Hvordan skaber vi som ledere engagement? Hvordan anerkender vi, at medarbejderne tager imod forandringen i forskellige hastigheder?

Relaterede dokumenter
AT TACKLE NYE UDFORDRINGER PÅ NYE MÅDER

Hvordan skaber vi som ledere engagement? Hvordan anerkender vi, at medarbejderne tager imod forandringen i forskellige hastigheder?

OPGAVE 1 X min LEDER

Velfærdsledelsesværktøj 5

Systematisk arbejdsmiljøarbejde Drejebog til ArbejdsPladsVurdering - APV. De fire faser Drejebog til gennemførelse af APV i skovbranchen.

GODE RÅD TIL MØDELEDER

Inspirationskatalog til trivselsarbejde på dagtilbudsområdet

Evaluering på Mulernes Legatskole

Her vil vi give nogle bud på bl.a. din rolle, dine arbejdsopgaver, hvordan kan du få støtte fra konsulenter, hvordan kan du bruge ledelse og kolleger

Hvorfor gør man det man gør?

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN

VORES PERSONALEPOLITIK. Guide BUPL BØRNE- OG UNGDOMSPÆDAGOGERNES LANDSFORBUND

3. Analyse og prioritering. Fokus på trivsel og det psykiske arbejdsmiljø. 4. Handleplan og opfølgning

Procesarket er tænkt som et dynamisk redskab, hvor der arbejdes med Post-itsedler, så processen kan gentages, og så

Planlægning er en god idé

Model til forandringer i almen praksis

GØR DET BEDRE FORANDRINGSLEDELSE. Et dialogværktøj til afklaring og udvikling

Masterplan for Rødovrevej 382

Vedligeholdelse af vaner og afslutning Hvordan vil jeg fremover arbejde med mine forandringer?

Vejledning til at lave en afdækning af jeres sociale stofmisbrugsbehandling. Oktober Viden til gavn

Eleverne kan tage deres egen puls og får forståelse for intensitets-forskellen mellem moderat- og højintensitet.

HVAD BETYDER MANGFOLDIGHED?

Social kapital. Værdien af gode samarbejdsrelationer. Jan Lorentzen og Peter Dragsbæk

Medarbejder-Udviklings-Samtale. KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen

Pernille og personalepolitikken brug personalepolitikken på arbejdspladsen Debatpjece

STYRKEBASEREDE UDVIKLINGSSAMTALER

Kvalitet på arbejdspladsen

Vejledning til opfølgning

FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver

Samtale værktøj BALDERSBO

KØBENHAVNS UNIVERSITET TRIVSEL PÅ ARBEJDSPLADSEN

Trivsel Pursuit. - på jagt efter trivsel. Find ud af, om I har de rette kompetencer i forhold til arbejdsbetinget stress

Aktørinvolvering. Benyt jer af følgende to redskaber i kronologisk rækkefølge: Aktøroverblik Aktørmøder. Fase 4 Fasebeskrivelse

MTU og Psykisk APV 2012

APV Institut for Folkesundhedsvidenskab Sekretariatet Understedsrapport. Antal besvarelser: 6. Svarprocent: 100%

Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste:

1 Faggruppe? Pædagog 70 Pædagogisk ass./ Pædagogmedhjælp 32 Lærer 191 Sekretær 10 Andre 13

Trivselsundersøgelse

GODE RÅD OM. Medarbejder udviklingssamtaler MUS MEDARBEJDERUDVIKLINGSSAMTALER - MUS. Udgivet af DANSK ERHVERV

Køreplanen er tænkt som en hjælp og vejledning til dig som møde leder til at styre dialogen frem mod nogle konkrete aftaler.

Indhold. Et godt psykisk arbejdsmiljø hver dag. Inspiration til en systematisk indsats. 1. udgave, 1. oplag Psykkonsortiet

Workshop. Kodeks for god ledelse. Landsforeningens årsmøde Baggrund for kodeks for god ledelse. Hvorfor kodeks for god ledelse?

Fastholdelse og spredning af forbedringsarbejdet

GODE RÅD OM. Medarbejder udviklingssamtaler MUS MEDARBEJDERUDVIKLINGSSAMTALER - MUS. Udgivet af DANSK ERHVERV

Sådan kan du arbejde med PSYKISK ARBEJDSMILJØ. på din arbejdsplads

Arbejdsmiljø en medspiller i forandringsprocesser

fremtiden starter her... Gode råd om... Forandringsledelse

Rapportspecifikationer. Aabenraa Kommunes Lederevaluering Resultater for: René Svendsen

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet:

b. indsamles og sendes til de kliniske undervisere fra de enkelte kliniske uddannelsessteder

Trivselsundersøgelsen

Vejledning til implementering af styringsgrundlaget

Den Danske Kvalitetsmodel

APV Institut for Folkesundhedsvidenskab Biostatistisk afdeling Understedsrapport. Antal besvarelser: 27. Svarprocent: 77%

Spørgeskema til studerende Evaluering af klinisk undervisning

APV Institut for Folkesundhedsvidenskab Afdeling for Sundhedstjenesteforskning Understedsrapport. Antal besvarelser: 35.

APV Institut for Folkesundhedsvidenskab Afdeling for Social Medicin Understedsrapport. Antal besvarelser: 45.

APV Institut for Folkesundhedsvidenskab Afdeling for Almen Medicin Understedsrapport. Antal besvarelser: 12.

STYRKEBASEREDE UDVIKLINGSSAMTALER

APV Institut for Folkesundhedsvidenskab Center for Epidemiologi og Screening Understedsrapport. Antal besvarelser: 12.

EFFEKTLEDELSE I ODENSE KOMMUNE

APV Institut for Folkesundhedsvidenskab Medicinsk Museion Understedsrapport. Antal besvarelser: 18. Svarprocent: 51%

- god dialog ved sygefravær

Ordstyrerens køreplan

Forandringsproces i Holbæk Forsyning A/S v/susan Münster

Vær ikke en kylling - en håndbog for ledere. Industriens Branchearbejdsmiljøråd

TRUS - TR-udviklingssamtale Guide

Trivselsundersøgelse 2012

Når du skal forberede din MUS-samtale MUS

Kodeks for god ledelse i folkekirken

Spørgeskema til studerende Evaluering af klinisk undervisning

Medarbejder-Udviklings-Samtale. Klynge C KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen

Arbejdspladsvurdering om psykisk arbejdsmiljø blandt universitetsforskere. Vejledning til sikkerhedsgruppen i brug af spørgeskemaer

Samlet metodebeskrivelse anerkendende interviews

Slutrapporten skal sikre, at Forebyggelsesfonden kan opsamle og formidle projekters resultater på en hensigtsmæssig måde.

Guide til Medarbejder Udviklings Samtaler

Fag og arbejdsmiljø Stormøde DSR 24. oktober 2011

Bordkort til at fremme den positive forældredialog på skoler

Spørgeskema til studerende Evaluering af klinisk undervisning

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temadag om resultatdokumentation Socialtilsyn Øst, 16. januar 2016

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER

IMPLEMENTERINGS- MODEL

Ordstyrerens køreplan

MUS - medarbejderudviklingssamtale

MUS. Vejledning til dig som leder

Kollegabaseret observation og feedback

Fabulous Fiction gennemførelsen

FORNYELSE I FÆLLESSKAB. -genvej til innovation på arbejdspladsen KULTUR- TERMOMETERET

Personalepolitiske værdier

Vejledning om retningslinjer for trivselsmålinger

Delpolitik om Seniorinitiativer

GRUNDLÆGGENDE LEDERUDDANNELSE UNG 2. Foto: Christian Nesgaard KURSUSMATERIALE

Mentor ordning elev til elev

Trivselsundersøgelse 2012

Status over og tilpasning af forandringsmål Hvad vil jeg arbejde videre med og hvordan?

FOF-Gentofte. FOF Gentoftes Kompetencemodel. Sprogfag

FORMÅL OG KRAV AFKLAR: PRIORITER FORMÅLENE MED DIN EVALUERING

Evaluering af den samlede undervisning på Korinth Efterskole Spejderskolen og plan for opfølgning. Juni 2012

//Læringsteams Uge Læringspakke 1 Modul 1.1 Læringsteamets rolle

TILLIDS- REPRÆSENTANT

Transkript:

1 Hvilken forandring skal vi gennemføre? 1 Hvordan skaber vi som ledere engagement? 1 Hvordan får vi sat læringen i system? 2 3 Hvilke vilkår er der for forandringen? Hvordan gør vi? 2 3 Hvordan anerkender vi, at medarbejderne tager imod forandringen i forskellige hastigheder? Hvordan afklares rollerne i forandringsprocessen? 2 Hvordan spørger vi de involverede?

LÆRE Hvordan får vi sat læringen i system? Hvordan spørger vi de involverede?

HVORDAN LÆRER VI UNDERVEJS? En forandringsproces er en læringsproces, og det kan ofte være nødvendigt at tage flere omveje, inden I kommer på rette kurs. I kan derfor aftale med medarbejderne, at der er plads til prøvehandlinger, som kan afbrydes, hvis de ikke fungerer tilfredsstillende. I skal løbende lære af jeres succeser og fejltrin, så I kan justere den videre forandringsproces. Det er vigtigt, at I ikke hænger fast i problemerne, men at I fokuserer på løsningsmulighederne. Men I skal samtidig fra starten af forandringsprocessen være ærlige omkring, hvad der kan justeres, hvad der ikke kan justeres og hvorfor. I starten af forandringsprocessen skal i beslutte, hvordan I opsamler jeres erfaringer. Det er en god idé at afsætte tid i hverdagen til at tænke over og tale om forandringen. Det kan med fordel være på faste tidspunkter, fx ved et morgenmøde. Det er også en god idé ved særlige lejligheder at skabe ekstra tid og ro til at tænke over og tale om forandringen, fx kan I tage ud af huset. Opsamlingen af jeres erfaringer kan være skriftlig eller mundtlig, systematisk eller usystematisk. Hvordan I gør, er selvfølgelig afhængig af jeres arbejdsplads og den forandring, som I står over for. I starten af forandringsprocessen skal I som forandringsledere svare på to overordnede spørgsmål. Til hvert af spørgsmålene er der et redskab, der kan hjælpe jer. De to overordnede spørgsmål er: Hvordan får vi sat læringen i system? Hvordan spørger vi de involverede? Øvelse 12A

HVORDAN FÅR VI SAT LÆRINGEN I SYSTEM? Det er afgørende for en succesfuld forandringsproces, at I undervejs stopper op og giver jer ekstra tid til at lære af jeres succeser og fejltrin. Så kan I bedre justere jeres videre forandringsproces. Det er derfor en god idé i indledningsfasen at lave en plan over, hvornår i forandringsprocessen I vil stoppe op og skabe et rum for læring. Bestem, hvornår I vil stoppe op og have fokus på jeres erfaringer. Tag stilling til, hvordan I vil stoppe op og indsamle erfaringer. I kan fx gøre det ved at bruge redskaberne under Hvilke vilkår er der for forandringen? og/eller redskabet Hvordan går det med forandringen? Når I kommer til tidspunktet, hvor I skal stoppe op og indsamle erfaringer, tager I planen frem igen og udfylder resten af kolonnerne. Øvelse 21A

SKEMA Hvornår stopper vi op og indsamler erfaringer? (Dato) Hvordan stopper vi op og indsamler erfaring? (Aktivitet) Hvad er vores erfaringer indtil nu? Hvordan har vi behov for at justere vores forandringsproces? Hvilke konsekvenser har justeringerne? (fx for medarbejderne, økonomien, forandringens tidsramme mv.) Hvordan tackler vi konsekvenserne? Øvelse 21B

HVORDAN SPØRGER VI DE INVOLVEREDE? Ved at få de involverede til at vurdere udsagnene i dette redskab, får I mulighed for at se, hvordan de mener, at det går med jeres forandring. Det kan anbefales, at I løbende i forandringsprocessen tager listen med udsagn frem og får de involverede til at genvurdere deres svar. Så kan I lære undervejs af succeser og fejltrin og justere jeres videre forandringsproces. Måske skal udsagnene i redskabet omformuleres for at passe bedre til lige netop jeres forandring, fx kan I skrive navnet på jeres konkrete projekt i stedet for ordene forandring og forandringsproces. I kan eventuelt også selv formulere nogle udsagn. Øvelsen kan fungere som individuel skriftlig tilbagemelding. Men det anbefales, at I tager en fælles snak om vurderingerne på et personalemøde eller et projektstatusmøde. Bestem, hvem der skal vurdere udsagnene. Det kan være alle på arbejdspladsen eller særligt involverede i forandringsprocessen, fx en specifik medarbejdergruppe. Bestem, hvornår I vil have dem til at vurdere udsagnene. Det er forskelligt fra forandringsproces til forandringsproces, hvornår det giver mening. I kan bruge redskabet Hvordan får vi struktur på læringen? til at fastsætte tidspunkterne. Det afhænger af jeres forandringsproces, hvor mange gange I skal gentage øvelsen. Bestem, hvilke udsagn, I vil have vurderet. Hvis I gentager øvelsen flere gange, skal I være opmærksomme på, at det kan være forskellige ting, som er oplagte at spørge til alt efter, hvor I er i processen. Print x antal eksemplarer af listen med udsagn. Fortæl dem, der skal vurdere udsagnene, hvorfor og hvad deres svar vil blive brugt til. Bed dem, der skal vurdere udsagnene, om at skravere så langt, de er enige eller uenige. Hvis de tidligere har skraveret udsagnene, kan det være en fordel at gøre det i en anden farve. Tag en fælles snak på et møde omkring vurderingerne, fx på et personalemøde eller et projektstatusmøde. Øvelse 22A

LISTE OVER UDSAGN Jeg ved, hvorfor vi er gået i gang med forandringen Jeg ved, hvem jeg skal gå til, hvis jeg har spørgsmål eller forslag til justeringer Jeg kan bruge de metoder, som er nødvendige, for at justere forandringen Jeg synes, at vi er kommet godt i gang med forandringsprocessen Jeg kan i mit daglige arbejde mærke, at der er sket forandring Øvelse 22B

Jeg har selv bidraget til forandringsprocessen (fx ved at ændre arbejdsgang eller deltage i aktiviteter) Forandringen spiller godt sammen med mit daglige arbejde Jeg synes, at vi når de mål, vi har sat Jeg har styr på den videre forandringsproces Jeg har følelsen af, at vi er ved at være ved vejs ende Jeg er generelt tilfreds med forandringsprocessen Øvelse 22C