Uddybende info til underviseren omkring dramaturgi.

Transkript

1 Uddybende info til underviseren omkring dramaturgi. Overvejelser om hvordan en historie fortælles og i hvilken rækkefølge scenerne falder kaldes også for dramaturgi. Begyndelse, midte og slutning er en måde at tænke dramaturgi på, en anden måde er berettermodellen, det er den mange amerikanske film er bygget op efter. Man kan også sige at berettermodellen er en grafisk måde at overskue vendepunkterne på. Berettermodellen Fortællemodeller: Berettermodellen viser, hvordan en fortælling bliver fortalt og stiger i spænding. Den lodrette linje er spændingen, og den vandrette er tiden. Anslaget er ganske kort - en lille appetitvækker. Der var en gang...

2 Præsentation af hovedpersonen og hvor vi er i tid og sted. Hvad er der på spil? Skal der vindes over den onde, skal forbrydelsen opklares, eller skal prinsen have prinsessen? Hovedpersonernes hjælpere skal på banen. Alt, hvad der optræder senere i fortællingen, skal præsenteres eller antydes. Uddybning: Her skal vi lære hovedpersonens karakter at kende, så vi kommer til at holde med ham eller hende. Handlingen skrider fremad. Point of no return er et udtryk fra flyvningens barndom. Det er det sted på ruten over Atlanterhavet, hvor der ikke længere er benzin nok til, at man kan vende om. Nu er der ingen vej tilbage! Således også i fortællingen, nu kan hovedpersonen ikke længere vende om. Konfliktoptrapning: Det bliver værre og værre. Hovedpersonen skifter karakter og må vise nye sider af sig selv for at klare sig. Alle elementer i fortællingen tages i brug. Klimaks: På et hængende hår vinder helten over det onde, eller forbryderen fanges og overgiver sig eller den forelskede vinder sin udkårne Udtoning: Fortællingen lander. Helten vender hjem, eller de levede lykkeligt til deres dages ende. Kongen giver prinsessen til hovedpersonen, og retfærdigheden kan indtræde. En fortælling er altså bygget op af nogle basale byggeklodser. Mange radio- og filmproduktioner benytter ofte fragmenter af den samme skabelon. Det er det der gør at drevne krimilyttere kan gætte et plot eller en handling på forhånd. Der er en russisk forfatter Tjechov der engang sagde, at ligger der en pistol en skuffe skal den bruges. Det har amerikanerne senere opdøbt til set-up og pay-off. Forfatteren skal altså plante forskellige spor (set-up) som lytteren kan opfange og derved gisne med på

3 konsekvensen af (pay-off). Men aldrig et set-up uden pay-off, medmindre man virkelig er ude på at trække sin lytter rundt i manegen. Det mediespecifikke for radio Den store udfordring i radiomanuskriptet i modsætning til filmmanuskriptet er selvfølgelig, at man ikke kan se historien men kun høre den. Det kræver forskellige greb; alle handlinger skal kunne høres, al aktivitet skal være integreret i dialogen og man skal oplyses om, hvem der er i scenen/rummet. Det sidste er en balance for en overfortalt fortælling er ikke spændende at høre på. Et godt tip til at fortælle om handling, der ikke fremgår i handling er at bruge en fortæller. Fortælleren kan også bruges i en episk fortælling hvis der går lang tid og der er noget der skal refereres inden handlingen kan fortsætte. En fortæller stemme giver desuden en meget nærværende og privat stemning, som om historien fortælles til lige præcis dig. Tænk i øvrigt gerne i mange lydbilleder og forskellige universer; ugletuden i skoven, knirkende fodtrin i sneen eller massivt regnvejr som i en gammeldags (noir) krimi. Aktantmodellen I forhold til karaktertegningen er aktantmodellen som kan applikeres på al fiktion inklusive de klassiske eventyr. Det er meget brugbart at vide på forhånd hvilke funktioner karaktererne har i forhold til hinanden. Det helt uundværlige er hovedperson, hjælper og modstander, hvorvidt der er giver og modtager afhænger lidt af genren

4 Aktantmodellen Fortællermodeller: Aktantmodellen viser hvilke personer, der optræder i en fortælling. Den viser, hvordan de optræder i forhold til hinanden. Subjekt - det er hovedpersonen i historien. Hovedpersonen har altid et projekt, dvs. hovedpersonen vil noget bestemt. Objekt - målet for hovedpersonens projekt. Det kan være at redde verden, at vinde den udkårne, eller fange morderen. Modstander - er fjenden. De onde stedmødre eller forbrydere som vil forhindre, at hovedpersonen når sit mål. Hjælperne - er de gode kræfter, der hjælper hovedpersonen med at nå sit mål. De sande venner, kæresten, som hovedpersonen har ved sin side igennem fortællingen. Giver - afslutter fortællingen. Kongen giver prinsessen til hovedpersonen, og retfærdigheden kan indtræde.

5