Sygeplejefaglige anbefalinger til håndtering af Eksternt Ventrikulært Dræn (EVD)
|
|
|
- Thomas Clemmensen
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Sygeplejefaglige anbefalinger til håndtering af Eksternt Ventrikulært Dræn (EVD) Tina Wang Vedelø, udviklingsansvarlig sygeplejerske, cand. cur. Neurokirurgisk Afdeling NK, Aarhus Universitetshospital
2 Hvad er EVD? Eksternt dræn føres ind i en af hjernens væskefyldte hulrum gennem en åbning i kraniet Fjerner overflødig væske eller blod fra hjernens hulrum Anvendes til at vurdere trykket i hjernen og til at aflaste trykket på hjernevævet Forhøjet tryk ses fx på grund af blødning eller slag mod hovedet
3 Projektets start Specialeansvarlige sygeplejersker Januar 2012 Sengeafsnit Anæstesi Intensivt afsnit Operationsafsnit
4 Projektets baggrund Observation af faggruppers forskellig håndtering af EVD Øget antal infektioner hos patienter med EVD Refleksion over praksis
5 Mikrobiologerne fandt Øget forekomst af infektioner hos patienter med EVD i 2010, 2011 og 2012 Stigning i infektioner forårsaget af Staphylococcus aureus Stigning i gram negative bakterier efter implementering af Bacticil dræn i 2010
6 Hvad betyder det for patienten? Internationale studier angiver infektionsraten fra 27 % til 21 % Forlænget indlæggelsestid Forhøjet risiko for andre komplikationer og dobbelt så stor risiko for behov for shunt efterfølgende Samfundsøkonomisk aspekt
7 Hypotese Antallet af infektioner relateret til EVD kan nedbringes ved at ændre på retningslinjerne for anlæggelse og håndtering af EVD, herunder valg af dræntype og fikseringsmetode
8 Er det sygepleje? Et sygeplejefagligt projekt, med fokus på de hygiejniske aspekter i forhold til håndtering af EVD Et samarbejde på tværs af faggrupper og specialer Specialeansvarlige sygeplejersker, NK Overlæge + Hygiejnesygeplejerske, Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Ledende overlæge + Afdelingslæge, NK
9 Det fokuserede spørgsmål Findes der evidensbaserede anbefalinger vedrørende anlæggelse, genanlæggelse, pleje og observation af EVD hos neurokirurgiske patienter >18 år?
10 Metode Systematisk litteratursøgning med forskningsbibliotekar 6 prioriterede databaser resulterede i 54 abstrakts Referencerne gemt i referenceværktøjet RefWorks. 54 abstrakts blev fordelt og læst. Udvælgelsen blev foretaget af mindst to personer 37 artikler blev udvalgt, læst og vurderet af gruppen ud fra følgende inklusions- og eksklusionskriterier: Inklusionskriterier Population: Indlagte neurokirurgiske patienter over 18 år med EVD Litteraturtyper: Metaanalyser, RCT, Systematiske litteraturgennemgange, Casekontrol studier, Retrospektive kohorte studier Klinisk fokus: Outcome for sygeplejefaglige interventioner vedr. EVD i forhold til anlæggelse, genanlæggelse, pleje og seponering Eksklusionskriterier Litteraturtyper: Case-rapporter, editorial articles, mindre undersøgelser og undersøgelser af ringe kvalitet. Litteratur på andre sprog end dansk, engelsk, svensk, norsk og tysk samt litteratur publiceret før 2000
11 Enighed om definition på Findes ikke..? ventrikulit? Vi valgte derfor: Tegn på infektion defineres som feber (>38,5), perifer leucocytose, neurologisk forværring eller ændring i udseendet af CSV (Wang M og Møller JK Microbiological survaillance)
12 Protokol Protokol for anlæggelse, observation og pleje af Eksternt Ventrikulært Dræn (EVD) hos patienter over 18 år i Neurokirurgisk Afdeling NK. Tværfagligt arbejde og anbefalinger 10 anbefalinger implementeret pr. 3. februar 2014 Monitorering af infektioner og komplikationer 1 år frem
13 Evidensniveau Evidensniveauet på de 8 artikler spænder fra Ib til IIIC (fra randomiserede kontrollerede studier til kohorte- og Casekontrol studier) De inkluderede studier giver ikke svar på samtlige dele af det fokuserede spørgsmål Enkelte anbefalinger bygger på sund fornuft og best practice svarende til evidensniveau IV
14 Indsats på 3 områder Opgradering af de hygiejniske principper ved håndtering af EVD Reduktion i antallet af brud på det lukkede system Optimering af typen af EVD der anvendes
15 10 Anbefalinger 1. EVD anlægges på neurokirurgisk operationsstue (1,2,3,5) 2. Der foretages steril helkropsafdækning af patienten, uanset om anlæggelsen af EVD foregår på operationslejet eller i patientens seng (10) 3. Alt personale på operationsstuen skal bære mundbind, hue og barriereuniform og døre på stuen holdes lukket under proceduren (3,5) 4. Silverline engangsboltdræn anvendes som første valg ved anlæggelse af EVD (7) 5. Al håndtering af EVD skal foregå aseptisk. Dette gælder ved anlæggelse, prøvetagning og indgift af antibiotika (2,4,8,10)
16 Silverline boltdræn
17 10 Anbefalinger fortsat 6. CSV tages kun fra på klinisk indikation. (Der udtages ikke daglig CSV til dyrkning og resistens (1,3,5,9) 7. EVD skiftes ved manglende funktion. Der må ikke skylles og aspireres på drænet (3,5). Ved manglende funktion af dræn foretages CT-C med henblik på drænplacering. Ved kollaberet ventrikelsystem forbliver drænet, ved displacering omlægges drænet på NOA og ved blokering skiftes drænet på NIA 8. Der tages kun CSV fra til dyrkning og resistens før shuntanlæggelse ved mistanke om infektion 9. Der anvendes ingen forbinding ved boltdræn 10. Hårvask skal lægeordineres
18 Ingen sivning Ingen forbinding Kan skiftes uden operativt indgreb Sværere at seponere utilsigtet Fordele
19 Monitorering Der monitoreres fra Monitorering sker ud fra SKS-kode Type anlagt EVD (Silverline bolt dræn/ tunneleret dræn) Antal dage patienten har anlagt EVD (per dræn) Antal registrerede infektioner hos patienter med EVD Antal registrerede komplikationer hos patienter med EVD Monitorering afrapporteres til ledende overlæge og mikrobiologisk afdeling Mikrobiologisk afdeling melder tilbage til os ved positive fund i indsendte prøver
20 Hvad ved vi nu? Audit gennemført på første kvartal dræn anlagt og 2 patienter identificeret med infektion Begge infektioner skyldes Pseudomonas Aeruginosa (Gram negative) 2 brud på protokollen skyllet på dræn Protokollen er vel implementeret (fra daglige prøver til ordinerede, fx 17 prøver per patient til 1 prøve per patient)
21 Infektionsrate før og efter.. Internationale studier angiver infektionsrate fra 27 % til 23 % Dasic : Før protokol: 27% til 12% efter Dasic D. et al. External ventricular drain infection: the effect of a strict protocol on infection rates and a review of the literature pp British Journal of Neurosurgery, 2006; 20. Keong: Før implementering af dræn 21,4% til 12,3% efter Keong N. et al. The SILVER (Silver Impregnated Line Versus EVD Randomized Trial): A Double-Blind, Prospective, Randomized, Controlled Trial of an Intervention to Reduce the Rate of External Ventricular Drain Infection pp Neurosurgery, 2012; 71.
22 Hvad har overrasket? Liggetiden af dræn synes ikke at hænge sammen med infektion, når protokollen overholdes Audit viser flere patienter med EVD gennem dage uden der er opstået infektion
23 Svagheder Studiet af Keong N. et al på sølvimprægnerede dræn er evidensniveau 1b, men er ikke muligt, at sammenligne med andre publicerede studier vedr. EVD infektioner
24 Ubekendte Samme risiko som ved Bactisil dræn? Andre komplikationer? Andre brud på protokollen?
25 Erfaringer fra implementeringsprocessen Yderst positive, måske fordi: Tværfagligt samarbejde Alle kunne se mening med projektet Har lettet dagligdagen både mht. anlæggelse af dræn og minimering af prøver til D+R Metoden vi anvendte i projektet var kendt
26 Protokollen findes på:
27 Tak for opmærksomheden Spørgsmål?
Har kliniske retningslinjer betydning for kvalitet af sygepleje - et systematisk litteraturstudie
Har kliniske retningslinjer betydning for kvalitet af sygepleje - et systematisk litteraturstudie Trine A. Horsbøl, cand. cur. Preben Ulrich Pedersen, lektor, phd. Center for Kliniske Retningslinjer Baggrund
Hvad vil det sige at udarbejde en klinisk retningslinje?
Hvad vil det sige at udarbejde en klinisk retningslinje? Maiken Bang Hansen, Cand.scient.san.publ, akademisk medarbejder i DMCG-PAL og CKR Opstartsmøde for kliniske retningslinjer 2013 26. November 2012
Sydvestjysk Sygehus Handleplan til nedbringelse af sygehuserhvervede infektioner
Sydvestjysk Sygehus Handleplan til nedbringelse af sygehuserhvervede infektioner SVS Handleplan til nedbringelse af sygehuserhvervede infektioner Bidrage til det at nå det regionale mål om nedbringelse
PROCEDURE Nefrostomikateter
Hospice Sønderjylland Oprettet d. 01-08-2010 af: HLE Sidst revideret d. 23.04.2014 af: TS Nefrostomikateter Godkendt d. 23.04.2014 af: HLE/IAB Skal revideres d. 23.04.2016 af KIG Formål: At sikre korrekt
Velkommen til. Kliniske Retningslinjer og Professionsuddannelserne.
Velkommen til Kliniske Retningslinjer og Professionsuddannelserne. Betydning af kliniske retningslinjer for kvaliteten af sundhedsydelser et litteraturstudie Preben Ulrich Pedersen, lektor, phd Trine Allerslev
Dagens Program. Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats
Dagens Program Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats Den gode kliniske retningslinje - Gennemgang af afsnittene i en klinisk
Kliniske retningslinjer en bro mellem teori og praksis
Kliniske retningslinjer en bro mellem teori og praksis /Palle Larsen, Center for Kliniske Retningslinjer. Cand. Cur. Ph.d.-studerende, Institut for Folkesundhed, Afdeling for Sygeplejevidenskab, Aarhus
Udarbejdelse af evidensbaserede kliniske retningslinjer
Udarbejdelse af evidensbaserede kliniske retningslinjer Den 19. november 2009 Henriette Vind Thaysen Klinisk sygeplejespecialist cand scient. san., ph.d.-studerende Definition Evidensbaseret medicin Samvittighedsfuld,
Forebyggelse af utilsigtet perioperativ hypotermi - en vejledning i individuelt tilpasset forebyggende sygepleje til operationspatienten
Forebyggelse af utilsigtet perioperativ hypotermi - en vejledning i individuelt tilpasset forebyggende sygepleje til operationspatienten FSAIO efterårsfagdag 6. Oktober 2017 Lars Holm, Klinisk Sygeplejespecialist,
Introduktion til søgeprotokol og litteratursøgning
Introduktion til søgeprotokol og litteratursøgning Hanne Agerskov, Klinisk sygeplejeforsker, Ph.d. Nyremedicinsk forskningsenhed Odense Universitetshospital Introduktion til litteratursøgning og søgeprotokol
Udarbejdelse af en klinisk retningslinje
Udarbejdelse af en klinisk retningslinje Maiken Bang Hansen, Cand.scient.san.publ, akademisk medarbejder i DMCG-PAL og CKR Årsmøde i DMCG-PAL 2013 6. marts 2013 Hvad er en klinisk retningslinje Et dokument,
Dokumentationskonference 6 7 september 2012
Dokumentationskonference 6 7 september 2012 Tværfaglige kliniske retningslinjer i kommunalt regi Sygeplejerske Klinisk vejleder, S.d. Niels Torp Kastrup Hillerød Kommune Sygeplejerske Klinisk vejleder,
Anæstesisygeplejerske Rikke Boa
FRA CVK-STUEGANG TIL IV-TEAM AALBORG UNIVERSITETSHOSPITAL AN Æ S T E S I S Y G E P L E J E R S K E R I K K E B O A, A/ H AN Æ S T E S I, K L I N I K AK U T HVORDAN KOM VI I GANG Anæstesisygeplejersker
CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER
BILAG 7 Bilag 7. Evidenstabel Forfatter og år Studiedesig n Intervention Endpoint/ målepunkter Resultater Mulige bias/ confounder Konklusion Komm entar Eviden s- styrke/ niveau Daniel s et al 2011 Randomisere
Kliniske retningslinje om mundpleje til thoraxkirurgiske patienter et eksemplarisk eksempel
Kliniske retningslinje om mundpleje til thoraxkirurgiske patienter et eksemplarisk eksempel Preben Ulrich Pedersen, lektor phd, CfKR Per Hostrup, Vestdansk Hjertedatabase, overlæge Inge Madsen, VIA UC,
Rettelsesblad Nationale Infektionshygiejniske Retningslinjer for brug af Intravaskulære Katetre
Rettelsesblad Nationale Infektionshygiejniske Retningslinjer for brug af Intravaskulære Katetre Dato 2. udgave 2015 2.1 udgave april 2016 Perifere venekatetre Uddybning om risikoen for at forurene adgangsporten
Anlæggelse af Hickman-kateter
Aarhus Universitetshospital Hæmatologisk afdeling R Tage-Hansens Gade DK-8000 Aarhus C www.auh.dk Anlæggelse af Hickman-kateter Side 1 af 6 Udarbejdet af:nøgleperson R7, klinisk sygeplejespecialist, CVK-gruppen
Fik vi svar på vores spørgsmål? - Debat og erfaringsudveksling v/deltagere og Planlægningsgruppen
Fik vi svar på vores spørgsmål? - Debat og erfaringsudveksling v/deltagere og Planlægningsgruppen Temadag for hygiejnesygeplejersker den 4. marts 2015 Den dagkirurgiske patient Phønix Fremtidens hus for
Metodebog til udarbejdelse af korte kliniske retningslinjer (KKR) indenfor det ortopædkirurgiske område i DOT regi.
Metodebog til udarbejdelse af korte kliniske retningslinjer (KKR) indenfor det ortopædkirurgiske område i DOT regi. Indhold 1. Hvad er en KKR? 2. Hvordan skal en KKR udarbejdes? 3. Årshjul for udarbejdelse
Pædiatrisk Tidlig Opsporing af Kritisk Sygdom
Pædiatrisk Tidlig Opsporing af Kritisk Sygdom Risikoscoringssystemer også kaldet "Early Warning Score, hvor patientens vitale parametre måles systematisk (McGaughey, Aldernice et al. 2007) Agenda Baggrund
Patientinformation. Hickmannkateter. En vejledning til patient og hjemmesygeplejerske. Vælg farve. Kvalitet Døgnet Rundt. Enheden for brystkirurgi
Patientinformation Hickmannkateter En vejledning til patient og hjemmesygeplejerske Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Enheden for brystkirurgi Denne vejledning er lavet med henblik på at give en forståelse
Præcision, patientinvolvering og tværfaglighed en del af dokumentationen
Præcision, patientinvolvering og tværfaglighed en del af dokumentationen Klinisk sygepleje specialist, Cand. cur., Birgit Refsgaard Oversygeplejerske, Master off. Ledelse, Lene Thougaard Lungemedicinsk
Nationale referenceprogrammer og SFI
Nationale referenceprogrammer og SFI Lisbeth Høeg-Jensen Sekretariatet for Referenceprogrammer, Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering www.sst.dk/sfr Sekretariatet for Referenceprogrammer
Krig mod bakterier i munden
Krig mod bakterier i munden AN I TA T R AC E Y, P R O J E K T S Y G E P L E J E R S K E, M K S, S D, K VAL I T E T O G S AM M E N H Æ N G, AAL B O R G U H ET KVALITETS UDVIKLINGS PROJEKT Implementering
SKABELON TIL UDFORMNING AF EVIDENSBASEREDE KLINISKE RETNINGSLINJER
SKABELON TIL UDFORMNING AF EVIDENSBASEREDE KLINISKE RETNINGSLINJER Skabelonen er udarbejdet af: Center for Kliniske retningslinjer april 2009 Anbefalet af centrets Videnskabelige Råd, den: 5. maj 2009
Pilotprojekt for indførelse af standarder for styring af infektionshygiejne i det Fynske Sygehusvæsen
051219 Sygehus Fyn 41 Hygiejneprojekt lang version 1 Pilotprojekt for indførelse af standarder for styring af infektionshygiejne i det Fynske Sygehusvæsen Hospital: Sygehus Fyn Svendborg Afdeling: Intensiv
Høring: Klinisk Retningslinje for Trachealsugning af den voksne intuberede patient
Dansk Selskab for Fysioterapi 11. juni 2014 Høring: Klinisk Retningslinje for Trachealsugning af den voksne intuberede patient Til: Center for Kliniske Retningslinjer Dansk Selskab for Fysioterapi ønsker
National klinisk retningslinje for behandling af håndledsnære brud (distale radiusfrakturer)
National klinisk retningslinje for behandling af håndledsnære brud (distale radiusfrakturer) Anette Skjold Sørensen Ergoterapeut Odense Universitetshospital DSF Håndterapi Kolding d. 21.10.14 Nationale
Hvorfor nu alt den snak om interprofessionel læring og samarbejde?
Hvorfor nu alt den snak om interprofessionel læring og samarbejde? Vores ståsted Tanja: Sygeplejerske. Klinisk vejleder i Neurokirurgisk Afdeling. Vejleder i InterTværs. Uddannet interprofessionel facilitator.
F S O S K o n f e r e n c e 1 8 + 1 9 m a r t s T r i n i t y H o t e l. F r e d e r i c i a. M i r a S ø g a a r d J ø r g e n s e n
Sygeplejestudie: Hvorfor ringer patienterne efter udskrivelse? F S O S K o n f e r e n c e 1 8 + 1 9 m a r t s T r i n i t y H o t e l. F r e d e r i c i a. M i r a S ø g a a r d J ø r g e n s e n Overskrifter:
Flowchart. Søgning efter retningslinjer. Referencer identificeret (n = 409) Grovsortering baseret på titler og abstracts (n = 409)
Flowchart. Søgning efter retningslinjer (n = 409) (n = 409) (n = 303) (n = 106) Inkluderede retningslinjer (n = 106) Forkert spørgsmål: (n=3) Forkerte outcomes: (n=4) Grundet Agree-II vurdering: (n=1)
Effekt af interventionsprogrammet Bedre hverdag med kræft til personer med fremskreden kræft, der lever i eget hjem
Effekt af interventionsprogrammet Bedre hverdag med kræft til personer med fremskreden kræft, der lever i eget hjem Marc Sampedro Pilegaard ergoterapeut, cand.scient.san, ph.d.-studerende Vejledere Åse
Anlæggelse af centralt venekateter. HydroCath Assure
Aarhus Universitetshospital Hæmatologisk afdeling R Tage-Hansens Gade DK-8000 Aarhus C www.auh.dk HydroCath Assure På afdelingen omtales et centralt venekateter ofte med forkortelsen CVK Side 1 af 5 Sidst
Håndbog i litteratursøgning og kritisk læsning
Håndbog i litteratursøgning og kritisk læsning Redskaber til evidensbaseret praksis Hans Lund, Carsten Juhl, Jane Andreasen & Ann Møller Munksgaard Kapitel i. Introduktion til evidensbaseret praksis og
Oversigt over regionale initiativer præsenteret på møde i Det Nationale Antibiotikaråd den 21. april 2015
Det Nationale Antibiotikaråd NOTAT Enhed: Sundhedsjura og lægemiddelpolitik Sagsbeh.: DEPCHO Sags nr.: 1500717 Dok nr.: 1697169 Dato: 27. maj 2015 Oversigt over regionale initiativer præsenteret på møde
Forebyggelse af akut kritisk forværring ved hjælpe af et Early Warning Score system
Forebyggelse af akut kritisk forværring ved hjælpe af et Early Warning Score system Gitte Bunkenborg Ph.d. stud. Lunds Universitet, Udviklingssygeplejerske, Hvidovre Hospital Intensiv Terapiafsnit 542
Sammenfatning af litteratur Hypotese Problemformulering
1 Indledning Baggrunden for iværksættelse af dette udviklingsprojekt er dels et ønske om at videreudvikle de sygeplejetiltag, der aktuelt tilbydes mennesker med diabetes (fremover kaldet diabetikere),
Projektbeskrivelse, KIH-projekt. Gravide med komplikationer.
Projektbeskrivelse, KIH-projekt. Gravide med komplikationer. Projektet inkluderer gravide med en, eller flere af følgende graviditetskomplikationer: Gravide med aktuelle- eller øget risiko for hypertensive
Søgeprotokol for Nationale Kliniske Retningslinjer
Søgeprotokol for Nationale Kliniske Retningslinjer Projekttitel/aspekt NKR for behandling af moderat og svær bulimi PICOs søgning på sekundær- og primærlitteratur. Kontakt Fagkonsulent Tine Pedersen, fagkonsulent
Det randomiserede kontrollerede forsøg og evidens-baseret medicin
Det randomiserede kontrollerede forsøg og evidens-baseret medicin Laust Hvas Mortensen Institut for Folkesundhedsvidenskab E-mail: [email protected] Epi forelæsning 2 Dias 1 Hvordan ved vi om behandlingen
H:S Bispebjerg Hospital. Kerneårsagsanalyse. Overførsel af MRSA. (Methicillin-resistente Stafylococcus aureus)
H:S Bispebjerg Hospital Kerneårsagsanalyse Overførsel af MRSA (Methicillin-resistente Stafylococcus aureus) Januar 2005 1. Resume af hændelsen Der overføres MRSA fra patient A til patient B til trods for,
Flowcharts NKR for behandling af OCD
Flowcharts NKR for behandling af OCD Flowchart. Søgning efter retningslinjer (n = 701 ) (n = ) (n = 650 ) (n = 51) Inkluderede retningslinjer (n = 0) (n = 51) Forkert studiedesign: (n=47) Forkert setting:
Hvordan undgår man at miste sig selv som isolationspatient?
Hvordan undgår man at miste sig selv som isolationspatient? Smitteisolerede patienter på et sengeafsnit i Infektionsmedicinsk klinik Rikke Bjolde Nielsen Klinisk sygeplejespecialist Infektionsmedicinsk
Neurologisk apopleksiafsnit, Aalborg universitetshospital modtager alle patienter til observation for apopleksi og TIA/TCI i region Nordjylland Det
ERNÆRINGSSONDE VED DYSFAGI VED LENE KJÆRHAUGE CHRISTIANSEN, SYGEPLEJERSKE MED SÆRLIG KLINISK FUNKTION MIN HVERDAG MED SONDEERNÆRING Neurologisk apopleksiafsnit, Aalborg universitetshospital modtager alle
RETNINGSLINJERNE Regionale Infektionshygiejnisk retningslinje Intravaskulære katetre (5.1)
PLEJE AF IV ADGANGE RETNINGSLINJERNE Regionale Infektionshygiejnisk retningslinje Intravaskulære katetre (5.1) https://pri.rn.dk/sider/16238.aspx Nationale Infektionshygiejniske Retningslinjer for brug
Ole Abildgaard Hansen
Kandidatspeciale Betydningen af den kliniske sygeplejespecialists roller og interventioner for klinisk praksis - gør hun en forskel? af Ole Abildgaard Hansen Afdeling for Sygeplejevidenskab, Institut for
Fysioterapi til patienter med erhvervet hjerneskade i den akutte fase
Fysioterapi til patienter med erhvervet hjerneskade i den akutte fase Camilla Pedersen Fysioterapeut, Neurokirurgisk Team Aalborg Universitetshospital National konference Unge med erhvervet hjerneskade
Urologiske Interventioner
DFIR årsmøde 2019 Urologiske Interventioner Overlæge Arne Hørlyck Røntgen og Skanning Århus Universitetshospital Dagsorden Suprapubisk kateter Nefrostomi Antegrad JJ-kateter Diskussion Baggrund 180 suprapubisk
Opfølgende hjemmebesøg efter udskrivelse
Jammerbugt Kommune Hjemmepleje og Plejecentre Opfølgende hjemmebesøg efter udskrivelse Dokumenttype: Instruks Dokumentansvarlig: VIP-Gruppen Version: 1.0 Gældende fra: 01.07.2016 Revideres senest: 01.07.2019
Hospitalserhvervede infektioner Kan vi nedbringe dem, og hvordan monitorerer vi dem?
Hospitalserhvervede infektioner Kan vi nedbringe dem, og hvordan monitorerer vi dem? JENS YDE BLOM AFSNITSLEDER, PHD ÍNFEKTIONSHYGIEJNEN I REGION NORDJYLLAND SYGEHUSINFEKTIONER ER BARE GODT STOF! HVORFOR
Valgfag modul 13. Formulering af det gode kliniske spørgsmål. Helle Skovbakke, Adjunkt, UC Syddanmark
Valgfag modul 13 Formulering af det gode kliniske spørgsmål 1 Hvorfor kunne formulere et fokuseret spørgsm rgsmål? Det er et af læringsudbytterne på dette valgfag. Det er en forudsætning for at kunne udvikle
Urinvejsinfektioner og katetre set fra mikrobiologens perspektiv
Urinvejsinfektioner og katetre set fra mikrobiologens perspektiv Valeria Antsupova Afdelingslæge, Ph.D. Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Herlev og Gentofte Hospital FSUIS Landskursus 2018 Hvem skal behandles?
CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER
BILAG 6 Bilag 6 Resumé Titel: Klinisk retningslinje om farmakologisk behandling af patienter i tidlig og sen palliativ fase med Cancer Relateret Fatigue (CRF). Arbejdsgruppe Marianne Spile, klinisk sygeplejespecialist,
Strategi for evidensbasering og monitorering af sygepleje, ergoterapi og fysioterapi 2010-2012. Århus Universitetshospital Århus Sygehus
Strategi for evidensbasering og monitorering af sygepleje, ergoterapi og fysioterapi 2010-2012 Århus Universitetshospital Århus Sygehus Januar 2010 1 Udarbejdet af følgegruppen for evidens og monitorering
Udvikling af sygeplejerskers og sygeplejestuderendes kompetencer til at anvende en klinisk retningslinje i den kliniske beslutningstagning
Udvikling af sygeplejerskers og sygeplejestuderendes kompetencer til at anvende en klinisk retningslinje i den kliniske beslutningstagning Anne-Marie Schrader, Lektor, MPH, Gitte Rom, Lektor, Cand. Pæd.
Skæv storetå kellers. Patientinformation. 15. august 2016 Version 1
Skæv storetå kellers Patientinformation 15. august 2016 Version 1 Skæv storetå kellers Patientinformation Kære Patient Hensigten med denne pjece er, at give dig grundig information om det at skulle have
Infektionsmonitorering i hjemmet
Telemedicinsk workshop Infektionsmonitorering i hjemmet Infektionssygdomme Sengeafdeling Overlæge Merete Storgaard 1. reservelæge Lars Skov Dalgaard Uddannelses- og udviklingsansvarlig sygeplejerske Vibeke
Akut Kirurgi Databasen Bredere sygdomsområde & nye indikatorer. Introduktion Juni 2014
Akut Kirurgi Databasen Bredere sygdomsområde & nye indikatorer Introduktion Juni 2014 Baggrund for ændringerne Akut Kirurgidatabasen (tidligere NIP-Kirurgi) er en af de ca. 60 kliniske kvalitetsdatabaser
Sondeernæring til patienter med akut apopleksi
Sondeernæring til patienter med akut apopleksi Ved klinisk afdelingssygeplejerske Malene Fogh Nielsen [email protected] Hvidovre Hospital Afdeling for Neurorehabilitering Afsnit for Apopleksi
Traumatologisk forskning
Traumatologisk forskning Anders Troelsen A-kursus, Traumatologi, Odense, September 2013 Hvorfor forskning? Hvilken behandlingsstrategi er bedst? Hvilket resultat kan forventes? Hvilke komplikationer er
Effekt på patientoplevelse Helle Ploug Hansen, Ph.D., Mag.Scient., R.N.
Effekt på patientoplevelse Helle Ploug Hansen, Ph.D., Mag.Scient., R.N. Institute of Public Health University of Southern Denmark [email protected] 1 1. Hvordan kan telemedicin og velfærdsteknologi
Krig mod bakterier i munden
Krig mod bakterier i munden ANITA TRACEY, PROJEKTSYGEPLEJERSKE, MKS, SD, KVALITET OG SAMMENHÆNG, AALBORG UH ET KVALITETS UDVIKLINGS PROJEKT Implementering af anbefalinger fra: Klinisk retningslinje om
MiBAlert. Afholdt d. 19. maj Overlæge ph. D Bente Olesen, klinisk mikrobiologisk afdeling, Herlev og Gentofte Hospital
MiBAlert Overlæge ph. D Bente Olesen, klinisk mikrobiologisk afdeling, Herlev og Gentofte Hospital Hospitalserhvervede infektioner medfører Større sygelighed, Større dødelighed Flere dage i isolation
LÆRENDE SUCCESHISTORIER RESULTATER AF SYSTEMATISK KVALITETSARBEJDE I AKUT KIRURGI
LÆRENDE SUCCESHISTORIER RESULTATER AF SYSTEMATISK KVALITETSARBEJDE I AKUT KIRURGI Regionernes Databasedag København 8. april 2015 Henrik Stig Jørgensen Ledende Overlæge Nordsjællands Hospital, Kirurgisk
Posttraumatisk amnesi (PTA)
Posttraumatisk amnesi (PTA) Leanne Langhorn Århus Universitetshospital Århus Sygehus Neurocenter Neurokirurgisk Afdeling Goddag Jonas jeg stiller dig nogle spørgsmål for at undersøge hvordan din hukommelse
Akupunktur til behandling af postoperativ kvalme og opkastning til patienter i opvågningsafsnit. Regionshospitalet Randers/Grenaa
Akupunktur til behandling af postoperativ kvalme og opkastning til patienter i opvågningsafsnit Regionshospitalet Randers/Grenaa Akupunktur til behandling af postoperativ kvalme og opkastning (PONV) til
Implementering og effekt af kliniske retningslinjer
Implementering og effekt af kliniske retningslinjer INGE MADSEN, MI. Ekstern lektor, Centeret for Kliniske Retningslinjer og lektor, VIA. SUND, Aarhus N. CENTERET FOR KLINISKE RETNINGSLINJER, Institut
Hvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende
Hvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende 1 Oplæggets fokus rehabilitering af ældre borgere udgangspunkt i hjemmet aktivitet
PRÆSENTATION AF FORLØB I
PRÆSENTATION AF FORLØB I VALGMODUL Modul 13 Valgmodulets titel: Tvang og fastholdelse i psykiatrien Uddannelsesenhed/klinisk undervisningssted: Børne- og ungdomspskykiatrisk hospital og Psykiatrisk Universitetshospital
Organisering af arbejdet
Organisering af arbejdet Nedsætte hudplejegruppe med forskellige kompetencer kliniske og videnskabelige. Repræsentanter fra relevante afsnit. Gruppen arbejder ud fra et fastsat kommissorium. Mødes en gang
September 2009 Årgang 2 Nummer 3
September 2009 Årgang 2 Nummer 3 Implementering af kliniske retningslinjer i praksis på Århus Universitetshospital, Skejby Inge Pia Christensen, Oversygeplejerske MPM, Børneafdeling A, Århus Universitetshospital
Regional Koordinerende Enhed for MRSA Region Syddanmark ÅRSRAPPORT 2010
Regional Koordinerende Enhed for MRSA Region Syddanmark ÅRSRAPPORT 2010 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse S. 1 Kontaktoplysninger S. 1 Definitioner og forkortelser S. 2 Baggrund S. 3 Førstegangs
MÅL FOR SUNDHEDS- OG SYGEPLEJEN I OPERATIONSAFDELINGEN:
MÅL FOR SUNDHEDS- OG SYGEPLEJEN I OPERATIONSAFDELINGEN: At den enkelte patient og pårørendes individuelle fysiske, psykiske, sociale og åndelige behov tilgodeses. Udføre grundlæggende og specifik sundheds-
Høringsnotat - national klinisk retningslinje for øvre dysfagi opsporing, udredning og udvalgte indsatser
NOTAT Høringsnotat - national klinisk retningslinje for øvre dysfagi opsporing, udredning og udvalgte indsatser Sundhedsstyrelsen har udarbejdet en national klinisk retningslinje for øvre dysfagi opsporing,
Status. Center for kliniske retningslinjer. - Nationalt Clearinghouse for sygeplejefaglige kliniske retningslinjer
Status Center for kliniske retningslinjer - Nationalt Clearinghouse for sygeplejefaglige kliniske retningslinjer 2004: Etablere godkendelsesråd 2005: Vi vil have et Clearing house. Mål: Oktober 2007 2008
Kvindeafdelingen. Beskrivelse af afdelingen. Beskrivelse af de enkelte sengeafsnit
Kvindeafdelingen Beskrivelse af afdelingen Kvindeafdelingens sengeafsnit består af Afdelingen for kvindesygdomme, Barselsafdelingen og Fødegangen, som har en samlet afdelingsledelse. Hver af disse afsnit
Introduktion til "Systematic Review" Hans Lund University of Southern Denmark Bergen University College
Introduktion til "Systematic Review" Hans Lund University of Southern Denmark Bergen University College 1 Program 11.30-12.00 Præsentation af SR hvad er det og hvad kan det bruges til? 12.00-12.10 Summe:
Temaer 2. semester Varighed 10 uger Heraf 7 første uger på plejecenter Uge 1
Uge 1 Klinisk beslutningstagen i stabile og komplekse pleje- og Forventningssamtale Hygiejne (gennemgående alle 10 uger på 2. semester) 1. dag møder hos udekørende gruppe, udlevering af id kort, nøgler,
Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi
Sammendrag af strategier Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Århus Sygehus 2005-2008 Forskning Evidensbasering og monitorering Dokumentation Århus Universitetshospital Århus Sygehus Virkeliggørelse af
Behandling for hjernesvulst
Behandling for hjernesvulst Til patienter der indgår i pakkeforløb Det første besøg Ved dit første besøg på Neurokirurgisk Afdeling, kommer du til en samtale. Vi kalder det første besøg for en forundersøgelse,
Analyse og monitorering af hospitalserhvervede infektioner på Sygehus Lillebælt
Analyse og monitorering af hospitalserhvervede infektioner på Sygehus Lillebælt Jens Kjølseth Møller, Specialechef, Professor Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, Sygehus Lillebælt, Vejle Infektionsregistrering
