PJA UDSKRIFT AF SØ- & HANDELSRETTENS RETSBOG Den 14. september 2017 kl. 10:00 blev retten sat af konstitueret dommer Peter Juul Ager- gaard. Der foretoges: B-19-17 Selskab V under konkurs c/o kurator Boris Frederiksen (advokat Boris K. Frederiksen) mod M (advokat M) Ingen var mødt. Der afsagdes sålydende
- 2 - KENDELSE: Indledning og parternes påstande Denne sag drejer sig om konkurskarantæne i tilknytning til behandling af konkursboet efter Selskab V. Kurator, advokat Boris Frederiksen ved advokat Heidi Agerdal Jørgensen, har nedlagt på- stand om, at M pålægges konkurskarantæne i tre år. M har nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært at konkurskarantæne pålægges for en kortere periode end tre år. Sagen er afgjort efter mundtlig forhandling. Oplysninger i sagen Selskab V blev stiftet den 15. januar 2007 under navnet Selskab C ApS af B, C og K med en selskabskapital på 125.000 kr. Den 1. juni 2015 blev selskabet købt af Ms holdingselskab, Selskab Holding ApS. M blev samme dato registreret som direktør. Selskabets formål var at levere privat hjemmehjælp, personlig pleje og service over for ældre medborgere samt dermed beslægtet virksomhed. Selskabet havde regnskabsår med kalenderåret. Selskabet blev på grundlag af en konkursbegæring fra Skat, der blev modtaget den 12. febru- ar 2016 i Sø- og Handelsretten, taget under konkursbehandling den 29. februar 2016, hvor advokat Boris Frederiksen blev udpeget som kurator.
- 3 - M var direktør for selskabet i perioden indtil den 29. februar 2016. Han var således direktør i selskabet i 9 måneder. Der er i konkursboet anmeldt krav i medfør af konkurslovens 95 for 2.902.357,97 kr., hvoraf 715.547,99 kr. vedrører gæld, der er anmeldt af Skat. I medfør af konkurslovens 97 er der anmeldt krav for 17.073.709,36 kr., hvoraf 8.546.188 kr. vedrører gæld, der er anmeldt af Skat. Skifteretten har den 27. december 2016 taget kurators indstilling om at indlede konkurska- rantænesag mod M til følge. Om sagens øvrige omstændigheder fremgår af kurators processkrift, der blev indgivet den 10. januar 2017, at efter indgivelsen af konkursbegæringen, men forinden mødet i skifteretten, drøftede Selskab V og Skat mulighederne for at indgå en afdragsordning til afvikling af skattegælden. Parterne opnåede dog ikke enighed om en afdragsordning. Den 26. februar 2016 blev Selskab V tilført ca. 1 mio. kr. i likvide midler. De likvide midler kom ved salg af fakturaer til selskabets faste finansieringsforbindelse, Selskab O ApS. Dette afveg imidlertid fra selskabets normale procedurer for faktureringer. Selskabets kunder (kommunerne) blev i henhold til de indgåede kontrakter opkrævet månedsvis bagud, og faktureringen skulle derfor være sket i midten af den efterfølgende måned. Selskab V fraveg kort efter, at konkursbegæringens blev indgivet, den kontrakthjemlede opkrævningsproces, idet selskabet udstedte fakturaer for ydelser leveret i hele februar måned, førend måneden var slut. Der blev således faktureret for ydelser, der endnu ikke var blevet leveret. Disse ikke-retskraftige fakturaer blev herefter solgt til selskabets faste finansieringsforbindelse, som på vanlig vis straks foretog afregning for beløbet. Den 28. februar 2016 dagen før konkursdekretets afsigelse gennemførte selskabet overførsler for ca. 1.2 mio. kr. Beløbene blev med Ms fuldmagt overført til ikke- driftsrelaterede modtagere. Modtagerne havde en nær tilknytning til M. Ledelsen var på dette tidspunkt bekendt med, at skifteretten skulle behandle konkursbegæringen den følgende dag.
- 4 - Efter konkursdekretets afsigelse gennemgik kurator selskabets bogholderi. Det blev i den forbindelse konstateret, at selskabet fra januar 2015 og indtil konkursen den 29. februar 2016 gennemførte en række større transaktioner for samlet 6 mio. kr., som enten er vedlagt bilag, hvis realitet kurator ikke har kunnet verificere, eller som slet ikke er vedlagt bilag. De 1.2 mio. kr., der blev overført dagen før konkursen, er ikke dokumenteret ved noget regnskabsmateriale. Selskabet har inklusiv dette beløb siden januar 2015 gennemført transaktioner for minimum 2.7. mio. kr., der ikke er dokumentation for. Ved kurators gennemgang af selskabets bankkonti blev det endvidere konstateret, at selskabet gennem en længere periode afholdte store udgifter til selskabets underleverandører af vikarydelser. Fra januar 2015 og frem til konkursen blev der betalt 4.8. mio. kr. til én leverandør. Imidlertid blev der kun bogført udgifter hertil for ca. 1.6 mio. kr. M var registreret som administrerende direktør hos denne underleverandør indtil den 1. juni 2015, hvorefter et nærtstående familiemedlem indtrådte. Der er efter kurators undersøgelser af selskabets regnskab konstateret væsentlige fejl på momsposteringskontoen. Flere poster i regnskabet er konteret uden moms på trods af, at transaktionerne dækker over køb og salg af varer og ydelser. Der er kun provisorisk bogføring for 2016. M har været en del af den registrerede ledelse i en række selskaber, der er gået henholdsvis konkurs eller blevet tvangsopløst inden for det sidste halvandet år. Kurator har modtaget oplysninger om, at M tidligere har været involveret i en række af yderligere selskaber, der er gået konkurs. Forklaringer Der er under sagen afgivet forklaring af M og vidnet D.
- 5 - M har forklaret, at han er iværksætter. Han var tidligere hjemmehjælper i forskellige private hjemmehjælperselskaber, så han fik indgående kendskab til og erfaring med, hvordan man skulle drive et privat hjemmeplejefirma. Han fandt ud, at det kunne gøres meget bedre ved at inddrage tidssvarende teknologiske løsninger og innovativ software, så man derved kunne effektivisere processerne, herunder vagtplanerne. Han havde tidligere leveret vikarer til Selskab R A/S, idet han havde et selskab, der drev mandskabsudlejning. Selskab R A/S havde problemer med at betale en faktura, som han havde udstedt på 2.1 mio. kr. for mandskabsudlejning. De blev derfor enige om, at han skulle overtage selskabet i maj 2015. Det var H, som han forhandlede med. Han havde altid drømt om at eje et hjemmeplejefirma. Han var på det tidspunkt ung og ambitiøs. I forbindelse med overtagelsen af selskabet fandt han ud af, at der var gæld til Danske Bank på 2 mio. kr., som der var kautioneret for af ejerne af selskabet. Han forhandlede gælden ned til 1.2 mio. kr. og overførte det pågældende beløb fra sin private konto til Danske Bank. Dette var betalingen for overtagelsen af selskabet. Der var 50 medarbejdere i selskabet. I forbindelse med overtagelsen blev der holdt et stormøde med alle medarbejdere, hvor det blev forklaret, at der var kommet en ny ejer. Han holdt også møde med de ansatte driftsledere for at høre nærmere om, hvilke opgaver der var mest presserende. Han fandt hurtigt ud af, at der var problemer i virksomheden. Der var hele tiden kreditorer, der ringede og truede ham for at få deres penge. Han prøvede på at lave afdragsordninger med kreditorerne. Han fandt ligeledes ud af, at der var blevet udbetalt aconto lønninger, uden der var blevet indbetalt skat. Der var endvidere problemer med momsindbetalinger. Der var medarbejdere, der ikke havde fået indbetalt pension og havde fået udbetalt forkert løn. Alt dette havde han ikke fået noget at vide om, da han overtog selskabet. Han besluttede sig derfor for at ansætte en jurist til den daglige drift. Han betalte herefter bl.a. 300.000 kr. i skyldige beløb til Feriekonto. Han betalte herudover skyldige leasingydelser på virksomhedens biler, som var altafgørende for den videre drift. Disse ydelser var heller ikke blevet betalt af de tidligere ejere. Han lavede yderligere aftaler med kreditorerne. Han sluttede fine kontrakter med R og G Kommune. Den sidste kontrakt blev dog ikke til noget, fordi han ikke kunne stille en bankgaranti. Han forsøgte at lave et turnaround af virksomheden, som han havde givet et nyt navn (Selskab V ApS) og et nyt image. Han brugte 1.2 mio. kr. af sine egne penge og ansatte nye bogholdere, så der var tre bogholdere. En af bogholderne fik stress og måtte holde op. Han tog
- 6 - kontakt til Skat og forsøgte at forhandle en afdragsordning vedrørende skatte- og momsrestancerne hjem, men det var som om, at Skat havde dømt virksomheden på forhånd. De sagde direkte, at de ikke troede på private virksomheder i hjemmeplejen, fordi der havde været så mange konkurser i branchen. Det er korrekt, at han overførte penge til en af sine samarbejdspartnere lige inden konkursen. Der var tale om betaling for levering af vikarbistand, fordi Selskab V ikke havde nok medarbejdere til rådighed. Han havde ingen dårlige intentioner med disse betalinger. Han ville bare betale, hvad de skyldte. Han vidste, at der ville komme ca. 800.000 kr. ind på kontoen nogle dage senere. Det var hans forventning, at de kunne nå at afværge konkursen ved bl.a. at bruge disse 800.000 kr. til afdrag til Skat. Virksomheden var på rette vej. De havde nogle gode kontrakter, og de havde potentielle mulige investorer. Deres kundeantal steg fra 600 til 900. Der var mange konkurrerende hjemmeplejefirmaer, der gik konkurs bl.a. det største landsdækkende firma, og der var efterhånden kun et par konkurrerende virksomheder tilbage på markedet. Det var udelukkende på grund af Skat, at virksomheden gik konkurs. Grunden til, at de brugte Selskab O ApS som finansiering via factoring i stedet for en bankforbindelse, var alene, at de kunne få pengene hurtigere. Det skete, at der forekom fejl i forbindelse med oversendelsen af fakturaerne til Selskab O ApS. Han har aldrig fået finansieret samme faktura 2 gange. Hvis der har været fejl, er de blevet rettet med det samme. Hans forklaring under skifteretsmødet den 29. februar 2016 er ikke blevet gengivet fuldstændig korrekt. Det er således ikke korrekt, når der står anført, at det skyldige beløb på 2.6 mio. kr. ikke kunne betales. Han vil kunne vise et screenshot af virksomhedens konto, hvor det fremgår, at der gik de tidligere nævnte 800.000 kr. plus 600.000 kr. ind på kontoen få dage efter mødet i skifteretten. Der er ikke noget mærkeligt ved de tidligt sendte fakturaer til Selskab O ApS. Det skyldtes, at de havde styr på, hvor meget pleje borgere havde brug for om de skulle på sygehuset mv. Kommunerne har modtaget de pågældende fakturaer. Han vidste, at der ikke ville være afvigelser på fakturabeløbene, selv om de blev sendt 14 dage før betalingsdato.
- 7 - De forkerte angivelser til Skat skete før hans tid som direktør både for så vidt angår skat og moms. Det er således den tidligere direktørs skyld, og han har tænkt meget på at sagsøge de tidligere ejere grundet alle disse ting. Han var kun direktør i 9 måneder. Det er åbenbart ham, der skal tage skraldet for den tidligere ledelse. Det var dem, der leverede den dårlige bogføring og skabte problemerne med Skat. D har forklaret, at han nu arbejder som advokatfuldmægtig hos M Advokater. Han var tidligere i advokatfirmaet D & A, hvor han som advokatfuldmægtig hovedsagelig arbejdede med erhvervsret og skatteret. Han var med, da M købte selskabet af B. Han lavede due dilligence på handlen. Han gennemgik de kontrakter, der var i selskabet, bl.a. kontrakterne med de enkelte kommuner mv. Der var tale om fornuftige aftaler. Han gennemgik ikke selskabets nærmere skatteforhold, da han ikke er så god til tal. Det var derfor en revisor, der gennemgik skatteforholdene. Der tegnede sig en attraktiv vision for selskabet, og M havde store ambitioner med selskabet. Advokatfirmaet D var advokat for sælgeren, og det var derfor dem, der lavede salgsaftalen. Han hjalp M med at finde nogle nye lokaler til virksomheden. M brugte store beløb på klargøring af lokalerne mv. Vidnet bistod M med råd og vejledning op imod konkursdekretet. M kom meget panisk og bekymret op på advokatkontoret, fordi han havde modtaget et påkrav fra Skat for skyldige A-skatter, hvor beløbet ikke kunne passe. Vidnet sagde til M, at det måtte skyldes egne fejlindberetninger fra hans lønadministrator. Vidnet sendte et brev til Skat, og han havde kommunikation med revisor. Beløbet blev herefter nedsat til 2.6 mio. kr. Han tog kontakt til Kammeradvokaten og sendte den forligsaftale, som fremgår af ekstraktens side 56-58, der var fordelagtig for Skat, idet der var planlagt en engangsbetaling på 1 mio. kr. De gik også fysisk hen til Kammeradvokaten for at drøfte sagen. Der kom en kvindelig ansat ned, men hun sagde, at hun ikke var indstillet på at indgå nogle studehandler, så der fandt ingen forhandling sted.
- 8 - Parternes synspunkter Kurator har bl.a. gjort gældende, at M på grund af groft uforsvarlig forretningsførelse er uegnet til at deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed, jf. konkurslovens 157, stk. 1, 1. pkt., 2. led. Han har påført kreditorerne betydelige tab. Han har derved overtrådt pligten til at sikre et forsvarligt kapitalberedskab, jf. selskabslovens 118, stk. 2. Selskab V har i størstedelen af 2015, herunder også efter Ms indsættelse som direktør i juni 2015 ikke afregnet løbende forpligtelser over for Skat. Selskabet afregnede således i en længere periode forud for konkursen ikke A-skat, AM-bidrag, moms og selskabsskat. På tidspunktet for Ms indtræden i ledelsen, havde selskabet allerede opbygget betydelige kreditorkrav, herunder en skatterestance på ca. 2.1. mio. kr. Han burde derfor ved indtrædelsen i selskabet eller straks herefter have gjort sig bekendt med Selskab V s økonomiske forhold, herunder at selskabet systematisk over en længere periode havde opbygget en betydelig skatterestance. Han burde endvidere straks have iværksat skridt til at rette op på den tidligere ledelses mangelfulde forhold. Han har ved at undlade rette op herpå samtidig med, at der blev stiftet yderligere gæld til Skat på 2.7 mio. kr. og et momstilsvar på 1,25 mio. kr., i hele sin periode som direktør udøvet groft uforsvarlig forretningsførelse. Selskabets bogføringsmateriale og regnskabsmateriale er væsentligt mangelfuldt, herunder er der manglende dokumentation for transaktioner på i alt mere end 6 mio. kr. M har derved overtrådt pligten til at overholde bogføringslovens regler, jf. selskabslovens 118, stk. 1, 1. led. Den 28. februar 2016 og dermed dagen før dekretets afsigelse førte han ca. 1,2 mio. kr. ud af selskabet. Transaktionerne blev ikke vedlagt bilag, men konkursboets undersøgelser har vist, at modtagerne ikke havde nogen driftsmæssig relation til Selskab V ApS, men derimod en privat tilknytning til M. Transaktionerne blev gennemført på et tidspunkt,
- 9 - hvor selskabet ikke kunne betale sine kreditorer, og hvor ledelsen var bekendt med, at der var indkaldt til møde i skifteretten dagen efter. Der er ikke i bogføringsloven hjemmel til, at lovens regler kan fraviges igennem en længere periode blot med henvisning til, at selskabet har økonomiske problemer. M var direktør i 9 måneder. Mangelfuldt bilagsmateriale i denne periode er i regnskabsmæssig sammenhæng en lang periode, idet der årligt skal aflægges årsrapport. Bogføringslovens forpligtelser til at foretage bogføring og opbevare bogføringsmateriale begynder allerede på det tidspunkt, hvor en person indtræder i ledelsen og gælder indtil, at personen træder ud igen. Den mangelfulde bogføring har frataget kurator muligheden for at gennemføre effektive omstødelsesundersøgelser. M har ikke overholdt reglerne om god bogføringsskik, jf. bogføringslovens 6, sikret dokumentation for en række væsentlige transaktioner, jf. kap. 4, eller overholdt kvalitetskravene til opbevaringen af regnskabsmaterialet, jf. kap 5 særligt 13, stk.1. M solgte ikke-retskraftige fakturaer til selskabets faste finansieringsforbindelse, Selskab O ApS for at få tilført likvider til selskabets bankkonto, som han uberettiget kunne føre ud af selskabet. Danske Bank har oplyst, at de ca. 1.2 mio kr., som dagen før selskabet blev overført til ikke driftsrelaterede beløbsmodtagere, skete ved brug af M s fuldmagt. Beløbene blev overført til ikke-driftsrelaterede beløbsmodtagere. Overførslerne skete på et tidspunkt, hvor M utvivlsomt var bekendt med, at selskabet ville blive erklæret konkurs. Selskabet havde forud for indgivelsen af konkursbegæringen og efterfølgende forsøgt at forhandle en afdragsordning med Skat på plads, og da dette ikke viste sig muligt, ligesom det ikke var muligt at skaffe midler til at indfri det fulde skattekrav, gennemførte M overførslerne fra selskabets konto. For at skaffe penge til overførslerne solgte selskabet ikke-retskraftige fakturaer til selskabets faste finansieringsforbindelse, Selskab O ApS. M har således ikke sikret en betryggende formueforvaltning af selskabets midler. Efter M blev registreret som direktør og frem til konkursen afholdt virksomheden udgifter til særlig én underleverandør, Selskab A ApS (tidligere Selskab L ApS) nu også under konkurs for over 4 mio. kr. Den registrede ledelse i dette selskab havde en nær familiemæssig tilknytning til M. Der er dog alene i regnskabet posteret udgifter for ca. 1.6 mio. kr. Ifølge Skats undersøgelser blev Selskab V brugt til kædesvig med momstilsvar.
- 10 - Selskabets bankkonto blev efter gennemførelsen af overførsler, der ikke er bogført eller vedlagt bilag, gentagne gange nedbragt til et minimum. M har ved de pågældende dispositioner unddraget aktiver fra selskabet, som skulle have været anvendt til at fyldestgøre kreditorerne. Ms forklaring kan ikke tillægges vægt, idet den ikke angiver plausible og underbyggede grunde til de pågældende transaktioner. Han har endvidere gennemført dispositioner, hvorved aktiver for mindst 1.2 mio. kr. blev ført ud af selskabet umiddelbart inden konkursens indtræden. Han har derved overtrådt pligten til at sikre en betryggende formueforvaltning, jf. selskabslovens 118, stk. 1, 2. led. Der skal endvidere lægges vægt på Ms historik af konkurser. Han har været registret i ledelsen af en række selskaber, hvoraf fire er blevet tvangsopløst, og fire er blevet erklæret konkurs. Han har herudover været involveret i en række selskaber, der efterfølgende er gået konkurs. M skal derfor pålægges konkurskarantæne i 3 år. Alle disse ovenstående forhold gør det rimeligt, at M skal pålægges konkurskarantæne i 3 år, jf. konkurslovens 157, stk. 2. Årsagen til, at kendelsen om konkurskarantæne bliver afsagt mere end 1 år efter fristdagen, er alene Ms egne eller dennes advokats forhold. Såfremt M havde sikret og fremvist behørig dokumentation for transaktionerne eller havde redegjort loyalt herfor ved dekretets afsigelse, ville kurator langt tidligere kunne have udarbejdet sin begrundede konkurskarantæneindstilling. Det har været nødvendigt for kurator at gennemføre omkostningstunge og tidskrævende undersøgelser af forholdene, ligesom man har været afhængig af at indhente oplysninger fra tredjemand. Sagsbehandlingstiden kan derfor ikke anses for en særlig grund, der taler for at fravige det klare udgangspunkt om en karantæneperiode på 3 år. M har gjort gældende, at betingelserne for at pålægge konkurskarantæne i medfør af konkurslovens 157 ikke er opfyldt. Da han kun har været selskabets direktør i perioden juni 2015 til februar 2016, kan selskabets samlede gæld ikke tilskrives ham alene. Da han overtog selskabet, var det i en særdeles dårlig forfatning, og han blev ikke informeret ordentligt om dette ved tiltrædelsen. Det viste sig først efterfølgende, at den tidligere ledelse
- 11 - havde udvist dårlig styring. Formålet var hele tiden at lave en turnaround, og han overførte et beløb på 1,2 mio. kr. til selskabet med det formål at få driften op at køre. Dette viser, at der var reelle hensigter om at drive virksomheden forsvarligt. Der var endvidere løbende forhandlinger med kreditorerne om medarbejderkrav, leasingselskaberne og udlejeren. Da der ikke er sket fordringsprøvelse, er der usikkerhed om den reelle størrelse af kravene. Den usikkerhed skal bevismæssigt komme ham til gode. Det er almindelig kendt, at sektoren for privat hjemmepleje har været hårdt ramt af konkurser. Der har været omkring 40 plejekonkurser siden 2013, hvilket betyder, at branchen har været ekstremt presset. Dette har været et så stort problem, at regeringen har måttet gribe ind over for konkurser i hjemmeplejen. Selskab V er derfor ikke et enkelt eksempel på konkurs i plejebranchen, men er blot et eksempel på mange selskaber, der er blevet hårdt ramt inden for en ekstremt presset branche. I forhold til, at selskabet ikke i tilstrækkelig grad har afregnet A-skat m.v., fremgår det af forarbejderne, at det normalt ikke i sig selv vil kunne begrunde en konkurskarantæne, hvis virksomheden alene har tilsidesat pligter til bogføring og angivelse af moms eller A-skat i den sidste korte periode, før virksomhedens drift ophørte, eller før virksomheden blev taget under rekonstruktionsbehandling eller konkursbehandling. Han havde alene ansvaret for virksomheden i en kort periode på godt 9 måneder. Forhold, der ligger før den for sagen relevante periode, og hvor han ikke var en del af ledelsen, kan ikke tilskrives ham. Det er ikke korrekt, at han ikke har rettet op på tidligere mangelfulde ledelsesforhold i form af manglende afregning over for SKAT. Han har netop iværksat skridt til at rette op på den tidligere ledelses mangelfulde forhold og således ikke forholdt sig passiv. Han var aktivt i forhandling med SKAT. Han tog sagen så seriøst, at han antog en advokat til at bistå med forhandlingerne og fik udarbejdet udkast til forligsaftale. I forbindelse med, at kurator kritiserer bogføringen og anfører, at der mangler bilag i bogføringen for udgifter for 6 mio. kr., må der tages højde for den korte periode, han har været direktør. Han overtog et selskab i økonomiske vanskeligheder med uorden i bogføringen. Det har ikke været muligt for ham at rette op på dette i den korte tid, hvori han havde ansvaret herfor. Det var ikke muligt at skaffe bilag frem, som ikke var opbevaret af den tidligere ledelse. Det er ikke en del af sædvanlig due diligence forud for indtræden som direktør, at
- 12 - man på forhånd sikrer sig, at regnskabsbilag i overvejende grad er til stede. Overførslerne på 1,2 mio. vedrører betaling for leverede vikarydelser. Det bemærkes, at størrelsen af betalingerne i forhold til virksomhedens omfang ikke er uforholdsmæssig stor. I forhold til, at betalingen skete umiddelbart før konkursen, forventede han, at konkursen ville blive afværget på skifteretsmødet. Derfor var der ikke intention om at foretage en kreditorforrykkende disposition. Dette bliver understøttet af, at han aktivt var i forhandling med SKAT. Der var derfor ikke tale om, at han blot lod stå til, men tværtimod tog han sagen så seriøst, at han antog en advokat til at bistå med forhandlingerne. Hele mønstret med, at kreditorerne blev betalt, herunder at der blev betalt lønninger, viser, at formålet var at redde virksomheden, og ikke at tømme kassen. Det bestrides, at en administrativ afgørelse fra Skat kan lægges til grund for noget strafferet- ligt forhold vedrørende kædesvig. Enhver er uskyldig til, at det modsatte er bevist, og der er faldet dom. Det er korrekt, at det følger af forarbejderne, at der i konkurskarantænevurderingen kan tages hensyn til, om den, som pålægget om konkurskarantæne retter sig mod, har deltaget i ledelsen af tidligere konkursramte og/eller tvangsopløste selskaber. Dette kan dog alene være en biomstændighed, idet forarbejderne henviser til, at flere konkurser og endog flere konkurser inden for en kortere periode ikke i sig selv giver grundlag for at pålægge den pågældende begrænsninger i den fremtidige erhvervsudøvelse. Til støtte for sin subsidiære påstand har M gjort gældende, at afgørelsen om konkurskarantæne først kommer til at blive truffet cirka 1 ½ år efter, at konkursdekretet blev afsagt. Der kan derfor alene pålægges en kortere karantæneperiode end 3 år, jf. konkurslovens 158, stk. 1. Hvis særlige grunde taler for det, kan konkurskarantæne pålægges for en kortere periode end 3 år. Det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen, at som eksempler på særlige grunde kan nævnes lang sagsbehandlingstid, uden at dette beror på forhold hos den, der begæres pålagt konkurskarantæne, eller at der er tale om et mildere tilfælde af
- 13 - groft uforsvarlig forretningsførelse. Der vil som udgangspunkt være tale om lang sagsbehandlingstid, hvis afgørelsen om konkurskarantæne først træffes mere end et år efter konkursdekretets afsigelse. Det følger nu også af fast retspraksis fra både landsretten og Sø- og Handelsretten, f.eks. U.2016.2702. På den baggrund kan der alene pålægges karantæne i en kortere periode end 3 år. Sø- og Handelsrettens begrundelse og resultat: Selskab V blev den 29. februar 2016 taget under konkursbehandling med fristdag den 12. februar 2016. Fristen i konkurslovens 157, stk. 1, løber således fra den 12. februar 2015. M var fra den 1. juni 2015 og frem til den 29. februar 2016 registreret som selskabets direktør. Retten lægger på baggrund af oplysningerne i sagen til grund, at der er anmeldt krav for ca. 20 mio. kr. i konkursboet, hvoraf Skat har anmeldt krav på ca. 9 mio. kr. Der er ikke udsigt til nogen nævneværdig dividende i konkursboet. Efter bevisførelsen lægger retten til grund, at selskabet i betydeligt og groft omfang ikke har overholdt bogføringslovens regler om bl.a. tilrettelæggelse af bogføring med registrering af alle transaktioner samt opbevaring af regnskabsmateriale, herunder bl.a. bogføringslovens 6 og selskabslovens 118, stk. 1, 1. led. Retten finder det godtgjort, at M i sin tid som direktør undlod at rette op på de mangelfulde forhold i fornødent omfang fra den tidligere ledelse, ligesom han undlod at sikre fornøden regnskabsmæssig dokumentation og registrering af betydelige økonomiske transaktioner, der blev foretaget i den periode, han var direktør. Der er således bl.a. ikke nærmere dokumentation for den overførsel på 1.2. mio. kr. til et selskab med privat tilknytning til M, der skete dagen før konkursdekretets afsigelse. Retten lægger efter bevisførelsen til grund, at likviditeten til at overføre det pågældende beløb blev skabt ved, at M solgte ikkeretskraftige fakturaer til Selskab O ApS.
- 14 - Retten lægger ligeledes efter bevisførelsen til grund, at en væsentlig del af selskabets indtægter herudover blev overført til et begrænset antal selskaber, der havde en tilknytning til M. M har forklaret, at det var normale overførsler i forbindelse med virksomhedens drift og betaling af leje for medarbejdere. Det kan dog ikke alene på baggrund af hans forklaring anses som tilstrækkeligt sandsynliggjort, at der var tale om betalinger, der kan henføres til selskabets normale drift. Efter Ms tiltræden som direktør opbyggede selskabet en yderligere restance til Skat på ca. 2.7 mio. kr., ligesom der opstod et betydeligt momskrav. Retten finder det ikke sandsynliggjort, at selskabets økonomiske vanskeligheder og efterføl- gende konkurs i væsentlig grad skyldtes svære vilkår for private hjemmeplejefirmaer. Retten finder det herefter godtgjort, at M ikke har overholdt selskabslovens 118, stk. 1, 2. led, om at sikre, at formueforvaltningen sker på en betryggende måde, samt selskabslovens 118, stk. 2, om at sikre, at selskabets kapitalberedskab til enhver tid var forsvarligt, herunder at der var tilstrækkelig likviditet til at opfylde selskabets nuværende og fremtidige forpligtelser efterhånden, som de forfaldt, hvilket har medført betydelige tab for selskabets kreditorer. M har således som selskabets direktør groft tilsidesat de ledelsesmæssige pligter, der påhviler ham i medfør af lovgivningen. På denne baggrund finder retten efter en helhedsvurdering, at forretningsførelsen i selskabet klart har været groft uforsvarlig i hele den periode, hvor M var direktør, og at han derfor fremover er uegnet til at deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed. Herefter, og under hensyn til hans handlemåde og omstændighederne i øvrigt, herunder at M tidligere har deltaget i ledelsen af konkursramte og tvangsopløste selskaber, finder retten, at det er rimeligt at pålægge M konkurskarantæne, jf. konkurslovens 157, stk. 1 og 2.
- 15 - Det fremgår af konkurslovens 158, stk. 1, at konkurskarantæne pålægges for 3 år. Hvis særlige grunde taler for det, kan konkurskarantæne pålægges for en kortere periode end 3 år. Det følger af bestemmelsens forarbejder, at lang sagsbehandlingstid kan udgøre sådanne særlige grunde, hvis dette ikke beror på forhold hos den, der begæres pålagt konkurskarantæne. Der vil udgangspunkt vil være tale om lang sagsbehandlingstid, hvis afgørelsen om konkurskarantæne først træffes mere end et år efter konkursdekretets afsigelse. I denne sag bliver afgørelsen om konkurskarantæne truffet ca. 1 ½ år efter konkursdekretets afsigelse. Retten finder det ud fra sagens oplysninger godtgjort, at det beror på Ms forhold, at kurator ikke har kunnet udarbejde sin begrundede indstilling om konkurskarantæne før den 23. december 2016, idet M ikke har ønsket at samarbejde med kurator og redegøre nærmere for de ovenfor omtalte overførsler samt udlevere oplysninger og dokumentation om virksomhedens forhold og drift. På den baggrund finder retten, uanset at sagsbehandlingstiden har været længere end 1 år, at der ikke er særlige grunde, der taler for at pålægge konkurskarantæne for en kortere peri- ode end 3 år, jf. konkurslovens 158, stk. 1. Efter resultatet skal M betale sagsomkostningerne for sagens behandling, jf. konkurslovens 165, stk. 1. M skal endvidere i medfør af konkurslovens 165, stk. 2, erstatte statskassens udgifter i forbindelse med beskikkelse af advokat for ham. Sagsomkostningerne skal betales til statskassen og fastsættes som nedenfor bestemt. Omkostningerne er fastsat under henvisning til arbejdets omfang samt sagens karakter og omfang. Derfor bestemmes: M pålægges konkurskarantæne i tre år.
- 16 - Der tillægges kurator, advokat Boris Frederiksen, et vederlag på 40.000 kr. med tillæg af moms, i alt 50.000 kr. Der tillægges den for M beskikkede advokat, advokat Ms, salær på 30.000 kr. med tillæg af moms, i alt 37.500 kr. M skal inden 14 dage erstatte statskassens udgifter for sagens førelse med i alt 87.500 kr. inklusiv moms. *** Sagen sluttet. Retten hævet. Peter Juul Agergaard (Sign.) Udskriftens rigtighed bekræftes Sø- og Handelsretten, den 14-09-2017 Marianne Alenkær-Jørgensen Kontorfuldmægtig