B3042006 - CNI UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG D O M Afsagt den 9. februar 2018 af Østre Landsrets 8. afdeling (landsdommerne John Mosegaard, Julie Skat Rørdam og Agnete Ergarth Skouv (kst.)). 8. afd. nr. B-3042-16: Ankestyrelsen (advokat Whitney Maria Bjerrum, (prøve)) mod 1) A (advokat Søren Holger Mellerkjær Larsen, besk.) biint. 1) Forsikring (advokat Nicolai Mailund Clan) Næstved Rets dom af 14. december 2016 (BS 18-1720/2015) er anket af Ankestyrelsen med påstand om frifindelse. Indstævnte, A, har påstået stadfæstelse. Forklaringer Der er i landsretten afgivet supplerende forklaringer af og D. A, C
- 2 - A har blandt andet forklaret, at han på det pågældende tidspunkt var ansat hos B på fuld tid. Der var ikke fast mødetid eller -sted. Han kunne blive ringet op, når han var på en byggeplads og sendt et andet sted hen. Frokostpausen var lønnet. Man skulle ikke holde pauser på noget bestemt tidspunkt. Pauserne blev holdt, når det passede ind i forhold til arbejdet. Man skulle ikke registrere pauserne på nogen måde. Der var ingen regler for, hvordan pauser skulle afholdes. Når man f.eks. var ude hos private kunder, sad man i bilen. Der var ingen madordning. Man holdt oftest pauserne i bilen. Det var noget, man bare gjorde. Han var ansat som arbejdsmand og havde opgaver alle mulige steder, også små private kunder. Han skulle ikke møde ind på hovedkontoret el.lign. Han mødte direkte ind på pladsen, her T. Han blev samlet op af C på Ringsted station kl. 5.30. De købte nogle gange materialer på vej fra stationen til byggepladsen. C havde altid sin bil med hjemme, fordi det var nemmere. Alle elektrikerne havde bil med hjemme. Hvis de havde private ting med, f.eks. tasker, lå det i bilen. Han havde ikke selv bil med hjem på noget tidspunkt under sin ansættelse. C var hans nærmeste chef. C bestemte, hvad de skulle lave. Når de blev sendt til anden byggeplads foregik det enten ved at D havde givet C besked om, at de skulle møde et andet sted, eller også fik de besked i løbet af dagen. Han fungerede altid som arbejdsmand. Han fik løn for køretiden hjemmefra. Man skulle ikke stemple ud eller registrere på anden vis, når man kørte fra f.eks. T til en anden byggeplads. På byggepladsen ved T stod en container med materialer. Det var en skibscontainer, som man ikke kunne opholde sig i. Mens de arbejdede på T, hentede de tit materialer. De kørte til Solar eller AO. Han husker ikke, hvor AO lå i forhold til T. Det skulle ikke aftales med nogen. De hentede de materialer, de skulle bruge, i butikken, og så lå der en seddel på, hvad de havde købt. De skulle ikke betale. De kunne købe små ting; større ting skulle godkendes. De havde et medarbejdernr., som de brugte, når de skulle købe de små ting hos Solar. På T skulle de installere varmegenindvindingsanlæg, så de skulle rundt i alle lejligheder og lave småarbejder. Der var ikke en liste over, hvad der manglede det fandt de selv ud af. Der var ca. 400 lejligheder, hvor el-installationerne skulle lægges om for at gøre plads til anlægget. Der var ikke kantine. Mandskabet havde fem skurvogne til rådighed. De kunne ikke bruge den skurvogn, der var afsat til dem, da den blev brugt af nogle polakker, der arbejdede for en anden underentreprenør. Han påtalte det overfor D og
- 3 - E flere gange, men der blev ikke gjort noget ved det. Der var ingen repræsentant fra B med til sikkerhedsmøderne. Ventilationsfolkene holdt også pause i bilerne. Varebilerne var parkeret på hovedvejen, da man ikke måtte parkere på pladsen. D vidste godt, at de spiste i bilen, og at bilen var parkeret på vejen. Han og C snakkede om, hvornår der skulle hentes materialer og passede det ind i forhold til arbejdet. Den pågældende dag købte de nogle muffer hos Solar. Han husker ikke, om de købte andet end muffer. Det var ganske almindelige muffer. Der har sikkert været sådanne muffer i containeren på byggepladsen, men så var de brugt op. De købte nok en kasse den pågældende dag. De kørte videre til Fakta, hvor de købte noget brød og spiste i bilen. Hvis ikke de havde siddet der, var de kørt tilbage og havde parkeret ved byggepladsen og spist der. Hvis D havde ringet, var de kørt et andet sted hen. Det gjorde D ikke denne dag. Han fik løn i pausen, som han anså som arbejdstid. Den pågældende dag kørte de ikke mellem flere byggepladser. Det passer meget godt, at der var ca. 1 km. mellem Fakta og byggepladsen, og at køreturen tog 3-4 minutter. Skurvognen var ulækker. Der var mudder på gulvet og torskerognsdåser over det hele, og der var 25 grader varmt inde i skurvognen. Han påtalte det over for D, som sagde, at de skulle rydde op efter dem selv, inden der kunne komme rengøring. Han gjorde ikke mere ved det, men spiste bare i bilen. E's folk havde deres egne skurvogne, og så var der to til resten af underentreprenørernes folk. Det er rigtigt, at de havde skurvogn nr. 5. Alle der kom ind på byggepladsen, fik lov til at benytte skurvognen. Han besvarede ikke alle spørgsmålene i spørgeskemaet fra Chartis den 17. december 2010, fordi han ikke kunne. Han holdt stille, og derfor passede spørgsmålene ikke. Han fik ingen hjælp til at udfylde skemaerne. Han har ikke oplyst, som det fremgår af Arbejdsskadestyrelsens afgørelse af 19. maj 2011, at han ikke kørte mellem kunder/klienter. Han kørte i det daglige mellem kunder. Han har aldrig set eller talt med F, der på vegne af B ved e-mail af 11. april 2011 har besvaret Arbejdsskadestyrelsens spørgsmål. Han ved ikke, hvem F er. Han ved ikke, hvordan anmeldelsen af skaden foregik. Han havde talt med D. Han var ikke med, da anmeldelsen blev udfærdiget. Han udfyldte selv spørgeskemaet fra Chartis den 17. december 2010. Han fik skemaet tilsendt. Han har i dag fleksjob og arbejder 6 timer om ugen som følge af ulykken.
- 4 - C har blandt andet forklaret, at han ikke længere arbejder for B. Han husker ikke, hvad han og A købte hos Solar den pågældende dag. Det kan have været stikkontakter eller andre småting. Det kan også godt have været muffer. De lavede på det pågældende tidspunkt ventilation i tagetagen eller også arbejdede de i lejlighederne med at ændre nogle el-installationer. De købte mad i Fakta på vejen og spiste herefter i bilen. Det var lidt forskelligt, hvad de gjorde med hensyn til mad. Der var også en lille Brugs, man kunne gå til fra T. Rengøringen i skurvognen var mangelfuld. Der lå madrester, og skraldespandene blev ikke tømt. Han ved ikke, hvem der ellers brugte skurvognen, men går ud fra, at resten af håndværkerne på projektet brugte den. Der var ikke andre problemer med skurvognen. Han sagde til D, at den var ulækker, men der blev ikke gjort noget ved det. Han sagde det flere gange. Han husker ikke over hvor lang en periode. Han sagde det også til byggelederen. De spiste så i bilen. Han havde bilen med hjem. I bilen havde han værktøj og materialer. Han havde også madpakke, skiftetøj, taske osv. Hans arbejdsdag startede, når han kørte hjemmefra. Han hentede A på Ringsted station. De handlede ikke materialer på vej til byggepladsen. Man skulle ikke stemple ind og ud, når man holdt pause. Man skulle heller ikke stemple ind og ud ved arbejdsdagens start og slutning. De holdt pause, når det passede ind i arbejdet. Der var ingen kantine. Generelt spiste de ofte i bilen. Det var ikke aftalt med arbejdsgiver; sådan var det bare. Bilen holdt på byggepladsen. Man kunne få parkeringsbøder, når man holdt der, men han mener, at der var nogle enkelte steder, hvor man kunne holde. Det skete, at de blev sendt andre steder hen i løbet af dagen. Det var som regel D, der i givet fald ringede. De blev også sendt andre steder hen, mens de arbejdede på T. Det var helt normalt. Der var på T en container med materialer. Hvis de manglede noget i løbet af dagen, kunne de selv hente det hos grossisten uden tilladelse fra nogen. Det blev ikke lagt i forbindelse med pauser, men efter behov. De opgav et kontonr. og sagsnr. De skulle ikke betale. Det var ham der stod for indkøbene. Solar lå tæt på, og der var også en AO. Han var chef for A, så han bestemte, hvad de skulle lave. De snakkede om det og passede tingene ind. Han kørte bilen den pågældende dag. Han husker ikke, hvor længe de sad og spiste. Han opfattede pausen som arbejdstid; de fik løn i pausen. D har blandt andet forklaret, at han i dag er gået på pension. Der var en container på byggepladsen ved T med materialer. C kunne også købe småting, f.eks. stikkontakter og hvad de ellers skulle bruge. Aftalen var vist, at materialer skulle købes hos Solar, som lå tæt på. Han mener ikke der var andre steder. Indkøb blev foreta-
- 5 - get på et sagsnr., hvorefter Solar sendte regningen til B. Han husker ikke hvordan regningerne blev tilsendt på det tidspunkt, måske pr. e-mail. Han kørte ikke mellem byggepladser hver dag. Nogle dage var han på kontoret, så spiste han der. Når han spiste i bilen, kunne han godt holde ind til siden og spise der. Han var ikke med til sikkerhedsmøderne på T. Han gik ud fra, at medarbejderne spiste frokost i skurvognen, når der var en, men de måtte også gerne spise i bilerne. Han husker ikke, om der blev klaget over skurvognene. Nogle gange spiser folkene på skift i skurvognene. Han husker ikke, at der var klager over, at der var for mange i skurvognen. Han har ikke selv været i skurvognen. Han har været i kontorvognene, som var et andet sted. Man fik løn under frokostpausen kl. 9, men ikke middagspausen kl. 12. Der skal holdes pause hver 4. time, hvilket er baggrunden for pauserne kl. 9 og kl. 12. Man skulle ikke stemple ind og ud. Der var ingen kontrol med, hvornår eller hvor pauserne blev holdt. C havde efter aftale bilen med hjem og samlede A op. Det var for at spare tid. Aftalen om, at de måtte handle hos Solar, var også for at få arbejdet til at fungere. Indkøb af større ting skulle aftales med ham. Der var ikke fra B's side stillet andet til rådighed for medarbejderne end containeren med materialer. Der stilles ikke sædvanligvis kantine til rådighed. Det anses som del af pausen, at man skal have noget at spise. Han kunne godt ringe i løbet af en dag og sende C og A til en anden byggeplads. Procedure Parterne har for landsretten gentaget deres anbringender for byretten og har procederet i overensstemmelse hermed. Landsrettens begrundelse og resultat Efter forklaringerne, herunder A's forklaring, lægges det til grund, at A den pågældende dag arbejdede som elektrikere på byggepladsen T. Det lægges endvidere til grund, at A og hans kollega på uheldstidspunktet var parkeret på en parkeringsplads ved Fakta, hvor de netop havde købt mad, og var i færd med at spise frokost. Efter det oplyste om arbejdets art og organisering er det ikke tilstrækkeligt i forhold til arbejdsskadeforsikringslovens 5, at A befandt sig i sin arbejdsgivers bil. Det ærinde, som A foretog i sin frokostpause, må for at være en arbejdsskade efter
- 6 - arbejdsskadeforsikringslovens 5 have haft en nødvendig eller naturlig forbindelse med hans arbejde. Efter en samlet vurdering af de oplyste omstændigheder, herunder arbejdets tilrettelæggelse, findes A's ophold på parkeringspladsen ved Fakta ikke at have haft en nødvendig eller naturlig forbindelse med hans arbejde. Det har henset til Faktas og parkeringspladsens placering i forhold til Solar og T ingen betydning, hvorvidt A forinden havde foretaget indkøb til brug for sine arbejdsopgaver. Der er herefter ikke grundlag for at anse uheldet for omfattet af arbejdsskadeforsikringsloven. Landsretten ændrer derfor byrettens dom, således at Ankestyrelsen frifindes. Efter sagens udfald skal statskassen betale sagsomkostninger til Ankestyrelsen for begge retter med i alt 142.000 kr. Beløbet omfatter 4.000 kr. til retsafgift og 138.000 kr. til udgifter til advokatbistand inkl. moms. Ved fastsættelsen af beløbet til dækning af udgifterne til advokatbistand er der ud over sagens værdi taget hensyn til sagens omfang og varighed. T h i k e n d e s f o r r e t: Byrettens dom ændres, således at Ankestyrelsen frifindes. I sagsomkostninger for begge retter skal statskassen inden 14 dage betale 142.000 kr. til Ankestyrelsen. Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens 8 a. (Sign.) Udskriftens rigtighed bekræftes. Østre Landsret, den 09-02-2018 Peter Emil Nielsen Retsassistent
- 7 -