At slå op med en 7-årig - Eksemplarisk læsning Jens Christensen (5,2 ns) En litterær selfie 5 Sofia Rasmussens essay, At slå op med en 7-årig, har et meget personligt udgangspunkt. Rasmussen fortæller om sin relation til drengen Tobias, der er hendes kærestes søn. Essayet handler om at blive en del af en moderne familie og at skulle tage afsked igen. Undervejs reflekterer forfatteren over sin egen fortid og den bagage af erfaringer og handlingsmønstre, som alle mennesker bærer med sig. 10 Genremæssigt følger essays ikke en fast skabelon. Essayisten ønsker som oftest at diskutere en problemstilling i en form, som låner fra de fiktive genrer. Læseren støder som regel på et levende sprog, som til tider låner fra lyrikken og ofte har en fortællende og fabulerende form. Det personlige udgangspunkt danner rammen for det emne som undersøges, og målet er at reflektere over problemstillingen gennem at beskrive, 15 argumentere og fortælle og på den måde fange læseren. At slå op med en 7-årig beskrives i manchetten som en litterær selfie. Selfien er normalt et fotografi, hvor man iscenesætter og viser et bestemt billede af sig selv. I essayet - den litterære selfie giver forfatteren også et billede af sig selv, som hun skaber med ord. Sofia Rasmussens tekst er en selfie som reflekterer over det moderne 20 familieliv og giver et personligt indblik i en problematisk virkelighed, som vedrører både voksne og børn. Komposition og essayets forskellige planer
Rubrikken At slå op med en 7-årig er interessant. Den fanger læserens 25 opmærksomhed, fordi udtrykket at slå op med normalt bruges om kæresteforhold og skaber samtidig en forventning til teksten. Læseren må dog vente helt til tekstens sidste tredjedel, før den hjerteskærende beskrivelse af, hvordan man slår op med en 7-årig, kommer. 30 Rubrikken og tekstens sidste tredjedel udgør tilsammen et anslag og udtoning, som udgør yderpunkterne i berettermodellen. Essayets komposition følger stort set berettermodellen med en præsentation og handling, som placerer Sofia i den nye familie. Samtidig introduceres den konflikt, som når sit højdepunkt, da Sofia mødes med Tobias for at tage afsked. 35 Berettermodellen hjælper læseren med at finde hoved og hale i teksten, som bevæger sig på flere planer og derfor er temmelig kompleks. På et plan får læseren et indblik i Sofias familieliv som barn, hvor hun fortæller om, at det var svært at være ærlig og føle sig elsket af sin egen stedmor. På et andet plan bliver hun bonusmor til Tobias og har det svært i den relation. Hun har jo valgt at være kæreste med drengens far men 40 drengen følger med. Tobias minder på den måde hele tiden Sofia om, at hun ikke er en naturlig del af familien. Det tredje plan handler om bruddet med Tobias far og drengen. Afsæt og relationer 45 Forfatteren bruger sin relation til Tobias som en rammefortælling, der binder tekstens planer sammen. Tobias bliver på den måde det afsæt, forfatteren bruger til at fortælle om sig selv, men også om noget mere generelt, som mange mennesker kan spejle sig i. Sofia har svært ved at sige nej; hun ved ikke rigtig, hvad hun skal kalde sig selv i forhold til drengen, samtidig er forholdet til Tobias far heller ikke let. Den navnløse far
50 får vi kun et meget indirekte indtryk af: Han henter Tobias, efter Sofia har taget afsked, han vælger at arbejde langt væk og lade Sofia tage sig af Tobias, han vil ikke flytte fra sit hus og har stadig billeder af Tobias mor hængende. Da kæresteforholdet går i stykker er det et traumatisk brud, som måske også hænger sammen med Sofias ufrivillige abort 55 Litterære virkemidler I essayet bruges flere litterære virkemidler, som gør sproget levende. Sofia omtaler sig selv som en kamæleon. Altså en metafor, som beskriver, hvordan hun ser sig selv. Netop som et menneske, der i alt for høj grad tilpasser sig omgivelserne. Ligesom 60 kamæleonen skifter farve, tilpasser Sofia sig andres ønsker og behov. Forholdet til kæresten beskrives med en sammenligning, der beskriver de to som sørgende i et skuespil og Tobias biologiske mor er tilstede som en smilende neonfarvet madonna. Madonnaen er et religiøst symbol på renhed og moderskab og udstiller på den måde det, Sofia savner og ikke føler, hun kan leve op til. 65 Relationen til Tobias får Sofia til at reflektere over sin egen barndom som skilsmissebarn. Refleksionen bliver meget tydelig, når man undersøger bogstavsammenfaldene i de to navne, som også grafisk er meget ens (SOFIA TOBIAS). Den voksne Sofia spejler sig på den måde i drengen på flere måder. 70 Tema og refleksion Essayet handler om det moderne kærligheds- og familieliv, men også om noget mere overordnet. Sofia prøver at forstå, hvorfor det gik galt, samtidig reflekterer hun over et større tema dét at elske og at miste. Det er et tema, som er beskrevet mange gange i litteraturen. I essayet nævnes den franske forfatter Antoine de Saint Exupérys Den lille 75 Prins, den norske dramatiker Henrik Ibsen og også Karen Blixen, som i deres
forfatterskaber alle har undersøgt og skrevet indgående om relationer mellem mennesker. Essayet fortæller om den svære kærlighed i moderne menneskers liv, som altså også har voldt mennesker problemer før i tiden. Temaet sættes på spidsen til slut, da Tobias spørger, hvornår de skal spille kalaha igen. 80 Sofia svarer: Det ved jeg ikke, sagde jeg, for det var den eneste sandhed, jeg kunne give ham, og med sådan et spørgsmål kan et barn knuse dit hjerte. Som læser kan man nemt identificere sig med både barnet og den voksne. At elske og miste kan beskrives på mange måder, men bliver måske først for alvor vedkommende og hjerteskærende, når et enkelt ønske om et spil kalaha udstiller, hvor kompliceret det kan være at være 85 familie i en moderne virkelighed. Essayet som en selfie Selfier viser som regel de gode sider, man gerne vil vise frem for andre. Man iscenesætter måske sig selv som succesrig, sjov eller sexet. At slå op med en 7-årig er 90 en litterær selfie, som gør det modsatte. I stedet for at vise en iscenesat overflade sættes fingeren på den moderne kærligheds ømme punkter. Samtidig kan man diskutere om ikke den litterære selfie også er selvoptaget. Drengen knuser Sofias hjerte - men hvad med hans hjerte? Og hvad foregår der i hans hjerne? Det har Sofia ikke mulighed for at svare på. Forfatteren bruger sig selv og sin personlige fortælling til at reflektere over et 95 tema, som mange moderne læsere vil kunne spejle sig i. Selfien som illustration At slå op med en 7-årig er illustreret med en selfie, som Sofia Rasmussen har lavet. Fotografiet viser et udsnit af forfatteren, som holder sin telefon. Telefonen og billedets beskæring skjuler hendes ansigt og man forstår på lyspletterne i billedets venstre side, at 100 fotografiet er hendes spejlbillede. Tværs over spejlets flade står:
The people you love become ghosts inside of you and like this you keep them alive Et citat af digter og kunstner Robert Montgomery. Montgomery arbejder med kunst i det offentlige rum. Tekstens oprindelige form er en installation, som minder om en lysreklame. Hvor lysreklamens formål er at sælge en vare, er Montgomerys installation 105 kunstnerisk og en opfordring til undren og refleksion. Sofia Rasmussens selfie er både personlig og anonym. Hun skjuler sit ansigt, og det er måske endnu et signal om, at hendes personlige oplevelser, der er beskrevet i essayet, rummer pointer, som gælder alle. Montgomerys tekst understreger essayets pointe om, at menneskelige relationer opstår og sætter varige spor, men samtidig er flygtige og kan 110 risikere at forsvinde.