Landsplandirektiv. Om beliggenheden af bymidter, bydels- Centre og aflastningsområder mv. til detailhandel i hovedstadsområdet
|
|
- Kirsten Carlsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Om beliggenheden af bymidter, bydels- Centre og aflastningsområder mv. til detailhandel i hovedstadsområdet
2 om beliggenheden af bymidter, bydelscentre og aflastningsområder mv. til detailhandel i hovedstadsområdet Udgivet af Miljøministeriet Redaktion og grafisk tilrettelæggelse By- og Landskabsstyrelsen, Byer Haraldsgade København Ø Udgivet november 2008 Kun Internetudgave ISBE ISBN Miljøministeriet 2008 Publikationen kan citeres med kildeangivelse
3 Indhold Redegørelse 4 Indledning: Planlovens detailhandelsbestemmelser Tidligere planlægning Butiksstrukturen i Hovedstadsområdet Udvikling i dagligvarehandlen i hovedstadsområdet indtil i dag Udvalgsvarehandel indtil i dag Nuværende og fremtidig vækst i hovedstadsområdet Regionens største centerområder Detailhandel og trafik Statslige mål og ønsker for udviklingen af detailhandel i hovedstadsområdet Regler 16 Referencer 22 Bilag 1 23 Miljøministeriet By- og Landskabsstyrelsen 3
4 Redegørelse Indledning: Planlovens detailhandelsbestemmelser Planloven indeholder bestemmelser for kommunernes planlægning for detailhandel. Bestemmelserne blev ændret med virkning fra 1. juli 2007, så kommunerne nu har den fulde kompetence til at planlægge for detailhandel inden for de rammer, som loven udstikker. Planlovens detailhandelsbestemmelser bygger på et centerhierarki, hvor bymidten udgør det primære center. Herefter følger bydelscentre i de største byer. Uden for bymidter og bydelscentrene kan der planlægges for lokalcentre samt placeres butikker til lokalområdets forsyning og butikker, der alene forhandler særlig pladskrævende varegrupper. De eksisterende aflastningsområder kan fastholdes, men kan med få undtagelser ikke udvides yderligere. Ifølge loven kan der kun være en bymidte pr. by, og afgrænsningen af bymidter og bydelscentre skal ifølge detailhandelsbestemmelserne ske efter en statistisk metode, der er nærmere beskrevet i miljøministeriets bekendtgørelse nr af 11. september 2007 om afgrænsning af bymidter og bydelscentre. Hovedstadsområdet udgør et sammenhængende by- og boligområde, hvor det er vanskeligt at fastlægge, hvor en by ophører, og den næste starter. Miljøministeren har derfor en særlig opgave i hovedstadsområdet, der består i at fastlægge beliggenheden af bymidter, bydelscentre og aflastningsområder i hovedstadsområdet herunder bymidter og aflastningsområder, hvor der kan etableres butikker over m 2, jf. 5 m, stk. 4. Planlovens detailhandelsbestemmelser for hele landet fastlægger, at arealer til butiksformål først og fremmest skal udlægges i den centrale del af en by (bymidten), og i byer over indbyggere kan der desuden udlægges arealer til butikker i bydelscentre i den centrale del af en bydel. Eksisterende centerafgrænsninger i kommuneplanen kan opretholdes, men kommunerne skal benytte den statistiske metode ved eventuelle udvidelser af eksisterende afgrænsninger af centre. Metoden skal kun benyttes ved centre på over m 2. Kommunerne fastsætter ifølge planlovens detailhandelsbestemmelser selv det maksimale bruttoetageareal til butiksformål i bymidten. I byer over indbyggere fastsætter kommunerne desuden det maksimale bruttoetageareal til butiksformål i bydelscentre. I byer med mellem og indbyggere må det maksimale bruttoetageareal i et bydelscenter ikke overstige m 2. Herudover kan kommunerne i alle byer planlægge for lokalcentre med et maksimalt bruttoetageareal til butiksformål på op til m 2. Ifølge planlovens 5 m, stk. 4, skal miljøministeren fastlægge beliggenheden af bymidter, bydelscentre og aflastningsområder i hovedstadsområdet i et landsplandirektiv efter 3 stk. 1. Dette indebærer, at landsplandirektivet skal angive, hvor de nævnte områder ligger og deres omtrentlige udstrækning, mens den konkrete afgrænsning af områderne foretages af kommunerne efter den statistiske metode som beskrevet ovenfor 4 Miljøministeriet By- og Landskabsstyrelsen
5 I byer med mere end indbyggere kan kommunerne planlægge for indtil 3 nye udvalgsvarebutikker over m 2 i bymidten. I hovedstadsområdet, Århus, Odense, Ålborg og Esbjerg kan de store butikker desuden placeres i aflastningsområder. I hovedstadsområdet fastsætter miljøministeren ifølge planlovens 5 m, stk. 4 de bymidter og aflastningsområder, hvor de store butikker kan ligge. Der kan generelt ikke udlægges nye aflastningsområder, men i Århus by og i hovedstadsområdet kan miljøministeren udpege eksisterende butiksområder (fx et område til særlig pladskrævende varegrupper eller et større bydelscenter) som aflastningsområde, hvor der kan placeres store udvalgsvarebutikker over m 2. Udgangspunktet for landsplandirektivets udpegning af bymidter, bydelscentre og aflastningsområder, herunder områder hvor der kan planlægges for store udvalgsvarebutikker, er et ønske om i videst muligt omfang at omsætte de generelle bestemmelser for planlægning til butiksformål, der gælder i resten af landet, til de særlige forhold, der gør sig gældende i det sammenhængende byområde i hovedstadsområdet. Landsplandirektivet om beliggenheden af bymidter, bydelscentre og aflastningsområder mv. til detailhandel i hovedstadsområdet skal ses i sammenhæng med landsplandirektiv for hovedstaden Fingerplan 2007, der trådte i kraft 1. august Fingerplan 2007 for hovedstadsområdet fastsætter blandt andet regler og principper for planlægning af byfunktioner af regional karakter. Herudover følger direktivet den overordnede struktur i Fingerplanens 4 delområder: det indre storbyområde (håndfladen), det ydre storbyområde (byfingrene), grønne kiler og det øvrige hovedstadsområde (Kort 1). Tidligere planlægning Landsplandirektivet om beliggenheden af bymidter, bydelscentre og aflastningsområder mv. til detailhandel afløser de hidtidige rammer for kommunernes detailhandelsplanlægning, der udgøres af bestemmelserne om detailhandel i Regionplan 2005 for Hovedstadsregionen og Storstrøms Amts Regionplan 2005 for så vidt angår Stevns Kommune. Disse har fra den 1. januar 2007 haft virkning som landsplandirektiv, indtil dette landsplandirektiv for detailhandel i hovedstadsområdet afløser dem. Regionplan 2005 for Hovedstadsregionen udpeger 10 regionale centre og 55 øvrige centrale byområder med regional betydning 2. Områderne ligger i håndfladen, i byfingrene og i kommunecentrene i det øvrige hovedstadsområde. Kommunerne fastsætter det maksimale bruttoetageareal til butiksformål i disse områder i kommuneplanen. Regionplanen udpeger regionplanen og fastsætter en ramme for udvidelse for en række centerområder der har et samlet bruttoetageareal på mere end m 2. 1 Se Fingerplan Landsplandirektiv for hovedstadsområdet Miljøministeriet By- og Landskabsstyrelsen 5
6 Kort 1: Fingerplanen 2007 s delområder 6 Miljøministeriet By- og Landskabsstyrelsen
7 Butiksstrukturen i Hovedstadsområdet Som konsekvens af ændringen af planlovens detailhandelsbestemmelser i 1997 på detailhandelsområdet udarbejdede de fem regionale enheder i Roskilde Amt, Frederiksborg Amt, Københavns Amt, Frederiksberg Kommune og Københavns Kommune hver især analyser af detailhandelen i deres områder 3. Analyserne i 1998 viste, at indkøbsmønstre i regionen var forskellige med hensyn til dagligvarer og udvalgsvarer. På dagligvareområdet købte kunder ofte ind i nærområdet - dvs. i bymidten, bydelscentret eller lokalcentret i den by, hvor de boede. Undersøgelsen viste også, at regionen havde et fintmasket net af indkøbsmuligheder for dagligvarer. Kun Høje-Taastrup, Hundige og Ishøj benævnes som de få områder, der som følge af store lavprisvarehuse (OBS og Bilka) havde en regional rolle på dagligvareområdet i På udvalgsvareområdet viste undersøgelsen i 1998 en større koncentration af butikker og flere centerområder med regional betydning end for dagligvareområdet. Københavns City var i 1998 langt det største udvalgsvarecenter med regional betydning både med hensyn til antal butikker og omsætning. Herefter fulgte Lyngby, Frederiksberg, City 2, Roskilde, Hillerød, Rødovre og Helsingør som regionale centre for udvalgsvarehandel. Udvikling i dagligvarehandlen i hovedstadsområdet indtil i dag 4 Siden midten af 1990 erne har Danmark oplevet stor økonomisk vækst, hvilket har haft en naturlig afsmittende virkning på udviklingen i detailhandlen. Siden 2000 er omsætningen i detailhandel på landsplan steget med ca. 25%. Inden for detailhandelsbranchen er der dog sket forskydninger. I hovedstadsområdet er der i perioden fra 1998 til 2007 sket et fald i antallet af større supermarkeder fra ca. 224 til 200, mens der i samme tidsrum er sket en stigning i større discountbutikker fra 310 til 395 og større varehuse fra 39 til 55 butikker 5 (tallene inkluderer ikke mindre dagligvarebutikker). Udviklingen i dagligvarehandlen viser altså et skift i butikker fra det traditionelle supermarked over mod varehuse og discountvarebutikker, hvor discountbutikken til dels har overtaget supermarkedets rolle som det lokale indkøbssted for regionens borgere. Dagligvarebutikkerne er i dag jævnt fordelt i både det indre storbyområde, det ydre storbyområde og i kommunecentrene i det øvrige hovedstadsområde og strukturen er fortsat decentral med mulighed for indkøb i både større og mindre bysamfund rundt i regionen Fælles grundlag for detailhandelsplanlægning i hovedstadsområdet, 1999 ICP 2007: Den nuværende og fremtidige detailhandelsudvikling i Hovedstadsregionen Supermarkeder og discountbutikker forhandler fortrinsvis fødevarer og er butikker som f.eks. Superbrugsen og Netto. Varehuse forhandler udover fødevarer også en del udvalgsvarer og er butikker som OBS og Føtex Miljøministeriet By- og Landskabsstyrelsen 7
8 Kort 2 Detailhandelsstruktur i Regionplan Miljøministeriet By- og Landskabsstyrelsen
9 Væksten i antallet af varehuse er et eksempel på den større brancheglidning, der finder sted mellem dagligvare- og udvalgsvarebutikker. Varehuse er typisk større end både supermarkeder og discountbutikker og er fortrinsvis lokaliserede i indre og ydre storbyområde. Forklaringen kan være, at varehusene kræver et større befolkningsgrundlag, som findes i de tættere byområder. Udvalgsvarehandel indtil i dag Også indenfor udvalgsvarehandlen er der sket ændringer de sidste 10 år. Der er sket en fordobling i antallet af nye større udvalgsvarekædebutikker i hovedstadsområdet mellem fra ca. 67 til 110 butikker. Det er kun større udvalgsvarekæder som er medtaget og omfatter f.eks. El-giganten, Skousen, Toyrs R Us, Jysk, punkt 1 og Thansen. Udvalgsvarebutikkerne er fortrinsvis placeret i indre og ydre storbyområde. Der ses en større koncentration af udvalgsvarebutikker i de tætte byområder end for dagligvarebutikker. Forklaringen på lokaliseringen er, at større udvalgsvarebutikker ofte kræver et større kundegrundlag end dagligvarebutikker. Placeringen i det indre og ydre storbyområde er derfor attraktiv, hvor flere mennesker bor, og hvor infrastrukturen er bedst. Der er stort set ikke større udvalgsvarebutikker udenfor det indre og ydre storbyområde. Butikker der alene forhandler særlig pladskrævende varegrupper kan som de eneste butikker placeres uden for centerområderne i bymidter, bydelscentre, lokalcentre og aflastningsområder. Der har været stor interesse fra kommuner og investorer for at placere butikker i disse områder, som typisk er beliggende i erhvervsområder og med direkte adgang til større indfaldsveje. Ved vedtagelsen af planlovens nye detailhandelsbestemmelser den 30. maj 2007 blev køkkenbutikker taget ud af listen over pladskrævende varegrupper, mens møbelbutikker kun kan etableres under særlige omstændigheder, hvis der ikke er plads i bymidten, bydelscentre eller aflastningsområder. Siden 1997 er der etableret ca. 15 nye særlig pladskrævende varebutikker i indre storbyområde og ca. 70 butikker i ydre storbyområde. Kun meget få steder i det øvrige hovedstadsområde er der etableret nye butikker til særlig pladskrævende varegrupper i perioden. Generelt er butikkerne lokaliseret i ydre storbyområde langs indfaldsvejene uden for bymidterne Fælles grundlag for detailhandelsplanlægning i hovedstadsområdet, 1999 ICP 2007: Den nuværende og fremtidige detailhandelsudvikling i Hovedstadsregionen Supermarkeder og discountbutikker forhandler fortrinsvis fødevarer og er butikker som f.eks. Superbrugsen og Netto. Varehuse forhandler udover fødevarer også en del udvalgsvarer og er butikker som OBS og Føtex Miljøministeriet By- og Landskabsstyrelsen 9
10 25 pct Dagligvarer Udvalgsvarer Særlig pladskrævende Tilvækst Fremtidige planer Figur 2 Vækst i detailhandelsareal og areal til fremtidige projekter i % Nuværende og fremtidig vækst i hovedstadsområdet I figur 1 og 2 giver et overblik over den samlede detailhandelsvækst i hovedstadsområdet mellem Der er fortsat stor interesse for investeringer i detailhandel i hovedstadsområdet. De sidste 10 år er der etableret mellem m m 2 nyt detailhandelsareal i hovedstadsregionen, og det vurderes, at der er planer for yderligere udvidelser af butiksarealet på mellem m 2 og m 2 de kommende år. Dette svarer til ca. det dobbelte af Københavns Citys butiksareal eller ca. 10 gange Fields i Ørestaden. Særlige plads- Dagligvarer Udvalgsvarer krævende varer I alt Detailhandelareal Etableret 1998/ Detailhandelsareal Fremtidige projekter Figur 1 Estimat for væksten i detailhandelsarealet i hovedstadsområdet Udviklingen vil naturligvis afhænge af den generelle økonomiske udvikling i Danmark. Figur 2 viser, at der især er stor interesse for at etablere yderligere butiksarealer til pladskrævende varegrupper med en forventet stigning på 26%. Mange kommuner er interesseret i at udlægge arealer til denne type butikker i erhvervsområder, hvor der er god vejadgang med bil, og hvor der sker en tilbagegang i traditionelle virksomheder. Den nye detailhandelsregler i planloven ændrer dog på de varegrupper der kan betegnes som særlig pladskrævende og det kan have indflydelse på hvor meget der reelt vil blive etableret. Regionens største centerområder 6 Tabel 1 viser bruttoetagearealet til detailhandel i de største centerområder i regionen. Bruttoetageareal Bruttoetageareal Alle centerområder over m² etageareal Københavns City (inklusive Fisketorvet) Kongens Lyngby Høje-Taastrup, City Nørrebrogade Amagerbrogade / Amagercenter Ørestad City (Fields) Hillerød Bymidte Helsingør Bymidte Hundige Storcenter Roskilde Bymidte Aflastningscentret Taastrup, IKEA Østerbrogade Rødovre Centrum Vesterbrogade Ballerup Centret Køge Bymidte Aflastningscentret Gentofte, IKEA Glostrup Center Frederikssund Bymidte Frederiksberg (centerområde) Hørsholm Tabel 1 Centerområder over m 2 i hovedstadsområdet 6 Den præsenterede centerstruktur for størrelsen af centerområder, oplande og omsætning for hovedstadsområdet er beskrevet i ICP: Etablering af udvalgsvarebutikker over m² i hovedstadsområdet Miljøministeriet By- og Landskabsstyrelsen
11 De største udvidelser og nyetableringer af centerområder har været Fields, Fisketorvet i København, Ros Torv i Roskilde og Gallerierne i Hillerød 7. Herudover har en række kommuner foretaget mindre udvidelser og nyetableringer af centerområder i samme periode. Disse udvidelser fremgår ikke af tabel 1. Københavns City udgør regionens og Danmarks klart største butiksområde både i forhold til bruttoetagearealet og omsætningen. Siden 1998 er den største udvidelse sket ved etableringen af Fisketorvet. Københavns City udgør et overordnet center for hele Danmark og har et opland, der dækker hele hovedstadsområdet, Sjælland og dele af Skåne på omkring 2.5 mio. mennesker. Omsætningen er skønsmæssigt på ca mia. kr. om året i City inklusive Fisketorvet. Området er omsætningsmæssigt ca. 2-3 gange så stort som Århus Bymidte, der er landets næststørste indkøbssted. Kgs. Lyngby Bymidte er regionens næststørste centerområde i forhold til bruttoetagearealet og har ca. 275 butikker, hvoraf ca. 225 er udvalgsvarebutikker. Den samlede omsætning er ca. 2-3 mia. kr. Oplandet udgøres af dele af den nordlige del af hovedstadsområdet og den nordlige del af håndfladen, hvor der tilsammen bor skønsmæssigt mennesker. Lyngby Storcenter er blevet udvidet i 2004 og Høje-Taastrup Bymidte er regionens tredjestørste centerområde i forhold til bruttoetagearealet og består af City 2 samt området ved Høje Taastrup Station. Tilsammen er der ca. 100 butikker, hvor de fleste er lokaliseret i City 2. Oplandet udgøres af Høje-Taastrup Kommune og nabokommunerne med et samlet opland på ca mennesker. Centerområdet har desuden en større regional funktion og tiltrækker en del kunder uden for det primære opland. Omsætningen vurderes til ca. 1,7 mia. kr. om året. Brogaderne i København er hver især på størrelse med andre større butiksområder i hovedstadsområdet og betjener befolkninger på op til indbyggere. Brogaderne tiltrækker ikke kunder fra store regionale oplande, men benyttes i høj grad af lokalbefolkningerne på brokvartererne. Alle brokvarterer er karakteriseret ved stor diversitet i udbuddet af butikker, butikskæder og specialforretninger og spiller derfor en rolle som selvstændige bymidter, selvom de ligger tæt på Københavns City. Ørestaden/Fields udgør det største og eneste helt nye centerområde i hovedstadsområdet og består af 140 butikker. Området er udviklet som en del af Ørestaden i et infrastrukturelt kryds mellem motorvejen, metroen og regionaltog. Ørestadens opland udgøres af den sydlige og vestlige del af hovedstadsområdet samt dele af Skåne. Oplandet udgør ca. 1,5-2 mio. mennesker og har skønsmæssigt en omsætning på ca. 2,5 mia. kr. om året. Hillerød Bymidte indeholder godt 200 butikker, hvoraf de 175 er udvalgsvarebutikker. Omsætningen i Hillerød bymidte ligger på godt 2 mia. kr. om året, og der bor ca mennesker i det primære opland, som fortrinsvis dækker Hillerød og omkringliggende kommuner. I de senere år er detailhandlen udvidet med Gallerierne og Slotsarkaderne. 7 ICP 2007: Etablering af udvalgsvarebutikker over m² i hovedstadsområdet Miljøministeriet By- og Landskabsstyrelsen 11
12 Roskilde Bymidte har et primært opland, der strækker sig fra Gundsø, over Hedehusene, Tune, Gadstrup, Viby til Lejre og desuden vestover ud over hovedstadsområdet. I det primære opland bor der ca indbyggere, og bymidten har en omsætning på ca. 2,3 mia. kr. Ros Torv er et af de nye, store butikscentre regionen med et butiksareal på ca m 2. Der er planer om en yderligere udvidelse med m 2 til ibrugtagning i Rødovre Centrum består af 91 butikker. Centret fungerer som det overordnede indkøbssted for borgerne i Rødovre kommune, dele af Vestegnen og vestlige dele af Frederiksberg og Vanløse. Helsingør Bymidte fungerer som hovedcenter for Helsingør Kommune, Humlebæk og dele af Gribskov Kommune. Oplandet udgøres af ca mennesker, og bymidten har desuden en del handel fra området omkring Helsingborg i Sverige. Omsætningen i Helsingør vurderes til at være ca. 1,8 mia. kr. om året. Hundige Storcenter består af ca. 60 butikker - heriblandt Bilka - og har en omsætning på ca. 1,8 mia. kr. Bilka er med sine m 2 en af regionens største butikker. Bilka er presset af en række nye varehuse og discountbutikker, men har traditionelt haft et stort regionalt opland. Oplandet består primært af kommunerne i Køge Bugtfingeren og herudover dele af Vestegnen - i alt ca mennesker. Hundige Storcenter er i øjeblikket i gang med en centerudvidelse på ca m 2. Køge Bymidte består af ca. 170 butikker, hvoraf de 125 er udvalgsvarebutikker. Oplandet er på ca indbyggere og omfatter ud over omegnskommunerne desuden kommuner syd for hovedstadsområdet. Omsætningen er skønsmæssigt ca. 1,3 mia. kr. Området ved IKEA i Høje-Taastrup Kommune er et udpeget aflastningsområde. Oplandet udgøres af den vestlige og centrale del af hovedstadsområdet samt dele af Region Sjælland - ca mennesker. Den samlede omsætning udgør ca. 725 mio. kr. Området ved IKEA i Gentofte Kommune er et udpeget aflastningsområde, som dækker et opland med i alt ca mennesker. Oplandet omfatter hele Nordsjælland, de centrale byfingre og dele af håndfladen. I centret ligger 5 udvalgsvarebutikker, hvor IKEA er den største. De fem butikker har et areal på i alt ca m 2. Omsætningen udgør ca. 750 mio. kr. Den største koncentration af detailhandel ses i håndfladen og de indre byfingre, hvor der også er den største befolkningskoncentration. Flere af købstæderne har dog også store butiksområder, hvor udvidelser og omdannelser af bymidter har fornyet detailhandelen i byerne. Aflastningscentrene i Gentofte og i Høje- Taastrup består først og fremmest af IKEA. Områderne har en regional funktion med større oplande end bymidterne. 12 Miljøministeriet By- og Landskabsstyrelsen
13 Kort 5 Eksisterende centerområder over m² Miljøministeriet By- og Landskabsstyrelsen 13
14 Detailhandel og trafik Der foretages i Danmark ca. 1,6 mio. indkøbsture hver dag 8. Karakteristisk er det, at ca. 70% af alle indkøbsture foregår direkte mellem hjem og indkøbssted. Turene er fordelt sådan, at ca. 60% kommer i bil, 20% går, 14% cykler og 5% kommer med tog eller bus. Den gennemsnitlige indkøbstur er ca. 6 km lang. Tallet dækker imidlertid over store forskelle, hvor indkøbsturene til butikker i Danmarks 4 største byers brokvarterer er kortest, medens turene til butikker uden for centerområderne, i f.eks. tidligere erhvervsområder, er længst. På brokvartererne i landets største byer er gang og cykel den hyppigste transportform, som 57% benytter. 30% benytter bil og 13% benytter kollektiv transport. Brokvartererne er karakteriseret ved store befolkningskoncentrationer og ved mange og tæt beliggende butikker. Der er få butikker, som tiltrækker kunder langt udefra, og derfor spiller bil en mindre rolle som transportmiddel, når der købes ind. 8 Ved indkøb i centrum (strøggaderne) i de 4 største byer i Danmark benytter 40% cykel eller går, mens 29% kommer i bil. 29% ankommer med bus eller tog. Ved indkøb i forstæderne til de 4 største byer i Danmark benytter 26% gang eller cykel, når de køber ind. 64% benytter bilen, mens kun 9% tager toget eller bussen. Ved indkøb i bymidten (i centrum) i byer med mellem og indbyggere benytter ca. 35% gang eller cykel, mens 55% benytter bil. Kun 10% benytter kollektiv transport. Ved indkøb i bymidten i byer med under indbyggere benytter 26% cykel eller gang mens 72% benytter bilen. Stort set ingen ankommer med kollektiv trafik. Uden for centerområderne, i f.eks. tidligere erhvervsområder, hvor der de senere år har været stor interesse for lokalisering af butikker, der sælger pladskrævende varegrupper, er indkøbsturene overvejende bilbaserede. Kun 9% går eller cykler, mens hele 88% benytter bilen, når de handler. Den kollektive trafik spiller en meget lille rolle. Overordnet er det karakteristisk, at jo større og tættere byområdet er befolkningsmæssigt, jo flere går eller cykler, når de handler. Kollektiv trafik spiller den største rolle ved indkøb i de store byers strøggader og brokvarterer. At flere benytter kollektiv transport til byens strøggader end i brokvartererne underbygger, at brokvartererne har en mere lokal funktion, medens de centrale strøggader i de store byer også tiltrækker mange mennesker fra et større opland. Bilen spiller en altovervejende rolle som transportmiddel ved indkøb i mindre bysamfund og eksterne centre, hvor den kollektive trafik ikke er så veludbygget, og hvor der ikke er stor befolkningstæthed. Gode parkeringsforhold og ønsker om at foretage store indkøb gør også bilen til det foretrukne transportmiddel ved indkøb i eksterne centre. 14 Miljøministeriet By- og Landskabsstyrelsen
15 Statslige mål og ønsker for udviklingen af detailhandel i hovedstadsområdet Regeringen ønsker en stærk hovedstad, og at hovedstadsområdet fortsat udgør et sammenhængende funktionelt byområde, hvor der er klare grænser mellem by og land. Dette er baggrunden for, at både den nuværende og tidligere planlove har indeholdt særlige bestemmelser om fysisk planlægning i hovedstadsområdet, herunder for detailhandel. Videreudvikling af hovedstadsområdet som Danmarks hovedstad forudsætter et velfungerende byområde med gode lokaliseringsmuligheder for virksomheder, uddannelsesinstitutioner, boligområder og et velfungerende transportsystem. Detailhandlen spiller en væsentlig rolle for hovedstadsområdet. Den har stor betydning for borgerne, og den har en stor tiltrækningskraft over for turister og andre besøgende. Detailhandlen udgør også en væsentlig del af hovedstadsområdets erhvervsliv og arbejdspladser. I miljøministeriets oversigt over de statslige interesser i kommuneplanlægningen er det et mål for detailhandelsplanlægningen 9 : at forbedre mulighederne for en decentral detailhandelsstruktur også i mindre bysamfund, stationsbyer og mellemstore byer, at de eksisterende bymidter skal styrkes, og at der skal sikres et varieret butiksudbud i både mindre og mellemstore byer, samt bydele i større byer, at detailhandelsplanlægningen fremmer byomdannelse frem for inddragelse af nye byarealer. at transportafstande begrænses, så afhængighed af bil ved indkøb begrænses, at butiksarealer skal have god tilgængelighed for alle trafikarter, især den gå- ende, cyklende og kollektive trafik. Landsplandirektivet sætter rammerne for kommunernes planlægning. Direktivets regler er fastsat ud fra de statslige interesser i den statslige oversigt samt planlovens generelle bestemmelser for detailhandel. Det er et mål, at hovedstadsområdet fastholder en decentral indkøbsstruktur, hvor alle borgere i det indre, ydre og øvrige storbyområde fortsat har mulighed for indkøb uden for lang transport. Ligeledes er det et mål, at detailhandlen fortsat udvikles i bymidterne, hvor flest mennesker bor, og hvor den kollektive trafikbetjening er bedst. Kommunerne i hovedstadsområdet skal ifølge 5 i, stk. 1 i planloven planlægge på grundlag af en vurdering af udviklingen i området som helhed og sikre, at hovedprincipperne i den overordnede bystruktur videreføres. Byudvikling af regional karakter skal koordineres med udbygningen af hovedstadsområdets overordnede infrastruktur med særlig hensyntagen til den kollektive trafikbetjening. Landsplandirektivet lægger vægt på: a. lokalisering af detailhandel i bymidterne. b. fortsat udvikling af fingerbystrukturen, c. en decentral detailhandelsstruktur, d. lokalisering af store udvalgsvarebutikker over m 2 i de største butiksområder, og e. en struktur, som understøtter den kollektive trafik. og udmøntes i følgende regler: 8 Tetraplan juni Detailhandelskunders transport Miljøministeriet By- og Landskabsstyrelsen 15
16 Regler Regler i landsplandirektiv for detailhandel i hovedstadsområdet (Landsplandirektiv om beliggenheden af bymidter, bydelscentre og aflastningsområder mv. til detailhandel i hovedstadsområdet, hvori der kan etableres store butikker, jf. 5 m, stk. 4 i lov om planlægning jf. lovbekendtgørelse nr. 813 af 21. juni 2007) Til kommunerne i hovedstadsområdet: I medfør af 3, stk. 1, og 5 m, stk. 4, i lov om planlægning, jf. lovbekendtgørelse nr. 813 af 21. juni 2007, fastsættes: Kapitel 1 Udpegning 1. Beliggenheden af arealer til butiksformål i bymidter, bydelscentre og aflastningsområder i hovedstadsområdet fastlægges således: 1. I det indre og det ydre storbyområde fastlægges beliggenheden af 59 bymidter jf. bilag 1 og kortbilag I det øvrige hovedstadsområde fastlægges beliggenheden af bymidter i kommuneplanlægningen efter reglerne i planlovens 5 m, stk I det indre storbyområde fastlægges beliggenheden af og det maksimale bruttoetageareal til butiksformål i bydelscentre i kommuneplanlægningen. 4. I det ydre storbyområde fastlægges beliggenheden af bydelscentre, hvor det samlede maksimale bruttoetageareal til butiksformål ikke må overstige m 2 i kommuneplanlægningen, uanset rammer givet i de regionplanretningslinjer, der var gældende pr. den 1. januar I det indre og det ydre storbyområde fastlægges beliggenheden af 3 aflastningsområder i Gentofte, Høje-Taastrup og Prøvestenscentret i Helsingør som de er afgrænset i de regionplanretningslinjer, der var gældende pr. den 1. januar Stk 2. Uanset stk.1, nr. 5, kan afgrænsningen af butiksarealet for aflastningsområdet i Gentofte udvides til udvalgsvarebutikker over m 2, jf. 5 q, stk. 2, i lov om planlægning jf. lovbekendtgørelse nr. 813 af 21. juni Beliggenheden af bymidter og aflastningsområder, hvor der kan placeres udvalgsvarebutikker over m 2, jf. 5 q, stk. 2, fastlægges således: I det indre og ydre storbyområde fastlægges beliggenheden af 8 områder, inden for hvilket der hvert 4. år, jf. planlovens 5 q, stk. 2, kan planlægges for højst 3 nye udvalgsvarebutikker over m 2 jf. bilag 1 og kortbilag I Københavns Kommune kan der herudover hvert 4. år planlægges for i alt 3 nye udvalgsvarebutikker over m 2 i et område, som tilsammen udgøres af bymidterne Amagerbrogade, Vesterbrogade, Østerbrogade, Nørrebrogade, Valby Langgade/Toftegårds Plads, Vanløse, Brønshøj-Husum og Grønttorvet i Valby jf. bilag 1 og kortbilag 1. 9 Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen, Miljøministeriet By- og Landskabsstyrelsen
17 Kapitel 2 Ikrafttrædelse og retsvirkning 3 Landsplandirektivet træder i kraft 15. november 2008 Stk. 2. Direktivets regler erstatter følgende retningslinjer i HURs Regionplan 2005: 2.3.1, 2.3.2, 2.3.3, 2.3.4, 2.3.5, 2.3.6, De resterende retningslinjer i regionplanen: 2.3.7, 2.3.8, 2.3.9, , , , har samme retsvirkning som landsplandirektiv, men ophæves i takt med vedtagelsen af de nye kommuneplaner samt er ophævet i forhold til de særlige regler om overgangsbestemmelser i planloven for butiksstørrelser og bekendtgørelsen om afgrænsning af bymidter og bydelscentre Stk. 3 Direktivet erstatter følgende retningslinjer i Storstrøms Amts Regionplan: 4. De resterende retningslinjer i regionplanen som vedrører Stevns Kommune: 1,2,3,7, har samme retsvirkning som landsplandirektiv, men ophæves i takt med vedtagelsen af den nye kommuneplan samt er ophævet i forhold til de særlige regler om overgangsbestemmelser i planloven for butiksstørrelser og bekendtgørelsen om afgrænsning af bymidter og bydelscentre. Miljøministeriet, november 2008 Miljøminister Troels Lund Poulsen / Vicedirektør Sven Koefoed-Hansen Miljøministeriet By- og Landskabsstyrelsen 17
18 Bemærkninger til regler Til 1 Bymidter Landsplandirektivet om beliggenheden af bymidter, bydelscentre og aflastningsområder mv. udpeger i alt 59 bymidter i det indre og ydre storbyområde. Det omfatter dels de områder, der i Regionplan 2005 blev udpeget som regionale centre og øvrige centre med regional betydning, dels yderligere 12 bymidter, som var udpeget med en given ramme til butiksformål i regionplanen. De 12 områder har allerede i dag reelt en funktion som bymidte for det omgivende byområde og udpeges derfor som bymidter i direktivet. De gældende afgrænsninger af bymidterne kan opretholdes i kommuneplanen. Hvis kommunerne vil ændre afgrænsningen af bymidten, skal det ske i henhold bekendtgørelse om afgrænsning af bymidter og bydelscentre, nr af 11. september af de 59 bymidter lægges, hvor der ikke tidligere har været centerfunktioner (ved Grønttorvet i Valby i Københavns Kommune og ved St. Rørbæk i Frederikssund Kommune) Beliggenheden af St. Rørbæk bliver en del af videreudviklingen af Frederikssundsfingeren og det nye store byområde, der skal udvikles her. Grønttorvet i Valby i Københavns Kommune ligger optimalt i forhold til infrastruktur tæt ved Ny Ellebjerg Station, hvor 2 S-baner krydser hinanden. Området er i dag udlagt til butikker, der alene forhandler særlig pladskrævende varegrupper, og der er etableret et butiksareal på ca m 2. I kommuneplanen er der yderligere en ramme på m 2 til pladskrævende varegrupper 10. Den nye bymidte ligger strukturelt godt i indre storbyområde og i forhold til andre omkringliggende bymidter. Bymidten vil i fremtiden være med til at betjene borgerne i den sydlige del af det indre storbyområde. Bydelscentre Mulighederne for at udlægge arealer til bydelscentre i det indre storbyområde ligestilles med mulighederne for at udlægge bydelscentre i byer over indbyggere i resten af Danmark. Her gives kommunerne mulighed for at planlægge for bydelscentre og fastsætte det maksimale bruttoetageareal til butiksformål i de enkelte bydelscentre. De gældende afgrænsninger af bydelscentrene kan opretholdes i kommuneplanen. Hvis kommunerne vil ændre afgrænsningen af et bydels-center over m 2, skal ske efter reglerne i bekendtgørelse om afgrænsning af bymidter og bydelscentre, nr af 11. september Mulighederne for at udlægge arealer til bydelscentre i det ydre storbyområde ligestilles med mulighederne for at udlægge bydelscentre i byer mellem og indbyggere. I det ydre storbyområde kan det maksimale bruttoetageareal til butiksformål til bydelscentre derfor højst fastsættes til m 2 svarende til i byer mellem og indbyggere i resten af landet. De m 2 inkluderer gældende byggemuligheder i eksisterende lokalplaner. 10 Københavns Kommuneplan Miljøministeriet By- og Landskabsstyrelsen
19 Landsplandirektivet udpeger ikke bydelscentre på kort, men giver kommunerne mulighed for at planlægge for placeringen af bydelscentre. I direktivet fastsættes at kommunerne i det indre storbyområde kan planlægge for bydelscentre med fri ramme, medens der i det ydre storbyområde kan planlægges for bydelscentre med en størrelse på op til m 2 butiksareal hver. Flere bydelscentre i det ydre storbyområde har allerede et samlet bruttoetageareal til butiksformål på over m 2. Bydelscentre, som i dag er større end m 2, kan fastholdes, men ikke udvides yderligere. Der er andre bydelscentre i det ydre storbyområde, der er mindre end m 2, men hvor rammerne i Regionplan 2005 gav mulighed for udvidelser ud over de m 2. Efter direktivet er udstedt 11, kan de ikke udvides til mere end m 2. Det øvrige hovedstadsområde Mulighederne for at planlægge for bymidter og udvidelser af bymidter i det øvrige hovedstadsområde følger de samme regler, som gælder i resten af landet, jf. Miljøministeriets bekendtgørelse nr af 11. september 2007 om afgrænsning af bymidter og bydelscentre. Landsplandirektivet om beliggenheden af bymidter, bydelscentre og aflastningsområder mv. indeholder derfor ikke en særlig udpegning af bymidter i det øvrige hovedstadsområde. Ingen af byerne i det øvrige hovedstadsområde har i øjeblikket mere end indbyggere og der kan derfor ikke planlægges for nye bydelscentre eller udvidelser af eksisterende bydelscentre i disse byer. Der kan som i andre byer planlægges for lokalcentre. Aflastningsområder Regionens eksisterende aflastningsområder i Gentofte Kommune, Høje-Taastrup Kommune og Helsingør Kommune fastholdes med deres nuværende afgrænsning og ramme. Aflastningsområdet Prøvestenen i Helsingør har i eksisterende lokalplan mulighed for ombygning og nybyggeri til et samlet bruttoetageareal på m 2 til detailhandel. Aflastningsområdet kan ikke udvides yderligere end det. Aflastningsområderne i Gentofte og Høje-Taastrup Kommuner har ingen yderligere ramme i eksisterende planer og kan ikke udvides yderligere. Dog kan aflastningsområdet i Gentofte Kommune udvides, når det er nødvendigt af hensyn til mulighederne for at placere store udvalgsvarebutikker over m 2 jf. 2. Til 2 Generelt om udpegninger af områder til udvalgsvarebutikker over m 2. Der er lagt stor vægt på, at de store udvalgsvarebutikker placeres i eksisterende store regionale butiksområder med gode adgangsforhold - især kollektivt baneforbindelse. Der er desuden lagt vægt på, at de store udvalgsvarebutikker placeres i de tætteste byområder, hvor størstedelen af befolkningen bor. Dette er i det indre storbyområde og i indre dele af det ydre storbyområde - hvor indbyggertallet er over 1 mio. mennesker. Placeringen af store butikker i de tættest befolkede om- 11 Der er ca. 10 bydelscentre i byfingrene, der allerede er over m². Bemærk at bruttoetagearealet for de 10 centre er udregnet i 1998 og flere centre kan være udvidet til over m² siden. Herudover er der yderligere ca. 20 bydelscentre, der efter regionplanens retningslinjer havde mulighed for at udvide til mere end m². Disse kan i direktivet kun udvides til m². Miljøministeriet By- og Landskabsstyrelsen 19
20 råder vil mindske transportbehovet med bil og dermed miljøbelastningen i hovedstadsområdet. Landsplandirektivet udpeger i alt 7 bymidter samt aflastningsområdet i Gentofte Kommune som områder, hvor der kan planlægges for op til 3 nye udvalgsvarebutikker over m 2 hvert 4. år pr. område. Herudover udpeges 8 bymidter i Københavns Kommune, hvor der tilsammen kan planlægges for op til 3 nye udvalgsvarebutikker over m 2 hvert 4. år. Københavns Kommune vurderer selv, i hvilke af de 8 områder den finder placeringen af de 3 butikker mest hensigtsmæssigt. Uden for de tætteste byområder følger landsplandirektivet reglerne for resten af landet, hvor det er muligt at planlægge for op til 3 nye udvalgsvarebutikker over m 2 i bymidten, hvert 4. år i byer med over indbyggere. Udpegninger I Københavns Kommune udpeges Københavns City (inklusive Fisketorvet), som er landets største butiksområde. Desuden udpeges Ørestaden, som er et nyt stort regionalt butiksområde med gode trafikforbindelser med både metro, regionaltog og motorvej. I begge områder kan der planlægges for 3 udvalgsvarebutikker over m 2 i overensstemmelse med planlovens 5 q, stk. 2. Københavns Kommune udgør landets største og tætteste byområde med mange store butiksområder, blandt andet i brokvarterne, som betjener ligeså mange mennesker som mange af de største byer i Danmark. Derfor gives der også mulighed for, at der i disse 8 bymidter, under et, kan planlægges for i alt 3 nye udvalgsvarebutikker over m 2 i overensstemmelse med planlovens 5 q, stk. 2. Udover Københavns Kommune gives der mulighed for at planlægge for 3 nye udvalgsvarebutikker over m 2 i overensstemmelse med planlovens 5 q, stk. 2 i hvert af følgende byområder: Lyngby Bymidte som er hovedstadsområdets næststørste butiksområde i forhold til bruttoetagearealet. Lyngby har allerede et stort kundeopland i den nordlige del af håndfladen og de nordlige byfingre. Trafikalt ligger Lyngby godt ved S- togstation og ved motorvejen. Høje-Taastrup Bymidte (inklusive City 2) som er hovedstadsområdets tredjestørste butiksområde i forhold til bruttoetagearealet. Høje-Taastrup er desuden et af hovedstadsområdets vigtigste regionale trafikknudepunkter for kollektiv trafik, med både S-togstation, regionale og nationale togforbindelser. Flintholm Station på Frederiksberg som er trafikalt velplaceret med 2 S-baner samt metroen, der krydser hinanden. Området er et af de væsentligste trafikknudepunkter i hovedstadsområdet for kollektiv trafik. Aflastningsområdet i Gentofte Kommune (IKEA) som ligger ca. 800 meter fra Jægerborg Station og herudover lige ud til Lyngbymotorvejen. Området huser i 20 Miljøministeriet By- og Landskabsstyrelsen
21 dag store udvalgsvarebutikker og har allerede et stort opland og en regional funktion i det tætte byområde i det indre storbyområde og i de indre dele af det ydre storbyområde. Hundige Bymidte som er et af hovedstadsområdets traditionelle og store regionale butiksområder. Hundige Storcenter har allerede med et Bilka-varehus på m 2 en af hovedstadsområdets største butikker med salg af både udvalgsvarer og dagligvarer. Hundige har en god trafikal beliggenhed lige ved siden af stationen og meget tæt på motorvejen Roskilde som er en by med over indbyggere. I købstæderne uden for de tætteste byområder ses byerne som selvstændige byer, hvor en bystørrelse på indbyggere er afgørende for, hvorvidt der kan etableres udvalgsvarebutikker over m 2. Miljøministeriet By- og Landskabsstyrelsen 21
22 Referencer Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen, Miljøministeriet 2006 Fingerplan 2007, landsplandirektiv for hovedstadsområdets planlægning, Miljøministeriet 2007 Regionplan 2005 for HUR Regionplan 2005 for Storstrøms Amt ICP: Etablering af udvalgsvarebutikker over 2000 m2 i hovedstadsområdet, 2007 ICP: Den nuværende og fremtidige detailhandelsudvikling i hovedstadsregionen, 2007 ICP: Konsekvenser ved etablering af store udvalgsvarebutikker med bruttoetageareal over 2000 m 2 i store byer i Danmark, 2006 Tetraplan: Detailhandelskunders transport, juni 2006 Betænkningen fra: Udvalget for planlægning og detailhandel, juni 2006 Landsplanredegørelsen, Miljøministeriet 2006 Bekendtgørelse af lov om planlægning, nr. 813 af 21. juni Bekendtgørelse nr af 11. september 2007 om afgrænsning af bymidter og bydelscentre Lovforslag nr 148 om Forslag til Lov om ændring af lov om planlægning af 6. februar 2007 (Folketinget ). 22 Miljøministeriet By- og Landskabsstyrelsen
23 Bilag 1 Bymidter, aflastningsområder og områder til udvalgsvarebutikker over 2000 m 2 Bymidter: Køgefinger: Køge, Solrød, Hundige, Ishøj, Vallensbæk, Brøndby Strand, Ølby, Karlslunde Strand, Greve Strand Roskildefinger: Roskilde, Høje Taastrup, Taastrup, Albertslund, Glostrup, Trekoner, Hedehusene Frederikssundsfinger: Frederikssund, Ølstykke Centrum, Stenløse, Smørum Butikscenter, Ballerup, Herlev, Måløv, St. Rørbæk. Skovlunde Hillerødfinger: Hillerød, Lillerød, Birkerød, Holte, Farum, Værløse, Lyngby, Bagsværd, Virum, Sorgenfri Helsingørfinger: Helsingør, Humlebæk, Nivå, Hørsholm Hovedgade/Midtpunkt, Espergærde, Nærum Hovedgade Håndfladen: Københavns City, Ørestad City, Amagerbrogade, Vesterbrogade, Nørrebrogade, Østerbrogade, Frederiksberg Centerområde, Flintholm, Valby Langgade/Toftegårds Plads, Friheden, Hellerup, Vanløse, Rødovre, Brønshøj-Husum, Tårnby Torv, Grønttorvet i Valby, Buddinge. Amager uden for håndfalden: Dragør. Aflastningsområder Området ved IKEAs i Gentofte Kommune, Prøvestenen i Helsingør Kommune, området ved IKEA i Høje-Taastrup Kommune. Områder til udvalgsvarebutikker over 2000 m 2 Bymidter med mulighed for op til 3 udvalgsvarebutikker hvert 4. år over 2000 m 2 : Hundige, Ørestad City, Københavns City, Flintholm, Lyngby, Roskilde, Høje-Taastrup. Områder i Københavns Kommune, hvor der er mulighed for at opføre tilsammen højst 3 udvalgsvarebutikker hvert 4. år over 2000 m 2 : Amagerbrogade, Østerbrogade, Vesterbrogade, Nørrebrogade, Valby Landgade/ Toftegårds Plads, Brønshøj-Husum, Grønttorvet i Valby, Vanløse. Aflastningsområde med mulighed for op til 3 udvalgsvarebutikker hvert 4. år over 2000 m 2 : Området ved IKEA i Gentofte Kommune. Miljøministeriet By- og Landskabsstyrelsen 23
24 Kortbilag 1 Landsplandirektiv for detailhandel i hovedstadsområdet 24 Miljøministeriet By- og Landskabsstyrelsen
25 et udgør det overordnede grundlag for kommunernes planlægning for detailhandel i hovedstadsområdet. Landsplandirektiv for beliggenheden af bymidter, bydelscentre og aflastnings- områder mv. til detailhandel består af 4 dele: Redegørelsesdel Regler, ikrafttrædelse, retsvirkning mv Bilag med liste med udpegninger Kortbilag med udpegninger Landsplandirektivet forefindes kun elektronisk og kan findes på By- og Landskabsstyrelsens hjemmeside: Miljøministeriet By- og Landskabsstyrelsen, Haraldsgade København Ø Telefon blst@blst.dk
Landsplandirektiv om beliggenheden af bymidter, bydelscentre og aflastningsområder mv. til detailhandel for hovedstadsområdet
1 Forslag til Landsplandirektiv om beliggenheden af bymidter, bydelscentre og aflastningsområder mv. til detailhandel for hovedstadsområdet Høringsfrist til 25. april 2008 Forslag til landsplandirektiv
Læs mereBekendtgørelse om landsplandirektiv for detailhandel i hovedstadsområdet
BEK nr 1488 af 11/12/2018 (Gældende) Udskriftsdato: 21. maj 2019 Ministerium: Erhvervsministeriet Journalnummer: Erhvervsmin., j.nr. 2018-9359 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse om landsplandirektiv
Læs mereForslag til landsplandirektiv
Forslag til landsplandirektiv Bekendtgørelse om landsplandirektiv for detailhandel i hovedstadsområdet I medfør af 3, stk. 1 og 2, og 5 m, stk. 4, i lov om planlægning, jf. lovbekendtgørelse nr. 287 af
Læs mereLandsplandirektiv. Om beliggenheden af aflastningsområder i Århus, hvori der kan placeres udvalgsvarebutikker over 2.000 m 2
Om beliggenheden af aflastningsområder i Århus, hvori der kan placeres udvalgsvarebutikker over 2.000 m 2 om beliggenheden af aflastningsområder i Århus, hvori der kan placeres udvalgsvarebutikker over
Læs mereBekendtgørelse om landsplandirektiv for detailhandel i hovedstadsområdet
Bekendtgørelse om landsplandirektiv for detailhandel i hovedstadsområdet I medfør af 3, stk. 1, og 5 m, stk. 4, i lov om planlægning, jf. lovbekendtgørelse nr. 287 af 16. april 2018, fastsættes: Kapitel
Læs mereDer er indkommet i alt 31 høringssvar heraf fra 21 kommuner, 4 ministerier, 4 virksomheder, 1 kommunesamarbejde og 1 forening i høringsperioden.
Byer J.nr. BLS-100-00082 Ref. JESHA-BLS Den 4. juni 2008 HØRINGSNOTAT Vedrørende høringssvar til Forslag til Landsplandirektiv om beliggenheden af bymidter, bydelscentre og aflastningsområder m.v. til
Læs mereCenterstruktur og detailhandel
Centerstruktur og detailhandel Redegørelse - Centerstruktur og detailhandel Detailhandelsstrukturen i Vallensbæk skal fremme en velfungerende bymidte med et varieret butiksudbud, der dækker de lokale behov.
Læs mereButiksstrukturen i Hovedstadsområdet
Maj 2017 Butiksstrukturen i Hovedstadsområdet Den generelle strukturudvikling i Hovedstadsområdet betyder en øget koncentrationstendens mod de større byer og har generelt betydet færre butikker i de mindre
Læs mereFor at styrke eksisterende og allerede planlagte centerområder udlægges der ingen nye områder i forslag til Kommuneplan 2015.
KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Byudvikling NOTAT Bilag 9: Detailhandelsudviklingen i København 2008-2014 Udviklingen inden for den fysiske detailhandel har de seneste år været præget
Læs mereLandsplandirektiv om beliggenheden af aflastningsområder i Århus, hvori der kan placeres udvalgsvarebutikker
1 Forslag til Landsplandirektiv om beliggenheden af aflastningsområder i Århus, hvori der kan placeres udvalgsvarebutikker over 2.000 m² Høringsfrist til 13. juni 2008 Forslag til Landsplandirektiv om
Læs mereRedegørelse for udvidelse af Ikast bymidte Side 1 af Sag nr.: Indhold 1. Baggrund og formål Læsevejledning Samm
Redegørelse for udvidelse af Ikast bymidte Side 1 af 10 19.11.2018 Sag nr.: 118.7059 Indhold 1. Baggrund og formål... 1 2. Læsevejledning... 2 3. Sammenfatning... 3 4. Gældende planforhold... 5 5. Redegørelse
Læs mereSkal kommuneplanens rammer for detailhandel i Rønne ændres? Høringsfrist 12. august 2013
Skal kommuneplanens rammer for detailhandel i Rønne ændres? Høringsfrist 12. august 2013 Teknik & Miljø, juni 2013 1 DEBATOPLÆG - Skal kommuneplanens rammer for detailhandel i Rønne ændres? Baggrund Bornholms
Læs mereJ.nr. D Den 28. marts 2003
DEPARTEMENTET LANDSPLANAFDELINGEN J.nr. D 212-0005 Den 28. marts 2003 Udviklingen i region-, kommune- og lokalplanlægningen for detailhandelsstrukturen Miljøministerens detailhandelsredegørelse 2003 til
Læs mereMindre lokal dagligvarebutik med postfunktion. Sådan administrerer vi Ved lokalplanlægning til butiksformål. krav om etablering af parkeringspladser.
Mål At skabe levende handelscentre med et varieret udbud af butikker i kommunens bycentre. At alle har en nem, hurtig og kort vej til dagligvarebutikker, så afhængigheden af bil nedbringes. At der er mulighed
Læs mereSkal kommuneplanens rammer for detailhandelsareal i Rønne udvides?
Indkaldelse af ideer og forslag Skal kommuneplanens rammer for detailhandelsareal i Rønne udvides? Høringsfrist 29. august Teknik & Miljø, 1. juli 2011 1 Indkaldelse af ideer og forslag Baggrund Bornholms
Læs mereKommuneplantillæg nr. 4
Kommuneplantillæg nr. 4 Bydelscenter Tåstrup Møllevej Status: Kladde Høringsperiode start: 13. september 2018 Høringsperiode slut: 7. november 2018 Vedtagelsesdato: Ikrafttrædelsesdato: Bydelscenter Tåstrup
Læs mereRedegørelse for konsekvenserne af nye aflastningsområder i Hovedstadsområdet
for konsekvenserne af nye aflastningsområder i Hovedstadsområdet Maj 2018 Erhvervsstyrelsen har bedt Institut for Center-Planlægning (ICP A/S) opfylde redegørelseskravene i forbindelse med etablering af
Læs mereDetailhandelsstrukturen i Egedal
Detailhandelsstrukturen i Egedal Egedal har en finmasket forsyning af dagligvarer i lokalområderne, idet der gennem årene er etableret mange discountbutikker rundt omkring i kommunen. Udvalgsvarehandelen
Læs mereKommuneplantillæg nr. 3 til Kommuneplanrevision Justering af detailhandelsrammer og -struktur
Kommuneplantillæg nr. 3 til Kommuneplanrevision 213 Justering af detailhandelsrammer og -struktur Dragør Kommune - Februar 217 1 Kommuneplantillæg nr. 3 til Kommuneplanrevision 213, er vedtaget af Dragør
Læs mere2 REGELSÆTTET OMKRING DETAILHANDELSPLANLÆGNING I HOVEDSTADSOMRÅDET. T: D: Sortemosevej 2 F:
Notat Dragør Kommune SYDSTRANDSCENTERET 15. november 2011 Udarbejdet af MST Kontrolleret af Godkendt af 1 BAGGRUND FOR OPGAVEN På Kommunalbestyrelsens møde den 27. oktober blev det besluttet at opfordre
Læs mereBRØNDERSLEV KOMMUNE. Fordebat I offentlig høring i perioden fra den 23. november til 21. december Lokalplan 01-C-27.01
BRØNDERSLEV KOMMUNE Lokalplan 01-C-27.01 Aflastningsområde, Jernaldervej, Brønderslev Øst Fordebat I offentlig høring i perioden fra den 23. november til 21. december 2018. Indholdsfortegnelse Fordebat
Læs mereINDMELDELSE OM AFLASTNINGSOMRÅDE I TOFTE, HELSINGE INDHOLD 1 INDLEDNING OG BAGGRUND 2 2 SAMMENFATNING 3
GRIBSKOV KOMMUNE INDMELDELSE OM AFLASTNINGSOMRÅDE I TOFTE, HELSINGE ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk NOTAT INDHOLD 1 INDLEDNING OG BAGGRUND
Læs mere2.2. Tema om erhverv - Detailhandel
2.2. Tema om erhverv - Detailhandel Byrådets visioner og mål: mulighed for, at både bymidter og lokalcentre skal have mulighed for at udvikle sig med mere detailhandel og for at omdanne butiksarealer over
Læs mereIndholdsfortegnelse. 4 Lov nr. 535 af 6. juni 2007 om ændring af lov om planlægning (Revision af detailhandelsbestemmelserne)
Sortebog Lov nr. 535 af 6. juni 2007 om ændring af lov om planlægning (Revision af detailhandelsbestemmelserne) (lovbekendtgørelse nr. 813 af 21. juni 2007) Side: Indholdsfortegnelse 4 Lov nr. 535 af 6.
Læs merePer Nyborg Hillerød, den 28. september 2006
Per Nyborg Hillerød, den 28. september 2006 Detailhandelsudviklingen i Hovedstadsområdet det Jeg vil komme ind på.. 1. Strukturen i Hovedstadsområdet det 2. Hvad er der påp vej? 3. Hvad efterspørger rger
Læs mereDagens indhold. Afgrænsning af bymidter og bydelscentre. Showrooms og pladskrævende varer Aflastningsområder redegørelseskrav
Detailhandel Dagens indhold Status De politiske intentioner Den nye formålsbestemmelse Planlovsændringerne: Størrelse og placering Afgrænsning af bymidter og bydelscentre Showrooms og pladskrævende varer
Læs mereKommuneplanen og detailhandelen i Høje- Tastrup Kommune
Kommuneplanen og detailhandelen i Høje- Tastrup Kommune Høje-Taastrup Kommune arbejdede med temaet i sidste planperiode, hvor der blev udarbejdet en fælles, regional analyse på tværs af den københavnske
Læs mereDebatmøde i Erhvervsforum. Vicedirektør Sigmund Lubanski, Erhvervsstyrelsen
Debatmøde i Erhvervsforum Vicedirektør Sigmund Lubanski, Erhvervsstyrelsen Indhold Modernisering af planloven Ændring af detailhandelsreglerne: Baggrund Den nye formålsbestemmelse Størrelse og placering
Læs mereDefinition af detailhandel En detailhandelsbutik er et sted, hvorfra der sælges og/eller udleveres varer til privatkunder.
Notat om detailhandel og engroshandel Dette notat har til formål, at give en introduktion til nogle af begreberne i forbindelse med detailhandel med udgangspunkt i planlovens bestemmelser (bek. nr. 587
Læs mereNotat om forslag til indhold i kommuneplanens detailhandelsafsnit
PLAN OG ÅBEN LAND Notat Dato: 31. januar 2017 Sagsb.: Rasmus Rasmussen Sagsnr.: Dir.tlf.: 72364361 E-mail: raras@holb.dk Notat om forslag til indhold i kommuneplanens detailhandelsafsnit Notatet beskriver,
Læs mereINDSIGELSER MOD FORSLAG TIL KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 29 OG FORSLAG TIL LOKAL- PLAN DAGLIGVAREBUTIK I MØRKØV
Holbæk Kommune Vækst og bæredygtighed Plan og Åben Land Kanalstræde 2 4300 Holbæk Alene sendt pr. mail til: plan@holb.dk Sagsnr.: 58480 vbw@lundgrens.dk Tlf.: 3525 2922 2. maj 2017 INDSIGELSER MOD FORSLAG
Læs mere4.10 Detailhandel HOVEDSTRUKTUR KOMMUNEPLAN 2009-2021 63. pladskrævende varegrupper
4.10 Detailhandel pladskrævende varegrupper Kortbilag nr. 4.10.1 Beliggenhed af detailhandel i Sønderborg Kommune Analyse af detailhandlen Der er i forbindelse med kommuneplanen foretaget en analyse af
Læs mereRedegørelse for udvidelse af den detailhandelsmæssige bymidteafgrænsning af Vildbjerg
BY, ERHVERV OG KULTUR Redegørelse for udvidelse af den detailhandelsmæssige bymidteafgrænsning af Vildbjerg Indledning Herning Kommune ønsker at omdanne dele af det tidligere kartoffelpakkeri, Danespo,
Læs mereVVM-redegørelse Butikscenter på Herlev Hovedgade 17
VVM-redegørelse Butikscenter på Herlev Hovedgade 17 Baggrundsrapporter Teknisk Forvaltning Indhold Baggrundsrapporter til VVM-redegørelse og miljøvurdering for butikscenter på Herlev Hovedgade 17. 1. ICP
Læs mereHovedstadsområdet Samlet detailhandelsstruktur
Samlet detailhandelsstruktur Ved nedlæggelsen af Hovedstadsrådet i 1989 blev Regionplan 1989 for hovedstadsområdet fastlagt som en fælles ramme for de 5 amters videre regionplanlægning. Den trafikale og
Læs mereØrestad City Center: Indsigelse mod VVM-redegørelse for et regionalt detailhandelscenter. 258473
Pkt.nr. 3 Ørestad City Center: Indsigelse mod VVMredegørelse for et regionalt detailhandelscenter. 258473 Indstilling: Teknisk Forvaltning indstiller til Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen at principgodkende
Læs mereDETAILHANDELSREDEGØRELSE FOR VESTHIMMERLANDS KOMMUNE
DETAILHANDELSREDEGØRELSE FOR VESTHIMMERLANDS KOMMUNE NOVEMBER 2009 DETAILHANDELSREDEGØRELSE Detailhandelsredegørelsen er udarbejdet med udgangspunkt i Planlovens bestemmelser om detailhandel. Planloven
Læs mereStrategi for detailhandlen i Lyngby-Taarbæk Kommune
Strategi for detailhandlen i Lyngby-Taarbæk Kommune Indhold Centrene i dag... 1 Gennemgang af centrene... 2 Strategi for detailhandlen... 8 Udarbejdet af Center for Miljø og Plan, godkendt i kommunalbestyrelsen
Læs mereDetailhandelsplanlægningens
Detailhandelsplanlægningens Hvad er meningen med reglerne? Del 1 Mia Christiernson, arkitekt Rasmus Hee Haastrup, byplanlægger By- og Landskabsstyrelsen, november 2010 Hvad vil vi med vore bymidter? Fremme
Læs mereSUNDBY SOLBJERG OVTRUP RAKKEBY VILS REDSTED TISSINGHUSE ØRDING ØSTER ASSELS
HESSELBJERG SEJERSLEV EJERSLEV FLADE SØNDER DRÅBY SUNDBY BJERGBY SOLBJERG ØSTER JØLBY ERSLEV TØDSØ DRAGSTRUP ERSLEV INDUSTRI VODSTRUP FRØSLEV ELSØ TÆBRING OVTRUP MOLLERUP LØDDERUP NYKØBING FREDSØ RAKKEBY
Læs merePlan og Byg. Januar Kommuneplantillæg nr. 16 til Slagelse kommuneplan 2013 FORSLAG
Plan og Byg Januar 2015 Kommuneplantillæg nr. 16 til Slagelse kommuneplan 2013 FORSLAG Redegørelse for udlæg af nyt bydelscenter ved Ndr. Ringgade/Valbyvej i Slagelse Kommuneplantillæg nr. 16 omfatter
Læs mereHvor skal de nye butikker placeres? Har du idéer og forslag til planlægningsarbejdet? DEBATOPLÆG
Hvor skal de nye butikker placeres? Har du idéer og forslag til planlægningsarbejdet? DEBATOPLÆG 2 Kommuneplanens rammer for detailhandel skal revideres Kommuneplanen er byrådets redskab til at tænke udviklingen
Læs mereTaastrup, Kuldysssen. Konsekvensvurderinger af etablering af Lidl-dagligvarebutik i Taastrup
Taastrup, Kuldysssen Konsekvensvurderinger af etablering af Lidl-dagligvarebutik i Taastrup November 2006 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konsekvenser ved etablering af en Lidl dagligvarebutik ved Kuldyssen i Taastrup
Læs mereForslag til kommuneplantillæg nr. 31 til Kommuneplan
Forslag til kommuneplantillæg nr. 31 til Kommuneplan 2007-2018 For at muliggøre etablering af detailhandel i Tølløse by ved Industrivej udarbejdes et kommuneplantillæg, hvor centerområdet og detailhandelsrammen
Læs mereVejledning om detailhandelsplanlægning FORSLAG
Vejledning om detailhandelsplanlægning FORSLAG Titel Vejledning om detailhandelsplanlægning Udarbejdet af Miljøministeriet By- og Landskabsstyrelsen Redaktion Jens Schultz Hansen Rasmus Hee Haastrup Omslag
Læs mereFingerplanen hvad siger den?
Fingerplanen hvad siger den? Tune Lokalrådsforening 12. april 2018 Christina Berlin Hovmand Kontorchef Erhvervsstyrelsen Fingerplan 1947-2017 Baggrund historie Hvad regulerer Fingerplanen i dag? Støjzone
Læs mereNotat kort gennemgang af planlovens bestemmelser om detailhandelsplanlægning
Notat 28. februar 2018 Notat kort gennemgang af planlovens bestemmelser om detailhandelsplanlægning Planloven fastlægger de overordnede rammer for kommunens detailhandelsplanlægning. Loven rummer tre ligeværdige
Læs mereVækst og Plan. Maj 2015. Kommuneplantillæg nr. 13 til
Vækst og Plan Maj 2015 Nykøbing Landevej Ndr.Ringgade Pilegårdsvej Sorøvej Skovsøviadukten Kommuneplantillæg nr. 13 til Slagelse Kommuneplan 2013 Redegørelse jf. planlovens 11e, stk. 4 Kommuneplantillæggets
Læs mereDetailhandelsplan. Kommuneplantillæg nr. 5
Detailhandelsplan Kommuneplantillæg nr. 5 Sydfalster Kommune 2003 Kommuneplantillæg nr. 5 Detailhandel/butiksstruktur i Sydfalster Kommune REDEGØRELSE Indledning I 1997 vedtog Folketinget en ændring af
Læs mereDetailhandel i Brøndby
Detailhandel i Brøndby NB. Du kan klikke på tabellen og se den mere tydeligt. Status for detailhandlen i Brøndby Primo 2013 var der i Brøndby Kommune 77 butikker med et samlet bruttoareal på 40.600 m2.
Læs mereBRAMMING. Notat - om grundlaget for en ny dagligvarebutik v/vardevej 1-3. Vardevej. 8. september 2010
BRAMMING Notat - om grundlaget for en ny dagligvarebutik v/vardevej 1-3 8. september 2010 Vardevej Notatet er udarbejdet af COWI A/S Thulebakken 34 9000 Aalborg Tlf: 99 36 77 00 Kontaktinfo: Jens Bay Mail:
Læs mereKommuneplantillæg nr. 14 2005 Forslag. Butikker for særligt pladskrævende varegrupper. Ishøj Kommune
Kommuneplantillæg nr. 14 2005 Forslag Butikker for særligt pladskrævende varegrupper Ishøj Kommune Kommuneplantillæg nr. 14 Forslag Butikker for særligt pladskrævende varegrupper Indhold 2 Formål 3 Redegørelse
Læs mereTillæg nr. 1 til Kommuneplan Forslag
Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2017 Forslag 2 Hvad er et tillæg til kommuneplanen Den fysiske planlægning reguleres bl.a. gennem kommuneplanlægning. Hvert fjerde år skal kommuneplanen revideres, men ønskes
Læs mereAarhus Kommune vil revidere kommuneplanens indhold om INDKALDELSE AF IDÉER OG FORSLAG TIL ÆNDRING AF KOMMUNEPLANENS DETAILHANDELSBESTEMMELSER
Aarhus Kommune vil revidere kommuneplanens indhold om detailhandel INDKALDELSE AF IDÉER OG FORSLAG TIL ÆNDRING AF KOMMUNEPLANENS DETAILHANDELSBESTEMMELSER Debatoplæg PRINCIPIEL CENTERSTRUKTUR KOMMUNEPLAN
Læs mereKommuneplantillæg nr. 1. til Kommuneplan For lokalcenter Hedensted Syd. Forslag
Kommuneplantillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 For lokalcenter Hedensted Syd Forslag Oktober 2013 Redegørelse Baggrund Nærværende kommuneplantillæg er udarbejdet i forlængelse af en tidligere planlægning
Læs mereKommuneplantillæg nr. 31 til Kommuneplan for Holbæk Kommune
Kommuneplantillæg nr. 31 til Kommuneplan 2007-2018 for Holbæk Kommune 19.O02 19.B06 19.O01 TØLLØSE 19.B07 VEJ 19.O04 19.C01-T UDVIDELSE AF RAMMEOMRÅDE PV SØNDERSTRU 19.O05 19.B10 EJ 19.J01 19.B05 19.B04
Læs mereTILLÆG TIL KOMMUNEPLANEN
1 TILLÆG TIL KOMMUNEPLANEN Tillæg nr. 22 til Kommuneplan 2013 for Aarhus Kommune Kommuneplantillægget omhandler rammeområde 15.07.01 ER i Kommuneplan 2013 for Aarhus Kommune. Rammeområde 15.07.01 ER er
Læs mereBaggrundsnotat til Lemvig Kommuneplan Detailhandel i Lemvig Kommune
Baggrundsnotat til Lemvig Kommuneplan 2013-25 Detailhandel i Lemvig Kommune Plan & Projekt, april 2013 Indholdsfortegnelse Indledning... 1 Lokale og regionale forhold... 3 Butiksstruktur... 5 Byernes udviklingsmuligheder...
Læs mereHøje-Taastrup kommune. Vurdering af behovet for butikker, der alene forhandler særlig pladskrævende varegrupper
Høje-Taastrup kommune Vurdering af behovet for butikker, der alene forhandler særlig pladskrævende varegrupper Marts 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusion 3 2. Forhandlere af særligt pladskrævende varegrupper
Læs mereForslag. Tillæg 7. - til Kommuneplan for Herlev Bymidte. Kortbilag
Forslag Tillæg 7 - til Kommuneplan 2013-2025 for Herlev Bymidte Kortbilag Offentliggørelse Forslaget kan ses på Herlev Kommunes hjemmeside www.herlev.dk Forslaget er i høring fra den 17. januar til den
Læs meredecember 2011 Detailhandelsplanlægningen i praksis
december 2011 Detailhandelsplanlægningen i praksis Detailhandelsplanlægningen i praksis COWI A/S for Naturstyrelsen Layout & fotos af COWI A/S December 2011 2 Indhold Detailhandelsplanlægningen i praksis...1
Læs mereHøringssvar til forslag til ændring af landsplandirektiv om detailhandel i hovedstadsområdet
Erhvervsstyrelsen Erhvervsministeriet Øverødvej 2 2840 Holte Høringssvar til forslag til ændring af landsplandirektiv om detailhandel i hovedstadsområdet 23. maj 2017 Kommunalbestyrelsen i Rudersdal Kommune
Læs mereBymidte detailhandel bydelscenter. butikker pladskrævende butikker entydige regler bymidteafgrænsning objektive
Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 469 Offentligt Bymidte detailhandel bydelscenter klare regler større butikker pladskrævende butikker entydige regler bymidteafgrænsning objektive kriterier
Læs mereOrientering af Økonomiudvalget om forudgående offentlighed for kommuneplantillæg om detailhandel
KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Byudvikling NOTAT Til Økonomiudvalget Orientering af Økonomiudvalget om forudgående offentlighed for kommuneplantillæg om detailhandel Baggrund Folketinget
Læs mereDetailhandelsstruktur; Odense Kommunes forslag til kommuneplantillæg 2009-2021 for detailhandel i høring
Detailhandelsstruktur; Odense Kommunes forslag til kommuneplantillæg 2009-2021 for detailhandel i høring Odense Kommune har fremlagt forslag til temaplantillæg om detailhandel i offentlig høring i perioden
Læs mereNY DAGLIGVAREBUTIK VED KORNMARKSVEJ I BRØNDBY
MARTS 2016 INNOVATER NY DAGLIGVAREBUTIK VED KORNMARKSVEJ I BRØNDBY RAPPORT MARTS 2016 INNOVATER NY DAGLIGVAREBUTIK VED KORNMARKSVEJ I BRØNDBY RAPPORT PROJEKTNR. A081438 DOKUMENTNR. 1 VERSION 1.0 UDGIVELSESDATO
Læs mereNotat. Teknik & Miljø Kommune- & Byplan. Centerstrukturen i Esbjerg by
Torvegade 74, 6700 Esbjerg Dato 24. maj 2016 Sagsid 14/19345 Telefon direkte 76 16 33 10 E-mail mosto@esbjergkommune.dk Notat Centerstrukturen i Esbjerg by Esbjergs fokus på bymidten Esbjerg Kommune har
Læs mereKommuneplan 2009 Udvidelse af bymidteafgrænsningen i Ringe med kolonihavegrunden
Kommuneplan 2009 Udvidelse af bymidteafgrænsningen i Ringe med kolonihavegrunden I forbindelse med revision af kommuneplanen i Faaborg-Midtfyn Kommune ønsker kommunen at udvide bymidten med et område,
Læs mereDEBATOPLÆG. De stationsnære områder i Herlev Kommune. Indkaldelse af ideer og forslag til udarbejdelse af tillæg til Kommuneplan
DEBATOPLÆG De stationsnære områder i Herlev Kommune Indkaldelse af ideer og forslag til udarbejdelse af tillæg til Kommuneplan 2013-2025 Høringsperiode fra 19. januar til den 16. februar 2015 Indledning
Læs mereUdvalget for Planlægning og Detailhandel
Udvalget for Planlægning og Detailhandel Til drøftelse på udvalgets 4. møde den 31. januar 2006 Pkt. 5 Sekretariatet J. nr. 014-00133 Ref. BVP/MCH Den 23. januar 2006 Oplæg til debat om byer og bykvalitet
Læs mereUdvalgets overvejelser og anbefalinger
Udvalgets overvejelser og anbefalinger Planlægning er et gode, som medvirker til at skabe kvalitet i byerne Detailhandlen spiller en afgørende rolle for bymidtens og byens liv. Hvordan byerne ser ud og
Læs mere3.1 Strategiske udviklingsmål. 3.2 Status og perspektiver
3. Detailhandel 43 3.1 trategiske udviklingsmål Vision Greve har og skal også i fremtiden have en central rolle i regionens handelsliv. Der skal være en veludviklet handelsstruktur, hvor bymidterne i Hundige,
Læs mereByrådscentret Naturstyrelsen har i sit høringssvar til Forslag til Kommuneplan 2014 bemærket, at;
NOTAT Byrådscentret 09-04-2014 Redaktionel justering af detailhandelstabeller til Kommuneplan 2014 Naturstyrelsen har i sit høringssvar til Forslag til Kommuneplan 2014 bemærket, at; Den samlede eksisterende
Læs mereByrådscentret
NOTAT Byrådscentret 13-12-2011 Baggrundsnotat, Detailhandel - Kommuneplan 2014 1)Lovgivning/krav og overordnet planlægning Planloven: 11a, nr 3 Kommuneplanen skal indeholde retningslinjer for; den kommunale
Læs mereUDVIDELSE AF PLANLAGT LOKALCENTER VED ALMINDINGS RUNDDEL INDHOLD. 1 Baggrund. 1 Baggrund 1. 2 Planlovens regler 2
NORDICOM A/S UDVIDELSE AF PLANLAGT LOKALCENTER VED ALMINDINGS RUNDDEL ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk NOTAT INDHOLD 1 Baggrund 1 2 Planlovens
Læs mereUDVIDELSE AF LOKALCENTER VED KALUNDBORGVEJ I HOLBÆK INDHOLD. 1 Baggrund og formål 2. 2 Sammenfatning 3. 3 Dagligvarehandlen i det vestlige Holbæk 5
REMA BUTIKSUDVIKLING A/S UDVIDELSE AF LOKALCENTER VED KALUNDBORGVEJ I HOLBÆK ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk DETAILHANDELSREDEGØRELSE INDHOLD
Læs mereBilag 3: Baggrundsnotat til Kommuneplan 2011 Udvikling i detailhandelsstrukturen. Sagsnr
KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Byudvikling NOTAT Bilag 3: Baggrundsnotat til Kommuneplan 2011 Udvikling i detailhandelsstrukturen Borgerrepræsentationen vedtog den 27. januar 2011 medlemsforslaget
Læs mereByplanlægning. Indhold
Byplanlægning Planlægningen af vore byer er med til at skabe de rammer, der gives for trafikken. Virkningerne af byplanlægning på cykeltrafikkens omfang er imidlertid små, hvis ikke cykeltrafikkens vilkår
Læs mereBrøndby Kommune. Analyse af detailhandelen
Brøndby Kommune Analyse af detailhandelen Maj 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusioner og vurderinger 3 2. Detailhandelen i Brøndby kommune 2013 18 3. Udviklingen i detailhandelen i Brøndby Kommune 2009
Læs mereVed større projekter skal der efter planlovens
Eksempelsamling for ændringsforslag af planloven (Opfølgning på Danmark i Balance) Flere lokale muligheder på planområdet og bedre vilkår for butikker Ændringer gældende for kommuner i yderområder: Erhverv
Læs mereKommuneplantillæg nr. 1. til Hedensted Kommuneplan 2013-2025. Lokalcenter Hedensted Syd. Forslag
Kommuneplantillæg nr. 1 til Hedensted Kommuneplan 2013-2025 Lokalcenter Hedensted Syd Forslag December 2013 Redegørelse Baggrund Nærværende kommuneplantillæg er udarbejdet i forlængelse af en tidligere
Læs mereTÅRNBY KOMMUNE. Kommuneplantillæg for detailhandel og centerområder
TÅRNBY KOMMUNE Kommuneplantillæg for detailhandel og centerområder ORIENTERING Kommuneplantillæg Kommuneplanen indeholder en overordnet hovedstruktur for den fysiske udvikling i kommunen herunder udviklingsmulighederne
Læs mereForslag til Tillæg nr. 17 til Kommuneplan 2009-2020
1 Forslag til Tillæg nr. 17 til Kommuneplan 2009-2020 Ændring af detailhandelsbestemmelser Marts 2012 INDLEDNING 2 Hvad er et kommuneplantillæg? Kommuneplanen indeholder en overordnet hovedstruktur for
Læs mereRedegørelse for Syddjurs Kommuneplan 2009
Redegørelse for Syddjurs Kommuneplan 2009 - på et sundt og bæredygtigt grundlag 1 H - Detailhandel Kort H.1 - Ebeltoft Ifølge planlovens 11e stk. 4 skal der redegøres for den del af kommuneplanen, der
Læs mereForslag til Kommuneplantillæg nr. 35 til Holbæk Kommuneplan Udvidelse af Holbæks bymidteafgrænsning og ændring af rammeområde 3.R08.
Forslag til Kommuneplantillæg nr. 35 til Holbæk Kommuneplan 2007 2018 Udvidelse af Holbæks bymidteafgrænsning og ændring af rammeområde 3.R08. 1 Hvad er et kommuneplantillæg? Kommuneplantillæg: Kommuneplanen
Læs mereNY DAGLIGVAREBUTIK I HOLSTEBRO
NOVEMBER 2015 INNOVATER NY DAGLIGVAREBUTIK I HOLSTEBRO RAPPORT ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk NOVEMBER 2015 INNOVATER NY DAGLIGVAREBUTIK
Læs mereDETAILHANDLEN I VINGE - EFFEKTER OG OPLAND INDHOLD. 1 Baggrund og indledning. 1 Baggrund og indledning 1. 2 Metode 2
FREDERIKSSUND KOMMUNE DETAILHANDLEN I VINGE - EFFEKTER OG OPLAND NOTAT INDHOLD 1 Baggrund og indledning 1 2 Metode 2 3 Butiksmiks og omsætningen i butikkerne 3 4 Vinge og den regionale konkurrence 5 4.1
Læs mereIndholdsfortegnelse. Hvad er en kommuneplan...1/18. Kommuneplanens indhold...2/18. Sammenhænge...3/18. Landsplanredegørelsen...
Indholdsfortegnelse Hvad er en kommuneplan...1/18 Kommuneplanens indhold...2/18 Sammenhænge...3/18 Landsplanredegørelsen...4/18 Landsplandirektiver Fingerplan 2007...6/18 Landsplandirektiv Detailhandel
Læs mereFORSLAG TIL TILLÆG NR. 30 TIL KOMMUNEPLAN FOR ODENSE KOMMUNE
FORSLAG TIL TILLÆG NR. 30 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE KORUP BYDELSCENTER TILLÆG TIL HOVEDSTRUKTUR OG ÆNDRING AF KOMMUNEPLANOMRÅDE 9 KORUP HVAD ER EN KOMMUNEPLAN? I henhold til lov om planlægning
Læs mereTillæg 4 Kommuneplan 2005, revideret maj Forslag
Tillæg 4 Kommuneplan 2005, revideret maj 2006 Forslag Hvad er en rammeændring? Gladsaxe Kommuneplan 2005 blev endeligt vedtaget i juni 2005. Kommuneplanen fastlægger dels en hovedstruktur for kommunen,
Læs mereSchaumann Development A/S. Bydelscenter på Huginsvej 2-4, Ringsted
Schaumann Development A/S Bydelscenter på Huginsvej 2-4, Ringsted September 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger 3 2. Konkurrencesituationen 8 3. Befolknings- og forbrugsforhold 14 Vurderinger 3 Vurderinger
Læs mereLokalplan Et område ved Kompagnivej og Pionervej, Farum Nord
Et område ved Kompagnivej og Pionervej, Farum Nord Tillæg til Lokalplan 70.3 Et område ved Kompagnivej og Pionervej, Farum Nord Indhold... 3 1 Formål... 4 2 Område og zonestatus... 4 3 Bebyggelsens omfang...
Læs mereMiljøministeriet Naturstyrelsen. Redegørelse om detailhandelsplanlægning
Miljøministeriet Naturstyrelsen Redegørelse om detailhandelsplanlægning 2011 1. december 2011 KOLOFON Titel: Redegørelse om detailhandelsplanlægning 2011 Udgiver: Miljøministeriet, december 2011 Ansvarlig
Læs mereFORSLAG marts 2019 KOMMUNEPLAN TILLÆG NR. 12
FORSLAG marts 2019 KOMMUNEPLAN 2013-2025 TILLÆG NR. 12 Hvad er en rammeændring? Kommuneplan 2013 2025 for Glostrup Kommune blev vedtaget den 11. februar 2015. Kommuneplanen fastlægger dels en hovedstruktur
Læs mereRedegørelse. Planlægning for udvidelse af aflastningscenter ved Holstebrovej i Viborg og for udvalgsvarebutikker over m² jf. lov om frikommuner
Redegørelse Planlægning for udvidelse af aflastningscenter ved Holstebrovej i Viborg og for udvalgsvarebutikker over 2.000 m² jf. lov om frikommuner 1 2 Redegørelse Planlægning af udvidelse af aflastningscenter
Læs mereSammenhænge mellem byudvikling, lokalisering og transport
Sammenhænge mellem byudvikling, lokalisering og transport Fingerplan 2007 og stationsnær lokalisering Jan Engell Arkitekt, By- og Landskabsstyrelsen Miljøministeriet Region Skåne, Malmö, 29. februar 2008
Læs mereUdviklingen i region-, kommune- og lokalplanlægningen. Miljø- og energiministerens redegørelse 2000 til Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg
Udviklingen i region-, kommune- og lokalplanlægningen for detailhandelsstrukturen Miljø- og energiministerens redegørelse 2000 til Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg 1 Titel Udviklingen i region-,
Læs mereTEKNIK OG MILJØ Ledelsessekretariatet
Ledelsessekretariatet Rådhuset, 8100 Aarhus C Indkaldelse af idéer og forslag til temaplanlægning om detailhandel 28. november 2018 Side 1 af 1 Folketinget vedtog i 2017 en ændring af planloven, der indeholdt
Læs mereKommuneplan for Odense Kommune. Tillæg nr. 11
Kommuneplan 2016-2028 for Odense Kommune Tillæg nr. 11 Munkebjergvænget Ændring af kommuneplanområde 2 Hunderup Munkebjerg Nyborgvej/Rødegårdsvejkvarteret Hvad er en Kommuneplan? I henhold til lov om planlægning
Læs mereKommuneplantillæg nr. 8. Detailhandel DETAILHANDEL. Kommuneplantillæg nr. 8 EBELTOFT KOMMUNE
DETAILHANDEL Kommuneplantillæg nr. 8 EBELTOFT KOMMUNE 1 Forord Byrådet vedtog i møde den 22. februar 2001 nærværende kommuneplantillæg om detailhandel endeligt. Med planen fastlægges retningslinier for
Læs mere