Sådan står det til med Sundheden i Nordjylland resultater. 12. september 2007 Niels Kr. Rasmussen

Relaterede dokumenter
Udviklingen indenfor: Helbred og trivsel Sygelighed Sundhedsvaner Mental sundhed

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Der har været en positiv udvikling i andelen af dagligrygere og storrygere siden 2010 dog ses en tendens til stagnation siden 2013.

Baggrund, formål og metode. Undersøgelsesdesign. Dataindsamlingsprocessen. Rapportens struktur/læsevejledning

Uddybende om emner, som relaterer sig til udfordringsbilledet som beskrevet i plenum. Sygelighed Unge

Omsætning af viden til handling

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2017

Sundhedsprofil Trivsel, Sundhed og Sygdom i Nordjylland

Sundhedsprofil Sundhedsprofil Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner

Sådan står det til med sundheden i Nordjylland. - Sundhedsprofil for Region Nordjylland og 11 nordjyske kommuner

Sundhedsprofilen fortæller os om: Forekomst, fordeling, sammenhæng og udviklingstendenser. Sundhedsprofilen fortæller ikke noget om

Sundhedsprofil Trivsel, Sundhed og Sygdom i Nordjylland

Sammenfatning. Introduktion. Helbred og trivsel. 6 Sundhedsprofil 2013

Sundhedsprofil for Nordjylland 2017

SUNDHEDSPROFIL 2017 FOLKESUNDHEDEN BLANDT KØBENHAVNERNE PÅ 16 ÅR OG DEROVER BASERET PÅ RESULTATERNE I SUNDHEDSPROFIL 2017

Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland

Sundhedsprofil 2013 Region Sjælland og kommuner

Sundhedsprofil Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland

Highlights fra Sundhedsprofilens resultater Status og udvikling i befolkningens trivsel, sundhed og sygdom

Sundhedsprofil Rudersdal Kommune. Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej Birkerød

Sundhedsprofil Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd :24:18


Den Nationale Sundhedsprofil

Antal borgere over 16 år i Region Sjællands kommuner afrundet til nærmeste 100

Gladsaxe Kommunes Sundhedsprofil 2010

Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer

REGION HOVEDSTADEN Multisygdom definition: 3 eller flere samtidige kroniske sygdomme

Social ulighed i sundhed. Tine Curtis, Forskningschef Adjungeret professor

NOTAT. Allerød Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde Kommune. sundhedsprofil for roskilde Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune

Haves: Liv Ønskes: Sundere liv

Hvordan har du det? Trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark Lektor Peter Lund Kristensen

Hvordan har du det? Trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark Lektor Peter Lund Kristensen

Befolkning i Slagelse Kommune

Region Hovedstaden Tal for Region Hovedstaden

Høje-Taastrup Kommune. Høje-Taastrup Kommune Tal for 2017

Halsnæs Kommune. Halsnæs Kommune Tal for 2017

Furesø Kommune. Furesø Kommune Tal for 2017

Furesø Kommune. Furesø Kommune Tal for 2017

Hørsholm Kommune. Hørsholm Kommune Tal for 2017

Glostrup Kommune. Glostrup Kommune Tal for 2017

Dragør Kommune. Dragør Kommune Tal for 2017

Sådan står det til med sundheden i Brønderslev Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved Kommune. sundhedsprofil for næstved Kommune

Mental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende

Kapitel 5. Alkohol. Det står dog fast, at det er de skadelige virkninger af alkohol, der er et af de største folkesundhedsmæssige. (Grønbæk 2004).

Sundhedsprofilen Hvordan har du det? 2017 Resultatet for Skanderborg Kommune

Sådan står det til med sundheden i Læsø Kommune

Rygning, alkohol, fysisk aktivitet, kost og overvægt. Karina Friis, Forsker, ph.d. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling

Sådan står det til med sundheden i Brønderslev Kommune

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024:

Sådan står det til med sundheden i Nordjylland

Sådan står det til med sundheden i Thisted Kommune

Sådan står det til med sundheden i Aalborg Kommune 2010

Sundhedsprofilen Hvordan har du det? Data for Skanderborg Kommune. Kultur-, Sundheds- og Beskæftigelsesudvalget Den 4.

Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal fra 2010 det år, hvor den første

Sundhed, sygelighed og trivsel blandt klinikprostituerede

Alkohol og de kommunale konsekvenser. Knud Juel Alkoholforebyggelse i kommunen Nationalmuseet, 27. oktober 2010

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Stevns Kommune. sundhedsprofil for Stevns Kommune

Sådan står det til med sundheden i Rebild Kommune

Hvordan har du det? Regional mini-sundhedsprofil for Region Sjælland SUNDHEDSPROFIL FOR REGION SJÆLLAND

Notat vedr. KRAM-profilen

Sundhedsprofil Resultater for Glostrup Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Køge Kommune. sundhedsprofil for køge Kommune

Sådan står det til med sundheden i Hjørring Kommune 2010

Tabel 1. Resultater fra Sundhedsprofilen København sammenlignet med Region Hovedstaden København 2010 procent. Regionalt 2010 procent

Sådan står det til med sundheden i Jammerbugt Kommune

Sundhedsprofilens resultater

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Ringsted Kommune. sundhedsprofil for ringsted Kommune

Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Sorø Kommune. sundhedsprofil for Sorø Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Solrød Kommune. sundhedsprofil for solrød Kommune

Hvordan har borgerne det i Region Hovedstaden? - Et udpluk af profilens resultater. Videnskabelig medarbejder Maj Jeppesen

Sådan står det til med sundheden i Morsø Kommune

Udvalgte resultater i Region Syddanmarks sundhedsprofil. Hvordan har du det? 2017

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland

Sundhedspolitik

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Slagelse Kommune. sundhedsprofil for slagelse Kommune

Udfordringer for sundhedsarbejdet

Sundhedsprofilen 2017 FAXE KOMMUNE

Sundhedsprofilens resultater

Sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det?

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Faxe Kommune. sundhedsprofil for Faxe Kommune

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013

Notat om multisygdom hos borgere med psykiatriske lidelser opfølgning på Hvordan har du det? 2010

Sådan står det til med sundheden i Thisted Kommune 2010 THISTED KOMMUNE

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune

Sådan står det til med sundheden i Frederikshavn Kommune

SUNDHEDSPOLITIK 2015

Horsens kommunes sundhedsprofil. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed

Sådan står det til med sundheden i Hjørring Kommune

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund

Rubrik. Hvordan har du det? Sønderborg Kommune. - trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark /14

LANCERING AF BØRNESUNDHEDS- PROFILEN Præsentation af undersøgelsen og udvalgte resultater

Transkript:

Sådan står det til med Sundheden i Nordjylland resultater 12. september 2007 Niels Kr. Rasmussen

Afrapportering Kommuneresultater: Spørgeskema med svarfordelinger Standardtabeller for et antal indikatorer Pjecer Regionsrapport i 8 kapitler + sammenfatning Præsentation her: Livskvalitet og personlig velbefindende Sygelighed og konsekvenser af sygdom Social kapital Sundhedsvaner og livsstil Ændringsparathed Risikofaktorer i miljøet Sundhedsprofil for unge Side 2

Andel med virkelig godt eller godt helbred 90.0 80.0 70.0 60.0 50.0 40.0 30.0 20.0 10.0 0.0 16-24 år 25-44 år 45-64 år 65+ år I alt Mænd Kvinder Alle Side 3

Forskelle mellem kommuner mht. selvvurderet helbred Side 4

Ofte stresset i dagligdagen 12.0 10.0 8.0 6.0 4.0 Mænd Kvinder Alle 2.0 0.0 16-24 år 25-44 år 45-64 år 65+ år I alt Side 5

Andel der har følt sig nedtrykt, deprimeret eller ulykkelig meget eller en hel del af tiden sidste 7 dage 12.0 10.0 8.0 6.0 4.0 Mænd Kvinder Alle 2.0 0.0 16-24 år 25-44 år 45-64 år 65+ år I alt Side 6

Andel nedtrykte m.m. i forhold til uddannelse 9,0 8,0 7,0 6,0 5,0 4,0 3,0 2,0 1,0 0,0 Kort (9-11) Mellem (12-14) Lang (15+) Side 7

Andel med langvarig sygdom 50.0 45.0 40.0 35.0 30.0 25.0 20.0 15.0 10.0 5.0 0.0 16-24 år 25-44 år 45-64 år 65+ år I alt Mænd Kvinder Alle Side 8

Sammenhængen mellem subjektivt helbred og langvarig sygdom Uden langvarig sygdom Med langvarig sygdom Virkelig godt eller godt helbred Nogenlunde eller dårligt helbred 59,1% 12,2% 10,8% 17,9% Side 9

Forskelle i lægekontakt 70.0 60.0 50.0 40.0 30.0 20.0 10.0 Langvarige sygdom Sygdomme Lægekontakt 0.0 Kort Mellem Lang Erhvervsaktiv Ikke erhvervsaktiv Side 12

Man kan stole på andre mennesker 95.0 85.0 75.0 65.0 55.0 45.0 35.0 Kort Mellem Lang Erhvervsaktiv Ikke erhvervsaktiv Side 14

Andel der føler sig stærkt knyttet til lokalområdet Side 15

Mangler fritidsmuligheder/faciliteter i lokalområdet Side 16

Regner helt sikkert med at kunne få hjælp fra andre i tilfælde af sygdom 100.0 90.0 80.0 70.0 60.0 50.0 40.0 30.0 20.0 10.0 0.0 16-24 år 25-44 år 45-64 år 65+ år I alt Mænd Kvinder Alle Side 17

Uønsket alene, psykisk funktion og helbred Ofte uønsket alene En gang i mellem uønsket alene Andel i RN Nedtrykt, deprimeret, ulykkelig 17,5% 32,2% 6% Med dårligt eller meget dårligt selvvurderet helbred 15,2% 28,6% 6% Med langvarig sygdom 6,6% 22,1% 30% Alle i RN 4,2% 17,8% Side 18

Andel dagligrygere 35.0 30.0 25.0 20.0 15.0 10.0 Mænd Kvinder Alle 5.0 0.0 16-24 år 25-44 år 45-64 år 65+ år I alt Side 19

Dagligrygning Side 20

Andel der har drukket mindst 5 genstande mindst en gang inden for den seneste måned 70.0 60.0 50.0 40.0 30.0 20.0 Mænd Kvinder Alle 10.0 0.0 16-24 år 25-44 år 45-64 år 65+ år I alt Side 21

Fysisk aktivitet i fritiden Side 23

Andel svært overvægtige 16.0 14.0 12.0 10.0 8.0 6.0 Mænd Kvinder Alle 4.0 2.0 0.0 16-24 år 25-44 år 45-64 år 65+ år I alt Side 24

Andel svært overvægtige Side 25

Ændringsparathed, rygning Slet ikke vigtigt at ophøre med rygning Ryger 1-4 cigaret ter Ryger 5-14 cigaret ter Ryger mere end 15 cigaretter Ryger, men ikke cigaretter Ryger ikke I alt 17.8 11.4 16.6 29.6-16,3 Meget vigtigt at holde op 23.8 36.2 34.9 26.3-34.1 Fordeling i befolkningen 0.9 7.2 12.2 2.3 77.3 100 Side 26

Ændringsparathed, alkoholbrug Drukket mindst 5 genst. Ingen gange En gang 2-3 gange 4 gange 5 gange eller mere I alt mindst en gang Slet ikke vigtigt at ned-sætte alkoholbrug Vigtigt at nedsætte alkohol-brug 87.7 80.0 63.5 43.6 36.0 77.3 4.2 2.2 2.1 3.6 11.5 3.3 Fordeling i befolkningen 49.1 25.5 16.0 3.7 4.0 100 Side 27

Andele med lidt indflydelse på arbejdet 30.0 25.0 20.0 15.0 10.0 5.0 0.0 Kort Mellem Lang Side 29

Udsættelse for vold og hærværk Side 31

Bekymringer 30 25 20 15 10 5 0 16-19 år 20-24 år 25-29 år 16-19 år 20-24 år 25-29 år Mænd Kvinder Side 32

Veloplagt 70 60 50 40 30 20 10 0 16-19 år 20-24 år 25-29 år 16-19 år 20-24 år 25-29 år Mænd Kvinder Side 33

Sundhedsvaner hos unge 60 50 40 30 20 10 0 16-19 20-24 25-29 16-19 20-24 25-29 mænd kvinder Overskrider genst.gr. Ryger dagligt Fysisk aktiv Side 34

Sociale relationer og sundhedsvaner, 16-24 årige Fysisk aktiv i fritiden Ryger dagligt Overskrider genstandsgrænsen Mænd Kvinder Træffer venner og bekendte mindst 2 g/ugl Træffer venner og bekendte sjældnere Træffer venner og bekendte mindst 2 g/ugl Træffer venner og bekendte sjældnere 49,8% 19,1% 14,6% 25,9% 25,6% 9,6% 35,7% 17,5% 11,6% 18,5% 5,3% 2,3% Side 35

Oplevelse af bekymringer og sundhedsvaner, 16-24 årige Fysisk aktiv i fritiden Ryger dagligt Overskrider genstandsgrænsen Mænd Mange bekymringer 43,9% 31,9% 24,1% Få bekymringer 47,4% 17,8% 12,2% Kvinder Mange bekymringer 22,2% 21,3% 17,7% Få bekymringer 35,8% 14,3% 8,4% Side 36

Hovedtendenser Side 37

Helbred og sygdom Mange har en sygdom, også blandt unge Sygdommene er socialt skævt fordelt Kontakten til sundhedsvæsenet er også ulige fordelt de syge også er dem, der går til læge eller til sygehus Mange syge synes trods alt de har et godt helbred Side 38

Trivsel og social kapital Relativt små grupper meget stressede og med psykisk mistrivsel Social kapital: mange har hyppig kontakt med venner og familie Store grupper har stor tillid til andre mennesker Mange er aktive i foreningsliv og fritidslivet Side 39

Livsstil og sundhedsvaner Rygning for nedadgående Mange er fysisk aktive, især blandt de unge aftager kraftigt med alderen Generelt et højt alkoholforbrug, især blandt unge og til en vis grad blandt midaldrende Mange svært overvægtige Side 40

Parathed til at ændre sundhedsvaner Nogenlunde motivation blandt dagligrygerne Det er dem, der i forvejen er stærkt fysisk aktive, der er motiverede Meget få er motiveret for at ændre alkoholvaner, selv ikke blandt dem der er storforbrugere De overvægtige er klart motiverede for at ændre vægt Ressourcer og barrierer for ændring: mistrivsel er ikke en barriere for ændring af usunde vaner Side 41

Unge Relativt mange unge er meget fysisk aktive, men der er også mange fysisk inaktive unge mænd De unge eksperimenterer med alkohol og rygning en svag tendens til at det aftager med alderen dog også fysisk aktivitet Trivselsproblemer hos de unge kvinder Der er uhensigtsmæssige sundhedsvaner hos dem, der er bekymrede. Side 42