i forbindelse med indsatsplanlægningen.

Redegørelse for grundvandsressourcerne i Århus Nord-området 8. Hydrologisk model 8.1 Tidligere modeller Århus Nord kortlægningsområdet er helt eller delvist dækket af ældre, tredimensionale, dynamiske hydrologiske modeller, Århus Amt har fået opstillet i MIKE SHE. De nyeste af disse tidligere modeller er Kasted lokalmodel og Kasted regionalmodel, - Kasted modellerne, der dækker perioden 1981-1995 (Figur 8.1.a). Kasted modellerne blev opstillet med andre målsætninger end dem, der kræves til indsatsplanlægningen. Samtidig, som omtalt nedenfor, er datagrundlaget og forudsætningerne for samtolkning af dette forbedret siden, hvilket gav anledning til, at Århus Amt for Århus Nord - kortlægningsområdet nu har fået opstillet en opdateret dynamisk, hydrologisk model for perioden 1981-21. Kasted modellerne bygger på en geologisk tolkning ud fra boringer og TEM data. Sideløbende med arbejdet med Kasted modellerne har Århus Amt fremstillet lertykkelseskort baseret på geoelektriske målinger og boringer. Dette kortmateriale indgik således ikke i den geologiske tolkning, der lå til grund for Kasted modellerne. I forbindelse med afrapporteringen af den geologiske tolkning, der ligger til grund for Kasted modellerne, blev fremstillet et kort der viste, hvor datadækningen og dermed den potentielle kvalitet af tolkningen var henholdsvis god, middelgod og dårlig. Dette kort er blevet benyttet ved planlægningen af den supplerende kortlægning i forbindelse med indsatsplanlægningen. Herudover har Århus Amt fået foretaget en analyse af hydrogeologien i Kasted modellerne med henblik på at revurdere den konceptuelle model med 4 lag omfattende et øvre vandstandsende dæklag over et øvre sekundært magasin over et nedre vandstandsende lag over et nedre primære magasin. 8.2 Nye oplysninger Som beskrevet i kapitel 5 var det nødvendigt at foretage en detailkortlægning inden for kortlægningsområde Århus Nord. Resultaterne af denne supplerende kortlægning (nye, dybe boringer, nye slæbegeoeldata, ellogboringer, snegleboringer, pejlerunder mv.) og vidensindsamlingen i øvrigt, der blev sat i gang af Århus Amt inden for modelområdet i løbet af 22, er blevet indbygget i den hydrogeologiske tolkningsmodel, som den nye grundvandsmodel bygger på. Figur 8.1.a Udstrækning af tidligere modeller set i forhold til kortlægningsområdet. Århus Nord Lokalmodel Regionalmodel 4

Delrapport III - grundvandsmodel Modellens tidsserier er blevet opdateret og forlænget frem til og med 21. Opdateringen af nedbør og fordampning er sket under hensyntagen til den nyeste udmelding fra forskningsinstitutionerne. For perioden 1996-22 er indhentet månedlige indvindingsdata på boringsniveau fra ÅKV s kildepladser, Kasted, Truelsbjerg, Elsted og Lyngby. 8. 3 Ny modelopsætning Målsætningen med modelberegningerne er i fase 1 at gøre amtet i stand til at udpege de områder, hvor den nuværende indvinding fordrer grundvandsbeskyttelse, inklusive de grundvandsdannende områder. I fase 2 skal modellen kunne anvendes til nitratudvaskningsberegninger. Nettonedbør For at tage højde for fase 2 er nettonedbøren som input til grundvandsmodellen blevet beregnet med DAIS. Med nettonedbøren forstås her perkolationen til grundvandszonen lige over drænniveau. Resultaterne af nettonedbørsberegningerne er anvendt som input til den opstillede tidsvarierende grundvandsmodel, der er koblet dynamisk til den tidsvarierende vandløbsmodel. Konkret er en række DAIS søjle modeller blevet sat op via DAIS-GIS, hvormed der efterfølgende er foretaget beregninger af nettonedbøren for perioden 1981-21. Nettonedbørsberegningerne er baseret på opdaterede jordprofiler, meteorologiske tidsserier og arealanvendelseskort (AIS-data) samt yderligere informationer om vegetation, afgrøder (blokkort med GLR udtræk for år 2) og antagelser om plantevækst. Jordprofilerne er ud fra DJF s teksturdatabase og GEUS s jordartskort blevet opdelt i 3 typer, leret, medium leret og sandet mod kun een jordtype i de tidligere Kastedmodeller. Til fastlæggelse af de drænede arealer og drændybder som input til beregningerne er anvendt dybden til grundvandsspejlet ud fra et etableret potentialekort samt udbredelsen af lerede landbrugsjorde. Opdateringen af de meteorologiske tidsserier er sket under hensyntagen til den seneste udmelding fra forskningsinstitutionerne omkring nedbørskorrektion og beregning af fordampning. For befæstede arealer er foretaget beregning af overfladisk afstrømning til vandløb via en overfladeafstrømningsmodel, der tager hensyn til et initial tab ved regnhændelser. Fordelingen af nedbøren er foretaget på baggrund af den samme fordeling, der blev anvendt i Kasted modellerne. Det konstateres, at den beregnede nye nettonedbør generelt er mindre end nettonedbøren i Kasted lokalmodellen. For perioden 1982-1994 udgør den nye nettonedbør inden for Kasted lokalmodelområdet typisk omkring 8 % af nettonedbøren i Kasted lokalmodellen for den tilsvarende periode (Tabel 2.12, DHI 22b). Forskellen tilskrives især implementering af ny Figur 8.3.a Oversigtskort over arealfordelingen af den beregnede middelgrundvandsdannelse (mm/år) for perioden 1981-21. Århus Nord Indsatsområder Grundvandsdannelse middel 1981-21, mm/år -1 1-15 15-2 2-25 25-3 3-35 35-4 4- Opadrettet strømning 5

Redegørelse for grundvandsressourcerne i Århus Nord-området viden om fordampning fra skovarealer i beregningerne. I figur 8.3.a er vist den resulterende grundvandsdannelse i middel for perioden 1981-21 beregnet med modellen. Vandløb Kasted modellernes vandløbsopsætning er genanvendt, men konverterert til MIKE 11. Vandføringstidsserierne er opdateret. Pejlinger og indvindingstidsserier Tidserier for pejlinger af grundvandspotentialet og indvundne vandmængder er opdateret. Herudover er yderligere tidsserier blevet implementeret. I forhold til tidligere modelopsætninger kan fremhæves, at data fra ÅKV s kildepladser er bedre repræsenterede. Samtidig er der anvendt flere tidsserier fra amtets grundvandsovervågningsområde (GRUMO) Kasted. Opstilling af ny geologisk model Den nye geologiske model blev opstillet via GeoEditor ud fra udtræk fra amtets boredatabase, BORIS og af geofysiske data fra GERDA databasen. Den indledende revurdering af hydrogeologien i Kastedmodellerne blev også foretaget via GeoEditor. Herved blev der som input til det videre arbejde med den nye geologiske model udpeget områder, hvor der potentielt var uoverensstemmelser i forhold til TEM data, BORIS data og kalibrerede ledningsevner (DHI, 22a). Grundvandsmodellen er sat op i MIKE SHE med 6 beregningslag. Modellen dækker et areal på 396 km 2 til sammenligning med arealet af selve kortlægningsområdet, der kun er 16 km 2. På grund af modelområdets størrelse foretages beregningerne med et 25 m grid. Modelopsætningen afviger markant fra tidligere modelopsætninger inden for kortlægningsområdet, idet størstedelen af den omfattende mængde geofysiske data nu benyttes mere direkte i den geologiske tolkning end før. Modelopsætningen er detaljeret beskrevet i DHI, 22c. Figur 8.3.b Illustration af hvor og hvordan TEM data er anvendt ved opstillingen af den geologiske model. Der er brugt forskellige koncepter ved modelopstillingen henholdsvis nord og syd for den indtegnede skillelinje. Århus Nord Grænse mellem koncepter Sand sand m/ler Ler/Sand Ler m/sand Ler Bebyggelse Veje 6

5 7 7 7 Delrapport III - grundvandsmodel Modelbunden er blevet fastlagt i forhold til TEM sonderinger og boringer. Parameteriseringen af de øverste, overfladenære modellag er baseret på resultater fra de slæbegeoelektriske målinger. Figur 8.3.b viser en skive med den tolkede geologi i intervallet 5-55 meter under terræn, baseret på de målte TEM modstande. Som det fremgår af figur 8.3.b, er der etableret en sammenhæng mellem elektrisk modstand og geologiske enheder. De enkelte TEM sonderinger, der indgår i tolkningen, er vist som sorte prikker. Tilsvarende er de hydrauliske ledningsevner fra den gamle model konverteret til geologiske enheder. De geologiske enheder, der er opereret med, er vist med forskellige farver i figur 8.3.b. I figur 8.3.b ses desuden en skillelinie mellem et nordligt og et sydligt område. Der er brugt forskellige koncepter ved modelopstillingen henholdsvis nord og syd for skillelinien. Syd for skillelinien er hydrogeologien i den nye model, mellem slæbegeoel-toplagene og bunden, som udgangspunkt identisk med hydrogeologien i de ældre grundvandsmodeller. Dette blev valgt ud fra den vurdering, at den ældre hydrogeologiske tolkning i dette område var fyldestgørende, da den blev foretaget på grundlag af et stort boringsdatamateriale. Nord for skillelinien er hydrogeologien mellem slæbegeoeltoplagene og bunden i udgangspunktet fastlagt ud fra TEM data, da boringsdatagrundlaget er meget tyndt i de dybder, mellemlagene befinder sig i. Potentialekort Amtets aktive potentialekort er blevet opdateret med data fra»synkron«-pejlerunden (jf. kap. 7). Der er foretaget fuld registrering for 197 pejlinger. Det opdaterede potentialekort er blevet anvendt ved modelopstillingen til fastlæggelse af randbetingelser, hvor trykniveauet fastholdes og som udgangstrykniveau for beregningerne. Endelig er det opdaterede potentialekort blevet anvendt kvalitativt ved vurdering af trykniveau-gradienter simuleret med modellen. 8. 4 Kalibrering og simulering Kalibreringen, simuleringen og valideringen af grundvandsmodellen er beskrevet i detaljer i DHI, 23a. Ved kalibreringen er potentialekortet først og fremmest blevet anvendt til at vurdere de simulerede strømningsbilleder og som udgangspunktet for de initielle trykniveauer i de forskellige beregningslag. De initielle trykniveauer for de forskellige beregningslag er efterfølgende blevet justeret under kalibreringen, så modellen kalibreres med forskellige udgangstrykniveauer i de forskellige beregningslag. Modellen er kalibreret mod rovandsspejl. For de udvalgte pejletidsserier er det ved kalibreringen forsøgt at simulere de trykniveauforskelle, der er observeret i de forskellige filterintervaller. Resultaterne af kalibreringen skal ses i lyset af, at det ikke kan forventes, at alle pejlinger er præcise og, at det må forventes, at simulerede potentialer kan ligge både over og under ro-pejlinger og dermed i visse tilfælde tættere på 7 5 6 3 7 4 6 7 8 2 7 5 8 9 8 8 7 5 8 3 8 8 1 8 5 2 3 3 8 5 2 2 6 7 6 6 3 4 6 5 5 7 6 7 7 3 2 6 4 3 6 3 5 5 2 1 3 4 5 5 5 5 4 7 6 6 5-1 6 5 4 6 2 6 2 6 2 6 4 5 6 6 8 3 8 6 3 1 7 7 7 5 4 7 1 3 7 7 3 8 3 1 8 5 8 7 5 Fig 8.4.a Simuleret potentiale i beregningslag 6 (blå konturlinjer) set i forhold til amtets aktive (vejledende) potentialkort (hvide konturlinjer) og transmissiviteten, der er et mål for lagets vandførende evne. For transmissiviteten er valgt en inddeling af farveskalaen så grå farver repræsenterer lerede og siltede afl ejringer, mens rødlige farver repræsenterer sandede afl ejringer. Århus Nord Potentiale simuleret i lag 6, m Aktivt lag 6, mpotentialekort, m Aktivt potentialkort, m T6 m2/d -.5.5-.5.5-.5.5-5 5-25 25-1 1-5 5-5 5-1 No Data 7

Redegørelse for grundvandsressourcerne i Århus Nord-området drift-pejlinger. Ikke alle pejlinger kan forventes at blive simuleret lige godt. På kildepladserne er det vanskeligt at fastlægge niveauet for potentialet på grund af dynamikken, dvs. de tidslige og stedlige variationer, der er i indvindingsmønsteret. Derfor er der ved vurderingen af, om kalibreringen er god/dårlig vægtet højere, at modellen kan simulere dynamikken i potentialet frem for det nøjagtige trykniveau i de boringer, hvor potentialet sænkes som følge af indvindingen. I figur 8.4.a ses det simulerede potentiale i beregningslag 6, der repræsenterer de dybeste dele af de dybestbeliggende grundvandsmagasiner. Modellen er sat op, så den beregner et trykniveau i alle aflejringer uanset, om der er magasin eller lag, som er mindre vandførende. Derfor dækker potentialelinjerne hele modelområdet. For at illustrere magasinudbredelsen er transmissiviteten, der er et mål for lagets vandførende evne, lagt bagved. De grå områder viser de mindre vandførende lag, mens de røde områder viser magasinudbredelsen inden for beregningslaget. Til sammenligning med det simulerede potentiale er vist amtets aktive potentialekort, der er vejledende i forhold til udtalelser om de overordnede grundvandsstrømningsforhold. Den hydrologiske model er ud over pejledata blevet kalibreret mod vandføringstidsserier indsamlet i Lilleåen ved målestationerne 21.63 Mølballe Bro og 21.57 Grundfør Mølle samt mod en vandføringstidsserie indsamlet i Egåen ved målestation 23.1 Jernbanebroen. Indledningsvis blev den hydrogeologiske model omtalt ovenfor kalibreret. I udgangspunktet blev udskilt fem overordnede kalibreringszoner baseret på de overordnede geologiske dannelsestider og -mønstre. Inden for hver kalibreringszone blev de geologiske enheder tildelt hydrogeologiske egenskaber (hydrauliske ledningsevner og magasintal) på den måde, at eksempelvis»sand med ler«i én kalibreringszone kan have anderledes hydrogeologiske egenskaber end»sand med ler«i en anden kalibreringszone. I løbet af kalibreringen var det nødvendigt at justere på både strukturelle forhold, geologiske enheder, kalibreringszoner og parameterværdier indenfor de enkelte kalibreringszoner for at få modelsimuleringen til at passe med de observerede data. De anvendte kalibreringskriterier er fastsat efter retningslinier givet i Miljøstyrelsens vejledning i grundvandsmodellering. Den kalibrerede model er i stand til at beskrive såvel observerede middelpotentialer som middelvandføringer. Modellen opfylder endvidere de opstillede kvantitative krav til middelafvigelser på grundvandspejlinger, og i middel er dynamikken også tilfredsstillende beskrevet. For en mere detaljeret beskrivelse af kalibreringen og kalibreringsresultatet henvises til DHI, 23a. Generelt vurderes, at resultater og beregnede oplande i de områder, der ligger mindre end omkring 5 km fra modelranden, er mindre troværdige end i resten af modelområdet, da effekter af modelrandbetingelserne kan gøre sig gældende i denne overgangszone. Samlet set vurderes modellen at være anvendelig til beregning af grundvandsdannende oplande og indvindingsoplande ved at anvende modellen over hele simuleringsperioden, så middelstrømningen bliver brugt. Det vil sige, at oplandene beregnes ved at repetere simuleringsperioden, så den samlede simuleringsperiode er tilstrækkelig lang til, at alle partikler fjernes ved partikelbaneberegningerne. De meget komplekse strømningsfænomener, der forekommer i modellens øvre lag taler for, at en simplere bestemmelse af oplande i området, på baggrund af traditionelle potentialekort, vil være behæftet med stor usikkerhed. 8. 5 Oplande til vandværker Der er foretaget scenarieberegninger med den opdaterede og kalibrerede grundvandsmodel for at bestemme de grundvandsdannende områder og indvindingsoplandene til udvalgte kildepladser. Scenarierne er tilrettelagt med henblik på at belyse a) den aktuelle indvindingsstruktur med den nuværende indvinding og det aktuelle klima, b) betydningen af klimatiske variationer, specielt længerevarende perioder med lille nedbør samt c) forventede ændringer i indvindingsstrukturen, herunder indvinding med de nuværende tilladelser. Scenarierne kørt med grundvandsmodellen er kort beskrevet i tabel 8.5.a. Scenarieberegningerne og resultaterne heraf er beskrevet i detaljer i DHI, 23b. Ved indvinding er benyttet to datasæt.»aktuel«svarer til, hvad der er indberettet i 21, mens»tilladelser«svarer til indvindingstilladelsens størrelse, med undtagelse af Ristrup Kildeplads, som Århus Kommunale Værker endnu ikke har taget i brug. Som det fremgår af tabel 8.5.a, er der foretaget beregninger med indvinding ved Ristrup Kildeplads i scenarierne 3, 6 og 7. I modelberegningerne er der indvundet vand fra de eksisterende Ristrup boringer umiddelbart nord for Lilleåen. I scenarierne med nedsat nettonedbør er der regnet med en nettonedbør på 7 % af den estimerede nettonedbør, i overensstemmelse med Miljøstyrelsens anbefaling til amterne om klimakorrektion ved vandressourceopgørelser (Vejledning fra Miljøstyrelsen nr. 4, 1995: Udpegning af områder med særlige drikkevandsinteresser). Der er beregnet oplande til kildepladser inden for indsatsområdet med indvindingstilladelser større end 25. m 3 /år. Herudover er der beregnet oplande for følgende vand- 8

Delrapport III - grundvandsmodel værker: Haldum Vandværk, Kvottrup Vandværk og Mundelstrup Stationsbys Vandværk. Endvidere er der beregnet oplande til markvandingsboringer, gartnerier og øvrige erhverv. Det er i denne sammenhæng valgt at præsentere oversigtskort med samtlige oplande indenfor indsatsområderne Ristrup, Kasted og Truelsbjerg samt detaljerede kort for kildepladserne: Lading Vandværk, Truelsbjergværket, Foldby Vandværk, Elstedværket, Ristrup og Kastedværket. Tilsvarende detaljerede kort med oplande for de resterende udvalgte vandværker findes i DHI, 23b samt, med hensyn til de grundvandsdannende oplande, i afsnit 8.6. Der skelnes mellem grundvandsdannende oplande og indvindingsoplande. Det grundvandsdannende opland for en kildeplads er det areal på terræn indenfor hvilket, der dannes grundvand ved infiltration af nedbør til grundvandet, der på et tidspunkt pumpes op på kildepladsen. soplandet for en kildeplads er de dele af grundvandsmagasinerne, inden for hvilke, der strømmer grundvand, der på et tidspunkt pumpes op på kildepladsen. Udstrækningen af de grundvandsdannende oplande og indvindingsoplandene er bestemt ud fra partikelbaneberegninger med den hydrologiske model, på den måde at et stort antal tænkte vandpartikler har fulgt strømningsmønstrene simuleret med grundvandsmodellen, hvorefter det er fastlagt, hvilke partikler, der ender i hvilke indvindingsboringer. Bestemmelsen af oplandene er herefter foregået ved at holde styr på, hvorfra partikler, der når indvindingsboringer, stammer. Figurerne i dette afsnit viser udstrækningen af oplandene, som de overordnet ser ud, beregnet med den hydrologiske model. Den administrative afgrænsning af oplandene, der tager højde for usikkerheden på oplandsbestemmelsen, fastlægges endeligt i forbindelse med udarbejdelsen af indsatsplanerne. Der er især usikkerhed på bestemmelsen af oplandene til nogle af de vandværker og øvrige indvindingsboringer, der indvinder mindre end omkring 25. m 3 /år, hvilket til dels skyldes modellens beregningscellestørrelse, der i disse tilfælde er for stor til, at oplandene ser realistiske ud. Scenarium 7 betragtes som basisscenariet, og oplande for basisscenariet betegnes som basis oplande. Basis oplandene er synonym med»opland tilladelser + Ristrup 1,5 mio. m 3 /år«i figurerne. Med hensyn til de grundvandsdannende oplande svarer basis oplandene altså til de områder, hvor modellen peger på, at der dannes grundvand, der ender i indvindingsboringerne med den aktuelle nettonedbør (middel for perioden 1981-21), og når indvindingstilladelsen udnyttes fuldt ud, og når der samtidig indvindes 1,5 mio. m 3 /år på Ristrup Kildeplads. Med hensyn til indvindingsoplandene svarer basis oplandene til de områder af grundvandsmagasinerne, indenfor hvilke modellen peger på, der strømmer grundvand, der ender i indvindingsboringerne med den aktuelle nettonedbør (middel for perioden 1981-21), og når indvindingstilladelsen udnyttes fuldt ud, og når der samtidig indvindes 1,5 mio. m 3 /år på Ristrup Kildeplads. Ud fra resultaterne af partikelbaneberegningerne for samtlige scenarier, er der optegnet oplande, der figurerer som»opland scenarier«i figurerne. Med hensyn til de grundvandsdannende oplande, svarer disse oplande, baseret på samtlige scenarier, til det område indenfor hvilket, modellen peger på, der dannes grundvand, som ender i indvindingsboringerne, med de variationer i klima, indvindingsstruktur og mængde, der er angivet i tabel 8.5.a. Med hensyn til indvindingsoplandene, svarer disse oplande, baseret på samtlige scenarier, til det område af grundvandsmagasinerne, indenfor hvilke modellen peger på, der strømmer grundvand, der ender i indvindingsboringerne, med de variationer i klima, indvindingsstruktur og mængde, der er angivet i tabel 8.5.a. I figur 8.5.a er vist en oversigt over den samlede udbredelse af de beregnede grundvandsdannende oplande og i figur 8.5.b af de beregnede indvindingsoplande. I figurerne er desuden vist, hvilke indvindingsboringer, der er anvendt i beregningerne, og med forskellige farver, hvilket af de seks beregningslag, der indvindes fra i den pågældende indvindingsboring. Beregningslagene nummeres oppefra og ned, således at lag 1 ligger tættest på terræn, og lag 6 ligger dybest. De største indvindinger i området foregår fra dybereliggende magasiner i begravede dalstrukturer, hvis fysiske udstrækning er med til styre oplan- Scenarium sstruktur og -mængde 1 Aktuel Aktuel 2 Aktuel Tilladelser 3 Aktuel 4 Lille nettonedbør Aktuel 5 Lille nettonedbør Tilladelser 6 Lille nettonedbør 7 Aktuel Aktuel + opstart af Ristrup kildeplads med 1 mio. m 3 /år Tilladelser + opstart af Ristrup kildeplads med 1,5 mio. m 3 /år Tilladelser + opstart af Ristrup kildeplads med 1,5 mio. m 3 /år Tabel 8.5.a Scenarieberegninger, kombinationer af klima og indvindingsstruktur og -mængde. 9

Redegørelse for grundvandsressourcerne i Århus Nord-området denes udstrækning. Der er i dette tilfælde, dog med undtagelse af Ristrup Kildeplads, stort set ingen forskel på oplandene bestemt ved basisscenariet og oplandene bestemt ved de øvrige scenarier. Dette skyldes, at scenarierne tilsyneladende ikke påvirker beliggenheden af grundvandsskel, men blot potentialeniveauerne. Af figur 8.5.g fremgår, at der for Ristrup Kildeplads ses en forskel mellem indvindingsoplandet bestemt ved basisscenariet og de øvrige scenarier. I de følgende figurer 8.5.c-h er vist de beregnede oplande for de seks ovennævnte udvalgte kildepladser. sboringerne tilhørende kildepladsen er vist med store cirkler. Grundvandsdannende oplande Figur 8.5.a Oversigt over den samlede udbredelse af de beregnede grundvandsdannende oplande. sboringer Lag 1 - øvre Lag 2 Lag 3 Lag 4 Lag 6 - dybe Oplande tilladelser + Ristrup 1,5 mio m3/år Opland scenarier Rev. Indsatsomr. Nord2 Model Århus Nord soplande Figur 8.5.b. Oversigt over den samlede udbredelse af de beregnede indvindingsoplande. sboringer Lag 1 - øvre Lag 2 Lag 3 Lag 4 Lag 6 - dybe Oplande tilladelser + Ristrup 1,5 mio m3/år Opland scenarier Rev. Indsatsomr. Nord2 Model Århus Nord 1

Delrapport III - grundvandsmodel Der er beregnet grundvandsdannende oplande og indvindingsoplande for Lyngbyværket og Elstedværket på trods af, at indvindingsboringerne til disse vandværker ligger udenfor indsatsområderne Ristrup, Kasted og Truelsbjerg. sboringerne til Lyngbværket ligger endvidere udenfor kortlægningsområdet. sboringerne til Lyngbyværket er beliggende sydvest for Århus Nord afgrænsningen, mens indvindingsboringerne til Elstedværket er placeret mellem den østlige del af randen af Truelsbjerg indsatsområde og Århus Nord afgrænsningen, se figurerne 8.5.a, 8.5.b, 8.6.a og 8.6.e. Af figurerne ses, at den nordligste og østligste del af både det grundvandsdannende opland og indvindingsoplandet til Lyngbyværket strækker sig en smule ind i hhv. Ristrup og Kasted indsatsområder. Endvidere viser modelberegninger, at den vestligste del af hhv. det grundvandsdannende opland og indvindingsoplandet til Elstedværket strækker sig en anelse ind i Truelsbjerg indsatsområde, se figur 8.6.e. Det skal endvidere bemærkes, at indvindingsboringerne til Lading Vandværk ligger lige uden for kortlægningsområdet og indsatsområde Ristrup, mens en stor del af både det grundvandsdannende opland og indvindingsoplandet ligger inden for indsatsområdet (se figurerne 8.5.a, 8.5.b og 8.6.a.). Figur 8.5.c og d Grundvandsdannende opland og indvindingsopland beregnet for Lading Vandværk og Truelsbjergværket. Grundvandsdannende opland Truelsbjergværket vandløb sboringer Lag 1 - øvre Lag 2 Lag 3 Lag 4 Lag 6 - dybe Truelsbjergværket Opland tilladelser + Ristrup 1,5 mio m3/år Opland scenarier Vandværkets indvindingsboringer Grundvandsdannende opland Lading Vandværk sopland Truelsbjergværket sopland Lading Vandværk 11

Redegørelse for grundvandsressourcerne i Århus Nord-området Grundvandsdannende opland Foldby Vandværk Figur 8.5.e Grundvandsdannende opland og indvindingsopland beregnet for Foldby Vandværk. sopland Foldby Vandværk Figur 8.5.f Grundvandsdannende opland og indvindingsopland beregnet for Elstedværket. Grundvandsdannende opland Elstedværket sopland Elstedværket Figur 8.5.g Grundvandsdannende opland og indvindingsopland beregnet for Ristrup Kildeplads. Grundvandsdannende opland sopland Ristrup Kildeplads Ristrup Kildeplads 12

Delrapport III - grundvandsmodel Figur 8.5.h Grundvandsdannende opland og indvindingsopland beregnet for Kastedværket. Grundvandsdannende opland Kastedværket vandløb sboringer Lag 1 - øvre Lag 2 Lag 3 Lag 4 Lag 6 - dybe Vandværkets Kastedværket indvindingsboringer Opland tilladelser + Ristrup 1,5 mio m3/år Opland scenarier sopland Kastedværket 13

Redegørelse for grundvandsressourcerne i Århus Nord-området 8. 6 Ressourcevurdering Indsatsområde Ristrup I dette afsnit gennemgås indsatsområderne Ristrup, Kasted og Truelsbjerg hver for sig med hensyn til beskrivelse og fortolkning af resultaterne af de forskellige scenarieberegninger med den hydrologiske model. Grundvandsdannende oplande På figurerne 8.6.a og 8.6.b er vist de grundvandsdannende oplande for de beregnede scenarier baseret på forskellige forudsætninger i relation til indsatsområde Ristrup. De grund Bølvad Bro Sabro-Højvang Grundfør Mølle vandsdannende oplande svarende til basis scenariet er i figur 8.6.a vist med forskellige farver for de enkelte vandværker. I figur 8.6.b er de tilsvarende oplande vist med rødt, mens de grundvandsdannende oplande svarende til de resterende scenarier er vist med blåt. Figur 8.6.a Grundvandsdannende oplande beregnet ved basisscenariet i relation til indsatsområde Ristrup. Damsbro U% Mølballe Bro Grusbjerg Skov Foldby Vandværk Sabro Vandværk Skjoldelev-Mødal Vandværk Ristrup-værket Lyngby-værket Lading Vandværk Grundvandsdannende oplande: (tilladelser + Ristrup 1,5 mio m3/år) Skjoldelev-Mødal Vandværk Sabro Vandværk Lading Vandværk Lyngby-værket Foldby Vandværk Ristrup-værket Gartnerier, øvrige erhverv mv. Vandværker i Århus Nord-området, U Geding-Tilst % Borum-Sabro Ristrup indsatsområde sboringer: Vandløb Vandføringsmålestationer Kasted indsatsområde Truelsbjerg indsatsområde 14 Figur 8.6.b Grundvandsdannende oplande beregnet med den hydrologiske model i relation til indsatsområde Ristrup. sboringer Lag 1 - øvre Lag 2 Lag 3 Lag 4 Lag 6 - dybe Oplande tilladelser + Ristrup 1,5 mio m3/år Opland scenarier Rev. Indsatsomr. Nord2 Model Århus Nord

Delrapport III - grundvandsmodel Vandbalance og vandføringsreduktion Tabel 8.6.a viser vandbalancerne for de enkelte scenarier for indsatsområde Ristrup. Der er tale om middeltal for en 2 års periode, svarende til simuleringsperioden for den hydrologiske model. Vandbalancerne peger på, at der dannes tilstrækkeligt med grundvand inden for indsatsområdet til at opfylde de nuværende vandindvindingstilladelser, inklusiv en indvinding ved Ristrup Kildeplads på 1,5 mio. m 3 /år ved reduceret nettonedbør - dvs. grundvandsdannelsen overstiger indvindingsmængden i alle tilfælde. Vandbalancerne tydeliggør også, at eventuel fremtidig reduceret nettonedbør selvfølgelig medfører en tilsvarende reduktion i vandføringen i vandløbene indenfor og grænsende op til indsatsområdet. Herudover har øget indvinding i forhold til den aktuelle indvinding, primært opstart af Ristrup Kildeplads, den effekt, at vandføringen i vandløbene, primært Lilleåen, reduceres. Effekten af opstart af Ristrup Kildeplads kan ses isoleret ved at sammenligne vandbalancerne for hhv. scenarium 1 og 3, scenarium 5 og 6 samt scenarium 2 og 7. I førstnævnte tilfælde er vandføringen i vandløbene i middel reduceret med 1 mm/år inden for indsatsområdet efter 2 års oppumpning, hvilket svarer til lidt over,5 mio. m 3 /år eller 17 l/s (se tabel 8.6.a). Ved sammenligning af scenarium 5 og 6 ses ifølge tabellen en middelvandføringsreduktion på 14 mm/år inden for indsatsområdet efter 2 års oppumpning, hvilket svarer til lidt over,7 mio. m 3 /år eller 23 l/s. I sidstnævnte tilfælde udgør middelvandføringsreduktionen 16 mm/år inden for indsatsområdet efter 2 års oppumpning, hvilket svarer til lidt over,8 mio. m 3 /år eller 27 l/s. Vandføringsreduktionen som følge af opstart af Ristrup Kildeplads er lokalt større, end det fremgår af tabellen (og ovennævnte tal), hvilket fremgår af Ristrup Magasinering Scenarieum Rand Tabel 8.6.a Vandbalancer beregnet med den hydrologiske model for indsatsområde Ristrup. den akkumulerede vandføring, der er trukket ud ved udvalgte vandføringsstationer. Med den akkumulerede vandføring for en vandføringsstation menes den samlede vandmængde, der har passeret vandføringsstationen i løbet af simuleringsperioden. Den største effekt, dvs. den procentvise reduktion i vandføringen i forhold til udgangssituationen, af opstart af Ristrup Kildeplads, optræder opstrøms i Lilleå-systemet. Effekten aftager nedstrøms i Lilleå-systemet. Sammenlignes scenarium 1 med scenarium 3 er vandføringen ved en station ved Grusbjerg Skov opstrøms i Lilleå-systemet over en 2 års periode reduceret med 18 %, mens den er reduceret med 1 % ved Mølballe Bro, 9 % ved Damsbro og 3 % ved Grundfør Mølle. Sammenlignes scenarium 5 med scenarium 6 er vandføringen ved Grusbjerg Skov over en 2 års periode reduceret med 32 %, mens den er reduceret med 19 % ved Mølballe Bro, 17 % ved Damsbro og 6 % ved Grundfør Mølle. Sammenlignes scenarium 2 med scenarium 7 er vandføringen ved Grusbjerg Skov over en 2 års periode reduceret med 26 %, mens den er reduceret med 15 % ved Mølballe Bro, 14 % ved Damsbro og 5 % ved Grundfør Mølle (se tabel 8.6.b). Nettonedbør Vandløb Oppumpning Grundvandsdannelsen Lag 3 Lag 4 Lag 6 Lag 3 Lag 4 Lag 6 1 Aktuel Aktuel 285-4 223 16 1 3 2 22 13 6 2 Tilladelser Aktuel 285-39 221 16 1 5 3 21 15 7 3 Ristrup 1 mio. m 3 Aktuel 285-35 213 13 1 3 21 18 11 24 4 Aktuel 7% 2-37 149 8 1 3 2 14 11 6 5 Tilladelser 7% 2-37 147 7 1 5 3 14 14 7 6 Ristrup 1.5 mio. m 3 7% 2-29 133 1 5 32 8 9 35 7 Ristrup 1.5 mio. m 3 Aktuel 285-31 25 11 1 5 32 17 11 35 *) tal i mm/år **) for grundvandsdannelse, rand og magasinering gælder, at positive tal er tilførelse af vand og negative tal er fjernelse af vand. Sammenlignes scenarium 1 med scenarium 6 er vandføringen opstrøms i Lilleå-systemet ved Grusbjerg Skov over en 2 års periode reduceret med 55 %, mens den er reduceret med 41 % ved Mølballe Bro, 38 % ved Damsbro og 29 % ved Grundfør Mølle. Sammenlignes scenarium 1 med scenarium 7 er vandføringen opstrøms i Lilleå-systemet ved Grusbjerg Skov over en 2 års periode reduceret med 28 %, mens den er reduceret med 16 % ved Mølballe Bro, 15 % ved Damsbro og 6 % ved Grundfør Mølle (se tabel 8.6.b). Påvirkning af grundvandspotentialet Ved øget indvinding sænkes grundvandspotentialet. Sammenlignes scenarium 1 med scenarium 3 er sænkningen lokalt koncentreret omkring Ristrup, dækkende den sydøstlige del af indsatsområdet. Den største potentialesænkning som følge af oppumpningen ved Ristrup er i dette tilfælde omkring 2 meter efter 2 års forløb i både det øvre og det dybe magasin. Sammenlignes scenarium 1 med 7 ses ligeledes sænkninger i den sydøstlige del af indsatsområdet herunder i Ristrup. Sænkningerne er dog i forhold til scenarium 3 øget som følge af den øgede 15

Redegørelse for grundvandsressourcerne i Århus Nord-området Sammenligning af scenarierne 1 og 3 Scenarium 3 Ristrup 1 mio. m 3 /år Aktuel Grusbjerg Skov 18 Mølballe Bro 1 Damsbro 9 Grundfør Mølle 3 Sammenligning af scenarierne 5 og 6 Scenarium 5 Tilladelser 7% Scenarium 6 Ristrup 1,5 mio. m 3 /år 7% Grusbjerg Skov 32 Mølballe Bro 19 Damsbro 17 Grundfør Mølle 6 Sammenligning af scenarierne 2 og 7 Scenarium 2 Tilladelser Aktuel Scenarium 7 Ristrup 1,5 mio. m 3 /år Aktuel Grusbjerg Skov 26 Mølballe Bro 15 Damsbro 14 Grundfør Mølle 5 Sammenligning af scenarierne 1 og 6 Scenarium 6 Ristrup 1,5 mio. m 3 /år 7% Grusbjerg Skov 55 Mølballe Bro 41 Damsbro 38 Grundfør Mølle 29 Sammenligning af scenarierne 1 og 7 Scenarium 7 Ristrup 1,5 mio. m 3 /år Aktuel Grusbjerg Skov 28 Mølballe Bro 16 Damsbro 15 Grundfør Mølle 6 Tabel 8.6.b Beregnet reduktion i akkumuleret vandføring ved sammenligning af udvalgte scenarier. indvinding. I den sydøstlige del af indsatsområdet ses sænkninger på 2-3 m. Ved Ristrup Kildeplads er sænkningen mellem 3 og 3,5 m (se tabel 8.6.c). Sammenlignes scenarium 1 med scenarium 6 er der selvfølgelig sænkninger i størstedelen af modelområdet som følge af den reducerede nettonedbør. Denne regionale sænkning udgør omkring 2 meter efter 2 års forløb i både det øvre og det dybe magasin. Lokalt koncentreret omkring Ristrup, dækkende den sydøstlige del af indsatsområdet, ses sænkninger på godt 5 m efter 2 års forløb i både det øvre og det dybe magasin. Søften Kær Et af formålene med scenarieberegningerne 3, 6 og 7 var at kvantificere sænkningen i Søften Kær området som følge af den planlagte indvinding ved Ristrup. I modellen er indvindingen foregået fra de eksisterende Ristrup boringer umiddelbart nord for Lilleåen, og resultaterne skal ses i lyset heraf. Ved scenarium 3 er beregnet sænkninger op til 1 m, størst centralt i Søften Kær, efter 2 års forløb med en indvinding ved Ristrup på 1, mio. m 3 /år. I størstedelen af Søften Kær området er der dog beregnet sænkninger på under,5 m. Ved scenarium 6 er beregnet sænkninger op til 2 m, størst centralt i Søften Kær efter 2 års forløb med en indvinding ved Ristrup på 1,5 mio. m 3 /år og reduceret nettonedbør. I størstedelen af de centrale dele af Søften Kær området er der beregnet sænkninger på 1-1,5 m. Ved scenarium 7 er beregnet sænkninger på mellem,5 og 1 m efter 2 års forløb med en indvinding ved Ristrup på 1,5 mio. m 3 /år. Sænkningen er dog i størstedelen af området ca.,7 m. 16

Delrapport III - grundvandsmodel Sammenligning af scenarierne 1 og 3 Scenarium 3 Ristrup 1 mio. m³/år Aktuel Sænkningsudbredelse Sted Maksimal sænkning m Den sydøstlige del af indsatsområdet Ristrup Kildeplads 2 Søften Kær,5-1 Sammenligning af scenarierne 1 og 6 Scenarium 6 Ristrup 1,5 mio. m³/år 7% Sænkningsudbredelse Sted Maksimal sænkning m Modelområdet 2 Den sydøstlige del af indsatsområdet Ristrup Kildeplads 5 Søften Kær 1-2 Sammenligning af scenarierne 1 og 7 Scenarium 7 Ristrup 1,5 mio. m³/år Aktuel Sænkningsudbredelse Sted Maksimal sænkning m Den sydøstlige del af indsatsområdet 2-3 Tabel 8.6.c Beregnet sænkning i grundvandspotentialet. Ristrup Kildeplads 3-3,5 Søften Kær,5-1 Indsatsområde Kasted Grundvandsdannende oplande På figurerne 8.6.c og 8.6.d er vist de grundvandsdannende oplande for de beregnede scenarier baseret på forskellige forudsætninger i relation til indsatsområde Kasted. De grundvandsdannende oplande svarende til basis scenariet er i figur 8.6.c vist med forskellige farver for de enkelte vandværker. I figur 8.6.d er de tilsvarende oplande vist med rødt, mens de grundvandsdannende oplande svarende til de resterende scenarier er vist med blåt. Vandbalance og vandføringsreduktion Tabel 8.6.d viser vandbalancerne for de enkelte scenarier for indsatsområde Kasted. Der er tale om middeltal for en 2 års periode, svarende til simuleringsperioden for den hydrologiske model. Vandbalancerne for scenarium 1 og scenarium 2 peger på, at indvinding med de nuværende tilladelser betyder, at magasineringen bliver svagt negativ (- 5 mm/år) svarende til, at der indvindes mere vand end der dannes inden for indsatsområdet. Dette ses ligeledes ud fra vandbalancen for scenarium 7. Såfremt fremtidige klimaændringer betinger en væsentlig reduceret grundvandsdannelse i en årrække og indvindingen foregår med de nuværende tilladelser, vil magasineringen selvfølgelig blive endnu mere negativ, som det fremgår af scenarierne 5 og 6. Såfremt disse scenarier bliver en realitet, bør man overveje at nedsætte indvindingens størrelse. Set i lyset af vandbalancerne beregnet med modellen, er det vigtigt at overvåge vandbalancen i indsatsområdet. Vandbalancerne tydeliggør også, at eventuel fremtidig reduceret nettonedbør selvfølgelig medfører en tilsvarende reduktion i vandføringen i vand- 17

Redegørelse for grundvandsressourcerne i Århus Nord-området løbene indenfor og grænsende op til indsatsområdet, dvs. primært i Egåen og i Lilleåen. Herudover har indvinding med de nuværende indvindingstilladelser i forhold til den aktuelle den effekt, at vandføringen i vandløbene, primært Egåen, reduceres. Indsatsområde Kasted grænser op til indsatsområderne Ristrup og Truelsbjerg. Ved sammenligning af vandbalancerne for scenarium 1 og 3 ses, at indvinding på 1 mio. m 3 /år ved Ristrup i middel over en 2 årig periode har reduceret grundvandsstrømningen over randen fra indsatsområde Ristrup, og reduktionen har primært medført mindre tilstrømning til indsatsområde Kasted. Den mindre grundvandsstrømning medfører en reduktion i grundvandsstrømningen til Lilleåen fra indsatsområde Kasted på 6 mm/år Sabro-Højvang Mølballe Bro Grusbjerg Skov Geding-Tilst Jernbanebroen Kastedvad Bro Figur 8.6.c Grundvandsdannende oplande beregnet ved basisscenariet i relation til indsatsområde Kasted. Kasted indsatsområde sboringer: Kasted-værket Mundelstrup St.by Vandværk Søften Vandværk Kvottrup Vandværk Truelsbjerg-værket Lyngby-værket Grundvandsdannende oplande: (tilladelser + Ristrup 1.5 mio m3/år) Søften Vandværk Mundelstrup St.by Vandværk Kvottrup Vandværk Lyngby-værket Kasted-værket Kasted-værket Truelsbjerg-værket Øvrige vandværker Gartnerier, øvrige erhverv mv. Vandløb Vandføringsmålestationer Truelsbjerg indsatsområde Ristrup indsatsområde Figur 8.6.d Grundvandsdannende oplande beregnet med den hydrologiske model i relation til indsatsområde Kasted. sboringer Lag 1 - øvre Lag 2 Lag 3 Lag 4 Lag 6 - dybe Oplande tilladelser + Ristrup 1,5 mio m3/år Opland scenarier Rev. Indsatsomr. Nord2 Model Århus Nord 18

Delrapport III - grundvandsmodel (knap,2 mio. m 3 /år ~ 6 l/s). Ved sammenligning mellem scenarium 1 og 7 ses, at en kombination af indvindingstilladelser og en indvinding på 1,5 mio. m 3 /år ved Ristrup i middel over en 2 årig periode medfører en reduktion i vandløbsafstrømningen på 15 mm/år (knap,5 mio. m 3 /år ~ 15 l/s). Til sammenligning kan vandbalancerne for scenarium 1 og 2 sammenholdes. Det ses, at indvinding med de nuværende tilladelser reducerer vandløbsafstrømningen med 7 mm/år (ca.,2 mio. m 3 /år ~ 7 l/s). I denne sammenhæng bemærkes, at vandføringen i Egåen tilsyneladende ikke påvirkes af indvindingen ved Ristrup. For at synliggøre vandføringsreduktionerne som følge af reduceret nettonedbør og øget indvinding yderligere, er den akkumulerede vandføring trukket ud ved udvalgte vandføringsstationer. Med den akkumulerede vandføring for en vandføringsstation menes den samlede vandmængde, der har passeret vandføringsstationen i løbet af simuleringsperioden. Den største effekt, dvs. den procentvise reduktion i vandføringen i forhold til udgangssituationen, af indvinding med den tilladte mængde, optræder opstrøms i Egå-systemet. Effekten aftager nedstrøms i Egå-systemet. Sammenlignes scenarium 1 med scenarium 2 er vandføringen ved en station ved Geding-Tilst opstrøms i Egå-systemet over en 2 års periode reduceret med 6 %, mens den er reduceret med 6 % ved Kastedvad Bro og 2 % ved Jernbanebroen. Tilsvarende vandføringsreduktioner fås ved sammenligning af scenarium 1 med scenarium 7 (se tabel 8.6.e). Kasted Magasinering Scenanarium Rand Sammenlignes scenarium 1 med scenarium 6 er vandføringen opstrøms i Egå-systemet ved Geding-Tilst over en 2 års periode reduceret med 52 %, mens den er reduceret med 44 % ved Kastedvad Bro og 23 % ved Jernbanebroen. Nettonedbør Vandløb Oppumpning Grundvandsdannelsen Lag 3 Lag 4 Lag 6 Lag 3 Lag 4 Lag 6 1 Aktuel Aktuel 263 39 192 26 4 8 25-17 84 2 Tilladelser Aktuel 263 4 185-5 5 118 1-22 121 3 Ristrup 1 mio. m 3 Aktuel 263 33 186 26 4 8 25-15 84 4 Aktuel 7% 185 34 13 5 4 8 13-17 85 5 Tilladelser 7% 185 35 125-28 5 118-2 -23 121 6 Ristrup 1.5 mio. m 3 7% 185 25 116-28 5 118-2 -2 121 7 Ristrup 1.5 mio. m 3 Aktuel 263 29 177-5 5 118 1-2 121 *) tal i mm/år **) for grundvandsdannelse, rand og magasinering gælder, at positive tal er tilførelse af vand og negative tal er fjernelse af vand. Tabel 8.6.d Vandbalancer beregnet med den hydrologiske model for indsatsområde Kasted. Sammenligning af scenarierne 1 og 2 Scenarium 2 Tilladelser Aktuel Geding-Tilst 6 Kastedvad Bro 6 Jernbanebroen 2 Sammenligning af scenarierne 1 og 6 Scenarium 6 Ristrup 1,5 mio. m 3 /år 7% Geding-Tilst 52 Kastedvad Bro 44 Jernbanebroen 23 Sammenligning af scenarierne 1 og 7 Scenarium 7 Ristrup 1,5 mio. m 3 /år Aktuel Geding-Tilst 6 Kastedvad Bro 6 Jernbanebroen 2 Tabel 8.6.e Beregnet reduktion i akkumuleret vandføring ved sammenligning af udvalgte scenarier. 19

Redegørelse for grundvandsressourcerne i Århus Nord-området Sammenligning af scenarierne 1 og 2 Scenarium 2 Tilladelser Aktuel Sænkningsudbredelse Sted Maksimal sænkning m Størstedelen af indsatsområdet Centralt omkring Egå-systemet 5-1 Sammenligning af scenarierne 1 og 6 Scenarium 6 Ristrup 1,5 mio. m³/år 7% Sænkningsudbredelse Sted Maksimal sænkning m Modelområdet 2 Størstedelen af indsatsområdet Centralt omkring Egå-systemet 15 Sammenligning af scenarierne 1 og 7 Scenarium 7 Ristrup 1,5 mio. m³/år Aktuel Sænkningsudbredelse Sted Maksimal sænkning m Størstedelen af indsatsområdet Centralt omkring Egå-systemet 6-11 Tabel 8.6.f Beregnet sænkning i grundvandspotentialet. Indsatsområde Truelsbjerg Grundvandsdannende oplande På figurerne 8.6.e og 8.6.f er vist de grundvandsdannende oplande for de beregnede scenarier baseret på forskellige forudsætninger i relation til indsatsområde Truelsbjerg. De grundvandsdannende oplande svarende til basis scenariet er i figur 8.6.e vist med forskellige farver for de enkelte vandværker. I figur 8.6.f er de tilsvarende oplande vist med rødt, mens de grundvandsdannende oplande svarende til de resterende scenarier er vist med blåt. Vandbalance og vandføringsreduktion Tabel 8.6.g viser vandbalancerne for de enkelte scenarier for indsatsområde Truelsbjerg. Der er tale om middeltal for en 2 års periode, svarende til simuleringsperioden for den hydrologiske model. Påvirkning af grundvandspotentialet Ved øget indvinding sænkes grundvandspotentialet. Sammenlignes scenarium 1 med scenarium 2 ses sænkninger indenfor størstedelen af indsatsområdet undtagen i randområderne mod nord og mod vest ned mod Lilleåen. Centralt omkring Egå-systemet ses sænkninger på godt 5-1 m efter 2 års forløb i både det øvre og det dybe magasin. Sammenlignes scenarium 1 med scenarium 7 ses sænkninger i samme dele af indsatsområdet. Centralt omkring Egå-systemet ses nu sænkninger på 6-11 m efter 2 års forløb i både det øvre og det dybe magasin (se også tabel 8.6.f). Sammenlignes scenarium 1 med scenarium 6 er der selvfølgelig sænkninger i størstedelen af modelområdet som følge af den reducerede nettonedbør. Denne regionale sænkning udgør omkring 2 meter efter 2 års forløb i både det øvre og det dybe magasin. Sænkningsudbredelsen som følge af indvindingen minder om sænkningsudbredelsen svarende til scenarium 2. De største sænkninger andrager 15 m. Vandbalancerne for scenarierne 1, 2, 3 og 7 er ret ens og afspejler, at der indvindes mere grundvand fra det dybereliggende magasin, end der dannes indenfor indsatsområdet med den aktuelle nettonedbør, idet grundvandsdannelsen til det dybereliggende magasin (lag 6) er mindre end oppumpningen fra det dybereliggende magasin. Underskuddet dækkes ved, at der foregår en grundvandsstrømning over randen ind i indsatsområdet i det dybereliggende magasin fra et eller flere af de indsatsområder, der omkranser indsatsområde Truelsbjerg. Samtidig med overudnyttelsen i det dybereliggende magasin er magasineringen positiv i de mere overfladenære lag. Såfremt fremtidige klimaændringer betinger en væsentlig reduceret grundvandsdannelse i en årrække, bliver magasineringen negativ, som det fremgår af scenarierne 4, 5 og 6. Såfremt disse scenarier bliver en realitet, bør man overveje at nedsætte indvindingens 2

Delrapport III - grundvandsmodel til indsatsområdet, dvs. primært i Lilleå-systemet. Herudover har øget indvinding fra de mere overfladenære lag i forhold til den aktuelle indvinding den effekt, at vandføringen i vandløbene, primært Lilleåen, reduceres. Med det aktuelle klima er reduktionen dog be- størrelse eller at øge indsatsområdets størrelse. Vandbalancerne tydeliggør også, at eventuel fremtidig reduceret nettonedbør selvfølgelig medfører en tilsvarende reduktion i vandføringen i vandløbene indenfor og grænsende op grænset til 2-3 mm/år i middel over en 2 års periode (se tabel 8.6.g). For at synliggøre vandføringsreduktionerne som følge af reduceret nettonedbør og øget indvinding yderligere, er den akkumulerede vandføring trukket ud ved udvalgte vandføringsstationer. Figur 8.6.e Grundvandsdannende oplande beregnet ved basisscenariet i relation til indsatsområde Truelsbjerg. Grundfør Mølle U% Bølvad Bro Sabro-Højvang Damsbro Truelsbjerg-værket Hinnerup Vandværk Haldum Vandværk Grundfør Vandværk Elsted-værket Kasted-værket Søften Vandværk Grundvandsdannende oplande: (tilladelser + Ristrup 1,5 mio m3/år) Truelsbjerg-værket Hinnerup Vandværk Haldum Vandværk Grundfør Vandværk Elsted-værket Kasted-værket Kasted-værket Søften Vandværk Vandværker iøvrigt i Århus Nord Gartnerier, øvrige erhverv mv. Vandløb Vandføringsmålestationer Kasted indsatsområde Ristrup indsatsområde Mølballe Bro Grusbjerg Skov Truelsbjerg indsatsområde sboringer: Jernbanebroen Figur 8.6.f Grundvandsdannende oplan beregnet med den hydrologiske model i derelation til indsatsområde Truelsbjerg. sboringer Lag 1 - øvre Lag 2 Lag 3 Lag 4 Lag 6 - dybe Oplande tilladelser + Ristrup 1,5 mio m3/år Opland scenarier Rev. Indsatsomr. Nord2 Model Århus Nord 21

Redegørelse for grundvandsressourcerne i Århus Nord-området Med den akkumulerede vandføring for en vandføringsstation menes den samlede vandmængde, der har passeret vandføringsstationen i løbet af simuleringsperioden. I forhold til Truelsbjerg er vandføringsstationerne Damsbro og Grundfør Mølle relevante. Vandføringsreduktionen ved disse stationer og mere opstrøms stationer i Lilleå-systemet er desuden omtalt under indsatsområde Ristrup i forbindelse med scenarierne 3, 6 og 7. en ved Ristrup giver således anledning til en betydelig vandføringsreduktion i Lilleå-systemet, der også slår igennem ved Damsbro og Grundfør Mølle. Sammenlignes scenarium 1 med scenarium 2 er vandføringen ved både Damsbro og Grundfør Mølle over en 2 års periode reduceret med 1 % (se tabel 8.6.h). Sammenlignes scenarium 1 med scenarium 7 er vandføringen ved Damsbro reduceret med 15 %, mens vandføringen længere nedstrøms ved Grundfør Mølle er reduceret med 6 % over en 2 års periode. Sammenlignes scenarium 1 med scenarium 4 er vandføringen ved Damsbro reduceret med 24 %, mens vandføringen ved Grundfør Mølle er reduceret med 23 % over en 2 års periode. Påvirkning af grundvandspotentialet Ved øget indvinding sænkes grundvandspotentialet. Sammenlignes scenarium 1 med scenarium 2 ses dog kun beskedne sænkninger i størrelsesorden,5 m efter 2 års forløb indenfor et område begrænset mod syd af Hinnerup og Trige og mod vest af Lilleåen. Sænkningen ved Truelsbjergværket er begrænset til 2-3 m i det dybereliggende magasin ved de sydligste indvindingsboringer (se også tabel 8.6.i). Sammenlignes scenarium 1 med scenarium 7 ses ligeledes beskedne sænkninger i størrelsesorden,5 m efter 2 års forløb indenfor området beliggende nord for Søften og Trige samt øst for Lilleåen. Sænkningen ved Truelsbjerg Scenarium Oppumpning Grundvandsdannelsen Netto- Rand Vandløsine- Maganedbøring Lag 3 Lag 4 Lag 6 Lag 3 Lag 4 Lag 6 1 Aktuel Aktuel 257 19 191 16 69 12-5 58 2 Tilladelser Aktuel 257 16 188 16 2 1 66 13-4 6 3 Ristrup 1 mio. m 3 Aktuel 257 18 19 16 69 12-4 58 4 Aktuel 7% 181 22 14-7 69 4-9 57 5 Tilladelser 7% 181 18 138-7 2 1 66 5-9 59 6 Ristrup 1.5 mio. m 3 7% 181 17 136-8 2 1 66 5-8 59 7 Ristrup 1.5 mio. m 3 Aktuel 257 14 188 16 2 1 66 14-4 6 *) tal i mm/år **) for grundvandsdannelse, rand og magasinering gælder, at positive tal er tilførelse af vand og negative tal er fjernelse af vand. Tabel 8.6.g Vandbalancer beregnet med den hydrologiske model for indsatsområde Truelsbjerg. Truelsbjergværket er ca. 3 m i det dybereliggende magasin ved de sydligste indvindingsboringer. Effekten af nedsat nettonedbør er en regional grundvandssænkning indenfor hele indsatsområdet på godt 2-3 m efter 2 års forløb. De største sænkninger andrager 4-5 m på den nordvestlige rand af indsatsområdet, nord for Haldum. Sammenligning af scenarierne 1 og 2 Scenarium 2 Tilladelser Aktuel Damsbro 1 Grundfør Mølle 1 Sammenligning af scenarierne 1 og 4 Scenarium 4 Aktuel 7% Damsbro 24 Grundfør Mølle 23 Sammenligning af scenarierne 1 og 7 Scenarium 7 Ristrup 1,5 mio. m 3 /år Aktuel Damsbro 15 Grundfør Mølle 6 Tabel 8.6.h Beregnet reduktion i akkumuleret vandføring ved sammenligning af udvalgte scenarier. 22

Delrapport III - grundvandsmodel Sammenligning af scenarierne 1 og 2 Scenarium 2 Tilladelser Aktuel Sænkningsudbredelse Sted Maksimal sænkning m Nord for Hinnerup-Trige og øst for Lilleåen,5 Truelsbjergværket Sydligste boringer 2-3 Sammenligning af scenarium 1 og 4 Scenarium 4 Aktuel 7% Sænkningsudbredelse Sted Maksimal sænkning m Modelområdet Indsatsområde Truelsbjerg 2-3 Indsatsområde Truelsbjerg nordvest Nord for Haldum 4-5 Sammenligning af scenarierne 1 og 7 Scenarium 7 Ristrup 1,5 mio. m³/år Aktuel Sænkningsudbredelse Sted Maksimal sænkning, m Nord for Søften-Trige og øst for Lilleåen,5 Truelsbjergværket Sydligste boringer 3 Tabel 8.6.i Beregnet sænkning i grundvandspotentialet. 8.7 Opsummering Vandbalancebetragtninger for indsatsområde Ristrup peger på, at der dannes tilstrækkeligt med grundvand til at opfylde de nuværende vandindvindingstilladelser inklusiv indvinding fra Ristrup Kildeplads på 1,5 m 3 /år ved reduceret nettonedbør. Indsatsområde Kasted er ifølge modelresultaterne derimod meget tæt på sin maksimale udnyttelse. Dette ses ved, at magasineringen ændres fra positiv til negativ blot ved anvendelse af indvindingstilladelser i stedet for den aktuelle indvinding, svarende til indvindingen i 21. Såfremt fremtidige klimaændringer betinger en væsentlig reduceret grundvandsdannelse i en årrække, og indvindingen foregår med de nuværende indvindingstilladelser, vil magasineringen blive endnu mere negativ. Set i lyset af vandbalancebetragtningerne er det vigtigt at overvåge vandbalancen i indsatsområdet. Vandbalancebetragtninger for indsatsområde Truelsbjerg viser, at det dybereliggende magasin overudnyttes ved aktuel nedbør. Dette er uafhængig af, om der benyttes aktuelle indvindinger, indvindingstilladelser, eller om der indvindes fra Ristrup Kildeplads. Underskuddet dækkes via grundvandstrømning over randen i det dybereliggende magasin fra tilstødende indsatsområder. På trods af overudnyttelsen i det dybereliggende magasin er magasineringen positiv i de mere overfladenære lag. Reduceret nedbør bevirker, at magasineringen bliver negativ. Såfremt fremtidige klimaændringer betinger en væsentlig reduceret grundvandsdannelse i en årrække, bør man derfor overveje at nedsætte indvindingens størrelse eller øge indsatsområdets størrelse. Scenarier, hvor der anvendes reduceret nettonedbør, har generelt stor indflydelse på både vandløbsafstrømninger, sænkninger og vandbalancer for alle tre indsatsområder. Reduceret nettonedbør resulterer således i reduktion i vandløbsafstrømninger for samtlige vandløb samt mindsket magasinering. Sænkninger forårsaget af reduceret nettonedbør ses i hele modelområdet. fra Ristrup Kildeplads påvirker tydeligt vandbalancen for indsatsområde Ristrup, idet bl.a. grundvandsstrømningen over randen fra indsatsområdet til omkringliggende områder reduceres. Dette afspejler sig i vandbalancen for indsatsområde Kasted ved, at den mængde grundvand, der strømmer ind over randen til indsatsområdet, mindskes en smule. Vandbalancen for indsatsområde Truelsbjerg ser ikke ud til at påvirkes af indvindingen ved Ristrup Kildeplads. ved Ristrup Kildeplads reducerer afstrømningen i Lilleåen, men har tilsyneladende ingen effekt på vandføringen i Egåen, Norring Møl- 23