Skolekapacitet i Trekroner

Skolekapacitet i Trekroner Skole- og Børneforvaltningen, Fællesforvaltningen, Udviklingsafdelingen og Teknisk forvaltning, Bygningsafdelingen Roskilde Kommune, april 2007

1. Introduktion... 3 1.1. Formål og målsætning... 3 1.2. Konklusioner og anbefalinger... 4 2. Status for Trekronerområdet og omkringliggende skoledistrikter... 5 2.1 Behov og kapacitet... 5 2.2 Regler for skoledistrikter og indskrivning... 6 3. Forslag til tiltag... 7 3.1 Skoledistriktsændring... 7 3.2 Udskydelse af nyt boligbyggeri... 10 3.3 Søskendekriteriet... 11 3.4 Kombination af mulige tiltag.... 11 3.5 Udvidelse af kapaciteten... 12 4. Metode... 13 4.1. Prognoser... 13 Bilag 1. Oversigt over samtlige skoledistrikter i Roskilde kommune.... 15 Bilag 2. Den samlede skoleprognose for Trekronerskole... 16 Analysen er udarbejdet til Byrådets forårsseminar den 23. og 24. april 2007 af Fællesforvaltningen, Udviklingsafdelingen, Teknisk Forvaltning, Bygningsafdelingen, Trekronerskolen og Skole- og Børneforvaltningen, Skoleafdelingen. 2

1. Introduktion 1.1. Formål og målsætning Kapacitetsanalyse Folkeskoler, SFO og fritidshjem, klubber og daginstitutioner fra august 20061 viste, at Trekronerskolen kan forvente et støt stigende elev- og klassetal, så skolen i 2007/2008 ville nå op på 31 klasser. Den prognose, der dannede udgangspunkt for kapacitetsanalysen i august 2006, byggede på prognosetal for 2006. Nærværende rapport er baseret på en ny elev- og klassetalsprognose udarbejdet i marts 2007 på baggrund af den nye befolkningsprognose. Den nye prognose tager udgangspunkt i faktiske statustal for bl.a. befolkningsudvikling, fertilitet og boligtal i 2006, og en indtastningsfejl i sidste års prognose er blevet rettet. Med den nye prognose forventes kapacitetsproblemerne i Trekroner at blive mindre dramatiske end tidligere antaget. Der ventes dog stadig en markant mangel på skolekapacitet i Trekroner i de kommende år. Stigningen i klassetallet ventes med den nye prognose at fortsætte, så der med uændrede indskrivningsregler og skoledistrikt forventes 30 klasser i 2007/2008, 35 klasser i 2009/2010 og hele 39 klasser i 2013/2014. Skolen er bygget som en tresporet skole til 30 klasser. De forventede elevog klassetal kan ses i tabel 1 samt bilag 2, og skoledistriktet Trekroner kan ses på kortet i figur 1. Arbejdsgruppen fik til opgave at analysere, hvilke tiltag der i kombination kan bringe overensstemmelse mellem skolens kapacitet og elevtal, herunder udarbejde programskitse for en eventuel udbygning af kapaciteten. En del af analysens hensigt er således at belyse, om der er udgiftsneutrale tiltag, der kan sikre, at den mere udgiftstunge udbygning af Trekroner skole helt eller delvist kan undgås. Rapporten skal danne baggrund for en drøftelse på Byrådets foråsseminar 2007 med henblik på, at et forslag til kapacitetstilspasninger kan indgå i Byrådets drøftelser af budget 2008/2011. 1 Fremlagt på Sammenlægningsudvalgets budgetseminar august 2006 3

Figur 1. Kort over de involverede skoledistrikter. Figurforklaring: Området markeret med lilla er Trekroner skoledistrikt. Området markeret med gult er Klostermarkens skoledistrikt. Området markeret med grønt nord for Trekroner er Himmelev skoledistrikt og området markeret med grønt syd for Trekroner er Vindinge skoledistrikt. Området med gult nord for Himmelev skoledistrikt er Lindebjerg skoledistrikt, som lige kan skimtes i øverste højre hjørne. De gule firkanter viser skolernes placering i de tre skoledistrikter Trekroner, Himmelev og Klostermarken 1.2. Konklusioner og anbefalinger Børnetallene for Trekroner er generelt mindre i dette års prognose i forhold til sidste års prognose. Omfanget af kapacitetsproblemet på Trekroner skole er derfor noget mindre end forventet sidste år. Der forventes dog stadig kapacitetsproblemer fra skoleåret 2008/2009, som kræver en løsningsmodel, der bør implementeres med virkning fra næste år. Derfor er det vigtigt at en løsningsmodel vælges i indeværende år. Rapporten skitserer 3 løsningsmodeller, der kombinerer en række tiltag, der kan løse kapacitetsproblemerne på Trekronerskolen: Ændring af skoledistrikter. Det vurderes, at en mulig løsningsmodel er en skoledistriktsændring, enten ved ændring af Trekroner og Klostermarkens skoledistrikter eller med involvering af yderligere skoledistrikter. Modellen vil kun lige akkurat sikre den fornødne kapacitet på skolerne set under et. Derudover vil en meget stor del af det nuværende Trekronerskole-distrikt skulle flyttes. Arbejdsgruppen vurderer derfor, at denne løsningsmodel ikke kan stå alene. Udskydning af boligudbygning, ændring af søskendekriteriet samt skoledistriktsændring. En begrænset skoledistriktsændring kun omfattende Trekroner og Klostermarkens skoledistrikter kan kombineres med en udskydelse af boligudbygning i Trekroner og/eller en fjernelse af søskendekriteriet. Denne løsningsmodel forudsætter afskaffelse af søskendekriteriet og en udskydelse af boligudbygning i Trekroner. Det første har ikke den store effekt på antallet af klasser, og det sidste har til gengæld stor effekt på kommunens indtægter. 4

Kapacitetsudvidelse og skoledistriktsændring. Den sidste løsningsmodel er en egentlig udbygning af Trekronerskolen med op til 1 spor (9 klasser). Dette er en dyr løsning (60 80 mio. kr.) og skal ses i sammenhæng med ledig kapacitet på Klostermarksskolen. Arbejdsgruppen anbefaler, at der arbejdes videre mod en løsning, der kombinerer en mindre udvidelse af Trekronerskolen med skoledistriktsændringer. Som udgangspunkt foreslås en model, hvor der i 4 år kun oprettes 3 i stedet for 4 børnehaveklasser på Trekronerskolen. Dette betyder, at der hvert år i årene 09/10 til 12/13 skal flyttes en del af Trekronerskolens skoledistrikt til Klostermarksskolen, samt at der skal udbygges med 4-5 klasselokaler indenfor Trekronerskolen. Arbejdsgruppen anbefaler, at der arbejdes videre med konkretisering af den foreslåede kombination med henblik på fremlæggelse af et konkret forslag i forbindelse med behandling af budget 2008-2011. Forslag til nye skoledistrikter ventes forelagt Skole- og Børneudvalget i august 2007 med henblik på høring af de involverede skolebestyrelser med efterfølgende beslutning i oktober 2007. Der er i budget 2007 afsat 2. mio. kr. til udarbejdelse af projekt til sikring af en anvendelig løsningsmodel for Trekronerskolen. 2. Status for Trekronerområdet og omkringliggende skoledistrikter 2.1 Behov og kapacitet Alle tre skoler i området; - Trekronerskolen, Klostermarksskolen og Himmelev Skole - er bygget som tre-sporede skoler. Et spor omfatter 10 klasser; børnehaveklasse samt grundskolens 9 klasser. En tre-sporet skole kan altså alt andet lige rumme 30 klasser. Vindinge skoledistrikt er ikke involveret i denne analyse, da skolen kun rummer 16 klassetrin, som er fuldt udnyttet og desuden pga. sin størrelse helt mangler den kapacitetsfleksibilitet, der er vigtig for at kunne inddrages i løsningsmodellen. Klostermarksskolen Klostermarksskolen har i indeværende skoleår 24 klasser. Ifølge den seneste prognose vil den have 24 klasser i hele prognoseperioden frem til skoleåret 2014/2015. Det skal tilføjes, at selvom skolen tilsyneladende har en overskudskapacitet, har denne kapacitet indtil nu været udnyttet, f.eks. til vækstklasser. Disse klasser anvender kapacitet svarende til, hvad 4 klasser normalt anvender. Det vurderes således, at der vil være mulighed for at etablere helt op til 4 nye klasser på skolen. Etablering af flere klasser forudsætter, at de eksisterende vækstklasser flyttes til en anden skole. Himmelev Skole Himmelev Skole har i indeværende skoleår 34 klasser. Elevtallet forventes at falde gennem hele prognoseperioden, således at skolen i skoleåret 2013/14 vil nå ned på de tre spor, som skolen er bygget til. I skoleåret 2014/15 forventes klassetallet at være på 28. Skolens kapacitet udnyttes således fuldt ud, og skolen vil ikke før år 2014/2015 kunne medvirke til at begrænse kapacitetsproblemerne i Trekronerdistriktet. 5

Trekronerskolen Trekronerskolen har i indeværende skoleår, hvor skolen endnu ikke er fuldt indkørt, 24 klasser. I skoleåret 2007/08, hvor skolen er fuldt udbygget med børnehaveklasse og 1.-9. klasse, vil skolen have 30 klasser. Skolen ventes i prognoseperioden at have et støt stigende elev- og klassetal. Med uændrede indskrivningsregler og skoledistrikt kan det forventes, at der i skoleåret 2014/15 vil være 39 klasser på skolen. Elevtallet på Trekronerskolen er påvirket af den midlertidige optagelse af elever bosat uden for det nuværende skoledistrikt, der var gældende i skolens første år. Dette skyldes, at hovedparten af eleverne går på skolen i 10 år, og at disse elevers yngre søskende skal optages på skolen efter de gældende regler (søskendekriteriet 2 ). Søskendekriteriet er fastsat i skolestyrelsesvedtægten, og er således en regel Roskilde Kommune selv har fastlagt, og selv kan ændre. Øst-distrikterne under ét Det samlede elev- og klassetal for de tre skoler under ét fremgår af nedenstående tabel: Tabel 1. Elev- og klassetal i Øst distrikterne 07 Kap. 06/07 07/08 08/09 09/10 10/11 11/12 12/13 13/14 14/15 Trekroner* 30 564/25 647/30 725/32 774/35 812/36 862/38 898/38 923/39 944/39 Klostermarken 30 526/24 518/24 521/24 507/24 518/24 517/24 511/24 511/24 505/24 Himmelev 30 765/34 761/33 756/33 749/33 737/33 718/32 704/32 668/30 637/28 I alt 90 1855/83 1926/87 2002/89 2030/92 2067/93 2097/94 2113/94 2102/93 2086/91 *: Prognosen for Trekronerskolen fordelt på klassetrin kan ses i bilag 2. Tabellen viser, at de tre skolers kapacitet samlet set udnyttes fuldt ud fra og med skoleåret 2008/09. Den viser også, at antallet af klasser, der overstiger skolernes samlede kapacitet, vil være stigende i perioden indtil 2012/2013. 2.2 Regler for skoledistrikter og indskrivning Til hver skole hører et skoledistrikt, der ikke nødvendigvis er ens for alle klassetrin. Forældre har en ubetinget ret til at få deres børn indskrevet i distriktsskolen. Eneste begrænsning gælder specialklasser og undervisning i dansk som andet sprog for tosprogede elever. Skolens kapacitet skal derfor være stor nok til at kunne rumme alle børn, der bor i distriktet. Også børn, der tilflytter skoledistriktet har ret til at blive optaget i den skole, der ifølge strukturplanen er distriktsskolen. Der er følgende grundlæggende muligheder for at tilpasse skolekapaciteten til det faktiske antal børn: Kommunen kan vælge at udbygge kapaciteten ved at bygge nyt. Kommunen kan ændre skoledistrikterne. Dette kan gøres på to måder: o Kommunen kan på baggrund af prognoserne fastlægge distrikterne forud for indskrivningen, således at der tilstræbes sammenhæng mellem elevoptag og kapacitet 2 Hvis en elev, der ønskes optaget til skolestart i børnehaveklasse eller 1. klasse, har ældre søskende gående på skolen, kan skolelederen kun afvise ansøgningen, hvis der er 25 eller flere elever i klassen. Hvis en skole ikke kan imødekomme alle ansøgninger om optagelse af elever, der bor uden for distriktet, skal de elever, der har søskende på skolen optages først. Disse regler betegnes i daglig tale som søskendekriteriet. 6

o i en årrække frem. Dette har den fordel, at forældre kender deres børns distriktsskole, forud for indskrivningen. Kommunen kan anvende fleksible skoledistrikter, hvor skoledistriktet hvert år fastlægges ud fra de konstaterede indskrivninger sammenholdt med kapaciteten på de enkelte skoler. Det kræver, at det før skoleindskrivningen annonceres, at skoledistrikterne kan/vil blive ændret efter indskrivningen. Ulempen ved denne metode er, at forældrene ikke på forhånd kender deres børns skoledistrikt, og skolerne skal ved tilflytninger arbejde med forskellige distrikter for de enkelte årgange. Skoledistriktsændringer har som hovedregel kun virkning for nyindskrivning til børnehaveklasse og 1. klasse. Byrådet kan dog konkret beslutte, at en skoledistriktsændring også skal gælde for de ældre årgange, dvs. tilflyttere. Denne løsningsmodel er nødvendig for at implementere de skoledistriktsændringer, der er skitseret i afsnit 3.1. Danmark har frit skolevalg, så forældre har ret til at få deres barn optaget på en skole uden for distriktet. Kommunen har dog ikke pligt til at tilpasse kapaciteten efter det frie skolevalg, så hvis skolen ikke kan optage alle elever, der ikke bor i distriktet, skal kommunalbestyrelsen opstille kriterier for optagelse. Denne afvejning er overladt til skolelederen. Det er dog fastsat, at børn med ældre søskende på skolen skal optages før andre. Efter den gældende vedtægt for styrelse af folkeskolen kan skolelederen afvise elever, der ikke bor i distriktet, hvis der er over 22 elever i klassen, eller hvis indskrivningen indebærer, at pladsgarantien i SFO ikke kan opretholdes. 3. Forslag til tiltag På baggrund af ovenstående forudsætninger har arbejdsgruppen drøftet nedenstående tiltag, som beskrives i detaljer i dette afsnit. De nævnte tiltag svarer til dem, der er nævnt i kapacitetsanalysen fra august 2006: 1. Skoledistriktsændringer. En permanent skoledistriktsændring eller løbende skoledistriktsændringer, der overfører dele af Trekroner skoledistrikt til henholdsvis Klostermarksskolens distrikt og/eller Himmelev skoledistrikt, samt en eventuel bredere ændring, der omfatter en større del af kommunen. 2. Udskydning af nybyggeri i Trekroner området. En udskydning af nybyggeriet i Trekronerområdet i 4 år. Dette vil naturligvis mindske de forventede indskrivninger på alle klassetrin. 3. Søskendekriteriet - Søskenderetten inddrages. En fjernelse af yngre søskendes ret til automatisk at kunne optages på skolen. Dette vil naturligvis mindske optagelsen af elever i børnehaveklassen og 1. klasse. 4. Kapacitetsudvidelse af Trekroner skole. En udvidelse af skolens kapacitet ved en ud- eller tilbygning. 3.1 Skoledistriktsændring Der skitseres herunder, hvordan to grundlæggende modeller for en skoledistriksændring kan udformes. Skoledistriktsændring, der involverer Trekroner og Klostermarksskolen Et nærliggende og udgiftsneutralt tiltag for at afhjælpe situationen i forhold til Trekroner skoledistrikt er at ændre skoledistriktet i forhold til Klostermarksskolens distrikt, således at dele af elevtilgangen i nuværende Trekroner optages på Klostermarkskolen. Klostermarksskolen har en del 7

overkapacitet nu og i prognoseperioden jf. ovenstående tabel 1, og den kan derfor være en aflastning for Trekronerskolen. En aflastning kunne bestå i, at en del af Trekroner skoledistrikt overføres til Klostermarkens, således at ansøgere til Trekroner skoledistrikt, der er i det "overførte" områder i stedet bliver indskrevet i Klostermarkens skole. Dette vil betyde en reduktion i indskrivningstallet - i forhold til prognoserne ovenfor - for så vidt angår Trekroner skole. En skoledistriktsændring har alene virkning for indskrivningen til børnehaveklasse og 1. klasse. Byrådet kan dog beslutte, at ændringen også skal gælde for ældre årgange, dvs. tilflyttere til det område, der er overført til et andet skoledistrikt. Denne løsningsmodel er inddraget i beregningen, der er skitseret i Tabel 2. Dette vil konkret betyde, at tilflyttere i mange situationer vil blive henvist til Klostermarksskolen, selv om de bor tæt på Trekronerskolen. Effekten vil afhænge af, hvor stor en del af Trekroner skoledistrikt, der flyttes til Klostermarksskolens distrikt. Den største effekt på længere sigt opnås, hvis der anvendes fleksible skoledistrikter, så distrikterne hvert år fastlægges, så det sikres, at der oprettes det ønskede antal nye børnehaveklasser på Klostermarksskolen. Desuden kan det sikres, at alle tilflyttere til den del af Trekroner skoledistrikt, som i denne løsningsmodel bliver omdannet til Klostermarksskolens distrikt, i stedet starter på Klostermarksskolen, forudsat at der er plads dér. Det vurderes, at med denne model vil det område af Trekroner, der leverer nye elever til Klostermarksskolen, i visse år udgøre stort set hele det eksisterende Trekroner skoledistrikt, mens det i andre år i prognoseperioden vurderes, at være en noget mindre andel. Hvis der anvendes flydende skoledistrikter, og byrådet accepterer, at en stor del af tilflytterne til området omkring Trekronerskolen henvises til Klostermarksskolen, så vil forholdet mellem elevtal og kapacitet i de to skoledistrikter være som illustreret i tabel 2. Tabel 2. Flydende skoledistrikt mellem Trekroner- og Klostermarkens skoledistrikter 07 Kap. 06/07 07/08 08/09 09/10 10/11 11/12 12/13 13/14 14/15 Elevtal/Klasser 60 1090/47 1165/50 1237/54 1296/55 1319/56 1380/59 1415/60 1434/61 1449/61 Det fremgår af tabellen, at Trekroner- og Klostermarkens skoledistrikter sammenlagt kan forventes at have elever til 61 klasser i 2014/2015. Den samlede kapacitet er som tidligere beskrevet 60 klasser på de to skoler tilsammen. Ændringerne vil således gøre problemstillingen håndterbar indenfor skolernes fleksibilitet. Denne løsningsmodel forekommer umiddelbart attraktiv, men er samtidig forbundet med følgende ulemper: Der være tale om en serviceforringelse over for Trekronerområdets tilflyttere. Trekronerskolen ligger i yderkanten af sit distrikt, så tilflyttere vil skulle passere Trekronerskolen for at komme til Klostermarksskolen. Nuværende beboere under skolealderen vil ligeledes stå overfor samme ulempe. Løsningsmodellen kan resultere i et brud med princippet om et nogenlunde ensartet antal klasser på alle klassetrin i de enkelte skoler. Dette kan eksempelvis betyde, at der i Trekronerskolen i et givet skoleår vil være fire 5. klasser og kun én børnehaveklasse. Denne model har en meget lille sikkerhedsmargen for fejl i forhold til prognosen og dennes forudsætninger både nu, men også i forbindelse med udarbejdelse af senere prognoser. En skoledistriktsændring kan komme til at konflikte med det såkaldte afstandskriterie. Der vil således kunne opstå en situation, hvor alle 0.-3. klasses elever fra Trekronerområdet vil have mere end 2,5 km. til skole, hvorfor Roskilde Kommune skal sikre transporten til skolen for disse elever. 8

Der skal findes plads andre steder til de vækstklasser, der i dag udnytter Klostermarksskolens overkapacitet. Inddragelse af andre skoledistrikter Da en skoledistriktsændring med Klostermarksskolens distrikt er forbundet med de nævnte ulemper, er det nærliggende at undersøge mulighederne for en større ændring med skoledistrikter, der grænser op til Klostermarksskolens distrikt. Dette gøres primært for at sikre, at effekten af ændringen kan modstå uventede ændringer i prognosens forudsætninger og dermed øge sikkerhedsmargenen. De foreliggende prognoser viser, at kapaciteten på langt de fleste skoler udnyttes næsten fuldt ud. Der vil i et meget lille omfang være ledig plads i de etablerede klasser på disse skoler, og disse skoler kan således kun i et meget lille omfang bidrage til løsning af de eksisterende kapacitetsproblemer i Trekronerområdet. Således kun i et sådant omfang, at det ikke vil medføre oprettelse af færre klasser på Trekronerskolen. Det er i stedet muligt at inddrage de skoler, der har ledig kapacitet i en udvidet skoledistriktsændring, som kan løse underkapacitetsproblemet på Trekroner skole. En sådan løsning kræver naturligvis, at alle skoledistrikter i området ses som en del af denne omstrukturering. Hvordan en sådan skoledistriktsændring vil virke er illustreret i figur 2. Figuren illustrerer, hvordan de fremtidige elever kan flyttes. Figur 2. Skitse af skoledistriktsændring, der involverer fire distrikter. Arbejdsgruppen konkluderer, at en så omfattende skoledistriktsændring vil kunne sikre en passende kapacitet på alle involverede skoler, og således også Trekronerskolen. Det er arbejdsgruppens vurdering, at det forventede elevtal og dermed klassetal på de involverede skoler vil modsvare, eller ligge under den eksisterende kapacitet i hele prognoseperioden. Ud fra en administrativ synsvinkel, er denne skoledistriktsændring meget indgribende, da den involverer ændringer af mindst fire distrikter. Ulemperne er herudover følgende: Der vil også her være tale om serviceforringelser. For tilflyttere og nuværende beboere under skolealderen vil også denne model indebære, at de i forbindelse med en distriktsændring kommer til at passere Trekronerskolen på vej til skole. Denne løsningsmodel kan også resultere i et brud med princippet om et nogenlunde ensartet antal klasser på alle klassetrin i de enkelte skoler. 9

Denne skoledistriktsændring kan også komme til at konflikte med afstandskriteriet (beskrevet ovenfor). Hvordan en skoledistriktsændring, der omfatter de relevante skoledistrikter, kan se ud i praksis vil kræve en nærmere analyse. 3.2 Udskydelse af nyt boligbyggeri Et andet tiltag, der er præsenteret i kapacitetsanalyse Folkeskole, SFO og fritidshjem, klubber og daginstitutioner Ny Roskilde Kommune, august 2006 er en udskydelse af boligbyggerier i Trekroner skoledistrikt i fire år, så skolen får mulighed for at regulere sit forhold mellem elever og kapacitet, inden situationen bliver uholdbar. Effekten af en udskydning af alt boligbyggeriet er skitseret i nedenstående tabel. Udskydningen af boligbyggeriet får først effekt i skoleåret 09/10, da der er udbudt byggerier, der forventes påbegyndt i 2007 og derved først kan forventes at have sidste indflytning i slutningen af 2008. Tabel 3. Effekten af udskudt byggeri Kap. 06/07 07/08 08/09 09/10 10/11 11/12 12/13 13/14 14/15 Uden tiltag 30 564/25 647/30 725/32 774/35 812/36 862/38 898/38 923/39 944/39 Udskydning af boligudbygningen 30 564/25 647/30 725/32 751/34 757/35 763/35 788/34 767/35 793/36 Gevinst målt i klasser 0 0 0 1 1 3 4 4 3 Tabellen viser forventede elevtal / antal klasser. Som tabellen viser, kan en udskydning af boligudbygningen have en markant effekt på det forventede antal klasser i Trekronerskolen. I det illustrerede eksempel på anvendelse af løsningsmodellen, er der taget udgangspunkt i en fuldstændig udskydning af samtlige boliger. I praksis er det naturligvis muligt at udskyde delmængder af det planlagte boligprogram, hvorved effekten naturligvis vil være mindre udtalt. Arbejdsgruppen skal gøre opmærksom på, at en pause i udbygningen i Trekronerområdet vil indebære et betydeligt indtægtstab, eller i det mindste en udskydelse af salgsindtægter, da kommunen har budgetlagt en ikke ubetydelig indtægt i form af ejendomssalg. Der vil dog også være afledte udgifter til byggemodning, der ligeledes udskydes. Nettoindtægtstabet vil være følgende: 2008 2009 2010 2011 Indtægtstab 47 mio. kr. 60 mio. kr. 85 mio. kr. 200 mio. kr. Byggemodningsudgifter 25 mio. kr. 22 mio. kr. 27 mio. kr. 22 mio. kr. Nettoindtægtstab 22 mio. kr. 38 mio. kr. 58 mio. kr. 178 mio. kr. En nærmere beskrivelse af de både direkte og indirekte konsekvenser af en udskydelse af udbygningen i Trekroner ligger uden for arbejdsgruppens kompetenceområde. En sådan beskrivelse vil kræve en nærmere analyse. 10

3.3 Søskendekriteriet Efter den gældende skolestyrelsesvedtægt kan skolelederen afvise ansøgning om indskrivning af en elev, der bor i et andet distrikt, hvis der er 22 elever eller flere i klassen på det pågældende klassetrin. Hvis en elev, der ønskes optaget til skolestart i børnehaveklasse eller 1. klasse, har ældre søskende på skolen, kan skolelederen dog kun afvise ansøgningen, hvis der er 25 eller flere elever i klassen. Hvis en skole ikke kan imødekomme alle ansøgninger om optagelse af elever, der bor uden for distriktet, skal de elever, der har søskende på skolen optages først. Disse regler betegnes i daglig tale som søskendekriteriet. Reglerne er fastsat lokalt. Det har været praksis, at alle elever, der har ældre søskende på skolen, optages ved skolestart, også hvis klassekvotienter derved bliver over 25. Såfremt man fjerner muligheden for optagelse af børn, som ikke bor i distriktet, men har ældre søskende gående på skolen, vil dette have indflydelse på optaget i børnehaveklasser og 1. klasse. I det kommende skoleår udgør antallet af elever, der har ældre søskende gående på Trekronerskolen en hel klasse. Som illustration er der i de kommende 1. klasser på Trekronerskolen i alt 83 elever (4 klasser). Af disse bor 17 uden for distriktet, men har ældre søskende på skolen. Såfremt disse 17 elever ikke var blevet optaget på skolen, ville de tre eksisterende klasser kunne optage tilvæksten, dvs. de forventede tilflyttere til distriktet, uden at det ville medføre oprettelse af den fjerde klasse på skolen. Fuldstændig afskaffelse af søskendekriteriet vil altså medføre ændringer i oprettelsen af nye klasser samt i de forventede klassedelinger pga. tilflyttede elever. Nedenstående tabel viser, hvor stor en effekt en fjernelse af søskendekriteriet vil have, hvis den fjernes fra næste skoleår. Tabel 4. Effekten af fjernelse af søskendekriteriet Kap. 06/07 07/08 08/09 09/10 10/11 11/12 12/13 13/14 14/15 Uden tiltag 30 564/25 647/30 725/32 774/35 812/36 862/38 898/38 923/39 944/39 Fjernelse af søskendekriteriet Gevinst målt i klasser 30 564/25 647/30 714/32 751/35 781/36 828/37 859/38 884/38 905/38 0 0 0 0 0 1 0 1 1 Tabellen viser forventede elevtal/ klassetal. Tabellen viser, at en fjernelse af søskendekriteriet vil have en begrænset effekt på Trekronerproblematikken. Foruden en reduktion af klassebehovet fra 2011/12 vil indgrebet dog også frigive kapacitet i de øvrige klasser, da det samlede elevtal vil være cirka 40 elever mindre. Der vil fortsat være frit skolevalg, jf. afsnit 2.2, men en afskaffelse eller suspension af reglen om, at skolelederen kun kan afvise elever, der har ældre søskende på skolen, hvis der er 25 eller flere elever i klasse, kan reducere søskendeproblematikken. 3.4 Kombination af mulige tiltag. Ved at kombinere omtalte tiltag vil man kunne opnå en skoledistriktsændring, som er mindre omfangsrig. Dermed undgås bl.a., at børn som bor meget tæt på Trekronerskolen kommer til at passere Trekronerskolen på vej til Klostermarkskolen. Tabel 5 nedenfor illustrerer eksempelvis, hvor stor gevinsten er ved at kombinere en udskydning af udbygningen i Trekroner med en ophævelse af søskendekriteriet. 11

Tabel 5. Effekten af de to tiltag under ét for Trekronerskolens elev- og klassetal. Kap. 06/07 07/08 08/09 09/10 10/11 11/12 12/13 13/14 14/15 Uden tiltag 30 564/25 647/30 725/32 774/35 812/36 862/38 898/38 923/39 944/39 Elevtal ved udskydning af boligudbygningen og fjernelse af søskendekriteriet 30 564/25 647/30 714/32 729/33 730/33 734/33 726/32 735/33 760/32 Gevinst målt i klasser 0 0 0 2 3 5 6 6 7 Tabellen viser forventede elevtal / klassetal. Tabellen viser, at disse to tiltag i kombination næsten løser underkapacitetsproblemet på Trekroner Skole. Derved vil omfanget af den yderligere skoledistriktsændring kunne reduceres, så de i afsnit 3.1 omtalte ulemper ved en skoledistriktsændring minimeres. De primære ulemper ved denne løsningsmodel er, at en fjernelse af søskendekriteriet vil medføre en serviceforringelse, og at en udskydning af boligudbygningen vil betyde væsentlige indtægtstab og et brud med strategien for udbygningen af Trekroner. Arbejdsgruppens gennemgang af forskellige udgiftsneutrale tiltag viser således, at det er muligt at nedsætte det forventede klassetal ved at kombinere delmængder af disse tiltag, hvilket har en række betydelige ulemper. Arbejdsgruppen foreslår derfor en løsningsmodel, der kombinerer en mindre skoledistriktsændring med en kapacitetsudvidelse. En sådan løsning inddrager såvel den servicemæssige betragtning som hensynet til at begrænse udgifterne til en udbygning af skolen. Det er arbejdsgruppens vurdering, at den mest hensigtsmæssige kombination er, at optagelsen af én børnehaveklasse hvert år i årene 09/10 til 12/13 flyttes til Klostermarksskolen, samt at der bygges 4-5 klasselokaler indenfor Trekronerskolens grundgrænse. Modellen vil nedsætte klassetallet på Trekronerskolen med én klasse årligt i 4 år, og dermed gradvist nedsætte det forventede klassetal med i alt 4 klasser fra 2012/13. Derved begrænses klassetallet til max. 34-35 klasser, og skolen foreslås udvidet til dette behov. Arbejdsgruppen forventer at kunne finde en løsning, hvor de børn, der skal optages på Klostermarksskolen, bor i en udvalgt del af Trekroner, så mange skolekammerater fortsat vil bo i nærheden. 3.5 Udvidelse af kapaciteten Ovenfor foreslår arbejdsgruppen en løsningsmodel, der kombinerer en mindre skoledistriktsændring med en kapacitetsudvidelse. Mulighederne for en sådan udvidelse er skitseret nedenfor. Trekronerskolen er et resultat af arkitektkonkurrencen Rum, Form, Funktion som var udskrevet i samarbejde mellem Roskilde Kommune og Undervisningsministeriet. Skolen er udviklet som en tresporet skole med integreret SFO. En større udbygning af Trekronerskolen indenfor skolens grundgrænse vil være kompliceret, og der er risiko for, at en færdigudbygget skole ikke vil kunne leve op til intensionerne i den netop færdigbyggede skole. Hvis skolen udbygges, vurderes det at kunne ske, dels som knopskydning på eksisterende bygninger, dels som opførelse af enkeltbygninger, dels i skolegården Kundskabens Have og dels i friarealet Pionerlandskabet. En enkelt bygning i skolegården vurderes at kunne rumme ca. 4 klasselokaler. Omfanget af udbygningen skal naturligvis analyseres nærmere og ses i tæt sammenhæng med effekten af det præcise valg af skoledistriktsændring. 12

Følgende alternative løsninger kan overvejes, hvis hele kapacitetsproblemet søges løst uden andre tiltag end en kapacitetsudvidelse: Børnehuset Spirebakken, med tilhørende friarealer, der er placeret umiddelbart øst for skolen kan inddrages til skoleformål. Som erstatning for børnehuset kan opføres en ny institution på et kommunalt ejet areal i modsatte (østlige) ende af Lysalléen eller syd for Trekroner Allé ved det kommende stationscenter. Dette område er udlagt til boligbyggeri. Der kan bygges en fødeskole til Trekronerskolen på en anden lokalitet i Trekronerområdet. Denne kunne f.eks. omfatte distriktets 0. 2. klasse med tilhørende SFO, hvilket dog vil medføre et opbrud i eleverne skoleforløb på et uheldigt tidspunkt. De to alternativer forstyrrer ikke i væsentlig grad intentionerne med den nybyggede Trekronerskole, men i forhold til personalet og det faglige miljø er det væsentligt, at personalet arbejder i fysisk nærhed af hinanden. En fastlæggelse af de økonomiske konsekvenser af de mulige udbygninger afhænger af et konkret udkast til program for udbygningen. Den samlede anlægssum for Trekronerskolen var i perioden 2001-2006 samlet 200 mio. kr. For at kunne øge skolens klassetal med 4 klasser forventes et anlægsbudget på ca. 35 mio. kr. Når der ligger et endeligt program for skolens udbygning, kan der udarbejdes et mere præcist budget. Arbejdsgruppen anbefaler, at der udarbejdes en programskitse for en udbygning af denne størrelsesorden, som kan danne grundlag for et realistisk budget med henblik på Byrådets behandling af budget 2008-2011. 4. Metode Analysen er udarbejdet ved sammenligning af kapacitet i Trekronerskolens distrikt og tilstødende distrikter med en ny elev- og klassetalsprognose udarbejdet i marts 2007 på baggrund af aktuel boligudbygningsplan og befolkningsprognose. Arbejdsgruppen har derefter opstillet og drøftet forskellige løsningsmodeller. Løsningsmodellerne svarer til dem, der er nævnt i kapacitetsanalysen fra august 2006. 4.1. Prognoser Udarbejdelse af befolkningsprognoser Roskilde Kommune benytter sig af Kommunedatas befolkningsprognosemodel JEPPE, der fremskriver befolkningsudviklingen på baggrund af en lang række forudsætninger og historiske data. Danmarks Statistik udarbejder en samlet prognose for hele regionen, og den er udgangspunktet for kommunens bearbejdning. Kommunen sikrer, at karakteristika for de enkelte lokalområder indgår i kommunens befolkningsprognose, særligt husstandsstørrelser og boligantal, -typer og - størrelser i nye boligområder. Det sker ved at vælge mellem en række såkaldte standardparametre, der angiver den forventede husstandsstørrelse og en graf for alderssammensætningen for bestemte boligtyper og lokaliteter. Derved bliver prognosen også anvendelig på delområder af kommunen, som f.eks. skoledistrikter. Prognosernes sikkerhed Prognoserne bliver mere og mere usikre, jo længere tidshorisont de har. Prognosers sikkerhed øges ved øget befolkningsgrundlag, og prognosen for et delområde eller en enkelt årgang vil der- 13

for altid være mere usikker end prognosen for hele kommunen. Især kan træfsikkerheden for de 0- årige svinge, hvilket først og fremmest skyldes den større usikkerhed knyttet til ikke-fødte årgange. I de seneste år har Gl. Roskilde Kommunes prognoser for børnetallet været lavere end de faktiske tal, særligt i udbygningsområdet Trekroner, dog ikke i prognosen fra 2006. Et udbygningsområde vil altid være vanskeligt at udarbejde sikre prognoser for, bl.a. fordi udbygningsplaner jævnligt må justeres i forhold til markedets udvikling, og indflytningsdatoer i nye bebyggelser forskydes ofte i forhold til det forventede. Desuden er det vanskeligt at forudse hvilke husstande og familietyper, der vil blive tiltrukket af et nyt boligområde, og dermed hvilket børnetal, der kan forventes. Det vil bl.a. afhænge af en række overordnede samfundsmæssige og økonomiske tendenser og boligmarkedets udvikling. 14

Bilag 1. Oversigt over samtlige skoledistrikter i Roskilde kommune. 15

Bilag 2. Den samlede skoleprognose for Trekroner skole Kl./År 06/07 07/08 08/09 09/10 10/11 11/12 12/13 13/14 14/15 bh 78 3 66 3 71 3 90 4 87 4 95 4 92 4 96 4 98 4 1 76 3 83 4 75 3 73 3 94 4 91 4 98 4 95 4 97 4 2 70 3 81 4 93 4 79 4 78 3 99 4 95 4 101 4 97 4 3 78 3 72 3 84 4 94 4 81 4 81 4 101 4 97 4 101 4 4 64 3 81 4 76 3 86 4 98 4 86 4 85 4 103 4 98 4 5 64 3 65 3 84 4 76 3 87 4 100 4 88 4 85 4 102 4 6 65 3 66 3 67 3 84 4 76 3 89 4 102 4 89 4 86 4 7 45 2 66 3 68 3 68 3 85 4 78 3 90 4 103 4 89 4 8 24 1 47 2 69 3 69 3 69 3 86 4 78 3 91 4 103 4 9 0 0 20 1 39 2 55 3 56 3 56 3 70 3 63 3 73 3 I alt 0-9 564 24 647 30 725 32 774 35 812 36 862 38 898 38 923 39 944 39 16