FLERE PATTEGRISE SKAL OVERLEVE VIPiglet. Et projekt under ICROFS s RDD2 med støttet fra GUDP. Institut for Husdyrvidenskab og Institute for Molekylær biologi og genetik Aarhus Universitet SEGES økologi innovation Udviklingscenter for Husdyr på friland Økologiske svineproducenter
HVORFOR VIGTIGT MED LAV DØDELIGHED? God dyrevelfærd er vigtigt princip i økologisk produktion Høj pattegrisedødelighed er ressourcespild Høj pattegrisedødelighed resulterer i tabt fortjeneste
HVAD VIL VI FORTÆLLE 1. Kort om risikofaktorer i stor besætningsundersøgelse, Seniorforsker Lene J. Pedersen 2. Om adgang til skygge fra træer, Phd stud. Sarah-Lina Aa. Schild 3. Betydning af temperatur i farehytter for pattegrisedødelighed Phd stud. Sarah-Lina Aa. Schild 4. Brug af mindre frugtbare moderdyr i økologiske produktion, Seniorforsker Lene J. Pedersen
1. BESÆTNINGSUNDERSØGELSE Produktionsdata fra 9 økologiske besætninger PhD Lena Rangstrup -Christensen 5877 faringer: >50 % af produktionen i DK Data Juni 2014 til Maj 2015 Niveau af dødelighed i faremarken: Total dødelighed: Gns. 29 % (21 til 39%) Dødfødte: Gns. 7 % (4 til 10 %) Døde af levendefødte: Gns. 24 % (16 % til 35 %) 83 % af døde før kastrering var klemte 49 % af døde før kastrering vejede mindre end 1 kg
DE FIRE VIGTIGSTE RISIKOFAKTORER 1. Huld og alder på søer Flere dødfødte hos ældre tynde søer og hos fede 1. lægs søer Flere døde/ihjellagte hos fede søer og hos ældre søer 2. Sæson Flere dødfødte om sommeren Færrest døde/ihjellagte om foråret og flest om sommeren 3. Høj kuldstørrelse Flere dødfødte i store kuld Flere døde/ihjellagte i store kuld 4. Dødfødte grise Flere døde/ihjellagte i kuld med dødfødte grise
TAKE HOME MESSAGE God huldstyring er væsentlig Der er penge at tjene ved at holde normal huld på alle søer, særligt de ældre Kuldstørrelsen skal ned og grisene skal være mere levedygtige F.eks. ved brug af mindre frugtbare moderdyr Dødelighed er størst om sommeren Undgå varmebelastning af søer f.eks. ved at etablere skygge i folden
BRUG AF MINDRE FRUGTBARE MODERDYR I ØKOLOGISK PRODUKTION
HVORFOR OVERVEJE ANDEN GENETIK? LY søer fra Danavl selekteret efter: Præstationer under konventionelle produktionsforhold i kassestier Selektionsmål Mange levende grise dag 5 (LG5) Høj kødprocent God tilvækst og foderudnyttelse MEN.. Kan de præstere under ekstensive forhold på friland?
INTENSIV MANAGEMENT NØDVENDIG I kassestier inde holdes dødelighed nede vha. intensiv management ü Faringsovervågning/hjælp ü Spiltmalkning for råmælk til alle grise ü Kunstig varme og mælk til små undervægtige grise ü Ammesøer og/eller mælkekopper i farestalden ü Ekstra varme ved fødsel og i pattegrisehuler Intensive management er svært at praktisere på friland
RISICI VED STORE KULD PÅ FRILAND Stor konkurrence om råmælk - mindre mængde til hver gris svækket immunsystem og højere risiko for sygdom Ingen mulighed for tildeling af ekstra varme risiko for underafkøling og død hos små grise Ikke patter nok til alle grise pattekampe, sult, behov for ammesøer
HVILKEN TYPE SO ØNSKER ØKOLOGER? Ønsket avlsmål for moderlinje i økologi: So der kan passe egne grise Mange fravænnede grise Lav dødelighed Høj fravænningsvægt God holdbarhed på so Findes der af alternativer? Topigs Norsvin s avlsmål : Høj kuldstørrelse MED patter til alle grise så so kan passe og fravænne egne grise Høj fødsels- og fravænningsvægt God holdbarhed
DERFOR Sammenlignede vi kuldstørrelse og karakteristika ved afkom fra Topigs Norsvin TN70 og Danavl dyr under økologiske forhold Mål: få indikation på hvor godt de matcher ønsker til avlsmål for økologisk produktion Metode: Kontrolleret sammenligning i forsøgsbesætning
INDKØB AF POLTE Import af Topigs Norsvin polte (TN70 linje) Indkøb af LY Danavl polte Alder ca. 20-24 uger ved ankomst til Økoplatformen ved Aarhus Universitet, Foulum Karantæne i 6 uger Ens fodring og opstaldning Samtidige faringer Samme navnesæd fra Danavl Duroc orner
FAREFOLDEN Data fra 25 TN70 moderdyr og 22 Danavl moderdyr Fulgt gennem 1. og 2. læg Indenfor genetik er søer fordelt på to typer farehytter: A-hytter -enkeltfold Stor-hytter enkeltfold
MÅL FOR UNDERSØGELSEN Afdække søernes evne til at passe egne grise og fravænne dem store og robuste: DERFOR Søer lagt ud med det antal grise der var patter til Kuldudjævning kun indenfor avlslinje Grise med fødselsvægt <700 g aflivet Ingen brug af ammesøer Overskydende grise er aflivet ca. 24-48 timer efter faring de svageste/mindste er aflivet Døde og aflivede dækker: dødfødte, død efter faring, aflivet lille, aflivet overskud
KULDSTØRRELSE OG ANTAL PATTER Færre totalfødte grise hos TN70, forskel på 2.7 gris per kuld (P=0.003) Flere funktionelle patter hos TN70 (P<0.0001) TN70: 15,4 Danavl: 14.1 22 20 18 16 14 12 10 8 6 4 2 0 14,7 Total fødte grise 20,1 16,6 16,5 TN70 DANAVL 1. Læg 2. Læg TN70 havde stort set patter nok til alle fødte grise i 1. og 2. læg
ANTAL FRAVÆNNEDE OG DØDE Antal fravænnede: Ingen forskel Ialt 11.7 grise per kuld 1. Læg: 10.9 og 2. Læg: 12.7 Færre døde/aflivede grise hos TN70 (P=0003) 9 8 7 6 5 4 3 2 1 0 Total antal døde og aflivede 7,9 5,1 4,3 3,5 29 % 19 % 31 % 37 % TN70 1. Læg 2. Læg DANAVL TN70 fravænnede samme antal grise. Færre døde/aflivede grise
KARAKTERISTIKA VED GRISE VED FØDSEL Højere fødselsvægt hos TN70, forskel på 259 g per gris (P<0.0001) Højere kropstemperatur 1 døgn efter fødsel hos TN70, forskel på 0.3 C (P=0.02) 1800 1600 1400 1200 1000 800 600 400 200 0 1403 Fødselsvægt (g) 1652 1359 1168 TN70 DANAVL 1. Læg 2. Læg Lavere andel underudviklede grise (IUGR) hos TN70 (P=0.0003) TN70: 1 gris per kuld vs. Danavl: 2.6 grise per kuld TN70 fødte væsentlig tungere grise og færre underudviklede
GRISE VED FRAVÆNNING Højere fravænningsvægt hos TN70, forskel på1.2 kg per gris (P=0.0004) 17 16,5 16 15,5 15 14,5 14 13,5 13 12,5 Fravænningsvægt (kg) 16,4 15,4 15,1 13,8 TN70 DANAVL 1. Læg 2. Læg TN70 fravænnede tungere grise
TILVÆKST TIL SLAGTNING (50 % AF GRISE) Tilvækst fra fravænning til afgang af grise TN70: 962 g daglig tilvækst (101 kg før slagtning) Danavl: 983 g daglig tilvækst (101 kg før slagtning) Vægt af slagtekrop: TN70: 77.3 kg tilvækst (101 kg før slagtning) Danavl: 75.4 kg (101 kg før slagtning) Kødprocent TN70: 60.5 % Danavl: 58.3 % OBS: Kun foreløbige data. Fjerde Hold er ikke slagtet endnu. Høj kødprocent hos afkom efter TN70
FINDES DER ALTERNATIVER? Ønsket avlsmål for moderlinje i økologi: So der kan passe egne grise Mange fravænnede grise Lav pattegrisedødelighed Høj fravænningsvægt God holdbarhed på so
FORTSAT MANGE SPØRGSMÅL TN70 moderdyrene matchede fint ønsker til avlsmål for økologisk produktion MEN fortsat en udfordring og endnu mange spørgsmål: Hvordan ser resultater ud efter 2. læg? I større skala? TN70 linjen udvikler sig ift. Topigs Norsvin s mål hvorhen? Kan dødelighed nedbringes mere med målrettet avl indenfor økologisk produktion? F.eks. gennem genomisk selektion
TAK TIL ALLE DELTAGERE Økologiske svineproducenter Poul og Inger Pedersen Flemming og Eva Madsen Bertel Hestbjerg Nicolaj Pedersen Hans Erik Jørgensen Kåre B. Olesen Randi Vinfeldt Jan Thybo Preben Drastrup Torben Langer Udviklingscenteret for Husdyr på friland: Marianne K. Bonde Lene Thomsen Simme Eriksen SEGES økologi Innovation Tove Serup Kirsten Holst Forskere ved Aarhus Universitet: Jan T. Sørensen Lena Rangstrup- Christensen Sarah-Lina Aa. Schild Anders C. Sørensen Hanne Kongsted Fonden for Økologisk Landbrug
HVOR MEGET PÅVIRKES DØDELIGHED? Læg Huld Årstid Dødfødte 14.8 grise 17.8 grise Lav risiko 1 Tynd/Norm Forår Nej 1.14 døde 1.37 døde Høj risiko > 4 Fed Sommer Ja 4.25 døde 5.11 døde Potentiale for ~ 4 døde grise mindre Indtjeningspotentiale på ca. 4 x 600 kr. ~ 2400kr. per kuld 24