Sundhed og velfærd gennem viden på højt internationalt niveau et samarbejde mellem Aarhus Universitet og Region Midtjylland PROFESSOR
Patientinvolvering hvad er det, hvorfor er det vigtigt og hvad kræver det af os sygeplejersker? Oplæg ved FSLA s landskursus 6.3.2014
"Undervisning i læge-patientforholdet [...] bør være et vigtigt eksamensfag, som man kan risikere at dumpe i" Man kan konstatere, at han [lægen] gav mig de objek0ve kendsgerninger, men han viste ikke interesse for at få at vide, hvilke tanker og overvejelser disse oplysninger vakte hos mig. Hverken han eller andre på hospitalet spurgte, om jeg var angst, deprimeret eller modløs, hvilket, Man jeg mener, bør være er en stor læge fejl. for Man en pa0ent, bør være ikke læge kun for for en en pa0ent, sygdom. ikke kun for en sygdom. Niels Hansen (1929 13. juni 2013) Dagbladet Informa0on 27. juni 2013
Hvad er patientinvolvering? En ideologi og en praksis der indebærer engagement i patienternes og de pårørendes situation Et sundhedssystem der er organiseret ud fra princippet om at hjælpe patienterne med at blive aktive partnere i bestræbelsen på at opnå mest mulig sundhed
Danskernes Sundhed: Den Nationale Sundhedsprofil 2013 Danskere lever ikke så længe som borgere i de lande, vi normalt sammenligner os med, og mange lever i årevis med dårligt helbred, som går ud over den enkeltes livskvalitet og også har samfundsøkonomiske konsekvenser.
Danske Regioners Sundhedsudvalg Vi vil i regionerne tage større ansvar for borgernes sundhed både før, under og efter, de har været syge. Vi skal ikke bare behandle sygdom men tage aktivt del i arbejdet med at målrette forebyggelse og opfølgning, så den rammer de borgere, der har behov.
Samfundets og sundhedsvæsenets udfordringer Medicinske (mange behandlingsmuligheder) Demografiske (aldrende befolkning og multisygelighed) Demokratiske (patientrettigheder) Socioøkonomiske (mangel på sundhedsprofessionel arbejdskraft og økonomiske ressourcer)
Patientinvolvering som løsning? Fordi patienterne gerne vil og fordi involvering er et middel til: mere sikker behandling mere lighed i sundhed mindre behandlingspres sundere, bedre og længere liv Sikker- hed Sundhed Involvering
Mere borger mindre patient Et sammenhængende sundhedsvæsen Øget lighed i sundhed En stærk ryggrad i sundhedsvæsenet - styrket kræftindsats og akutberedskab Bedre kvalitet og fokus på resultater Et moderne og effektivt sundhedsvæsen
På patientens præmisser Fælles beslutning om behandling Borgere, patienter og pårørende som medskabere af sundhed Helhed i forløbet og aktivering af alle relevante ressourcer Samarbejde mellem praksisområdet, hospitaler og kommuner Sundhedsplan for Region Midtjylland 2013
Fra plan til virke Politik Ledelse Fagfolk Brugere Idé Planer Indsats Ydelser
Fra plan til virke Politik Ledelse Sygeplejersker Brugere Idé Planer Indsats Ydelser
Patientinvolvering Hvor gode er vi til det?
Sygeplejerskernes refleksioner Sygeplejerskernes refleksioner
Flere refleksioner
Determinanter for mere og bedre patientinvolvering Patientegenskaber Sundhedsprofessionelles adfærd Sundhedssystemet Motivation Muligheder Sundhedskompetencer Holdning til patienter og deres pårørende Samspil med patienter og pårørende Kapacitet Egnethed
Forskningsprogrammet Patientinvolvering
Forskningsprogrammets formål Med respekt for patienternes autonomi at tilbyde dem læring og indflydelse samtidig med at deres sundhed, sikkerhed og velvære optimeres www.patientinvolvering.auh.dk
Kernebegreber, teorier og praksisformer i vores program Patient-centred care The common sense model of illness perception Health literacy Self-determination theory
Patient-centred care Sundhedsydelser der respekterer og reagerer på individuelle patienters ønsker, behov og værdier, og sikrer, at patientens værdier er ledetråden i alle kliniske beslutninger.
Self-Determination Theory Grundantagelse 1 Grundantagelse 2 Medfødte psykologiske behov: 1. Autonomi 2. Kompetence 3. Samhørighed Folks livsførelse er mere selvreguleret når de 3 behov er opfyldt
Patienten situation Nødvendig korterevarende adfærdsændring Nødvendig længerevarende ændring af livsførelse Tilrådelig korterevarende adfærdsændring Tilrådelig længerevarende ændring af livsførelse
To måder at tilegne sig en ny livsførelse 1. At tage bestemte regulerende processer til sig uden for alvor at tilslutte sig 2. At integrere de regulerende processer ved at tilslutte sig deres vigtighed og tilpasse dem til andre aspekter af ens livsførelse dvs. fuld accept
Hvad virker? Vedvarende ændringer af livsførelse sker kun hvis den regulerende proces er integreret
Patienter er hele mennesker Patienter skaber deres egne forståelser og forklaringer og disse har stor betydning
SDT Health Care Model Sundhedsprofessionel autonomistøtte Patientens sygdomsopfattelse Patientens beslutning Patientens kompetencer og tro på egen formåen At patienten fastholder en sund livsførelse hvori han har integreret: At overholde sin behandling, fx tage sin medicin At overvåge sin sygdom og reagere adækvat ved ændring Mere sundhed, sikkerhed og Velvære
Kompetenceudviklingsprojekt AUH 2013-2014
To metoder i fokus 1. Brugerstyret behandling 2. Fælles beslutningstagning
Fælles beslutningstagning Den samtale, som sker mellem en patient og sundhedsprofessionel for sammen at nå frem til et valg af behandling. For at sådanne samtaler skal lykkes er det afgørende, at både patienterne og deres sundhedsprofessionelle forstår hvad der er vigtigt for den anden i forbindelse med det valg, der skal træffes.
Kontinuum af strategier der støtter fælles beslutningstagen PRO for professionelle Trykt og elektronisk informa0on Pa0entens egen journal Hjælpemidler 0l beslutningstegning Træne professionelle i at engagere sig Mobilisere pa0enter 0l at engagere sig Handlingsplaner og målsætning Passive Aktive
Hvornår er beslutningsstøtte relevant? 1. Præferencefølsomme beslutninger som kræver grundig afvejning af fordele og ulemper gælder både ved screening og behandling 2. Symptomhåndtering og henvisning til det rette niveau af behandlingstilbud 3. Beslutninger om den handlingsplan for håndtering af kroniske tilstande som passer bedst til patientens informerede værdier
Effekten af evidensbaseret beslutningsstøtte Mere viden, bedre forståelse for behandlingsmulighederne og mere nøjagtig opfattelse af risici Øger patienters involvering i beslutningstagning og deres tillid til beslutningsprocessen Bedre match imellem patientens præferencer og den valgte behandling, hvilket kan føre til større tilfredshed Ikke evidens for at patienterne bliver mere urolige
Beslutningsstøttens indflydelse på sundhedsydelserne Påvirker screeningsoptag (op og ned) Har blandet effekt på behandlingsvalg Ikke evidens for øget efterspørgsel på dyre behandlinger Enten omkostningseffektive eller neutrale Reducerer antallet af elektive kirurgiske indgreb uden at kompromittere patienttilfredshed og -sundhed Øger korttidsadhærens til behandlingsanbefalinger