NYHEDSBREV August 2018 Forslag til nyt EHFF-program for 2021-27 EU Kommissionen har udsendt forslag til ny Europæiske Hav- og Fiskerifond (EHFF) for 2021-27. Forslaget viderefører i vidt omfang de nuværende muligheder for tilskud, og den overordnede budgetramme er nogenlunde uændret, når der korrigeres for Brexit. Forslaget lægger op til øget resultatorientering og forenklinger med bl.a. færre og bredere EU-prioriteter, så medlemsstaterne selv kan udvikle relevante støtteordninger og tilhørende resultatindikatorer. Formålet er bl.a. at målrette støtten til de nationale strategiske prioriteter. Der er krav om, at mindst 15 pct. af budgettet under delt forvaltning anvendes til dataindsamling og fiskerikontrol. Det adskiller sig fra det nuværende program, hvor der er afsat en fast ramme. Som noget nyt forventes EHFF at bidrage med 30 pct. af budgettet til EU s klimamål. Det foreslås endvidere, at støtte til investeringer i akvakultur og forarbejdning kun kan ydes gennem finansielle instrumenter (fx lån) og gennem det nye InvestEU program. EU Kommissionen finder det afgørende, at der sker en hurtig vedtagelse af det overordnede langsigtede EU-budget for at undgå forsinkelser i stil med dem, der fandt sted i starten af den nuværende budgetperiode for 2014-2020. Vi vil nu gennemgå forslaget i detaljer og drøfte det med vores EU-kollegaer i regi af FEAP. Spørgsmål til sagen kan rettes til direktør Brian Thomsen på mobil 40 76 28 70. Dette nummer indeholder bl.a.: Side 2 Organisationsændringer Side 2 Stor vækst i eksporten af ørred fra Norge Side 3 Langsand Laks udvider for 100 millioner Side 4 Eksport af ørreder og ål Side 6 Lakselus er nu anmeldepligtig Side 6 Ny bekendtgørelse om vildtskader Side 7 Import fra Tyrkiet Ansvarshavende redaktør og direktør: Brian Thomsen Formand: Niels Dalsgaard Adm.- og regnskabschef: Marianne Sneftrup Dyrlæge: Niels Henrik Henriksen Chefkonsulenter: Kaare Michelsen Villy Juul Larsen Lisbeth Jess Plesner Lorem est del monte virt del monte est Udgives af: Dansk Akvakultur ISSN: 1902-276X Info: Bladet påtager sig intet erstatningsansvar som følge af trykfejl i annoncer. Kontaktdata: Vejlsøvej 51 DK-8600 Silkeborg Tlf.: +45 89 21 22 60 Fax: +45 89 21 22 61 danskakvakultur@danskakvakultur.dk.danskakvakultur.dk
Formandens syn og holdninger Man kan ikke bade to gange i den samme flod Citatet stammer fra den græske filosof Heraklit, som ville forklare, at naturen forandrer sig ustandseligt. Både vandet i floden og mennesket har forandret sig inden næste gang vi bader. Alle der arbejder ved et vandløb eller på havet forstår, at det samme vandløb eller hav ændrer sig hele tiden, og de vigtigste faktorer er klimaet, vinden, strømmen, regnen, temperaturen og årstiderne. Når politiske modstandere af akvakultur taler om de danske farvande som konstante og afgrænsede havområder, en slags akvarium, som ikke kan tåle meget små mængder kvælstof fra havbrug, så er det fagligt forkert at se bort fra havområdernes dynamik og påvirkningen fra andre faktorer. Årligt transporteres ca. 600.000 tons kvælstof gennem de danske farvande. Ca. 5-7% stammer fra danske kilder, inklusiv den andel som tilføres med nedbøren. Det meste kvælstof kommer som en overfladestrøm fra Østersøen eller som en bundstrøm fra Skagerrak/ Nordsøen. De samlede danske kvælstof-tilførsler er således meget små. I de danske farvande sker der løbende både et forbrug og udskillelse af næringssalte. F.eks. omsætter Kattegat ca. 4.000 tons kvælstof på en god sommerdag. Den naturlige omsætning er en forudsætning for liv i havet, hvor kvælstoffet er næring for planteplankton, som er føde for dyreplankton, der spises af mindre fisk og skaldyr, som efterfølgende er fødegrundlag for større fisk, som igen danner grundlag for fiskeri. Debatten om Landbrugs- og Fødevarepakken har vist, at betydningen af kvælstof og fosfor for havmiljøet er et naturvidenskabeligt spørgsmål, som benyttes til at tjene særlige politiske interesser. Ved at tale om kvælstof fra landbrug og akvakultur som et stort problem for vandmiljøet, kan de grønne modarbejde regeringens planer om vækst og erhverv i landdistrikterne. Naturligvis kan næringssalte have en miljømæssig betydning på særlige lukkede havområder. Akvakulturerhvervet er også interesseret i et godt og sundt havmiljø, men 800 tons kvælstof fra havbrug i de åbne danske havområder svarende til kun ca. 0,14% af den samlede kvælstof transport på ca. 600.000 tons vil ikke have negativ påvirkning på opfyldelsen af god økologisk tilstand i de omliggende vandplansområder. Dansk Akvakultur mener, at debatten om kvælstof og fosfor skal kvalificeres fagligt. Der er behov for en større naturvidenskabelig forståelse hos de danske medier og for flere kritiske spørgsmål til de grønne dommedagsprofeter på miljøområdet. Naturen er mere kompleks, dynamisk og foranderlig, som Heraklit vidste allerede ca. 500 f. Kr. Af Niels Dalsgaard, Formand for Dansk Akvakultur Organisationsændringer Chefkonsulent Villy J. Larsen fratræder ved udgangen af året. Det sker som følge af økonomiske forhold, ændrede opgaver og vores nye strategi, hvor vi ønsker at indføre en ny model for foreningens ydelser af individuel faglig rådgivning til medlemmerne. Vi er glade og taknemmelige for den store indsats, som Villy har ydet for erhvervet gennem mange år. Vi har derudover indledt et generationsskifte for chefkonsulent Kaare Michelsen, der efter fælles aftale fratræder senest ved udgangen af 2019. Kaare Michelsen vil indtil da arbejde på nedsat tid, således at han har fri mandage og fredage. Spørgsmål til ændringerne kan rettes til direktør Brian Thomsen på 40 76 28 70. ASC certificering Ca. 1,5 mio. tons fisk og skaldyr fra knap 700 anlæg kan nu sælges med ASC mærke. Laks er den dominerende art, og du kan se det samlede udbud i nedenstående tabel, som fremgår af den seneste statusopgørelse fra ASC: Art Anlæg Tons Abalone 3 698 Bivalves 154 141.498 Pangasius 45 210.210 Laks 245 763.504 Seriola/Cobia 7 11.634 Rejer 139 139.600 Tilapia 41 158.040 Ørred 51 36.381 Total 686 1.461.565 Stor vækst i eksporten af ørred fra Norge Indtil videre er eksporten af ørreder fra Norge steget med ca. 52 pct. fra ca. 9.000 tons til ca. 14.000 tons. Væksten er især sket i Hviderusland, USA og Polen. Kilde: FødevareWatch Havbars Den globale produktion af opdrættet havbars (seabass) er vokset fra ca. 100.000 tons i 2007 til ca. 191.000 tons i 2016. I EU 28 opdrættes der ca. 82.000 tons, mens Tyrkiet og Ægypten tegner sig for hhv. 81.000 og 24.000 tons. I de seneste 10 år er væksten især sket uden for EU. Produktionen i Tyrkiet er således vokset med hele 93 %, mens den kun er vokset med 35 % i EU 28. 2
I EU opdrættes der primært havbars i Grækenland (43.000 tons) og Spanien (23.000 tons). De største markeder er Italien, Spanien og Frankrig, der står for mere end 70 % af det samlede forbrug i EU. Kilde: Eumofa.com Langsand Laks udvider for 100 millioner Langsand Laks er i færd med at tredoble produktionskapaciteten fra ca. 800 tons til ca. 3.000 tons laks. Den samlede investering er på ca. 100 mio. kr. Som led i ombygningen tredobles vandkapaciteten fra 5.000 til 15.000 kubikmeter. De nye faciliteter tages i brug i løbet af august, og derefter vil produktionen blive øget gradvist. Atlantic Sapphire, som ejer Langsand Laks, er i færd med at opføre et tilsvarende men meget større anlæg i Florida i USA. Anlægget i Florida vil koste ca. 850 mio. kr. Kilde: FødevareWatch Færøsk lakseopdræt Færøsk lakseopdræt havde for 15 år siden store problemer med fiskesygdomme. Regeringen indførte derfor en række restriktioner, og produktionen er siden vokset. I de senere år har man på Færøerne opdrættet ca. 70.000 tons laks. Udviklingen i eksporten er præget af, at Færøerne ikke er omfattet af det russiske importforbud. I 2010 udgjorde eksporten af laks til Rusland kun 1 % af den samlede eksport af opdrættet laks, men i 2017 tegnede Rusland sig for 35 pct. af eksporten. I samme periode er eksporten til EU faldet fra 55 til 31 pct. Kilde: Eumofa. Laks fra Dubai Gråkjær A/S skal opføre en ny laksefarm i Dubai for et trecifret millionbeløb. Anlægget, der forventes at være klar til brug i 2020, vil have en årlig produktionskapacitet på ca. 2.500 tons laks. Kilde: FødevareWatch. INICIO & EFICO Qardio OPTIMERING AF FISKENS HJERTE-KAR-SYSTEM BioMar tilbyder en ny type ørredfoder, der skal optimere fiskens hjerte-kar-system. INICIO Plus Qardio og EFICO Enviro 920 Advance Qardio anbefaler sig ved: Højere indhold af vigtige immunstimulerende vitaminer Øget indhold af specifikke mineraler Tilsat krill og fosfolipider, som skal beskytte og styrke hjertet ved at tilføre essentielle byggesten til cellemembranerne Tilsætning af B-WYSE TM*, en ny gærbaseret funktionel ingrediens, som fremmer produktionen af mucus og dermed styrker fiskens ydre og indre barrierer, samt hjælper fisken med at opretholde en god tarmsundhed En ingrediens, som har vist sig fordelagtig i recirkuleret fiskeopdræt INICIO Plus Qardio fås i 2 mm piller og EFICO Enviro 920 Advance Qardio fås i 3 mm piller. Kontakt Salgkonsulent Anne Hjørngaard Lauritsen på mobil 61 62 07 85 for uddybende oplysninger om den forskning, som BioMar har udført og som ligger til grund for foderets sammensætning. *B-WYSE TM (BioMar Whole Yeast Synergistic Extracts) er udviklet af BioMar s samarbejdspartner Lallemand Animal Nutrition..biomar.dk BioMar A/S Mylius-Erichsensvej 35 7330 Brande Telefon: 97 18 07 22 info@biomar.dk 3
BioMar overgår forventninger om bæredygtighedsmål for råvarer I juni 2018 offentliggjorde BioMar koncernen sin Bæredygtighedsrapport for 2017: Integrated Sustainability Report. Tre år tidligere end forventet har virksomheden opfyldt fire ud af fem af sine 2020-mål for råvarer. BioMar har besluttet at stille større krav til sig selv og har vedtaget nye 2020-mål. BioMar s Integrated Sustainability Report er en omfattende bæredygtighedsrapport, som er i overensstemmelse med FN s Mål for Bæredygtig Udvikling og med GRI-retningslinjerne (Global Reporting Initiative). Rapporten giver et åbent og gennemsigtigt indblik i BioMar s aktiviteter. Den giver en status over virksomhedens bæredygtighedsmål, men den også omfatter finansielle aktiviteter og vækstambitioner. Rapporten giver et grundigt indblik i, hvorfor og i hvor høj grad akvakulturens fremtid er forbundet med gennemsigtighed og dataanalyser. Traditionelt set er 80 % af den påvirkning, som fiskeopdræt har haft, kommet fra foderet. Størstedelen af den masseenergi, som strømmer gennem værdikæden, hidrører fra foderingredienserne og fremstilling af foder og er derfor af afgørende betydning for, at akvakulturen overordnet set udvikler sig på en bæredygtig, miljørigtig og socialt ansvarlig måde. I akvakulturen begynder bæredygtighed med foderet, og i BioMar er vi overbeviste om, at det er vort ansvar at vore kunder får leveret innovative, højt ydende foderløsninger med en stadig mindre miljøpåvirkning, siger Carlos Diaz, CEO for BioMar koncernen. I 2015 satte BioMar sig ambitiøse mål for bæredygtighedsprofilen af sine råvarer ved at satse på anvendelse af certificerede produkter. Disse bæredygtighedsmål omfattede en 100 % certificering af al soyaprotein, krill og palmeolie og 70 % af alt fiskemel og fikseolie. Mens soyaprotein endnu ikke er kommet i mål med 2020-målsætningen har alle andre råvarer indfriet eller tilmed overskredet forventningerne. BioMar vil nu stille endnu større krav til sig selv ved at sætte sig som mål at fiskemel og fiskeolie i 2020 skal være 80 % certificerede. Bæredygtighed og ansvarligt indkøb er en vedvarende udfordring, som vi må tage op. Vi ønsker fortsat at være ledende i bæredygtighed, og derfor må vi sørge for at sætte endnu højere mål, der rækker ud over 2020-målene. Dermed kan vi komme op på nye højder, siger Carlos Diaz. BioMar vil fortsætte med at engagere sig i at sætte bæredygtighed på dagsordenen. Ved udgangen af 2018 vil BioMar kunne fremvise en fuldstændig kilde-til-marked bæredygtighedsmåling af hele virksomhedens råvaresortiment. Denne omfattende beregningsmodel giver BioMar mulighed for at styre råvareindkøbene mod mere bæredygtige løsninger, og det vil give opdrætterne og akvakultur-værdikæden i bredere forstand mulighed for at få en større forståelse for bæredygtigheden af enhver råvare, som indgår i foder til akvakultur. Kilde: Pressemeddelse fra BioMar. GUDP åbner for ansøgninger Bestyrelsen for Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) indkalder nu ansøgninger om tilskud til projekter, der udvikler og/eller demonstrerer forretningsorienteret nytænkning i det danske fødevareerhverv gennem grøn omstilling. Projekterne skal understøtte både grøn og økonomisk bæredygtighed. Indkaldelsen dækker både ansøgninger til udviklings- og demonstrationsprojekter med eller uden forskningsandel samt netværksprojekter. Udviklings- og demonstrationsprojekter kan søge et samlet tilskud på 0,25-15 mio. kr. Netværksprojekter kan søge et samlet tilskud på 0,25-2 mio.kr. Der udbydes en pulje på ca. 96 mio. kr. i runde II 2018. Som udgangspunkt reserveres 90 pct. af midlerne til store projekter (tilskud på 2-15 mio. kr.), 5 pct. til små projekter (tilskud optil 2 mio. kr.) og 5 pct. af midlerne til netværk. Den endelige fordeling afhænger af de indkomne ansøgningerne. Eksport af ørreder og ål I nedenstående tabel kan du se udviklingen i eksporten af ørreder og ål for perioden januar til april. 2017 2018 Ændring Tons kr/kg Tons kr/kg Tons kr/kg Du kan finde yderligere informationer på.mst.dk/erhverv/groen-virksomhed/groent-udviklings-og-demonstrationsprogram-gudp/ Levende 1.685 30,59 1.332 31,63-353 1,03 Fersk/ kølet 1.120 28,95 1.367 30,10 248 1,14 Frossen 3.109 30,27 3.500 30,64 391 0,37 Filet 368 37,57 404 37,44 36-0,13 Røget 3.708 34,70 3.958 35,38 250 0,67 Ørreder 1 9.989 32,09 10.562 32,73 572 0,64 Levnde 111 78,17 103 76,18-8 -2,00 Fersk/ kølet 30 117,61 41 115,85 10-1,76 Frossen 18 113,15 18 111,50 0-1,65 Røget 3 113,91 1 279,11-2 165,20 Ål 162 89,97 163 91,29 1 1,32 I alt 10.152 33,02 10.725 33,62 573 0,61 Noter 1: Omregning til rund fisk: Fersk/kølet/frossen : 85%, Filet : 47% og Røget : 40% 2: Kilde: Danmarks Statistik Værdien af eksporten steg med 25 mio. kr. (8 pct.) til 361 mio. kr. Det skyldes, at afsætningen voksede med 6 pct. og den gennemsnitlige pris voksede med 2 pct. fortsættes på side 6 4
Kompetencer Kompetencer Selskabsret MSD Animal Health Skatteret Selskabsret Virksomhedstransaktioner Skatteret Insolvens og rekonstruktion Virksomhedstransaktioner Ansættelsesret Insolvens og rekonstruktion Offentlig ret Ansættelsesret Fast ejendom Offentlig ret Proces og voldgiftsret Fast ejendom Erstatnings og forsikringsret Proces og voldgiftsret Familie og arveret Erstatnings og forsikringsret Landbrugsret Familie og arveret Miljøret Landbrugsret Strafferet leoni advokater Miljøret Strafferet leverer produkter og viden til den danske akvakultur Generalkommandoen leoni advokater Sct. Mathias Gade 96 B Generalkommandoen 8800 Viborg Sct. Mathias 9600 B Tlf. 86Gade 62 06 8800 Viborg Fax 86 62 06 49 Tlf. 86 62 06 00 post@leoniadvokater.dk Fax 86 62 06 49 Kontakt advokat Per Steffensen post@leoniadvokater.dk Havneholmen 25, 1561 København V Tlf. 44 82 42 00, Fax 44 82 42 50 Kontakt advokat Per Steffensen MSD Animal Health Dansk Annonse 2018.indd 1 LAVENERGI PROPELPUMPER MED STOR KAPACITET Hos Lykkegaard A/S er vi, med mere end 100 års erfaring, specialister i lavenergi propelpumper. Vi leverer højkvalitets pumper i både stål og HDPE plast, med lavt energiforbrug og minimale vedligeholdelsesomkostninger. Vores pumper er kendetegnet ved stor kapacitet, driftssikkerhed og lang levetid. WORLD LEADERS IN PROPELLER PUMPS LYKKEGAARD A/S NYBORGVEJ 35 DK 5863 FERRITSLEV FYN +45 65 98 13 16 WWW.LYKKEGAARD-AS.DK 5 15/01/18 13:04
For ørred steg eksporten med 25 mio. kr. (8 pct.). De største ændringer ses for frossen, der voksede med 13 mio. kr. (14 pct.) som følge af især højere afsætning, og røget filet, der voksede med 11 mio. kr. (9 pct.) som følge af især højere afsætning. For ål steg eksporten med ca. 0,3 mio. kr. (2 pct.). Det skyldes både øget afsætning og en højere gennemsnitspris. Lakselus er nu anmeldepligtig Fødevarestyrelsen har nu effektueret det politiske ønske om at gøre lakselus anmeldepligtig. Dette er sket gennem udstedelse af BEK nr 532 af 25/05/2018 om lister over smitsomme sygdomme til lov om hold af dyr og anmeldepligt af sygdommene. Lakselus (Lepeophtheirus salmonis) er nu således opført på liste 2 og 4 på lige fod med eksempelvis VHS, IPN og BKD. Bekendtgørelsen trådte i kraft 1. juli 2018. Dette medfører, at man som fiskeopdrætter pålægges en forpligtigelse til at tilkalde en dyrlæge ved mistanke om, at fisk i akvakulturanlægget er inficeret med lakselus. Dyrlægen skal herefter besøge anlægget og af- eller bekræfte mistanken. Bekræftes mistanken indsendes lakselusene i sprit til laboratorieundersøgelse. Bekræftes diagnosen, orienteres dyrlægen, opdrættet og Fødevarestyrelsen, og anlæggets sygdoms-status ændres i CHR-registeret. Fødevarestyrelsen vurderer herefter også, om der skal iværksættes øget overvågning eller evt. andre tiltag. Reglerne for anmeldepligt gælder alle former for dyr i varetægt og dermed også eksempelvis vildfisk-opdræt. Ingen slam-analyser af selvdøde fisk og andre animalske biprodukter Der har i en række kommuner og på enkelte biogasanlæg været krav om, at selvdøde fisk fra fiskeopdræt og slagteaffald fra ørredslagterierne skulle undergå samme analyser som almindelig slam/fiskegødning fra dambrug. Kravene har bundet i, at slambekendtgørelsen desværre ikke hidtil har været særlig tydelig på dette område, og Dansk Akvakultur har derfor arbejdet for at få reglerne præciseret, og fraktionerne undtaget analysekravet. Dette er nu lykkedes, så det i den seneste slam-bekendtgørelse nu tydeligt fremgår, at både selvdøde dyr og andre animalske biprodukter er undtaget analysekravene. Reglerne fremgår af den nye slambekendtgørelse (BEK 1001/2018), som nu er omdøbt til Bekendtgørelse om anvendelse af affald til jordbrugsformål. Ny bekendtgørelse om vildtskader Den 27. juni 2018 trådte en ny bekendtgørelse om vildtskader (nr. 971) i kraft. Som noget nyt er der jf. bekendtgørelsens 23 stk. 2 mulighed for at opnå tilladelse til regulering af spættet sæl i vandløb for at beskytte pressede fiskebestande. Tilladelser kan ud over ejeren eller brugeren gives til foreninger, der organiserer lyst-, fritids- eller erhvervsfiskere. Udvikling i råvarepriser til fiskefoder Disclaimer Råvareprisindex Råvareprisindexet er udtrykt som gennemsnitlige priser og vil derfor altid kun være vejledende. Der anvendes kun NON-GMO råvarer til råvareprisindexet. Råvareprisindexet er baseret på råvarepriser leveret til Skandinavien, hvorfor diverse fragtrater fra andre verdensdele også kan spille en rolle i indexet. Råvareprisindexet er udarbejdet på baggrund af priser i Euro, hvorfor eventuelle udsving på valutamarkedet i forhold til denne valuta, kan have en vis betydning. Det skal bemærkes at en lang række af råvarerne handles i udenlandsk valuta. 6
Man skal være opmærksom på at det fysiske marked på råvare ofte reagere anderledes end de priser der realiseres på eventuelle råvarebørser. En priskorrektion på børsen er ikke altid lig med en korrektion i det fysiske marked og omvendt Råvareprisindexset tager ikke højde for eventuelle finansielle omkostninger der måtte blive pålagt råvarens pris Råvareprisindekset udarbejdes, på foranledning af fiskefoderproducenterne i Danmark, af firmaet Holtermann i Norge, der er et stort anerkendt norsk handelshus indenfor forskellige råvarer til fiskefoder industrien. Med venlig hilsen Fiskefoderproducenterne i Danmark Import fra Tyrkiet I nedenstående grafer kan du se udviklingen i importen af portionsørreder fra Tyrkiet fra januar 2014 til maj 2018 i mængder (tons levende vægt) og priser (euro per kg levende vægt). Tons 2014 2015 2016 2017 Fersk 2.848 2.823 3.133 3.227 Frossen 10.134 8.399 9.589 8.960 Filet 1.407 1.491 1.880 2.883 Røget filet 4.405 4.015 4.342 3.501 Tabel 1 18.794 16.727 18.943 18.571 Andel Tyrkiet 2014 2015 2016 2017 Fersk 64% 56% 42% 64% Frossen 91% 86% 90% 91% Filet 62% 58% 66% 83% Røget filet 99% 99% 99% 99% Tabel 2 87% 81% 82% 87% Det fremgår heraf, at den totale import har været nogenlunde konstante i perioden 2014 til 2017, men at der har været visse mindre forskydninger mellem de enkelte kategorier. Den andel, der importeres fra Tyrkiet, har også været nogenlunde konstant på mellem ca. 80 90 pct. Den største ændring er, at tyrkerne har taget markedsandel på markedet for frosne og ferske filet. I tabel 2 vises gennemsnitsprisen på de importerede varer, og i tabel3 vises forskellen til varer importeret fra Tyrkiet Euro/kg 2014 2015 2016 2017 Fersk 3,4 3,2 3,7 3,4 Frossen 3,1 3,2 3,3 3,1 Filet 5,5 5,7 5,8 5,5 Røget filet 8,0 8,2 8,2 7,9 Tabel 3 Forskel Tyrkiet 2014 2015 2016 2017 Fersk -0,3-0,1-0,5-0,5 Frossen 0,0 0,0-0,1-0,1 Filet -0,6-0,7-0,8-0,6 Røget filet 0,0 0,0-0,1-0,1 Tabel 4 Vi har denne gang også set på den relative udvikling i importen fra Tyrkiet på basis af udtræk fra Eurostat. I tabel 1 vises den samlede import af portionsørreder til EU- 28, og i tabel 2 vises den andel, der kommer fra Tyrkiet. Det ses, at priserne har været nogenlunde konstante, at de tyrkiske importpriser generelt er lavere, og at det især gør sig gældende for ferske og frosne filet. 7
8