Mål, ansvar og opgaver for Business Kolding i relation til Kolding Kommunes mål og strategier.

Relaterede dokumenter
erhvervsstrategi KORT VERSION

Afrapportering fra Fonden Business Kolding 2017

erhvervsstrategi SE MERE PÅ: BUSINESSKOLDING.DK/ STRATEGI2022

Erhvervspolitisk dagsorden

Erhvervspartnerskab mellem Trekantområdet Danmark og Syddansk Vækstforum

Version Erhvervspolitisk handlingsplan Kolding Kommune Sammen med erhvervslivet

Resultatkontrakt. mellem. Tønder Kommune og Tønder Erhvervsråd. (udarbejdet december 2013)

Trekantområdet kort. Området. Samarbejdet. 7 kommuner indbyggere. Etableret 1993/2007

Oplæg til drøftelse på baggrund af Erhvervsanalyse for Kolding Kommune

Strategi og handlingsplan

Erhvervsfremmestrategi Revideret udgave juni 2017

Udkast til aftale mellem Horsens Kommune og Business Horsens 21.maj 2014

Handlingskatalog Erhvervspolitik

Erhvervsstrategi

Erhvervspolitisk Handlingsplan 2015/2016 midtvejsstatus

FORSIDE - ANSØGNING TIL ERHVERVSPULJEN

Strategi og handlingsplan

Agenda. Hvorfor byregioner? Trekantområdet: Danmarks ældste byregion Trekantområdet Danmark i dag Den fælles kommuneplan og hvad så?

Erhvervsstrategi ERHVERVSSTRATEGI FREDERIKSBERG KOMMUNE. Udkast januar Iværksætteri. Kommunal Servicekultur. Internationalisering

Handlingsplan Handlingsplan Erhverv

Erhvervs- og Vækstpolitik Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune

Erhvervs- og Vækstpolitik Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune

Erhvervs- og vækstpolitik Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune

Direktør Morten Rettig

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi

Oplevelser og erhverv som udviklingsmotor

Oplæg til regionale partnerskabsaftaler

Erhvervspolitik for Syddjurs Kommune

ERHVERVS- & VÆKSTSTRATEGI FOR JAMMERBUGT KOMMUNE ERHVERVS- & VÆKSTSTRATEGI Mere i gang flere i gang!

Action plan til Erhvervsplanen

Erhvervs- og turismestrategi

ERHVERVSPOLITIK GENTOFTE KOMMUNE

Erhvervspolitik for Syddjurs Kommune

Skitse for Vækstforums Erhvervsudviklingsstrategi Bilag 3a

ERHVERVSPOLITIKS RAMME

RESULTATKONTRAKT OM ERHVERVSSERVICE I FAVRSKOV KOMMUNE 2015

UDDANNELSERNES BY NÆSTVED VÆKST OG UDDANNELSE UDKAST. Veje til ny viden. - En del af Næstved Kommunes vision Mærk Næstved

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion.

Fremtidens turismeudvikling i Syddanmark

Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling. December 2014

Sønderborg Kommunes Erhvervsservice. Erhverv, Beskæftigelse og Sundhed

Handlingsplan Rebild Kommunes Erhvervs- og turismepolitik

Den moderne turist forventer at finde inspiration og information om oplevelsestilbud døgnet rundt, og der hvor turisten befinder sig.

Kommissorium for HORSENS ALLIANCEN

Hvordan får man del i midlerne? - Handlingsplan v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen

Resultatkontrakt. mellem. Tønder Kommune & Tønder Erhvervsråd

Indsats for vækst. Middelfart Byråd 2015

KKR Midtjyllands bemærkninger til udkast til Vækstplan

Rammeaftale for Turist- og Erhvervsforeningen Langeland og Langeland Kommune vedrørende udførelsen af lokal erhvervsservice og turismeservice i 2013.

Syddjurs Kommune vi gør det sammen

Socialøkonomi-, handicap- og hjælpemiddeludvalget. Procesplan for den socialøkonomiske indsats

UDKAST. Resultatkontrakt. mellem. Tønder Kommune og Tønder Erhvervsråd

Strategi og handlingsplan

VISION 2030 BYRÅDETS VORES BORGERE VORES VIRKSOMHEDER VORES FRIVILLIGE OG FORENINGER VORES BÆREDYGTIGE FREMTID

14. Eksportrådet og Europe Enterprise Network

Erhvervsstrategi ERHVERVSSTRATEGI FREDERIKSBERG KOMMUNE. Udkast marts 2014 (revideret pba. udvalgsbehandling i februar 2014) Iværksætteri

En vækstkommune i balance Odder Kommunes udviklingsplan

Strategi for fremme af socialøkonomi i Horsens Kommune

Erhvervsstrategi

UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET

BRN. Strategi

Høringssvar fra Danmarks Vækstråd om de vækst- og erhvervsrettede dele af Region Syddanmarks vækst- og udviklingsstrategi

Erhvervs- og vækstpolitik Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune

Udøvelse af lokal erhvervsservice og -udvikling i henhold til Erhvervsfremmeloven.

Etablering af Business Region North Denmark.

Strategi for Erhverv. Erhvervsstrategi for Lemvig Kommune

Oplæg 3 fyrtårne i erhvervshandlingsplanen for

Strategi og handlingsplan

Drøftelse - Høring af Erhvervsstrategi Aalborg bygger bro.

SAMMEN OM VÆKST OG ARBEJDSPLADSER

Mere i gang flere i gang! Erhvervs- og vækststrategi for Jammerbugt Kommune

BilagKB_141216_pkt ERHVERVSPOLITIK

Erhvervsstrategi. Fælles om fremtiden. Horsens kommune stedet, hvor teknologi får praktisk værdi

Godkendelse af erhvervsstrategi 'Aalborg bygger bro'

NOTAT. Projekt WorkLiveInVesthimmerland/Himmerland

VERSION 2.0 KOLDING VI DESIGNER LIVET

Action plan til Erhvervsplanen Status Januar 2015

VORES MISSION VORES VISION. Slagelse Erhvervscenter A/S er tæt på virksomhederne.

Kommissorium for indsatsområder i destination Blokhus (NOMINI 2.0) Den 8. november 2012

N OTAT. Politiske fokuspunkter for det tværkommunale samarbejde på beskæftigelsesområdet samt de fem KKR-områders organisering

Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret

INTERNATIONAL POLITIK. for Kolding Kommune 2012

Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership. Indstilling

Politik for erhverv, natur og infrastruktur. - rammebetingelser

VESTKYSTEN VISER VEJEN

Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling og Teknik og Miljø Dato 30. januar 2015

Ny, ambitiøs erhvervsturismesatsning: Fra turismeøkonomi til erhvervs- og vidensturismeøkonomi

Faaborg-Midtfyn Erhvervsråd Årlig aftale 2010

ERHVERVSSTRATEGI 2016 REVISION

SAMARBEJDSAFTALE MELLEM VORDINGBORG KOMMUNE OG VORDINGBORG ERHVERV A/S

Resultatkontrakt version II. mellem. Tønder Kommune & Tønder Erhvervsråd

Jørgen Andersen. Direktør i Bagger-Sørensen Invest A/S samt CEO i Green Tech Center A/S. og medlem af en række energi- & eksport netværk

Vækstpolitik

Sammen sætter de ind på at skabe én metropol & sammen vil de være Danmarks produktionscentrum.

Nyetableret destinationsselskab hvor hovedopgaven er markedsførings- og brandingaktiviteter

vækst & attraktivitet

Temamøde om erhvervsudvikling

Evaluering. Handleplan - Kolding Kommunes socialøkonomiske strategi. Lokal vækst med social bundlinje

Erhvervspolitik for Fanø Kommune

Handlingsplan for turismestrategien. Kulturelle og historiske seværdigheder Erhvervsturisme

Transkript:

Bilag A til rammeaftale mellem Kolding Kommune og Business Kolding Mål, ansvar og opgaver for Business Kolding i relation til Kolding Kommunes mål og strategier. 1

1. Sammenhæng mellem mål og indsatser Ovenfor ses Erhvervsstrategi 2022 i én samlet illustration med angivelse af, hvem der har hovedansvaret for den enkelte indsats. Målhierarkiet er som følger: I. Kolding Kommunes vision Vi Designer Livet og herunder det strategiske mål om at der i år 2022 skal være 100.000 borgere - danner den overordnede ramme for denne aftale. II. III. IV. Den overordnede vækstambition er at skabe 3.000 nye jobs i 2022, hvilket understøtter visionen nævnt i pkt. 1 og det strategiske mål om 100.000 borgere. Der opereres med 5 strategiske målsætninger frem mod 2022, som skal drive realisering af vækstambitionen. De 7 strategiske fokusområder er en prioritering af de indsatsområder, som vurderes at være de væsentligste drivere for indfrielse af de 5 strategiske mål og den overordnede vækstambition. V. Indsatser i form af udviklingsopgaver, hvor der i første omgang er defineret indsatser under hvert fokusområde for 2015 og 2016. Disse revurderes årligt ifm. Byrådsseminar i januar måned. Ud af de i alt 27 indsatser er Business Kolding hovedansvarlig for de 17. Dertil kommer en række fast definerede driftsopgaver og ad hoc opgaver, som ikke er omtalt i Erhvervsstrategien. I det efterfølgende betegnes Business Kolding med BK, mens Kolding Kommune betegnes KK. 2

2. Business Koldings driftsopgaver Erhvervsservice og iværksætter vejledning BK skal aktivt tilbyde Kolding Kommunes virksomheder og iværksættere vejledning i forhold til de forretningsmæssige forhold, som er relevante for virksomhedens etablering, videreførelse eller vækst. BK har jf. prioriteringen i Erhvervsstrategien særlig fokus på og særlig ekspertise ift. de faglige områder iværksætteri, supply chain/produktion, design, innovation og eksport. BK skal i denne vejledingsopgave være koordinerende og skabe kontakt ift. de relevante private og offentlige aktører, herunder kommunale forvaltninger, Jobcenter, rådgivere, Væksthus Syddanmark, Trekantområdet Danmark, uddannelsesinstitutioner, nationale projekter, interesseorganisationer, Det Syddanske kontor, Bruxelles mv. Vejledningen udføres både opsøgende og ved henvendelse via 1:1 møder, faglige arrangementer og i netværk. Ovennævnte udføres ift. iværksættervirksomheder formelt via Fonden House of Innovation, som derved samtidig har ansvaret for drift og udvikling af iværksættermiljøerne House of Design (frem til lukning i efteråret 2016), House of Innovation, Erhvervshus Vamdrup og fra sommeren 2016 også Pakhuset. BK skal fungere som repræsentant for kommunens erhvervsliv ind mod KK, således at erhvervslivets ønsker og behov ift. kommunal planlægning, rammevilkår og services til stadighed er tydeligt og konstruktiv formulerede. BKs opgaveløsning skal understøtte KKs mål om at være en af Danmarks mest erhvervsvenlige kommuner placeret blandt de bedste 20% på de løbende erhvervsklimamålinger foretaget af forskellige aktører. BK skal desuden understøtte et godt samarbejde mellem KK og kommunens erhvervsliv. KK indgår i opgaveløsningen med en effektiv og serviceorienteret myndighedsbehandling. 3

Turistservice og -markedsføring BK er koordinerende ift. løbende udvikling af servicestrategi og servicetilbud over for Kolding Kommunes gæster og besøgende. Udviklingen sker i tæt samarbejde med KK, turismeaktørerne, handelslivet samt regionale og nationale samarbejdspartnere. BK er udførende i forhold til at levere service både fysisk og via digitale medier til gæster og turister i overensstemmelse med de aktuelle aftalte servicestrategier og -tilbud. BK er koordinerende ift. løbende udvikling af markedsføringsplaner og tiltag, der sikrer markedsføring af Kolding Kommunes attraktioner over for de valgte målgrupper. Udviklingen sker i tæt samarbejde med KK, turismeaktørerne, handelslivet, Destination Lillebælt, Legoland Billund Resort og nationale samarbejdspartnere. BK er udførende på en række markedsføringsaktiviteter jf. de aktuelle aftalte markedsføringsplaner. BKs opgaveløsning skal understøtte vækst i turismeerhvervet og øge kendskabet til Kolding Kommune som et sted at besøge og et sted at bo. KK indgår aktivt i den løbende udvikling af servicetilbud og markedsføringstiltag i de relevante fora. KK er ansvarlig for produktudvikling og intern formidling på stedet ift. de attraktioner, som KK selv er ejer af såsom Christiansfeld og Skamlingsbanken. Service til erhvervsforeningerne BK leverer administrative services, udviklingsopgaver og driftsopgaver til Kolding Turistforening, Kolding Handelsråd og Foreningen Business Kolding. Det sker efter separate direkte aftaler med foreningerne, som regulerer ydelser og vederlag. KK indgår i foreningernes bestyrelser og repræsentantskab og deltager aktivt i foreningernes møder og arbejde mhp. at sikre optimal koordination og udveksling af viden. Trekantområdets samarbejde BK skal aktivt indgå i det erhvervsmæssige samarbejde i Trekantområdet i samspil med Trekantområdet Danmark og områdets øvrige erhvervskontorer og erhvervsforeninger. BKs indgåelse i samarbejdet skal understøtte mål og indsatser i Erhvervsstrategi 2022 og finder sted som en integreret del af KKs strategiske samarbejde i Trekantområdet. 4

3. Business Koldings ansvar ift. de strategiske indsatser jf. Erhvervsstrategi 2022 IVÆRKSÆTTERI OG ENTREPRENØRSKAB Iværksætteri og entreprenørskab Iværksætterindsats med sammenhæng BK skal udvikle modellen for arbejdet med iværksætteri og entreprenørskab i Kolding Kommune, og sikre en sammenhængende indsats på tværs af de involverede aktørers aktiviteter. Aktørerne er bl.a. KK, uddannelsesinstitutioner, private aktører, Syddanske Forskerparker, Fonden for Entreprenørskab, Væksthus Syddanmark, Trekantområdet Danmark og investorer. BK skal drive et Advisory Board på den samlede iværksætterindsats. Advisory Boardet udgør samtidig styregruppen for punkt 5 og 6 i KK visionsarbejde. BK skal være bindeled mellem iværksættere / virksomheder og KK ift. OPP/OPI projekter. Denne strategiske indsats er fortløbende i strategiperioden. Iværksætterindsatsen og arbejdet med en stærk sammenhængende indsats inden for iværksætteri og entreprenørskab er direkte relateret til KKs vision. KK indgår i indsatsen på en række områder: Udbredelse af undervisning i Iværksætteri og Entreprenørskab i Folkeskolen og dagsinstitutioner. Kommunaldirektøren og skolechefen indgår i Advisory Board Indgår i OPP/OPI projekter Iværksætteri og entreprenørskab Nyt innovationsmiljø Etablering af et nyt innovationsmiljø både ift. den fysiske etablering og det aktivitetsmæssige indhold placeret i Campus Kolding, som skal være omdrejningspunkt for de studerendes og tidlige iværksætteres arbejde med design, skabelsen af nye virksomheder, samt danne rammen for kobling med det eksisterende erhvervsliv. Innovationsmiljøet har arbejdstitlen Pakhuset. BK har forpligtet sig til en 5 årig kontraktperiode som aktør i Pakhuset. Denne strategiske indsats udløber, når miljøet er veletableret. Etableringen er direkte relateret til punkt 5 i KK vision Design Hub Kolding. KK indgår aktivt i det nye innovationsmiljø via sin rolle i Campusrådet, udvikling af Campusområdet og via Pakhuset som base for udviklingen af OPI/OPP-projekter. 5

Iværksætteri og entreprenørskab i Folkeskolen BK skal selv og med samarbejdspartnere som f.eks. Fonden for Entreprenørskab - bidrage med faglighed om iværksætteri og entreprenørskab, planlægning og gennemførelse af aktiviteter, undervisningsressourcer og kontakt til erhvervslivet. Denne strategiske indsats udløber, når indsatsen vedr. iværksætteri og entreprenørskab er velintegreret i skolernes og daginstitutionernes årsplaner/læreplaner og dagligdag. BKs opgaveløsning skal understøtte KKs vision, som er baseret på iværksætteri og entreprenørskab, og hvilket specifikt ses i KKs mål om at integrere undervisning i iværksætteri og entreprenørskab i KKs folkeskoler og daginstitutioner. Denne indsats bygger videre på den i forvejen eksisterende og flerårige indsats vedr. innovation og designtænkning. Iværksætteri og entreprenørskab - Iværksætteri inden for de kreative erhverv BK skal forbedre jobskabelsen i de kreative erhverv via deltagelse i projektet MEDSTRØM i samarbejde med Vejle og Svendborg med projektperiode fra 1.9 2015 og 3 år frem. Hovedaktiviteterne består i: Iværksætter camps Korte intensive opstartsforløb Vækst- og forretningsudviklingsforløb Individuelle vækst og- forretningsudviklingsforløb Denne strategiske indsats har udløb sammen med projektet i 2018. BKs indsats understøtter KK designvision med satsning på de kreative erhverv samt KKs fokus på OPI/OPP. Iværksætteri og entreprenørskab - Socialøkonomi med kommercielle øjne BK skal deltage proaktivt i tiltrækningen af eksisterende socialøkonomiske spillere i samarbejde med KK. BK skal varetage vejledningen overfor socialøkonomiske iværksættere som en integreret del af den øvrige iværksætterrådgivning. BK skal vejlede Kolding Kommunes etablerede virksomheder omkring de forretningsmæssige muligheder ift. socialøkonomi og socialt ansvar, og herunder skabe kontakt mellem virksomhed og KK. Dette sker som en integreret del af den daglige indsats på erhvervsservice-området. I al sin vejledning er det BKs rolle at sikre de erhvervsøkonomiske perspektiver på virksomhedens planer og drift, således at den socialøkonomiske indsats hviler på kommercielt bæredygtige virksomheder. Denne strategiske indsats er fortløbende, så længe KK har en socialøkonomisk strategi. 6

BKs indsatser understøtter KKs socialøkonomiske strategi 2.0. KK deltager i tiltrækningsindsatsen, henviser socialøkonomiske iværksættere og yder rådgivning til de af BK identificerede virksomheder med interesse for deltagelse i det socialøkonomiske / sociale arbejde. INNOVATION OG DESIGNTÆNKTNING Innovation og designtænkning Danmarks Produktionscentrum BK skal i tæt samarbejde med Trekantområdets øvrige aktører deltage i Trekantområdets fælles satsning vedr. Danmarks Produktionscentrum, og herunder: Tilbyde produktionsfokuseret erhvervsservice, hvilket vil sige, at den normale erhvervsserviceydelse suppleres med en særlig ekspertise om produktion og supply chain Indgåelse i et netværk med Trekantområdets øvrige erhvervskontorer, Trekantområdet Danmark og Væksthus Syddanmark omkring tilbuddene og vejledning af områdets produktionsvirksomheder Markedsføring og kontaktskabelse ift. DIMA (Danish International Manufacturing Academy) Deltage i etableringen af Center for Industriel Ledelse i samarbejde med Trekantområdets øvrige erhvervskontorer, Trekantområdet Danmark, SDU og Center for Ledelse Denne strategiske indsats er fortløbende, så længe Trekantområdet Danmarks satsning er aktiv. BKs indsats understøtter Trekantområdet Danmarks strategi med KK som integreret part. KK indgår i DIMA via Jobcenteret. Innovation og designtænkning Design som kompetence til innovation BK lægger i sin vejledning til virksomhederne særlig fokus på anvendelsen af design som metode til innovation. Dette sker via erhvervskonsulenterne egen vejledning samt via et indgået strategiske samarbejde med designklyngen Design2Innovate. BK samarbejder tæt med Designsekretariatet i KK ift. udnyttelse af synergi mellem public design og design i virksomhederne, hvilket f.eks. indeholder et business spor til Design Week Kolding, designpriser, fælles udnyttelse af netværk og kontakter, eksportmuligheder ifm. KKs internationale strategi på design mv. Projektet MEDSTRØM jf. indsatsen for de kreative erhverv, falder også ind under her. 7

BKs opgaveløsning skal understøtte implementeringen af KKs designvision. Folkeskolerne skaber med sin fokus på design og innovationstænkning nogle af de kompetencemæssige forudsætninger for virksomhedernes arbejde med design som kompetence til innovation. KK indgår i afledte OPI/OPP og co-creation projekter. Innovation og designtænkning Living Design Lab / OPP og OPI samarbejde BK skal deltage i arbejdet med ansøgning om midler til en fokuseret indsats på OPI/OPP-området i samarbejde med KK og andre relevante aktører. BK skal identificere relevante projekter for et OPI/OPP samarbejde hos virksomhederne, skabe kontakt mellem virksomheden og KK samt rådgive virksomheden i et projektforløb. BK skal integrere Living Design Lab i det nye innovationsmiljø Pakhuset. Denne strategiske indsats har sammenhæng med resultatet af projektansøgningen og KKs fokus på området. BKs indsats understøtter KKs designvision pkt. 5 Design Hub Kolding og pkt. 7 Living Design Lab. Innovation og designtænkning IT House / IT klynge Med henblik på at styrke den spirende klynge af IT-virksomheder, skal BK i samarbejde med private aktører og interesseorganisationer etablere et IT-klyngesamarbejde mellem områdets IT-virksomheder, og i den forbindelse etablere et fysisk IT hus som samlingssted for samarbejdet. Denne strategiske indsats udløber, når IT-klyngen og et IT hus er etableret og i drift. BKs indsats understøtter vækstmålene i Erhvervsstrategi 2022 og er en af Trekantområdets specialisering / styrkepositioner mhp. at skabe øget vækst og investeringsfremme. 8

EKSPORT OG INTERNATIONALISERING Eksport og internationalisering Eksportfremstød BK skal deltage i planlægningen af besøg fra danske og udenlandske ambassader, venskabsbyer og delegationer i Kolding, samt understøtte eller deltage i delegationsbesøg fra Kolding i udlandet og i den forbindelse sikre et erhvervsmæssigt perspektiv. I samarbejde med Dansk Tysk Handelskammer, Eksportrådet og Eksportforeningen skal BK sikre nem adgang til deltagelse i eksportfremstød på udenlandske markeder. BK skal skabe og udvikle eksportpotentialer i Mellemøsten for virksomheder i Kolding Kommune samt arbejde for tiltrækning af investeringer fra området. BKs indsats understøtter KKs generelle internationale strategi samt salgs- og investorstrategi. KK kan have en aktiv rolle ift. eksportområder, som ligger inden for KKs egne ekspertiseområder såsom affald, spildevand, velfærdsdesign mv. Eksport og internationalisering Eksportkompetencer BK skal øge virksomhedernes eksportandel og generelle internationalisering i samarbejde med partnere som Væksthus Syddanmark, Eksportrådet, Eksportforeningen m.fl. BKs indsats understøtter KKs generelle internationale strategi. 9

VIDEN, KOMPETENCER OG ARBEJDSKRAFT Viden, kompetencer og arbejdskraft Imødegåelse af flaskehalse på arbejdskraft BK skal sammen med KKs Jobcenter overvåge arbejdsmarkedet mhp. at tage initiativer, som imødegår flaskehalse. BK skal indgå i et tæt samarbejde med Work in Denmark, Work-Live-Stay og andre aktører, hvor flaskehalsproblematikker ikke kan løses nationalt. BK skal arbejde tæt sammen med uddannelsessektoren ift. optimalt forhold mellem efterspørgsel og udbud af arbejdskraft. BKs indsats understøtter KKs generelle vækststrategi samt KKs indsats på arbejdsmarkedsområdet. Viden, kompetencer og arbejdskraft Brobygning mellem erhvervsliv og uddannelsesmiljø BK skal afholde erhvervsrettede matchmaking arrangementer sammen med de videregående uddannelsesinstitutioner mhp. at skabe erhvervsrelevante studiejobs og praktiskforløb. BK skal som en del af den løbende erhvervsservice skabe kontakt mellem uddannelsesinstitutionernes karrierecentre og virksomhederne. Den tidligere beskrevne indsats Nyt innovationsmiljø udgør et vigtigt element i brobygningen. BKs indsats understøtter KKs designvision pkt. 9 Læring for livet og generelle satsning på udvikling af et stærkt Campus- og uddannelsesmiljø. KK finansierer en halv studiekoordinator og indgår aktivt i samarbejdet i Campusrådet. 10

Viden, kompetencer og arbejdskraft Effektiv jobformidling via Jobcenter BK skal som en del af den løbende erhvervsservice og via særlige arrangementer skabe kontakt mellem virksomheder og Jobcentret i forhold til rekrutteringsopgaver, indsats for ledige og virksomheder, som ønsker at løfte et socialt ansvar. BKs indsats understøtter KKs mål på beskæftigelsesområdet. KKs Jobcenter er ansvarlig for rekruttering, indsats over for de ledige og sociale målgrupper samt sikrer hurtig og effektiv kontakt til de relevante virksomheder. Viden, kompetencer og arbejdskraft - Ingeniører til Trekantområdet BK skal i samarbejde med DI, IDA, SDU, DTU, Aalborg Universitet og private aktører etablere et konkurrencedygtigt tilbud og dermed skabe en rekrutteringskanal - for ingeniører og ingeniørstuderende til Trekantområdet. Dog testes konceptet i første omgang i Kolding. Målet med projektet er på den korte bane, at det oprettes samarbejder mellem virksomheder og studerende omkring praktikophold, specialeskrivning, studieliv samt evt. mulighed for efterfølgende job. På længere sigt er målet, at der tiltrækkes og fastholdes ingeniørkompetencer til området, som kan være med til at sikre, at Trekantområdets stærke produktionserhverv forsat kan udvikle sig og vokse samt stå stærkere i den fremtidige konkurrencesituation. Denne strategiske indsats er et projekt med et 2-årigt testforløb i 2016-2017. BKs indsats understøtter KKs generelle vækstmål i Erhvervsstrategi 2022 og er et særligt delelement i tiltagene for at undgå / mindske flaskehalse på arbejdsmarkedet. TILTRÆKNING OG SERVICE Tiltrækning og service Bosætning BK skal i sine kontakter med virksomhederne afsøge behov og muligheder for aktiviteter, der kan give øget bosætning fra medarbejdernes side - det være sig pendlere eller internationale medarbejdere. Herefter skal der skabes kontakt til KK, som har ansvaret for bosætningstiltag over for den enkelte person. BK skal understøtte bosætningskampagner med markedsføring og kontakt overfor virksomhederne. KK har ansvaret for denne strategiske indsats, hvor BK indgår som indirekte understøttende part. Indsatsen skal understøtte KKs vækststrategi med fokus på at kommunen skal have 100.000 borgere. 11

Tiltrækning og service Erhverv i fokus BK skal understøtte KKs model for erhvervsservice på myndighedsbehandling såsom byggesager og miljøsager ved at vejlede virksomhederne om muligheder og krav. Herunder vejledes om inddragelse af KK så tidligt i en ansøgningsproces som muligt. Denne strategiske indsats løber til Erhverv i fokus som koncept er fuldt implementeret i KK. KK har ansvaret for denne strategiske indsats, hvor BK indgår som understøttende part. Indsatsen skal understøtte KKs målsætning om et højt serviceniveau på erhvervsområdet. Tiltrækning og service Tiltrækning af investeringer BK skal i sine kontakter med virksomheder, netværk, investorer m.fl. markedsføre investeringsmulighederne i Kolding Kommune og Trekantområdet. BK skal i samarbejde med KK tilbyde assistance til søgning af lokaler og/eller grunde mhp. etablering i Kolding Kommune. KK har ansvaret for denne strategiske indsats, hvor BK indgår som understøttende part. Indsatsen skal understøtte KKs vækststrategi med et mål om, at der i Kolding Kommune skal være 100.000 borgere i 2022 og en netto tilgang på 3.000 arbejdspladser. Tiltrækning og service Boliger til arbejdskraft og studerende BK har ingen direkte opgaver ift. sikring af et varieret og bæredygtigt udbud af boliger. BK understøtter indirekte med en række af de øvrige strategiske indsatser som positivt påvirker efterspørgslen efter boliger. KK har ansvaret for denne strategiske indsats, hvor BK indgår som indirekte understøttende part. Indsatsen skal understøtte KKs vækststrategi med fokus på at kommunen skal have 100.000 borgere. Tiltrækning og service Fjernelse af dækningsafgift Den gradvise fjernelse af dækningsafgiften er politisk vedtaget og implementeres frem mod 2019. Fjernelsen af dækningsafgiften understøtter tiltrækningen af virksomheder og investeringer, og dermed KKs generelle vækstmål om 100.000 nye borgere og 3.000 nye arbejdspladser. 12

TURISME OG HANDEL Turisme og handel Servicestrategi 2.0 BK skal i samarbejde med turismeaktørerne, KK, detailhandelen og eksterne samarbejdspartnere sikre planlægning og gennemførelse af en servicering af turister og handlende i Kolding Kommune, som er tilgængelig, informativ, positivt overraskende og omkostningsmæssig effektiv med en høj kundetilfredshed til følge. Servicestrategien skal sikre et optimalt miks af digital- og personlig service, og gøre kommunens mange oplevelser, kultur, historie og erhverv tilgængelig over for turister og besøgende. KK skal indgå i dialog med de øvrige turismeaktører om skabelsen af de bedst mulige fysiske rammer for turisternes besøg især i byerne, ved attraktionerne og i kommunen generelt. Denne strategiske indsats har udløb, når ny servicestrategi er implementeret. BKs indsats understøtter KKs vækststrategi med fokus på at kommunen skal have 100.000 borgere ved at tilvejebringe et højt serviceniveau for eksisterende og potentielle indbyggere, og ved at skabe positiv markedsføring af Kolding Kommune. BKs indsats understøtter KKs mål på kulturområdet. BKs indsats understøtter KKs designvision med sin form og formidling. Turisme og handel Destination Koldings fyrtårne En fortsat vækst i overnatningstal og dagsbesøg i Kolding kommune afhænger af kendskab og tilgængelighed i forhold til kommunens historiske og kulturelle fyrtårne. BKs indsats skal understøtte kommunens oplevelsesøkonomiske potentiale gennem markedsføring, formidling, målgruppe kendskab, fysisk og formidlingsmæssig tilgængelighed for både det danske marked såvel som de udenlandske nærmarkeder. BKs indsats skal sikre sammenhængende markedsføring på tværs af Koldings turistmæssige fyrtårne. BKs indsats sker i tæt samarbejde med de involverede attraktioner, såvel som de tværkommunale samarbejder. BKs indsats og det tværgående samarbejde understøtter KKs mål på kulturområdet og KKs generelle vækststrategi om at blive 100.000 borgere i år 2022. 13

Turisme og handel Vækst i erhvervsturismen Erhvervsturismen udgør langt den største omsætning for hotelerhvervet i Kolding Kommune. Erhvervsturister er kendetegnet ved højt dagsforbrug og mulighed for at komme igen. BKs indsats skal i samarbejde med erhvervets egne aktører tiltrække møder, konferencer og events til kommunen. Det sker bla. ved at facilitere en fælles indgang til konferencetilbud, hjælp ift. at tilrettelægge tilbudsmateriale der sælger Kolding, visningsture, markedsføring, netværk og som bindeled mellem erhvervsliv og øvrige oplevelseserhverv. KK spiller en helt centralrolle i forhold til tiltrækning af sportsevents. BK understøtter processen fra tilbud til værtskab og praktisk udførsel under selve arrangementet. Turisme og handel Attraktionen Christiansfeld Efter Christiansfelds optagelse på UNESCOs verdenskulturarvsliste er det nu opgaven at videreudvikle destinationen Christiansfeld og aktivere attraktionen i den samlede turismemarkedsføring. BK skal i samarbejde med Site Manager Christiansfeld/KK, øvrige turismeaktører og eksterne samarbejdspartnere sikre en optimal integration af Christiansfeld i den generelle turismemarkedsføring mhp. at udbygge besøgsantallet og kendskabet til attraktionens indhold. BK skal understøtte turismeservicen i Christiansfeld med et økonomisk tilskud til Turistbureauet og vejledning ift. drift af turismeservicen. Denne strategiske indsats har udløb når markedsføringen af Christiansfeld er fuldt integreret i den samlede turismemarkedsføring og restrukturering af turismeservice i Christiansfeld er implementeret. BKs indsats understøtter KKs mål på kulturområdet, særligt ift. udviklingen af Christiansfeld. KK er ejer af attraktionen Christiansfeld og drivkraft i forhold til at videreudvikle destinationen Turisme og handel Holmstaden Nordic Design Village BK skal understøtte realiseringen af Holmstaden via support til konsortiet bag Holmstaden og KK ifm. Investor forespørgsler, præsentationer mv. BK skal i samarbejde med Kolding Handelsråd sikre en optimal integration af Holmstaden i organiseringen af Kolding Kommunes detailhandel. Denne strategiske indsats udløber, når Holmstaden er åbnet med etape 1 og er integreret i organiseringen af Kolding Kommunes detailhandel. KK har ansvaret for denne strategiske indsats, hvor BK indgår som understøttende part. Indsatsen understøtter KKs planer for byudvikling, og herunder helhedsplan for bymidten samt de generelle vækstmål. 14

FYSISKE RAMMER Fysiske rammer Erhvervsjord og erhvervsparker BK skal via sine kontakter med virksomheder, netværk og investorer lytte til behov og problemstillinger ift. at sikre det rette udbud af erhvervsgrunde og erhvervsparker og kommunikere disse til KK. BK skal deltage som virksomhedernes talerør i konkrete planlægningsmæssige sammenhænge såsom kommuneplan, lokalplan høringer mv. Denne strategiske indsats er fortløbende. KK har ansvaret for denne strategiske indsats, hvor BK indgår som understøttende part. Indsatsen understøtter KKs planer for byudvikling og de generelle vækstmål. Fysiske rammer Styrkelse af infrastruktur og mobilitet BK skal via sine kontakter med virksomheder, netværk og investorer lytte til behov og problemstillinger ift. infrastruktur / mobilitet og kommunikere disse til KK, således at virksomheder, medarbejdere, turister og andre besøgende får de mest optimale muligheder for at bevæge sig rundt i kommunen. BK skal deltage som virksomhedernes talerør i konkrete planlægningsmæssige sammenhænge såsom kommuneplan, lokalplan høringer mv. Denne strategiske indsats er fortløbende. KK har ansvaret for denne strategiske indsats, hvor BK indgår som understøttende part. Indsatsen understøtter KKs planer for byudvikling og vækstmål. Fysiske rammer Fysiske rammer for udvikling af detailhandelen BK skal via sine kontakter med virksomheder og detailhandelen lytte til behov og problemstillinger ift. de fysiske rammevilkår for en stærk detailhandel i Kolding Kommune, og kommunikere disse til KK. Denne indsats skal desuden samtænkes med indsatsen vedr. Servicestrategi 2.0, således at de fysiske rammer indgår som en del af turisternes og de handlendes oplevelse af Kolding. BK skal deltage som virksomhedernes talerør i konkrete planlægningsmæssige sammenhænge såsom kommuneplan, lokalplan høringer mv. Denne strategiske indsats er fortløbende. KK har ansvaret for denne strategiske indsats, hvor BK indgår som understøttende part. Indsatsen understøtter KKs planer for byudvikling og vækstmål. 15