STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I SOCIOLOG VED AALBORG UNIVERSITET GÆLDENDE FRA 1. SEPTEMBER 2007
Studieordning for Kandidatuddannelsen i sociologi ved Aalborg Universitet 1. Indledning Efter bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen) fastsættes følgende studieordning kandidatuddannelsen i sociologi ved Aalborg Universitet. 2. Studienævn Kandidatuddannelsen i sociologi hører under studienævnet for sociologi, Det samfundsvidenskabelige Fakultet, Aalborg Universitet. 3. Optagelse Adgang til kandidatuddannelsen opnås ved bestået bacheloruddannelse i sociologi. Endvidere kan der efter konkret individuel faglig vurdering optages studerende med bestået bacheloreksamen fra andre samfundsvidenskabelige uddannelser. Optagelse på kandidatuddannelsen i sociologi kan ske inden 10 år efter den adgangsgivende eksamen er afsluttet. 4. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk er hhv. Kandidatuddannelsen i sociologi og Master of Science (MSc) in Sociology. Den latinske betegnelse er cand.scient.soc. 5. Uddannelsens normering angivet i ECTS Kandidatuddannelsen i sociologi er en 2-årig forskningsbaseret heltidsuddannelse. Uddannelsen er normeret til 120 ECTS. 6. Uddannelsens faglige profil Stk. 1 Uddannelsens formål: Formålet med den sociologiske kandidatuddannelse er: 1. at udbygge de kundskaber, som den studerende har erhvervet under bacheloruddannelsen ved Aalborg Universitet eller andre højere læreanstalter. 2. at sætte den studerende i stand til selvstændigt at anvende videregående elementer af sociologisk teori og metode i praksis. 3. at kvalificere den studerende til at deltage i videnskabeligt udviklingsarbejde, herunder forskeruddannelse (ph.d.-uddannelse). Stk. 2 Uddannelsens fag: Kandidatuddannelsen, 1.-4. semester, udgør en samlet studieenhed. Den består af følgende fagområder, som tilsammen udgør 120 ECTS: 2
1. Sociologiske fag, som bl.a. omfatter videregående sociologisk teori og sociologiske specialiseringer, for eksempel arbejdssociologi, pædagogisk sociologi, sundhedssociologi, mediesociologi, organisationsteori, uddannelsessociologi, sociale problemers sociologi, kønssociologi og politisk sociologi. 2. Samfundsvidenskabelig metode, som bl.a. omfatter videregående kvantitativ metode og statistik og videregående kvalitativ metode. 3. Valgfag/Praktik. 4. Speciale. Fagene 1-3 består af moduler og af tilhørende projektarbejde, semesteropgaver og/eller praktik. Stk. 3 De faglige og erhvervsrelevante kompetencer den studerende har efter afsluttet uddannelse: Kandidater i sociologi har efter afsluttet uddannelse opnået evne til: selvstændigt at tilrettelægge og gennemføre dyberegående undersøgelser af sociologiske problemstillinger og til at kunne forholde sig kritisk-refleksivt til det anvendte teoretiske, metodiske og empiriske grundlag. at anvende relevante sociologiske teorier og metoder i en analytisk sammenhæng og til at kunne overføre viden og indsigt om sociologiske problemstillinger fra et område til et andet. at kunne relatere sociologisk teori til belysningen af og/eller løsningen på konkrete sociologiske problemstillinger. at udvælge og anvende de for problemstillingen relevante metoder til belysningen af og/eller løsningen på konkrete sociologiske problemstillinger. Desuden har kandidaterne tilegnet sig: en videregående sociologisk kernefaglighed, der suppleres med fagspecialisering inden for en række sociologiske relaterede områder. et videregående kendskab til sociologiske teorier og metoder med henblik på anvendelse i relation til konkrete og sociologisk relevante problemstillinger. Endvidere opnår kandidaterne evne til: at arbejde problemorienteret og tværfagligt samt indgå i projektorganiseringer. at tilegne sig og udvikle ny viden og kunne omstille og forny sig i forhold til nye omgivelser og behovet for nye faglige kompetencer. at samarbejde, arbejde i teams og arbejde selvstændigt samt indgå i læringsmiljøer. 7. Uddannelsens moduler Vægtningen af fagene i 1.-4. semester fremgår af nedenstående oversigt: Modul 1: Videregående sociologisk teori 15 ECTS Modul 2: Videregående sociologisk metode 15 ECTS Modul 3: Sociologiske specialiseringer 10/20/30 ECTS Modul 4: Praktik 20/30 ECTS Modul 5: Valgfag 10/20/30 ECTS Modul 6: Speciale 30 ECTS I alt 120 ECTS 3
Det er op til den studerende selv at fastsætte omfanget af sociologiske fag og valgfag endeligt inden for de rammer, studieordningen angiver (se afsnit nedenfor om 2.-3. semester) og i forhold til de udbudte muligheder, således at kandidatuddannelsen vægter præcis 120 ECTS. Dette gøres primært gennem udnyttelse af valgmulighederne i 2. og 3. semester, der godkendes af studienævnet som led i godkendelse af studieprogrammet. Se nedenfor om udarbejdelsen og godkendelsen af individuelt studieprogram på 1. semester. De enkelte modulers kompetenceprofiler, kompetencemål og læringsmål Modul 1: Videregående sociologisk teori (15 ECTS) 1. semester Formålet med kurset er, at de studerende tilegner sig en dybere forståelse af nyere sociologisk teori og de videnskabsteoretiske og videnskabsfilosofiske forudsætninger, der er forbundet hermed. Formålet er, at de studerende tilegner sig en grundig indsigt i nyere sociologiske teorier med særlig henblik på at kunne sætte teorierne i historiske og systematiske rammer og derved opnår viden om ligheder og forskelle mellem nyere sociologiske teorier. Kurset skal sikre kendskab til nyere sociologisk teori, formidle centrale tendenser og kritikker inden for den aktuelle fagsociologiske diskussion samt diskutere centrale udviklingstendenser, der præger samfundet aktuelt. Kurset har et omfang af 15 ECTS. I forbindelse med kurset vil der være et pensum bestående af relevant sociologisk litteratur dækkende kursets indhold. Evaluering: Evaluering sker via en individuel skriftlig opgave, som bliver bedømt eksternt med karakter efter gældende skala. Kompetencemål og læringsmål: Den studerende forventes at opnå evne til at analysere og diskutere nyere sociologiske teori i et teorikomparativt perspektiv. De studerende skal kunne demonstrere, at de er både i stand til at gøre rede for teoriernes argumentation, og at de selv kan argumentere for eller imod teorierne, også med henblik på en særlig teoritradition eller samtidsdiagnoser. Det er målet, at den studerende efter afsluttet kursus kan: - Beskrive og fremstille nyere sociologiske teorier. - Redegøre, analysere og diskutere sociologiske teorier enkeltvis og i komparativ henseende. - Relatere teorierne eller samtidsdiagnoserne til sociologiske traditioner og skoledannelser. - Relatere teorierne eller samtidsdiagnoserne til centrale problemstillinger i nutidens samfund. - Vise dybdegående indsigt i teoriernes systematiske og metasociologiske begrundelser. Modul 2: Videregående sociologisk metode (15 ECTS) 1. semester Formålet med kurset er at give de studerende viden om og færdigheder i anvendelse af avancerede kvalitative og kvantitative sociologiske metoder i forlængelse af bacheloruddannelsens metodeundervisning. Videregående kvantitativ metode og statistik kan for eksempel omfatte forløbsanalyser på baggrund af registerdata, korrespondanceanalyse, kausalmodeller mv. Videregående kvalitativ metode kan for eksempel omfatte biografisk metode, diskursanalyse, computerbaseret kvalitativ analyse, indføring i den videnskabelige evalueringsdiskussion mv. Kurset består af forelæsninger og øvelser indenfor såvel kvalitative som kvantitative analysetilgange. Kurset har et omfang af 15 ECTS. I forbindelse med kurset vil der være et pensum bestående af relevant sociologisk metodelitteratur dækkende væsentlige sider af videregående metode, såvel kvalitativ som kvantitativ metode, herunder statistik. 4
Evaluering: Videregående sociologisk metode evalueres gennem en kombinationsprøve bestående af to opgaver: En stor opgave med vægten 10 ECTS og en lille opgave med vægten 5 ECTS. Opgaverne udarbejdes individuelt eller to og to i forbindelse med kursets øvelsesgange eller efter kursets afslutning. Opgaverne evalueres internt med karakter efter gældende skala. Der gives en karakter for hver af de to opgaver, men prøven bestås samlet. Ved bedømmelsen vægter den store opgave med 2/3 og den lille opgave med 1/3. For at bestå kombinationsprøven kræves: 1) at karaktergennemsnittet er mindst 02. 2) at karaktererne, der indgår i karaktergennemsnittet, er mindst 00. Kompetencemål og læringsmål for den store opgave: Den studerende forventes at opnå evne til at anvende longitudinelle statistiske metoder på registerbaserede forløbsdata ved hjælp af statistikprogrammet SAS. Den studerende skal kunne demonstrere en indsigt i anvendelse af registrene og forholde sig kritisk til de fordele og ulemper, der er forbundet med denne type undersøgelsesdesign. Det er målet, at den studerende efter afsluttet kursus kan: - Demonstrere indsigt i longitudinelle tankemåder. - Demonstrere indsigt i de danske registres muligheder. - Anvende statistikprogrammet SAS. - Analysere forløb ved hjælp af longitudinelle statistiske metoder, herunder overlevelsesanalyse og cox-regressionsanalyse. Kompetencemål og læringsmål for den lille opgave: Den studerende forventes at opnå evne til at anvende Nvivo i relation til forskellige kvalitative analysestrategier. Den studerende skal kunne demonstrere en kritisk indsigt i computerprogrammet og forholde sig til de muligheder og begrænsninger, der er forbundet med anvendelse af denne type teknologi til analyse af kvalitativt datamateriale. Det er målet, at den studerende efter afsluttet kursus kan: - Demonstrere indsigt i og overblik over væsentlige faciliteter i computerprogrammet Nvivo. - Analysere kvalitativt datamateriale gennem anvendelse af Nvivo. - Reflektere kritisk over anvendelsen af computerprogrammer i forbindelse med videnskabelige analyser af kvalitativt datamateriale. Individuelt studieprogram for 2. og 3. semester: Overordnede rammer: I løbet af 1. semester udarbejder den studerende, efter indkaldelse fra studienævnet, et program for 2. og 3. semester og relateret til henholdsvis 1. og 4. semester. Programmet godkendes af studienævnet. I studieprogrammet skal den studerende anføre: A. Sammensætningen af 2. og 3. semesters valgfag og sociologiske specialiseringer. Eventuel praktik, udlandsophold eller ophold ved anden højere uddannelsesinstitution skal anføres. Studieprogrammet skal indeholde argumentation for fagvalg og sammenhæng. Den studerende kan, jvf. Beskrivelsen for 2.-3. semester, vælge imellem: 5
Et studieforløb, hvor den studerende selv sammensætter et 60 ECTS forløb, som skal udgøre 2. og 3. semester, der kan bestå af valgfag, praktik og sociologiske specialiseringer. Aalborg Universitets moduler, f.eks. inden for Internationale Forhold, Turisme eller Teknologi og Samfund (ESST). Et studieforløb for hele eller dele af 2.-3. semester på en anden dansk eller en udenlandsk højere uddannelsesinstitution. Studienævnet afgør i hvilket omfang studieforløb ved en højere uddannelsesinstitution kan meritoverføres i relation til sociologiske specialiseringer og/eller valgfag eller specialiseringsår ved Aalborg Universitet. B. Eventuelle planer for specialet samt dets relation til 2. og 3. semesters indhold og forløb. Inden for disse rammer kan den studerende frit sammensætte et studieforløb på 2. og 3. semester. Gældende regler for sammensætningen af det individuelle program: Et studieforløb med mindst en sociologisk specialisering, f.eks. sociale problemers sociologi, arbejdsmarkedssociologi, politisk sociologi, uddannelsessociologi, kønssociologi, sygdoms- og sundhedssociologi samt mindst et valgfag, f.eks. filosofi, historie, kommunikation, organisationsteori eller praktikophold. Sociologiske specialiseringer skal minimum have et omfang af mellem 30 og 60 ECTS. Der skal i forløbet udarbejdes mindst et projekt, der er en individuel eller fælles opgave med tilhørende kurser, af en størrelse på minimum 20 ECTS. Projektet skrives enten inden for et valgfag eller en sociologisk specialisering. De 20 ECTS skal være sammenhængende og afsluttes med et projekt. Valgfag/Praktik må højest fylde 30 ECTS. Modul 3: Sociologiske specialiseringer (10/20/30 ECTS) 2. og 3. semester Studienævnet for sociologi udbyder mindst to forskellige sociologiske specialiseringer pr. semester, hvoraf mindst én er stor. Studienævnet for sociologi kan samarbejde med andre studienævn om udbud af fælles kurser og forløb, som i den udstrækning, de skønnes at have væsentlig sociologisk relevans og indhold, kan godkendes som enten sociologisk specialisering eller valgfag. Sociologiske specialiseringer udbydes af studienævnet i tre størrelser: En stor specialisering på 30 ECTS (1/1 semester), som indebærer, at den studerende skal udarbejde et individuelt eller fælles projekt. En mellemstor specialisering på 20 ECTS (2/3 semester), som indebærer, at den studerende skal udarbejde et individuelt eller fælles projekt. En lille specialisering på 10 ECTS (1/3 semester), som indebærer, at den studerende skal udarbejde en mindre individuel eller fælles skriftlig opgave. Specialiseringerne tilrettelægges således, at en stor specialisering også indeholder en mellemstor og en lille, ligesom en mellemstor specialisering også indeholder en lille. a) Sociologiske specialiseringer på 30 ECTS: Sociologiske specialiseringer med et omfang af 30 ECTS udgør en projektenhed, hvorunder der skal udarbejdes et projekt individuelt eller i grupper. Formålet er, at den studerende tilegner sig en sociologisk forståelse inden for den pågældende specialisering, herunder indsigt i teorier og metoder samt de videnskabs- 6
teoretiske grundlag. Endvidere forventes det, at den studerende opnår en forståelse af specialiseringens praksisfelt. Evaluering: Ved semestrets afslutning afholdes en intern individuel mundtlig prøve. Prøven omfatter mundtlig fremlæggelse og diskussion med udgangspunkt i projektrapporten. Prøven bedømmes individuelt med karakter efter gældende skala. Kompetencemål og læringsmål: Den studerende forventes at kunne redegøre for og dokumentere en række sociologiske teorier, både teorihistorisk og nyere teorier. Den studerende skal være i stand til at vurdere teoriernes referencerammer og videnskabsteoretiske grundlag. Den studerende skal kunne demonstrere et solidt kendskab til specialiseringens funktionsområde og udviklingsproblemer heri. Den studerende skal opnå en vis forståelse for specialiseringen i et internationalt-komparativt perspektiv. Den studerende skal kunne demonstrere et solidt kendskab til de metoder og procedurer, der anvendes inden for specialiseringens forskningsområde. Den studerende skal være i stand til at anvende kvantitative og kvalitative analysemetoder på specialiseringens problemstillinger. Den studerende skal demonstrere sikkerhed inden for og kritisk indsigt i specialiseringens arbejdsfelt. Det er målet, at den studerende efter afsluttet kursus kan: - Vurdere og belyse specialiseringens problemstillinger på et fagligt højt niveau. - Beskrive og fremstille centrale klassiske og nyere teorier af relevans for specialiseringen på et fagligt højt niveau. - Relatere sociologien til de videnskabsteoretiske grundlagsproblemer, der er relevante for specialiseringen. - Udvikle for specialiseringen relevante sociologiske forskningsdesigns. - Analysere relevante sociologiske problemstillinger ved hjælp af kvantitative og kvalitative analysemetoder. - Kritisk vurdere og analysere udviklingen inden for specialiseringens funktionsområde. b) Sociologiske specialiseringer på 20 ECTS: Sociologiske specialiseringer med et omfang af 20 ECTS indebærer, at de studerende skal udarbejde et individuelt eller fælles projekt. Formålet er, at den studerende tilegner sig en sociologisk forståelse inden for den pågældende specialisering, herunder indsigt i teorier og metoder samt det videnskabsteoretiske grundlag. Endvidere forventes det, at den studerende opnår en forståelse af specialiseringens praksisfelt. Evaluering: Ved semestrets afslutning afholdes en intern individuel mundtlig prøve. Prøven omfatter mundtlig fremlæggelse og diskussion med udgangspunkt i projektrapporten. Prøven bedømmes individuelt med karakter efter gældende skala. Kompetencemål og læringsmål: Den studerende forventes at kunne redegøre for og dokumentere en række sociologiske teorier både teorihistorisk og nyere teorier. Den studerende skal være i stand til at vurdere teoriernes referencerammer og vi- 7
denskabsteoretiske grundlag. Den studerende skal kunne demonstrere et vist kendskab til specialiseringens funktionsområde og udviklingsproblemer heri. Den studerende skal have en vis forståelse for specialiseringen i et internationalt-komparativt perspektiv. Den studerende skal kunne demonstrere et rimeligt kendskab til de metoder og procedurer, der anvendes inden for specialiseringens forskningsområde. Den studerende skal være i stand til at forstå kvantitative og kvalitative analysemetoder i relation til specialiseringens problemstillinger. Den studerende skal demonstrere kritisk indsigt i specialiseringens arbejdsfelt. Det er målet, at den studerende efter afsluttet kursus kan: - Vurdere specialiseringens problemstillinger på et fagligt rimeligt niveau. - Beskrive og fremstille centrale klassiske og nyere teorier af relevans for specialiseringen på et fagligt rimeligt niveau. - Relatere sociologien til de videnskabsteoretiske grundlagsproblemer, der er relevante for specialiseringen. - Udvikle for specialiseringen relevante sociologiske forskningsdesigns. - Forstå sociologiske problemstillinger ved hjælp af kvantitative og kvalitative analysemetoder. - Kritisk vurdere og analysere udviklingen inden for specialiseringens funktionsområde. c) Sociologiske specialiseringer på 10 ECTS: Sociologiske specialiseringer med et omfang af 10 ECTS indebærer, at de studerende skal udarbejde en mindre, individuel eller fælles skriftlig opgave, der evalueres internt med karakter efter gældende skala. Formålet er, at den studerende tilegner sig en sociologisk forståelse inden for den pågældende specialisering, herunder indsigt i teorier og metoder. Evaluering: Ved semestrets afslutning udarbejdes en mindre opgave, der evalueres internt med karakter efter gældende skala. Kompetencemål og læringsmål: Den studerende forventes at kunne redegøre for og dokumentere en række sociologiske teorier med relevans for specialiseringen. Den studerende skal kunne demonstrere et vist kendskab til specialiseringens funktionsområde. Den studerende skal kunne demonstrere et vist kendskab til de metoder og procedurer, der anvendes inden for specialiseringens forskningsområde. Den studerende skal være i stand til at forstå kvantitative og kvalitative analysemetoder i relation til specialiseringens problemstillinger. Den studerende skal demonstrere kritisk indsigt i specialiseringens arbejdsfelt. Det er målet, at den studerende efter afsluttet kursus kan: - Vurdere specialiseringens problemstillinger på et fagligt niveau. - Beskrive og fremstille centrale klassiske og/eller nyere teorier og metoder af relevans for specialiseringen på et fagligt niveau. - Vurdere og analysere udviklingen inden for specialiseringens funktionsområde. 8
Modul 4: Praktik (20/30 ECTS) 2. og 3. semester Overordnede rammer og regler: Praktikopholdet skal have relevans for uddannelsen som sociolog, og opgaverne, der bestrides under praktikopholdet, skal være på akademisk niveau. Praktikophold er en formaliseret aftale. Godkendelse skal være opnået hos studienævnet forud for praktikopholdets begyndelse. Godkendelse af praktikophold forudsætter som hovedregel, at den studerende har bestået 1. semester forud for praktikopholdet. Ansøgning om godkendelse af praktikophold vedlægges en beskrivelse af arbejdsstedet samt de projekter eller arbejdsområder, der skal danne grundlag for praktikopholdet, herunder så vidt muligt en beskrivelse af de konkrete arbejdsopgaver, der skal udføres under praktikopholdet. Beskrivelsen attesteres af en ledende medarbejder på det pågældende praktiksted. Formålet med praktikken er i praksis at give den studerende arbejdsmæssig erfaring med løsning af sociologiske opgaver af relevans for fagsociologer. Opgaverne skal være på akademisk niveau, og der skal i praktikforløbet arbejdes med sociologisk relevante problemstillinger, metoder eller teorier. Evaluering: Praktikopholdet evalueres gennem udarbejdelsen af en erfaringsrapport. Rapporten redegør for de udførte arbejdsopgaver, det faglige udbytte og den sociologiske relevans af arbejdsopgaverne og praktikopholdet. Erfaringsrapporten fremlægges til intern evaluering og bedømmes bestået/ikke-bestået. Kompetencemål og læringsmål: Den studerende forventes at opnå en personlig modenhed i og erfaring med løsning af sociologiske opgaver i praksis i en organisation eller virksomhed under forudsætninger, der svarer til fremtidige arbejdsvilkår. Den studerende forventes at kunne anvende de i studiet opnåede faglige kompetencer inden for problemløsning, teori og metode i en praktisk sammenhæng. Den studerende forventes at kunne anvende en kritisk sociologisk tilgang til arbejdet, herunder evnen til personlig vurdering. Det er målet, at den studerende efter endt praktik har erhvervet indsigt i: - Det konkrete arbejde som sociolog i en organisation eller virksomhed. - Opnået viden om, hvorledes man omsætter sociologisk teoretiske og metodiske problemstillinger til praktiske organisatoriske løsninger. - Opnået erfaring med og indsigt i brugen af kvantitative og kvalitative metoders anvendelse til praktisk sociologisk analyse. - Opnået erfaring med og indsigt i, hvorledes man i praksis samarbejder i et team i en organisation eller virksomhed. - Opnået erfaring med og indsigt i, hvorledes man arbejder med flere opgaver på samme tid, og hvorledes man planlægger opgaveløsninger i et tværfagligt miljø. - Udviklet en personlig modenhed i udførelsen af det sociologiske arbejde i en organisation eller virksomhed. Modul 5: Valgfag (10/20/30 ECTS) 2. og 3. semester Valgfag udbydes af andre studienævn, hovedsagelig inden for det samfundsvidenskabelige eller humanistiske område ved Aalborg Universitet eller ved andre højere uddannelsesinstitutioner i Danmark eller i udlandet. Valgfag skal forhåndsgodkendes af studienævnet for sociologi før påbegyndelse. Endelig godken- 9
delse af valgfag finder sted ved fremsendelse af dokumentation for beståede studieelementer. Det er muligt at afløse valgfag på kandidatuddannelsen gennem praktikophold af størrelsen 20 ECTS eller 30 ECTS. Valgfag evalueres efter de bestemmelser, der fastsættes af de studienævn, som udbyder valgfaget. Som minimum skal valgfaget dog evalueres ved en intern prøve med bedømmelsen bestået/ikke bestået. Evaluering af øvrige studieaktiviteter på 2. og 3. semester: Øvrige moduler på Aalborg Universitet For studerende, der følger et af Aalborg Universitets moduler, som ikke er del af denne studieordning, evalueres 2.-3. semester efter de bestemmelser, der er anført i studieordningerne for de respektive moduler. Eksternt studieophold For studerende, der efter sociologistudienævnets godkendelse, følger et studieforløb på en anden indenlandsk eller udenlandsk højere uddannelsesinstitution, evalueres studieelementerne efter de bestemmelser, der er gældende for de respektive uddannelsesinstitutioner. Modul 6: Speciale (30 ECTS) 4. semester Overordnede rammer og regler: Den studerende udarbejder et speciale (afgangsprojekt). Emnet for specialet vælges af de studerende og godkendes af studienævnet. Ved godkendelse tages der stilling til, om emnet giver mulighed for at arbejde på et tilstrækkeligt højt niveau inden for sociologiens fagområder, og om de nødvendige vejledningsmuligheder er til stede blandt universitetets fagkyndige lærere. Specialet skal dokumentere den studerendes færdigheder i at anvende videnskabelige teorier og metoder under arbejdet med et afgrænset fagsociologisk emne. Specialet udarbejdes individuelt eller i grupper, som højst må dannes af fire studerende. I specialet indgår 1-2 siders engelsk summary, også selv om specialet er skrevet på dette sprog. Der vil under specialets udarbejdelse blive afholdt et specialeseminar for hvert speciale, evt. klynger af specialer, hvor der indgår en sagkyndig lærer foruden vejlederen. Formålet er, at de studerende videreudvikler deres indsigt og færdighed i sociologiske teorier og metoder samt deres evne til at tilegne sig, anvende og perspektivere disse inden for et afgrænset fagsociologisk emne. Evaluering: Efter indlevering af specialet afholdes en ekstern mundtlig prøve. Bedømmelsen finder sted på grundlag af specialet og en efterfølgende diskussion. Der gives karakter efter gældende skala. Det er en forudsætning, at alle forudgående prøver skal være bestået før tilmelding til eksamen. Studienævnet kan dispensere fra forudsætningskravet. Kompetencemål og læringsmål: Den studerende forventes at kunne dokumentere kompetencer til at anvende fagets videnskabelige teorier og metoder på et højt analytisk niveau i relation til et afgrænset fagsociologisk emne. Det er målet, at den studerende efter afsluttet specialeskrivning kan: - Vise evne til at tilrettelægge en selvstændig sociologisk undersøgelse og analyse inden for et afgrænset fagsociologisk emne. - Demonstrere dybtgående indsigt i og evne til at anvende sociologiske teorier og metoder på et højt niveau. 10
- Dokumentere færdigheder til kritisk diskussion og anvendelse af videnskabsteoretiske grundprincipper og fagets kernebegreber. For en mere udførlig beskrivelse af kompetencemål og læringsmål for specialet henvises til appendiks til studieordningen om målopfyldelsesbeskrivelser. 8. Regler om skriftlige opgaver, herunder kandidatspecialet og dettes omfang Eksterne prøver: Eksterne prøver bedømmes med karakter efter gældende skala. I kandidatuddannelsen i sociologi indgår følgende eksterne prøver: Videregående sociologisk teori: Ved afslutningen af 1. semester bedømmes faget eksternt på baggrund af en individuel skriftlig opgave. Speciale-eksamen: Efter indlevering af specialet afholdes en ekstern mundtlig prøve. Det skriftlige materiale, som udarbejdes til eksterne prøver kan udarbejdes individuelt. Interne prøver: Interne prøver får bedømmelsen bestået/ikke-bestået eller bedømmes med karakter efter gældende skala. For at bestå en intern prøve kræves bedømmelsen bestået eller karakteren 02 eller derover. Kandidatuddannelsen i sociologi rummer følgende interne prøver: Videregående sociologisk metode: Ved afslutningen af 1. semester bedømmes faget internt på baggrund af en lille og en stor skriftlig opgave. Der gives karakter efter gældende skala. Sociologisk specialisering: Sociologiske specialiseringer på 2.-3. semester bedømmes internt på baggrund af skriftlige opgaver eller projektarbejder, udarbejdet individuelt eller i grupper. Der gives karakter efter gældende skala. Valgfag: Valgfag på 2.-3. semester evalueres efter regler, som fastsættes af det studienævn, der udbyder faget. I tilfælde af praktik sker evalueringen på baggrund af en erfaringsrapport, som bedømmes bestået/ikke bestået. De nærmere regler for interne prøver er beskrevet i semesterbeskrivelserne. Interne prøver aflægges individuelt. Bedømmelsen af samtlige skriftlige arbejder, herunder projektrapporter, opgaven i videregående sociologisk teori og speciale indgår en vurdering af den studerendes stave- og formuleringsevne. En usædvanlig god eller usædvanlig dårlig præstation kan påvirke bedømmelsen. Studienævnet kan i særlige tilfælde (f.eks. ordblindhed og andet sprog end dansk som modersmål) dispensere herfor. Kandidatspecialet skal indeholde et resumé på engelsk. Eksamination, sygeeksamen, reeksamination: Bortset fra specialeeksaminer, som afholdes løbende efter behov i perioden 1.8-30.6. afholdes alle prøver i januar og juni, hvor der ikke gives undervisning eller vejledning. Sygeeksamen og reevaluering kan for sommereksamens vedkommende finde sted i august. For vintereksamen sker dette i juni samme år. 11
Målbeskrivelser og vurderingskriterier: Målbeskrivelser og vurderingskriterier for de enkelte prøver findes på følgende link: http://www.socsci.aau.dk/sociologi/studieordninger/index.htm 9. Dispensation Sociologistudienævnet kan, når der foreligger usædvanlige forhold, dispensere fra de dele af studieordningens bestemmelser, der ikke er fastsat ved lov eller bekendtgørelse. Dispensation vedrørende eksamen gælder for den først kommende eksamen. 10. Merit Studienævnet kan godkende, at beståede studieelementer fra anden dansk eller udenlandsk videregående uddannelsesinstitution træder i stedet for uddannelseselementer i studieordningen. Studienævnet godkender meritoverførsel på baggrund af en individuel faglig vurdering af hver enkelt ansøgning. Meritoverførsel sker med bedømmelsen bestået. Bedømmelse efter gældende skala overføres dog så vidt muligt, dog kun hvis det pågældende uddannelseselement bedømmes efter denne skala ved begge uddannelsesinstitutioner. Påtænker den studerende at bestå studieelementer ved en anden videregående uddannelsesinstitution, skal der søges om forhåndsgodkendelse af faget hos studienævnet. Studienævnet vurderer på baggrund af de oplysninger, der foreligger om faget på ansøgningstidspunktet, om faget på forhånd kan forventes at afløse studieelementer i ansøgerens uddannelse. Hvis der sker ændringer i den forhåndsgodkendte merit, er det den studerendes ansvar at indhente fornyet forhåndsgodkendelse. Endelig merit gives kun, når der foreligger dokumentation for at faget er bestået, samt at fagets niveau, vægt og faglige indhold svarer til de studiedele, der ønskes afløst. Merit for fag på kandidatuddannelsen forudsætter, at der er tale om studieelementer på kandidatuddannelsesniveau. For valgfag på kandidatuddannelsen kan der være tale om studieelementer på bachelorniveau, som hovedregel dog kun hvis faget er placeret på 3. studieår. 11. Regler om krav om læsning af tekster på fremmedsprog og angivelse af, hvilket kendskab til fremmedsprog dette forudsætter Kandidatuddannelsen i sociologi forudsætter, at den studerende har et omfattende kendskab til engelsk, svensk og norsk, samt kendskab til tysk. 12. Klager over eksamen Klager over eksamen behandles som angivet i eksamensbekendtgørelsen. Klagen skal være skriftlig og begrundet og skal indgives til Det Samfundsvidenskabelige Fakultet 2 uger efter at resultatet er offentliggjort. 2 ugers fristen løber dog tidligst fra den dato, der er meddelt for offentliggørelsen. Fakultetet sender klagen til bedømmerne. Bedømmernes afgørelse kan kræves indbragt for et ankenævn. Anken skal være skriftlig og begrundet og skal indgives senest 2 uger efter, at klageren er gjort bekendt med afgørelsen. 12
13. Overgangsbestemmelser Studerende, der ønsker at færdiggøre deres studier efter den hidtidige studieordning, skal afslutte deres uddannelse ved sommereksamen 2009. 14. Eksamensbeviser Aalborg Universitet udsteder bevis for gennemført kandidatuddannelse i sociologi senest 2 måneder efter sidste eksamen. 15. Ikrafttrædelse Studieordningen træder i kraft pr. 1. september 2007. Godkendt af dekanen for Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, august 2007. 13