Den 1. august åbnede tilskudsordningen Fælles indsatser akvakultur under den Europæiske Hav- og Fiskerifond. Ansøgningsfristen er 3. oktober 2016.

Transkript

1 NYHEDSBREV August 2016 Der kan nu søges om tilskud til innovative projekter inden for akvakultur Dette nummer indeholder bl.a.: Den 1. august åbnede tilskudsordningen Fælles indsatser akvakultur under den Europæiske Hav- og Fiskerifond. Ansøgningsfristen er 3. oktober Offentlige eller private videnskabelige eller tekniske organer, som er anerkendt i Danmark, kan søge tilskud. Akvakulturvirksomheder kan også søge tilskud, hvis projektet udføres i samarbejde med offentlige eller private videnskabelige eller tekniske organer, som er anerkendte i Danmark. Der kan søges om tilskud til: 1. Udvikling af teknisk, videnskabelig, eller organisatorisk viden inden for akvakulturproduktion. 2. Udvikling af en produktion af nye akvakulturarter med godt markedspotentiale, nye eller væsentligt forbedrede produkter, nye eller forbedrede processer og nye eller forbedrede forvaltnings- og organisationssystemer. 3. Undersøgelse af den tekniske eller økonomiske gennemførlighed af innovativ produktion eller processer. Der er afsat 11,0 mio. kr. til ordningen. 75 % af midlerne kommer fra Den Europæiske Hav- og Fiskerifond, og 25 % finansieres med nationale midler. Tilskuddet kan udgøre op til 100 %. Vi har i juni måned prioriteret de ansøgninger, som vi vil give prioritet i denne runde. Du kan finde en kort beskrivelse af ansøgningerne under Projektnyt. Side 2 Ny direktør udnævnt for BioMar A/S Side 3 Holstebros vandløb er i økologisk topklasse Side 4 Udbud af modelleringer af områder til havbrug Side 4 Import fra Tyrkiet Side 4 Vækst i akvakultur øger det globale fiskeforbrug til over 20 kg per capita Side 5 Henvendelser om køb af fisk, æg m.v. Side 6 GUDP åbner for årets anden ansøgningsrunde til gode og bæredygtige projekter Side 7 Projektnyt Ansvarshavende redaktør og direktør: Brian Thomsen Formand: Ivan Bundgård Sørensen Adm.- og regnskabschef: Marianne Sneftrup Dyrlæge: Niels Henrik Henriksen Chefkonsulenter: Kaare Michelsen Villy Juul Larsen Lisbeth Jess Plesner Lorem est del monte virt del monte est Udgives af: Dansk Akvakultur ISSN: X Info: Bladet påtager sig intet erstatningsansvar som følge af trykfejl i annoncer. Kontaktdata: Vejlsøvej 51 DK-8600 Silkeborg Tlf.: Fax: danskakvakultur@danskakvakultur.dk.danskakvakultur.dk

2 Ny direktør udnævnt for BioMar A/S Formandens syn og holdninger FORTSAT BØVL MED PLANLOVEN Det længe ventede politiske forlig omkring planloven kom i hus i juni måned mellem blå blok og socialdemokraterne. Herefter er der en høringsfase. Vi har fra Dansk Akvakultur s side længe kæmpet for, at akvakulturbyggeri fremover skal ligestilles med byggeri til husdyrproduktion og ikke betragtes som industribyggeri i landzone. Det betyder, at vi vil kunne bygge i landzone uden dispensation ligesom for eksempel byggeri til svineproduktion. Men i det indgåede forlig fremgår det desværre, at vi kun ligestilles med anden husdyrproduktion og dermed undgår dispensation fra landzone, hvis det er indretning (ikke om- og tilbygning) i mindre overflødige bygninger ved eksisterende dambrug med mulighed for bygningsudvidelse på 500 m2. Det kan vi ikke bruge til ret meget grundet størrelsesbegrænsningen, og det faktum, at nye moderne og oftest store lukkede akvakulturanlæg på land, på ingen måde kan imødekomme disse strenge restriktioner. Oftest vil nye anlæg betyde fjernelse af eksisterende gamle anlæg og bygninger. Udkastet til den nye planlov giver således ingen mening for hverken dambrugerne som politikerne. Politikerne har jo hele tiden et stift fokus på, at dambrugsdrift og en forøgelse af produktionen skal have en særdeles miljørigtig produktion. Det blokeres effektivt med det forelæggende forslag, medmindre man er så heldig, at ens hjemkommune vil give en dispensation til et større industrielt dambrugsbyggeri i landzonen. Fastholdes lovforslaget som det er nu, vil de 380t ekstra kvælstof til ferskvandsopdræt, som indgår i blå bloks landbrugspakke kun i begrænset omfang blive udnyttet i nye og ressourceeffektive anlæg til øget produktion. Vi har modtaget nedenstående pressemeddelelse fra BioMar A/S: 1. august 2016 overtager Anders Brandt-Clausen stillingen som Administrerende Direktør for BioMar A/S, mens Ole Christensen fremover vil fokusere på sit virke som Vice President for BioMar s EMEA Division. BioMar koncernen har for nylig lanceret dens nye ambitiøse globale strategi Shaping the Future. Denne strategi skal styrke BioMar s position som en af de førende leverandører af foder til akvakultur, med blandt andet det mål at være fokuseret på at være i stand til at servicere branchen med individuelle, fleksible og specialiserede foderløsninger. En følge af den nye strategi er, at Anders Brandt-Clausen er blevet udnævnt til Administrerende Direktør for BioMar A/S i Brande, med virkning fra 1. august 2016, mens Ole Christensen, som har haft denne stilling siden 2013, fremover kommer til at koncentrere sig om at lede BioMar s EMEA Division, som omfatter markedsområderne i Europa, Mellemøsten og Afrika, og som han har været Vice President for siden 2014, samtidig med at han har været direktør for BioMar A/S. - Jeg er overbevist om, at Anders Brandt-Clausen er den helt rette profil, når det gælder om at BioMar A/S skal fortsætte successen, siger Ole Christensen. Anders Brandt-Clausen har en bred vifte af erfaringer at trække på, både fra tidligere stillinger udenfor BioMar og via sit virke som Markedschef for BioMar A/S. Han har endvidere været en del af ledelsesteamet for BioMar A/S de seneste år og har herved fået dybtgående indsigt i akvakulturbranchen og i de komplekse opgaver, der er forbundet med at lede en foderproducerende virksomhed. Ole Christensen vil fortsat have sin daglige gang i Brande. Herved har vi rigtig god mulighed for i de kommende måneder at sikre, at overdragelsen af opgaverne foregår på en fleksibel måde og langt ned i detaljerne, så vi på den måde sikrer at den viden og de ansvarsområder, der følger med jobbet bliver godt forankret hos Anders.Vi vil snarest påbegynde arbejdet med at finde en afløser til at overtage det kommercielle ansvar som Markedschef, fortæller Ole Christensen. Anders Brandt-Clausen ser med glæde frem til alle de mange nye opgaver og udfordringer, der ligger forude: - Det er vigtigt, at vi er tæt på vore kunder og samarbejdspartnere, for samarbejdet er en grundlæggende forudsætning for vore kunders og hele branchens succes. Det er en væsentlig del af BioMar s strategi Shaping the Future at få indflydelse på akvakulturens fremtidige udvikling samt at kunne bidrage med at udvikle og levere virkeligt effektive, bæredygtige og sunde foderløsninger. Politikerne har altså skudt sig selv i foden! Så derfor skal politikerne efter høringsfasen ændre forliget sådan, at akvakulturen sidestilles fuldstændigt med anden husdyrproduktion. Andet giver ikke nogen mening! Ivan Bundgaard Sørensen Foto: Anders Brandt Clausen (venstre) og Ole Christensen (højre) 2

3 Holstebros vandløb er i økologisk topklasse For første gang er der i foråret 2016 registreret den højest mulige vandløbskvalitet i alle vandløbene med dambrug i Holstebro Kommune. Ved Råsted Lilleå, Gryde Å og Vegen Å ligger i alt fem dambrug. Tidligere har de haft en negativ påvirkning af åernes vandmiljø. Men nu har alle vandløb fået kvalitetsstemplet 7, som er det højeste på Dansk Vandløbsfaunaindeks skala. Dette kvalitetsstempel gives kun til vandløb med et alsidigt liv af følsomme vandløbsinsekter. Et liv, der er forudsætningen for en stor fiskebestand og gode muligheder for lystfiskeri. Frem til 2006 var der moderat vandløbskvalitet. Råsted Lilleå og Gryde Å, hvor de fire største dambrug ligger, scorede kun 4 på skalaen, mens Vegen Å blev bedømt til 5. Problemet var, at de traditionelle jorddambrug brugte meget å-vand og ikke rensede vandet effektivt. Men dambrugene har efter 2006 benyttet sig af nye muligheder for at sammenlægge og ombygge til særligt miljøvenlige modeldambrug. Ændringer, der også medfører, at opdrættet af ørreder kan fordobles uden at øge forureningen med kvælstof. Ved de tre dambrug ved Råsted Lilleå og dambruget ved Gryde Å er der nu ikke længere spærringer for fiskenes vandringer. Vandet fra dambrugene renses effektivt i biologiske filtre og store plantelaguner. Desuden etablerede det tidligere Ringkjøbing Amt et omløbsstryg ved et af dambrugene. Vores vandløb omkring dambrugene er i den bedste stand, og laksen i Storåsystemet vest for Vandkraftsøen i Holstebro har dermed de bedst mulige vilkår. Samtidig har dambrugene tilsammen evnet at øge deres produktion med op mod 80 % ift Det viser, at gode miljøforhold og vækst ikke er hinandens modsætninger, når vi samarbejder om at skabe gode løsninger siger Torben Mølgaard, afdelingschef for Natur og Miljø. Storåsystemet huser nu landets største laksebestand. Det skyldes primært, at der er rent vand, at der er fri fiskepassage fra hav til gydeområder, og at kommunen og sportsfiskere har udført målrettede vandløbsprojekter. De 5 største laks, der er fanget i vestjyske laksevandløb hidtil i 2016, stammer alle fra Storå med de to største på fantastiske 18 kg og 18,9 kg. Dambrugene har investeret meget i den moderne miljøteknologi, som medfører, at de både kan drive rentable dambrug og sikre høj miljøkvalitet i vandløbene. De fem tilbageværende dambrug producerer tons regnbueørreder årligt eller tons mere end de 12 traditionelle jorddambrug gjorde tilbage i De fem dambrug i Holstebro Kommune er Nymølle Dambrug ved Råsted Lilleå, Christiansminde Dambrug ved Råsted Lilleå, Vester Hvoldal Dambrug ved Råsted Lilleå, Mølbak Dambrug ved Gryde Å og Munkbro Dambrug ved Vegen Å. Kilde: Holstebro Kommune LAVENERGI PROPELPUMPER MED STOR KAPACITET Hos Lykkegaard A/S er vi, med mere end 100 års erfaring, specialister i lavenergi propelpumper. Vi leverer højkvalitets pumper i både stål og HDPE plast, med lavt energiforbrug og minimale vedligeholdelsesomkostninger. Vores pumper er kendetegnet ved stor kapacitet, driftssikkerhed og lang levetid. WORLD LEADERS IN PROPELLER PUMPS LYKKEGAARD A/S NYBORGVEJ 35 DK 5863 FERRITSLEV FYN

4 Udbud af modelleringer af områder til havbrug NaturErhvervstyrelsen har nu åbnet et udbud på opgaven vedrørende modellering af lokaliteter til havbrug. Med udbuddet ønskes en modellering af de områder til havbrug, hvor der både er interesse fra erhvervet samtidig med, at der ikke er fysiske forhindringer eller andre interesser i vejen, og hvor der er et miljømæssigt råderum. Modelleringen skal tydeliggøre de miljømæssige konsekvenser for en række parametre af et akvakulturanlæg og derved sikre, at der udpeges områder, der både bedst muligt opfylder erhvervets ønsker om placering og som ligger inden for rammerne af eksisterende miljø-, erhvervsmæssige-, regulerings- og finansielle rammer og forudsætter overholdelse af vandrammedirektivet, havstrategidirektivet, habitatdirektivet og de nationale vand- og naturplaner, herunder kravet om ikke-forringelse af miljøets tilstand. Miljø- og Fødevareministeriet udpeger de områder, som skal modelleres på baggrund af et udarbejdet kort over andre interesser i området samt hensyntagen til et miljømæssigt råderum. Vækst i akvakultur øger det globale fiskeforbrug til over 20 kg per capita Ifølge FAO s seneste udgave af The State of World Fisheries and Aquaculture er det globale forbrug af fisk nu for første gang nogen sinde på over 20 kg per capita. Det skyldes ifølge FAO et større udbud fra akvakultur, høj efterspørgsel, rekordfangster for nogle arter og mindre spild. I 2014 blev der landet 93,4 mio. tons fisk. Det er lidt mere end tidligere, og Alaska Pollock overgik ansjos som den største globale art. Fisk stod i 2014 for 6,7 % af det globale indtag af protein. Den globale produktionen i akvakultur steg til 73,8 mio. tons, heraf bestod en tredjedel af bløddyr, krebsdyr m.v. Kombinationen af en voksende produktionen i akvakultur og et stagnerende fiskeri har betydet, at akvakulturens bidrag til det globale forbrug af fisk er steget fra under 10 % i 1985 til godt 44 % i Du kan se udviklingen i nedenstående graf. 100 Akvakulturs andel af den samlede globale produktion 0,5 Udpegningen af havbrug er en del af Vækstplan for Akvakultur i Fødevare og Landbrugspakken. Tilbudsfrist 31. august kl Du kan læse mere på udbud/#c Mio. tons ,45 0,4 0,35 0,3 0,25 0,2 0,15 0,1 0,05 % Import fra Tyrkiet I nedenstående grafer kan du se udviklingen i importen af portionsørreder fra Tyrkiet fra januar 2014 til april 2016 i mængder (tons levende vægt) og priser (euro per kg levende vægt) Fiskeri Akvakultur Akvakultur (%) De fem største akvakulturnationer i volumen (eksklusiv planter) er Kina, Indonesien, Indien, Vietnam og Bangladesh. De tegnede sig for i alt 81 % af den globale produktion. På Verdens top 25 finder vi kun 5 europæiske nationer: Norge indtager 8. pladsen, og Spanien, Tyrkiet, UK og Frankrig indtager pladserne som nr. 21 til Det bemærkes også, at laks og ørred nu har afløst rejer som de største arter målt i værdi. Fremgang for Agustson A/S Fiskekoncernen Agustson A/S, der er datterselskab af det familieejede islandske selskab af samme navn, fik er resultat på godt 2 mio. kr. i I 2014 lykkedes det at vende flere års underskud til et plus, og udviklingen betegnes af ledelsen som tilfredsstillende. 4

5 Eksport Agustson har en fabrikation af og handel med frosne pillede rejer i Hirtshals samt en produktion af kaviar og varmrøget ørredfilet på to fabrikker i Vejle. I nedenstående tabel kan du se udviklingen i eksporten for årets første fire måneder sammenlignet med samme periode sidste år. Kilde: FødevareWatch Tons 2016 kr/kg Tons Ændring kr/kg Tons kr/kg Levende , , ,95 Fersk/ kølet , , ,58 Frossen , , , , , ,72 33,32 Filet Røget Ørreder , ,41 27, , ,05 Rogn , , ,46 Levnde , , ,81 Fersk/ kølet 55 94, ,24-7 9,16 Frossen 70 74, , ,12 Røget Ål I alt 1 184, ,11 88, , , , ,12 30, ,09 Noter 1: Omregning til rund fisk: Fersk/kølet/frossen : 85%, Filet : 47% og Røget : 40% 2: Inkludere fersk og frossen 3: Kilde: Danmarks Statistik Værdien af den samlede eksport steg med 48 mio. kr. (15 %) til 371 mio. kr. For kategorien ørred steg eksporten med 36 mio. kr. (13 %) som følge af øget afsætning og højere priser på frossen ørred og røgede ørred fileter. Eksporten af rogn steg med 9 mio. kr. (42 %). Afsætningen steg med 307 tons, men gennemsnitsprisen faldt markant med godt 6 kr. per kg. For ål steg eksporten med ca. 2,4 mio. kr. (10 %). Det skyldes, at afsætningen faldt med 42 tons, og at den gennemsnitlig pris steg med ca. 14 kr. per kg. Henvendelser om køb af fisk, æg m.v. Vi modtager i sekretariatet af og til henvendelser fra firmaer, der ønsker at købe fisk, æg m.v.vi har derfor besluttet, at vi vil oprette en intern liste, som du kan tilmelde dig, hvis du ønsker at modtage kopi af sådanne henvendelser. Derfor bedes du sende en mail til marianne@danskakvakultur.dk, hvis du ønsker at komme på listen. 5

6 Udvikling i råvarepriser til fiskefoder samfundet. Projekterne skal på én og samme tid understøtte både grøn og økonomisk bæredygtighed. Ansøgningsfrist er onsdag den 7. september kl Du finder indkaldelse og ansøgningsmateriale på GUDPs hjemmeside. Disclaimer Råvareprisindex Råvareprisindexet er udtrykt som gennemsnitlige priser og vil derfor altid kun være vejledende. Der anvendes kun NON-GMO råvarer til råvareprisindexet. Skal du have moderniseret/udvidet dit fiskedambrug så er vi klar Råvareprisindexet er baseret på råvarepriser leveret til Skandinavien, hvorfor diverse fragtrater fra andre verdensdele også kan spille en rolle i indexet. Jan Nybo Mobil Mail: jan@s-e.as Råvareprisindexet er udarbejdet på baggrund af priser i Euro, hvorfor eventuelle udsving på valutamarkedet i forhold til denne valuta, kan have en vis betydning. Det skal bemærkes at en lang række af råvarerne handles i udenlandsk valuta. Hamletsvej 2-8 DK-7480 Vildbjerg Tel s-e.as Man skal være opmærksom på at det fysiske marked på råvare ofte reagere anderledes end de priser der realiseres på eventuelle råvarebørser. En priskorrektion på børsen er ikke altid lig med en korrektion i det fysiske marked og omvendt Råvareprisindexset tager ikke højde for eventuelle finansielle omkostninger der måttet blive pålagt råvarens pris Kompetencer Kompetencer Selskabsret Råvareprisindekset udarbejdes, på foranledning af fiskefoderproducenterne i Danmark, af firmaet Holtermann i Norge, der er et stort anerkendt norsk handelshus indenfor forskellige råvarer til fiskefoder industrien. Med venlig hilsen Fiskefoderproducenterne i Danmark GUDP åbner for årets anden ansøgningsrunde til gode og bæredygtige projekter Skatteret Selskabsret Virksomhedstransaktioner Skatteret Insolvens og rekonstruktion Virksomhedstransaktioner Ansættelsesret Insolvens og rekonstruktion Offentlig ret Ansættelsesret Fast ejendom Offentlig ret Proces og voldgiftsret Fast ejendom Erstatnings og forsikringsret Proces og voldgiftsret Familie og arveret Erstatnings og forsikringsret Landbrugsret Familie og arveret Miljøret Landbrugsret Strafferet leoni advokater Miljøret Strafferet Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) åbner nu for årets anden ansøgningsrunde. Rammen er på 70 mio. kr. GUDP støtter udviklings-, demonstrations- og netværksprojekter i fødevareerhvervet. Det er projekter, der både skal skabe vækst og arbejdspladser og bidrage til at løse nogle af de vigtigste udfordringer for fødevareerhvervet og hele Generalkommandoen leoni advokater Sct. Mathias Gade 96 B Generalkommandoen 8800 Viborg Sct. Mathias 9600 B Tlf. 86Gade Fax 86 62Viborg Tlf post@leoniadvokater.dk Fax Kontakt advokat Per Steffensen post@leoniadvokater.dk Kontakt advokat Per Steffensen 6

7 Projektnyt Projektansøgninger under Fælles indsatser akvakultur 2016 Vi har besluttet at give prioritet til fem ansøgninger under Fælles indsatser akvakultur. Arbejdet med at udfylde det ganske omfattende ansøgningsmateriale er sat i gang, og vi forventer, at alle ansøgninger vil være indsendt i løbet af august måned. Her får du en kort præsentation af ansøgerfeltet. 1. Indretning og drift af plantelaguner Vi forventer, at der vil ske en stigning i antallet af dambrug, der anvender plantelaguner som renseforanstaltning. Plantelaguner er en relativ billig renseforanstaltning, men teknologien har visse svagheder. Vi mangler viden om, hvordan plantelaguner optimalt bør indrettes og drives i forhold til bl.a. areal og opholdstid, og vi mangler også viden om, hvordan der sikres høje og stabile rensegrader. Det er især vigtig for dambrug, der reguleres på udledninger. Endelig forventer vi, at der kun sker en beskeden fjernelse af opløste stoffer og især kvælstof i eksisterende plantelaguner på visse dambrug. Projektet skal bidrage med ny viden om, hvordan rensningen i plantelaguner kan optimeres og stabiliseres gennem bedre indretning og bedre drift. 2. End-of Pipe rensning på dambrug Der er behov for at optimere eksisterende teknologier og udvikle nye teknologier, der kan bidrage til, at erhvervets kvælstofkvoter udmøntes i den største mulige produktion af fisk. Flere modeldambrug type 1 har problemer med at overholde krav til udledninger af kvælstof. Det skyldes bl.a., at de i forhold til type 3 anlæg opererer med relativt højere vandflo og relativt lavere organisk belastning. Derfor er der behov for at udvikle praktiske, omkostningseffektive løsninger, der kan øge kvælstoffjernelsen på modeldambrug type 1 med biofilter. Indledende undersøgelser har vist, at brug af træflis i plantelaguner kan øge fjernelsen af N. Metoden vil kunne anvendes på klassiske dambrug med biofilter og på modeldambrug, hvor det vil kunne indgå som en del af de samlede renseforanstaltninger. Der er behov for at styrke det faglige grundlag for denne nye teknologi. 3. Understøtte vækst i offshore havbrug Der er afsat 800 tons N til etablering af nye offshore havbrug. Det kan give et stort vækstpotentiale, men der er flere kritiske forhold, som skal løses, for at potentialet kan realiseres. Erfaringer med at få miljøgodkendt nye havbrug viser, at der er flere komplicerede faglige og juridiske forhold, som skal afklares. Der er behov for at undersøge muligheder for at reducere udledningen af fosfor per kg produceret fisk. På det veterinære område er der bl.a. behov for at tilvejebringe mere viden om lakselus, forekomst og spredning af fiskesygdomme, herunder risici for udslip af fisk. Potentialet estimeres til en vækst på ca tons fisk, som skal afsættes lønsomt. Derfor er der behov for at styrke markedsmulighederne gennem en miljøvurdering af havbrug. Projektet skal bidrage med konkrete svar og løsninger på ovenstående forhold. 4. Optimal anlægsdesign/vandkvalitet fra et veterinært perspektiv De eksisterende modeldambrug og FREA anlæg er primært designet ud fra hensyn til miljø og økonomi. Der er kun i meget begrænset omfang taget hensyn til veterinære forhold. Forekomst af fx fiskesygdomme, parasitter, brug af medicin og hjælpestoffer samt dødelighed af yngel/sættefisk kan have store negative økonomiske konsekvenser. Derfor er der behov for at analysere og vurdere indretning og drift af eksisterende og nye recirkulerede anlæg ud fra et veterinært perspektiv. Projektets formål er at identificere, hvad omlægning til recirkulering har betydet for fiskevelfærd, sygdomsforekomst, dødelighed og medicinanvendelsen, og at bruge denne viden til at komme med anbefalinger, der kan bruges ved ombygninger af eksisterende anlæg og etablering af nye anlæg. 5. Vurdere åleopdræts bidrag til den gydende bestand af ål Nye undersøgelser viser, at udsatte ål med stor sandsynlighed vandrer tilbage til gydeområderne, og at der i visse dele af udbredelsesområdet er en tæthedsafhængig dødelighed af indvandrende glasål. I sådanne tilfælde kan det være en fordel at indfange en del af disse glasål til opdræt og udsætning i områder med underskud af glasål. Spørgsmålet er derfor, om særlige forholdsregler for indkøb af glasål og forpligtelser til udsætninger kan give en høj sandsynlighed for, at åleopdræt bidrager netto til den gydende bestand af ål. Analysen kompliceres af, at der er stort materiale om effekter af udsætning af ål, bestandsudvikling m.m. Projektets formål er at få samlet, vurderet og analyseret det omfattende og komplekse materiale. Projektets resultater vil styrke mulighederne for at etablere en mærkningsordning under fx SEG eller ASC. 7

8 8