleifsen, Siumut, værsgo. Ole Thorleifsen, forslagsstiller, Siumut. I bestræbelser på at opnå globalt fundere uddannelser for vores studerende, er det vigtigt at de har de bedste muligheder for selv at hente informationer gennem internettet. I et hvert uddannelsesforløb er det tilsigtet, at de studerende tilegner sig kundskaber, der gennem sammenligning med andet viden vurderes og formidles. Dette opnås bedst ved, at de studerende tilegner sig færdigheder, der videreudvikles ved gentagelse, og dette kan bedst støttes ved, at de gives mulighed for at afprøve færdigheder som at hente informationer gennem internettet. Disse færdigheder giver dem mulighed for at hente differentieret viden, der så kan bearbejdes til at blive brugt for tilegnelse af holdninger i forhold til stoffet. De studerende i Ilisimatusarfik, Ilinniarfissuaq, Gymnasiale uddannelser og erhvervsuddannelserne skal tilbydes en forholdsvis tilpasset pris for deres internetforbrug, da dette giver dem bedre muligheder til at hente studierelevante informationer. 27

Tele Greenland tilbyder at der ved en månedlig køb af ADSL Gold for 595,- kr. kan der bruges 2 Gigabyte og forbruget derudover koster så 42 øre pr. megabyte. Denne tilbud er rimelig for forbrugere med almindelig indkomst, men er for høj for studerende med studiestøtte. Derfor er det kun rimeligt de tilbydes en billigere pris. Hvis vi skal give vores samfundsmæssige udvikling en bedre grundlag, skal vi give de studerende bedre muligheder, og vi kan ikke komme udenom at dette er en bevilling for fremtiden. Ruth Heilmann, Landstingsformand, Siumut. Og nu kommer Landsstyremedlem for Infrastruktur, Miljø og Råstoffer med en besvarelse. Kim Kielsen, Landsstyremedlem for Infrastruktur, Miljø og Råstoffer, Siumut. Landsstyret takker Ole Thorleifsen for hans beslutningsforslag vedrørende studierabat for adgang til internet. Lad mig med det samme slå fast, at uddannelse er et indsatsområde for Landsstyret. Uddannelse af landets befolkning er et grundlæggende element for, at vi i fremtiden kan klare os selv. Landsstyret har således igangsat en massiv uddannelsesindsats, der skal medvirke til, at de gode jobmuligheder udnyttes. Målet er, at flere kommer i arbejde og at flere får et velbetalt arbejde. Landsstyret har igangsat en række uddannelsesinitiativer på alle niveauer, lige fra folkeskolen, over ungdomsuddannelserne, erhvervsuddannelserne, de videregående uddannelser, og til initiativer på efteruddannelsesområdet. Fælles for disse er, at Landsstyret i de kommende år vil fastholde og fortsætte denne uddannelsessatsning. Landsstyret arbejder på denne måde for at sikre de uddannelsessøgende de bedst mulige rammebetingelser for at erhverve sig en uddannelse. På teleområdet er det Landsstyrets målsætning, at fortsætte med en politik med generelle takstnedsættelser, der kommer alle grupper i samfundet til gavn. TELE Greenland A/S har i 28

forbindelse med søkabelinvesteringen tilkendegivet, at kunderne kan se frem til takstnedsættelser i takt med voksende forbrug, herunder naturligvis også de studerende. Det er vigtigt at forstå, at selskabet allerede i 2009 belastes af nye driftsudgifter, forrentning og afskrivning for i alt 70 mio. kr. som følge af søkabelinvesteringen. Internet repræsenterer lige nu omtrent 15% af omsætningen, men driver formentlig 80% af selskabets omkostninger. Jeg kan i den forbindelse oplyse, at Landsstyret ved Telestyrelsen har nedsat en arbejdsgruppe, som skal se nærmere på muligheder for en bedre udnyttelse af den øgede kapacitet det kommende søkabel medfører. Landsstyret finder det vigtigt at opretholde gennemskuelige og forståelige priser. En differentiering af priserne på grundlag af udpegning af særlige kundesegmenter, eksempelvis de studerende, vil betyde et afgørende brud med princippet om gennemskuelighed. En sådan særrabat, der ikke har en klart forståelig begrundelse omkostningsmæssigt eller forretningsmæssigt, kan medføre krav om særrabatter fra andre kundegrupper. Det er vigtigt at forstå, at særrabatter til én eller flere kundegrupper skal finansieres af andre kunder. Etablering af en særlig studierabat er endvidere forbundet med væsentlige administrative omkostninger, både hvad angår håndtering af abonnenterne og overvågning af, at rabatten kun kommer den studerende til gode og ikke resten af husstanden. Endelig skal Landsstyret for god ordens skyld oplyse, at studerende på de uddannelser, som nævnes i beslutningsforslaget allerede i dag har gratis adgang til internettet på deres skoler og uddannelsesinstitutioner og derfor må siges allerede at have adgang til den viden på nettet, som kan være relevant i deres uddannelsesforløb. Det er således Landsstyrets opfattelse, at teleområdet ikke skal anvendes som et socialpolitisk redskab, men at takstnedsættelser skal komme alle samfundsgrupper til gode. På den baggrund er det Landsstyrets anbefaling, at beslutningsforslaget ikke nyder fremme. Ruth Heilmann, Landstingsformand, Siumut. Og nu Aleqa Hammond, Siumut. Derefter Olga P. Berthelsen, Inuit Ataqatigiit. 29

Aleqa Hammond, Siumuts ordfører. Landstingsmedlem Ole Thorleifsen, Siumut har et forlag, der sigter på at reducere de studerendes udgifter til internettet. Siumut mener, at uddannelse er vejen til øget selvstændighed og vejen til at vi får besat de stillinger, vi måtte få brug for. Siumut mener som forslagsstilleren, at de studerende for at hente relevante kundskaber i dag ikke kan undvære internettet. De studerende kan hente uanede mængder data via internettet. De kan således hente oplysninger, de ikke kan få på biblioteker eller hos boghandlere. For at vi kan højne de studerendes kundskaber, har Landsstyret heldigvis allerede sat ekstra kræfter i gang for at hele samfundet kan placeres på et uddannelsesmæssigt højere niveau. Siumut mener, at dette tiltag vil resultere i bedre forhold for samfundet på kortere og i længere sigt. Landsstyret har allerede ytret, at søkablet vil resultere i meget bedre internetforhold, at det på sigt også vil resultere i mindre priser på dette område. Siumut mener uforagtet, at de studerende med længere uddannelsesforløb bør få mulighed for at gøre brug af internettet til billigere priser. Vi kan her i landet ikke hente alle oplysninger gennem bøger, derfor mener vi at vi bør lave ordninger, så de studerende kan hente alle relevante oplysninger til rimelig pris. Vi er ikke enige i Landsstyret i, at der vil blive for meget administrativ arbejde med en speciel ordning for de studerende. Vi har registre over alle de studerende, hvor vi hver måned kan tilføje det specielle ordning ind om internetbrug. Idet vi støtter forslaget, indstiller Siumut forslaget inden 2. behandling sendes til udvalget for kultur, uddannelse, forskning og kirke til behandling Ruth Heilmann, Landstingsformand, Siumut. Olga P. Berthelsen, Inuit Ataqatigit. Derefter Kristian Jeremiassen, Atassut. Olga P. Bertelsen, Inuit Ataqatigiits ordfører. 30

Inuit Ataqatigiit prioriterer uddannelse meget højt. Inuit Ataqatigiit mener, at uddannelse er fremtidens vigtigste ressource. Derfor skal uddannelse stå højt på listen over prioriteter. Inuit Ataqatigiit mener, at den eneste sikre vej frem er et højt uddannelsesniveau. Inuit Ataqatigiit mener, at vejen frem mod velfærd er uddannelse. Uddannelse er det som skal til for, at vi i fremtiden skal blive selvbårne. Det sker ikke på kort tid. Derfor skal uddannelsesindsatsen fortsat være høj. Alle uddannelsessøgende skal have så gode vilkår som muligt, både når det drejer sig om køb af bøger samt tilbud om kollegier og boliger til studerende. Når man foreslår, at Landsstyret skal pålægges at samarbejde med Tele med henblik på at reducere priserne på Internettet, så har vi en lidt anden opfattelse. Det er jo således at landstinget ikke kan pålægge et aktieselskab at indføre bestemte priser på varer eller service som de leverer, men der kan laves serviceaftaler. Inuit Ataqatigiit mener, at Internettet er et af fremtidens vigtigste værktøjer, også for Grønland. Det gælder ikke kun for de studerende. Internettet vil i fremtidens Grønland få endnu større betydning end det har i dag. De nye kommuner får brug for Internettet, for at servicere deres borgere optimalt. Derfor glæder det Inuit Ataqatigiit at Landsstyret vil arbejde for, at det skal blive billigere for alle at bruge Internettet. Inuit Ataqatigiit mener, at overskriften til nærværende punkt burde være: Forslag til landstingsbeslutning om at landsstyret pålægges at arbejde for at studerende kan få reducerede priser for brug af Internettet. Inuit Ataqatigiit indstiller forslaget til behandling i udvalg for Boliger og Infrastruktur, Kultur-, Uddannelses-, Forskning og Kirkeudvalget samt Erhvervsudvalget. 31

Ruth Heilmann, Landstingsformand, Siumut. Kristian Jeremiassen, Atassut. Derefter Jørgen Ole Nielsen, Demokraterne. Kristian Jeremiassen, Atassuts ordfører. Siumut s Landstingsmedlem, Ole Thorleifsen fremkommer nærværende med forslag til landstingsbeslutning om at Landsstyret i samarbejde med Tele Greenland pålægges at reducere de studerendes udgifter til internettet, og vi skal fra ATASSUT, efter nøje vurdering fremkomme med følgende kommentar: Det er for vores fremtid en meget vigtig proces vi har igangsat med at højne befolkningens uddannelsesniveau, det er derfor vigtigt at man i forbindelse med arbejdet kontinuerligt vurderer de nye ideer til tiltag og tager de nødvendige tiltag for at højne uddannelsesniveauet. Forslagsstilleren fremkommer nærværende med et forslag der har til hensigt at de studerende på Ilisimatusarfik, Ilinniarfissuaq og de gymnasiale uddannelser fremover skal lettes for deres udgifter til deres internetforbrug. Vi kan fra ATASSUT ikke tilslutte os at kun en del af de uddannelsessøgende skal kunne opnå lettelser og vi kan ikke tilslutte os, det meget store administrative arbejde, der vil blive igangsat, såfremt forslaget skulle vedtages. Alle uddannelsessøgende, uanset hvilken retning de har valgt at uddanne sig i, skal ifølge vores mening have samme vilkår og samme adgang til forbedringer, derfor er vi fra ATASSUT mere interesserede i at drøfte hvordan uddannelsesinstitutionernes IT-muligheder er og om der er behov for tiltag på området, end at forfordele visse uddannelsessøgende. Med disse korte bemærkninger, skal vi fra ATASSUT tilkendegive at vi tager Landsstyrets svar til efterretning. Ruth Heilmann, Landstingsformand, Siumut. Og nu Jørgen Ole N. Nielsen, Demokraterne. Derefter Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit Partiiat. 32