Foto: Iris Guide Marts 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 18 sider Botox, fillers eller naturlig: Sådan får du flot hud Fakta om botox og fillers Find den bedste behandler Guide: Sådan får du flot hud - helt naturligt
Botox, fillers eller naturlig INDHOLD I DETTE HÆFTE: Side 4-7 - Kampen mod rynkerne - Fakta om Botox - Fakta om fillers Side 8-12 Guide: Flot hud helt naturligt - Det skal du spise - Smør dig til flot hud - Rens dig til flot hud - Skærm dig til flot hud Side 13 Naturlig skøn - uden sprøjter Side 14-18 - Usynligt lækker - Sådan finder du en god behandler 2
PLUS udgives af Berlingske Media, Pilestræde 34, 1147 København K, Mail: plus@bt.dk, Web: www.bt.dk/plus og www.b.dk/plus, Ansv. chefredaktør: Olav Skaaning Andersen, Redaktør: Mette Bernt Knudsen, Bemærk: Der kan være omtalt forhold, der ikke længere er gældende. Se udgivelsesdato på forsiden af publikationen. 3
Kampen mod rynkerne Det er ikke uden risiko, når stadig flere danskere får indsprøjtet fillers under huden. 4 Heidi Pedersen hped@bt.dk Med et lille stik omkring øjnene eller i munden får stadigt flere danskere rynkerne til at forsvinde eller får mere volume i f.eks. læber eller kinder. Men det er ikke omkostningsfrit at få glattet furene ud eller lavet trutmund. Man risikerer nemlig at få infektioner i huden, lyder konklusionen i en ny videnskabelig artikel som bringes i det kommende nummer af det engelske tidsskrift Clinical Infectious Diseases. Fillers, også kaldet vævsfyldere, er en gel, der har til formål at udfylde furer i ansigtet eller at gøre kinder og læber fyldigere. I modsætning til det velkendte rynkemiddel botox, der lammer muskler og nerver, giver fillers volumen. Der findes ingen nøjagtige tal på, hvor mange danskere, der bruger fillers, men både Dansk Plastik Kirurgisk Selskab, Danske Plastikkirurgers Organisation og Sundhedsstyrelsen vurderer, at flere og flere danskere vælger at ændre deres udseende hos en plastikkirurg. En af eksperterne bag artiklen er speciallæge i Plastikkirurgi og formand for Danske Plastikkirurgers Organisation, Vibeke Breiting. Hun understreger, at dårlig hygiejne er en af de væsentligste årsager til infektionerne, men hudens egne bakterier kan også spille en rolle. - Selv de reneste steder kan man få infektioner. De bakterier, som folk selv har i huden, kan komme ned under huden med den kanyle, man stikker igennem huden. Og den gel, som fillers består af, kan i modsætning til botox kapsle bakterierne inde, siger hun. Undgå varige mén Man bør vælge sin behandler med omhu, så man er sikker på, at han eller hun kan behandle komplikationerne, hvis de skulle opstå. Vil man undgå varige mén, er det vigtigt, at infektionen behandles med det samme. Vælg derfor gerne en speciallæge i plastikkirurgi eller en speciallæge i hudsygdomme, lyder rådet fra Vibeke Breiting. - Hvem som helst kan lære at sprøjte noget ind i huden, men det er ikke alle, der har forstand på steril teknik, siger hun. Der findes i omegnen af 200 forskellige fillers. Heldigvis, for forbrugere, er det kun et fåtal på markedet herhjemme, og derfor er junglen ikke helt så uoverskuelig. Det mest kendte mærke går under navnet Restylane og er en såkaldt ikkepermanent filler, men der findes også permanente fillers. De fleste speciallæger anbefaler ikkepermanente fillers, hvor stoffet forsvinder i løbet af 6-12 måneder, mens stoffet i de permanente fillers bliver i kroppen. Begge typer kan give infektionsproblemer, men man kan hurtigere få bugt med betændelsen ved en ikke-permanent filler. De permanente fillers har et blakket ry, da der i 90erne og op til cirka 2005 skete en lang række uoprettelige skader efter behandlinger. Selvom produkterne er blevet bedre, tilbyder flere speciallæ-
ger i dag udelukkende ikke-permanente fillers. På baggrund af flere uheldige kosmetiske indgreb de seneste par år, har Sundhedsstyrelsen netop skærpet reglerne, så indgreb med fillers fremover kun må udføres af en speciallæge eller en medhjælper med de korrekte kvalifikationer. Tager man sine forholdsregler og undersøger det sted, hvor man skal behandles, er der generelt ikke grund til at være bekymret for at få indsprøjtet fillers, siger både Sundhedsstyrelsen og en række specialister i plastikkirurgi, som BT har talt med. Foto: Iris 5
Fakta om Botox Botox er ikke en filler, men en gift, der lammer nerver og muskler, så de slapper af og derved mindskes rynkerne i ansigtet. Botox giver ikke som fillers risiko for infektion i huden. Virkningen af botox aftager i løbet af cirka tre måneder. Vil du bevare virkningen kræver det tre til fire behandlinger det første år. Efterfølgende skal man regne med en til to behandlinger årligt. Prisen for første års behandlign kan løbe op omkring 10.000 kr. Du skal til en forundersøgelse, og derefter have to dages betænkningstid før behandlingen må gives. Derfor er såkaldte botox-parties forbudt i Danmark. Botox er registreret som et lægemiddel og bruges også til at behandle migræne, ufrivillige spændinger i musklerne, afgivning af ekstrem sved eller dystoni. Botox indsprøjtes i små doser. Der er ikke registreret store bivirkninger. De firmaer, der markedsfører botox-produkter skal løbende rapportere bivirkninger til myndighederne. Der føres ingen statistik, men det anslås, at ca. 20.000 danskere hvert år får botox. I Europa går botox under navnet Vistabel, Dysport og Neurobloc. 6
Fakta om Fillers En gel sprøjtes ind under huden og udglatter rynken. Hvor længe resultatet holder, afhænger af om man bruger permanente eller ikke-permanente fillers. Bivirkninger ved ikke-permanente fillers er relativt sjældne. De mest brugte fillers er Restylane, Juvederm og Estelis. Ikke-permanente fillers består af vand og såkaldt hyaluronsyre og er ideelt til områder, der mangler volume. F.eks. læber, kinder, hage eller kindben. Med tiden nedbryder kroppen stoffet. Fillers erstatter ikke kirurgisk behandling, men anvendes til at udfylde rynker, der ikke kan fjernes ved kirurgi alene. Ikke-permanente fillers er bedst til overfladiske rynker og behandling af yngre mennesker, hvis udseende vil ændres med tiden. De permanente fillers bruges i højere grad til rekonstruktive formål, f.eks. hvis en sygdom har ødelagt vævet. De egner sig især til ældre. Det mest anvendte produkt herhjemme kaldes Aqamid. Flere speciallæger fraråder permanente fillers, da der er set eksempler på, at de giver problemer f.eks med kroniske infektioner. Prisen varierer mellem cirka 1500-6000 kroner pr. behandling alt efter mængden af filler og hvilket område, der behandles. Resultatet kan ses med det samme. Inden behandlingen, skal du til en forundersøgelse. Derefter skal du have to dages betænkningstid, inden du må få indsprøjtet gelen. Kilde: Danske Plastikkirurgers Organisation. 7
Guide: Flot hud helt naturligt Anette Kristine Poulsen er en af Danmarks førende skønhedseksperter. Her får du hendes bedste tips til at opgradere din hud - uden skrappe metoder. Af Line Felholt Det skal du spise: Din hud har bedst af en kost, der består af protein, antioxidanter, sunde fedtstoffer og de såkaldt langsomme kulhydrater. Det får du ved at spise frugt, grøntsager, fisk og olivenolie. Din hud har bedst af en kost, der består af protein, antioxidanter, sunde fedtstoffer og de såkaldt langsomme kulhydrater. Det får du ved at spise frugt, grøntsager, fisk og olivenolie. Antioxidanterne forebygger en for tidlig aldring af din hud, og dem får du bedst i grøntsager og frugter, der er så farverige som muligt. Protein er grundlaget for den kollagen, som er din huds vigtige byggesten. Gode proteinkilder er æg, fisk, kylling, yoghurt og sojabønner. 8
Også vitaminer er vigtige for din hud. Især C, som du finder i mange grøntsager og frugter. Desuden E, som du får fra olivenolie, nødder, mandler og solsikkefrø. Og A, som du finder i gulerødder, spinat, laks og skaldyr. Omega 3-fedtsyrer din hud til at gløde sundt og fugtmættet. Omega 3 kan du få både fra fede fisk og som kosttilskud. Undlad at spise sukker og hurtige kulhydrater, der får hudens byggesten, collagen, til at klistre sig sammen og give rynker. 9
Smør dig til flot hud En ansigtscreme skal blandt andet hjælpe til at opretholde en tæt hudbarriere. Det er vigtigt, fordi en tæt hudbarriere holder på alt det gode i din hud og samtidig modvirker udtørring. Hold blandt andet øje med sheasmør, lecithin, essentielle fedtsyrer og ceramider. Når du køber ansigtscreme, bør du især kigge efter antioxidanter, fordi de forebygger iltning, dvs. aldring af din hud. Antioxidanter kan være liponsyre, C- og E- vitamin, Q10, grøn te, lakrids, granatæble og koffein. Ingredienser listes i faldende orden på emballagen, så vælg en creme, hvor antioxidanterne står tidligt i opremsningen. Desuden hjælper peptider, der som oftest er protein, til at opstramme, styrke og udglatte din hud. Niacinamid er en slags B3-vitamin, og med den i cremen forbedres din huds elasticitet, ligesom det hjælper på rødme, akne og store hudporer. Det kan også forebygge solpletter i huden. 10
Rens dig til flot hud Rens din hud med renseprodukter, der har en ph-værdi, der ligger så tæt som muligt på din huds, dvs. cirka 5,5. Eksfoliering og peeling er metoder til at fjerne de døde hudceller fra huden, men det kan nemt blive en for skrap kost for din hud. Grovkornede skrubbecremer kan efterlade din hud rød, sart, irriteret og lysfølsom. Undlad derfor at bruge for krasse produkter eller metoder. Den helt naturlige metode, hvor du blot vasker din hud med en helt almindelig bomuldsvaskeklud sammen med lunkent vand morgen og aften, er rigeligt til at fjerne de døde hudceller. 11
Skærm dig til flot hud Vi optager D-vitaminer fra solen gennem vores hud. Så selvfølgelig skal din hud have sol. Men det skal være med minuturet slået til. 10 minutters ophold i solen er nok til at dække dit daglige behov for D-vitamin. Skal du være i solen, så sørg altid for at bruge en solcreme med høj faktor og som indeholder antioxidanter. Og husk at ansigtet skal bruge en mandelstor portion solcreme og kroppen en lille håndfuld hver anden time. Det er også en god ide at bruge en dagcreme med solbeskyttelse året rundt. Flere gode råd? Du kan finde mange flere gode tips til din hud i bogen 'Flot hud uden hokuspokus - slip rynkehysteriet', som er skrevet af Anette Kristine Poulsen, People's Press, 199 kroner. Du kan også finde andre skønhedstips på Anette Kristine Poulsens skønhedsblog, beautyspace.dk. 12
Naturlig skøn Sådan får du flot hud uden brug af sprøjter Den daglige hovedrengøring slider på huden. Undgå derfor skrappe renseprodukter, og hold dig til sæber og cremer med en ph-værdi omkring 5,5. Er din hud fedtet, tør, lysfølsom eller det modsatte? Få tjekket din hud og bliv klogere på, hvilke ingredienser du skal smøre dig med. Undgå solen. For meget sol kan give rødmossede kinder, koks i pigmenterne og tørhed. I værste fald kan du få hudkræft. Huden skal dagligt fodres med gode proteiner: fisk, kylling og magert kød. Sukker og hurtige kulhydrater får hudens byggesten, collagen, til at klistre sig sammen og give rynker. Opgrader din hudbarriere ved at spise omega 3 fedtsyrer fra fisk og lecithin fra sojabønner og æg. Det kan også være godt at smøre med cremer, som indeholder antioxidanten liponsyre, der er et af hudens bedste værktøjer til at danne ceramider. Kilde: Flot hud uden hokuspokus - slip rynkehysteriet af Anette Kristine Poulsen. 13
Usynligt lækker Nina Nielsen begyndte at få rander under øjnene, da hun var 26 år, men fjerner dem med et skud ungdom Af Heidi Pedersen hped@bt.dk Foto: Betina Garcia Botox fremfor brunch. For Nina Nielsen er det en benhård prioritering. - Jeg vil hellere undvære brunch med veninderne i weekenden eller at købe det nyeste tøj. Sådan siger 30-årige Nina Nielsen, der hver måned lægger 1.000 kroner til side, så hun cirka hvert halve år har råd til en rynkeafskrækkende behandling. Hun har netop har sat sig i stolen hos Kim Novaa, der er sygeplejerske og indehaver af skønhedsklinikken Qura på Frederiksberg. I dag skal hun have fjernet rander under øjnene og en rynke mellem øjenbrynene. Tidligere har hun fået fremhævet sin hage og kindben og fået tilpasset tandkødet, så man ikke kan se det, når hun smiler. Behandlingen i dag koster 3500 kroner, men pengene er givet godt ud, synes Nina, der synes hun ser træt og trist med de markerede rander i ansigtet og bekymringsrynken mellem øjnene. - Jeg ser mere frisk ud, når jeg har fået det lavet. Det forøger mit selvværd, når jeg kigger mig i spejlet, siger hun. Kim Novaa renser Nina Nielsens hud og tager derefter en lille sprøjte med Juvederm, en Nina Nielsen får ordnet sine rander under øjnene og rynker mellem øjenbrynene på Klinik Qura Nina Nielsen får ordnet sine rander under øjnene og rynker mellem øjenbrynene på Klinik Qura Nina ser sig i spejlet efter behandlingerne 14
såkaldt filler, der giver volume til huden og får randene til at virke mindre. Han giver kun et enkelt lille stik i hver side. - Det føles, som om der er nogen, der niver dig, men det gør ikke ondt, siger Nina Nielsen. I panden får hun fem små prik, denne gang er sprøjten fyldt med Vistabel, eller hvad der i folkemunde bedst er kendt som botox. Det lammer musklerne, så de slapper af og mindsker dermed rynkerne. Hævelsen skal lige fortage sig, men jeg glæder mig til, at jeg ikke behøver en concealer til at dække mine rander, siger hun. Nina Nielsen betragter resultatet i et lille spejl, og er tydeligvis tilfreds. - Hævelsen skal lige fortage sig, men jeg glæder mig til, at jeg ikke behøver en concealer til at dække mine rander, siger hun. Behandlingen holder mellem 6-12 måneder, inden virkningen gradvist fortager sig. Så må Nina igen punge ud, hvis hun vil have bugt med de begyndende linjer i huden. Men hvad får en pige på 30 år til at ville have et skud af ungdom. Er hun bange for at blive gammel? - Slet ikke. Men jeg vil gerne ældes med ynde, siger Nina Nielsen. Nye metoder Bivirkninger er hun ikke bange for. - Jeg har undersøgt behand- Nina før behandlingen Nina efter behandlingen 15
ligen grundigt. Og jeg har en god mavefornemmelse af stedet her. Jeg kan godt lide, at man skal have noget betænkningstid, inden man får det lavet, siger Nina Nielsen. Behandlingen med fillers er blevet væsentlig forbedret inden for de sidste to år. F.eks. er nålen, som Kim Novaa bruger forholdvis ny på markedet. Den er rund i stedet for spids og er fleksibel, når den stikkes ind i huden. Med den nye, forbedrede nål, behøver han ikke give så mange stik. Jo færre stik, jo mindre er riskoen for infektion. Kim Novaa har set alt for mange grelle tilfælde med permanente fillers, så han tilbyder kun ikke-permanente fillers til sine kunder. - Jo mere holdbare fillers er, des mere kapsler de bakterierne inde. Derfor bruger jeg ikke den slags, siger han. De ikke-permanente fillers opløses i huden og forsvinder ud af kroppen, hvorimod de permanente fillers, som navnet antyder, forbliver i huden. Det kan være en ulempe, da ansigtet forandrer sig med tiden og ofte ikke længere passer til den permanente filler. Nina Nielsen ved godt, at hendes omgivelser nok ikke kan se forskel. Sidst bemærkede hverken hendes mor eller far besøget på skønhedsklinikken, før hun selv spurgte, om de kunne se en forandring. - Har du fået plukket øjenbryn?, lød svaret. Alligevel betaler Nina Nielsen gerne omkring 10.000 kroner årligt til Kim Novaa. Det er hun ikke ene om. - Folk er blevet mere åbne omkring, at de får lavet noget. Man vil gerne være usynlig lækker, og det skal gerne se så naturligt ud som muligt. Fordi det er en forholdsvis harmløs behandling, er den vældig populær, siger Kim Novaa. Nina Nielsen er færdig for i dag. Selvom hun bekæmper rynker med hård hånd, har hun ikke fordomme om andre, der har den slags. - Det må stå for folks egen regning. Jeg vil bare gerne se frisk ud, siger hun. 16
Sådan finder du en god behandler: Undersøg, om klinikken er registreret hos Sundhedsstyrelsen. Så ved du, at der løbende bliver foretaget inspektionsbesøg. Søg information på nettet for at få viden om klinikken og behandleren. Tag en ven eller veninde med til den obligatoriske forundersøgelse, så du er sikker på, at du får styr på den mundtlige information. Brug din sunde fornuft. Bruger behandleren handsker, vasker han hænder og virker stedet hygiejnisk. Når du har fået lavet fillers eller botox, bør du holde dig fra makeup, creme, ekstrem kulde eller varme (f.eks. solarium) de første dage, for at undgå betændelse. Kilde: Kim Novaa 17
18