Rød cikoriesalat (Radicchio)

Relaterede dokumenter
Bedømmelse af græsmarkens kløverindhold

Supplement til BBCH skala for korn (vintersæd) i de tidlige stadier

Kepaløg (Allium cepa L) dyrket konventionelt og økologisk - ligheder og forskelle

Grøn Viden. Kvælstofgødskning af kløvergræsmarker. Karen Søegaard. Markbrug nr. 304 December 2004

Sorter af økologiske spiseløg 2013

Gamle danske sorter af hvidkål tidlige, middeltidlige og sene 2010

Test af sødkartoffelproduktion i Danmark

Sorter af økologiske spiseløg

Intern rapport. Sorter af blomkål D et J o r d b r ug s v id en s kab elig e Fakul tet. Gitte Kjeldsen Bjørn & Jørgen Villebro

Grøn Viden. Vejret i vækståret september august Birgit Sørensen & Iver Thysen. Markbrug nr. 297 Oktober 2004

Grøn Viden. Krusesygegalmyggen. Pernille Mia Madsen og Lars Monrad Hansen. Markbrug nr. xxx Januar 2006

Naturlig separering af næringsstoffer i lagret svinegylle effekt af bioforgasning og gylleseparering

Gamle danske sorter af hvidkål

Øget udnyttelse af kvælstof efter ompløjning af afgræsset kløvergræs

LÆRER-VEJLEDNING. Så-vejledning i skolehaven

ØKOLOGISKE GRØNSAGER. dyrkningsdata

Vækståret. september august Danmarks JordbrugsForskning. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Markbrug nr. 229 September 2000


Risikovurdering af goldfodsyge i hvede

Ammoniakfordampning fra minkhaller Kvælstof-, fosfor- og kaliumbalancer

Gamle danske sorter af kålroe

Sorter af gule spiseløg 2010

University of Copenhagen. Salat og persille dyrket i papirspotter Rask, Anne Merete; Andreasen, Christian. Published in: Gartner Tidende

Fleksibel overdækning af hvilearealet i svinestalde

Vejret i vækståret september 2002 august 2003

Grøn Viden. Ramularia-bladplet på byg. Danmarks JordbrugsForskning. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Gamle danske sorter af kålroe dyrket med eller uden insektnet

Frøkilder af stærk oregano

Jordskok - en gammel dansk grønsag

Grøn Viden. Vejret i vækståret september august Birgit Sørensen og Lise Nistrup Jørgensen. Markbrug nr.

Sammendrag - konklusion

Grøn Viden. Etablering af efterafgrøder. Det Jordbrugs vid enskabelige Fakul t et. Elly Møller Hansen. DJ F m a r k b ru g n r.331 J a n ua r

Cikorie er egnet som øko-afgrøde men endnu for dyrt til svin

Syddansk Universitet. Blomsterfarver i Alstroemeria Nørbæk, Rikke; Christensen, Lars Porskjær ; Brandt, Kirsten. Published in: Groen Viden, Havebrug

rønv1 NR.196 ~ OKTOBER 1998

Reduktion af ammoniakfordampning ved nedfældning af gylle i græsafgrøder. Danmarks JordbrugsForskning. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Masser af grønsager på et lille areal Af Peter Norris, 2010

Strandsvingel til frøavl

Økologisk vinterraps

Grøn Viden. Vejret i vækståret september 2006 august 2007 A A R H U S U N I V E R S I T E T. Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet

Anvendelse af kobber og zink i svineproduktion og akkumulering i jorden

Økologisk jordbærproduktion

Relevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen

Sorter af gule løg i 2014

ÅRETS GANG I KØKKENHAVEN

Tid til haven. Havetips uge 21. Af: Marianne Bachmann Andersen

Sorten er afgørende for planters evne til at sætte gode rødder

B1: Fantastiske efterafgrøder og kåring af årets efterafgrødefrontløber

Bestilling vedrørende etablering af efterafgrøder

ÆRTER FØR FREMSPIRING EFTER FREMSPIRING

Vedrørende bestillingen Billeder af efterafgrøder med procentvis dækningsgrad

Danske forskere tester sædskifter

Udplantning af persillerod

Aktuelt nyt om majs. Martin Mikkelsen. Dansk Landbrugsrådgivning. Landscentret Planteavl. Dansk Landbrugsrådgivning

Pindstrup s haveprogram til dig og dine planter...

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

Grøn Viden. Tabletop produktion af jordbær. D et J o r d b r u g s v id e n s ka b elig e Fakul tet. Holger Daugaard

Afprøvning af forskellige grøntsagers egnethed til økologisk væksthusproduktion

Udnyttelse og tab af kvælstof efter separering af gylle

Grøn Viden. Udnyttelse af kvælstofkoncentrater fra højteknologiske gyllesepareringsanlæg. Tavs Nyord, Kim Fjeldgaard og Torkild Birkmose

Hundegræs til frø. Jordbund. Markplan/sædskifte. Etablering

Sorter af gule spiseløg

Økologisk dyrkning af proteinafgrøder

Stabilisering af drivveje til køer. Danmarks JordbrugsForskning. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Husdyrbrug nr.

Grøn Viden. Coloradobillen Biologi og bekæmpelse. Lars Monrad Hansen, Ghita C. Nielsen, Holger Philipsen, Lars Møller og Bo Secher

Salat. Etablering. let sandjord lerblandet sandjord 6,0-6,3 6,2-6,6 6,8-7,2 3,0-4,0 8,0-12,0. sandblandet lerjord

Fakta om Tomatdyrkning

Intern rapport. Sorter af gulerod Danmarks JordbrugsForskning. Gitte Kjeldsen Bjørn & Jørgen Villebro

Gode Billige Planter. Høstperioder: Juni Juli - Lambada. Svanemosegaard. Din jordbærplante-leverandør K D R A G O M.

Ukrudtsbekæmpelse i økologisk jordbrug

Slutrapport. Økologisk dyrkning af kartofler uden husdyrgødning på Strynø. af Peter Bay Knudsen feb 2010.

Sådan dyrker du økologiske GULERØDDER. Miljørigtig have - kampagne i Storstrøms Amt

Salat. Kål Vi ser som forventet flere skadedyr i markerne nu i varmen, men trods alt stadig på et relativt lavt niveau. Nr

Grøn Viden. Opdrætningsstrategier for økologiske svin produktion og slagtekvalitet. Danmarks JordbrugsForskning

Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn

SIKKER RAPSDYRKNING. Hvordan sikrer vi høje udbytter i rapsavlen?

Udvikling af et dansk økologisk steviasødemiddel

Grøn Viden. Optimalt plukketidspunkt for Aroma og Elstar. Karl Kaack og Marianne Bertelsen. Markbrug nr. xxx Januar 2006

Kan kritisk rodlængde test forudsige markfremspiring i bøg?

Økologisk dyrkning af peberrod fra den danske klondyrkning på Skyttes Gartneri i 2018.

Økologiske sædskifter til KORNPRODUKTION

Ukrudtsbekæmpelse i sukkerroer

Elefantgræs. Markplan/sædskifte. Etablering. Elefantgræs (Miscanthus) kan anvendes til en række formål såsom:

Slottet i Smørmosen 2016

Grøn Viden. Vejret i vækståret September August DJF Markbrug nr. 334 oktober 2009

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug

Sædskiftets indre dynamik i økologisk planteavl

Industrifrugt Temadag

Kan vi varsle for knoldbægersvamp i vinterraps? Pia Heltoft Jensen, Bioforsk Øst Apelsvoll Ghita Cordsen Nielsen, Videncentret for Landbrug Lisa

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet

Sortsforsøg rapport 2010

Efterafgrøder. Lovgivning. Hvor og hvornår. Arter af efterafgrøder

Hestebønne. Markplan/sædskifte. Etablering

Jorden bedste rådgivning. Dyrk din proteinforsyning? v. planterådgiver Bent H. Hedegaard, SAGRO

Vækstvilkår Growth conditions Additiver Dyser, Logaritme Annual Report. NBR Nordic Beet Research SIDE 2


Sorter af gulerødder til økologisk dyrkning

Rapport om dyrkning af bælgplanter i Gartneri Offside 2014 efter aftale med Foreningen Frøsamlerne

Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt

Sådan dyrker du økologiske LØG. Miljørigtig have - kampagne i Storstrøms Amt

Transkript:

Havebrug nr. 13 Juli 2000 Variationer til salatskålen Rød cikoriesalat (Radicchio) Gitte K. Bjørn og Kai Grevsen, Afd. for Prydplanter og Vegetabilske Fødevarer, Forskningscenter Årslev Rød cikoriesalat eller Radicchio rosso, som den hedder på italiensk, kan være en attraktiv specialkultur for salatavlere og en spændende fornyelse i køkkenhaven. Kulturen har sine vanskeligheder, og det danske klima er på nordgrænsen for dyrkningen, men her en vejledning som sammen med nye sorter kan hjælpe med til, at dyrkningen lykkes. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning

2 Havebrug nr. 13 2000 Indledning Rød cikoriesalat i marken Rialto på et tidligt stadie Rød cikoriesalat (Cichorium intibys L. var foliosum Hegi) hører botanisk til cikorieslægten ligesom julesalat, og indeholder ligesom denne et bitterstof (intybin). Inden for arten findes meget varierende typer. Denne Grøn Viden omhandler den røde, runde hoveddannende type, også kaldet Radicchio eller Radicchio rosso. Cikoriesalat hører til kurvblomstfamilien og stammer fra den vildtvoksende cikorie. Radicchio dyrkes især i middelhavslandene, og et meget vigtigt område er i Norditalien omkring Venedig (Veneto), hvor især den hoveddannende Chioggia-type dyrkes. Af andre typer kan nævnes Radicchio rosso di Verona og Treviso, som kræver omfattende efterbehandling og blegning ligesom den cremefarvede, rødspættede Radicchio Variegato di Castelfranco-type. Bladene fra cikoriesalaten er meget dekorative, og som ingrediens i en blandet salat giver den et pikant bidrag med den bitre smag. Ønsker man mindre bitterstof, lægges bladene i rent vand inden tilberedning. Olie/eddike dressing passer godt til denne salat fra middelhavslandene. Den erhvervsmæssige dyrkning af rød cikoriesalat er begrænset her i landet (under ha), dels fordi efterspørgslen stadig er lille, og dels fordi den er vanskeligere at dyrke end de almindelige salater. Salgsproduktet Hovederne er klart vinrøde, faste og runde med fremtrædende

Havebrug nr. 13 2000 3 hvide bladribber. Størrelsen kan være meget varierende, og vægten varierer fra 10 til 00 gram pr. hoved. Hovederne afblades kraftigt, til det faste røde hoved fremkommer. Der er ingen EU-norm for Rød cikoriesalat. Stokløber i Sort Rialto. Planten er påvirket til at danne blomst som følge af lav temperatur Vanskeligheder i dyrkning Stokløbning i tidlige hold, tipburn (bladrand-skader), uensartethed og manglende hoveddannelse er de største problemer i dyrkningen. Stokløbning: Stokløbning betyder, at planten bliver påvirket til at danne blomst, og at blomsterskaftet, der senere får de karakteristiske blå cikorieblomster, begynder at skyde frem. Det sker når planten har haft det for koldt, og så bliver der ikke noget hoved at høste. Både lav temperatur og lang dag fremmer stokløbning. Man kan delvist præparere planten mod stokløbning ved at fremstille småplanterne til udplantning i varmt drivhus. Processen med at lave små planter til udplantning fra frø sået i små potter eller kasser med jord kaldes i fagsproget tiltrækning. Forsøg med varm tiltrækning af udplantningsplanter ved Danmarks JordbrugsForskning har vist en tydelig effekt på stokløbning, se figur 1. Forsøg med dækning med fiberdug i de tidlige hold, se figur 2 har ligeledes vist sig at mindske stokløbning. Disse forsøg blev gennemført med sorter, der var følsomme over for stokløbning. De sorter, der nu sælges af danske frøfirmaer, er langt mindre følsomme (se senere).

Havebrug nr. 13 2000 Det anbefales at spire frøene ved ca. 2ºC og tiltrække småplanterne ved minimum 20ºC af hensyn til stokløbning. Ved udplantning indtil sidst i maj dækkes med fiberdug indtil 2 uger før høst. Meget tidlige udplantninger kan ikke anbefales, idet udbyttet af brugbare hoveder ofte bliver meget lavt (figur 3). Tipburn Tipburn-problemet opstår især på plantens sene udviklingstrin. Det er fysiologiske skader især i bladrande og viser sig ved brune og sorte områder af dødt plantevæv. Det kan også udvikle sig inde i hovedet, hvor det ikke kan ses ved høst, men giver et meget uheldigt indtryk ved tilberedning hos forbrugeren. Optimal vanding, gødskning og jordstruktur er nødvendig for at undgå tipburn. Forsøg med stigende kvælstofmængder til Rød cikoriesalat gav ikke nogen effekt på forekomsten af tipburn. Den optimale mængde af tilgængeligt kvælstof for at få store brugbare hoveder lå på ca. 10 kg N pr. ha. I Holland er der lavet forsøg med udsprøjtning af kalcium for at modvirke tipburn i Rød cikoriesalat, men man fik ikke nogen positiv effekt på forekomsten af tipburn. Sorter Der sker hele tiden en ændring i sortsudbuddet. Danmarks JordbrugsForskning har afprøvet Rød cikoriesalat i 17 og 1, ingen af de sorter, som blev afprøvet i 17, sælges mere i Danmark. Det gør derimod de tre sorter, som var med i 1-afprøvningen. Ved forædlingen udvikles stadig bedre sorter, som er med til at gøre kulturen mere dyrkningsstabil. De nye sorter Stokøbning (%) 0 0 0 30 20 10 0 1 20 2 Tiltrækningstemperatur ( C) Figur 1.Stokløbning i Rød cikoriesalat (Radicchio rosso) efter tiltrækning ved hhv. 1, 20 og 2 C. Gns. af fem sorter i to års markforsøg. Stokøbning (%) 0 3 30 2 20 1 10 0 April Maj Juni Tidspunkt for udplantning Figur 3. Stokløbning i Rød cikoriesalat afhængig af udplantningstidspunktet. Tiltræning af småplanter ved 20 C og dyrkning uden fiberdug. Gns. af fem sorter i to års markforsøg. 70 0 Stokløbere i marken Stokløbning /%) 0 0 30 20 10 0 uden fiberdug med fiberdug Dyrkning med eller uden fiberdug Figur 2.Stokløbning i Rød cikoriesalat (Radicchio rosso) i tidlige hold afhængig af om dyrkning er sket med eller uden dækning med fiberdug. Tiltrækning af planter ved 20 C. Gns. af fem sorter i et års markforsøg.

Havebrug nr. 13 2000 går mindre i stok og er også mere ensartede. I 1 blev sorterne Chermes, Indigo og Rialto plantet på to tidspunkter. Chermes og Rialto blev leveret af frøfirmaet Garta og Indigo af Dæhnfeldt. Første hold blev plantet i midten af april og blev dækket med fiberdug. Andet hold blev plantet i midten af juli uden fiberdug. Sorterne blev høstet tre gange med ca. en uges mellemrum. I tabel 1 og 2 vises hovedresultaterne fra forsøgene. Det fremgår tydeligt, at Rød cikoriesalat er vanskelig at dyrke tidligt på året, og det på trods af, at der blev dækket med fiberdug, se tabel 1. Årsagerne til frasortering i det tidlige hold var stokløbere og afvigere. Rialto var den mest følsomme med hensyn til stokløbning, idet den i gennemsnit af de tre høsttider fik frasorteret 2% pga. stokløbning, mens de to andre sorter kun fik frasorteret 2% med denne skavank. Problemet med såkaldte afvigere var størst i den tidlige høst og mindst på den sidste høstdag. Andelen af afvigere er egentlig mere et udtryk for, hvor ensartet sorten danner hoved. Chermes fik i gennemsnit af de tre høsttider frasorteret 1% på grund af afvigere. I det sene hold klarede alle tre sorter sig flot og der blev kun frasorteret få hoveder, se tabel 2. Sorterne blev bedømt for kvalitet og udseende i begge hold (tabel 1 og 2). Indigo adskilte sig tydeligt fra de øvrige sorter ved at være større, mere tæt, have en meget mørk udvendig rød farve, og samtidig var hovederne helt gennemfarvede. Tabel 1. Antal fejlfrie hoveder i procent, hovedvægt og bedømmelser ved sortsafprøvning i 1. Hold I udpantet i midten af april og dækket med fiberdug. Sort Fejlfrie Hovedvægt Størrelse Hovedtæthed Udvendig farve Gennemfarvet % g =størst =mest kompakt =mørkest rød =bedst Chermes Indigo Rialto 7 0 27 30 302 7 Tabel 2. Antal fejlfrie hoveder i procent, hovedvægt og bedømmelser ved sortsafprøvning i 1. Hold II udplantet i midten af juli uden dækning. Sort Fejlfrie Hovedvægt Størrelse Hovedtæthed Udvendig farve Gennemfarvet % g =størst =mest kompakt =mørkest rød =bedst Chermes Indigo Rialto 1 3 337 32 Indigo ved hoveddannelse Indigo gennemskåret hoved 8 8 7

Havebrug nr. 13 2000 Grøn Viden indeholder resultater og erfaringer fra Danmarks JordbrugsForskning. Grøn Viden udkommer i en husdyr-, en markbrugs- og en havebrugsserie, der alle henvender sig til konsulenter og interesserede jordbrugere i videste betydning. Abonnement kan tegnes hos Danmarks JordbrugsForskning Forskningscenter Foulum Postboks 0, 8830 Tjele Tlf. 8 1 1 / www.agrsci.dk Prisen for 2000: Markbrugsserien kr. 210, husdyrbrugsserien kr. 10 og havebrugsserien kr. 12. Adresseændringer meddeles særskilt for de tre serier til postvæsenet. Redaktør: Britt-Ea Jensen og Anders Correll (ansvarshavende) ISSN 003-071 NORDISK MILJØMÆRKNING 1-3 Dyrkningsvejledning Tiltrækning af småplanter Plantetæthed Gødskning Vanding Ukrudtsbekæmpelse Skadedyr og svampe Kulturtid Høst Økologisk dyrkning Spiring ved ca. 2 o C og tiltrækning ved minimum 20 o C. Både lav temperatur og lang dag fremmer stokløbning. Tidlige hold indtil udplantning sidst i maj dækkes med fiberdug indtil 2 uger før høst. Meget tidlige udplantninger i april kan ikke anbefales, idet udbyttet ofte bliver meget lavt. Kan plantes tæt med ca. 10 planter pr. m 2. Et bedsystem med række-/planteafstand på 30 x 30 cm er passende. På jorde, hvor der er middelhøje jordbundstal anbefales pr. ha: 30 kg P, 100 kg K, 0 kg Mg. Der skal være ca. 10 kg N til rådighed (jordens indhold + tilført). N-gødningen tilføres ved plantningen. Vanding er absolut nødvendig i tørre perioder. Det største vandforbrug er i de sidste 2 til 3 uger før høst. Den langsomme vækst betyder, at planterne er længe om at dække jorden. Ukrudt kan derfor blive et problem, især under fiberdug i de tidlige hold. I praksis bruges ikke ukrudtsmidler. Rød cikoriesalat angribes kun af få skadedyr og sygdomme. Det er mest jordboende svampe som rodfiltsvamp (Rhizotonia solani), gråskimmel (Botrytis cinerea) og storknoldet knoldbægersvamp (Sclerotinia sclerotiorum), der kan give anledning til råd på rodhals og de nederste blade. Bladlus og knoporme kan angribe Rød cikoriesalat. Knoporme angriber især nyplantede småplanter. Afhænger meget af vejret. I varme perioder går der ca. 0 dage, mens der i køligere perioder kan gå op til ca. 80 dage. Skæreperioden er lang pga. den uensartede udvikling og strækker sig over 3 uger. Hovederne skæres, når de har dannet et fast hoved, men heller ikke senere, idet risikoen for tipburn øges med plantens alder. Hovederne afblades kraftigt, indtil det faste røde hoved er tilbage. Rød cikoriesalat vil egne sig til økologisk dyrkning, da den ikke angribes af mange sygdomme og skadedyr. Cikorien vil også være en god plante at få ind i sædskiftet, fordi den ikke i samme grad opformerer de sygdomme og skadedyr, som går på almindelige salat.