Landsplandirektiv om beliggenheden af bymidter, bydelscentre og aflastningsområder mv. til detailhandel for hovedstadsområdet



Relaterede dokumenter
Landsplandirektiv. Om beliggenheden af bymidter, bydels- Centre og aflastningsområder mv. til detailhandel i hovedstadsområdet

Landsplandirektiv. Om beliggenheden af aflastningsområder i Århus, hvori der kan placeres udvalgsvarebutikker over m 2

Centerstruktur og detailhandel

Der er indkommet i alt 31 høringssvar heraf fra 21 kommuner, 4 ministerier, 4 virksomheder, 1 kommunesamarbejde og 1 forening i høringsperioden.

Forslag til landsplandirektiv

Bekendtgørelse om landsplandirektiv for detailhandel i hovedstadsområdet

Landsplandirektiv om beliggenheden af aflastningsområder i Århus, hvori der kan placeres udvalgsvarebutikker

Bekendtgørelse om landsplandirektiv for detailhandel i hovedstadsområdet

For at styrke eksisterende og allerede planlagte centerområder udlægges der ingen nye områder i forslag til Kommuneplan 2015.

Kommuneplantillæg nr. 4

J.nr. D Den 28. marts 2003

Butiksstrukturen i Hovedstadsområdet

Skal kommuneplanens rammer for detailhandel i Rønne ændres? Høringsfrist 12. august 2013

Skal kommuneplanens rammer for detailhandelsareal i Rønne udvides?

Redegørelse for udvidelse af Ikast bymidte Side 1 af Sag nr.: Indhold 1. Baggrund og formål Læsevejledning Samm

Mindre lokal dagligvarebutik med postfunktion. Sådan administrerer vi Ved lokalplanlægning til butiksformål. krav om etablering af parkeringspladser.

Ørestad City Center: Indsigelse mod VVM-redegørelse for et regionalt detailhandelscenter

Kommuneplantillæg nr. 3 til Kommuneplanrevision Justering af detailhandelsrammer og -struktur

BRØNDERSLEV KOMMUNE. Fordebat I offentlig høring i perioden fra den 23. november til 21. december Lokalplan 01-C-27.01

2 REGELSÆTTET OMKRING DETAILHANDELSPLANLÆGNING I HOVEDSTADSOMRÅDET. T: D: Sortemosevej 2 F:

Hovedstadsområdet Samlet detailhandelsstruktur

Hvor skal de nye butikker placeres? Har du idéer og forslag til planlægningsarbejdet? DEBATOPLÆG

INDSIGELSER MOD FORSLAG TIL KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 29 OG FORSLAG TIL LOKAL- PLAN DAGLIGVAREBUTIK I MØRKØV

Tillæg nr. 1 til Kommuneplan Forslag

Dagens indhold. Afgrænsning af bymidter og bydelscentre. Showrooms og pladskrævende varer Aflastningsområder redegørelseskrav

INDMELDELSE OM AFLASTNINGSOMRÅDE I TOFTE, HELSINGE INDHOLD 1 INDLEDNING OG BAGGRUND 2 2 SAMMENFATNING 3

Kommuneplanen og detailhandelen i Høje- Tastrup Kommune

Indholdsfortegnelse. 4 Lov nr. 535 af 6. juni 2007 om ændring af lov om planlægning (Revision af detailhandelsbestemmelserne)

Debatmøde i Erhvervsforum. Vicedirektør Sigmund Lubanski, Erhvervsstyrelsen

Detailhandelsstrukturen i Egedal

Definition af detailhandel En detailhandelsbutik er et sted, hvorfra der sælges og/eller udleveres varer til privatkunder.

Notat om forslag til indhold i kommuneplanens detailhandelsafsnit

2.2. Tema om erhverv - Detailhandel

Redegørelse for udvidelse af den detailhandelsmæssige bymidteafgrænsning af Vildbjerg

SUNDBY SOLBJERG OVTRUP RAKKEBY VILS REDSTED TISSINGHUSE ØRDING ØSTER ASSELS

FORSLAG TIL TILLÆG NR. 30 TIL KOMMUNEPLAN FOR ODENSE KOMMUNE

Plan og Byg. Januar Kommuneplantillæg nr. 16 til Slagelse kommuneplan 2013 FORSLAG

4.10 Detailhandel HOVEDSTRUKTUR KOMMUNEPLAN pladskrævende varegrupper

DETAILHANDELSREDEGØRELSE FOR VESTHIMMERLANDS KOMMUNE

Detailhandelsstruktur; Odense Kommunes forslag til kommuneplantillæg for detailhandel i høring

Orientering af Økonomiudvalget om forudgående offentlighed for kommuneplantillæg om detailhandel

Hvad er et tillæg til kommuneplanen Den fysiske planlægning reguleres bl.a. gennem kommuneplanlægning.

Forslag til kommuneplantillæg nr. 31 til Kommuneplan

Vækst og Plan. Maj Kommuneplantillæg nr. 13 til

Detailhandelsplan. Kommuneplantillæg nr. 5

TILLÆG TIL KOMMUNEPLANEN

FORSLAG TIL TILLÆG TIL KOMMUNEPLAN 2015

Detailhandelsplanlægningens

Notat kort gennemgang af planlovens bestemmelser om detailhandelsplanlægning

BRAMMING. Notat - om grundlaget for en ny dagligvarebutik v/vardevej 1-3. Vardevej. 8. september 2010

VVM-redegørelse Butikscenter på Herlev Hovedgade 17

Taastrup, Kuldysssen. Konsekvensvurderinger af etablering af Lidl-dagligvarebutik i Taastrup

Tillæg nr. 35. til Kommuneplan Rin.BE.1 og Rin.R.1. forslag. Tillæg nr. 35

Byplanlægning. Indhold

Baggrundsnotat til Lemvig Kommuneplan Detailhandel i Lemvig Kommune

Fingerplanen hvad siger den?

Strategi for detailhandlen i Lyngby-Taarbæk Kommune

Vejledning om detailhandelsplanlægning FORSLAG

Kommuneplantillæg nr. 1. til Kommuneplan For lokalcenter Hedensted Syd. Forslag

Kommuneplantillæg nr. 31 til Kommuneplan for Holbæk Kommune

Kommuneplantillæg nr Forslag. Butikker for særligt pladskrævende varegrupper. Ishøj Kommune

Notat. Teknik & Miljø Kommune- & Byplan. Centerstrukturen i Esbjerg by

Bilag 3: Baggrundsnotat til Kommuneplan 2011 Udvikling i detailhandelsstrukturen. Sagsnr

Kommuneplantillæg nr. 15

Ny bydelscenter på Københavnsvej

Forslag. Tillæg 7. - til Kommuneplan for Herlev Bymidte. Kortbilag

Aarhus Kommune vil revidere kommuneplanens indhold om INDKALDELSE AF IDÉER OG FORSLAG TIL ÆNDRING AF KOMMUNEPLANENS DETAILHANDELSBESTEMMELSER

Udvalget for Planlægning og Detailhandel

december 2011 Detailhandelsplanlægningen i praksis

Udvalgets overvejelser og anbefalinger

Detailhandel i Brøndby

Forslag til Tillæg nr. 17 til Kommuneplan

Kommuneplantillæg nr. 4 til Kommuneplan for Holbæk Kommune

Redegørelse for Syddjurs Kommuneplan 2009

FORSLAG marts 2019 KOMMUNEPLAN TILLÆG NR. 12

UDVIDELSE AF PLANLAGT LOKALCENTER VED ALMINDINGS RUNDDEL INDHOLD. 1 Baggrund. 1 Baggrund 1. 2 Planlovens regler 2

Kommuneplan 2009 Udvidelse af bymidteafgrænsningen i Ringe med kolonihavegrunden

Tillæg 4 Kommuneplan 2005, revideret maj Forslag

Kommuneplan for Odense Kommune. Tillæg nr. 11

Høje-Taastrup kommune. Vurdering af behovet for butikker, der alene forhandler særlig pladskrævende varegrupper

Byrådscentret

NY DAGLIGVAREBUTIK I HOLSTEBRO

Indstilling. Offentlig fremlæggelse, LP 925, Centerområde i Viby. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø.

Bilag. Prioritering af ansøgning om plan for Udvidelse af dagligvarebutik HOLBÆK KOMMUNE

Orientering af Økonomiudvalget om forudgående offentlighed for kommuneplantillæg - Detailhandel.pdf

N O T A T. Intro. Indholdsfortegnelse

Kommuneplantillæg nr. 1. til Hedensted Kommuneplan Lokalcenter Hedensted Syd. Forslag

DEBATOPLÆG. De stationsnære områder i Herlev Kommune. Indkaldelse af ideer og forslag til udarbejdelse af tillæg til Kommuneplan

Sammenhænge mellem byudvikling, lokalisering og transport

FORSLAG TIL KOMMUNEPLANTILLÆG FOR UDVALGSVAREBUTIKKER OVER M 2

Redegørelse. Planlægning for udvidelse af aflastningscenter ved Holstebrovej i Viborg og for udvalgsvarebutikker over m² jf. lov om frikommuner

Redegørelse og argumentation for flytning og udvidelse af eksisterende varehus fra bydelscenter Østerbyen til bydelscenter Rørkær i Esbjerg Kommune

Tillæg 4. Til Silkeborg Kommuneplan

3.1 Strategiske udviklingsmål. 3.2 Status og perspektiver

Forslag til Kommuneplantillæg nr. 35 til Holbæk Kommuneplan Udvidelse af Holbæks bymidteafgrænsning og ændring af rammeområde 3.R08.

Tillæg nr. 23 til Kommuneplan

TÅRNBY KOMMUNE. Kommuneplantillæg for detailhandel og centerområder

Miljøministeriet Naturstyrelsen. Redegørelse om detailhandelsplanlægning

Godkendelse af kommuneplantillæg og Lokalplan , Erhverv og Butikker, Fiskene 10, City Syd, Skalborg (1. forelæggelse)

Centerområde ved Vesterhavsvej i Billum TILLÆG 15

Transkript:

1 Forslag til Landsplandirektiv om beliggenheden af bymidter, bydelscentre og aflastningsområder mv. til detailhandel for hovedstadsområdet Høringsfrist til 25. april 2008

Forslag til landsplandirektiv om beliggenheden af bymidter, bydelscentre og aflastningsområder mv. til detailhandel for hovedstadsregionen Udgivet af Miljøministeriet Redaktion og grafisk tilrettelæggelse By- og Landskabsstyrelsen, Byområdet Haraldsgade 53 2100 Københvan Ø Udgivet februar 2008 Kun Internetudgave ISBN 978-87-7052-711-8 Miljøministeriet 2008 Publikationen kan citeres med kildeangivelse

Indhold Del 1 Redegørelse 4 Indledning: Planlovens detailhandelsbestemmelser 4 Landsplandirektiv som tillæg til Fingerplan 2007 5 Tidligere planlægning 7 Butiksstrukturen i Hovedstadsområdet 9 Udvikling i dagligvarehandlen i hovedstadsområdet indtil i dag 9 Udvalgsvarehandel indtil i dag 10 Nuværende og fremtidig vækst i hovedstadsområdet 10 Centerstrukturen i hovedstadsområdet. 11 Detailhandel og trafik 15 Statslige mål og ønsker for udviklingen af detailhandel i hovedstadsområdet 16 Del 2 Regler 17 Del 3 Bemærkninger til regler 19 Del 4 Miljøvurdering 23 Indledning 23 Planens indhold, hovedformål og forbindelse med andre relevante planer. 23 0-alternativet 24 Miljøforhold i områder, der kan blive væsentligt berørt. 25 Miljøproblemer som har betydning efter direktiv 79/409/EØF og 92/43/EØF. 25 Miljøbeskyttelsesmål, der er fastlagt på nationalt eller internationalt plan 25 Væsentlig indvirkning på miljøet 26 Planlagte foranstaltninger 29 Begrundelse for at vælge de alternativer 29 Beskrivelse af påtænkte foranstaltninger-miljøovervågning 30 Ikke-teknisk resume 30 Samlet vurdering 30 Referencer 31

4 Del 1 Redegørelse Indledning: Planlovens detailhandelsbestemmelser Planloven indeholder bestemmelser for kommunernes planlægning for detailhandel. Bestemmelserne blev ændret med virkning fra 1. juli 2007, så kommunerne nu har den fulde kompetence til at planlægge for detailhandel inden for de rammer, som loven udstikker. Planlovens detailhandelsbestemmelser bygger på et centerhierarki, hvor bymidten udgør det primære center. Herefter følger bydelscentre i de største byer. Uden for bymidter og bydelscentrene kan der planlægges for lokalcentre samt placeres butikker til lokalområdets forsyning og butikker, der alene forhandler særlig pladskrævende varegrupper. De eksisterende aflastningsområder kan fastholdes, men kan med få undtagelser ikke udvides yderligere. Ifølge loven kan der kun være en bymidte pr. by, og afgrænsningen af bymidter og bydelscentre skal ifølge detailhandelsbestemmelserne ske efter en statistisk metode, der er nærmere beskrevet i miljøministeriets bekendtgørelse nr. 1093 af 11. september 2007 om afgrænsning af bymidter og bydelscentre. Hovedstadsområdet udgør et sammenhængende by- og boligområde, hvor det er vanskeligt at fastlægge, hvor en by ophører, og den næste starter. Miljøministeren har derfor en særlig opgave i hovedstadsområdet, der består i at fastlægge beliggenheden af bymidter, bydelscentre og aflastningsområder i hovedstadsområdet herunder bymidter og aflastningsområder, hvor der kan etableres butikker over 2.000 m 2, jf. 5 q, stk. 2. Planlovens detailhandelsbestemmelser for hele landet fastlægger, at arealer til butiksformål først og fremmest skal udlægges i den centrale del af en by (bymidten), og i byer over 20.000 indbyggere kan der desuden udlægges arealer til butikker i bydelscentre i den centrale del af en bydel. Eksisterende centerafgrænsninger i kommuneplanen kan opretholdes, men kommunerne skal benytte den statistiske metode ved eventuelle udvidelser af eksisterende afgrænsninger af centre. Metoden skal kun benyttes ved centre på over 5.000 m 2. Kommunerne fastsætter ifølge planlovens detailhandelsbestemmelser selv det maksimale bruttoetageareal til butiksformål i bymidten. I byer over 40.000 indbyggere fastsætter kommunerne desuden det maksimale bruttoetageareal til butiksformål i bydelscentre. I byer med mellem 20.000 og 40.000 indbyggere må det maksimale bruttoetageareal i et bydelscenter ikke overstige 5.000 m 2.

5 Herudover kan kommunerne i alle byer planlægge for lokalcentre med et maksimalt bruttoetageareal til butiksformål på op til 3.000 m 2. Ifølge planlovens 5 m, stk. 4, skal miljøministeren fastlægge beliggenheden af bymidter, bydelscentre og aflastningsområder i hovedstadsområdet i et landsplandirektiv efter 3 stk. 1. Dette indebærer, at landsplandirektivet skal angive, hvor de nævnte områder ligger og deres omtrentlige udstrækning, mens den konkrete afgrænsning af områderne foretages af kommunerne efter den statistiske metode som beskrevet ovenfor. I byer med mere end 40.000 indbyggere kan kommunerne planlægge for indtil 3 nye udvalgsvarebutikker over 2.000 m 2 i bymidten. I hovedstadsområdet, Århus, Odense, Ålborg og Esbjerg kan de store butikker desuden placeres i aflastningsområder. I hovedstadsområdet fastsætter miljøministeren ifølge planlovens 5 m, stk. 4 de bymidter og aflastningsområder, hvor de store butikker kan ligge. Der kan generelt ikke udlægges nye aflastningsområder, men i Århus by og i hovedstadsområdet kan miljøministeren udpege eksisterende butiksområder (fx et område til særlig pladskrævende varegrupper eller et større bydelscenter) som aflastningsområde, hvor der kan placeres store udvalgsvarebutikker over 2.000 m 2. Udgangspunktet for landsplandirektivets udpegning af bymidter, bydelscentre og aflastningsområder, herunder områder hvor der kan planlægges for store udvalgsvarebutikker, er et ønske om i videst muligt omfang at omsætte de generelle bestemmelser for planlægning til butiksformål, der gælder i resten af landet, til de særlige forhold, der gør sig gældende i det sammenhængende byområde i hovedstadsområdet. Landsplandirektiv som tillæg til Fingerplan 2007 Forslag til landsplandirektivet om beliggenheden af bymidter, bydelscentre og aflastningsområder mv. til detailhandel udarbejdes som et tillæg til landsplandirektiv for hovedstaden Fingerplan 2007, der trådte i kraft 1. august 2007 1. Fingerplan 2007 for hovedstadsområdet fastsætter blandt andet regler og principper for planlægning af byfunktioner af regional karakter. Forslag til landsplandirektivet for detailhandel følger de overordnede principper for Fingerplan 2007 med vægt på et bæredygtigt transportmønster. Herudover følger direktivet den overordnede struktur i Fingerplanens 4 delområder: det indre storbyområde (håndfladen), det ydre storbyområde (byfingrene), grønne kiler og det øvrige hovedstadsområde (Kort 1). 1 Se Fingerplan 2007. Landsplandirektiv for hovedstadsområdet

6 Kort 1: Fingerplanen 2007 s delområder

7 Tidligere planlægning Landsplandirektivet om beliggenheden af bymidter, bydelscentre og aflastningsområder mv. til detailhandel afløser de hidtidige rammer for kommunernes detailhandelsplanlægning, der udgøres af bestemmelserne om detailhandel i Regionplan 2005 for Hovedstadsregionen og Storstrøms Amts Regionplan 2005 for så vidt angår Stevns Kommune. Disse har fra den 1. januar 2007 haft virkning som landsplandirektiv, indtil dette landsplandirektiv for detailhandel i hovedstadsområdet afløser dem. Regionplan 2005 for Hovedstadsregionen udpeger 10 regionale centre og 55 øvrige centrale byområder med regional betydning 2. Områderne ligger i håndfladen, i byfingrene og i kommunecentrene i det øvrige hovedstadsområde. Kommunerne fastsætter det maksimale bruttoetageareal til butiksformål i disse områder i kommuneplanen. Herudover udpeger regionplanen og fastsætter en ramme for udvidelse for en række centerområder der har et samlet bruttoetageareal på mere end 3.000 m 2. 2 Se HUR s Regionplan 2005 om detailhandelsplanlægning

8 Kort 2 Detailhandelsstruktur i Regionplan 2005

9 Butiksstrukturen i Hovedstadsområdet Der findes ikke statistik, der løbende ajourføres, som kan give et billede af udviklingen i detailhandlen til brug for planlægningen. Som konsekvens af ændringen af planlovens detailhandelsbestemmelser i 1997 på detailhandelsområdet udarbejdede de fem regionale enheder i Roskilde Amt, Frederiksborg Amt, Københavns Amt, Frederiksberg Kommune og Københavns Kommune hver især analyser af detailhandelen i deres områder 3. Analyserne i 1998 viste, at indkøbsmønstre i regionen var forskellige med hensyn til dagligvarer og udvalgsvarer. På dagligvareområdet købte kunder ofte ind i nærområdet - dvs. i bymidten, bydelscentret eller lokalcentret i den by, hvor de boede. Undersøgelsen viste også, at regionen havde et fintmasket net af indkøbsmuligheder for dagligvarer. Kun Høje-Taastrup, Hundige og Ishøj benævnes som de få områder, der som følge af store lavprisvarehuse (OBS og Bilka) havde en regional rolle på dagligvareområdet i 1998. På udvalgsvareområdet viste undersøgelsen i 1998 en større koncentration af butikker og flere centerområder med regional betydning end for dagligvareområdet. Københavns City var i 1998 langt det største udvalgsvarecenter med regional betydning både med hensyn til antal butikker og omsætning. Herefter fulgte Lyngby, Frederiksberg, City 2, Roskilde, Hillerød, Rødovre og Helsingør som regionale centre for udvalgsvarehandel. Udvikling i dagligvarehandlen i hovedstadsområdet indtil i dag 4 Siden midten af 1990 erne har Danmark oplevet stor økonomisk vækst, hvilket har haft en naturlig afsmittende virkning på udviklingen i detailhandlen. Siden 2000 er omsætningen i detailhandel på landsplan steget med ca. 25%. Inden for detailhandelsbranchen er der dog sket forskydninger. I hovedstadsområdet er der i perioden fra 1998 til 2007 sket et fald i antallet af større supermarkeder fra ca. 224 til 200, mens der i samme tidsrum er sket en stigning i større discountbutikker fra 310 til 395 og større varehuse fra 39 til 55 butikker 5 (tallene inkludere ikke mindre dagligvarebutikker). Udviklingen i dagligvarehandlen viser altså et skift i butikker fra det traditionelle supermarked over mod varehuse og discountvarebutikker, hvor discountbutikken til dels har overtaget supermarkedets rolle som det lokale indkøbssted for regionens borgere. Dagligvarebutikkerne er i dag jævnt fordelt i både det indre storbyområde, det ydre storbyområde og i kommunecentrene i det øvrige hovedstadsområde og strukturen er fortsat decentral med mulighed for indkøb i både større og mindre bysamfund rundt i regionen. 3 Fælles grundlag for detailhandelsplanlægning i hovedstadsområdet, 1999 4 ICP 2007: Den nuværende og fremtidige detailhandelsudvikling i Hovedstadsregionen 5 Supermarkeder og og discountbutikker forhandler fortrinsvis fødevarer og er butikker som f.eks. Superbrugsen og Netto. Varehuse forhandler udover fødevarer også en del udvalgsvarer og er butikker som OBS og Føtex

10 Væksten i antallet af varehuse er et eksempel på den større brancheglidning, der finder sted mellem dagligvare- og udvalgsvarebutikker. Varehuse er typisk større end både supermarkeder og discountbutikker og er fortrinsvis lokaliserede i indre og ydre storbyområde. Forklaringen kan være, at varehusene kræver et større befolkningsgrundlag, som findes i de tættere byområder. Udvalgsvarehandel indtil i dag Også indenfor udvalgsvarehandlen er der sket ændringer de sidste 10 år. Der er sket en fordobling i antallet af nye større udvalgsvarekædebutikker i hovedstadsområdet mellem 1998-2007 fra ca. 67 til 110 butikker. Det er kun større udvalgsvarekæder som er medtaget og omfatter f.eks. El-giganten, Skousen, Toyrs R Us, Jysk, punkt 1 og Thansen. Udvalgsvarebutikkerne er fortrinsvis placeret i indre og ydre storbyområde. Der ses en større koncentration af udvalgsvarebutikker i de tætte byområder end for dagligvarebutikker. Forklaringen på lokaliseringen er, at større udvalgsvarebutikker ofte kræver et større kundegrundlag end dagligvarebutikker. Placeringen i det indre og ydre storbyområde er derfor attraktiv, hvor flere mennesker bor, og hvor infrastrukturen er bedst. Der er stort set ikke større udvalgsvarebutikker udenfor det indre og ydre storbyområde. Butikker til særlig pladskrævende varegrupper Butikker, der alene forhandler særlig pladskrævende varegrupper kan som de eneste butikker placeres uden for centerområderne i bymidter, bydelscentre, lokalcentre og aflastningsområder. Der har været stor interesse fra kommuner og investorer for at placere butikker i disse områder, som typisk er beliggende i erhvervsområder og med direkte adgang til større indfaldsveje. Ved vedtagelsen af planlovens nye detailhandelsbestemmelser den 30. maj 2007 blev køkkenbutikker taget ud af listen over pladskrævende varegrupper, mens møbelbutikker kun kan etableres under særlige omstændigheder, hvis der ikke er plads i bymidten, bydelscentre eller aflastningsområder. Siden 1997 er der etableret ca. 15 nye særlig pladskrævende varebutikker i indre storbyområde og ca. 70 butikker i ydre storbyområde. Kun meget få steder i det øvrige hovedstadsområde er der etableret nye butikker til særlig pladskrævende varegrupper i perioden. Generelt er butikkerne lokaliseret i ydre storbyområde langs indfaldsvejene uden for bymidterne. Nuværende og fremtidig vækst i hovedstadsområdet I figur 1 og 2 giver et overblik over den samlede detailhandelsvækst i hovedstadsområdet mellem 1998-2007. Der er fortsat stor interesse for investeringer i detailhandel i hovedstadsområdet. De sidste 10 år er der etableret mellem 450.000 m 2-500.000 m 2 nyt detailhandelsareal i hovedstadsregionen, og det vurderes, at der er planer for yderligere udvidelser af butiksarealet på mellem 550.000 m 2-625.000 m 2 de kommende år. Dette svarer til ca. det dobbelte af Københavns Citys butiksareal eller ca. 10 gange Fields i Ørestaden.

11 25 pct. 20 15 10 5 0 Dagligvarer Udvalgsvarer Særlig pladskrævende Tilvækst 1998-2007 Fremtidige planer Figur 2 Vækst i detailhandelsareal 1998-2007 og areal til fremtidige projekter i % Dagligvarer Udvalgsvarer Særlige pladskrævende varer I alt Detailhandelareal 1998 1.195.000 1.440.000 901.000 3.537.000 Etableret 1998/2007 125-150.000 225-250.000 100.000 450-500.000 Detailhandelsareal 2007 1.325.000 1.675.000 1.000.000 4.000.000 Fremtidige projekter 100-125.000 200-225.000 250-275.000 550-650.000 Figur 1 Estimat for væksten i detailhandelsarealet i hovedstadsområdet 1998-2007 Udviklingen vil naturligvis afhænge af den generelle økonomiske udvikling i Danmark. Figur 2 viser, at der især er stor interesse for at etablere yderligere butiksarealer til pladskrævende varegrupper med en forventet stigning på 26%. Mange kommuner er interesseret i at udlægge arealer til denne type butikker i erhvervsområder, hvor der er god vejadgang med bil, og hvor der sker en tilbagegang i traditionelle virksomheder. Centerstrukturen i hovedstadsområdet. 6 Tabel 1 viser bruttoetagearealet til detailhandel i de største centerområder i regionen. Alle centerområder over 25.000 m² etageareal Bruttoetageareal 1998 Bruttoetageareal 2007 Københavns City (inklusive Fisketorvet) 338.000 377.000 Kongens Lyngby 100.500 Høje-Taastrup, City 2 84.000 Nørrebrogade 67.500 Amagerbrogade / Amagercenter 66.300 Ørestad City (Fields) 65.000 Hillerød Bymidte 56.000 65.000 Helsingør Bymidte 54.300 Hundige Storcenter 53.700 65.700 Roskilde Bymidte 51.000 64.000 Aflastningscentret Taastrup, IKEA 50.400 Østerbrogade 45.000 Rødovre Centrum 42.000 Vesterbrogade 39.600 Ballerup Centret 35.000 Køge Bymidte 32.700 Aflastningscentret Gentofte, IKEA 30.000 Glostrup Center 29.600 Frederikssund Bymidte 28.700 Frederiksberg (centerområde) 27.000 Hørsholm 26.400 Tabel 1 Centerområder over 25.000 m 2 i hovedstadsområdet De største udvidelser og nyetableringer af centerområder har været Fields, Fisketorvet i København, Ros torv i Roskilde og Gallerierne i Hillerød 7. Herudover har en række kommuner foretaget mindre udvidelser og nyetableringer af centerområder i samme periode. Disse udvidelser fremgår ikke af tabel 1. Københavns City udgør regionens og Danmarks klart største butiksområde både i forhold til bruttoetagearealet og omsætningen. Siden 1998 er den største udvidelse sket ved etableringen af Fisketorvet. Københavns City udgør et overordnet center for hele Danmark og har et opland, der dækker hele hovedstadsområdet, Sjælland og dele af Skåne på omkring 2.5 mio. mennesker. Omsætningen er 6 Den præsenterede centerstruktur for størrelsen af centerområder, oplande og omsætning for hovedstadsområdet er beskrevet i ICP: Etablering af udvalgsvarebutikker over 2.000 m² i hovedstadsområdet - 2006 7 ICP 2007: Etablering af udvalgsvarebutikker over 2.000 m² i hovedstadsområdet

12 skønsmæssigt på ca. 10-15 mia. kr. om året i city inklusive Fisketorvet. Området er omsætningsmæssigt ca. 2-3 gange så stort som Århus Bymidte, der er landets næststørste indkøbssted. Kgs. Lyngby Bymidte er regionens næststørste centerområde i forhold til bruttoetagearealet og har ca. 275 butikker, hvoraf ca. 225 er udvalgsvarebutikker. Den samlede omsætning er ca. 2-3 mia. kr. Oplandet udgøres af dele af den nordlige del af hovedstadsområdet og den nordlige del af håndfladen, hvor der tilsammen bor skønsmæssigt 280.000 mennesker. Lyngby Storcenter er blevet udvidet i 2004 og 2005. Høje-Taastrup Bymidte er regionens tredjestørste centerområde i forhold til bruttoetagearealet og består af City 2 samt området ved Høje Taastrup Station. Tilsammen er der ca. 100 butikker, hvor de fleste er lokaliseret i City 2. Oplandet udgøres af Høje-Taastrup Kommune og nabokommunerne med et samlet opland på ca. 80.000 mennesker. Centerområdet har desuden en større regional funktion og tiltrækker en del kunder uden for det primære opland. Omsætningen vurderes til ca. 1,7 mia. kr. om året. Brogaderne i København er hver især på størrelse med andre større butiksområder i hovedstadsområdet og betjener befolkninger på op til 100.000 indbyggere. Brogaderne tiltrækker ikke kunder fra store regionale oplande, men benyttes i høj grad af lokalbefolkningerne på brokvartererne. Alle brokvarterer er karakteriseret ved stor diversitet i udbuddet af butikker, butikskæder og specialforretninger og spiller derfor en rolle som selvstændige bymidter, selvom de ligger tæt på Københavns City. Ørestaden/Fields udgør det største og eneste helt nye centerområde i hovedstadsområdet og består af 140 butikker. Området er udviklet som en del af Ørestaden i et infrastrukturelt kryds mellem motorvejen, metroen og regionaltog. Ørestadens opland udgøres af den sydlige og vestlige del af hovedstadsområdet samt dele af Skåne. Oplandet udgør ca. 1,5-2 mio. mennesker og har skønsmæssigt en omsætning på ca. 2,5 mia. kr. om året. Hillerød Bymidte indeholder godt 200 butikker, hvoraf de 175 er udvalgsvarebutikker. Omsætningen i Hillerød bymidte ligger på godt 2 mia. kr. om året, og der bor ca. 80.000 mennesker i det primære opland, som fortrinsvis dækker Hillerød og omkringliggende kommuner. I de senere år er detailhandlen udvidet med Gallerierne og Slotsarkaderne. Roskilde Bymidte har et primært opland, der strækker sig fra Gundsø, over Hedehusene, Tune, Gadstrup, Viby til Lejre og desuden vestover ud over hovedstadsområdet. I det primære opland bor der ca. 125.000 indbyggere, og bymidten har en omsætning på ca. 2,3 mia. kr. Ros Torv er et af de nye, store butikscentre i regionen med et butiksareal på ca. 14.000 m 2. Der er planer om en yderligere udvidelse med 10.000 m 2 til ibrugtagning i 2008. Helsingør Bymidte fungerer som hovedcenter for Helsingør Kommune, Humlebæk og dele af Gribskov Kommune. Oplandet udgøres af ca. 80.000 mennesker, og bymidten har desuden en del handel fra området omkring Helsingborg i Sverige. Omsætningen i Helsingør vurderes til at være ca. 1,8 mia. kr. om året. Hundige Storcenter består af ca. 60 butikker - heriblandt Bilka - og har en omsætning på ca. 1,8 mia. kr. Bilka er med sine 24.000 m 2 en af regionens største

13 butikker. Bilka er presset af en række nye varehuse og discountbutikker, men har traditionelt haft et stort regionalt opland. Oplandet består primært af kommunerne i Køge Bugtfingeren og herudover dele af Vestegnen - i alt ca. 80.000 mennesker. Hundige Storcenter er i øjeblikket i gang med en centerudvidelse på ca. 12.000 m 2. Køge Bymidte består af ca. 170 butikker, hvoraf de 125 er udvalgsvarebutikker. Oplandet er på ca. 90.000 indbyggere og omfatter ud over omegnskommunerne desuden kommuner syd for hovedstadsområdet. Omsætningen er skønsmæssigt ca. 1,3 mia. kr. Området ved IKEA i Høje-Taastrup Kommune er et udpeget aflastningsområde. Oplandet udgøres af den vestlige og centrale del af hovedstadsområdet samt dele af Region Sjælland - ca. 1.000.000 mennesker. Den samlede omsætning udgør ca. 725 mio. kr. Området ved IKEA i Gentofte Kommune er et udpeget aflastningsområde, som dækker et opland med i alt ca. 850.000 mennesker. Oplandet omfatter hele Nordsjælland, de centrale byfingre og dele af håndfladen. I centret ligger 5 udvalgsvarebutikker, hvor IKEA er den største. De fem butikker har et areal på i alt ca. 30.000 m 2. Omsætningen udgør ca. 750 mio. kr. Den største koncentration af detailhandel ses i håndfladen og de indre byfingre, hvor der også er den største befolkningskoncentration. Flere af købstæderne har dog også store butiksområder, hvor udvidelser og omdannelser af bymidter har fornyet detailhandelen i byerne. Aflastningscentrene i Gentofte og i Høje- Taastrup består først og fremmest af IKEA. Områderne har en regional funktion med større oplande end bymidterne.

14 Kort 5 Eksisterende centerområder over 25.000 m²

15 Detailhandel og trafik Der foretages i Danmark ca. 1,6 mio. indkøbsture hver dag 8. Karakteristisk er det, at ca. 70% af alle indkøbsture foregår direkte mellem hjem og indkøbssted. Turene er fordelt sådan, at ca. 60% kommer i bil, 20% går, 14% cykler og 5% kommer med tog eller bus. Den gennemsnitlige indkøbstur er ca. 6 km lang. Tallet dækker imidlertid over store forskelle, hvor indkøbsturene til butikker i Danmarks 4 største byers brokvarterer er kortest, medens turene til butikker uden for centerområderne, i f.eks. tidligere erhvervsområder, er længst. På brokvartererne i landets største byer er gang og cykel den hyppigste transportform, som 57% benytter. 30% benytter bil og 13% benytter kollektiv transport. Brokvartererne er karakteriseret ved store befolkningskoncentrationer og ved mange og tæt beliggende butikker. Der er få butikker, som tiltrækker kunder langt udefra, og derfor spiller bil en mindre rolle som transportmiddel, når der købes ind. 8 Ved indkøb i centrum (strøggaderne) i de 4 største byer i Danmark benytter 40% cykel eller går, mens 29% kommer i bil. 29% ankommer med bus eller tog. Ved indkøb i forstæderne til de 4 største byer i Danmark benytter 26% gang eller cykel, når de køber ind. 64% benytter bilen, mens kun 9% tager toget eller bussen. Ved indkøb i bymidten (i centrum) i byer med mellem 25.000 og 100.000 indbyggere benytter ca. 35% gang eller cykel, mens 55% benytter bil. Kun 10% benytter kollektiv transport. Ved indkøb i bymidten i byer med under 10.000 indbyggere benytter 26% cykel eller gang mens 72% benytter bilen. Stort set ingen ankommer med kollektiv trafik. Uden for centerområderne, i f.eks. tidligere erhvervsområder, hvor der de senere år har været stor interesse for lokalisering af butikker, der sælger pladskrævende varegrupper, er indkøbsturene overvejende bilbaserede. Kun 9% går eller cykler, mens hele 88% benytter bilen, når de handler. Den kollektive trafik spiller en meget lille rolle. Overordnet er det karakteristisk, at jo større og tættere byområdet er befolkningsmæssigt, jo flere går eller cykler, når de handler. Kollektiv trafik spiller den største rolle ved indkøb i de store byers strøggader og brokvarterer. At flere benytter kollektiv transport til byens strøggader end i brokvartererne underbygger, at brokvartererne har en mere lokal funktion, medens de centrale strøggader i de store byer også tiltrækker mange mennesker fra et større opland. Bilen spiller en altovervejende rolle som transportmiddel ved indkøb i mindre bysamfund og eksterne centre, hvor den kollektive trafik ikke er så veludbygget, og hvor der ikke er stor befolkningstæthed. Gode parkeringsforhold og ønsker om at foretage store indkøb gør også bilen til det foretrukne transportmiddel ved indkøb i eksterne centre. 8 Tetraplan juni 2006. Detailhandelskunders transport

16 Statslige mål og ønsker for udviklingen af detailhandel i hovedstadsområdet Regeringen ønsker en stærk hovedstad, og at hovedstadsområdet fortsat udgør et sammenhængende funktionelt byområde, hvor der er klare grænser mellem by og land. Dette er baggrunden for, at både den nuværende og tidligere planlove har indeholdt særlige bestemmelser om fysisk planlægning i hovedstadsområdet, herunder for detailhandel. Videreudvikling af hovedstadsområdet som Danmarks hovedstad forudsætter et velfungerende byområde med gode lokaliseringsmuligheder for virksomheder, uddannelsesinstitutioner, boligområder og et velfungerende transportsystem. Detailhandlen spiller en væsentlig rolle for hovedstadsområdet. Den har stor betydning for borgerne, og den har en stor tiltrækningskraft over for turister og andre besøgende. Detailhandlen udgør også en væsentlig del af hovedstadsområdets erhvervsliv og arbejdspladser. I miljøministeriets oversigt over de statslige interesser i kommuneplanlægningen er det et mål for detailhandelsplanlægningen 9 : at forbedre mulighederne for en decentral detailhandelsstruktur også i mindre bysamfund, stationsbyer og mellemstore byer, at de eksisterende bymidter skal styrkes, og at der skal sikres et varieret butiksudbud i både mindre og mellemstore byer, samt bydele i større byer, at detailhandelsplanlægningen fremmer byomdannelse frem for inddragelse af nye byarealer. at transportafstande begrænses, så afhængighed af bil ved indkøb begrænses, at butiksarealer skal have god tilgængelighed for alle trafikarter, især den gående, cyklende og kollektive trafik. Forslag til landsplandirektivet om beliggenheden af bymidter, bydelscentre og aflastningsområder mv. skal sætte rammerne for kommunernes planlægning. Direktivets regler er fastsat ud fra de statslige interesser i den statslige oversigt samt planlovens generelle bestemmelser for detailhandel. Det er et mål, at hovedstadsområdet fastholder en decentral indkøbsstruktur, hvor alle borgere i det indre, ydre og øvrige storbyområde fortsat har mulighed for indkøb uden for lang transport. Ligeledes er det et mål, at detailhandlen fortsat udvikles i bymidterne, hvor flest mennesker bor, og hvor den kollektive trafikbetjening er bedst. Kommunerne i hovedstadsområdet skal ifølge 5 i, stk. 1 i planloven planlægge på grundlag af en vurdering af udviklingen i området som helhed og sikre, at hovedprincipperne i den overordnede bystruktur videreføres. Byudvikling af regional karakter skal koordineres med udbygningen af hovedstadsområdets overordnede infrastruktur med særlig hensyntagen til den kollektive trafikbetjening. Forslag til landsplandirektivet om beliggenheden af bymidter, bydelscentre og aflastningsområder mv. lægges der vægt på: a. lokalisering af detailhandel i bymidterne. b. fortsat udvikling af fingerbystrukturen, c. en decentral detailhandelsstruktur, d. lokalisering af store udvalgsvarebutikker over 2.000 m 2 i de største butiksområder, og e. en struktur, som understøtter den kollektive trafik. og udmøntes i følgende regler: 9 Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen, 2006

17 Del 2 Regler (Landsplandirektiv om beliggenheden af bymidter, bydelscentre og aflastningsområder, herunder bymidter og aflastningsområder, hvori der kan etableres store butikker, jf. 5 q, stk. 2 i lov om planlægning jf. lovbekendtgørelse nr. 813 af 21. juni 2007) Til kommunerne i hovedstadsområdet: I medfør af 3, stk. 1, og 5 m, stk. 4, i lov om planlægning, jf. lovbekendtgørelse nr. 813 af 21. juni 2007, fastsættes: 1. Beliggenheden af arealer til butiksformål i bymidter, bydelscentre og aflastningsområder i hovedstadsområdet fastlægges således: 1. I det indre og det ydre storbyområde fastlægges beliggenheden af 57 bymidter jf. bilag 1 og kortbilag 1. 2. I det øvrige hovedstadsområde fastlægges beliggenheden af bymidter i kommuneplanlægningen efter reglerne i planlovens 5 m, stk. 3. 3. I det indre storbyområde fastlægges beliggenheden af og det maksimale bruttoetageareal til butiksformål i bydelscentre i kommuneplanlægningen. 4. I det ydre storbyområde fastlægges beliggenheden af bydelscentre, hvor det maksimale bruttoetageareal til butiksformål ikke må overstige 5.000 m 2 i kommuneplanlægningen, uanset rammer givet i de regionplanretningslinjer, der var gældende pr. 1. januar 2007, jf. 5 q, stk. 2, i lov om planlægning jf. lovbekendtgørelse nr. 813 af 21. juni 2007. 5. I det indre og det ydre storbyområde fastlægges beliggenheden af 3 aflastningsområder i Gentofte, Høje-Taastrup og Prøvestenscentret i Helsingør som de er afgrænset i de regionplanretningslinjer, der var gældende pr. 1. januar 2007, jf. 5 q, stk. 2, i lov om planlægning jf. lovbekendtgørelse nr. 813 af 21. juni 2007. Stk 2. Uanset stk.1, nr. 5, kan bruttoetagearealet til butiksformål for aflastningsområdet i Gentofte udvides til udvalgsvarebutikker over 2.000 m 2, jf. 5 q, stk. 2, i lov om planlægning jf. lovbekendtgørelse nr. 813 af 21. juni 2007.

18 2. Beliggenheden af bymidter og aflastningsområder, hvor der kan placeres udvalgsvarebutikker over 2.000 m 2, jf. 5 q, stk. 2, fastlægges således: 1. I det indre og ydre storbyområde fastlægges beliggenheden af 8 områder, inden for hvilket der hvert 4. år, jf. planlovens 5 q, stk. 2, kan planlægges for højst 3 nye udvalgsvarebutikker over 2.000 m 2 jf. bilag 1 og kortbilag 1. 2. I Københavns Kommune kan der herudover hvert 4. år planlægges for i alt 3 nye udvalgsvarebutikker over 2.000 m 2 i et område, som udgøres af bymidterne Amagerbrogade, Vesterbrogade, Østerbrogade, Nørrebrogade, Valby Langgade/Toftegårds Plads, Vanløse, Brønshøj-Husum og Grønttorvet i Valby jf. bilag 1 og kortbilag 1.

19 Del 3 Bemærkninger til regler Til 1 Bymidter Landsplandirektivet om beliggenheden af bymidter, bydelscentre og aflastningsområder mv. udpeger i alt 57 bymidter i det indre og ydre storbyområde. Det omfatter dels de områder, der i Regionplan 2005 blev udpeget som regionale centre og øvrige centre med regional betydning, dels yderligere 10 bymidter, som var udpeget med en given ramme til butiksformål i regionplanen. De 10 områder har allerede i dag reelt en funktion som bymidte for det omgivende byområde og udpeges derfor som bymidter i direktivet. De gældende afgrænsninger af bymidterne kan opretholdes i kommuneplanen. Hvis kommunerne vil ændre afgrænsningen af bymidten, skal det ske i henhold bekendtgørelse om afgrænsning af bymidter og bydelscentre, nr. 1093 af 11. september 2007. Desuden fastsættes beliggenheden af 2 helt nye bymidter ved Grønttorvet i Valby i Københavns Kommune og ved St. Rørbæk i Frederikssund Kommune, hvor der ikke tidligere har været centerfunktioner. Udpegningen i St. Rørbæk bliver en del af videreudviklingen af Frederikssundsfingeren og det nye store byområde, der skal udvikles her. Grønttorvet i Valby i Københavns Kommune ligger optimalt i forhold til infrastruktur tæt ved Ny Ellebjerg Station, hvor 2 S-baner krydser hinanden. Området er i dag udlagt til butikker, der alene forhandler særlig pladskrævende varegrupper, og der er etableret et butiksareal på ca. 18.000 m 2. I kommuneplanen er der yderligere en ramme på 45.000 m 2 til pladskrævende varegrupper 10. Den nye bymidte ligger strukturelt godt i indre storbyområde og i forhold til andre omkringliggende bymidter. Bymidten vil i fremtiden være med til at betjene borgerne i den sydlige del af det indre storbyområde. Bydelscentre Mulighederne for at udlægge arealer til bydelscentre i det indre storbyområde ligestilles med mulighederne for at udlægge bydelscentre i byer over 40.000 indbyggere i det øvrige land. Her gives kommunerne mulighed for at planlægge for bydelscentre og fastsætte det maksimale bruttoetageareal til butiksformål i de enkelte bydelscentre. De gældende afgrænsninger af bydelscentrene kan opretholdes i kommuneplanen. Hvis kommunerne vil ændre afgrænsningen af et by- 10 Københavns Kommuneplan 2005

20 delscenter over 5.000 m 2, skal det ske i henhold bekendtgørelse om afgrænsning af bymidter og bydelscentre, nr. 1093 af 11. september 2007. Mulighederne for at udlægge arealer til bydelscentre i det ydre storbyområde ligestilles med mulighederne for at udlægge bydelscentre i byer mellem 20.000 og 40.000 indbyggere. I det ydre storbyområde kan det maksimale bruttoetageareal til butiksformål til bydelscentre derfor højst fastsættes til 5.000 m 2 svarende til i byer mellem 20.000 og 40.000 indbyggere i resten af landet. Landsplandirektivet udpeger ikke bydelscentre på kort, men giver kommunerne mulighed for at planlægge for placeringen af bydelscentre. I direktivet fastsættes, at kommunerne i det indre storbyområde kan planlægge for bydelscentre med fri ramme, medens der i det ydre storbyområde kan planlægges for bydelscentre med en størrelse på op til 5.000 m 2 butiksareal hver. Flere bydelscentre i det ydre storbyområde har allerede et samlet bruttoetageareal til butiksformål på over 5.000 m 2. Bydelscentre, som i dag er større end 5.000 m 2, kan fastholdes, men ikke udvides yderligere. Der er andre bydelscentre i det ydre storbyområde, der er mindre end 5.000 m 2, men hvor rammerne i Regionplan 2005 gav mulighed for udvidelser ud over de 5.000 m 2. Efter direktivet er sendt i offentlig høring 11, kan de ikke udvides til mere end 5.000 m 2. Det øvrige hovedstadsområde Mulighederne for at planlægge for bymidter og udvidelser af bymidter i det øvrige hovedstads om rå de følger de samme regler, som gælder i resten af landet, jf. Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 1093 af 11. september 2007 om afgrænsning af bymidter og bydelscentre. Landsplandirektivet om beliggenheden af bymidter, bydelscentre og aflastningsområder mv. indeholder derfor ikke en særlig udpegning af bymidter i det øvrige hovedstadsområde. Ingen af byerne i det øvrige hovedstadsområde har i øjeblikket mere end 20.000 indbyggere og der kan derfor ikke planlægges for nye bydelscentre eller udvidelser af eksisterende bydelscentre i disse byer. Der kan som i andre byer planlægges for lokalcentre. Aflastningsområder Regionens eksisterende aflastningsområder i Gentofte Kommune, Høje-Taastrup Kommune og Helsingør Kommune fastholdes med deres nuværende afgrænsning og ramme. Aflastningsområdet Prøvestenen i Helsingør har i eksisterende lokalplan mulighed for ombygning og nybyggeri til et samlet bruttoetageareal på 28.000 m 2 til detailhandel. Aflastningsområdet kan ikke udvides yderligere end det. Aflastningsområderne i Gentofte og Høje-Taastrup Kommuner har ingen yderligere ramme i eksisterende planer og kan ikke udvides yderligere. Dog kan aflastningsområdet i Gentofte Kommune udvides, når det er nødvendigt af hensyn til mulighederne for at placere store udvalgsvarebutikker over 2.000 m 2 jf. 2. 11 Der er ca. 10 bydelscentre i byfingrene, der allerede er over 5.000 m². Bemærk at bruttoetagearealet for de 10 centre er udregnet i 1998 og flere centre kan være udvidet til over 5.000 m² siden. Herudover er der yderligere ca. 20 bydelscentre, der efter regionplanens retningslinier havde mulighed for at udvide til mere end 5.000 m². Disse kan i direktivet kun udvides til 5.000 m².

21 Til 2 Generelt om udpegninger af områder til udvalgsvarebutikker over 2.000 m 2. Der er lagt stor vægt på, at de store udvalgsvarebutikker placeres i eksisterende store regionale butiksområder med gode adgangsforhold - især kollektivt. Der er desuden lagt vægt på, at de store udvalgsvarebutikker placeres i de tætteste byområder, hvor størstedelen af befolkningen bor. Dette er i det indre storbyområde og i indre dele af det ydre storbyområde - hvor indbyggertallet er over 1 mio. mennesker. Placeringen af store butikker i de tættest befolkede områder vil mindske transportbehovet med bil og dermed miljøbelastningen i hovedstadsområdet. Landsplandirektivet udpeger i alt 7 bymidter samt aflastningsområdet i Gentofte Kommune som områder, hvor der kan planlægges for op til 3 nye udvalgsvarebutikker over 2.000 m 2 hvert 4. år pr. område. Herudover udpeges 8 bymidter i Københavns Kommune, hvor der samlet kan planlægges for op til 3 nye udvalgsvarebutikker over 2.000 m 2 hvert 4. år. Uden for de tætteste byområder følger landsplandirektivet reglerne for resten af landet, hvor det er muligt at planlægge for op til 3 nye udvalgsvarebutikker over 2.000 m 2 i bymidten, hvert 4. år i byer med over 40.000 indbyggere. Udpegninger I Københavns Kommune udpeges Københavns City (inklusive Fisketorvet), som er landets største butiksområde. Desuden udpeges Ørestaden, som er et nyt stort regionalt butiksområde med gode trafikforbindelser med både metro, regionaltog og motorvej. I begge områder kan der planlægges for 3 udvalgsvarebutikker over 2.000 m 2 i overensstemmelse med planlovens 5 q, stk. 2. Københavns Kommune udgør landets største og tætteste byområde med mange store butiksområder, blandt andet i brokvarterne, som betjener ligeså mange mennesker som mange af de største byer i Danmark. Derfor gives der også mulighed for, at der i disse 8 bymidter, under et, kan planlægges for i alt 3 nye udvalgsvarebutikker over 2.000 m 2 i overensstemmelse med planlovens 5 q, stk. 2. Herudover gives der mulighed for at planlægge for 3 nye udvalgsvarebutikker over 2.000 m 2 i overensstemmelse med planlovens 5 q, stk. 2 i hvert af følgende byområder: Lyngby Bymidte som er hovedstadsområdets næststørste butiksområde i forhold til bruttoetagearealet. Lyngby har allerede et stort kundeopland i den nordlige del af håndfladen og de nordlige byfingre. Trafikalt ligger Lyngby godt ved S- togstation og ved motorvejen. Høje-Taastrup Bymidte (inklusive City 2) som er hovedstadsområdets tredjestørste butiksområde i forhold til bruttoetagearealet. Høje-Taastrup er desuden et af hovedstadsområdets vigtigste regionale trafikknudepunkter for kollektiv trafik, med både S-togstation, regionale og nationale togforbindelser. Flintholm Station på Frederiksberg som er trafikalt velplaceret med 2 S-baner samt metroen, der krydser hinanden. Området er et af de væsentligste trafikknudepunkter i hovedstadsområdet for kollektiv trafik. Aflastningsområdet i Gentofte Kommune (IKEA) som ligger ca. 800 meter fra Jægerborg Station og herudover lige ud til Lyngbymotorvejen. Området huser i dag store udvalgsvarebutikker og har allerede et stort opland og en regional

22 funktion i det tætte byområde i det indre storbyområde og i de indre dele af det ydre storbyområde. Hundige Bymidte som er et af hovedstadsområdets traditionelle og store regionale butiksområder. Hundige Storcenter har allerede med et Bilka-varehus på 24.000 m 2 en af hovedstadsområdets største butikker med salg af både udvalgsvarer og dagligvarer. Hundige har en god trafikal beliggenhed lige ved siden af stationen og meget tæt på motorvejen. Roskilde som er en by med over 40.000 indbyggere. I købstæderne uden for de tætteste byområder ses byerne som selvstændige byer, hvor en bystørrelse på 40.000 indbyggere er afgørende for, hvorvidt der kan etableres udvalgsvarebutikker over 2.000 m 2.

23 Del 4 Miljøvurdering Indledning Ifølge lov nr.316 af 5. maj 2004 om miljøvurdering af planer og programmer skal forslaget til landsplandirektiv for detailhandel miljøvurderes. I henhold til loven om miljøvurdering af planer og programmer har Miljøministeriet afholdt indledende høring af forslaget til landsplandirektiv i perioden mellem 6. august og 9. september 2007. I den indledende høringsperiode er kommunerne i hovedstadsområdet, Region Sjælland, Region Hovedstaden, Økonomi og Erhvervsministeriet, Kulturministeriet samt Transport og Energiministeriet blevet hørt som berørte myndigheder. Der indkom i alt 7 breve/e-mails, som havde kommentarer til detailhandelsstruktur, indkøbsmønstre, trafik og forurening. Alle emner behandles i miljøvurderingen eller i forslaget direktivet. Ifølge lovens 7 stk. 2, skal miljørapporten indeholde de oplysninger, der er nævnt i lovens bilag 1. Miljørapporten skal indeholde de oplysninger, som med rimelighed kan forlanges med hensyntagen til den aktuelle viden og gængse vurderingsmetoder samt til, hvor detaljeret planen eller programmet er, og på hvilket trin i planhierarkiet den befinder sig. Planens indhold, hovedformål og forbindelse med andre relevante planer. Forslaget til landsplandirektiv fastlægger de overordnede rammer for kommunernes fremtidige detailhandelsplanlægning med hensyn til beliggenheden af bymidter, bydelscentre og aflastningsområder herunder områder, hvor der kan placeres udvalgsvarebutikker over 2.000 m 2. Forslaget regulerer altså ikke konkrete projekter eller konkret placering, men udpeger byområder, hvor kommunerne kan planlægge for detailhandel i fremtiden. Ministeriet vurderer, at de væsentligste områder, som kan blive påvirket af detailhandelsplanlægningen, og som derfor er relevante i vurderingen, er: trafikale miljøkonsekvenser, herunder emissioner og støj forsyningen med butikker og indkøbsmønstre De konkrete miljømæssige konsekvenser er dog helt afhængige af, hvordan og hvor kommunerne planlægger for detailhandel, og hvordan og hvor investorer finder det interessant at lokalisere sig i. Der kan derfor ikke gives en detaljeretmiljøkonsekvensvurdering af direktivet, da dette afhænger af kommunernes

24 konkrete planlægning for detailhandel og de konkrete projekter, som dette direktiv og planloven sætter rammerne for. De konkrete kommuneplaner og lokalplaner for detailhandel vil desuden være underlagt reglerne om miljøvurdering af planer og programmer, og større detailhandelsprojekter, der vil kunne påvirke miljøet væsentligt, vil være omfattet af planlovens regler for VVM (vurdering af virkning på miljø). Planloven giver herudover kommunerne i hovedstadsområdet mulighed for at gøre indsigelse over for andre kommuners planer og projekter, hvis de mener planlægningen bryder med udviklingen af hovedstadsområdet som helhed. Udpegninger af byområder til detailhandel i landsplandirektivet Forslaget til landsplandirektiv bygger videre på den detailhandelsstruktur, der følger HURs udpegninger i Regionplan 2005 for detailhandel. Der sker derfor ingen væsentlige planmæssige ændringer i forhold til tidligere planlægning. Forslaget følger de hidtidige principper for en decentral detailhandelsstruktur og skaber rammerne for en struktur, hvor der er kort afstand til indkøb for en så stor del af befolkningen som muligt. I forslaget til landsplandirektiv fastlægges beliggenheden af 2 nye bymidter, hvor der ikke tidligere har været planlagt for bymidter, bydelscentre eller lokalcentre: I håndfladen udpeges Grønttorv i Valby i Københavns Kommune som en ny bymidte. Området er i dag i kommuneplanen udlagt til særligt pladskrævende varegrupper. I Frederikssundsfingeren gives mulighed for at planlægge for en ny bymidte i St. Rørbæk i Frederikssund Kommune. Udpegningen er en konsekvens af, at der allerede i Fingerplan 2007 og HURs Regionsplan 2005 er fastsat regler om planlægning for en ny by ved den kommende S-station på Frederikssundsbanen - dog uden en udpeget bymidte. I det øvrige storbyområde opretholdes de eksisterende afgrænsninger af bymidter i kommuneplanerne, og ændringer skal ske efter reglerne om den statistiske metode, jf. bekendtgørelse nr. 1093 af 11. september 2007 om afgrænsning af bymidter og bydelscentre. Forslaget til direktiv giver mulighed for placering af udvalgsvarebutikker over 2.000 m 2 i hvad der svarer til i alt 9 områder, hvilket ikke tidligere har været muligt. Det vurderes derfor, at det er på dette område, at de væsentligste miljøpåvirkninger vil kunne forekomme i forhold til den hidtidige detailhandelsstruktur. 0-alternativet Indtil miljøministeren i et landsplandirektiv har fastsat regler om beliggenheden af bymidter, bydelscentre og aflastningsområder samt områder, hvor der kan etableres udvalgsvarebutikker over 2.000 m 2, har Regionplan 2005s detailhandelsretningslinier virkning som et landsplandirektiv. Hvis forslaget til direktivet ikke godkendes, er det derfor relevant at se på disse retningslinier som 0-alternativet. Principperne for fastlæggelse af beliggenheden af bymidter, bydelscentre og aflastningsområder i forslaget til landsplandirektiv for detailhandel i hovedstads-

25 området bryder reelt ikke med principperne bag de eksisterende retningslinjer herfor. Forslaget adskiller sig derfor reelt ikke fra 0-alternativet m.h.t udpegning af områder til detailhandel. Overordnet set er der derfor heller ingen ændringer i forhold til forurening, emissioner, trafik og støj, hvis forslaget til direktiv ikke gennemføres. I forhold til 0-alternativet fastlægger forslaget til landsplandirektiv dog områder til store udvalgsvarebutikker over 2000 m², og forslaget adskiller sig derfor fra tidligere planlægning på dette område. Hvis forslaget til landsplandirektiv ikke gennemføres, vil det ikke være muligt at etablere store udvalgsvarebutikker over 2.000 m 2 i disse områder. Miljøforhold i områder, der kan blive væsentligt berørt. Det vurderes ikke, at der vil være områder, der geografisk og emnemæssigt berøres indirekte af forslaget til landsplandirektiv, hvor forslaget vil have andre væsentlige, indirekte, negative miljøpåvirkninger end de emner om allerede behandles i denne miljøvurdering. Miljøproblemer som har betydning efter direktiv 79/409/ EØF og 92/43/EØF. Miljøministeriet vurderer, at direktivet ingen betydning har for udpegede områder efter direktiv 79/409/EØF eller 92/43/EØF. Miljøbeskyttelsesmål, der er fastlagt på nationalt eller internationalt plan Principperne for fastlæggelse af beliggenheden af bymidter, bydelscentre og aflastningsområder samt områder, hvor der kan etableres udvalgsvarebutikker over 2.000 m 2 i forslaget til landsplandirektiv for detailhandel i hovedstadsområdet følger de principper, der ligger til grund for planlovens detailhandelsregler, som er fastlagt under hensyntagen til i nationale beskyttelsesmål i for eksempel: Oversigt over statslige interesser for detailhandel i kommuneplanlægningen - 2009 : at forbedre mulighederne for en decentral detailhandelsstruktur også i mindre bysamfund, stationsbyer og mellemstore byer, at de eksisterende bymidter skal styrkes, og at der skal sikres et varieret butiksudbud i både mindre og mellemstore byer, samt bydele i større byer, at detailhandelsplanlægningen fremmer byomdannelse frem for inddragelse af nye byarealer. at transportafstande begrænses, så afhængighed af bil ved indkøb begrænses, at butiksarealer skal have god tilgængelighed for alle trafikarter, især den gående, cyklende og kollektive trafik. Herudover underlægges direktivet visionerne om byudvikling i Fingerplan 2007, hvor der lægges vægt på en videreudvikling af fingerbystrukturen samt princippet om miljømæssig lokalisering Forslaget til landsplandirektiv understøtter direkte en række af overordnede nationale mål i blandt andet regeringens Landsplanredegørelse 2006 og Fælles fremtid - udvikling i balance 2002. Det gælder især en fortsat bæredygtig byudvikling og sammenhæng mellem byudvikling og infrastruktur. Med forslaget sikres en fortsat decentral detailhandelsstruktur med så kort afstand til butiksområder for så mange mennesker som muligt. Forslaget fastlægger beliggenheden af områder til detailhandelsformål i byområder, hvor der allerede er bu-

26 tikker og god trafikal tilgængelighed for varetransport samt kollektiv trafik, privatbilisme, gående og cyklister. Væsentlig indvirkning på miljøet Forslaget til direktiv skaber rammer for en decentral detailhandelsstruktur. Undersøgelser fra Tetraplan 12 viser at ca. 70% af alle indkøb sker med udgangspunkt fra hjemmet. Derfor er en decentral struktur vigtig, og det er særligt vigtigt at placere detailhandel, hvor der bor mange mennesker omkring bymidten eller bydelscentre. Herefter er kravet god kollektiv tilgængelighed væsentlig, da dette kan være et alternativ til bilen. Forslag til nye bymidter Der foreslås en ny bymidte med beliggenhed ved Grønttorvet i Valby i Københavns Kommune. I kommuneplanen er området udpeget til butikker der alene forhandler særligt pladskrævende varegrupper. Der er i dag et samlet butiksareal på i alt ca. 18.000 m² til særligt pladskrævende varer og i kommuneplanen 13 er der yderligere en ramme på 45.000 m 2. Med forslaget åbnes der mulighed for, at der kan kommuneplanlægges for dagligvarebutikker og almindelige udvalgsvarebutikker samt udvalgsvarebutikker over 2.000 m 2. Det strategiske miljøforskningsprogram 14 har lavet en analyse af, hvad butikscentre generer af kunder om året i Københavnsområdet. I et senarie hvor der etableres en bymidte med et butikscenter på ca. 18.000 m 2 butiksareal ved Grønttorvet, vil have besøg på omkring 3 mio. om året. Det giver ca. 8.800 besøgende om dagen. Hvis der tages udgangspunkt i Tetraplans undersøgelse om bilhyppighed, ligger centret mellem hvad der kan defineres som brokvarter/ strøggade og forstadskvarter. Det forudsættes derfor, at ca. halvdelen vil ankomme i bil, hvilket giver ca. 4.400 besøgende i bil om dagen. Hvis der forudsættes ca. 1,3 kunde per bil, betyder det ca. 3.400 ekstra biler om dagen til den nye bymidte ved Grønttorvet. Dog må det antages, at en hel del kunder vil kombinere et besøg i det allerede eksisterende butiksområde, hvor der i dag kan købes særligt pladskrævende varegrupper. Der findes ikke tal for dette. Hvis det forudsættes, at ca. halvdelen vil kombinere turen giver det ca. 1.700 flere biler på de to veje ved Folehaven/Ellebjergvej og Gammel Køge Landevej, hvor der i dag allerede kører i alt ca. 61.000 biler i døgnet, hvilket er en stigning på ca. 2,7%. Det er vurderingen, at etablering af 18.000 m 2 butiksareal ved Grønttorvet ikke vil give væsentlige øgede miljømæssige konsekvenser i form af trafik, støj og emissioner i forhold til, hvad der allerede er i dag. Det er vigtigt at pointere, at eksemplet ikke bygger på konkrete planer, men er et overslag, hvis der etableres et butiksareal af denne størrelse ved Grønttorvet. Planlægning for en bymidte med detailhandel vil i den kommunale planlægning skulle vurderes i forhold til reglerne om miljøvurdering af planer og programmer, og ved en eventuel VVM-redegørelse i forbindelse med konkrete projekter. Her vil eventuelle trængselsproblemer på vejene og konkrete løsninger skulle vurderes Forslaget om at fastsætte beliggenheden af en ny bymidte i St. Rørbæk, giver mulighed for at kommuneplanlægge for etableringen af en ny bymidte som ved den 12 TetraPlan: Detailhandelskunders transport, Juni 2006 13 Københavns Kommuneplan 2005 14 Det strategiske miljøforskningsprogram, december 2003