Oktober 2004 Sektorplan på Familieområdet
INDHOLDSFORTEGNELSE Sektorplan på Familieområdet... 1 Oktober 2004... 1 Indledning... 3 STATUSDEL... 4 Børne- og Ungeområdet... 4 Nuværende institutioner:... 4 Inuusuttut Inaat, Qaqortoq... 4 Røde Kors Børnehjem, Nuuk... 4 Uulinermiut, Nuuk... 5 Meeqqat Illuat, Nuuk... 5 Gertrud Rask Minde, Sisimiut... 6 Qasapermiut, Sisimiut... 6 Sarliaq, Ilulissat... 7 Meeqqat Angerlarsimaffiat, Uummannaq... 7 Prinsesse Margrethes Børnehjem, Ammassalik... 8 Aja, Nuuk... 8 Matu, Nuuk... 8 Pigeprojektet, Nuuk... 9 Behandlingsinstitution, Sisimiut... 9 Handicapinstitutionsområdet... 9 Nuværende institutioner:... 9 Ivaaraq, Qaqortoq... 10 Døvehjemmet, Det gule hus, Qaqortoq... 10 Palleq, Paamiut... 10 Aaqa, Nuuk... 11 Elisibannguaq, Maniitsoq... 11 Uiluiit, Sisimiut... 12 Pilutaq, Sisimiut... 12 Ikinngut, Ilulissat... 12 Handicapsatellit, Uummannaq... 13 Handicapsatellit Nasippi, Ammassalik... 13 Beskrivende del... 14 Konkretdel... 15 Diverse smårenovering og huskøb Uummannaq... 17 Ny Ivaaraq og ombygning af Gamle Ivaaraq... 18 Ny Prinsesse Margrethes Børnehjem, Ammassalik... 19 Satellit til børn og unge med særlige behov, Nuuk... 19 Satellit til autistiske voksne, Nuuk... 20 Ombygning og udvidelse af Aja, Nuuk... 20 Omdannelse, renovering og udvidelser af Gertrud Rask Minde, Sisimiut... 21 Ekstra afdeling til eksisterende B&U-institution, Nuuk... 21 Ekstra afdeling til eksisterende B&U-institution, Qaqortoq... 21 Omdannelse af B-155 til Familiebehandlingsafdeling mm, Ammassalik... 22 Familiebehandlingsafdeling til Børnehjemmet i Uummannaq... 22
Ekstra afdeling til eksisterende B&U-institution, Ilulissat... 22 Satellit til multihandicappede voksne, Qaqortoq... 23 Satellit til unge piger og kvinder med særlige behov, Sisimiut... 23 2
Indledning Der er i Landstingsfinanslov for 2004 og i Forslag til Landstingsfinanslov for 2005 under hovedkonto 80.00.00 beskrevet, at de ikke projektsatte midler forventes udmøntet til særligt prioriterede projekter på Familie- og Sundhedsområdet. Denne sektorplan dækker den anlægsmæssige udbygning indenfor familieområdet i årene 2004-2008 som ikke tidligere har været genstand for politisk behandling i Landstinget og er således en belysning af hvilke projekter som inden for den givne økonomiske ramme er særligt prioriterede. Sektorplanen består af: En statusdel, som redegør for, hvad den eksisterende bygningsmasse består af og hvad den benyttes til En beskrivende del, som belyser, hvad behovene og hvad tendenserne er inden for området En konkretdel, som beskriver, hvilke konkrete anlægsprojekter der er udvalgt til gennemførelse inden for den givne økonomiske ramme Opmærksomheden skal henledes på at institutionsudbygning på ældreområdet ikke er prioriteret inden for den givne økonomiske ramme. Bevæggrunden for dette er at der i Landstingsfinanslovene for 2003 og 2004 blev afsat en del midler til dette område og de største bygningsmæssige efterslæb nu findes på børne- og ungeområdet samt handicapområdet. 3
STATUSDEL Børne- og Ungeområdet Børne- og Ungeområdet reguleres i henhold til Landstingsforordning nr. 1 af 15. april 2003 om hjælp til børn og unge med dertilhørende bekendtgørelser. I henhold til forordningens 22 er det Grønlands Hjemmestyre som påser at der er det nødvendige antal pladser på institutioner for børn og unge der skal anbringes uden for hjemmet. Disse institutioner kan oprettes og drives af landsstyret, af en eller flere kommuner eller som selvejende institutioner, som Landsstyret indgår aftale med. I henhold til forordningens 25 betaler de grønlandske kommuner for driften af institutionerne. Nuværende institutioner: I 2003 var der 160 pladser på 10 døgninstitutioner til Børn og Unge. I 2004 udvides antallet af pladser med 10 til 170 og i 2005 udvides antallet af døgninstitutioner med 1 til 11 og antallet af pladser med 15 til 185. Inuusuttut Inaat, Qaqortoq Har 17 pladser fordelt med 6 på børne- og ungeafdelingen og 11 på familieafdelingen. I 2005 udvides antallet af pladser med 2 på børne- og ungeafdelingen. Institutionens målgruppe er socialt belastede og omsorgssvigtede børn og unge fra 0-18 år samt mødre/familier med børn. Grundprincippet i arbejdet tager udgangspunkt i den enkelte beboers problemstilling, personlighed og ressourcer. Institutionen arbejder ud fra ideerne i systemisk behandlingsarbejde, der lægger vægt på kontekstbegrebet, domænebegrebet, samt interview og spørgeteknik. Beboerne inddrages i deres situation og i selve planlægningen af arbejdsgangen. Beboeren deltager i behandlingsmøder samt læser og underskriver alle rapporter, der laves om vedkommende. Røde Kors Børnehjem, Nuuk Har 30 pladser fordelt på 2 børne- ungeafdelinger hver med 8 pladser, en familieafdeling med 10 pladser og et minibo med 4 pladser. Institutionens målgruppe er børn og unge i alderen 0-18 år, der er socialt eller følelsesmæssigt truede og som har brug for omsorgsmæssig bistand eller betydelig 4
pædagogisk støtte og vejledning. På familieafdelingen er målgruppen mødre/familier med børn i samme situation som beskrevet for børn og unge. Børnehjemmets pædagogiske linie sigter på at yde en socialpædagogisk indsats over for børn, unge og familier, der alle har været udsat for forskellige former svigt. Derfor lægger institutioner vægt på: - at skabe positive vilkår for at kunne acceptere egen baggrund og opnå indsigt i egen situation - at skabe reelle muligheder for at kunne vælge - at skabe de bedste muligheder for personlige udvikling - at tage ansvar for egne selvvalgte handlinger Uulinermiut, Nuuk Institutionen er normeret til 12 børn/unge fra 0 til 18 år, fordelt på 2 afdelinger. Uulinermiut modtager børn og unge, der i en kortere eller længere periode, ikke kan have ophold i hjemmet, men har brug for faste rammer, støtte og omsorg, mens der kommer afklaring på familiens problemstillinger og barnets fremtid. Institutionens mål er at ligne et almindelig hjem og give børnene en meningsfuld hverdag. Gennem en struktureret pædagogik forsøger institutionen at skabe trygge rammer samt give omsorg og opmærksomhed. Institutionen ønsker børnene skal: - Føle sig værdsatte og derved udvikle større selvværd og selvtillid. - Lære at deltage i aktiviteter, både i og uden for huset, og der igennem at opnå sociale kompetencer. - Lære almene regler, så de kan klare sig i samfundet. Til at gennemføre de pædagogiske mål, bruger institutionen også en hytte i fjorden til både projekter og koloni. Meeqqat Illuat, Nuuk Meeqqat Illuat er Familiedirektoratets specialinstitution for normalt begavede børn i alderen 4-14 år, hvis aktuelle situation kræver grundig afklaring og/eller intensiv pædagogisk behandling. Meeqqat Illuat er normeret til 18 børn fordelt på 3 afdelinger, og modtager dem i alderen 4 12 år og udskriver dem senest som 14-årige. Det er primært børn, der har været udsat for alvorligt omsorgssvigt. Børnene viser blandt andet alvorlige symptomer på angst, manglende selvrespekt og respekt for andre, alvorlige vanskeligheder med at finde sig til rette i samfundet, selvdestruktiv adfærd i betænkelig farlig grad (selvmordstanker, snifning, kradse sig selv 5
mm), alvorlig forstyrrelse af undervisningen og/eller alvorligt fravær fra skolen samt generel vægring mod at påtage sig pligter og ansvar. Alle børn modtages i første omgang til udredning / observation i 3-6 måneder, hvorefter der tages stilling til, om de skal fortsætte i behandling på Meeqqat Illuat. Meeqqat Illuat modtager ikke diagnosticerede autister eller psykisk udviklingshæmmede. Meeqqat Illuats målsætning er, at drage omsorg for børnene og give dem optimal udvikling, gennem en dagligdag hvor nøgleordene er: kærlighed, tryghed, faste og forudsigelige rammer. Dette gøres ved at barnet døgnet rundt følges tæt af omsorgsskabende voksne, som giver dem trygge og overskuelige levevilkår med mulighed for at opleve accept, anerkendelse og succes i et struktureret behandlingsmiljø, der er grænsesættende, overskueligt og forudsigeligt. Dette opnås bl.a. under længerevarende ophold i små familielignende boenheder 2 steder i fjorden, Qoornoq og Kapisillit, hvor de bliver motiveret og styrket til at modtage socialpædagogisk behandling med henblik på udskrivning. Pædagogikken er bygget op omkring brug af naturen med bl.a. skiture, vandring, sejlads, fiskeri og jagt. Gertrud Rask Minde, Sisimiut Har p.t. 12 pladser fordelt på 2 afdelinger. Institutionens målgruppe er under omlægning fra 16 pladser til børn og unge til 12 pladser til psykisk udviklingshæmmede børn og unge i 2007. Institutionen har i dag en blandet beboergruppe med 6 omsorgssvigtede børn og unge samt 6 psykisk udviklingshæmmede børn og unge. Institutionens pædagogik er for de psykisk udviklingshæmmede børn og unge at videreudvikle de færdigheder barnet allerede har ved indskrivningen samt tilføre nye færdigheder i overensstemmelse med barnets øvrige udvikling. Rammen omkring dette arbejde er trygge og faste rammer. For de normalt begavede, men svært omsorgssvigtede børn og unge er det pædagogiske arbejde målrettet mod at udvikle en social kompetence til at leve i den grønlandske hverdag. Også her er rammen om det pædagogiske arbejde trygge og faste rammer. Qasapermiut, Sisimiut Har 9 pladser til unge mænd i alderen 15-18 fordelt på såvel en landbase som en kutter. Målgruppen er unge med typisk voldsomme og udad reagerende følgevirkninger efter massiv omsorgssvigt. Beboerne er bl.a. voldelige, sent udviklede, kriminelle, misbrugere af forskellige rusmidler og er typiske grænseoverskridende i alle tænkelige former. En del af beboerne har hjerneskader efter misbrug af rusmidler. 6
Qasapermiut bruger fangst og fiskeri som pædagogisk værktøj. Deri ligger også oplæring i håndtering af forskellige fangstredskaber og værktøj både på kutteren og på fangstture med hundeslæde. Centralt i det pædagogiske arbejde er en 42 kutter, diverse joller samt 2 hundespand. Derfor er pædagogikken nøje afstemt med årstidernes muligheder for fangst. På lange projektture bearbejdes de unges personlige struktur så de kan begynde at se sig selv som et selvhjulpet individ i stedet for et afmægtigt medlem af en svigtende familie. I pædagogikken indgår træning i faste rammer for hverdagen, husligt arbejde samt overholdelse af aftaler og grænser. Sarliaq, Ilulissat Har 21 pladser fordelt med 7 pladser på familieafdelingen og 14 pladser fordelt på 2 børne- og unge afdelinger (0-13 år og 14-18 år) Institutionens målgruppe er omsorgssvigtede børn og unge i alderen 0-18 år. I familieafdelingen er målgruppen børn med en eller begge forældre som har behov for oplæring i at fungere som en familie. Det pædagogiske udgangspunkt er et humanistisk grundsyn, hvor hvert enkelt menneske opfattes som enestående, men samtidig er et sociale individ, hvor det at indgå i socialt fællesskab er en nødvendig forudsætning for dets eksistens og en grundlæggende værdi i dets tilværelse. Institutionens pædagogik er gennem omsorg og trygge rammer til de indskrevne børn og familier, at styrke og træne færdigheder, således at beboerne i videst muligt omfang bliver i stand til på sigt at forvalte deres eget liv. Respekten for det enkelte individ er en vigtig forudsætning for det socialpædagogiske arbejde. Endvidere er åbenhed, ærlighed og tydelighed i kommunikationen grundprincipper for samværet mellem beboere og personale. Meeqqat Angerlarsimaffiat, Uummannaq Har 11 pladser på 1 afdeling. Institutionen drives sammen med en handicapsatellit som er integreret i et bygningsfællesskab. Har herudover en projektafdeling med 6 pladser. Institutionens målgruppe er omsorgssvigtede børn og unge i alderen 0-18 år (i praksis 8-25 år). Beboerne kommer alle fra familier med store sociale problemer. Beboerne har alle været udsat for traumatiske oplevelser, overgreb og svigt i deres tidlige barndom (omsorgspersonernes alkoholmisbrug, fysisk og psykisk vold samt seksuelle overgreb). Det pædagogiske arbejde tager udgangspunkt i de ressourcer, der er i naturen og i det lokale miljø. Der er således ansat både husmødre og fangere, der medvirker til at skabe hjemlige rammer for børnene. En væsentlig del af det pædagogiske arbejde er rettet mod projekter. Der foretages f.eks. op til 2 mdr. lange slæderejser med deltagelse af lokale fangere. 7
En andet væsentligt element i pædagogikken er rejser til andre lande i Europa for at give børnene nye rammer og mål samt udvide deres horisont. 1-årige ophold på efterskoler i Danmark er også en del af dette. Prinsesse Margrethes Børnehjem, Ammassalik Har 17 pladser fordelt på 2 afdelinger (0-6 år og 7-14 år) Institutionens målgruppe er omsorgssvigtede børn og unge i alderen 0-18 år. Institutionen arbejder primært med den tidlige indsats, hvorfor der fortrinsvis optages børn under 12 år. Institutionen fører en pædagogik, der er båret af empati og relationer til de indskrevne børn og unge. I det daglige arbejde forsøger vi at finde de små åbninger og sprækker, der kan vise personalet, hvor beboeren er lige nu i sin parathed til at udvikle sit liv i en positiv retning. Ro, stabilitet og tillid er vigtige begreber i det pædagogiske arbejde, der ofte har karakter af egentlig behandling. Naturen og slædeholdet er vigtige redskaber i det pædagogiske arbejde. Det pædagogiske værdigrundlag er respekt, åbenhed og tydelighed. Aja, Nuuk Institutionen er behandlingshjem for 10 unge i alderen 13-18 år med psykiatriske problematikker og personlighedsforstyrrelser. Institutionens formål er at skabe trygge rammer, hvori der skabes behandlingsmæssige forudsætninger. Der gives den enkelte beboer mulighed for at finde tryghed og derfra udvikle sig i det tempo, der er muligt. Institutionens pædagogik er: - gennem struktur, forudsigelighed og stor rummelighed at give de unge troværdige voksenmodeller. - at lære de unge at de trods deres lidelser kan gøre noget selv for at få et bedre liv. - at lære de unge normer for omgangen med andre mennesker Matu, Nuuk Matu har 5 pladser til drenge med narcissistiske forstyrrelser og stærkt voldelig adfærd. Drengene er farlige for både sig selv og for andre. Matu er organisatorisk en satellit under Aja. Satellitten arbejder pædagogisk med at afprøve alternative måder at arbejde med aggressioner på. I stedet for traditionelt at prøve at dæmpe aggressionerne, så arbejdes der her med at bruge aggressionen som overlevelsesmekanisme til at træne de unge til elitesportsmænd og dermed give dem en ny identitet. 8
Pigeprojektet, Nuuk Pigeprojektet har 3 pladser til piger med borderline forstyrrelser. Pigeprojektet er organisatorisk en satellit under Aja. Satellitten arbejder pædagogisk gennem tæt voksenkontakt til den enkelte beboer at lære denne hensigtsmæssige måder at reagere på i så mange livssituationer som muligt. Der arbejdes med at minimere beboerens angst, så hun får mulighed for at fokusere på andre ting i livet. Beboerne skal passe deres arbejde og/eller skole og har desuden daglige pligter i huset. Behandlingsinstitution, Sisimiut Forventes ibrugtaget primo 2005. Får 12 pladser fordelt på 2 afdelinger. Denne døgninstitution er Familiedirektoratets specialinstitution for normalt begavede unge i alderen 12-18 år, hvis aktuelle situation kræver grundig afklaring og/eller intensiv pædagogisk behandling. Institutionens målgruppe er unge med behov for intensiv pædagogisk behandling i alderen 12-18. Institutionens pædagogik er ikke fastlagt. Handicapinstitutionsområdet Handicapområdet reguleres i henhold til Landstingsforordning nr. 7 af 3. november 1994 om hjælp til personer med vidtgående handicap som ændret ved Landstingsforordning nr. 13 af 31. oktober 1996 og Landstingsforordning nr. 1 af 23. maj 2000, samt dertilhørende bekendtgørelser. I henhold til forordningens 14 er det Landsstyremedlemmet for sociale anliggender som påser at der er det nødvendige antal pladser på døgninstitutioner for vidtgående handicappede. Det er ligeledes Landsstyremedlemmet som koordinerer oprettelsen og driften af disse institutioner. Det er Familiedirektoratet som driver institutionerne. Nuværende institutioner: I 2003 var der 90 pladser på 5 handicapinstitutioner og 4 satellitter. I løbet af 2004 udvides antallet af pladser med 29 til 109 og antallet af handicapinstitutioner med 1. 9
Ivaaraq, Qaqortoq Handicapinstitution for 8 svært fysisk og psykisk udviklingshæmmede børn og unge med varig funktionsnedsættelse. Beboerne er typisk multihandicappede og er de sværest belastede handicappede, som det er muligt at beholde i Grønland. Alle beboerne er kørestolsbrugere. Institutionen er oprindelig bygget som et Røde Kors Børnehjem, men blev i starten af 90 erne omdannet til en handicapinstitution normeret til 10 pladser, men grundet bygningens uegnethed til at rumme de nuværende opgaver med svært fysisk handicappede, samt pålæg fra brandmyndigheden og arbejdstilsynet har det været nødvendigt at nedskære antallet af pladser til 8. Institutionens pædagogiske linie: - at give beboerne et kvalitativt, meningsfuldt og oplevelsesrigt liv. - at tilvejebringe de hjælpemidler, som beboerne til enhver tid har brug for og gavn af og implementere brugen af disse. - at give oplæring og vedligeholdelse af forskellige kommunikationsformer. - at skabe en tryg og inspirerende hverdag for hver enkelt beboer ud fra de individuelle handleplaner/behandlingsplaner. - at tage på koloni. - at tilbyde alle beboere mulighed for skolegang og/eller anden beskæftigelse, når de ikke længere er skolesøgende. Døvehjemmet, Det gule hus, Qaqortoq En handicapsatellit under børne- og unge institutionen Inuusuttut Inaat. Satellittens målgruppe er indtil nu en multihandicappet med autistiske træk, hvortil der ikke findes andre anbringelsesmuligheder i Grønland. Såfremt der findes handicappede med lignende diagnoser som kan fungere med vil det med de samme personaleressourcer være muligt at optage indtil 3 beboere såfremt de fysiske rammer var hertil. Institutionens pædagogik er målrettet denne ene dreng, og meget fokuseret på døvhed og autisme. Palleq, Paamiut Angerlarsimaffik Palleq er normeret til 10 psykisk udviklingshæmmede beboere uden svære fysiske handicap i alderen fra 18 år og op efter. Palleq er et hjem for udviklingshæmmede, hvor andre bomuligheder er afprøvet, og hvor den udviklingshæmmede har behov for støtte i alle døgnets timer. 10
Det pædagogiske arbejde er fokuseret på at skabe tryghed, nærhed og sammenhold for beboerne og at skabe hjemlige forhold. Der lægges vægt på, at beboerne deltager i alle huslige arbejdsopgaver efter evne. Foruden lægges der vægt på, at der er konsekvens af brudte aftaler, således beboerne lærer at forstå sammenhængen, når man laver aftaler. Beboerne trænes i personlig hygiejne. Beboerne kan ikke selv forvalte deres pension, så primær kontaktpersonen vejleder beboeren, så pengene strækker til hele måneden. Kontaktpersonen sørger for sammen med beboeren at have nær kontakt til familie i det daglige. Aaqa, Nuuk En landsdækkende social psykiatrisk døgninstitution for 21 voksne over 18 år med psykiske lidelser. 2 pladser er belagt med beboere med Prader Willi Syndrom. Fra 2005 vil der ved ibrugtagning af ny afdeling være plads til 29 beboere. Dele af retspsykiatrien for grønlændere i Danmark vil blive hjemsluset gennem den nye afdeling. Der er til institutionen tilknyttet et beskyttet værksted med 18 pladser. Institutionen modtager primært beboere med diagnosticeret skizofreni eller andre psykiske lidelser. Institutionens pædagogiske arbejde tilbyder beboerne/brugerne en hverdag, der målrettet tager udgangspunkt i det enkelte individ. Der tilrettelægges en pædagogik, der imødekommer den enkelte beboers behov, samt medvirker til personlige udvikling, hvor det er muligt. Pædagogikken tilstræber at beboeren selv er med til at formulere og stille krav til egen optræning. Der lægges vægt på medindflydelse og medansvar for egen situation. Elisibannguaq, Maniitsoq Handicapinstitution med 17 pladser for psykisk udviklingshæmmede med varig funktionsnedsættelse i aldersgruppen 18-62 år (p.t. 26-55 år). Endvidere har institutionen et værksted med 24 pladser. Institutionens målgruppe er voksne psykisk udviklingshæmmede med varig funktionsnedsættelse. Der optages også beboere med sekundære psykiatriske lidelser, hjerneskader samt epileptikere. Flere beboere udviser autistiske træk. Beboerne har varig bolig på institutionen indtil de overgår til den kommunale ældreforsorg. Institutionens pædagogik er individuelt tilpasset beboernes mange behov for omsorg, støtte og behandling. Der er megen opmærksomhed på at strukturen på stedet ikke ændres for meget, da det ville være belastende for de skrøbelige beboere. Dagligdagen er nøje planlagt efter et fast skema, der knytter sig til årstiderne. Beboerne får tilbudt daglig beskæftigelse i institutionens beskyttede værksted. 11
Uiluiit, Sisimiut Skolehjem for 9 døve og tunghøre skolesøgende børn i alderen fra 6-18 år. Specifikt målgruppe: Institutionen er bygget til døve/ tunghøre, hvor man har taget højde for brugen af tegnsprog. Det er "åbent" i hele huset, så man kan komme i kontakt med hinanden. En del af beboerne er sideløbende omsorgssvigtet og har derfor sociale vanskeligheder i tilgift til hørehandicappet. Pædagogiske mål/linie er at optræne den døve-/ tunghøre til at kunne klare sig i samfundet. Beboerne opmuntres til at dyrke idræt, så de kan blande sig med almindeligt hørende i lokale idrætsklubber. Og dels er de medlem af den lokale handicapforening. Det sidste er temmelig svært at få til at fungere da vore beboere ikke betragter sig som handicappede. De opmuntres så vidt muligt at deltage i folkeskolens fritidsundervisningstilbud, da de der igennem kan integreres blandt andre unge. Da beboerne er her i forbindelse med deres skolegang, bruges der meget tid på at få lavet lektier. Alt lektielæsning foregår individuelt med hjælp fra personalet, da det hele skal både læses højt og meddeles på tegnsprog. Der arbejdes pædagogisk med de sociale relationer til samfundet, herunder rammer og normer for hvad der er tilladt og forbudt. Da de døves sprog ikke er dagligt sprog for andre er det nødvendig at fortælle dem individuelt hvad love er, og hvad der er rigtigt. Pilutaq, Sisimiut Handicapsatellit under børn- og unge institutionen Angerlarsimaffik Aja i Nuuk til 3 unge kvinder med borderline forstyrrelser. Institutionens målgruppe er unge kvinder med borderline forstyrrelse. Institutionens pædagogik er at give ro og omsorg til stærkt psykisk uligevægtige kvinder. Pædagogikken kræver stor vedholdenhed og tålmodighed med det formål at skabe et værdigt liv for disse meget belastede/belastende kvinder. Ikinngut, Ilulissat Institutionen modtager voksne psykisk udviklingshæmmede fra 18-års alderen. Institutionen er normeret til 21 beboere, der er fordelt på moderinstitutionen og 4 eksterne enheder i byen. Endvidere har institutionen et værksted med 9 pladser. Institutionens målgruppe er voksne der primært er psykisk udviklingshæmmede. En stor del af beboerne har desuden været genstand for omsorgssvigt i forskellig grad. Institutionen modtager endvidere voksne med andre psykiske handicaps, for hvem der p.t. ikke findes andre målrettede placeringsmuligheder i Grønland. F.eks. autister, senhjerneskader, mongoler og multihandicappede (psykisk/fysisk handicappede) 12
Der er til institutionen tilknyttet et beskyttet værksted. Institutionen observerer og tilbyder pædagogisk træning, udarbejder handleplaner og medvirker til beskrivelse og oprettelse af boformer og optræningstilbud, der tilgodeser personer med fysisk/psykisk handicap. Den anvendte pædagogik tilstræber at gøre beboeren ansvarlig og deltagende i eget liv. Den tilstræber at gøre beboeren fortrolig med sit handicap og giver viden om afledte muligheder og begrænsninger. Pædagogikken igangsætter, vedligeholder og/eller genoptræner færdigheder, der er nødvendige for at kunne levet live, så tæt på det normale som muligt. Handicapsatellit, Uummannaq Handicapsatellitten er tilknyttet børn- og unge institutionen Meeqqat Angerlarsimaffiat Uummannaq. Satellitten ikke en selvstændig fysisk enhed, idet de 6 psykisk udviklingshæmmede børn og unge er integreret med alderssvarende normalt begavede børn og unge i institutionens to afdelinger. Satellittens målgruppe er psykisk udviklingshæmmede børn og unge. Institutionens pædagogik er, at integrere de psykiske handicappede i et institutionsmiljø med normalt begavede børn og unge, således at de handicappede ikke føler sig marginaliseret eller anderledes end andre børn. Den anvendte pædagogik er med individuelle modifikationer den samme for alle børn og unge. Se desuden under Meeqqat Angerlarsimaffiat Uummannaq i afsnittet om børn- og unge institutioner. Handicapsatellit Nasippi, Ammassalik Satellitten, der er normeret til 6 psykisk udviklingshæmmede voksne (18-62 år) med varig funktionsnedsættelse, er tilknyttet Prinsesse Margrethes Børnehjem. Der er til satellitten tilknyttet et beskyttet værksted, der også modtager eksterne brugere. I alt 10 pladser. Institutionens målgruppe er primært voksne psykisk udviklingshæmmede fra lokalsamfundet. Beboerne er alle mobile i varierende grad. Næsten alle beboerne har sekundære handicaps spasticitet med bevægelsesbesvær, senhjerneskader og epilepsi. Institutionen har i perioder modtaget en blind. Institutionens pædagogik følger individuelt handleplaner og behandlingsplaner med henblik på at give den enkelte beboer den størst mulige livskvalitet. Beboerne trænes/genoptrænes i samarbejde med andre faggrupper. Beboerne har alle en lille lejlighed med tekøkken, og har derfor mulighed for at skabe hjemlige omgivelser efter eget ønske. I lejlighederne bestemmer beboeren selv. I fællesrummet aktiveres beboerne med respekt for deres ønsker og deres kapacitet, men med hensyntagen til fælles regler for det sociale samvær. 13
Beskrivende del En stadigt stigende efterspørgsel på institutionspladser til såvel børn og unge som til handicappede nødvendiggør at områderne i den kommende tid skal udbygges. Børne- og Ungeområdet er kendetegnet ved en stor efterspørgsel efter pladser. Et øjebliksbillede viser, at der er omkring 24 børn som venter på institutionsanbringelse, idet deres sager er færdigbehandlede af kommunernes sociale udvalg. Hertil kommer at der i 1. kvartal 2004 var en overbelægning på de nuværende pladser på døgninstitutioner til børn og unge. Endvidere findes der et større antal børn, hvis sager endnu ikke er færdigbehandlet i kommunernes sociale udvalg, men en stor del af disse sager forventes at ende med en beslutning om institutionsanbringelse. Handicapområdet er kendetegnet ved, at de allerede institutionsanbragte handicappede bliver tungere dvs. mere omsorgs- og plejekrævende. Det kan yderligere forventes at denne gruppe i lighed med den øvrige befolkning også lever længere end tidligere. Med en stabil tilgang af handicappede med behov for institutionsanbringelse vil behovet for institutionspladser således støt stige. Et alternativ til udbygning af handicapinstitutionsområdet i Grønland er en øget nedsendelse af personerne til institutioner i Danmark. Det kan ikke afvises, at det i enkeltstående tilfælde kan være sektorvis økonomisk fordelagtigt at gøre dette, men det altdominerende generelle billede er, at det er dyrere at anbringe handicappede på institutioner i Danmark frem for at de kommer på en grønlandsk handicapinstitution. Ved institutionsanbringelse i Grønland opnås endvidere at den afledte økonomiske aktivitet i form af lønninger, skat etc. forløber i Grønland. Med udgangspunkt i det forventede behov og med en billiggørelse af enhedsomkostningerne for øje vurderes det at være bedst at udvide de eksisterende døgninstitutioner frem for at bygge nye. Ved enten at tilbygge eller at bygge satellitter spares udgiften til ledelse og administration dvs. forstander, souschef og kontorpersonale. Samtidig bliver det muligt at rokere personalet mellem afdelingerne i et vist omfang i tilfælde af personalemangel alt i alt en bedre udnyttelse af såvel ledelsesmæssige som mandskabsmæssige ressourcer. Det har i udarbejdelsen af oplægget til sektorplanen været lagt vægt på, at der er behov for stor fleksibilitet. Behov opstår og forsvinder igen. Det nuværende behov kan afløses af andre behov. De specialiserede små enheder er sårbare for tilgangen af nye brugere med samme handicap/lidelse og skal uden større omkostninger kunne konverteres til andre behovsgrupper. 14
Der er derfor tænkt udarbejdet en standardenhed (satellit) på 3 pladser, der kan bruges stort set til ethvert socialpædagogisk formål indenfor såvel børne- og ungesektoren som handicapsektoren. Endvidere er der tænkt opført en standardafdeling (satellit) til 10 børn/unge som igen skal være så flexibel, at den kan bruges til forskellige målgrupper. En sådan opførelse af satellitter, der er bygget op over den samme grundidé, gør også projekteringen billigere, idet det kun er funderingen som skal nytegnes, når projektet skal opføres et nyt sted. Konkretdel Tabel 1 Anlægsprojekter på Familieområdet 2004-2008 (millioner kroner) I ALT 2004 2005 2006 2007 2008 Diverse smårenovering + huskøb UUM, Familiedirektoratet 4,550 4,550 Ny Ivaaraq & ombygning Gamle Ivaaraq 26,000 5,500 7,000 10,000 3,500 Prinsesse Margrethes Børnehjem, Ammassalik 24,200 6,000 7,200 9,400 1,600 Satellit til børn og unge med særlige behov, Nuuk 2,600 0,500 1,300 0,800 Satellit til autistiske voksne, Nuuk 2,600 1,300 1,300 Ombygning og udvidelse af Aja, Nuuk 3,300 0,200 2,000 1,100 Omdannelse, renovering og udvidelse af Gertrud Rask Minde, Sisimiut 4,200 0,200 3,000 1,000 Ekstra afdeling til eksisterende B&U-institution, Nuuk 9,000 0,500 4,100 3,400 1,000 Ekstra afdeling til eksisterende B&U-institution, Qaqortoq 9,000 0,200 3,900 3,050 Omdannelse af B-155 til Familiebehandlingsafdeling mm, Ammassalik 5,000 0,600 3,000 1,400 Familiebehandlingsafdeling til BHU, Uummannaq 2,800 0,100 1,700 1,000 Ekstra afdeling til eksisterende B&U-institution, Ilulissat 9,000 0,500 2,750 Satellit til multihandicappede voksne, Qaqortoq 2,600 0,500 2,100 Satellit til unge piger og kvinder med særlige behov, Sisimiut 2,600 0,500 2,100 I alt Familie 107,450 16,550 17,800 33,100 20,000 12,400 Tabel 2 Projekteringsomkostninger på Familieområdet for 2005 Nuuk Ombygning og udvidelse af Aja, Nuuk 200.000 kr. Nuuk Ekstra afd. til eksisterende B&U-institution, Nuuk 500.000 kr. Omdannelse, renovering og udvidelse af Gertrud Sisimiut Rask Minde, Sisimiut 200.000 kr. Uummannaq Familiebehandlingsafdeling til B&U, Uummannaq 100.000 kr. Til påbegyndelse i 2005 1.000.000 kr. 15
Tabel 3 Følgeomkostninger Følgeomkostninger ved anlæg på børn og ungeinstitutioner (mio. kr.) I alt ved Lønudgifter fuld implementering Afledte Bygningsvedligehold personaleomkostninger Bygningsdrift Øvrige udgifter Prinsesse Margrethes Børnehjem, Ammassalik 0,3 0,3 0,0 0,0 0,0 0,0 Satellit til børn og unge med særlige behov, Nuuk 2,5 2,0 0,2 0,1 0,1 0,2 Ombygning og udvidelse af Aja, Nuuk 0,7 0,2 0,0 0,1 0,1 0,2 Ekstra afdeling til eksisterende B&Uinstitution, Nuuk 3,6 2,2 0,2 0,2 0,2 0,8 Ekstra afdeling til eksisterende B&Uinstitution, Qaqortoq 3,6 2,2 0,2 0,2 0,2 0,8 Omdannelse af B-155 til Familiebehandlingsafdeling mm, Ammassalik 6,8 5,3 0,5 0,1 0,1 0,7 Familiebehandlingsafdeling til BHU, Uummannaq 3,7 2,5 0,3 0,1 0,1 0,7 Ekstra afdeling til eksisterende B&Uinstitution, Ilulissat 3,6 2,2 0,2 0,2 0,2 0,8 Omdannelse, renovering og udvidelse af Gertrud Rask Minde, Sisimiut -7,4 Forventede følgeomkostning ved fuld implementering 17,5 Følgeomkostninger ved anlæg på handicapinstitutioner (mio. kr.) Ny Ivaaraq & ombygning Gamle Ivaaraq 3,8 2,7 0,2 0,3 0,3 0,3 Satellit til autistiske voksne, Nuuk 0,1 0,0 0,0 0,1 0,1 0,0 Omdannelse, renovering og udvidelse af Gertrud Rask Minde, Sisimiut 9,8 2,0 0,2 0,1 0,1 0,1 Gertrud Rask Minde:Udgifter som tidligere har hørt under Børn og unge 7,4 Satellit til multihandicappede voksne, Qaqortoq 2,4 2,0 0,2 0,1 0,1 0,1 Satellit til unge piger og kvinder med særlige behov, Sisimiut 2,4 2,0 0,2 0,1 0,1 0,1 Forventede følgeomkostning ved fuld implementering 25,9 Ekstra afdeling til eksisterende B&U-institution, Qaqortoq, Satellit til unge piger og kvinder med særlige behov, Sisimiut samt Satellit til unge piger og kvinder med særlige behov, Sisimiut vil først være fuldt implementeret i 2009 og Ekstra afdeling til eksisterende B&U-institution, Ilulissat vil kunne tages i brug i 2010. 16
Diverse smårenovering og huskøb Uummannaq Bevilling søges på 4.550.000 og er under behandling i Landtingets Finansudvalg. Bevillingen skal primært bruges til de 4 nedenfor beskrevne projekter, men kan bruges til andre småprojekter på Famileområdet såfremt der er ledige midler. Ombygning af første sal på Inuusuttuut Inaat Første sal på Inuusuttuut Inaat er meget nedslidt og har ulovlige elinstallationer. De ulovlige forhold bringes til ophør og der sker en nyindretning, så første salen bedre kan udnyttes til beboelse. I samme forbindelse ændres køkken og badeforholdene. Foreløbigt B-overslag forefindes. Der forventes ingen følgeomkostninger, da alle driftsudgifter er budgetteret på den eksisterende institution. Der forventes ingen følgeinvesteringer, da der ikke sker udvidelse hverken af antallet af pladser eller af personalenormeringen. Køb, renovering og ombygning af gamle telebygning, Uummannaq Børnehjemmet Uummannaq har indtil videre på forsøgsbasis drevet et slædeprojekt Forsøgsprojektet har været drevet fra den gamle telebygning som Uummannaq Kommune købte af Tele Greenland A/S for kr. 495.000,- Uummannaq Kommune har tilbudt at sælge den til Familiedirektoratet til samme pris. Bygningen skal gennemgå en renovering og en mindre ombygning for dels at mindske de kommende vedligeholdelsesudgifter og dels gøre den mere anvendelig til formålet. Der foreligger foreløbigt B-overslag. Der er i bloktilskudsaftalen med kommunerne taget højde for såvel de øgede personaleudgifter som driften og vedligeholdelsen af bygningen. Dette er endvidere indarbejdet i forslaget til Finanslov 2005. Køb og istandsættelse af kutter til Qasapermiut Qasapermiuts kutter har fået sejlforbud af skibstilsynet. Den investering som skal til at ophæve forbuddene står ikke mål med skibets restlevetid i forhold til anskaffelse af en anden brugt kutter. Qasapermiut er som bekendt et skibsprojekt for unge mænd i alderen 12-18 med fangst og fiskeri som de pædagogiske instrumenter. Det er derfor essentielt at institutionen har en kutter eller lignende. Der forventes ingen følgeomkostninger, da alle driftsudgifter er budgetteret på den eksisterende institution. 17
Der forventes ingen følgeinvesteringer, da der ikke sker udvidelse hverken af antallet af pladser eller af personalenormeringen. Aktivitetsområde til ny institution i Sisimiut Til det nye behandlingshjem for unge i alderen 12-18 i Sisimiut indgår der ikke noget aktivitetsareal i projektet. Det er ikke muligt at drive en institution for denne type unge som til tider er stærkt udadreagerende. Der forventes ingen følgeomkostninger da alle driftsudgifter er budgetteret på den eksisterende institution. Der forventes ingen følgeinvesteringer da der ikke sker udvidelse hverken af antallet af pladser eller af personalenormeringen. Ny Ivaaraq og ombygning af Gamle Ivaaraq Bevillingen søges på kr. 26,0 mio. og er under behandling i Landstingets Finansudvalg. Den nuværende institution er oprettet i et nedlagt børnehjem, der aldrig har været bygget til at rumme en målgruppe af multihandicappede børn, der i vid udstrækning er kørestolsbrugere eller har behov for tekniske hjælpemidler, der er pladskrævende. Bygningens konstruktion kan hverken bære eller rumme disse tekniske hjælpemidler, ligesom den ikke giver mulighed for opsætning og anvendelse af kraner og andre hjælpemidler der er nødvendige for at aflaste personalets fysisk meget belastende arbejdsforhold. I takt med at institutionens beboere er blevet voksne, er de tekniske hjælpemidler, som f.eks. kørestolene, blevet yderligere pladskrævende og det er forbundet med store vanskeligheder i den nuværende bygning at flytte beboerne fra rum til rum i bygningen. Endelig må man vurdere den nuværende bygning til at være fuldstændig utidssvarende til varetagelse af de opgaver, der i dag skal udføres i bygningen. De fleste faciliteter, som man i dag må anse som helt nødvendige i arbejdet med denne svært handicappede målgruppe, findes ikke på institutionen og kan heller ikke installeres. Der bygges en ny institution til 10 multihandicappede børn i Qaqortoq og den gamle institution ombygges til at kunne rumme 5 multihandicappede voksne. Der foreligger foreløbigt B-overslag. Der forventes følgeomkostninger i størrelsesordenen 3,5 mio. da der sker en udvidelse af antallet af pladser fra 8 til 15. 18
Følgeinvesteringerne er indregnet i projektet. Ny Prinsesse Margrethes Børnehjem, Ammassalik Bevillingen søges på kr. 24,2 mio. og er under behandling i Landstingets Finansudvalg. Det nuværende børnehjem blev bygget i 1957 som en plejeafdeling for tuberkuloseramte børn. Der var i projektet aldrig tænkt på egentlige socialpædagogiske aktiviteter og derfor var og er institutionsbygningen håbløs og utidssvarende til nutidige pædagogiske aktiviteter. Der har således ikke været mulighed for at arbejde i mindre grupper / familiegrupper og kun få muligheder for at holde aldersgrupper med forskellige aktivitets behov adskilt. Institutionsbehovet på østkysten er meget højt og der ønskes derfor en etapevis udvidelse startende med nybyggeri af et nyt børnehjem fordelt på 2 bygninger med plads til i alt 17 beboere, en teknikbygning, en mindre administrationsbygning og et aktivitetshus. De gamle bygninger B-155 tænkes ombygget til familieafdeling og ungdomsafdeling og søges optaget på forslag til Finanslov 2005 som et særskilt projekt. Der foreligger B-overslag. Følgeomkostningerne bliver beskedne, da alle driftsudgifter er budgetteret på den eksisterende institution. KANUKOKA er ved bloktilskudsforhandlingerne for 2005 blevet orienteret om planerne og har accepteret de deraf følgende forøgede driftsomkostninger. Der forventes ingen følgeinvesteringer, da der kun marginalt sker en udvidelse af personalenormeringen. Satellit til børn og unge med særlige behov, Nuuk Bevillingen søges på kr. 2,6 mio. og er under behandling i Landstingets Finansudvalg. Der er en stadig stigende efterspørgsel på specialiserede pladser til klientgrupper, der består af en enkelt eller ganske få brugere, som ikke kan rummes i de eksisterende institutioner. Dette skyldes enten at deres handicap/lidelse kræver stor specialisering i personalegruppen eller fordi handicappet/lidelsen ikke kan rummes/integreres i den bestående institution. Hvis vi skal undgå at sende disse meget specialiserede brugere ud af Grønland for at give dem det tilbud, som de har krav på, så må vi løse problemet i Grønland ved at udbygge døgninstitutionssektoren. Behov opstår og forsvinder igen. Det nuværende behov kan afløses af andre behov. De specialiserede små enheder er sårbare for tilgangen af nye brugere med samme handicap / lidelse og der er derfor behov for at bygningen uden større omkostninger skal kunne konverteres til andre behovsgrupper. 19
Der udarbejdes derfor en standardenhed (satellit) til 3 pladser, der kan bruges stort set til ethvert socialpædagogisk formål indenfor både børn- og unge sektoren og handicapsektoren. Opførelse af satellitter, der er bygget op over den samme grundide, gør også projekteringen billigere idet tegningerne bortset fra fundaments og afløbstegningerne kan genbruges. Nærværende projekt er et handicapsatellitpilotprojekt som skal danne baggrund for de kommende satellitter. Satellitten skal rumme de børn på børnehjemmene, hvis problemer er så alvorlige og ressourcekrævende, at børnene ikke får det tilbud om hjælp, som de har brug for. Disse børn lægger ofte beslag på ressourcerne til flere pladser og forringer samtidig arbejdet med de øvrige indskrevne børn. Nogle af disse børn har brug for et børnepsykiatrisk tilbud i overskuelige rammer. Opførelse af en satellit til børnepsykiatriske børn vil frigøre pladser på de institutioner, hvor de nu er indskrevet, samt give disse børn en forbedret mulighed for at få den nødvendige faglige hjælp. Satellit til autistiske voksne, Nuuk To af beboerne til denne satellit er allerede indskrevet på Aja men bor fysisk i et lejet hus. Satellitten findes således allerede. Opførelsen af en satellit sker dels for at blive frigjort for et dyrt lejemål, dels for at give bedre fysiske rammer om arbejdet og endelig for at give mulighed for at kunne optage endnu en beboer. Beboerne må forventes at have et blivende botilbud i satellitten. Ombygning og udvidelse af Aja, Nuuk Aja har fra opførelsen været underdimensioneret i forhold til opgaven. Beboernes problemer gør det ofte nødvendigt at de gennemgår et udslusningsforløb, hvor de i friere rammer end på afdelingen, men under opsyn, får muligheden for at afprøve deres parathed til en udskrivning eller overflytning til en mindre specialiseret døgninstitution. Denne afprøvning er hidtil sket på selve institutionen, hvorved optagelsen af nye beboere forsinkes. Opførelsen af 3 udslusningsværelser vil i væsentlig grad forbedre institutionens muligheder for at gennemføre et afsluttet behandlingsophold. Enkelte udskrevne beboere får periodevis behov for et kortvarigt aflastningsophold i de trygge rammer, som institutionen kan give. Et sådant ophold kan forhindre behovet for en ny indskrivning på afdelingen. Opførelsen af 1 aflastningsværelse vil opfylde behovet. Institutionen er fra opførelsen ikke forsynet med hverken kontor- eller personalefaciliteter. I dag anvendes institutionens værksted / beskæftigelsesrum som både kontor for forstander og souschef, samt som mødelokale for personalet. Der er heller ikke 20
plads til at ansætte den kontorfuldmægtig som institutionen er normeret med. For at skabe et rimeligt arbejdsmiljø for institutionens ledelse er det påkrævet at der opføres 3 kontorer og et mødelokale som også kan bruges til undervisning for hele personalet. Et særligt forhold omkring de ungdomspsykiatriske beboere er at de i perioder ikke er i stand til at modtage en undervisningstilbud i den offentlige skole, og derfor må undervises på institutionen. Dette rummer institutionen i dag ikke plads til, hvorfor det er nødvendigt at opføre et klasselokale. Omdannelse, renovering og udvidelser af Gertrud Rask Minde, Sisimiut Institutionen har tidligere været en børne- og unge institution med 16 pladser. For nogle år tilbage opstod der behov for anbringelse af 4 psykisk udviklingshæmmede børn og unge, og institutionen blev nednormeret til i alt 12 pladser. 8 pladser til børn og unge samt 4 pladser til psykiske udviklingshæmmede. I dag rummer institutionen kun 6 alm. børn og unge samt 6 udviklingshæmmede. Det er ikke en vellykket kombination for nogen af beboergrupperne. Det foreslås derfor at institutionen omdannes til en handicapinstitution for psykisk udviklingshæmmede børn og unge med i alt 14 pladser. Der opføres en tilbygning til institutionen med 6 pladser. Ekstra afdeling til eksisterende B&U-institution, Nuuk For at imødekomme behovet for døgninstitutionspladser til især ungdomsgruppen, opføres afdelinger af 10 beboere, der tilknyttes eksisterende døgninstitutioner for børnog unge. Afdelingsbygningerne er indrettet således at de fleksibelt kan ændres til andre opgaver, såfremt behovet for pladser af den nuværende type skulle ændre sig. Ekstra afdeling til eksisterende B&U-institution, Qaqortoq For at imødekomme behovet for døgninstitutionspladser til især ungdomsgruppen, opføres afdelinger af 10 beboere, der tilknyttes eksisterende døgninstitutioner for børnog unge. Afdelingsbygningerne er indrettet således at de fleksibelt kan ændres til andre opgaver, såfremt behovet for pladser af den nuværende type skulle ændre sig. 21
Omdannelse af B-155 til Familiebehandlingsafdeling mm, Ammassalik B-155 er en af de eksisterende bygninger i det nuværende Prinsesse Margrethes Børnehjem som bliver ledigt til andre formål når den nye institution står klar. Bygningen er sund og kan ombygges til dels en familieafdeling og dels en udslusningsafdeling for unge fra børnehjemmet. Der er på østkysten et konstant behov for døgninstitutionspladser til familiebehandling og unge mødre med barn/børn. Ammassallip kommunia har for 1½ år siden rettet henvendelse om, at Prinsesse Margrethes Børnehjem måtte få en sådan afdeling tilknyttet. Prinsesse Margrethes Børnehjem varetager i dag allerede opgaven ved, under næsten umulige pladsforhold, at optage unge mødre med barn/børn på de eksisterende afdelinger. Dette betyder, at de andre børn på afdelingerne periodevis må rykke sammen for at give plads til denne opgave. Det har derimod ikke været muligt at foretage målrettet familiebehandling på institutionen. Opførelsen af en familiebehandlingsafdeling til Prinsesse Margrethes Børnehjem vil betyde muligheden for et stærkt forbedret og meget påkrævet socialpædagogisk indsats overfor truede familier. Familiebehandlingsafdeling til Børnehjemmet i Uummannaq Børnehjemmet i Uummannaq udfører allerede i perioder et omfattende familiebehandlingsarbejde i lejede lokaliteter. Arbejdet ligger udenfor institutionens nuværende normering, men omfanget viser et stort behov. Institutionen havde i 2003 i alt 39 familier til indskrevne børn og unge boende i kortere tid. Opførelsen af en familiebehandlingsafdeling til give institutionen de nødvendige stabile rammer omkring familiearbejdet, der er forudsætningen for at der kan arbejdes målrettet og effektivt. Ekstra afdeling til eksisterende B&U-institution, Ilulissat For at imødekomme behovet for døgninstitutionspladser til især ungdomsgruppen, opføres afdelinger af 10 beboere, der tilknyttes eksisterende døgninstitutioner for børnog unge. Afdelingsbygningerne er indrettet således at de fleksibelt kan ændres til andre opgaver, såfremt behovet for pladser af den nuværende type skulle ændre sig. 22
Satellit til multihandicappede voksne, Qaqortoq Der er allerede til institutionen tilknyttet satellitten Det gule Hus, der p.t. rummer et enkelt multihandicappet barn. Satellitten befinder sig i et offentlig lejemål. Enheden koster kr. 2,5 mio. pr. år. Institutionen oplyser selv, at den vil være i stand til at modtage 3 beboere af sammen type, såfremt den fysiske ramme var tilstede. Satellit til unge piger og kvinder med særlige behov, Sisimiut Der er til unge/voksne kvinder med dårlig begavelse og borderline træk behov for en satellit. Disse kvinder kan ikke rummes på egentlige handicapinstitutioner, da deres adfærd er både voldsomt belastende/forstyrrende og krænkende overfor andre beboere og personalet. 23