KVALITETSRAPPORT FOR. Dybkær Specialskole 2016/17

Relaterede dokumenter
k Kvalitet KVALITETSRAPPORT 2014k/15 Dybkær Specialskole Silkeborg Kommune Kvalitetsrapport Dybkær Specialskole

KVALITETSRAPPORT FOR. Sjørslev Skole 2016/17

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Issø-skolen Svendborg Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Gødvadskolen Silkeborg Kommune

Kvalitetsrapport. $ Skolens værdigrundlag og pædagogiske udgangspunkt : Det er Dybkær Specialskoles målsætning at :

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Virum Skole Lyngby-Taarbæk Kommune

KVALITETSRAPPORT FOR Hedehusene Skole 2016/17

KVALITETSRAPPORT FOR. Torstorp Skole 2016/17

KVALITETSRAPPORT FOR. Reerslev Skoles landsbyordning 2017/18

KVALITETSRAPPORT for. Balleskolen 2016/17

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Grauballe Skole Silkeborg Kommune

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO. - fritidstilbuddet i FællesSkolen

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO. - fritidstilbuddet i FællesSkolen

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Byhaveskolen. Svendborg Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Gjessø Skole Silkeborg Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Dybkærskolen Silkeborg Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Skarrild Skole Herning Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Vestre Skole Svendborg Kommune

KVALITETSRAPPORT FOR. Kjellerup Skole 2016/17

KVALITETSRAPPORT 2016/17

KVALITETSRAPPORT FOR ØRSTEDSKOLEN 2016/17

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Fårvang Skole Silkeborg Kommune

STATUSRAPPORT 2015/16. Valsgaard Skole Mariagerfjord Kommune

STATUSRAPPORT 2015/16. Reerslev Skole Høje-Taastrup Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Anna Trolles Skole Middelfart Kommune

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Skalmejeskolen. Herning Kommune. Hjernen&Hjertet

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Lillebæltskolen Middelfart Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15 Sorring Skole Silkeborg Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Hvinningdalskolen Silkeborg Kommune

STATUSRAPPORT 2015/16. Fløng Skole Høje-Taastrup Kommune

KVALITETSRAPPORT FOR 2016/17

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Vestre Skole. Svendborg Kommune. Hjernen&Hjertet

KVALITETSRAPPORT FOR GRAUBALLE SKOLE 2016/17

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Skalmejeskolen Herning Kommune

KVALITETSRAPPORT FOR

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Hendriksholm Skole. Rødovre Kommune. Hjernen&Hjertet

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2017/18. Lokalrapport for: Åmoseskolen

KVALITETSRAPPORT FOR. Fløng Skole 2017/18

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Sejs Skole Silkeborg Kommune

STATUSRAPPORT 2015/16. Sølystskolen Silkeborg Kommune

KVALITETSRAPPORT FOR Skægkærskolen 2016/17

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Alle med tilknytning til skolen indgår i en åben dialog, hvor den enkelte bliver set, hørt og forstået.

Input til Lys i øjnene fra Nørrehus Børnehave

KVALITETSRAPPORT FOR. Fløng Skole 2016/17

K-klasserne. - et specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune

KVALITETSRAPPORT FOR GJERN SKOLE 2016/17

KVALITETSRAPPORT FOR. Fårvang Skole 2016/17

STATUSRAPPORT 2015/16. Selsmoseskolen Høje-Taastrup Kommune

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Aulum-Hodsager skole

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Balleskolen Silkeborg Kommune

Lokal Udviklingsplan For Samsøgades Skole

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Sprog- og Læsestrategi

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Skægkærskolen Silkeborg Kommune

Aftale mellem Dybkær Specialskole og Skolechef Huno K. Jensen

KVALITETSRAPPORT 2014/15 Langsøskolen Silkeborg Kommune

KVALITETSRAPPORT FOR Sengeløse Skole 2016/17

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Stokkebækskolen Svendborg Kommune

GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID. RESULTATRAPPORT Søgårdsskolen

STATUSRAPPORT 2017/2018. Rødovre Skole

Specialcenter Kongehøj specialklasser med OU-funktion

SK-klasserne. - et specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune

Kontaktklasserne. Arden Skole

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

Handleplan for kvalitetsudvikling af folkeskolerne i Haderslev Kommune

Kvalitetsrapporten i Silkeborg kommune er et centralt redskab, som tegner et billede af, hvordan det går med

Skolepolitik for Aabenraa Kommune. Side 1 af 10

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Fællesskab for alle Alle i fællesskab BØRNE- OG UNGESTRATEGI BALLERUP KOMMUNE 2017

Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan.

Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring

KVALITETSRAPPORT 2014/15 Mølleskolen Skanderborg Kommune

3. UDKAST BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats

Aftale mellem Varde Byråd og Dagtilbuddet Børneuniverset 2015

Greve Kommunes skolepolitik

Holddannelse i folkeskolens ældste klasser

STATUSRAPPORT 2015/16. Torstorp Skole Høje-Taastrup Kommune

Kompetenceudviklingsplan for Esbjerg kommunale Skolevæsen

Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune

Inklusion - Sådan gør vi i Helsingør Kommune. April 2015.

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO. Special Fritteren

Strategi for Folkeskole

KVALITETSRAPPORT. Borgerskolen 2016/17

Inklusionspolitik på Nordfyn

Holme skoles specialklasser. - en naturlig del af skolen

Mål for SFO. Overordnede mål for 6-10 årige børn i Vesthimmerlands Kommune. Alle børn i Vesthimmerland skal have et godt børneliv

Strategi. for udviklende og lærende fællesskaber for alle

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Rantzausminde Skole Svendborg Kommune

Transkript:

KVALITETSRAPPORT FOR Dybkær Specialskole 2016/17

INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 3.1. Skolens læringsmiljøer sikrer børns ret til at udfolde egne faglige, personlige og relationelle potentialer 3.2. Skolens læringsmiljøer sikrer børns ret til at indgå i fællesskaber 3.3. Skolens læringsmiljøer sikrer praksis, der bygger på viden og udvikling af viden 4. RESULTATER 4.1. Bliver alle så dygtige, som de kan? 5. TRIVSEL 5.1. Fravær 7. KVALITETSOPLYSNINGER 7.1. Kompetencedækning 7.2. Elevtal 8. KOMMUNALE MÅL OG INDSATSOMRÅDER 8.1. Samlet status på skoleniveau 8.2. Faglige, personlige og relationelle potentialer 8.3. Fællesskaber 8.4. Viden 9. SKOLEBESTYRELSENS UDTALELSE

1. FORORD For to et halvt år siden, kunne Dybkær Specialskole, Videnhus Dybkær samt Dybkærbusserne, tage næsten nye fysiske rammer i brug. Herudover blev det i forbindelse med skolestrukturarbejdet i 2015/16 besluttet af byrådet, at Videnshus Dybkær skulle være videnscenter i Silkeborg Kommune. De nye fysiske rammer og videnscenterrollen gør det naturligt, at de nye fysiske rammer kan være samlingssted for børn og unge med særlige behov samt deres familier. Dette ikke bare for elever på Dybkær Specialskole, men alle børn og unge med forskellige typer af handicaps - fysiske og psykiske. Det er målet, at der er aktivitet i bygningerne fra tidlig morgen til sent aften alle ugens dage inklusive weekenderne. Dette være sig ift skole, SFO/Klub, fester for elever med særlige behov, fritidsinteresser i multisalen, kurser for fagprofessionelle, kurser for pårørende, mødefaciliteter til foreninger med fokus på børn og unge med særlige behov mm. Denne kvalitetsrapport har primært fokus på Dybkær Specialskoles elevers læring og trivsel. 2. PRÆSENTATION Dybkær Specialskole, Videnshus Dybkær og Dybkærbusserne? Dybkær Specialskole: Dybkær Specialskole er for børn og unge med svære generelle indlæringsvanskeligheder. Det gælder for samtlige elever, at de på de fleste områder (fagligt, motorisk og socialt) har brug for hjælp i samspillet med omgivelserne. De fleste elever har i kombination med generelle vanskeligheder også andre fysiske og psykiske vanskeligheder. På Dybkær Specialskole arbejder vi ud fra tre værdier: anerkendelse, fællesskab og udvikling. Værdierne gælder først og fremmest i forhold til den enkelte elev, men også i forhold til personalet, forældrene og skolen som helhed. Vi mener, at disse værdier er med til at skabe optimale muligheder for læring, livskvalitet og sund trivsel. Målsætning Eleverne skal blive så dygtige, som de kan. Skolen har en enestående opgave i, at være med til at styrke og udvikle elevernes faglige, personlige og relationelle potentialer, så de, på bedst mulig vis, kan indgå i samfundet og voksenlivet på egne og fælles præmisser. Det er Dybkær Specialskoles målsætning at: Skolen tilrettelægger og udfører en kvalitativ undervisning og SFO/Klub tilpasset den enkelte elevs evner, behov og forudsætninger.

Skolen ønsker livsglade og ansvarsfulde elever, der kan skabe og knytte gode sociale relationer i fællesskaber i og udenfor skolen. Skolen støtter eleverne i deres individuelle udvikling - og bevidstgørelse af egne muligheder/begrænsninger, som rammedannende for deres fortsatte skolegang og voksenliv. Antal elever: 89 Læs mere her: http://dybkaerspecialskole.skoleporten.dk Videnshus Dybkær: Videnshus Dybkær tilbyder undersøgelse, behandling og vejledning af børn og unge med særlige vanskeligheder. Desuden tilbydes vejledning til deres netværk og fagpersoner omkring dem. Der arbejdes tværfagligt, da en tværfaglig koordineret indsats giver et bedre og mere helhedsorienteret tilbud til barnet og familierne. Indsatsen er familiecentreret og bliver tilrettelagt, så den passer det enkelte barn. Der laves specifik målsætning for hvert forløb, som efter en aftalt periode evalueres. Herudover udbyder Videnshus Dybkær løbende kurser og konferencer, både for fagpersoner og for forældre og netværk. Læs mere her: http://videnshusdybkær.dk Dybkærbusserne: Skolen har egne busser med faste chauffører til at varetage kørselsopgaver. Det betyder, at skoledagen på Dybkær Specialskole starter ved elevens/borgerens bopæl. Overgangen mellem hjem og kørsel er vigtig for den samlede kvalitet, og vægtes højt. Alle chauffører får efteruddannelse i forhold til, at køre med elever og borgere med specielle behov. Dybkærbusserne står pt for transport af: Skolens elever til og fra skole, elever til og fra div. aflastningstilbud mm. Børne- og familiehuset elever til og fra skole. Kørsel af ældre demente til og fra dagtilbud. Periodevis kørsel af unge/voksne som andre selskaber ikke vil køre med. Ingen er gode til alt, men alle er gode til noget 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING Dybkær Specialskole får ikke automatisk samme datatilbagemelding fra undervisningsministeriet, som andre skoler. Data og viden kommer derimod fra psykologer, vejledere, pædagogisk

personale og andre fagpersoner med specifik viden ift. elevmålgruppen. Data bruges og evalueres primært ud fra den enkelte elevs elevplan. Det er Dybkær Specialskoles egen vurdering, at skolen har en styrkeside i forhold til læringsmiljøer, der sikrer elevernes personlige, og relationelle potentialer. Det er ligeledes skolens vurdering, at elevernes ret til at indgå i fællesskaber tilgodeses, og at skolen lykkes godt på dette område. Skolen vurderer, at eleverne generelt har stor lyst til at tilegne sig ny viden, og tilegner sig den faglige viden, som kan forventes af den enkelte. Samtidig er det faglige, et område, hvor skolen kan blive endnu dygtigere og videreudvikle praksis. Udviklingsprojekter: Det er bl.a med udgangspunkt i ovennævnte, at skolen er midt i flerårige udviklingsforløb omkring: 1. Målsætning for elevernes læring, synlig læring, evaluering samt metodisk tilgang. Et bidrag fra udviklingsforløbet indtil videre, er en fælles beslutning om metodisk tilgang, samt en større bevidstgørelse omkring elevernes læring ud fra Folkeskolens Formål, samt Fælles Forenklede Mål. 2. Udvikling af spændende læringsmiljøer og materialesamlinger i de fælles rum - INDE OG UDE! 3. En neuropædagogisk tilgang til arbejdet med elevernes læring og trivsel. 3.1 Skolens læringsmiljøer sikrer børns ret til at udfolde egne faglige, personlige og relationelle potentialer Faglig potentiale: Undervisningen foregår på mange måder; både tværfagligt, på tværs af klasser, i større/mindre grupper og individuelt. Heri ligger muligheden for, at variere det faglige indhold efter elevens/elevernes læringsniveau og pædagogiske behov, og samtidig udvikles erfaringer med fællesskabet på tværs. Eleverne tilbydes et alsidigt fagudvalg indenfor de almindelige skolefag, altid med udgangspunkt i den enkeltes ressourcer og styrkesider. Det er naturligvis vigtigt, at der er balance mellem udfordringen/opgaven og elevens formåen. Udviklingsprojekt omkring Målsætning for elevernes læring, synlig læring, evaluering samt metodisk tilgang. For at eleverne kan udfolde deres egne faglige potentialer, er skolen i gang med et flerårigt projekt omkring målsætning for elevernes læring, synlig læring, evaluering samt metodisk tilgang. Et bidrag fra udviklingsforløbet indtil videre, er en fælles beslutning om en metodisk tilgang (Dybkær Læringsmodel), samt en større bevidstgørelse omkring elevernes læring ud fra Folkeskolens Formål samt Fælles Forenklede Mål. Skolen er i dag kommet et stykke i udviklingsforløbet, men der er stadig et større arbejde, der skal gøres, inden der er sammenhæng mellem målsætning, metodisk tilgang og de redskaber der understøtter dette. Blandt andet har den større bevidstgørelse omkring elevernes læring betydet,

at skolens dokumentationsredskaber - herunder elevplanen og elevportfolien - må revurderes og nytænkes. Målsætning ud fra Folkeskolens Fælles Forenklede Mål, brug af Dybkær Læringsmodel som metodisk tilgang til læring, samt eksempel på samtalen som evalueringsredskab, eksemplificeres i film under punkt 4.1. Udvikling af spændende læringsmiljøer og materialesamlinger i de fælles rum - inde og ude! Indsatsområdet har til formål, at skolen i fællesskab fokuserer på, hvordan de Fysiske rum, æstetikken og elevernes læring kan gå op i en højere enhed, så de rammer der er til rådighed i endnu højere grad, bliver en hjælpende medspiller i det pædagogiske arbejde med eleverne. Som en del af formålet, skal der sættes ekstra fokus på de muligheder, som de fælles rum giver inde og ude - ift. elevernes læring. Herunder skal der videreudvikles fælles elevlæringsmiljøer i de fælles rum, som supplement til læringsmiljøet i klasserne. Det er målet, at fællesrum, faglokaler, ude-undervisningsmiljøer, legepladsen m.fl. medtænkes og indrettes på en måde, så alle børn og voksne bliver inspireret af rummene til spændende læringsforløb, eller bliver opslugt af den stemning som rummet udstråler. Brug af uderummet og naturen som læringsrum eksemplificeres i film under punkt 4.1.

Relationel potentiale: Eleverne skal være en del af et fællesskab. De er hele tiden omgivet af kammerater, som de uvilkårligt forholder sig til og interagerer med. Derfor er det naturligt at lære om regler og normer i det sociale samvær og blive klogere på, hvordan man f.eks. er en god kammerat, løser konflikter, er anerkendende og udviser hensyn. Personlig potentiale: Det er en lang proces, at lære sig selv at kende. Skolens elever, er vant til at have voksne omkring sig meget af tiden, som hjælper og støtter med de ting, der er svære at udføre alene. I skole- og fritidsdelen hjælpes eleverne med, at blive så selvhjulpne og uafhængige som muligt, da det giver en langt større selvtillid, at kunne ting på egen hånd. Det er vigtigt, at vi giver eleverne muligheden for medbestemmelse og bevidstgør dem om egne styrker og svagheder, så de lærer at sige til og fra. Udviklingsprojekt omkring neuropædagogisk tilgang til læring og trivsel Udviklingsprojekt ift. forståelse af hjernens opbygning og funktion ift. bl.a. betydningen og muligheder for udvikling. Målet med udviklingsprojektet er, at der skabes et grundlæggende fundament for arbejdet med elevernes læring og trivsel gennem en forståelsesramme, der tager afsæt i, hvordan strukturer og processer i hjernen regulerer elevernes adfærd og tænkning. Ud fra denne tilgang og forståelse, koblet sammen med de allerede integrerede socialpædagogiske opmærksomheder, der er i skolens pædagogiske arbejde, er det målet at undervisningen og de daglige aktiviteter baserer sig på regulerende og stimulerende aktiviteter, så elevernes bedst muligt udnytter deres udviklingspotentiale og opnår højest mulig læring. 3.2 Skolens læringsmiljøer sikrer børns ret til at indgå i fællesskaber Eleverne på Dybkær Specialskole har oftest svært ved, at være en del af reelle fællesskaber på "vejen" i familiens nærmiljø, i sportsforeninger, samt andre steder hvor andre børn og unge finder givende fællesskaber. På den baggrund har skolen en helt særlig forpligtigelse i forhold til, at eleverne kan indgå i forpligtende og givtige fællesskaber i skole og SFO/klub. Dette viser sig bl.a ved; Det er et bevist valg fra skolebestyrelsen, at Dybkær Specialskole ikke er en funktionsopdelt skole. Som udgangspunkt møder alle elever hinanden på tværs af alder, fagligt niveau, interesser og behov. Pædagogisk arbejdes der målrettet mod anerkendende fællesskaber, som tager hensyn til den enkelte elevs behov. Der planlægges med en varieret skoledag, hvor der veksles mellem individuel arbejde og arbejde i fællesskaber af forskellige størrelser. Der arbejdes målrettet mod, at elever får kendskab til forskellige typer af fritidsinteresser samt motiveres til at have fritidsinteresser, hvor fællesskabet er en naturlig ingrediens. For de unge prioriteres fester, caféer mm., hvor skolens unge møder andre unge.

Af helt konkrete tiltag, er det f.eks muligt, at arrangere fødselsdage mm. på skolen, hvor også familie og venner kan deltage. 3.3 Skolens læringsmiljøer sikrer praksis, der bygger på viden og udvikling af viden Dybkær Specialskole er en specialskole for børn med svære generelle indlæringsvanskeligheder. Skolen er eksamensfri, og ingen af skolens elever vil kunne gå til folkeskolens afgangsprøver. Det har også vist sig, at skolens elever ikke kan lave de nationale tests, ligesom den nationale trivselsundersøgelse er skruet sammen på en måde, så den ikke passer til skolens elevmålgruppe. Trivselsundersøgelsens udformning har skolen kommenteret på overfor undervisningsministeriet, og her var de opmærksomme på problemstillingen og vil muligvis tænke skolens elevmålgruppe ind ift kommende trivselsundersøgelser? Dataindsamling på Dybkær Specialskole bruges og samles primært i de individuelle elevplaner, og data omkring eleverne fremkommer fra forløb/undersøgelser, som eleven har gennemgået i forskellige regi. Dette kan være Børnepsykologiske udredninger (PPV), Lægefaglige udredninger fra sygehuse, terapeutfaglige udredninger (herunder Sensory Profiles m.fl), MOVE (Mobility Oppertunities Via Education), VIKOM s videoanalyse m.fl. Nogle af forløbene/undersøgelserne foregår mens eleverne er i skole, mens andre foregår andetsteds. Arbejdet med brug af data i opstillingen af mål, for de enkelte elever sker på netværksmøder, overleveringsmøder, teammøder o.lign og med input fra fagspecialisters forskellige vinkler. Skolen er i dag kommet et godt stykke på vejen i forhold til, at udfolde elevernes faglige potentiale, men der er stadig, et arbejde der skal gøres inden, der er sammenhæng mellem målsætning, evaluering, metodisk tilgang og de redskaber der understøtter dette. Fremadrettet ligger der blandt andet en opgave i udvikling af skolens nuværende dokumentationsredskaber - herunder elevplanen og elevportfolien - som må revurderes og nytænkes. 4. RESULTATER 4.1. Bliver alle så dygtige, som de kan? Som eksempler på, hvordan der kan arbejdes med elevernes læring, er nedenfor tre små film med et læringsforløb fra indskolingsafdelingen, et forløb fra juniorafdelingen, samt et forløb fra ungdomsafdelingen. De tre forløb er eksempler på, hvordan uderummet og naturen som læringsmiljø, kan være medskabende for elevernes læring og trivsel.

De tre eksempler er ikke dækkende for det samlede skoletilbud på Dybkær Specialskole, men de kommer med bud på hvordan Folkeskolens Formål, Dybkærs Specialskoles læringsmodel og spændende læringsmiljøer, kan understøtte elevernes læring og trivsel. De tre små film giver mulighed for evaluering og drøftelse af elevernes læring og trivsel i et bredere perspektiv på skolen, mellem skolebestyrelse og fag-professionelle samt mellem skole og skoleforvaltning. De tre små film tager 4-6 min. pr. film. Indskoling http://www.skoletube.dk/video/3496574/bea660d094038f656029 Junior http://www.skoletube.dk/video/3497352/35bbd5fb0f50383d751d Ung http://www.skoletube.dk/video/3497331/f2da810d5e052f612585 5.1. Fravær Det gennemsnitlige elevfravær i procent, opdelt på fraværtype Note: Specialskoler, 10. klassecentre og kommunale ungdomsskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. 7. KVALITETSOPLYSNINGER 7.1. Kompetencedækning

Elevmålgruppen på Dybkær Specialskole har to modsat rettede behov. På den ene side, har eleverne samme behov som andre elever for, at det pædagogiske personale er klædt ordentlig på omkring høj faglig viden i fagene. På den anden side, har eleverne behov for få voksne med kendskab til den enkelte elev og elevgruppes mangesidede behov og handicaps. I mellem disse to modsatrettede behov, er der på Dybkær Specialskole taget et valg, hvor "få-lærer" princippet, betyder, at få lærere underviser i flere forskellige fagområder, vægtes højere end behovet for mange lærere i en gruppe, der underviser i færre fag. For 5 år siden blev der lavet en større kompetenceudviklingsplan, hvor målet var, at flere personaler skulle have uddannelse inden for kommunikation (incl. tale- og høre), IKT (integration af Informations- og Kommunikationsteknologi), fysioterapi/motorik, seksualitet, læsning og special-pædagogik. Med denne strategi har ca 10 personaler i dag taget dele af eller færdiggjort videreuddannelse på diplom eller masterniveau. Det blev i forbindelse med nye krav om linjefag, i forbindelse med den nye skolereform, vurderet at uddannelse inden for ovennævnte områder, ville have større effekt ift. elevernes læring - og trivsel - end linjefagsuddannelse. Kompetenceudviklingsplanen og indsatsområdet med at få materialer og viden ud i det "fælles rum" og i "fælles læringsmiljøer", skal ses som et forsøg på, at få kombineret behovet for få lærere med stort kendskab til den enkelte elev, med behovet for specifik høj viden på en lang række områder - herunder på det faglige. 7.2. Elevtal Elevtal og andel elever med bopæl i kommunen Elevtal Andel af elever med bopæl i kommunen Drenge Piger Skolen, 16/17 85 84,6% 78,8% Skolen, 15/16 85 82,7% 84,8% Skolen, 14/15 83 80,4% 78,1% Kommunen, 16/17 11.048 8. KOMMUNALE MÅL OG INDSATSOMRÅDER 8.1. Samlet status på skoleniveau

Samlet status på kommunale mål og indsatsområder Figuren viser resultater for alle klasser i skoleåret 2016-17. 8.2. Faglige, personlige og relationelle potentialer Resultater for 'Faglige, personlige og relationelle potentialer' opdelt på delmål Figuren viser resultater for alle klasser i skoleåret 2016-17. 8.3. Fællesskaber Resultater for 'Fællesskaber' opdelt på delmål Figuren viser resultater for alle klasser i skoleåret 2016-17.

8.4. Viden Resultater for 'Viden' opdelt på delmål Figuren viser resultater for alle klasser i skoleåret 2016-17. 9. SKOLEBESTYRELSENS UDTALELSE Skolebestyrelsen på Dybkær specialskole er godt tilfreds med elevernes læring og trivsel på skolen. Meget data og viden på Dybkær Specialskole, er rettet mod den enkelte elev, og i skolebestyrelsen, er der bevidsthed om, at skolen ikke har samme adgang til data fra undervisningsministeriet om elevernes læring og trivsel, som skoler på almenområdet. Skolebestyrelsen bliver løbende informeret om status på det pædagogiske og didaktiske arbejde på skolen, samt skolens udviklingsprojekter. På bestyrelsesmøderne drøfter og kommer forældrene med input fra forældrevinkel til udviklingsprojekterne, så forældresynsvinklen på elevernes læring og trivsel medtænkes i implementeringen af udviklingsprojekterne. Som supplement til viden og data omkring den enkelte elev, afventer skolebestyrelsen på Dybkær Specialskole en kommende forældretilfredshedsundersøgelse. Resultaterne af denne undersøgelse kan sandsynligvis medtænkes i udviklingen af skolen, samt indgå i det kommende års kvalitetsrapport.