Det randomiserede kontrollerede forsøg og evidens-baseret medicin

Relaterede dokumenter
Eksperimenter. Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Marts 2011

Epidemiologisk design I. Eksperimentelle undersøgelser. Epidemiologisk design II. Randomiserede undersøgelser. Randomisering II

Epidemiologisk design I. Eksperimentelle undersøgelser. Epidemiologisk design II. Randomiserede undersøgelser. Randomisering I.

Studiedesigns: Randomiserede kontrollerede undersøgelser

Studiedesigns: Kohorteundersøgelser

EPIDEMIOLOGI MODUL 7. April Søren Friis Institut for Epidemiologisk Kræftforskning Kræftens Bekæmpelse DAGENS PROGRAM

Selektionsbias. Mads Kamper-Jørgensen, lektor, Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab

Mål. Kritisk vurdering af litteraturen. Vurdering af evidensen. Typer af fejlkilder. Fire muligheder. Fejlkilder og studie størrelse

Effektmålsmodifikation

Vurdering af det Randomiserede kliniske forsøg RCT

Epidemiologisk evidens og opsummering

Mads Kamper-Jørgensen, lektor, Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab

Effektmålsmodifikation

Evidensbaseret praksis Introduktion

BIAS Kursus i basal farmakoepidemiologi 2018 Maja Hellfritzsch Poulsen

Studiedesigns: Alternative designs

Studiedesigns: Kohorteundersøgelser

Mads Kamper-Jørgensen, lektor, Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab

Epidemiologiske metoder

Vurdering af epidemiologiske undersøgelser igen

Vurdering af epidemiologiske undersøgelser. Epidemiologisk forskning

Confounding. Mads Kamper-Jørgensen, lektor, Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab

Udarbejdelse af anbefalinger

Studiedesigns: Case-kontrolundersøgelser

Studiedesign. Rikke Guldberg Ulrik Schiøler Kesmodel Øjvind Lidegaard

Målsætning. Vurdering af epidemiologiske undersøgelser

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

Epidemiologiske associationsmål

Fejlkilder. Ulrik Schiøler Kesmodel. Rikke Guldberg Øjvind Lidegaard

Epidemiologi. Hvad er det? Øjvind Lidegaard og Ulrik Kesmodel

Epidemiologiske associationsmål

Confounding. Mads Kamper-Jørgensen, lektor, Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab

Kost og Hjerte- Kar-Sygdom. Jette Heberg cand.scient.san og stud.phd /Hjerteforeningen

Håndbog i litteratursøgning og kritisk læsning

Population attributable fraction

Evidenspyramiden kort fortalt. Forskningstræning Modul 1

Udarbejdelse af kliniske retningslinjer: Systematisk og kritisk læsning

Valgfag modul 13. Formulering af det gode kliniske spørgsmål. Helle Skovbakke, Adjunkt, UC Syddanmark

Fejlkilder. Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Marts 2011

Udarbejdelse af evidensbaserede kliniske retningslinjer

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

1) Clostridium difficile- definition

Kejsersnit, kirurgi og evidens Metodiske problemer ved forskning i kirurgiske indgreb

Forfattere: Helene Beck, Katja Marie Schwartz Suneson & Kriselle Marie Sison Christensen Opgave: BA. Vejleder: Eva Rydahl Uddannelse:

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

Kritisk læsning af kohorte studie Oversat efter: Critical Appraisal skills Programme (CASP) Making sense of evidence

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester

Epidemiologiske metoder

Clostridium difficile: Gammel kending nye behandlingsmuligheder. Jørgen Engberg, Overlæge dr.med. KMA Slagelse

Introduktion til epidemiologi

Evidensbaseret praksis. Introduktion UCSF, Forskerkursus 2012 Ingrid Egerod

Kursus i Epidemiologi og Biostatistik. Epidemiologiske mål. Studiedesign. Svend Juul

ANGSTLIDELSER OG ANGSTBEHANDLING

Hyppigheds- og associationsmål. Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Februar 2011

REEKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester

Afholdt d. 17. november 2016

Epidemiologiske mål Studiedesign

3 typer. Case-kohorte. Nested case-kontrol. Case-non case (klassisk case-kontrol us.)

Tillæg til Studieordning for Folkesundhedsvidenskab

Noter til SfR checkliste 3 Kohorteundersøgelser

Vurdering af epidemiologiske undersøgelser igen

Når sektorer skal samarbejde om sundhed og forskning: Almen praksis og kommunerne

En teoretisk årsagsmodel: Operationalisering: Vurdering af epidemiologiske undersøgelser. 1. Informationsproblemer Darts et eksempel på målefejl

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

Besvarelse af opgavesættet ved Reeksamen forår 2008

Præcision og effektivitet (efficiency)?

Økonomisk evaluering af telemedicin -hvad kan vi lære af de hidtidige studier? -Kristian Kidholm, OUH

Perspektiver for psykoterapeutisk forskning i Danmark. Per Sørensen Centerchef, overlæge, ph.d. Psykoterapeutisk Center

Sommereksamen Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering

Gennemgang af 3 reviews vedr. helbredseffekter af vindmøllestøj

Rehabilitering i et Recovery perspektiv

Seminar for arbejdsgrupperne om kliniske retningslinjer

Randomiseret kontrolleret studie. Effekten af fremhjælpning af barnets forreste skulder, henholdsvis bagerste skulder, på perineale bristninger

Epidemiologiske metoder

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang

Sygeplejefaglige anbefalinger til håndtering af Eksternt Ventrikulært Dræn (EVD)

EFFEKTER AF BESKÆFTIGELSESRETTEDE INDSATSER FOR SYGEMELDTE. Hvad ved vi, om hvad der virker?

Træthed efter apopleksi

Eks. 1: Kontinuert variabel som i princippet kan måles med uendelig præcision. tid, vægt,

Kritisk vurdering af en oversigtsartikel

Eksperimentelle undersøgelser

Transkript:

Det randomiserede kontrollerede forsøg og evidens-baseret medicin Laust Hvas Mortensen Institut for Folkesundhedsvidenskab E-mail: lamo@sund.ku.dk Epi forelæsning 2 Dias 1

Hvordan ved vi om behandlingen virker? Epi forelæsning 2 Dias 2

En kohorte af patienter 5 eksponeret for 5 eksponeret for Epi forelæsning 2 Dias 3

efter 6 mdr 1/5 døde 3/5 døde RR = (3/5)/(1/5) = 3 RD = (3/5)-(1/5) = 0.4 OR = (3/2)/(1/4) = 6 Epi forelæsning 2 Dias 4

Typer af fortolkninger RR = (3/5)/(1/5) = 3 RD = (3/5)-(1/5) = 0.4 OR = (3/2)/(1/4) = 6 Association: Patienter, der har fået i stedet for har en 3 gange større risiko for at dø inden for 6 måneder Epi forelæsning 2 Dias 5

Typer af fortolkninger RR = (3/5)/(1/5) = 3 RD = (3/5)-(1/5) = 0.4 OR = (3/2)/(1/4) = 6 Association: Patienter, der har fået i stedet for har en 3 gange større risiko for at dø inden for 6 måneder Kausal effekt (på gruppe-niveau): Hvis jeg giver patienter i stedet for 3-dobles disse patienters risiko for at dø inden for 6 måneder Epi forelæsning 2 Dias 6

Men hvorfor og hvorfor Indikation Epi forelæsning 2 Dias 7

Men hvorfor og hvorfor Indikation Forskellen mellem de to grupper kan skyldes behandlingen og/eller andre forskelle mellem de som modtager og de, som modtager I dette tilfælde skyldes det at indikationerne er forskellige ( Confounding by indication ) Epi forelæsning 2 Dias 8

Men hvorfor og hvorfor Randomisering Q: Hvad er specielt ved randomisering? A: At allokering til behandlingen ikke afhænger af prognose eller behandlingsrespons I dette tilfælde vil sygdommens sværhedsgrad ikke hænge sammen med typen af pille efter randomisering Epi forelæsning 2 Dias 9

Manger forskellige former for trials Parallelle grupper Individer randomiseret til pille vs. pille Faktorielle trials Flere på hinanden følgende randomiseringer Expertise-baserede trials Individer randomiseret til at modtage behandling af en ekspert i præcis den behandling Cluster-randomisering Enheden for randomisering er ikke et individ, men fx en klinik eller en lægepraksis Epi forelæsning 2 Dias 10

Manger forskellige former for trials Parallelle grupper Individer randomiseret til pille vs. pille Faktorielle trials Flere på hinanden følgende randomiseringer Expertise-baserede trials Individer randomiseret til at modtage behandling af en ekspert i præcis den behandling Cluster-randomisering Enheden for randomisering er ikke et individ, men fx en klinik eller en lægepraksis Epi forelæsning 2 Dias 11

Men hvorfor og hvorfor Randomisering Q: Hvad er specielt ved randomisering? A: At allokering til behandlingen ikke afhænger af prognose eller behandlingsrespons I dette tilfælde vil sygdommens sværhedsgrad ikke hænge sammen med typen af pille efter randomisering Epi forelæsning 2 Dias 12

Manger forskellige former for trials Parallelle grupper Individer randomiseret til pille vs. pille Faktorielle trials Flere på hinanden følgende randomiseringer Expertise-baserede trials Individer randomiseret til at modtage behandling af en ekspert i præcis den behandling Cluster-randomisering Enheden for randomisering er ikke et individ, men fx en klinik eller en lægepraksis Epi forelæsning 2 Dias 13

15.000 +55 årige læger Beta-caroten vs placebo Christen et al. Annals of Epidemiol 2000 Epi forelæsning 2 Dias 14

15.000 +55 årige læger Vitamin E vs placebo Christen et al. Annals of Epidemiol 2000 Epi forelæsning 2 Dias 15

15.000 +55 årige læger Vitamin C vs placebo Christen et al. Annals of Epidemiol 2000 Epi forelæsning 2 Dias 16

15.000 +55 årige læger Multivitamin vs placebo Christen et al. Annals of Epidemiol 2000 Epi forelæsning 2 Dias 17

15.000 +55 årige læger Beta-caroten E + C + multivitamin vs placebo Christen et al. Annals of Epidemiol 2000 Epi forelæsning 2 Dias 18

Manger forskellige former for trials Parallelle grupper Individer randomiseret til pille vs. pille Faktorielle trials Flere på hinanden følgende randomiseringer Expertise-baserede trials Individer randomiseret til at modtage behandling af en ekspert i præcis den behandling Cluster-randomisering Enheden for randomisering er ikke et individ, men fx en klinik eller en lægepraksis Epi forelæsning 2 Dias 19

Epi forelæsning 2 Dias 20

Manger forskellige former for trials Parallelle grupper Individer randomiseret til pille vs. pille Faktorielle trials Flere på hinanden følgende randomiseringer Expertise-baserede trials Individer randomiseret til at modtage behandling af en ekspert i præcis den behandling Cluster-randomisering Enheden for randomisering er ikke et individ, men fx en klinik eller en lægepraksis Epi forelæsning 2 Dias 21

Epi forelæsning 2 Dias 22

15 akutmodtagelse randomiseret to typer af initiel behandling af piskesmæld 599 patienter individuelt randomiseret til fysioterapi eller usual treatment (Ingen forskel på typer af initiel behandling, ringe effekt af fysioterapi. Lamb et al. Lancet 2013) Epi forelæsning 2 Dias 23

Epi forelæsning 2 Dias 24

C. difficile Hyppig årsag til nomosokiel diarré, særligt efter behandling med bredspektret antibiotika Fluorquinoloner, cephalosporiner Sygelighed/dødelighed er ikke ubetydelig Behandlingen er antibiotika Gentagne infektioner efter behandling er hyppigt Epi forelæsning 2 Dias 25

En ond cirkel? Infektion med C. difficile Behandling med antibiotika Sårbarhed for C. difficile Reduktion af tarmflora Epi forelæsning 2 Dias 26

Intestinal mikrobiota Case-serier af patienter har vist at transplantation af mikrobiota måske er en effektiv behandling transplanation MEN vi ved ikke hvordan lignende patienter ville have klaret sig uden transplantation af mikrobiota RCT Kohorte Case-kontrol Økologiske studier Tværsnitsstudier Case-serier/kasuistikker Epi forelæsning 2 Dias 27

Standardbehandling Kort UDEN transfusion Kort MED transfusion The FECAL trial Population: Population af patienter med gentagne c. difficile infektioner behandlet med standardbehandling Outcome: Status ved 10 ugers follow-up. Behandling med antibiotika (14 dage) Behandling med antibiotika (4-5 dage) Laxativ Behandling med antibiotika (4-5 dage) Laxativ Nasoduodenal transplantantion af donor-fæces Epi forelæsning 2 Dias 28

Stor forskel, men før randomisering Epi forelæsning 2 Dias 29

Stor forskel, men før randomisering Epi forelæsning 2 Dias 30

Ingen store forskelle mellem grupperne efter randomiseringen (men inden behandlingen) Epi forelæsning 2 Dias 31

Bortfald efter randomisering Patient A må efter randomisering men før behandlingen igangsættes udelukkes på grund af forværring af en præeksisterende lidelse Hvad skal vi gøre? Patient B dør af KOL efter 13 dage Hvad skal vi gøre? Epi forelæsning 2 Dias 32

Bortfald efter randomisering Patient A Hvis eksklusionen ikke har noget med den behandling patienten var allokeret til, så er det problemfrit Patient B Har modtaget behandlingen, som derfor kan være en årsag til patients død. Forfatterne tæller i analyserne B som om behandlingen ikke virkede Epi forelæsning 2 Dias 33

Intention-to-treat Analyser data ud fra hvad deltagerne blev randomiseret til af behandling (og altså ikke hvad de faktisk modtog af behandling) Det eneste, som er særligt ved randomisering er at allokering til behandlingen ikke afhænger af prognose eller behandlingsrespons Epi forelæsning 2 Dias 34

Epi forelæsning 2 Dias 35

FECAL: Termineret før tid Et eksternt monitoring board kunne se at der var meget stor forskel mellem de tre arme i studiet Der er derfor ikke længere usikkerhed om hvilken behandling som er bedst ( Equipoise, usikkerhedsprincip ) Derfor termineres trialen efter kun 42 patienter (planlagt: 120 patienter) Epi forelæsning 2 Dias 36

Epi forelæsning 2 Dias 37

Hvad er der særligt ved randomisering? Det eneste, som er særligt ved randomisering er at allokering til behandlingen ikke afhænger af prognose eller behandlingsrespons Ingen systematisk confounding fra fx forskelle i køn, sygdommens sværhedsgrad, behandlerens dygtighed, patientents alder, genetiske dispositioner, tidligere behandling, co-morbiditeter, kost, alkohol, motion, socioøkonomi Der kan stadig være bias, fx Selektionsbias, informationsbias Manglende blinding: Patienter/behandlere/databehandlere ved hvem, der har modtaget hvilken behandling Publikationsbias: Kun store studier og/eller studier med statistisk signifikante fund publiceres Epi forelæsning 2 Dias 38

Evidens-baseret medicin Guyatt et al. JAMA 1992: Hvordan ved vi om behandlingen virker? Epi forelæsning 2 Dias 39

Evidens-baseret medicin Guyatt et al. JAMA 1992: Hvordan ved vi om behandlingen virker? Vi kan spørge overlægen Epi forelæsning 2 Dias 40

Evidens-baseret medicin Guyatt et al. JAMA 1992: Hvordan ved vi om behandlingen virker? Vi kan spørge overlægen Vi kan gennemgå den videnskabelige litteratur Epi forelæsning 2 Dias 41

Evidens-baseret medicin Filtreret viden, fx Enkelt-studier Fokus for dette kursus Sackett DL, Straus SE, Richardson WS, et al. Evidence-based medicine: how to practice and teach EBM. 2nd ed. Edinburgh: Churchill Livingstone, 2000 Ekspertviden Epi forelæsning 2 Dias 42

Metaanalyse af beta-blokkere og dødelighed efter AMI Epi forelæsning 2 Dias 43

Epi forelæsning 2 Dias 44