Departementet for Familie og Sundhed Døgninstitutionernes Årsberetning 2007

Transkript

1 Departementet for Familie og Sundhed Døgninstitutionernes Årsberetning 2007 FM 2008 J.nr.: 42.30

2 Indholdsfortegnelse side Afsnit 1. Indledning 3 Afsnit 2. Sammenfatning og hovedkonklusioner 4 Afsnit 3. Lovgrundlaget for døgninstitutionerne og årsberetningerne 7 Afsnit 4. Retningslinier for Årsberetning Afsnit 5. Organisering og servicering af de landsdækkende døgninstitutioner 9 Afsnit 6. Døgninstitutionerne for børn og unge 13 Afsnit 6.a. Kort præsentation 13 Afsnit 6.b. Det pædagogiske arbejde 16 Afsnit 6.c. Beboerne 27 Afsnit 6.d. Ressourcerne 33 Afsnit 6.e. Visioner og planer for de kommende år 47 Afsnit 7. Døgninstitutionerne for vidtgående handicappede 54 Afsnit 7.a. Kort præsentation 54 Afsnit 7.b. Det pædagogiske arbejde 56 Afsnit 7.c. Beboerne 66 Afsnit 7.d. Ressourcerne 70 Afsnit 7.e. Visioner og planer for de kommende år 78 Bilag Skema 1. Ventelister for Handicapinstitutioner Skema 2. Indskrevne på handicapinstitutioner fordelt på køn og alder Skema 3. Personale på børn og unge institutionerne Skema 4. Personale på handicapinstitutionerne Skema 5. Forbrug på børn og unge institutionerne Skema 6. Forbrug på handicapinstitutionerne Skema 7. Oversigt over belægningsgennemsnit

3 Afsnit 1. Indledning I medfør af landstingsforordningen om hjælp til børn og unge samt landstingsforordningen om hjælp til personer med vidtgående handicap, skal døgninstitutionerne for børn og unge og døgninstitutionerne for vidtgående handicappede årligt udarbejde en årsberetning til Landsstyret. Endvidere skal Landsstyret afgive en årsberetning til Landstinget på Landstingets forårssamling. Denne årsberetning for 2007 fra Landsstyret til Landstinget er udarbejdet på grundlag af oplysninger i Departementet for Familie samt i døgninstitutionernes årsberetninger, hvor døgninstitutionerne har bidraget med deres beretninger og statistisk materiale. Formålet med årsberetningen er først og fremmest at give politikerne et godt grundlag for at kunne drøfte og træffe beslutninger på området. Årsberetningen er herudover et redskab for døgninstitutionerne og embedsmændene i planlægning og håndtering af problemstillinger på området. 3

4 Afsnit 2. Sammenfatning og hovedkonklusioner Der er i 2007 i alt 8 døgninstitutioner for børn og unge, hvoraf 4 af disse har en tilhørende afdeling / satellit for vidtgående handicappede. Hertil kommer i alt 6 døgninstitutioner for vidtgående handicappede børn, unge og voksne. Der er 172 pladser til børn og unge og 125 pladser til vidtgående handicappede. I 2007 er der sket en markant ændring af flere døgninstitutionerne for at målrette tilbudene efter behov. Børnehjemmet Uulinermiut blev nedlagt og beboerne er flyttet til Røde Kors Børnehjemmet. Uulinermiuts bygninger som et børnehjem er utidssvarende og målgruppen med at have et børnehjem for en mindre børnegruppe er ikke længere tilstede fordi kommunerne prioriterer anbringelse at de mindre børn hos plejefamilier. Familieafdelingerne på Røde Kors Børnehjemmet og Sarliaq blev lukket, dels på grund af manglende benyttelse af disse tilbud og på grundlag af en politisk prioritering om ændring af arbejdet med familierne således opgaven gradvis lægges ud til kommunerne. Gertrud Rask Minde er ændret til handicapinstitution for børn og unge. Børnehjemmet har altid mere eller mindre haft vidtgående handicappede anbragte, nu målrettes tilbud med en ændret pædagogik og samtidig tilpasses bygningen så de fysisk handicappede også kan bo der. Døvehjemmet Uiluiit er blevet lukket og erstattet af en mindre satellitenhed under Gertrud Rask Minde. Der bliver færre og færre som bliver døve på grund af blandt andet meningitis. Generelt fødes der færre og færre som døve. Qiviarfimmi blev lukket på grund af manglende personalemæssig ressourcer. Til år 2008 genåbnes Qiviarfimmi med det formål at blive anvendt til unge kriminelle. Ivaaraq og Prinsesse Margrethes børnehjem er flyttet til nye bygninger. Belægningsprocenten har i 2007 været 84% på børne- og unge institutionerne og 89% på handicap institutionerne. Enkelte institutioner ligger væsentligt over og nogle ligger væsentligt under den 4

5 gennemsnitlige belægning. Der er et højt antal ind- og udskrivninger på børne- og unge institutionerne, mens der er et relativt lavt antal ind- og udskrivninger for handicap institutionerne i løbet af Ikke alle kommuner har indskrevne personer på de landsdækkende døgninstitutioner både børn og unge og vidtgående handicappede. Der er naturligvis stor forskel fra kommune til kommune. Aldersfordelingen blandt de indskrevne på børne- og ungeinstitutioner indikerer, at børn anbringes på døgninstitution i en stadig sen alder. Flere døgninstitutioner for vidtgående handicappede har venteliste. Den Centrale Venteliste blev igangsat 1. marts Der er derefter kun én venteliste til de landsdækkende børn og unge døgninstitutioner. Den Centrale Venteliste vedrører alene børn og unge, som er besluttet anbragt på døgninstitution efter landstingsforordningen om hjælp til børn og unge. Af de indskrevne børn og unge pr samt i løbet af 2007 har de fleste været forberedte anbringelser via DCV mens en mindre del har været akutte anbringelser. Der er således ikke sket forbedringer i forhold til 2003 og 2004 vedr. handleplaner. Der synes altså stadig at være en del problemer for den anbringende myndighed f.eks. i forhold til at nedfælde aftaler vedr. handleplaner og videregive handleplanen til relevante personer. De fleste anbringelse af børn og unge har en varighed af 1 til 3 år. Færreste anbringelser med korteste antal dage er fra 0 30 dages varighed. At en døgninstitution skal beholde barnet i maximum 14 dage som akutanbringelse. Nogle har tilbragt mere end 3 år på et børnehjem. (Kilde: DCV, døgninstitutionsafdelingen) For handicappedes vedkommende er de fleste indskrevet i flere år og nogle permanent på grund af handicappet. Vedrørende den primære henvisningsårsag for børn og unge, indikerer talmaterialet, at der er tale om en kombination af alkoholisme i hjemmet, manglende forældreevne og omsorgssvigt. (se eventuelt s. 10) Døgninstitutionernes ressourcer til at løfte den pædagogiske opgave omfatter de fysiske rammer, personalet, de økonomiske midler og ressourcer i øvrigt, f.eks. båd og hytte. 5

6 Børn og unge institutionerne giver generelt udtryk for at have fået mere realistiske budgetter, men at der fortsat er behov for flere midler til at løfte den pædagogiske opgave, hvilket primært skyldes kombinationen af mangel på pædagoguddannet arbejdskraft og mere ressourcekrævende, behandlingskrævende børn og unge. Handicap institutionerne efterlyser mere realistiske budgetter. Flere af institutioner gør således opmærksom på utidssvarende fysiske rammer både institutioner for børn og unge og vidtgående handicappede. Hertil kommer at f.eks. ferierejseudgifter er meget omkostningstunge idet personer med fysisk handicap ofte skal have to rejseledsagere med. Vedrørende personalesituationen, er der fortsat forholdsvis stor gennemstrømning af personale på mange institutioner, hvilket yderligere vanskeliggøre det pædagogiske arbejde. De fleste institutioner har derfor ofte et stort forbrug af vikarer. Døgninstitutionerne har kort beskrevet deres planer de kommende år samt visioner for fremtiden. Generelt kan såvel planer som visioner deles op i to hovedkategorier, hvor den ene er rammer og betingelser, og den anden er forbedring og udvikling i det pædagogiske arbejde. Mange børn og unge institutioner gør altså opmærksom på, at der skal stadig flere ressourcer til at løfte den pædagogiske opgave eftersom klientgruppen bliver stadig mere krævende. Der gøres yderligere opmærksom på, at opkvalificering og efteruddannelse skal opprioriteres både på børn og unge institutionerne såvel som på handicap institutionerne. Flere institutioner fremhæver psykolog-serviceringen som meget vigtig. Hovedkonklusioner Der tegner sig det samme billede for 2007 som for 2006, 2005, 2004 og 2003, hvor mange institutioner oplever et øget tyngde i beboer-gruppen, og at det pædagogiske arbejde derfor er mere krævende. De statistiske oplysninger underbygger dette; der er dog forskelle fra institution til institution. De statistiske oplysninger vedrørende ressourcerne tegner et meget overordnet billede af det økonomisk forbrug, stor gennemstrømning af det pædagogiske personale og en prioriteret indsats af kurser og efteruddannelse til personalet alt sammen for at kunne løfte den pædagogiske opgave. 6

7 Afsnit 3. Lovgrundlaget for døgninstitutionerne og årsberetningerne I medfør af Landstingsforordning nr. 1 af 15. april 2003 om hjælp til børn og unge samt ændring af landstingsforordning nr. 9 af 14 november 2004 koordinerer Landsstyret oprettelsen og driften af institutioner for børn og unge, der anbringes uden for hjemmet, yder pædagogisk vejledning samt varetager administrationen af de landsdækkende institutioner. I medfør af Landstingsforordning nr. 7 af 3. november 1994 om hjælp til personer med vidtgående handicap, samt de senere ændringer af handicapforordningen koordinerer landsstyret oprettelsen og driften af døgninstitutioner for vidtgående handicappede og yder nødvendig pædagogisk og behandlingsmæssig vejledning. I medfør af Landstingsforordningen om hjælp til børn og unge samt Landstingsforordning nr. 1 af 23. maj 2000 om ændring af Landstingsforordning om hjælp til personer med vidtgående handicap, skal døgninstitutionerne afgive en årsberetning i Landsstyret, og Landsstyret skal senest ved Landstingets forårssamling afgive en samlet årsberetning til Landstinget. Af bemærkningerne til lovgivningen fremgår, at årsberetningen fra de enkelte døgninstitutioner forventes at skulle indeholde en beskrivelse af grundprincipperne og ideerne for det pædagogiske og behandlingsmæssige arbejde, udmøntningen af disse, opnåede resultater, antal ind- og udskrevne, samarbejde med eventuelle forældre og kommuner, udviklingsperspektiver m.v. Årsberetninger fra døgninstitutioner har medført: At der er skabt en bedre overblik over børnenes og de unges udviklingsmæssige og psykiske problemer, som har gjort det nødvendigt, at der fra samfundets side ydes en ekstraordinær indsats i forhold til børn og unge, og at man fra lovgivers side har en pligt til at følge udviklingen inden for området. At man har en yderligere fokus på det pædagogiske arbejde. At der er skabt en overblik over den hjælp, der rent faktisk ydes. Institutioner som har forældet fysiske rammer eller hvor de fysiske rammer ikke er optimale er blevet mere synlige i sektorplanlægningen og er medvirkende til at institutionerne renoveres eller ombygges efter formål. At Landstinget har tilgængelig dokumenteret data på området. At aktuelle problemstillinger inden for børne- og ungeområdet kan diskuteres, herunder personalesituationen. 7

8 Afsnit 4. Retningslinier for Årsberetning 2007 Med henblik på afgivelse af årsberetning 2007 til Landsstyret har Departementet for Familie fremsendt indholdsfortegnelse samt et mindre antal skemaer til samtlige døgninstitutioner til udfyldelse. De skemaer som forstanderne tidligere skulle udfylde er blevet fjernet i det omfang allerede eksisterende oplysninger forefindes i Børn og ungeafdelingen samt i Den Centrale Venteliste. I det fremsendte materiale er anført hvilke emner og hvilke data, som skal medtages i alle årsberetninger. Hensigten har været at danne grundlag for et samlet overblik over hele døgninstitutionsområdet, herunder et statistisk overblik over de enkelte døgninstitutioner. Døgninstitutionerne har været velkomne til at tilføje og uddybe efter egen vurdering. Såvel indholdsfortegnelse som skemaer tager udgangspunkt i materialet fra årsberetninger for Der er dog foretaget enkelte ændringer, således at det er blevet mere tydeligt, at årsberetningerne skal indeholde beskrivelser af det pædagogiske arbejde, af målgruppen for de enkelte døgninstitutioner og af ressourcerne på de enkelte døgninstitutioner såvel mht. personale, fysiske rammer, økonomi mv. samt at de enkelte døgninstitutioner skal redegøre for planer og visioner for de kommende år. 8

9 Afsnit 5. Ledelse og koordinering af de landsdækkende døgninstitutioner Døgninstitutionsafdelingen Børn og ungeafdelingen er en organisatorisk enhed i Departementet for Familie, som varetager overordnet ledelse og koordinering på døgninstitutionsområdet. I forbindelse med organisationsændringer i Departementet for Familie, er afdelingen i 2007, normeret med 1 afdelingschef, 1½ kontorfuldmægtige, 1 AC-fuldmægtig, 1 afdelingsleder, 3 konsulenter, 2 psykologer og 1 krisepsykolog. Herudover blev Grønlands Repræsentation Departementet for Familie organisatorisk placeret i Døgninstitutionsafdelingen, idet det primære opgaveområde er børn og unge samt vidtgående handicappede, som er anbragt i Danmark på institution. Forstanderne på de 14 landsdækkende døgninstitutioner refererer til afdelingschefen for Børn og ungeafdelingen. Børn og ungeafdelingens opgave-område omfatter bl.a.: Socialfaglig og pædagogisk rådgivning og vejledning over for døgninstitutioner på børn- og ungeområdet og på handicapområdet Administration af Den Centrale Venteliste Psykolog-faglig rådgivning og vejledning af døgninstitutioner, undervisning og supervision af døgninstitutionerne samt behandlingsmæssige opgaver på døgninstitutionerne Koordinations- og tilsynsopgaver vedr. personer med vidtgående handicap og børn og unge, anbragt i Danmark. Indstilling og godkendelse af kommunale og selvejende døgninstitutioner. Tilsyn med døgninstitutioner, de kommunale og selvejende døgninstitutioner. Det psykologfaglige team Psykolog-/konsulent-serviceringen har styrket behandlingsarbejdet og personaleressourcerne generelt. Omfattende kursus og uddannelsesaktivitet, nye efteruddannelsestilbud og supervision har været prioriteret højt. Samlet set er der altså sket en omfattende opkvalificering af medarbejderne på døgninstitutionsområdet, hvilket anses som nødvendigt for pædagogisk at kunne håndtere det stadigt mere krævende klientel. Gennem de sidste flere år, har forstanderne kunnet mærke at de børn og unge der anbringes meget sent ofte er mere behandlingskrævende end tidligere, hvilket yderligere 9

10 tillægger det pædagogiske personale et hårdere arbejdspres. Den Centrale Venteliste Der blev truffet aftale mellem KANUKOKA og Departementet for Familie om oprettelse af en central venteliste som afløser for ventelister på enkelte døgninstitutioner på børn og unge området. Den Centrale Venteliste blev godkendt i 2005 og blev taget i brug pr. 1. marts Herved er etableret et redskab til en hensigtsmæssig koordinering af anbringelser af børn og unge i landsdækkende døgninstitution. Dog foregår visitationen fortsat på de enkelte døgninstitutioner. I henhold til Grønlands Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 64 kapitel 4 foregår visitation og indskrivninger på døgninstitutionen. Det sikrer yderligere at institutionen modtager børn og unge indenfor deres målgruppe. Status vedr. Den Centrale Venteliste med fokus på år 2007 Fra 1. januar til 31. december 2007 har 54 børn og unge blevet tilmeldt DCV. Kønsfordelingen er på 21 piger og 33 drenge. Ud af de 54 børn og unge på ventelisten har 4 af børnenes hjemkommuner truffet beslutningen om en anden hjælpeforanstaltning og meldt barnet ud fra DCV. Gennemsnitsalderen er for pigerne 10.7 år og for drengene 10,9 år. I 2007 har 12 piger fået døgninstitutionsplads og 18 drenge fået døgninstitutionsplads. 6 piger og 12 drenge som er tilmeldt på DCV i 2007 venter stadig på en døgninstitutionsplads. Af de 54 på DCV var 13 piger i forvejen anbragt uden for hjemmet, enten i en anden døgninstitution eller formidlet plejefamilie, herudover bor 7 hjemme hos biologisk forældre. For drengenes vedkommende var 21 anbragt enten på en døgninstitution eller hos plejefamilie, og 12 boede hos biologiske forældre. For 17 piger har der været udarbejdet handleplaner og 4 har ingen. For 27 drenge har der været udarbejdet handleplaner, hvor 6 ingen har. Udløsende årsag til anbringelse piger: drenge: Alkoholmisbrug i hjemmet 7 10 Omsorgssvigt generelt Ventelisten ændrer sig konstant, der kan nemt gå en uge hvor listen af tilmeldte børn og unge ændrer sig. 10

11 Manglende forældreevne 4 3 Fysisk vold mod barnet 2 2 Seksuelt misbrug af barnet 2 Handicap 1 Andet 1 3 Forældreløs 1 Fordelingen af betalings og hjemkommuner som har anbragt børn og unge: Qaanaaq 1 Upernavik 2 Uummannaq 9 Ilulissat 2 Qasigiannguit 1 Nuuk 18 Qaqortoq 5 Narsaq 2 Nanortalik 4 Ammassalik 9 De kommuner som ikke er nævnt har ikke anbragt børn og unge via DCV, men det skal dog ikke udelades at de kan have anbragt via DCV som handlingskommune. Døgninstitutionerne bruges i mindre grad til akutte anbringelser fra kommunerne. De fleste anbringelser sker til kommunens egne plejefamilier. Varigheden af anbringelser varierer og er selvsagt afhængig af barnets behov for anbringelsen. En anbringelsesvarighed kan således i nogle tilfælde vare gennem flere år af barnets opvækst og i andre tilfælde være af kortere varighed op til 1 år. Statistikken viser: At der for 2007 er der markant flere drengebørn end piger som har været igennem Den Centrale Venteliste. At gennemsnitsalderen stiger med 2 måneder for piger og 4 måneder for drengene. Det vil sige at i forhold til sidste år 2006 sker anbringelserne senere og senere i forhold til barnets alder. 11 At 44 af de børn og unge allerede er anbragt, men venter på et andet anbringelsessted. Det er 3 mere end år At de udløsende årsager til anbringelser på døgninstitutionerne hovedsageligt stadig er generel omsorgssvigt og alkoholmisbruget i hjemmet. Stort set det

12 samme som i At de tilmeldte børn og unge på DCV i løbet af 2007 i gennemsnit har ventet på en plads i ca. 3,9 mdr. At hvilken kommune som benytter DCV varierer fra år 2006 til At der er længere ventetid for at blive optaget på behandlingsinstitutioner. Den Centrale Venteliste sikrer og gør det muligt at de tilmeldte får en tidligere anbringelse før 1. marts Før 1. marts 2006 har der hersket formodninger om at, børn og unge som skal anbringes udenfor hjemmet kunne vente op til 2 år på en institutionsplads. Efter at lovgivningen om hjælp til børn og unge blev ændret i 2003, er der blevet etableret 4 selvejende og 3 kommunale døgninstitutioner i Grønland. Kommunen tilmelder selv de børn og unge som kommunen ønsker anbragt hos de selvejende og kommunale døgninstitution. Den Centrale Venteliste fører dermed ikke venteliste for disse døgninstitutioner. Ved etablering af de selvejende og kommunale døgninstitutioner er blevet nemmere for kommunerne at få institutionsplads til yderligere 65 børn og unge. 12

13 Afsnit 6. Døgninstitutionerne for børn og unge Afsnit 6.a. Kort præsentation Der er ultimo 2007 i alt 8 landsdækkende døgninstitutioner for børn og unge, hvor der anbringes børn og unge med hjemmel i landstingsforordningen om hjælp til børn og unge; derudover er enkelte børn og unge anbragt med hjemmel i landstingsforordningen om hjælp til personer med vidtgående handicap; 4 af børn og unge institutionerne har en afdeling/satellit for vidtgående handicappede. Døgninstitutionen Qiviarfimmi Meeqqat Angerlarsimaffiat måtte midlertidig lukkes i august 2006 på grund af mangel på uddannet personale. Der er planer for at institutionen skal bruges til et andet formål i Der er i alt 172 pladser på døgninstitutionerne for børn og unge, hvoraf 11 er pladser på familieafdelingerne: Meeqqat Angerlarsimaffiat, børnehjemmet i Uummannaq herunder bor der handicappede integreret i institutionen Antal pladser i 2007: 17 børn og unge og handicappede børn. 11 pladser til 11 børn og unge. 6 pladser til slædeprojektet. Og 6 pladser til handicappede børn, heraf er den ene plads en aflastningsplads. Alder: 0 til 18 år, med mulighed for forlænget børneforsorg typisk til de er år. Struktur: 2 afdelinger, de handicappede er integreret i begge afdelinger. Samt et hus til slædeprojekt og et par udslusningsboliger. Særkende: Socialpædagogisk behandlingsinstitution bygget op omkring koloniture og projekter med slædetursprojekt som flagskib. Sarliaq i Ilulissat Antal pladser: 21 pladser i alt på 3 afdelinger til børn og unge, fra 9 19 år. Struktur: 2 behandlingsafdelinger til børn og unge med plads til 7 hver i alderen fra 9 16 år. Samt en ungdomsafdeling som botrænning med plads til 4 unge i alderen år. Særkende: Ny betegnelse som behandlingshjem. 13

14 Qasapermiut i Sisimiut Antal pladser: 9 pladser til unge mænd mellem 15 og 18 år med mulighed for forlænget ophold udover deres 18. år. Særkende: Institutionen udfører specialpædagogisk indsats hvori fangst og fiskeri bruges som metode i det pædagogiske arbejde. Handicapsatellitten Pilutaq, i Sisimiut Antal pladser: 2 pladser til piger med borderline alderen år. Satellit GRM. Struktur: en afdeling i et lejet rækkehus. Særkende: Handicapsatellitten Pilutaq har 2 pladser til unge piger med vidtgående handicap. Angerlarsimaffik Aja, herunder Matu og Pigeprojektet i Nuuk Antal pladser: 18 pladser i alt i alderen fra 14 til 28 år. 10 pladser på Aja fra 14 og opefter, 4 piger og 6 drenge. 5 pladser på Matu til drenge fra 14 til 18 år. 3 pladser på Pigeprojektet Innaq fra 14 til 18 år. Samt en afdeling til 2 voksne handicappede. Struktur: Aja er for unge med forskellige psykiatriske problemer og personlighedsforstyrrelser. Matu er for drenge med karakterafvigelser. Pigeprojektet/Innaaq er for piger med emotionel ustabil personlighedsstruktur (borderline forstyrrelser). Særkende: Behandlingsinstitution. Meeqqat Illuat i Nuuk Antal pladser: 18 pladser til normaltbegavede piger og drenge i alderen 4-14 år. Modtages senest som 12 årige. Struktur: 3 afdelinger for primært børn, der har været udsat for alvorligt omsorgssvigt Særkende: Observations og behandlingshjem. 14

15 Røde Kors Børnehjemmet i Nuuk Antal pladser: 32 pladser i alt til 4 afdelinger. Struktur: 2 børne- og ungeafdelinger med i alt 18 pladser fra alderen 0 til pladser i Ungdomsafdeling for unge i alderen 14 til 18 årige. 4 pladser i Mini-bo for unge i alderen 14 til 18 årige. På grund af omstrukturering blev Familieafdelingen nedlagt pr. 1. august Af samme grund blev Uulinermiut nedlagt pr. 1. august 2007 og 8 beboere flyttede til Røde Kors børnehjemmet. Særkende: Institution for børn og unge som er omsorgssvigtede og traumatiserede. Inuusuttut Inaat i Qaqortoq Antal pladser: 19 pladser til børn og unge i alderen 0 18 år. Struktur: Pladserne er fordelt på 3 afdelinger. Familieafdeling i stueetagen med 11 pladser. På 1 sal er der en børneafdeling med 4 pladser og en børn og unge afdeling med 4 pladser i en 6 rums lejlighed. Til institutionen er endvidere knyttet en satellit for én voksen døv autist. Særkende: Målgruppen er socialt belastede og omsorgssvigtede børn og unge, samt familier med børn. Prinsesse Margrethes Børnehjem i Tasiilaq Antal pladser: 17 pladser til børn og unge i alderen 0-18 år. Samt 6 døgnpladser til voksne, som er psykisk/fysisk udviklingshæmmede. Struktur: Lille-gruppen med de 0 8 årige og Store-gruppen med de 8 18 årige. Samt handicap-satellitten Nasippi og det beskyttede værksted/værested Qaaliaaq, som også benyttes af handicappede fra Ammassalik Kommune. Særkende: Almindeligt børnehjem; tidlig indsats i forhold til socialt belastede børn. Målet er at tilstræbe at grupperne er så familielignende som muligt. 15

16 Afsnit 6.b. Det pædagogiske arbejde Forstandernes egne beretninger af deres institutioners pædagogiske arbejde fremføres med deres egne ord og forklaringer. Meeqqat Angerlarsimaffiat, Uummannaq. Generelt Det pædagogiske arbejde på børnehjemmet i Uummannaq er bygget op i faser, forstået på den måde at vi arbejder med flere trin gennem et behandlingsforløb. Den første fase af vores behandlingsarbejde er en slags forberedelse til det egentlige arbejde med børnene og de unge. Det er en indkøringsfase der starter ved indskrivningen på institutionen. Formålet med denne fase er at sikre at børnene og de unge får en god tilknytning til institutionen, hvilket er helt fundamentalt, hvis man senere skal kunne arbejde mere intensivt med deres problematikker. I forbindelse med denne indkøringsfase benytter vi ofte vores projektarbejde, og tager således af sted på en koloni i en kortere eller længere periode afhængigt af det enkelte barn eller den unges behov og situation. Når vi vurderer at børnene og de unge er ved at få en god tilknytning til børnehjemmet påbegynder vi næste fase, der går ud på at skabe en hverdag for børnene med skolegang, sportsaktiviteter, kammerater osv. I denne fase benytter vi også vores projekter, da det oftest er sådan så vores børn og unge med jævne mellemrum får tilbagefald og har brug for et åndehul eller frikvarter fra dagligdagen. Når vi vurderer at vi er ved at få et mere indgående kendskab til børnene og de unge, samt til deres familiemæssige baggrund, begynder det egentlige terapeutiske arbejde, hvor vi såfremt det er muligt, forsøger at inddrage hele familien. Når vi har arbejdet mere intensivt med vores børn og unge gennem nogle år og de er færdige med folkeskolen påbegynder vi langsomt vores udslusningsfase. Denne fase starter for de fleste børn og unges vedkomne med et efterskoleophold i Danmark. Når de vender hjem fra efterskolen er de ved at være parate til at gå i gang med en eller anden form for uddannelse eller arbejde. Vi arbejder som regel med vores ung endnu et par år, såfremt de selv ønsker fortsat at have tilknytning til institutionen, og hvis der bliver bevilliget forlænget forsorg. Det er her meget vigtigt for os, at de unge over 18 år er på børnehjemmet frivilligt, da de ellers ikke får noget ud af deres ophold. 16

17 Vores håb og mål er, at de unge kommer godt i gang med eller gennem en uddannelse eller bliver rimelig forankret på arbejdsmarkedet, inden de udskrives fra børnehjemmet, da de ellers ofte bliver udskrevet til en meget usikker fremtid. Desuden er det vigtigt, i denne fase, at hjælpe de unge med at etableret et stabilt og solidt netværk uden for Børnehjemmet, i form af familie, kammerater, kolleger, støttepersoner eller lignende, som kan hjælpe og støtte når det engang imellem bliver svært. Dagligdagen I dagligdagen på Børnehjemmet bruger vi mange kræfter og ressourcer på at støtte og fremme udviklingen af børnenes, de unges og de handicappedes personlige ressourcer og evner i forhold til helt fundamentale kompetencer, så som den personlige hygiejne. De få regler der er i dagligdagen, er helt fundamentale samfundsregler og regler af praktisk karakter, da det er svært at være så mange mennesker sammen uden retningslinier. Vores pædagogik er baseret på, at vi lærer vores børn og unge at lave og overholde aftaler om hvor de er, hvad de laver, hvornår de kommer hjem osv. Hvis de ikke overholder deres aftaler eller de få regler der er i huset, tager vi i hvert enkelt tilfælde sagen op til overvejelse, og skærper i en kortere eller længere periode kravene, til det pågældende barn eller den unge. Desuden bruger vi meget tid og mange kræfter på, at lære børnene og de unge at passe på deres egen krop, og sige fra overfor overgreb og misbrug. Vi træner de sociale færdigheder, og støtter deres skolegang, bl.a. ved at have en tæt kontakt til skolen og deres lærer samt ved at sørge for at de får ekstra hjælp til de ting og færdigheder, de har svært ved. Generelt forsøger vi at tilbyde den enkelte en individuel behandling, baseret på de krav og behov den enkelte måtte have. Dette betyder ofte, at nogle børn må noget, og får lov til noget, andre børn ikke må. Det tager tid for børnene og de unge, at acceptere at der er denne forskel. Vi ser dog denne differentiering som en godt redskab til at lære vores børn og unge, at udvikle en forståelse for livet og samfundet generelt, hvor vi desværre ikke alle sammen er ligestillet, og derfor ikke alle har de samme muligheder. 17

18 Projekter og kolonier En stor del af behandlingen på børnehjemmet i Uummannaq er baseret på projekter og kolonier af forskellig art. Vores Projekter og kolonier har mange forskellige formål, lige fra aflastning af moderinstitutionen, til undervisning og uddannelse af vores børn og unge, beskæftigelse og decideret terapeutisk arbejde. De forskellige projekter vil blive gennemgået og beskrevet mere detaljeret i de følgende afsnit. Hundeslædeprojekterne Om foråret kører vi på hundeslæde. Vi kører korte ture til bygderne, går på fangst og fiskeri i nærmiljøet, og laver lange ekspeditioner, hvor vi kører mange hundrede kilometer og er væk fra Uummannaq i op til flere måneder. Børnene lærer at bruge deres kræfter på en positiv og hensigtsmæssig måde. De lærer at samarbejde og hjælpe hinanden. De lærer også at omgås naturen på en fornuftig måde, således de ikke bringer deres eget liv i fare, og udsætter naturen og dens ressourcer for unødige belastninger. Rent pædagogisk, fungerer disse ekspeditioner også som terapi. Kulden bider i ansigtet og på hænderne, og fødderne føles nogle gange dybfrosne. Man er ofte træt og føler sult selv om man lige har spist og sovet. Hundene vil ikke høre efter, isen er våd og tung, eller der er meget sne, hvilket besværliggøre fremfærden. Der er meget modgang under en sådan ekspedition, og det er lige præcis denne modgang vi benytter i det pædagogiske arbejde. Vi bruger det som terapi for vores børn og unge, ved at lære dem, at imødekomme modstand og modgang med et åbent sind, og gå på mod, i stedet for aggressioner og destruktiv adfærd, som de ofte er tilbøjelige til i starten. Disse ekspeditioner og projekter, rykker virkelig ved noget i børnene og de unge. Vi har mange gange oplevet, at de børn og unge vi får tilbage efter en af de lange og hårde ekspeditioner er helt fundamentalt ændret i forhold til dem vi sendte af sted. Vi har oplevet børn og unge, der i løbet af en 2-3 måneders tur, på nogle punkter har gennemgået flere års udvikling og er nået op på et næsten alderssvarene niveau. Hundeslædeprojekterne giver også et godt sammenhold mellem børnene og de unge og mellem børnene, de unge og pædagogerne. Sommerkolonien Om sommeren rejser børnehjemmet til Europa på ferie. Disse ture er en mindst lige så vigtig del af den behandling vi tilbyder vores børn og unge som slæde projekterne er, og tjener mange andre formål, end bare det at holde ferie. 18

19 På Børnehjemmet i Uummannaq, gør vi meget ud af, at give vores børn og unge et forhold til deres identitet som grønlændere/inuitter. Vi rejser derfor bl.a. til Europa for at vise dem verden uden for Grønland. Når man oplever en fremmed kultur, fremhæver og synliggøre det ens eget land og kultur, på en måde som man ikke kan opnå, under andre omstændigheder. Sidst, men ikke mindst, så er turene til Danmark og Europa også en ferie. Det er hårdt at være anbragt på en døgninstitution og være tvunget til at arbejde med sig selv hver eneste dag, så der er brug for en god ferie en gang imellem, så batterierne kan blive ladet op, så det hårde daglige arbejde kan fortsætte på Børnehjemmet og i skolen. Musik Ud over de projekter der er baseret på mere fysiske aktiviteter, har der i mange år, været en musiklærer fast tilknyttet på Børnehjemmet i Uummannaq. Hun kommer en gang om året, og arbejder med vores børn og unge i 3-6 uger. Børnene får individuel instrumental-undervisning, hvor de lærer at spille på mindst et instrument. Samtidig øver de sig sideløbende på at spille sammen. Det betyder, at der er mange timers undervisning, prøver og træning hver dag og kræver en vis disciplin hos børnene og de unge, samt en præcis overholdelse af mødetiderne til prøverne og undervisningen. Under disse forløb passer børnene deres skole og arbejde, så undervisningen foregår i fritiden. Musik er lyd ordnet i tid. Timing øves præcist og takten følges af alle lyde. At arbejde med sådanne systemer og følge en fælles takt og arbejde sammen er en rigtig god måde at få introduceret systemer og regelmæssighed i børnenes og de unges liv. Man oplever det straks og børnene og de unge kan selv hører med det samme, at det ikke fungerer, hvis der bare er en der afviger en lille smule fra takten og samarbejdet. Og sidst men ikke mindst så lærer de at modtage ros, tilkendegivelse og anerkendelse fra andre efter en koncert. De lærer også at dele succesen og bifaldet med andre når de spiller sammen i en stor gruppe, og oplever på den måde at være med i et fællesskab der får positiv opmærksomhed og anerkendelse. Efterskole De fleste af vores børn og unge kommer på et efterskoleophold i Danmark. Et efterskoleophold, er en foranstaltning som vi opfatter, som et helt centralt element i det 19

20 afsluttende arbejde med vores børn og unge, og i forberedelserne på en udskrivning fra Børnehjemmet. Generelt Udover de ovennævnte projekter og kolonier har vi i de senere år arbejdet en del med film og filmproduktion. Vi har ligeledes flere gange kørt projekter med dans, kunst og design. Det er selvfølgelig forskelligt, hvor meget børnene og de unge deltager i de enkelte forløb og projekter. Nogle børn og unge deltager ofte, og i de lange forløb og projekter, mens andre kun er med i begrænset omfang og på weekendture. Alle vores børn, unge og handicappede går i den normale skole, eller har en eller anden form for beskæftigelse. mange af dem har dog så store indlæringsvanskeligheder, og en adfærd der ofte gør det svært for lærerne at gennemføre undervisningen. Enkelte er ligefrem så dårligt fungerende, så de stort set ikke får andet end nederlag i skolen, og det er primært disse børn og unge mange af projekterne er rettet mod. Når vi opretter et projekt til de dårligt fungerende børn eller unge, tager vi næsten altid nogle af de mere velfungerende børn og unge med, bl.a. for at dem projektet er oprettet omkring, ikke skal være helt alene, men også for at de har nogen mere velfungerende på samme alder at spejle sig i. Desuden handler mange af de problemer vores børn og unge har om tilknytningsforstyrrelser og problemer med at skabe relationer til andre, både voksne og børn. Året generelt Et tilbageblik på 2007 giver igen en masse rare minder om endnu et år med mange spændende og forskellige aktivitet i huset for såvel børn som for voksen. Vi var i årets løb heldigvis skånet for de helt store problemer og ulykker og havde tid til at være sammen og give vores børn og unge den behandling vi mener de har brug for, også selvom det til tider er svært at gennemføre de pædagogiske målsætninger og behandlingen, når økonomien ikke altid er så fleksibel. På trods af de mange aktiviteter der løb af staben i 2007 havde vi alligevel overskud til at varetage ekstra opgaver for såvel hjemmestyret som for kommunerne, i form af aflastning og akutte opgaver med vanskelige børn og unge. Sarliaq i Ilulissat 20

21 Årets arbejde Det pædagogiske arbejde En stor del af den daglige opgave er kontinuerligt at etablere og udvikle et miljø, hvor hvert enkelt barn og ung får mulighed for at arbejde på egen udvikling. For at facilitere denne udvikling tilrettelægges der en individuel behandlingsplan for hver enkelt beboer. Fælles for de fleste beboere gælder, at de har behov for en meget tydelig, troværdig og forudsigelig døgnstruktur, så stort set hele døgnet på afdelingerne er opbygget efter den samme, genkendelige struktur, med faste gennemgående nøglesituationer, som f. eks. spisetider, sengetider, morgen- og aftenrutinerne osv. Alle suppleret med de enkelte beboeres individuelle behov og aftaler. Aktiviteter På Sarliaq går afdelingerne meget op i at fastholde og markere/fejre højtider og lign. Fastelavn, påske og jul er således blevet fejret på behørig vis. Skolernes ferier er ofte blevet udnyttet til ture ud af huset hver for sig for især behandlingsafdelingerne. I år har vi mest været på ture i Diskobugtområdet, men til gengæld har vi i år formået at udnytte sejlsæsonen bedre, så også weekender uden for ferieperioden har været benyttet. Flere beboere har efter behov været på projektture ud til bygderne eller i Brede Bugt i kortere eller længere tid. Børnehjemmet råder ikke selv over hundehold og derfor har der ikke været mange ture med hundeslæde, men to af drengene har igen i år været med en medarbejder til Arctic Palerfik. Der har været flere ledsageopgaver med børn der skulle på besøg hos familie. Endelig deltager børnene i de lokale aktiviteter: Ungdomsklub, idrætsklubber og lign. lige som naturen omkring børnehjemmet bliver flittigt brugt sammen med børnene. Organisatorisk Sarliaq har siden 2005 været i gang med at omstrukturere institutionen og organisationen, så den kunne blive i stand til at løse en behandlingsopgave. Efter aftale med Familiedirektoratet blev familieafdelingen nedlagt 1. april 2007 og samtidigt gik vi i gang med at ændre de tidligere børne- og ungdomsafdelinger til to behandlingsafdelinger. Medio september 2007 opstartedes botræningsafdelingen, i den tidligere familieafdeling, som et tilbud i forlængelse af behandlingsafdelingerne. I forbindelse med omstruktureringen er også, den i tidligere årsrapporter nævnte, renovering af den gamle del af børnehjemmet, blevet bevilliget og igangsat. Selve byggeriet forventes igangsat i løbet af foråret 2008 og afsluttet i løbet af sommeren

22 I forhold til omstruktureringen resterer der fortsat at få afklaret Sarliaqs normering, så den kommer til at passe til den opgave vi løser. Lige nu er vi nødt til at søge støttepersoner direkte fra kommunerne, men vi stræber efter at få en fast normering, så vi bliver uafhængig af individuelle ansøgninger og dermed kan undvære at skulle søge ekstra støttepersoner. Dette spørgsmål forventes endeligt afklaret senest, når Sarliaqs renovering er tilendebragt. Qasapermiut i Sisimiut Pædagogiske arbejde Vi har siden 2003 ikke haft vores grundredskab i brug. Det er kutteren Qasapi som er blevet henlagt på bedding, da vi ikke kunne følge med i udgifter der vedrører reparation og vedligeholdelse, som skibstilsynet stiller krav om. Kutteren er af ældre dato og da vi fik den i 1987 fra Qaqortoq, var den allerede i så dårlig, stand at vi ikke har kunnet fulgt med i plankeværkets forrådnelse i henhold til den driftsbevilling vi har. Det pædagogiske arbejde for at udvikle de enkelte klienter, som er så, for nogen, massivt indskrænkede for deres forståelse af den daglige sociale levevis, og for at de kan får oparbejdet den selvtillid og tillid til andre mennesker kan bygges op, er vores værktøj fangst og fiskeri som har en altoverskyggende virkning uanset hvad vores unger har af følger fra det omsorgsvigt de har. Udover kutteren kører vi med hundeslæde om vinteren, med henblik på fangst og fiskeri lig med kuttersejlads, til den tid relaterede fangst muligheder som vores erhvervsfangst bevis giver os mulighed for. Da vi, som kan læses ovenfor, ikke sejler mere med kutteren, har vi begrænset vores tiltag, med mere ressourcekrævende unge, som vi så sorterer ved indskrivning, til noget der ligner overkommelighed i dagligdagen, idet vi ikke magter at arbejde videre med deres personlighedsstruktur ved at være på institutionen hele tiden. Aja Matu Pigeprojekt/Innaq i Nuuk Vi er et behandlingshjem og det opfatter vi som en forpligtigelse til at alle aktiviteter nøje overvejes i forhold til den enkelte beboers behov. 22

23 Den pædagogiske behandling eller det miljøterapeutiske arbejde skal være målrettet for hver enkelt beboer. Det pædagogiske arbejde på Aja Vi har nogle faste rutiner eller traditioner om man vil. Året har sin gang med påske som første koloni, med mindre særlige behov betyder, at vi må arbejde med børnene i mindre grupper og derfor benytte os af hytten i fjorden allerede inden påske. Vi bruger generelt fjorden hele året. Vi laver en rammestruktur, som gælder for alle. Inden for den struktur er der bevist forskelsbehandling. Ikke alle har brug for det samme og derfor er der individuelle grænser/regler. Vi har stadig en skærpet bevidsthed på at afværge konflikter. I september havde vi i fællesskab med Uulinermiut, Aaqa, Meeqqat Illuat og Røde Kors Børnehjemmet et fysisk konflikthåndteringskursus, som var en gentagelse fra sidste år for nye medarbejdere og en opfølgningskursus for dem der tidligere havde deltaget. Atter i år tilkendegav alle, at de fik et stort udbytte af kurset. Vi har igen haft meget glæde af Familiedirektoratets psykologer, vi glæder os over den megen hjælp vi får i form af supervision og undervisning. Problematisk har det været at samarbejde med kommunerne. Vi får ikke svar på vores henvendelser og vi skal kæmpe for at få lovpligtige ting igennem eks. beboernes ret til en årlig ferierejse. En ny situation er opstået, når vi meddeler kommunerne at de nu kan få plads til et barn, de har stående på Den Centrale Venteliste, så kan der ske det, at barnet er blevet anbragt på en privat institution og skal blive der, men kommunen har glemt at slette barnet af ventelisten eller de har anbragt barnet og skal først sige pladsen op på den private institution og det betyder at vi måske skal vente 1½ mdr. på at få pladsen besat. Vi mangler undervisningstilbud og eller beskæftigelsestilbud til de unge. De har som oftest ikke noget at stå op til. Vi har 2 der har beskyttet arbejde og 1 der går i skole. De andre har ikke noget fast tilbud. De kan ikke klare alm. skolegang, men undervisning et par timer om ugen kunne de godt klare. I 2007 Julen og nytår blev fejret hjemme i Aja for de flestes vedkommende. Det pædagogiske arbejde på Matu og Pigeprojekt Innaq Det pædagogiske arbejde i Matu består i at bruge aggression til noget positivt. Det gør 23

24 de ved at træne drengene til at deltage i elitesportsarrangermenter. At overvinde sig selv på den måde, kræver at man er i stand til at fortsætte også selvom det gør ondt. Og smerte, det kender de drenge til, men i negativ forstand. Samtidig giver det at dyrke så meget sport og deltage i arrangementer omverdenen et nyt syn på disse drenge. De ses ikke længe som farlige drenge, men som dygtige sportsfolk. Det betyder meget for den måde drengene opfatter sig selv på. Drengene Her i 2007 har vi sendt en dreng på efterskole på Fyn, han klarer sig rigtig godt. Han var på besøg hos sin mor i julen. Han har 2 gange haft besøg af afdelingslederen i Danmark, når denne har været på efteruddannelse. De 3 nye er faldet godt til. Den ene har gennem skolen vundet en pris fra Lego gennem skolefaget natur og teknik. Samme dreng er flyttet fra specialklasse til almindelig klasse. Denne dreng var det hurtigste barn på ½ maratonløbet i Nuuk. Til Arctic Circle Race blev en anden af vores drenge nr. 2 på 100 km. distancen. Samme dreng vandt guld til GM i 20 km. Klassisk. I Pigeprojektet/Innaq arbejder vi også med fysisk træning, dog ikke i samme grad som i Matu. Pigerne er på nogen måder mere skrøbelige end drengene i Matu, de kan ikke presses på samme måde. Deres psyke svinger mellem at være blød og hård. Det vi kalder at være i krænker delen eller i offer delen. Det skal takles på en anden måde pædagogisk. Disse piger oversvømmes konstant af følelser, som de skal lære ikke afspejler virkeligheden. Pigerne har været på mange ture med det formål at adskille pigerne og på den måde ændre gruppedynamikken. Pigerne På personalesiden har der været store udskiftninger med de deraf følge virkninger på pædagogikken. At fastholde en linje besværliggøres, når der hele tiden er vikarer og nye medarbejdere. Alligevel har der været nogle succeshistorier 2 af pigerne var med 3 personaler i Danmark på en 14 dages tur. Det var en succes. Pigerne har været på ture i fjorden med succes. Den ene pige havde nærmest forladt pigeprojektet og det er lykkedes at vinde hende tilbage og hun er nu yderst velfungerende med praktikplads som har ført til en eftermiddagsjob. 24

25 Vi har fået skabt et godt forhold til skolerne, som nu har større forståelse for, hvad vi arbejder med. Meeqqat Illuat i Nuuk Det har været et rimeligt godt år, på trods af at vi også i år har haft stor udskiftning i personalegruppen. Vores pessimisme omkring belægningsprocenten og formentlig yderligere tomme pladser i forbindelse med udskrivning af børn, slog fejl. Vi har fået de ledige børnepladser besat, vi fik kun udskrevet 2 af de 5-6 børn vi havde planlagt, med det resultat at vi har haft den højeste belægningsprocent i mange år. Ved årets udgang havde vi 4 børn på venteliste. Disse 4 børn havde været indskrevet, hvis vi havde fået udskrevet de børn som vi havde planlagt. Det Pædagogiske arbejde Årets gang har igen været præget af stor af- og tilgang i personalegruppen. Det er fortsat svært at rekruttere grønlandske pædagoger, og specielt de unge søger ikke til os. Vores arbejdsform er fortsat meget projektorienteret. Med de store problemer vi fortsat har med rekruttering og fastholdelse af pædagogisk personale, så er vores projektorienterede beskæftigelser en forudsætning for, at vi kan lave et nogenlunde rimeligt udrednings og behandlingsarbejde. Røde Kors Børnehjem i Nuuk Det pædagogiske arbejde Grundholdningen for det pædagogiske arbejde tager udgangspunkt i den enkelte beboer, som et individuelt individ, for at skabe de bedste opnåelige omsorgsmæssige trygge rammer, hvor kærlighed, tillid og troværdighed er det alt afgørende. Det daglige pædagogiske arbejde på alle afdelinger har grundlæggende været en struktureret og rammesat hverdag, for at oprette, udvikle og bevare beboernes forhold til tidligere og fremtidige relationer, skole, fritidsaktiviteter, m.v. Den daglige pædagogiske linie har også været gældende når afdelingerne har været på kolonier. Alle beboere deltager i de forskellige daglige gøremål, formålet er at de skal lære at deltage i fællesskabet og yde dertil, mestre opgaver som får betydning for dem i deres videre liv og tage ansvar for egne handlinger. 25

26 Inuusuttut Inaat i Qaqortoq Børne- og ungeafdelingerne - pædagogik Der arbejdes med en struktureret pædagogik i et trygt miljø, pædagogisk arbejde som i praksis udøves ved at være respektfuld, involverende og omsorgsfuld. Ved indskrivning tages der udgangspunkt i Den nænsomme anbringelse hvor der tages hensyn til den enkeltes udgangspunkt. Barnet eller den unge opfordres til at medbringe kendte ting som billeder, legetøj og andre ejendele som kan være med til at skabe tryghed og styrke identitetsfølelsen. I den første tid får barnet eller den unge lov til så vidt muligt at bibeholde sine daglige vaner og gøre måder inden der evt. sættes ind med hensyn til at ændre uhensigtsmæssige vaner og lignende. Det kan f.eks. være at barnet eller den unge føler sig tryg i sit gamle lasede tøj og derfor ikke vil have noget nyt på, eller ikke vil gå i bad. Dagligdagen er struktureret hvor klienterne involveres i de daglige gøre mål. Synlighed i planlægningen af aktiviteter er af stor vigtighed. Børnene har egen tavle med skoleskemaer, fritidsaktiviteter, aftaler m.m. Hvor det er nødvendigt i forhold til barnet eller den unges forståelse, bruges der her visuelle hjælpemidler som f. eks. piktogrammer Der lægges vægt på at lære børnene at være socialt sammen, samt at skabe og vedligeholde relationer både indadtil samt i forhold til skole, kammerater, m.m. Barnet eller den unge lærer om sine familierelationer via samtaler og evt. familiediagrammer og kontakten til forældre og andre familiemedlemmer holdes ved lige ved planlagte telefonsamtaler, brevskrivning, feriebesøg og lignende. Dette er med til at styrke den unges identitet. Familieafdelingen - pædagogik Ved ny indskrivning bruges den nænsomme anbringelse hvor vi drager omsorg for mødrene. Det at skulle forholde sig til nye omgivelser, nye ansigter og en struktureret hverdag, gør at vi ønsker en sådan start på opholdet for familierne. Tidsmæssigt køres denne del i ca. 1 mdr. Personalet har her alle de praktiske gøremål som rengøring, vask af tøj, madlavning, kost og indkøb. Der lægges vægt på et veldækket bord med varieret mad, gå ture, hvile midt på dagen, samt præsentation af byen og dens muligheder ved aktiviteter ude af institutionen. 26

27 Mødrene overtager de ovennævnte praktiske gøremål gradvis, dette tilpasses den enkelte familie hvor det f.eks. kan være at personalet sørger for madlavningen i kortere eller længere tid, alt efter familiens egne ønsker og de observationer personalet gør. Via behandlingsmøder og efterfølgende evalueringsmøder tilrettelægges indsatsen for den enkelte familie hvor der lægges vægt på sunde vaner i en overskuelig, regelmæssig og struktureret hverdag. Det langsigtede mål er at familien skal kunne planlægge og gennemføre en dagligdag. Kortsigtede mål kan være at lære forældrene at give deres børn mad, skifte deres ble m.m. således at dette bliver naturlig handling for forældrene. Prinsesse Margrethes Børnehjem I Tasiilaq Pædagogikken 2007 har på mange måder været et atypisk år for børnehjemmet. Den lange ventetid på flytningen har skabt en del frustrationer hos personalet og det har på mange måder været en svær overgangstid, hvor vi er blevet rykket op med rod fra vores små trygge rammer og kastet ud i noget, som har været svært at planlægge på forhånd. Vi har til vores store glæde oplevet en personalegruppe, som ivrigt har taget del i processen og utrætteligt har arbejdet sammen om at få tingene til at fungere. Det er en generel oplevelse, at der er blevet væsentlig mere ro omkring børnene, den større fysiske plads giver færre sammenstød mellem børnene. Vi har forsøgt at bibeholde så mange af vores gode tiltag, som muligt. Vi arbejder fortsat på at skabe gennemskuelighed og struktur i børnenes og de handicappedes hverdag og det samme gør sig gældende i institutionens opbygning og ledelsesform. Institutionens værdibegreber er fortsat respekt, åbenhed og troværdighed. Begge børnegrupper har i det forløbne år været på koloni, Storegruppen havde en fantastisk koloni til Danmark og Afrika. Lillegruppen var på koloni i Kuummiut. På begge børneafdelinger har alle pladser været besat, næsten hele året. Det vil sige kortere perioder med overbookning og underbelægning. Afsnit 6.c. Beboerne Der er til statistisk belysning af beboerne på døgninstitutioner vedlagt skema 7 som bilag 27

28 der indeholder oplysninger vedrørende belægning. Fra de individuelle årsberetninger om beboerne Meeqqat Angerlarsimaffiat i Uummannaq Børnene og de unge Beboerne har alle været udsat for massive omsorgssvigt. Generelt har de fleste tilknytnings og adfærdsforstyrrelser og har dermed svært ved at fungere normalt i hverdagen blandt andre, uden megen støtte, hjælp og vejledning. Beboerne reagerer ofte uhensigtsmæssigt når der stilles krav til dem, og har en aparte adfærd i forhold til mange hverdagssituationer, og sociale sammenhænge. Beboerne er tit så forsømte, så de ikke har føling med og forståelse for deres egen krop og psyke, og ej heller evnen til at sætte sig ind i og forstå andres situation, altså manglende empati. De fleste af beboerne er desuden voldsomt følelsesmæssigt forstyrrede. De mange svigt og overgreb, de har været udsat for, gør at de i mange henseender er afskåret fra deres følelser. De har derfor ofte meget svært ved, at give udtryk for hvad de føler og, hvordan de har det. Beboerne har ligeledes ofte svært ved selv at fornemme, hvis deres temperament er ved at løbe af med dem, eller forstå, hvorfor de bliver vrede, eller kede af det, når det sker. Denne ringe kontakt med deres egne følelser, og den manglende forståelse af deres egen situation, gør at de har store vanskeligheder ved, at knytte relationer til andre mennesker. Beboerne har desuden også meget svært ved at vælge, hvad de vil og, hvad der er det bedste for dem. Generelt er beboerne meget grænseløse og mistroiske over for voksne. De fremstår derfor ofte som uopdragene, respektløse, krænkende og konfliktsøgende i forhold til folk der ikke kender dem tilstrækkeligt. For de handicappedes vedkommende, gælder mange af de samme ting, som for vores børn og unge. De handicappede vi har på Børnehjemmet i Uummannaq i dag, har primært handicaprelateret omsorgssvigt, så som alkohol skader, forsaget af misbrug under graviditeten, samt skader forsaget af et massivt omsorgssvigt i de første leveår. De er således ikke fysisk handicappede, dog med en enkelt undtagelse. 28

29 De handicappede er på baggrund af deres organiske skader ofte meget dårligt begavet og svagt opfattende, de har en dårlig hukommelse og har desuden svært ved helt fundamentale dagligdags situationer og personlig hygiejne. Alle beboerne kræver derfor meget støtte og vejledning i helt almindelige dagligdags rutiner og situationer og i samværet med andre. Sarliaq i Ilulissat Beboerne på døgninstitutionen For både børneafdelingen og ungdomsafdelingen er gældende, at hver af beboerne der er anbragt, har været udsat for omfattende omsorgssvigt i variationer helt ud til direkte vanrøgt, mishandling og seksuelle overgreb. Beboerne kommer alle på grund af deres egne vanskeligheder og de har behov for omfattende behandling gennem længere tid. Enkelte kommer hjemmefra, men de fleste kommer fra plejefamilie eller anden institution. Beboerne på Sarliaq går på byens skoler, overvejende Atuarfik Mathias Storch. Langt de fleste af beboerne modtager udvidet specialundervisning i en af specialklasserne. Her er det i årets løb lykkedes at fastholde det gode samarbejde både med skolernes rådgivningslærere og med PPR. I flere tilfælde været nødvendigt at etablere helt specielle, individuelle forløb for flere af beboerne og den situation har Sarliaq som en selvfølge taget i betragtning, i forhold til Sarliaqs udviklingsplaner, så der også fremover bliver et relevant skoletilbud til institutionens beboere. Sarliaq har i årets løb haft rigtigt gode resultater med at tage PPR med på råd i forbindelse med visitation af nye beboere og på den måde været i stand til også i skolen, at sætte de rette støtteforanstaltninger ind tidligt i forløbet. Afdelingerne På behandlingsafdelingerne har det, det meste af året knebet med at kunne få visiteret børn, efterhånden som andre blev udskrevet. Først hen imod slutningen af året, er der for alvor kommet pres på. Til gengæld har de beboere som kom til Sarliaq, været meget ressourcekrævende, hvor det for at kunne skærme dem tilstrækkeligt, i lange perioder har været nødvendigt enten at etablere længerevarende projekter uden for institutionen eller også ekstrabemande på institutionen. På den tidligere familieafdeling boede der en enkelt familie frem til ca. 1. april, hvor afdelingen blev lukket. Medio september opstartede botræningsafdelingen. Også hertil, 29

30 var søgningen begrænset, så vi startede op med 2 beboere fra de to andre afdelinger. Ultimo 2007 har Sarliaq visiteret en tredje beboer, til indflytning primo Den nye afdeling synes at være kommet godt fra start, den er blevet attraktiv at stræbe efter for flere af beboerne på behandlingsafdelingen og personalet er ved at få godt fat om den nye opgave. Qasapermiut i Sisimiut Beboerne Generelt er beboerne omsorgsvigtede og det er personalets erfaring, at hvis ikke beboerne ikke får den nødvendige hjælp de har behov for, kan de i deres voksen liv få det svært med deres videre udvikling. Erfaringerne siger for personalets også at det viderebehandlingssystem her i landet er svært at få igennem efter de er fyldt 18 år. Tilbage er det ofte det gamle normer inden for familien de skal tilbage til. Aja, Matu, Pigeprojekt/Innaq i Nuuk Beboerne på institutionen Beboerne på Aja er 4 piger og 6 drenge pladser. De bor på enkeltværelser. Værelser som er fordelt sådan at pigernes ligger i den ene ende af huset og drengenes i den anden ende. Det holdes meget fast i, da Ajas erfaring er at unge som er så optaget af seksualitet både på en naturlig måde og på en overdreven måde (kommer af seksuelt misbrug), de kan komme til at overskride hinandens grænser også nogen gange uden at ville det. En stor del af beboerne er psykisk syge og meget angst præget, så det er af meget stor betydning at de har deres eget sted, hvor de kan være helt trygge. Man kan se at de fleste ikke er vant til at have et privat sted, men kan også se hen ad vejen, at beboerne begynder at kunne bruge det positivt. Personalet kan ud fra værelsets tilstand også aflæse hvordan de har det. Vildt rod tyder på vildt rod i deres hoveder. Orden betyder at de har fået nogle ting på plads i deres sind. Man kan mærke at de unge Aja modtager bliver mere og mere skadede, de anbringes simpelthen for sent. Deres skader er meget omfattende og i mange tilfælde ikke mulige at rette op på. De unge kommer fra hele Grønland, men hvor der for et par år siden havde mange beboere fra Østkysten, så har Aja mange fra Sydgrønland nu. 30

31 Beboerne er svære at beskæftige, der mangler både undervisningstilbud og beskyttet beskæftigelse. Beboerne på Matu og Innaq Beboerne på Matu er 5 drenge som deler værelser. I pigeprojektet Innaq er der 3 piger som har hver deres lille værelse. Meeqqat Illuat i Nuuk Beboerne på Meeqqat Illuat Personalesituationen med vakante stillinger gør, at det er sjældent Meeqqat Illuat kan have alle 3 afdelinger åben. Dette har dog ikke påvirket beboerne i nævneværdig grad, men modsat kan man sige at man ikke har kunnet arbejde optimalt med beboerne. Skole Hjemmeskolen flyttede tilbage til Qorsussuaq den 1. januar. 2007, og fra det nye skoleårs start blev beboerne spredt rundt på alle skolerne i Nuuk, hvilket bevirker at personalet bruger utrolig mange ressourcer på at hente og bringe eleverne. Meeqqat Illuat mener fortsat at det er uheldigt at hjemmeskolen blev lukket, ikke mindst for de beboere skolen reelt ikke har noget tilbud til, ligesom nye beboere får en dårligere indslusning i skolesystemet. Røde Kors Børnehjem i Nuuk Beboerne Institutionen er normeret til 32 beboere som skal være fordelt på 4 afdelinger har været sammenlægning med en anden institution Uulinermiut, hvor 8 børn og unge fra Uulinermiut blev beboere på Røde Kors Børnehjemmet pr. 1. august I forbindelse med sammenføringen med Uulinermiut blev Familieafdelingen nedlagt i juni Mange udskrivelser skyldes af blandt andet på grund af familieafdelingens nedlæggelse. 2 er udskrevet til beskyttet boenhed, 2 til efterskole, 1 til anbragt til kommunalt døgninstitution, 1 overført til en anden døgninstitution, 1 til familiepleje, 1 til hjemgivelse/færdig behandlet, 1 selvudskrevet og 9 til eget hjem. I løbet af 2007 har der været 13 indskrivelser. 8 af dem kommer fra Uulinermiut, 3 akut indskrivelser og 1 fra anden institution. Den primære årsag til anbringelse uden for eget hjem er for størstedelen af de anbragte 31

32 børn og unge: Generelt omsorgssvigt. Inuusuttut Inaat i Qaqortoq Beboerne I børn og ungeafdelingen Sikkilernerit har der ikke været ind- eller udskrivninger. De samme 4 beboere har boet der hele året. I børneafdelingen har der været 2 udskrivninger til andre behandlingsinstitutioner i løbet af året og i december måned én akut anbringelse. Anbringelsesårsagerne er generelt omsorgssvigt, alkoholiserede forældre og seksuelt misbrug. Der har været 4 akutte anbringelser af kortere varighed. I forbindelse med efterværn for enlig mor som er flyttet i egen bolig har der været 3 dages indskrivning af hendes børn til aflastning i en weekend. Anbringelsesårsagerne har generelt været forældreevneundersøgelse samt at hjælpe og vejlede forældrene i at strukturere og planlægge hverdagen. Prinsesse Margrethes Børnehjem i Tasiilaq Beboerne I 2007 har den overvejende del af beboerne været fra Ammassalik Kommune, men også haft et antal børn fra Nuuk Kommune. De børn, der modtages på børnehjemmet, er i langt højere grad end tidligere behandlingskrævende. Langt de fleste af beboerne har i deres korte levetid oplevet svær omsorgssvigt fra deres nære relationer og har behov for en pædagogisk indsats i et struktureret og understøttende miljø. Børnehjemmet oplever mange børn med tilknytningsforstyrrelser og det kræver en massiv pædagogisk indsats i et struktureret miljø at gøre beboerne trygge. I 2007 er et enkelt barn med en psykiatrisk diagnose omfattet af handicapforordningen. Barnet er i slutningen af året sat på venteliste til Gertrud Rask Minde. Børnehjemmet arbejder med tidlig indsats, dvs. der optages helst ikke børn på over 12 år på indskrivningstidspunktet og ikke gerne børn, som har været igennem systemet med mange skift. 32

33 Fra Ammassalik Kommune modtages fortrinsvis de helt små børn. Her forekommer dog også gengangere. Tidligere oplevede børnehjemmet en del akutindskrivninger især i weekender. På grund af flytningen til det nye børnehjem i slutningen af 2007, er kommunen blevet meddelt, at børnehjemmet kun i meget begrænset omfang ser sig i stand til at modtage akutbørn, så antallet af akutindskrivninger er faldet drastisk. Med hensyn til børnene på Prinsesse Margrethes Børnehjem har det forløbne år båret præg af flytningen til det ny børnehjem. Det var turbulent for børnene og for enkelte af børnene gav flytningen anledning til problemer i skolen. Afsnit 6.d. Ressourcerne Til at løfte den pædagogiske opgave i forhold til de anbragte børn og unge, er der 8 døgninstitutioner, som varierer i størrelse, målgruppe og pædagogisk målsætning. Det samlede økonomiske forbrug har gennem en årrække været stigende, men er faldet i I skema 5 er vist hovedposterne i årene Det samlede forbrug var i 2003 knap 78 mio. kr., i 2004 godt 86 mio. kr., i 2005 knap 96 mio. kr. og i 2006 knap 92 mio. kr. Det lave forbrug for området i 2006 skyldes flere faktorer. For 2007 vedkommende er der brugt 86 mio. kr. Renovering af Inuusuttut Inaat er nu færdig og er fuld belagt primo Desuden har institutionerne vakante stillinger som følge af mangel på uddannet personale. I skema 7 er der en oversigt over belægningsprocenterne i perioden og forbruget i perioden De institutioner med lave belægningsprocenter kan bl.a. forklares ved: Renovering af institutioner. Øgede lønudgifter uden øget belægning kan afspejle, at der er et stadigt mere behandlingskrævende klientel, hvilket medfører at det er nødvendigt med forholdsmæssigt flere personaleressourcer. At det har været pædagogisk uforsvarligt at modtage børn, når der ikke er ansat personale med pædagoguddannelse. De enkelte døgninstitutioner er i deres årsberetning blevet bedt om at beskrive og vurdere ressourcerne til at kunne løfte arbejdsopgaven i forhold til målgruppen for 33

34 institutionen. Ressourcer omfatter såvel de fysiske rammer, personaleressourcerne, de økonomiske ressourcer og ressourcer i øvrigt. Ressourcerne er de rammer og betingelser, som institutionerne er afhængige af for at kunne løse den pædagogiske opgave. Mange institutioner giver udtryk for, at de har utilstrækkelige ressourcer i forhold til at løse den pædagogiske opgave. Flere institutioner nævner, at der i modsætning til tidligere år, har været budgetteret mere realistisk i 2005, men at der fortsat ønskes flere økonomiske ressourcer til at løse den pædagogiske opgaver. Flere nævner mangelen på pædagoguddannet arbejdskraft og stor personalegennemstrømning som en problemfaktor. I forhold til personaleressourcerne sørger institutionerne så vidt muligt for at motivere og finansiere opkvalificering og efteruddannelse for alle grupper af medarbejdere på institutionerne. Til statistisk belysning af personaleforholdene er institutionerne blevet anmodet om at udfylde et skema 3. Imidlertid har der været mangler i udfyldelsen, således at der må tages forbehold, når der drages konklusioner. De foreliggende oplysninger indikerer dog, at der er en meget stor personalegennemstrømning af især den pædagogiske arbejdskraft, hvilket er en stor vanskelighed i det pædagogiske arbejde på døgninstitutionerne for børn og unge. Nogle døgninstitutioner har haft et meget stort forbrug af vikarer. En årrække har det været svært at få fyldt familieafdelingerne med fuldbelægning. Behovet for at få familier til de eksisterende familieafdelinger har ændret sig meget. Familien flyttes til en anden by for at få behandling, efter endt behandling kommer familien tilbage til sin hjemby. Det kan argumenteres at det måske er mere hensigtsmæssigt at blive i egen hjemby og dermed nærmiljø for at få behandling. Det ændrede behov for at få behandling i sit nærmiljø bliver nu varetaget i kommunalt regi, og kommunerne i dag kan søge om midler fra finansloven til etablering af familiecentre. Flere døgninstitutioner nævner forhold omkring skolegang for deres beboere. Der gøres altså opmærksom på at almindelig skolegang med tilhørende format kan være svært at deltage i for svært omsorgssvigtede børn. Nogle institutioner har et godt samarbejde 34

35 med PPR og i andre byer beskrives at det er svært at få beboerne på en specialklasse eller at få specialundervisning. Altså der en tendens til at de omsorgssvigtede børns skolegang er problemfyldt og tilbuddene er generelt mangelfulde. Det er vigtigt for at beboerne tilbydes en ordentlig skolegang som er tilpasset den enkelte barns behov. Nogle forstandere ærgrer sig meget at hjemmeskole-ordning er afskaffet. Døgninstitutionernes egne beskrivelser og vurderinger Meeqqat Angerlarsimaffiat Driften Alle opgaver og aktiviteter på børnehjemmet i Uummannaq kræver en vis mængde ressourcer, både personalemæssigt og økonomisk. Det kan som institution være svært, at skulle leve op til de målsætninger, man fra politisk side vedtager, når ikke altid personalet, og i høj grad økonomien, strækker. Vanskeligheder i forhold til løsning af opgaverne, set ud fra et personalemæssigt synspunkt, hænger ofte sammen med for få personaleressourcer, eller for lidt uddannet personale. Igen i 2007 har der været en del vanskelige beboere på børnehjemmet i Uummannaq, som har krævet 1 til 1 kontakt og opsyn hele dagen. Desuden har der været flere akutte anbringelser og projekter for kommunen, der har taget en stor del af de ressourcer der har været til rådighed. Samtidig har det i nogle situationer været vanskeligt for det ikke uddannet personale, at gå ind i konfliktløsning med beboerne, da de ikke har den fornødne baggrundsviden og de redskaber der skal til, for at løse opgaven. Rent økonomisk har børnehjemmet ikke haft de store problemer med at overholde budgetterne for 2007 på trods af, at gennem hele året har der haft mange ressourcekrævende beboere samt en stor overbelægning. (Økonomien vil blive yderligere gennemgået i afsnittet Økonomi.) De fysiske rammer på børnehjemmet i Uummannaq er generelt gode til løsningen af de opgaver der bliver pålagt. Dog i 2007 er der ytret et ønske om at få udvidet den bolig der er tilknyttet vores slædeprojekter, med et multifunktionsrum, til de mange indendørs aktiviteter, dans, musik, kunst osv. som der gennemføres i den mørke tid af året. 35

36 Samarbejdet med kommunerne, har i 2007 gennemgående fungeret godt. Det eneste der i nogle tilfælde kunne ønskes fra børnehjemmets side, er en hurtigere sagsbehandling, af ansøgninger og andet materiale fremsendt til kommunerne fra børnehjemmet, vedr. beboerne. Det er desværre beklageligt, at børnehjemmet igen i 2007, mange gange i forbindelse med henvendelser fra kommunerne, har måttet afvise børn, med henvisning til den i forvejen store overbelægning, der har været gennem hele året. De mange afslag børnehjemmet har måttet give, vidner om et stadig stort behov for anbringelse af børn og unge i Grønland. En del af afslagene blev også givet på baggrund af børnenes og de unges alder. Børnehjemmet har dårlige erfaringer, med at tage imod børn og unge på år, som aldrig før har været i behandling. De kræver simpelthen for meget, i forhold til, hvad børnehjemmet kan klare at tilbyde beboerne, og i mange tilfælde er det næsten umuligt, at rette op på de skader, de gennem år er blevet påført. Man kunne i den forbindelse godt tænkes, at man i kommunerne tog fat om problemer tidligere i børnenes liv, da det vil forøge chancerne væsentligt, for at give børnene og de unge, et mere normalt liv. Vedr. handlingsplaner / behandlingsplaner for de enkelte beboere, er det gennemgående børnehjemmets opfattelse, at der er en god kommunikation mellem kommunerne og Børnehjemmet. Personalet føler at deres holdninger og opfattelser til de enkelte børn i mange tilfælde bliver taget seriøst med i overvejelserne omkring børnenes og de unges fremtidsplaner. Desværre må børnehjemmet erkende, at det alligevel ikke altid går som man anbefaler, og oplever desværre derfor tit, at det er økonomien der begrænser og afgøre, om børnene og de unge får den behandling, eller de tilbud de har brug for. Personale Generelt fungerer personalegruppen på Børnehjemmet tilfredsstillende, på trods af mange forskellige tilgange til arbejdet, samt en stor aldersspredning. En stor del af personalet er ufaglærte, da det er svært at få tilstrækkeligt grønlandsk uddannet personale i Uummannaq. 36

37 I forhold til normeringen og ikke mindst på grund af overbelægningen, kan det til tider være svært at få hverdagen til at fungere optimalt, på baggrund af denne personalesammensætning. Børnehjemmet har derfor valgt, at arbejde utraditionelt, i forhold til den behandling Børnehjemmet tilbyder beboerne. Børnehjemmet forsøger, at bruge de personaleressourcer som de nu har adgang til, på den mest hensigtsmæssige måde. Hvilket har medført, at man i høj grad arbejder ud fra de bærende principper i lokalsamfundet, nemlig fangst og fiskeri. Der foreligger selvfølgelig mulighed for at hyre arbejdskraft udefra, og børnehjemmet benytter også af denne mulighed, ved i kortere eller længere perioder, at ansætte faglærte med en relevant uddannelse til projektarbejde. Denne måde at arbejde på, har givet en masse gode og anderledes input og oplevelser, for såvel børnene og de unge, som for det faste personale og på den måde var med til, at sætte deres præg på det pædagogiske arbejde. Børnehjemmet forsøger så ofte det kan lade sig gøre, få folk udefra, til at komme og undervise og holde foredrag i Uummannaq. Blandt andet for hele tiden af at opgradere, udvikle og videreuddanne personalegruppen. Uddannelse For at holde et højt fagligt niveau i det daglige arbejde på børnehjemmet, sørger man som før nævnt for løbende at videreuddanne vores pædagoger og andet personale. På institutionen er fire pædagoger der er uddannet inde for den psykedynamiske familieterapi, og 6 der i 2007 har været i gang med en systemisk familieterapeutuddannelse. Det er disse pædagoger der primært tager af de svære samtaler med beboerne. De laver også med jævne mellemrum terapigrupper, samt forestår arbejdet med familierne når disse er på besøg i Uummannaq. Derudover har Børnehjemmet efterhånden gennem årerne fået uddannet en del af medhjælpere til socialmedhjælpere I løbet af 2007 har personalet været på forskellige andre kurser, både i og uden for Uummannaq, blandt andet et ADHD kursus i Kangerlussuaq. Økonomien Som det tidligere har været nævnt, så har de økonomiske rammer for børnehjemmet i 37

38 Uummannaq igen i 2007 været lige lovlig stramme. Set i forhold til den børnegruppe på institutionen det forløbne år, medregnet alle de akutte anbringelser og aflastninger der har været, samt den konstante overbelægning, har det været svært at få finanslovsbevillingen til at stemme overens med virkeligheden. Som det fremgår af ovenstående, så har de budgetteret midler ikke været tilstrækkelig fleksible i forhold til de faktiske behov, og som det forholder sig, har de egentlige budgetoverskridelser kun lige præcist kunne dække udgifterne. Det ville være ønskeligt, hvis børnehjemmet fik mere frie rammer som kan navigeres, for dermed bedre at kunne udnytte de økonomiske ressourcer. Mere frie rammer, ville give Børnehjemmet større muligheder for, at arbejde mere målrettet og effektivt med behandlingen. Muligheden ville også kunne spare nogle af de mange timers arbejde, der i årets løb er blevet brugt på fondsansøgninger. Samtidig ville mere fri rammer betyde at personalet bedre ville kunne udvikle pædagogiske arbejde. Den meget stramme styring der er med økonomi i dag betyder at, arbejde let stagnerer. Gennem de seneste år har børnehjemmet oplevet store forandringer her i Uummannaq, både på kommunal plan, men også klimamæssigt. Disse ændringer har haft stor indflydelse på personalets muligheder for at fortsætte det pædagogiske arbejde. Disse ændringer har også i flere tilfælde betyder øget udgifter i forhold til det, at skulle fortsætte det hidtidige arbejde. Sarliaq i Ilulissat De fysiske rammer Med omstruktureringen af Sarliaq besluttedes det at den gamle del af børnehjemmet skulle gennemgå en større renovering, med henblik på en mere tidssvarende og hensigtsmæssig udnyttelse af bygningen. Den gamle bygning rummer behandlingsafdelingerne samt administration, værksted og de fleste fællesfaciliteter. Denne bygning er på mange måder utidssvarende og nedslidt. Med den bevilligede renovering vil der blive etableret enkeltværelser til 8 beboere på hver behandlingsafdeling. Samtidigt vil afdelingerne fysisk blive placeret på hver sin etage, i stedet for, som nu, i hver sin ende af huset. Institutionens administration og mødefaciliteter flytter på 2. sal og etagerne bliver forbundet af et nyt trappetårn uden på den eksisterende bygning. 38

39 Denne renovering forventes påbegyndt ultimo 2007 og afsluttet i løbet af sommeren Bo-træningsafdelingen er beliggende i den tidligere familieafdeling fra 2003 og ligger i forlængelse af den gamle institutionsdel. Afdelingerne er kun direkte forbundet gennem kælderen. I forbindelse med den nævnte renovering arbejdes der desuden på at etablere en mere direkte gennemgang mellem de to bygninger gennem kælderen. Den nye botræningsafdeling fremtræder med lyse venlige lokaler, som er relevant indrettet i forhold til den opgave de er bestemt til at løse. Afdelingens beboere har desuden selv været med til at bestemme indretningen af afdelingen. Institutionens eneste mødelokale lå tidligere på familieafdelingen, men er nu blevet inddraget for at kunne give plads til 4 beboere på botræningsafdelingen. I stedet afholdes de forskellige personalemøder i den gamle sal på toppen af den gamle bygning. Det er ikke særligt hensigtsmæssigt for møderne, men problemet bliver med tiden løst, med den igangsatte renovering. I mellemtiden afhjælpes problemet nødtørftigt med opsatte skillevægge. Personaleressourcer Sarliaq har i 2007 haft bevilliget lønmidler til 1 forstander, 1 souschef, 3 afdelingsledere, 1 socialrådgiver, 15 pædagoger, 3 socialmedhjælpere, 1 pedel, 1 kontorfuldmægtig, ½ tolk samt rådighedsvagter på afdelingerne. Som tidligere beskrevet, har der desuden i et vist omfang været ansat ekstra støttepersoner til en række af børnene. Disse har været finansieret direkte af de anbringende kommuner. Også i 2007 har det hele året kun delvist været muligt at besætte alle pædagogstillinger. Disse er i videst muligt omfang søgt midlertidigt besat af uddannede socialmedhjælpere og hvor dette heller ikke har været muligt, af ufaglært personale. Ved udgangen af 2007 havde børnehjemmet 12 ledige pædagogstillinger. Da det tidligere bevilligede forsøg med at ansætte en psykolog i souschefstillingen, blev bremset af sagsanlæg fra P.I.P. besluttede børnehjemmet at konstituere en souschef. Nu er sagen mellem P.I.P. og Familiedirektoratet imidlertid afgjort til børnehjemmets fordel og man er derfor gået i gang med at annoncere efter en psykolog til souschefstillingen. Andre ressourcer 39

40 Sarliaq har en 29 fods motorbåd, som rummer plads til at en enkelt afdeling kan være på tur ad gangen. Båden har været i brug stort set hele sejlsæsonen, både i ferie og weekends, men også i forbindelse med forskellige projekter eller til jagt- og fiskeriture. Sarliaqs to hytter har heller ikke i 2007 været benyttet i særligt stort omfang. Årsagen skal som tidligere nævnt findes i, at hytterne er i en meget dårlig stand, deres størrelser og interiør gør, at de ikke egner sig til afdelingsture og endelig er det vanskeligt at komme til dem på grund af deres beliggenhed. Børnehjemmets gamle plan om at søge om at anskaffe en mere relevant hytte, som bedre kan imødekomme behovet, er derfor stadig relevant Forholdet mellem beboerne og personaleressourcer Det helt store problem i 2007, har været den store mangel på uddannede pædagoger. Selv om børnehjemmet har flere gode ufaglærte medarbejdere og medarbejdere med en socialhjælperuddannelse, så kræver det både pædagogisk uddannelse og specialviden inden for området, for at kunne varetage behandlingsopgaven med så vanskelige beboere. Børnehjemmets igangværende organisationsudviklings- og uddannelsesprojekt løser en del af det, men effekten vil utvivlsomt kunne øges, hvis man kan rekruttere flere pædagoger. Også i år har børnehjemmet haft et mindre underforbrug på lønmidler i Dette skyldes ikke at normeringen er for høj, men dels har der ikke været fuld belægning og dels har børnehjemmet for at afhjælpe den generelle mangel på uddannede pædagoger, været nødt til at benytte uuddannet arbejdskraft eller socialhjælpere, som er billigere. Derudover har først souschefstillingen og fra 1. april, en afdelingslederstilling været ubesat til sammen hele året. De økonomiske ressourcer for døgninstitutionen Der er fortsat godt styr på institutionens økonomi. Børnehjemmet har haft et mindre merforbrug på selve driften, som til gengæld mere end opvejes af et mindre forbrug på lønnen. Dette merforbrug har flere årsager: 40 Ændringen af målgruppen har også været en stor udfordring og ofte har børnehjemmet været nødsaget til at tage dyrere løsninger i brug, som vi egentlig slet ikke er budgetteret til på nuværende tidspunkt. I nogle tilfælde er det lykkedes at få den anbringende kommune til at bidrage, såsom projektløsninger som koster ekstra personaleressourcer at udvikle mere hensigtsmæssige metoder i forhold til de nye beboere. Vi har prioriteret at bruge en hel del ressourcer op videreuddannelse og opkvalificering.

41 Af samme årsag, kan man kun i mindre omfang aflæse den lavere belægningsgrad i årets forbrug. Qasapermiut i Sisimiut Ressourcer - økonomi Qasapermiuts kutter har ikke været brugbar gennem de sidste år, har projektture som er nødvendige, for at holde det pædagogiske arbejde, på det niveau, har det derfor for institutionen ikke været muligt at opnå de maksimale resultater, når institutionen for eksempel laver de beskæftigelser som udvikler dem fysik og psykisk. Midlerne er umiddelbart nok, for dette årsregnskab i kraft af den manglende sejlads, men institutionen tror det hurtigt blive udhulet så snart de får mulighed for at kunne sejle igen. Personalet Qasapermiut mangler normalt ikke arbejdskraft, der ansættes normalt ikke personale som ikke forstår grønlandsk. Samt i erkendelse af at der altid er mangel på uddannede pædagoger, som jo heller ikke nødvendigvis har den faglighed der skal til, at have den nødvendige viden med fangst og fiskeri tillærer institutionen de nyankomne medarbejdere til faget. Der har været kurser inden for ADHD i Kangerlussuaq, samt 4 modulers kurser som hvor 4 medarbejdere var med til. Qasapermiut i gang med at tilpasse kurser, hvor de udfra dagligdagens eksempler udformer det indholdsmæssige af forløbet, så medarbejderne får mere viden om klientens personlige struktur. Kurserne bliver afholdt 2 gange i 2007 med 4 dages varighed hver gang. De regner med forløbet vil fortsætte så længe der er midler til dette. Aja, Matu, Pigeprojekt/Innaq i Nuuk Ressourcerne på institutionen Institutionen er bygget uden omtanke for hvad den skal bruges til, så de fysiske rammer er ikke optimale. Der mangler rum til fysisk udfoldelse og kreative udfoldelser. Der hvor arkitekten havde tænkt værksted, har forstander/souschef kontor. Det var nemlig glemt ved starten, det bliver der så nu rådet bod på ifølge sektorplanen. Aja har fået en arealtildeling og der er lavet tegninger til ny afdeling, som også kommer til at indeholde kontorer og møderum. 41

42 Aja har en lejet hytte i Qoornoq og en selvbygget i Kanassut, det giver mange muligheder for at lave specialpædagogik. Personalesituationen har været svingende. Aja har mange gamle medarbejdere, som er gode og rutinerede og de trækker et stort læs. Der er altid stor vilje til at løse problemerne. Medhjælper stillingerne og nattevagt stillingerne er svære at få stabile folk i. Aja har fået deres merituddannede pædagog tilbage, dejligt med den opkvalificering. En anden medarbejder er startet på Netpædagoguddannelsen på Danneseminariet. 2 medhjælpere har været på 4 modulers kursus arrangeret af SPS og Peter Sabroe seminariet. Det var de meget optaget af og Aja fik glade medarbejdere tilbage. Forstanderen er på 4 år af samme uddannelse. Souschefen er begyndt på en terapeutisk efteruddannelse. Afdelingslederen er på 4 modulers kursus i Ledelse og Nærværd og han har været på afdelingsleder kursus. De økonomiske ressourcer på Aja År 2007 var godt med den økonomi. Aja kunne ønske sig mange ting, men det er muligt at agere inden for de økonomiske rammer. Matu og pigeprojektet Innaq. Ressourcerne på institutionen Matus hus er lejet af Ini, det besværliggør renoveringen af huset. Det er ikke stort men i 1 plan og anvendeligt. Innaqs hus er uegnet som institution, det er i 3 etager. Det er ikke nemt at overskue og der er mange gemmesteder. Hvis man tænker i personalesikkerhed er det katastrofalt. Sidste år opleves det at 2 af pigerne stod ovenfor trappen og kastede alt muligt inkluderet en brandslukker, ned mod en pædagog der prøvede at komme op, for at få dem til ro. Det er i løbet af året blevet besluttet at Innaq skifter adresse og får plads til 1 beboer mere efter flytning til Uulinermiuts gamle bygning. Det bliver renoveret inden indflytningen. Personalet på Aja føler ofte at ansættelsesvilkår og boligsituationen lægger mange forhindringer i vejen for at få et stabilt personale for eksempel i forhold til tjenesteboliger m.m. 42

43 De økonomiske ressourcer på Matu og Innaq År 2007 har båret præg af at en realistiske budget. Ikke alle de muligheder som ellers kunne ønskes har været muligt, men det er muligt at agere inden for disse økonomiske rammer. Mange af aktiviteterne er dyre, sportsudstyr, rejser for at deltage i konkurrencer m.m. Meeqqat Illuat i Nuuk Ressourcerne på Meeqqat Illuat Årets gang har igen været præget af en meget stor af og tilgang i personalegruppen. Det er for 5. år i træk bemærkelsesværdigt, at ingen elever fra SPS i Ilulissat har søgt. Personalet får konstant ene supervision og terapi for personale, der psykisk er blevet overbelastet af arbejdet. Ligeledes går mellemledergruppen i ene supervision. På Meeqqat Illuat har personale haft forskellige kurser og uddannelser, der har været udbudt blandt andet: Merituddannelsen, ledelse og nærvær, overbygningen til den Grønlandske efteruddannelse, ADHD kursus Kangerlussuaq, konflikthåndteringskursus, Kari Kilen kursus, psykiatrikursus, ungdomspsykiatrikursus, supervisionskursus for mellemledere, kursus om den gode barndom, Ruth Montgommery, Anne Sofie Hardenberg, Maleterapikursusforløb. Meeqqat Illuat har også i år haft mange formiddage med kursus og eller supervision omkring børnenes problemstillinger Meeqqat Illuat forsøger at tilgodese det sociale samvær personalet imellem ved at fastholde vores traditionelle fester med børnene, rene personalefester, afskedsfester, ankomstfester, julefrokost med mere. Vedr. Regnskabsmæssige forklaringer 2007 Driftsforbrug har været på 103,3 %. Personaleforbrug af de bevilgede lønninger har været 89,1 %. Forbrug af det bevilgede årsværk har været på 93,11 %. Finansloven har bevilget: kr. Forbruget har været på kr. svarende til 90,8 % af det bevilgede. Som det fremgår af forbruget på månedslønnede, har der hele året været vakante stillinger, som til dels har været besat med ufaglærte vikarer, som tilsammen har haft et forbrug på 4 årsværk. 43

44 Kontantbeholdning Forstanderen fra Meeqqat Illuat synes at det er for ringe når børnehjemmets gennemsnitlige kontantforbrug (bankbeholdning) er på omkring kr. om måneden, at vi så kun må have max kr. i banken. Det er fuldstændigt uforståeligt, når arbejdsgangene bliver forøget ved, at vi ofte flere gange om ugen må sende anmodning til Den Centrale Regnskabsafdeling om overførsel til vores bankkonti. Projekt og Koloni Meeqqat Illuat har 3 huse i fjorden. Den nedlagte skole i Qoorngoq som er indrettet med 2 lejligheder. Et lille hus i Nuussuaq ved Kapisillit. Et lidt større hus i Nuussuaq ved Kapisillit som i år blev overtaget efter Uulinermiut. En del at midlerne er blevet brugt til projektture. Meeqqat Illuat opdaterer løbende deres regnskabsinstruks, ligesom de fremsender deres inventarliste hvert år i marts måned. Røde Kors Børnehjem i Nuuk Ressourcerne på institutionen Børnehjemsbygningen rummer 2 afdelinger med plads til 9 beboere i hver afdeling. Beboerne deler værelser i alt 4 værelser i hver afdeling. Fælles arealerne og personalets mødelokaler er gode og rummelige og fremstår i dag hensigtsmæssige og ideelle til mødeaktiviteter og til større fællesarrangementer for både beboere og personalet. Ungdomsafdelingen er en selvstændig beliggende bygning i umiddelbart nærheden af børnehjemsbygningen. Beboerværelserne består af 7 værelser, hvor der plads til 8 beboere. Der har været renovering i afdelingen i sommerperioden hvor blandt andet fællesrummet blev udviklet, så den er blevet godt rummelig. Mini-Bo, som er en særskilt beliggende afdeling på Radiofjeldet i en almen lejebolig består af 5 rum og der er plads til 4 beboere. Børnehjemmet visiterer selv til Mini-Bo og det er primært de beboere der er langtidsanbragte og som er mere selvhjulpne som kommer til at bo på Mini-Bo. For hele institutionen er personaleårsværket på 32, hvilket ligger i underkanten af det 44

45 reelle behov. Gennem flere år er der søgt om opnormering af det pædagogiske personale. Forholdsvis mange har opsagt deres stillinger i løbet af 2007, forstanderen er ligeledes holdt op på grund af sygdom efter hun har været forstander på 1 år, hvorfor forbruget på vikarer/overtimer har været stort. Endvidere har der været meget fravær på grund af kortere og længere varende sygdom, ligesom tjenestefrihed for deltagelse til kurser. I sommerperioden 2007 har alle afdelinger haft koloniture i ca. 2 måneder, fordelt i fjordene Qoornoq, Kapisillit og i Ameralik fjorden. Sommerkolonien har været specielt for alle afdelinger, fordi alle har modtaget de nye beboere og budt dem velkommen. De nye beboere er primært fra Uulinermiut. Økonomiske ressourcer Børnehjemmet har forbrugt 91,26 % af det samlede budget. Inuusuttut Inaat i Qaqortoq Resurserne - Økonomien På grund af mange ubesatte stillinger har det kunne lade sig gøre for børnehjemmet at flytte midler fra løn til drift. Dette har været nødvendigt da de generelle prisstigninger ellers ville have bevirket at budgettet ikke kunne overholdes. Personalet I midten af januar stoppede 2 nyansatte danske pædagoger pludselig efter 2½ måneds ansættelse og efterlod institutionen i et tomrum, idet den ene havde fungeret som afdelingsleder i 2 afdelinger og den anden som pædagog i den ene afdeling. På trods af annoncering efter afdelingsledere, pædagoger og socialmedhjælpere hele året, havde børnehjemmet ikke held til at tiltrække uddannet arbejdskraft til institutionen. I løbet af året blev 2 ansatte socialmedhjælpere ansat som anderledes kvalificerede assistenter, samt fastansat 2 timelønsansatte, henholdsvis en pædagog og en socialmedhjælper. Herudover har børnehjemmet ansat en uddannet politibetjent som anderledes kvalificeret assistent, der fungerer som afdelingsleder. I det første ½ år havde børnehjemmet ansat en pædagog i socialrådgiverstillingen, men pr. 1. september blev der fastansat en socialrådgiver. På trods af det ene og det andet har arbejdsstyrken stort set været stabil hele året. 45

46 Prinsesse Margrethes Børnehjem (PMB) i Tasiilaq Personale Børnehjemmet PMB havde i 2007 et årsværk som var tildelt i forhold til de rammer, der var til stede på det gamle PMB. 0,75 forstander, 0,75 souschef, to afdelingsledere, 6 assistenter (pædagoger), 5 social og sundhedsmedhjælpere, to medhjælpere, 0,75 pedel, 0,75 tolk, 0,75 kontorfuldmægtig, en rengøring og to halvtids nattevagter, som efter flytning er ændret til 4 halvtids stillinger. Dette er sket på grund af de fysiske rammer på det nye PMB. Desuden er der brugt en vikar til støttetimer, der er tildelt et barn som er handicapregistreret. Ansættelse af personale har gennem en årrække båret præg af tanken om at passe børn, dette ønsker børnehjemmet at ændre radikalt på. Børnehjemmet har et velfungerende hundeslædeteam, som i fremtiden vil få større mulighed for at udvide og oplære børnene i dette. Derudover har institutionen ikke haft mulighed for at tage på fiskeri og sejlture. Efter salget af den gamle kutter er det ikke blevet prioriteret at oplære institutionens børn i brugen af den vigtige del af deres kultur. Dette ønsker børnehjemmet at ændre på og håber på den økonomiske støtte det vil kræve. Børnehjemmet har desuden egen hytte Qernertivartivit og i fællesskab med skolen rådes over Kaporniangaajik lejrskolen. Disse har været meget lidt brugt på grund af ovenstående. En snescooter vil samtidig gøre det nemmere at bruge diverse overnatnings muligheder i området, samt at naturen omkring os vil kunne udforskes og bruges i vinterhalvåret. Det er magtpåliggende at nævne, den kæmpe indsats personalegruppen har ydet i forbindelse med det kaos, det har været at flytte til en ny institution, hvor så at sige ingen ting fungerede, telefon, computer og nøglesystem er bare få eksempler. Personalegruppen vil fremover blive indkaldt til en skemalagt MUS samtale med forstanderen en gang årligt. I efteråret 2007 igangsættes et nyt projekt for personalegruppen, efteruddannelse. To social og sundhedsmedhjælpere er startet på net-uddannelsen for pædagoger. Tre er skrevet på venteliste til sprogskolen. I 2008 vil børnehjemmet satse på internt sprogkursus for personalegruppen. 46

47 Økonomien Det samlede budget for Prinsesse Margrethes Børnehjem, er delt på to konti, for børn og unge samt for voksne handicappede. Budgettet for 2007 har været yderst ugennemskueligt, dels på grund af flytning til det nye børnehjem og at vidtrækkende disponeringer er foretaget af den afgåede ledelse, hvor tanker og visioner for en del disponeringer ikke er synliggjort, så det var muligt at løfte, hvor der blev givet slip. Det opståede underskud for 2007 er taget meget alvorligt og en anderledes økonomistyring af blandt andet madbudgetter blev igangsat i november og der arbejdes på at opbygge en mere gennemskuelig økonomi for hele personalet. Børnehjemmet er nødt til at regne med stor forståelse fra centralt hold, hvis institutionen skal op i omdrejninger. Her tænkes blandt andet på den fysiske placering på østkysten, som er et væsentligt fordyrende på alle områder, det vil derfor kræve en kæmpe indsats også økonomisk at tiltrække kvalificeret arbejdskraft. Samtidig ønsker ledelsen, at beboerne får et mere udadrettet liv mod samfundet og naturen, hvilket blandt andet vil kræve en del nyanskaffelser (mere om det i visioner). Ledelsen venter stadig på et introkursus til økonomistyrings værktøjer og at få hjælp af en regnskabskyndig til at lave et mere gennemskueligt regnskabssystem på institutionen. Afsnit 6.e. Visioner og planer for de kommende år De overordnede planer for på døgninstitutionsområdet er beskrevet i sektorplanen for familieområdet, oktober Planer som vedrører renovering af Inuusuttut Inaat er realiseret. Samt planer om at bygge nye institutionsbygninger til Prinsesse Margrethes Børnehjem og Ivaaraq er realiseret i Andre ombygning eller udvidelse af institutioner afventes til 2008, herunder Aja og Gertrud Rask Minde. Øvrige planer om etableringer af forskellige mindre enheder er ikke blevet realiseret, men der er blevet foretaget andre prioriteringer er blevet foretaget og disse er blevet beskrevet i Afsnit 2. Sammenfatning og hovedkonklusioner, side 4. Døgninstitutionerne har i deres individuelle årsberetninger anført følgende: Meeqqat Angerlarsimaffiat 47

48 Visioner og planer for fremtiden Børnehjemmet I Uummannaq har hele tiden ønsket, at forbedre deres indsats i forhold til beboerne. Desuden at udvikle og tilpasse det pædagogiske praksis således man følger med den generelle samfundsudvikling og dermed bliver bedre i stand til at takle de problematikker der er omkring omsorgssvigtede børn og unge i fremtiden. Børnehjemmets fremtidsvisioner er derfor, at arbejde hen imod en endnu mere udbytterig hverdag, og behandling i 2008 og fremover. Planer er, at fortsætte den behandling, de tiltag og projekter børnehjemmet allerede har gang i, og som gennem de sidste mange år, har gode erfaringer med. Desuden løbende udvikle og forbedre indsatsen i forhold til beboerne, baseret på de erfaringer og oplevelser fra det daglige arbejde, under vores projekter og kolonier. Den forbedrede indsats skal blandt andet også styrkes, ved en fortsat opgradering og uddannelse af personalet, samt udvikling af nye projekter og tiltag. Børnehjemmet vil bestræbe sig på, at udbygge og forbedre samarbejde med kommunerne endnu mere, og ikke mindst styrke og udvikle arbejdet med familierne, som skal ønskes at inddrage på nye måder, i arbejdet med børnene og de unge. På trods af den forbedrede økonomi i 2007, ønsker børnehjemmet fortsat at opnå endnu bedre økonomiske vilkår. Da det på længere sigt for børnehjemmet give en større handlefrihed, og skabe mulighed for at målrette behandlingen endnu mere, i forhold til det enkelte barn. Sarliaq Planer og visioner for de kommende år - Økonomisk Som tidligere nævnt, forventes en nærmere afklaring af personalenormering og driftsbudget, senest i forbindelse med ombygningens afslutning. Børnehjemmet mangler fortsat at få forbedret procedurerne omkring indsamling af dokumentation og indrapportering af medarbejdernes timer. Denne opgave sluger fortsat uforholdsmæssigt meget tid. Organisatorisk Den helt store udfordring i de nærmeste år handler dels om få etableret et frugtbart samarbejde med de nye storkommuner og i det hele taget finde børnehjemmets rolle og funktion, når kommunerne overtager døgninstitutionerne. De igangværende diskussioner lyder ind til videre lovende og personalet ser frem til den samarbejdsrelation. 48

49 Den anden helt store udfordring handler om den igangværende organisationsændring for Sarliaq: Den kommende renovering vil give børnehjemmet langt bedre muligheder for at løse opgaven, men mens den står på, vil det medføre store udfordringer til både ledelsen, medarbejderne og beboerne at få hverdagen til at hænge rimeligt sammen. Børnehjemmet skal have forbedret beboernes skoletilbud. Børnehjemmets egne overvejelser går i retning af etablering af en særlig Sarliaq-klasse i forbindelse med en af skolerne. Et skærmet miljø, hvor beboerne kan begynde sammen med de børn de kender i forvejen, med de samme, kendte lærere, som kun har Sarliaq-børn og hvor det derfor vil være langt nemmere at etablere et tættere samarbejde med, inddrage i fælles behandlingsmøder osv. Der er indledende forhandlinger om dette projekt sammen med PPR og skoleledelsen efter påske Sarliaqs organisationsudviklingsprojekt skal fortsættes. At kunne varetage en krævende og professionel behandlingsopgave, forudsætter dygtige, kvalificerede medarbejdere. På et tidspunkt forventes, at der vil opstå behov for et efterfølgende tilbud, for de beboere, der på grund af alder eller udvikling, ikke længere skal være på botræningsafdelingen. Lige nu er der reelt ikke noget tilbud til disse unge. Nogle vil muligvis flytte hjem til sin oprindelige kommune, men for de flestes vedkommende gælder, at deres tætteste relationer nu findes i Ilulissat og Sarliaq er blevet det nærmeste de kommer et hjem. Man må forvente at flere af disse unge fortsat vil have behov for en form for tilsyn eller efterværn. En af børnehjemmets mere langsigtede visioner er derfor, at få tilknyttet nogle ungdomshybler til institutionen, hvor de unge har mulighed for at blive boende til de er f. eks år, mens Sarliaq kan føre tilsyn med dem. Personale / rekruttering Der er en lang række parametre, som løn og arbejdsforhold, der får uddannede pædagoger til at søge andre steder hen. Parametre, som børnehjemmet ikke selv har den store indflydelse på. Et af formålene med børnehjemmets omtalte organisationsudviklingsprojekt er derfor også, at få medarbejderne til at blive længere, end tilfældet er nu. Skal man tro på de tilbagemeldinger man får fra medarbejderne, er netop tilbudet om intern uddannelse en af de ting der vejer tungt i forhold til om arbejdspladsen er attraktiv eller ej. Når børnehjemmet søger efter medarbejdere er den interne uddannelse netop også en af de ting som anses vigtige. 49

50 Et andet projekt børnehjemmet har igangsat, er udviklingen af eget website. Det forventes åbnet ca. 15. marts 2008 og henvender sig i første omgang til potentielle jobsøgere. Et vigtigt udviklingsprojekt bliver efterfølgende at få sitet gjort 2-sproget samt udvide målgruppen til også at omfatte kommuner og pårørende til beboerne. SPS i Ilulissat opstarter et merithold til pædagoguddannelsen medio Her håbes det at kunne få minimum 2 af børnehjemmets egne socialhjælpere med på uddannelsen. I det hele taget søger børnehjemmet også gennem kontakt og samarbejde med SPS, at inspirere de kommende pædagoger til at søge jobs, efter endt uddannelse. Medarbejderudvikling Flere af tidligere års mål gælder fortsat. Børnehjemmet har besluttet at opstarte medarbejderudviklingssamtaler i løbet af Regelmæssig supervision er også et element både i etableringen af den reflekterende organisation og for medarbejderudvikling. Netop supervision og undervisning af medarbejderne, bliver en af de vigtige opgaver for den psykolog, børnehjemmet forhåbentlig snart får ansat. Qasapermiut Planer for de kommende år Institutionen er i gang med en proces for at starte en afdeling under Qasapermiut i tæt samarbejde med Døgninstitutionsafdelingen i Departementet for Familie og Sundhed. Afdelingen giver i første omgang plads til 4-5 unge som ikke rigtig kan placeres andre steder grundet vanskeligheder med at finde personer der er i stand til at arbejde med dem. Beskrivelsen og processen er stadig under strukturering. Visioner, behov Behovet er at der er brug for en institution som kan arbejde videre med de unge som bliver udskrevet fra Qasapermiut. Og det er jo så sektorplanen som må tage stilling til. Aja, Matu, Innaq Planer og visioner for de kommende år: Aja Aja glæder sig til at få den lovede udbygning, for det betyder at kontoret kan komme tilbage til det, det var tænkt som et lille kreativt værksted. Udbygningen betyder også plads til et aflastningsværelse, således tidligere beboere kan modtages på kortere ophold. Det anses som betydningsfyldt, at tidligere beboere kan komme tilbage på kortere besøg, når de i deres psykisk dårlige periode har været Aja været deres 50

51 fundament i 2 til 4 år. Det vil være godt for deres værdighed, at kunne vende tilbage og ikke føle sig afvist. Værelset kan ligeledes bruges til forældrebesøg, de ønskes også at føle sig velkommen og opleve deres unges hverdag. Desuden er der en ønskeplan sammen med A1 om at værelset kan bruges til unge fra kysten, som skal til undersøgelse på psykiatrisk afdeling. Således at de ikke behøver være indlagt eller bo på patienthotel. Aja håber at studerende fra SPS vil få øje på institutionen som en mulig praktik institution, personalet vil meget gerne være med til at præge de kommende grønlandske pædagoger uddannelse. Aja ser stadig den dag for sig, hvor pædagoger kommer op på lønniveau med lærerne. Således vil en masse kvalificerede kræfter søge til institutionerne. Planer og visioner for de kommende år: Matu og Innaq Når Pigeprojektet og Matu adskilles fra Aja og får en selvstændig ledelse, håbes det, at det giver pigeprojektet det løft som det trænger til. Meeqqat Illuat Planer og visioner for de kommende år Der skete jo ikke meget med det forløbne år, så det bliver gentaget. At gøre overgangen til kommunerne så enkel og gnidningsfri som muligt Synliggøre det Meeqqat Illuat laver. Have undersøgt hvordan det går med de 251 børn der har boet på børnehjemmet. Udvikle hjemmesiden. At få lavet en pjece om Meeqqat Illuat til forældre og forvaltninger. Røde Kors Børnehjem Planer for de kommende år Børnehjemmet er en døgninstitution som modtager børn og unge som decideret ikke er behandlingskrævende. De senere års erfaring viser dog at de indskrevne og de henvendelser der sker til visitering, er af mindre eller er af større grad behandlingskrævende. Derfor vil planerne for personalet de kommende år være kurser, løbende supervision og efteruddannelse. I fremtiden vil status være et reelt børnehjem der modtager børn og unge mellem

52 år. Visioner Af visioner arbejdes der hen imod at børnehjemmet indfører og udarbejder virksomhedsplaner med relevante indsats områder til gavn for beboere og personale. Inuusuttut Inaat Visioner At planer om at opkvalificere personalet, såvel faglært som ufaglært, via planlagte kurser her på stedet, gennemføres så paratheden til at modtage yngre familier samt opstart af småbørnsterapi kan realiseres. Prinsesse Margrethes Børnehjem Visioner Planer for de kommende år. De kommende år vil bære præg af en lang fase, hvor institutionen skal finde sig selv. Her tænkes på nye arbejdsrutiner og dermed også nye pædagogiske overvejelser, hvor personalet vil få brug for nye tankesæt for at komme videre, samtidig skal børnehjemmet også bevare den del af den gamle institutionskultur, som stadig er brugbar i de nye omgivelser. Det drejer sig ikke kun om hverdagen, men også ønsket om at dreje institutionen hen mod et noget mere udadrettet arbejdsvirke. I praksis vil det sige et større engagement i lokalsamfundet og at skabe en oplevelsesorienteret pædagogik, så institutionens børn bliver bedre til at mestre deres eget liv i samfundet og forstå deres kulturarv. Derfor er det bydende nødvendigt, at i det kommende år, i praksis gør det muligt for beboerne at tilegne sig de færdigheder der gør det muligt for dem, at navigere i den rivende udvikling de er en del af. Det vil blandt andet kræve at børnehjemmet anskaffer sig en båd, så beboerne har mulighed for at tilegne sig alle de færdigheder det kræver at sejle, fiske og jage. Desuden vil en snescooter med slæde være et oplagt emne for at komme ud og bruge naturen i vinterperioden. Dette vil stille store krav til den nuværende personalegruppe, som derfor vil få et stort behov for videre uddannelse, for at få mulighed for at bruge andre sider af sig selv på institutionen. Håbet er gennem PR for institutionen, at kunne tiltrække mere uddannet personale, det 52

53 vil selvfølgelig være yderst problematisk med de ansættelsesbetingelser og lønninger kan tilbyde i forhold til bl.a. skoleområdet. Til sidste stillingsopslag hvor der søges tre pædagoger, var der ingen uddannede ansøgere fra vestkysten eller Danmark. På skolens stillingsopslag i dette forår har der været mellem 10 og 15 ansøgere. Et indlysende eksempel på de dårlige betingelser børnehjemmet kan tilbyde uddannet personale. 53

54 Afsnit 7. Døgninstitutionerne for vidtgående handicappede Afsnit 7 a. Kort præsentation Der er 6 landsdækkende døgninstitutioner for vidtgående handicappede samt 4 afdelinger / satellitter for vidtgående handicappede ved børn og unge institutioner. Visitation til disse institutioner sker med hjemmel i landstingsforordningen om hjælp til personer med vidtgående handicap. Der er i alt 125 pladser fordelt på 6 handicapinstitutioner samt 4 afdelinger/satellitter ved børn og unge institutionerne: Sungiusarfik Ikinngut i Ilulissat Sungiusarfik Ikinngut er hovedinstitution og der er derudover 4 afdelinger samt et værksted fordelt i Ilulissat og 1 afdeling på Qeqertarsuaq. Antal pladser: 21 pladser til udviklingshæmmede børn, unge og voksne fra 12 år og opefter. Struktur: Afdelingsopdelt i moderinstitutionen med 9 pladser og afdelingerne/satellitterne Qilakitsoq 17 med plads til 2. Sangusariaq 51 med plads til 1. Qajaasaq, Marius Sivertsens vej 15, med plads til 3. Nasiffik A med plads til 6. En satellit i Qeqertarsuaq med plads til 1. Og det beskyttede værksted / Sannavik, 9 heldagsbrugere, 2½ dagsbrugere. 4 skoleelever efter skoletid. Gertrud Rask s Minde i Sisimiut. Antal pladser: 12 pladser til børn i alderen 6-16 år. Struktur: Ikke afdelingsopdelt. Særkende: Børnehjemmet er under ændring til handicapinstitution for psykisk og fysisk udviklingshæmmede børn. Avaalequt satellit til Gertrud Rask Minde Antal pladser: 2 pladser til børn og unge med autisme / ADHD. Særkende: Behandlingshjem. 54

55 Pilutaq, satellit til Gertrud Rask Minde i Sisimiut. Antal pladser: 2 pladser til piger med borderline typer. Særkende: Behandlingshjem. Najugaqarfik Elisibannguaq i Maniitsoq. Antal pladser: 17 pladser til voksne udviklingshæmmede. Struktur: moderinstitutionen (12 pladser) og satellitten Sikkerneq (5 pladser) Najugaqarfik Elisibannguaq er landsdækkende institution, til psykisk udviklingshæmmede beboere. Sannavik Inneruulat er normeret til 24 pladser, hvor Maniitsoq Kommune har mulighed for at købe plads til kommunens udviklingshæmmede borgere. Sungiusarfik Aaqa i Nuuk. Antal pladser: 29 pladser til voksne med vidtgående handicap. Struktur: Aaqa har 5 afdelinger, en optræningsafdeling med 8 pladser. En langtidsafdeling med 10 pladser. En plejeafdeling og retspsykiatrisk afdeling med 8 pladser. Boenheden Akuitsut med 2 pladser. Beskyttede værksted Alloriarfik med plads til 18 interne brugere fra Aaqas afdelinger og 4 eksterne brugere fra Nuup Kommunea. Særkende: landsdækkende socialpsykiatrisk døgninstitution, som tilbyder socialpædagogisk behandling. Sungiusarfik Palleq i Paamiut. Antal pladser: 10 pladser til psykisk udviklingshæmmede voksne. Struktur: 2 afdelinger; institutionen er et kommunalt ejet boligkompleks med værelser på 1. sal. Særkende: Beboerne stiller alle forskellige krav til samvær og pædagogik. Meeqqat angerlarsimaffiat Ivaaraq i Qaqortoq. Antal pladser: 8 pladser til vidtgående fysiske og psykiske handicap børn op til 18 år. (10 beboere da den nye Ivaaraq institution blev færdig til indflytning 15/12 07). Særkende: 55

56 Beboerne er multihandicappede og det er de sværest belastede handicappede, som bor på Ivaaraq. De fleste af beboerne er kørestolsbrugere og de skal alle have hjælp fra personalet til alle de daglige funktioner. Handicapsatellitten, Børnehjemmet i Uummannaq Antal pladser: 6 pladser til vidtgående handicappede børn og unge med vidtgående handicap. Nasippi, handicapsatellit, Prs. Margrethes Børnehjem, Tasiilaq. Antal pladser: 6 pladser til voksne med vidtgående handicap. Det Gule Hus, satellit til Inuusuttut Inaat, Qaqortoq. Antal pladser: 1 plads til en voksen mand med autisme, døv og mentalt retarderet. Afsnit 7 b. Det pædagogiske arbejde Meeqqat Angerlarsimaffiat børnehjemmet i Uummannaq De handicappede beboere på Meeqqat Angerlarsimaffiat indgår i børnehjemmets dagligdag og aktiviteter i øvrigt fuldt integreret. Vedrørende det pædagogiske arbejde, se afsnit 6.b. Sungiusarfik Ikinngut i Ilulissat Mål og opgaver Ikinnguts mål er at hver enkelt beboer, får pædagogisk træning samt at gøre dem klar til deres fremtidige bo og levevilkår efter opholdet her i Sungiusarfik. At sikre beboerne i institutionens varetægt føler sig set, hørt og forstået. At sikre at beboerne holder kontakt med deres familie og at familie følger med i fremtidsplaner for beboeren. Det pædagogiske arbejde sker ved At modtage nye beboere, foretage observationer, udarbejde handleplaner og udarbejde forslag til videre visitering og hjemgivelse af den enkelte beboer. At gøre beboeren ansvarlig og deltagende i deres egen liv. At gøre beboeren fortrolig med sin handicap og lære om muligheder og begrænsninger. At opretholde, vedligeholde eller genoptræne færdigheder, der er nødvendige for at kunne leve et liv, så tæt på det normale som muligt. At den enkelte beboer modtager netop de pædagogiske, sociale og personlige tilbud, 56

57 der fremmer og styrker udviklingen mod at blive så selvhjulpen som muligt. Hvad er der sket i løbet af året 4 skolepiger har fået et tilbud om at gå i Skolefritidsordning om eftermiddagen. Samarbejdet med Specialskolen er god. Specialskolen har lavet kontaktmapper som eleverne har med hver dag, og som både skole og institution skriver i, og dermed fremmer forståelsen for hvad der sker for pigerne. For en mandlig beboer arbejdes der intensivt på at styrke hans kompetencer til at klare en mere selvstændig tilværelse med henblik på udflytning og begrænset støtte fra kommunalt regi. Denne proces går rigtig godt. Det er dog afgørende at udslusningen kan sker her i byen, således at han kan beholde hans tilknytning til arbejdsmarkedet. Forhåbentlig kan denne udslusning ske i 2008, eller senest I alt tre beboere har en tilknytning til arbejdsmarkedet i form af fast arbejde som medhjælpere i INI s afdelinger. For 4 beboere har Ikinngut anmodet kommunerne om at hjemtage. To af disse er plejekrævende og to vil kunne hjemgives til ophold i kommunale Bo-tilbud med begrænset støtte. Alle beboere har været på ferie hjemrejser til deres familie. Derudover har enkelte beboere selv betalt for en ekstra hjemrejse, fx til jul. Gertrud Rask Minde i Sisimiut Det pædagogiske arbejde Vi har stadigvæk svært ved at få fat på uddannede pædagoger derfor bruger vi stadigvæk mange vikarer. Mange af vores vikarer har været her i længere tid, og de er derfor kommet godt ind i arbejdet med vores børn. Der bruges relationspædagogik samt struktureret pædagogik. Ud fra den enkelte beboers handleplaner laves der programmer hvor piktogrammer bruges. Vi har stadigvæk en fælles grundholdning i det daglige arbejde, da de fleste af vores børn er meget grænsesøgende, lægger vi vægt på at lære børnene grænser.vi prøver at få dem til at forstå og acceptere deres baggrund, at modtage og give andre omsorg. At lære dem at tage ansvar for deres handlinger. Idet daglige prøver vi at holde hjemmet så hjemligt så muligt. Børnene deltager i det 57

58 daglige arbejde på hjemmet efter evne. De vasker selv deres tøj under vejledning fra en voksen,ligesom de selv holder deres værelser. Der planlægges ugentlige aktiviteter i og udenfor hjemmet. Beboernes fritidsaktiviteter skemalægges. Alle kommer på koloni/projektture sommer og vinter, hvor vi benytter os meget af vores hytte inde i fjorden. Hytten er vores base om sommeren, hvor man er på fangsttur, koloniture samt rensdyrjagt om efteråret. Hver beboer har primær/sekundær kontaktperson som søger for at holde kontakt med familien og skolen samt med beboeren sørge for indkøb af nyt tøj. Pilutaq Pædagogikken kræver stor vedholdenhed og tålmodighed med det formål at skabe et værdigt liv for disse meget belastede/belastende unge piger. For at skabe overskuelighed og tryghed arbejdes der med ugeskemaer hvor beboerne har mulighed for at se, hvilke aktiviteter og aftaler der foreligger. Hverdagen tager udgangspunkt i dagligdagens gøremål. Beboerne har deres eget uge skema som de følger: Beboer 1. uge plan: 2 gange om ugen gå på ungdomsskole, gå til motion 1 gange om ugen, rengøring i huset, håndarbejde, derudover hver anden dag laver mad og vaske op m.m. (husets pligter). Beboer 2. uge plan: er lidt anderledes hvad hun kan i forhold til beboer 1. Hun går meget ud for at gå tur, stå på ski eller kælke. Fast skema: Om mandag bibliotek, tirsdag skolens værksted, onsdag medborgerhuset, torsdag motion center, fredag byens ungdomsklub, søndag kirke. Aktiviteter som er gennemført Sommer- og vinteraktiviteter, f.eks. hundeslædeture, bærplukning, håndarbejde. Vi har et stort telt, så om sommeren tager vi på udflugt lidt udenfor byen nogle gange på overnatnings tur. Vi udnytter meget naturen for at plukke bær, samle blomster og vandre flere timer om dagen. Når vi har mulighed tager vi også på fiske tur, vi har også været på bygdebesøg én dags tur uden overnatning. Om vinteren udnytter vi vores ski til hver dag. I huset har vi masser af muligheder med at lave håndarbejde, så som sy perler, broderi, skind, lave stearinlys papirer klip m.m. Najugaqarfik Elisibannguaq i Maniitsoq Det pædagogiske arbejde Beboergruppe har boet på Elisibannguaq i mange år, og der arbejdes meget med de 58

59 enkelte beboere, i samarbejde med psykologerne fra døgnafdelingen. Beboerne er faldet godt til, hvor deres dagligdag er tilpasset deres handicap. Beboernes dag starter kl. 7:00 hvor alle bliver hjulpet med at få bad. Fra kl. 8:00 åbner det beskyttede værksted og lukker kl. 16:00, beboerne holder middagspause fra kl. 12:00 til kl. 13:00 og de kommer hjem og spiser. Beboerne bliver aktiveret alt efter hvad den enkelte beboers kunnen. Onsdag bruges til at massere beboerne, torsdag bruges til forskellige lege, og fredag eftermiddag er beboerne til gymnastik, hvor værkstedet medarbejdere også er med, resten af tiden bruges til forskellige håndarbejde som sælges i Elisabannguaqs lille butik Ullorissat i byen. Beboerne er meget med til forskellige gøremål i huset i deres fritid, alt efter beboernes færdigheder. Traditionen tro har 2 hold beboere på 5 hver, været på 1 uges ferie i Nuuk, hvor Elisibannguaq igen har lånt Røde Kors Børnehjemmet, det var endnu engang en vellykket ferie. Det er en tur hvor beboerne hvert år ser frem til, hvor de er i kendte omgivelser med de samme ledsagere, hvor de besøger det kendte steder. 6 ud af de 10 har hjemkommune i Nuuk. Denne form for ferie er tilpasset beboergruppen, der har brug for faste rutiner året rundt. 4 af beboerne der stadig har forældre har været på familiebesøg. 1 beboer som har dårligt hjerte fik besøg af sin mor fra Søndre Upernavik. I løbet af året har der været besøg af en psykolog fra Døgninstitutionsafdelingen, som Elisibannguaq har haft megen glæde af. Elisibannguaq haft meget godt samarbejde med Maniitsoq sygehus, ikke mindst med psykiatrisk hjemmesygeplejerske. Aaqa i Nuuk Pædagogisk arbejde Alle afdelinger bruger forskellige pædagogiske metoder. Ved henvisning fra kommunerne oplyses på hvilke områder den henviste skal styrkes og optrænes i, efter oplysningerne udarbejdes der handleplan efter beboernes behov og ressourcer. I Akuitsut afdelingen for beboere med PWS bruger man struktureret pædagogik. I pædagogisk arbejde benyttes projekt ture, koloni, sejlture og værkstedet Alloriarfik og andre muligheder i byen bland andet svømmehallen, Fit & Fun. 59

60 Angerlarsimaffik Palleq i Paamiut Det pædagogiske arbejde Hverdagen indeholder mange forskellige gøremål, som for langt de fleste af os ikke opfattes som egentlige opgaver, men for beboerne skal de bruge stor koncentration og ressourcer for at løse opgaverne, da det for en handicappet stiller det sig anderledes. Beboerne må indøve teknikker for at klare disse aktiviteter. Fællesnavnet for læring af disse færdigheder og teknikker er blevet almindelig daglig livsførelse (adl) og omfatter blandt andet madlavning, rengøring, indkøb, tøjvask, personlig hygiejne. Kort sagt: Tilrettelæggelse af hverdagens rutiner. Det er Palleq s mål gennem det pædagogisk arbejde, at øge beboernes adl færdigheder, så deres tilværelse bære præg af så meget selvstændighed og selvhjulpenhed som muligt. Hvert år laves gennem årsrapport og handleplaner, status på beboernes udvikling, for der igennem at øge fokus på lige netop de områder/færdigheder som giver beboerne flest succesoplevelser. Et succeskriterium kunne være udslusning af beboere til et bofællesskab. Fælles for alle beboerne på Palleq er, at de ønsker en tilværelse med indhold, tryghed, socialt samvær og indflydelse på eget liv. Palleq s vigtigste formål er, at hjælpe beboerne til en tilværelse så tæt på deres eget ønske om et godt liv, som muligt. Palleq s arbejdsgrundlag tager udgangspunkt i sociallovgivningen. Beboerne på Palleq har alle forskellige diagnoser og funktionsniveau. Til trods for denne forskellighed er der tydelige fællestræk i beboernes måde at agere på. Beboerne er meget påvirkelige overfor ydre og indre faktorer. Dette kan komme til udtryk ved angst og usikkerhed og deriblandt lavt selvværd. Angsten og usikkerheden kan opstå ved f.eks. ændringer i hverdagen, ting der bliver væk, tanker, brud på aftaler, stor medarbejder gennemstrømning mm. Det lave Selvværd, kan komme til udtryk ved manglende anerkendelse, respekt, aftalebrud, manglende inddragelse i eget liv m.m. Ved at strukturere beboernes hverdag øger deres livskvalitet. Det giver dem den tryghed og genkendelighed, som de har brug for i deres videre udvikling. Ved at fastholde beboerne i de indgåede aftaler og ved at inddrage beboernes meninger og holdninger øges deres succesoplevelser og derigennem deres livskvalitet. På Palleq er der udarbejdet en pædagogisk arbejdsmetode, som skal være guideline for, hvordan støttes og samarbejdes med beboerne. Ved brug af den pædagogiske arbejdsmetode er det muligt at skabe nogle rammer, der er i overensstemmelse med beboernes behov her og nu. Den pædagogiske arbejdsmetode skal forebygge, at 60

61 beboerne bliver angste og usikre og får lavt selvværd. Metoden består af 3 niveauer, som det er vigtigt at veksle imellem alt efter beboernes psykiske tilstand. Aktiviteter Er alt, hvad du kan foretage dig sammen med beboeren. Det kan f.eks. være madlavning, spise mad, drikke kaffe, forskellige rengøringsaktiviteter, gå/cykle/køre tur, spille spil, tage ud og spise etc. Dags- og ugeprogrammer Er programmer, som er lavet til hver enkel beboer. Programmerne er tilrettelagt ud fra beboerens interesser og færdigheder, samt de praktiske opgaver, der hører hverdagen til. Strukturen i programmerne skaber forudsigelighed og genkendelighed for beboeren og kan dermed være tryghedsskabende. Uhensigtsmæssig adfærd Skyldes destruktive tanker eller her- og nu behov som ikke umiddelbart kan opfyldes eller reaktioner ved krav om overholdelse af aftaler. Det kommer til udtryk gennem vrede eller anden tydelig uhensigtsmæssig adfærd. Den uhensigtsmæssige adfærd kan være generende overfor beboeren selv og/eller de andre beboere og personalet. (Det kan f.eks. være meget høj tale, smækken med døre, slag, spark og skub, gentagende drillerier, at kradse og rive selv.) At Styre en beboer, er medarbejderens redskab til at støtte beboeren. Dette gøres ved at skabe nogle konkrete og klare rammer gennem verbal kontakt med beboeren. Medarbejderen skaber disse rammer ved at fortælle beboeren, hvad der skal ske, og hvad beboeren evt. skal prøve at ændre i sin adfærd. Medarbejderens opgave er at skabe balance og tryghed gennem struktur, genkendelighed og forudsigelighed og dermed hjælpe beboeren til at få overblik over situationen så en hensigtsmæssig løsning kan etableres. Igennem medarbejdernes verbale styring med klar, kort og konkret tale vil situationen fremstå tydeligere og mere overskuelig. Pause er et pædagogisk redskab, som bruges til at forebygge, at den uhensigtsmæssige adfærd eskalerer. Det er medarbejderens vurdering, hvornår Pause med fordel kan anvendes. Formålet er at give beboeren en tænkepause, hvor beboeren får mulighed for at bryde sine uhensigtsmæssige tanke og handlemønstre. En Pause vil oftest være kombineret med et miljøskift til beboerens lejlighed, hvor der er ro og færre sanseindtryk. Pause kan være med til at dæmpe beboerens indre kaos, at sætte tempoet ned og til at 61

62 skabe klarhed. Under en Pause er der altid en medarbejder til stede. (En Pause kan være af længere eller kortere varighed), når en Pause er slut vender beboeren tilbage til udgangspunktet. Hvis Pausen ikke har den ønskede effekt, har medarbejderen desuden mulighed for at reflektere over og gå i dialog med sine kollegaer, om de bedste handlemuligheder i forhold til beboeren. Desuden vil lederne på Palleq altid være parat til, at reflektere sammen med medarbejderne om forskellige pædagogiske handlemuligheder. Deltagelse i det sociale samvær For at deltage i det sociale samvær skal beboeren være psykisk stabil befinde sig på niveau 1 eller 2 (se nedenstående). Beboeren deltager ikke i det sociale samvær, hvis han/hun har behov for intensiv støtte. Personalet oplevelse er, at beboeren ikke profiterer af et fællesskab med mange indtryk og mennesker, når beboeren befinder sig i niveau 3. Beboeren kan også være til fare for andre. Når beboeren er i niveau 3, er der hele tiden en medarbejder tæt på beboeren. Beboeren spiser og udfører aktiviteter i et andet rum udenfor fællesskabet. Når beboeren er stabil deltager beboeren igen i det sociale samvær. Hertil næste afsnit er fint som intro til Niveau 1,2 og 3 Det er vigtigt, at medarbejderne veksler mellem niveauerne og vurderer hvilket niveau, der vil være rigtigt ud fra beboerens behov her og nu. Tidsperspektivet i niveauerne kan variere fra minutter, timer, til dage alt afhængigt af beboerens psykiske tilstand. Beboerne har forskellige udtryksformer af både hensigts og uhensigtsmæssige karakter. Mange er nævnt i nedenstående, men det vil være forskelligt for den enkelte beboer, hvornår og hvordan det vil være tryghedsskabende at gøre brug af de 3 niveauer. Niveau 1, - Støtte Beboeren er stabil. Beboeren er generelt fysisk rolig og udtrykker sig primært ved brug af et normalt toneleje. Høje lyde, latter og råb er udtryk for glæde. Beboeren virker rolig, glad og tilfreds. Beboeren udfører sit program og deltager i det sociale samvær. Beboeren udfører aktiviteterne selvstændigt eller i samarbejde med medarbejderen. Beboeren skal opleve medbestemmelse og inddragelse i overensstemmelse med beboerens funktionsniveau. Medarbejderen kan gå i dialog med beboeren, og der kan tales om mange ting. Hvis beboeren vælger at agere uhensigtsmæssige kan medarbejderen støtte beboeren ved at korrigere beboeren verbalt. Hvis beboerens uhensigtsmæssige adfærd forsætter, kan 62

63 medarbejderen vælge at bruge en Pause. Det er vigtigt, at medarbejderen anerkender beboerens hensigtsmæssige adfærd gennem ros, hyggeligt samvær og humor. Det er på dette niveau, der er bedst mulighed for udvikling/læring og for at opbygge og forstærke relationerne til medarbejderne. Niveau 2, - Udvidet støtte Beboeren er usikker. Beboeren er fysisk urolig og udtrykker sig i et højere toneleje end normalt. Beboeren er periodevis psykisk fraværende i aktiviteterne, dvs. har svært ved at bibeholde fokus og beskæftiger sig med andre ting, som kan komme til udtryk verbalt og gennem handlinger. Beboeren kan agere ved passivitet eller ved at være rastløs/urolig. Dette kan f.eks. komme til udtryk ved stereotyp tale, gentagende søgen efter svar på spørgsmål, som allerede er besvaret og/eller kraftige reaktioner ved udførelsen af de daglige pligter af kortere varighed. Udadrettet adfærd af lettere karakter kan forekomme. Medarbejderen instruerer beboeren i aktiviteten og opstiller tydelige rammer og forventninger. Medarbejderen taler i korte og klare vendinger for at skabe størst forståelse og tryghed for beboeren. Man kan vælge at støtte beboeren ved hjælp af styring. Hvis beboeren fortsat agerer usikkert, kan medarbejderen bruge Pause. Når beboeren er stabil gør medarbejderen igen brug af niveau 1. Niveau 3, - Intensiv støtte Beboeren er meget usikker og kan f.eks. være fysisk meget urolig og udtrykke sig i et højt toneleje, og kan agere ved at løbe, skubbe, slå, sparke og råbe truende. Desuden kan beboeren være verbalt truende og råbe/skrige højt i længere varende perioder, den stereotype tale bliver meget tydelig og kan komme til udtryk ved højt toneleje. Beboeren kan også opleves meget passiv og virkelighedsfjern (vi skal selvfølgelig være opmærksomme på, at det ikke skyldes et krampe/epileptisk anfald). Beboeren kan i begge tilfælde være svær at komme i verbal kontakt med. Beboeren har svært ved at frigøre sig fra den uhensigtsmæssige adfærd. Beboeren deltager ikke i det sociale samvær. Beboeren er minimum sammen med én medarbejder. Medarbejderen vender aldrig ryggen til beboeren og befinder sig hele tiden helt tæt på beboeren. Medarbejderen har informeret sine kollegaer om situationen, så de er klar til at yde støtte. 63

64 Beboeren får klare og tydelige verbale instruktioner om regler og opførsel der er fokus på en ting ad gangen. Medarbejderen kan vælge at understøtte det verbale med fysiske anvisninger. Medarbejderen giver beboeren anerkendelse og ros, når vreden tøjles. Det er medarbejderens vurdering, hvornår beboeren er klar til at deltage i det sociale samvær igen. Ivaaraq i Qaqortoq Det pædagogiske arbejde Ivaaraqs pædagogiske linie: At give beboerne et kvalitativt, meningsfyldt og oplevelsesrigt liv. At tilvejebringe de hjælpemidler, som beboerne til enhver tid har brug for og gavn af og implementere brugen af disse. Udvikle og vedligeholdelse af forskellige kommunikationsformer som bruges/egner sig bedst til den enkelte beboer, og som kan benyttes til kommunikation med omverdenen. At skabe en tryg, forudseelig og inspirerende hverdag for den enkelte beboer ud fra de individuelle handleplaner/behandlingsplaner. At give beboeren alt den omsorg, kærlighed, personlig pleje og livskvalitet, som de har brug for. Ivaaraq arbejder ud fra de neuropædagogiske principper. I 2007 har der været 4 børn som dagligt har gået i skole på Specialskolen Tungujortuaraq. De får 4 lektioner dagligt, hvilket er 15 timers undervisning om ugen. Det yngste barn på Ivaaraq har ikke i 2007 været skolesøgende, men har sammen med en personale fra Ivaaraq, gået 4 timer i børnehave hver formiddag. De resterende 4 unge, som har afsluttet deres skoleforløb efter 9 års skolegang, har dagligt gået i Ivaaraqs værested Orpigaq. Værestedet Orpigaq De aktiviteter der laves er: 64 Pædagogisk massage. Sang og musik. Aktiviteter hvor de unge bruger de forskellige sanser, da det er igennem sanserne, vi som personale kan nå vores beboere. Fremstilling af slik, shampo, cremer osv. som beboerne sælger eller forærer til deres familier i gaver. Beboerne betaler et beløb hver måned til disse materialer. Diskoteksaftener for de unge.

65 Diskoteks eftermiddage for børnegruppen. Middage for den enkelte unges familie, hvor den unge selv er med under hele forløbet. I Orpigaq er der et meget flot sanserum med mulighed for at benytte alle sanserne. Sanserummet er finansieret gennem fonde. Udover den personlige omsorg og pleje af beboerne som fylder meget i hverdage, udarbejdes der dagsskemaer på hver enkelt beboer, hvori der står hvilke aktiviteter hver beboer skal lave i løbet af dagen. Det er kontaktperson og afdelingsleder der udarbejder disse skemaer, ud fra den enkeltes specielle trænings/udviklingsbehov. Udover de indendørs aktiviteter bruger vi meget at komme ud i naturen, da der i det fri, er mange muligheder for at stimulere sanserne. Det Gule Hus i Qaqortoq Pædagogikken Det pædagogiske arbejde tager udgangspunkt i viden om autisme og at være døv. følgende arbejdedes der med i Det Gule Hus (DGH) tegnsprog, visuel kommunikation her under billeder og video, en struktureret og overskuelig hverdag samt principperne fra TEACCH, sociale historier, KAT-kassen samt handicapforståelse. Der tages udgangspunkt i autisme som det primær handicap, og derfor arbejdes der målrettet med overstående metoder. Mål i forhold til arbejdet med beboeren DGH har opsat forskellige mål for beboeren, som der arbejdes målrettet ud fra, men udover disse mål, er det overordnede mål, at give beboeren en tryg tilværelse og muligheder for at udvikle sig. At støtte og give beboeren mulighed for at leve en så normal tilværelse som muligt. 65 At der løbene sker en udvikling med beboeren, her tænkes på at han lærer flere færdigheder, så han bedre kan klare sig selv f.eks. personlig hygiejne, indkøb, gøre rent, vaske tøj og lave mad, samt at han udvikler en større selvstændighed og ansvarlighed. At beboeren kommer til at deltage i sociale aktiviteter og indgår i sociale relationer. At beboeren får en hverdag, han kan overskue og begå sig i. At beboeren lever et liv som giver mening for ham. At støtte og udvikle kompetencen til at kommunikere med andre.

66 Kolonier og ture Kolonier/projekt ture og endags ture er vigtige i forhold til pædagogikken, samt at få nogle oplevelser og nogle nye erfaringer. Det er også med til at skabe genkendelighed i årets gang. Afsnit 7.c. Beboerne Der er til statistisk belysning af beboerne på døgninstitutionerne oplysninger vedrørende: Belægning Indskrivninger og udskrivninger - fordelt på køn og alder Ventelister til institutionerne Fra de individuelle årsberetninger om beboerne De enkelte institutioner har i deres årsberetninger beskrevet de vidtgående handicappede, som bor på institutionen samt kommenteret de faktiske forhold i arbejdet med dem. Ikinngut Sungiusarfik Ikinngut er en landsdækkende døgninstitution, som modtager unge og voksne fysisk- psykisk udviklingshæmmede. Hovedvægten er lagt på observation og optræning med henblik på størst mulig selvhjulpenhed for den enkelte beboere. Der er mulighed for observations ophold på 3 måneder, evt. efterfulgt af et længerevarende ophold, hvis der er faglig begrundelse herfor. Der er mulighed for korte ophold i form af ferie og aflastningsophold. Sungiusarfik Ikinngut Her bor 2 piger under 18 år, 5 kvinder mellem og 2 mænd mellem år. 4 piger/kvinder går i skole, 3 kvinder og 2 mænd går på værkstedet. Nasiffik Her bor der, 3 udviklingshæmmede, heraf 1 kørestolsbruger og 1 der har svære psykiske problemer, 2 senhjerneskadede, heraf 1 svært fysisk handicappet kørestolsbruger og 1 som har svære psykiske problemer. 2 af beboerne arbejder fuldtid og 1 på ½ tid på Sannavik værkstedet. og 1 har ½ dags udearbejde. 1 beboer arbejder ikke. 66

67 Qajaasaq Her bor 3 unge udviklingshæmmede mænd, der arbejder i dagligdagen. 1 i værksted 2 som viceværtmedhjælpere hos INI. De 3 unge mænd har brug for fastlagte rytmer i deres dagligdag. Qangattalik Her bor 2 udviklingshæmmede mandlige autister som har brug for fastelagte rammer for deres hverdag. 1 arbejder ½ dags på værkstedet, 1 arbejder ikke. Sangusariaq Lejlighed til en plads til en beboer med særlige behandlingsmæssige behov. Bliver pt. brugt som udslusningslejlighed. Nuværende beboere arbejder som viceværtsmedhjælper hos INI. Sungiusarfik Nina, Qeqertarsuaq En tilbud til en voksen kvinde med Rett syndrom. Beboerens fysiske og psykiske funktionsniveau er sådan at hun kun en dag eller 2 om ugen kan komme på det værksted kommune har. Værkstedet Sannavik Er en beskyttet værksted for beboerne fra de forskellige afdelinger. Der træværksted, systue, lerværksted, glasværksted, stearinlysværksted. Beboerne beskæftiges i de forskellige værksteder samt at deltager i det daglige rengøringsarbejde. Brugere: 9 heldagsbrugere, 2 ½dagsbrugere og 4 skoleelever efter skoletid. På grund af merindskrivningen af skoleeleverne i eftermiddagstimerne er der en medhjælper udover normeringen. Gertrud Rask Minde i Sisimiut Året 2007 har været travlt for institutionens personale og beboere. Fra 01. januar 2007, er målgruppen blevet ændret fra blandet børn og ungeinstitution til handicapinstitution. De gamle beboere skulle sluses ud til andre institutioner, den sidste blev udskrevet i begyndelsen af marts måned. På grund af renovering og udbygning flyttede beboerne midlertidigt til Uiluiit forhenværende døvehjem på Paarnaqutit 2. 67

68 Beboerne på institutionen Der er i øjeblikket kun plads 7 børn her på Uiluiit samt to i satellitten. Når institutionen flytter tilbage til bygningen vil normeringen være 12 børn. Nuværende beboerne er udviklingshæmmede på forskelle måder. Nogle af børnene er også omsorgssvigtede udover deres handicap. Pilutaq Handicapsatellit under Gertrud Rask Minde, der er 2 pladser til piger med psykiske vidtgående handicaps. Institutionens pædagogik er at give ro og omsorg til stærkt psykisk uligevægtige kvinder. Najugaqarfik Elisibannguaq i Maniitsoq Beboerne på døgninstitutionen 4 af beboerne har boet siden da Elisibannguaq var en speciel kostskole. 11 af beboerne er hjemsluset fra siden beboer er fra Ikinngut siden 1999, samt 1 fra Ivaaraq som flyttede siden helt nye beboere flyttede ind i 2007, den ene har i mange år boet i Vest Sjællands Amt, vedkommende har i mange år ønsket, at komme hjem til Maniitsoq. De fleste beboere er dansk sproget. 2 beboere bruger tegn til tale. Alle boerne er registeret som vidtgående handicappede. Beboerne har forskellige former for handicap. Beboerne bliver mærkbart ældre, bl.a. en har begyndende demens. En anden beboer er meget dårligt gående og kan ikke klare trapperne op til værkstedet, vedkommende er vaskerimedarbejder til dagligt, men det er håbet, at han til sommer igen kan komme op til værkstedet og arbejde. Aaqa Beboere Beboere som Kommunerne henviser, har primært skizofreni diagnoser. En beboer har neurosyfilis og to med skizofreni som er permanent anbragt. Aaqa modtager også beboere med andre diagnoser såsom, personlighedsforstyrrelser, med dobbeltdiagnoser. Aaqa har modtaget en beboer med hjerneskadet som ikke er psykisk syg i Beboeren blev visiteret til max 2 år, da man ikke kan finde en egnet institution. Det har 68

69 været svært for ham og de andre beboere, da det har været svært at tilpasse ham ind i afdelingen. Det har medført at det blev svært for personalet at arbejde målrettet med andre beboere, da han er voldelig over for andre beboere og personale, hvor man har måttet flyttet ham til udslusningslejligheden. I slutningen af året har man fået bevilget en særlig ordning til en beboer der ikke passede ind i Aaqa, der nu huses i tidligere døgninstitution Uulinermiut. Palleq Beboerne Målgruppen skal ikke have svære fysiske handicaps på grund af husets fysiske rammer. Angerlarsimaffik Palleq er et hjem for udviklingshæmmede, hvor andre bomuligheder er afprøvet og hvor den udviklingshæmmede har behov for støtte i alle døgnets timer. Ivaaraq Beboerne Alle beboerne på Ivaaraq er multihandicappede og de har alle sammen meget få viljestyrede bevægelser da de er Cerebral Parese børn og de fleste har også epilepsi. Ingen af beboerne har et talesprog og de har stort set alle et dårligt syn, og 1 er blind. På grund af deres handicap indtager de alle forskellige former for medicin. Flere af beboerne bruger forskellige former for korsetter, hånd og fodskinner, halskraver ol., derfor er der et tæt samarbejde med Sana i Nuuk og et par gange årligt kommer speciallægebesøg bestående af pædiater, bandagist, ortopæd kirurg og skomager, hvor beboernes medicinering, personlige hjælpemidler vurderes i forhold til nye tiltag. Ingen af beboerne har et talesprog, men de fleste forstår godt hvad der bliver sagt til dem, så det er meget vigtigt for personalet i hverdage, at kunne aflæse deres mimik og signaler, for at kunne kommunikere med dem. Af kommunikationsformer bruges konkreter, boardmaker, tegn til tale og så aflæsning af mimik. Ellers vægtes højt, at give beboerne livskvalitet i hverdagen både ved at lave forskellige fællesarrangementer med familierne og ved at deltage i de aktiviteter der findes og egner sig for beboere her på Ivaaraq, men også ved at tage udgangspunkt i hver enkelt beboer behov. Etik i arbejde, med den meget sårbare gruppe beboere, som bor på Ivaaraq, vægter vi også meget højt i det daglige. Et andet område som tillægges meget stor vægt på er, at 69

70 beboerne får en meget alsidig og sund kost, med så mange friske råvare som det er muligt at få i Qaqortoq. Det Gule Hus i Qaqortoq I år 2007 har der været en plads i Det Gule Hus, Beboeren er en voksen mand med autisme som også er døv og mentalt retarderet. Nasippi i Tasiilaq Der bor 6 voksne fysisk og psykisk handicappede med varig funktionsnedsættelse på Nasippi. Der har ikke været udskiftning i beboergruppen i Beboergruppen er med årene blevet mere homogen, der er dog en enkelt beboer, som har fået en mere udadrettet adfærd. Han har på baggrund af sin medicinering et stort søvnbehov, som igen gør at han har taget meget på i vægt. Dette skaber begrænsninger for ham, som udløser frustrations anfald af voldsom fysisk karakter. Beboerne har stor gavn af det beskyttede værksted Qaaliaaq, som de frekventerer 4 gange om ugen. Afsnit 7.d. Ressourcerne På 6 landsdækkende handicapinstitutioner og 4 handicapsatellitter har der i 2007 samlet været 125 pladser. Målgruppen varierer med institutionen, men generelt er alle omfattet af landstingsforordning nr. 7. Alderen er 0-62 år. Handicapinstitutionerne dækker et bredt spektrum af handicaptyper indenfor psykisk udviklingshæmning, vidtgående fysiske og psykiske lidelser, ungdoms- og voksenpsykiatri samt multihandicappede børn og unge. Det samlede økonomiske forbrug har de seneste år været stigende, men er i perioden stabiliseret. I skema 6 er vist hovedposterne i årene Det samlede forbrug var i 2003 knap 61 mio. kr., i 2004 godt 65 mio. kr., i 2005 knap 71 mio. kr. og i 2006 godt 70 mio. kr. For 2007 vedkommende er bruget på 79 mio. kr. De enkelte døgninstitutioner er i deres årsberetning blevet bedt om at beskrive og vurdere ressourcerne til at kunne løfte arbejdsopgaven i forhold til målgruppen for institutionen. Ressourcer omfatter såvel de fysiske rammer, personaleressourcerne, de økonomiske ressourcer og ressourcer i øvrigt. 70

71 Ressourcerne er de rammer og betingelser, som institutionerne er afhængige af for at kunne løse den pædagogiske opgave. Mange institutioner giver udtryk for, at de har utilstrækkelige ressourcer i forhold til at løse den pædagogiske opgave. Flere institutioner nævner, at der i modsætning til tidligere år, har været budgetteret mere realistisk i 2005, men at der fortsat ønskes flere økonomiske ressourcer til at løse den pædagogiske opgaver. Flere nævner mangelen på pædagoguddannet arbejdskraft og stor personalegennemstrømning. I forhold til personaleressourcerne sørger institutionerne så vidt muligt for at motivere og finansiere opkvalificering og efteruddannelse for alle grupper af medarbejdere på institutionerne. Til statistisk belysning af personaleforholdene er institutionerne blevet anmodet om at udfylde et skema 4. Imidlertid har der været mangler i udfyldelsen, således at der må tages forbehold, når der drages konklusioner. De foreliggende oplysninger indikerer dog, at der er en meget stor personalegennemstrømning af især den pædagogiske arbejdskraft, hvilket er en stor vanskelighed i det pædagogiske arbejde på døgninstitutionerne for børn og unge. Nogle døgninstitutioner har haft et meget stort forbrug af vikarer. Døgninstitutionernes egne beskrivelser og vurderinger Sungiusarfik Ikinngut i Ilulissat Ressourcerne Der har ikke været økonomisk problemer i Driftsudgifter er større end budget, men til gengæld har lønudgifter været mindre. Der er bevilget ekstra midler til renovering og vedligeholdelses arbejder i flere at institutionens afdelinger. Institutionen har også fået bevilget i ny bil med plads til 8 personer + chauffør. Personalegruppen består af en stor gruppe stabile månedslønnede og timelønnede medarbejdere og en mindre gruppe timelønnede der af forskellige årsager kun arbejder her i kortere perioder. Ca. 35 ud af 50 har været ansat hele I 2007 har vi sagt farvel til to afdelingsledere. Der er ansat en ny afdelingsleder til Sungiusarfik Ikinngut, og en konstitueret afdelingsleder er blevet fastansat. Der er pr. 1. november ansat en ergoterapeut på 35 timer pr. uge. Hun arbejder med at fastholde og udvikle nogle af beboerens fysiske færdigheder ved hjælp af øvelser, samt hjælper personalet med at lære hensigtsmæssige arbejdsstillinger og brug af hjælpemidler. 71

72 Der har i 2007 været en ugens undervisning af psykolog fra Familiedirektoratet. 5 medarbejdere har været på kursus i ADHD og autisme, 5 medarbejdere har været på kursus i seksualitet og handicap, 1 medarbejder har været på opfølgningskursus i retspsykiatri, 2 medarbejdere har været på regnskabskursus og 2 medarbejdere er under uddannelse til supervisorer. Tre medarbejdere deltog i handicapkonferencen i maj måned i Nuuk Gertrud Rask Minde i Sisimiut Ressourcerne på institutionen Generelt oplever personalet at det er blevet nemmere med en mere ensartet målgruppe / klientel, hvor institutionen før i tiden havde en blandet gruppe normale/ handicappede beboere. Det har været svært for personalet at arbejde med de forskellige gruppe børn, hvor de brugte masser af ressourcer på at skelne de forskellige børn på. Det er blevet nemmere efter at personalet har været på forskellige kurser der vedrører det nye typer handicaps. Personalet har skiftevis været på forskellige kurser som; AD/HD, autisme kurser, seksuel og handicap. Efter hver endt kursus er der et krav til dem der har været på kursus at, de skal fremlægge til resten af personalet. På denne måde får de andre personale også ud af kurset. Ligeledes fremlægges udbyttet også for personalet på satellitterne. Samme krav om at fremlægge gælder også når personalet fra satellitterne har æret på kursus. Institutionen mangler stadigvæk uddannede personale, så arbejdspresset kan opleves tungt engang imellem, samt for beboerne når der er skiftende vikarer. Alt i alt mener institutionen at det er gået rimelig godt for året der gik 2007, fordi det er nu blevet mere overskuelig med den viden om at stedet er for en mere ensartet målgruppe. Økonomiske ressourcer Igen i år er der brugt en del penge til vikarløn, men de kan igen opvejes med at der ikke har haft nævneværdig brug af løn til pædagoger. Igen i år er der brugt uforudsete udgifter til reparation af båden og snescooterne. Flytningen til Uiluiit har personalet selv gjort med egne knofedt, hvor de har brugt snescootere og samtlige personalegrupper har været meget travlt optaget af flytningen. Beboerne har også hjulpet til af samme kaliber, til beboernes store ros. 72

73 Pilutaq Der er ansat 7 medarbejdere på Pilutaq, men det er blevet til en mere stabilt og fleksibelt arbejdsgruppe. 2 af ufaglærte medarbejdere er startet på Dannerseminar og uddannelsen vil vare på 4 år. 2 medarbejder været på 3 dags kursus i Personlig udvikling. Najugaqarfik Elisibannguaq i Maniitsoq Ressourcerne på døgninstitutionen Najugaqarfik Elisibannguaq er bygget i 1971 som ungbo. Flere af beboerværelserne er for små, og derfor er der ikke plads til hjælpemidler, som nogle af beboerne helt sikkert vil komme til at, bruge om nogle år på grund af deres alder. Husets indretning er aldrig blevet ombygget, hvor badeværelserne fremover heller ikke vil være egnet til brug af hjælpemidler. Det er mærkbart at, beboerne bliver ældre derfor mere plejekrævende, som tidligere skrevet har flere af beboerne epilepsi som gør at, de mister førligheden hurtigere end normalt. Gennem mange år mangles uddannede pædagoger, alligevel løftes opgaven med gamle garvede medhjælpere samt nye social & sundhedshjælpere, og de få pædagoger. Vi har et godt engageret personale sammensætning, der efterhånden har stort kendskab til udviklingshæmmede beboere. Gennem mange år er udelukkende dobbeltsproget. Året 2005 har været et godt år, hvor personalet virkelig har gjort et stort stykke arbejde på flere områder, hvor de også har arbejdet meget med sig selv for at, blive bedre til at takle svære situationer, som betyd at de er blevet bedre til at undgå konflikter mellem beboerne samt personalegruppen. Vi har i år 2007 haft megen gavn af at, Familiedirektoratet har tilbudt flere kurser for uddannede samt uuddannede ansatte, dette har helt sikkert gavnet institutionen meget. De økonomiske ressourcer for døgninstitutionen Det senere år er vores økonomi mærkbart forbedret. Det mærkes mere og mere, at beboerne har brug for mere pleje og støtte i hverdagen, dette medfører at normeringen på meget kort sigt skal revurderes, vores normering i dag ikke er tilstrækkelig. 73

74 I løbet af året satellitten Sikkerneq blevet renoveret. Mange af timelønnede er kontaktpersoner, det betyder at, de skal være ledsagere når beboerne er på deres årlige ferierejse. Det bevirker at der opstår overtimeforbrug på grund af at ledsageren skal være sammen med beboeren døgnet rundt under ferien. Det bevirker også at de ansætte her bliver nødsaget til at, tage ekstra vagter så beboernes dagligdag ikke skal ændres for meget. Det samme gælder når beboerne er indlagt på sygehuset, beboernes sprogforbrug er meget begrænset, denne medfører at de skal have en kendt person hos sig under indlæggelsen, denne metode er nødvendigt også på grund af for beboernes tryghed. Aaqa i Nuuk Økonomi Lønbudget i 2007 er relevant, da vi har brugt 100,3 %. Der har været et merforbrug i drift budget end først antaget på grund af merindtægt er den samlede forbrug i 2007 på 102,0 %. Personale Der er stadig ikke lykkedes at få ansat en sygeplejerske. Der har været en del langtidssygemeldinger og en del dødsfald af familie medlemmer blandt personale. Der har været stor udskiftning af vikarer i En anderledes kvalificeret pædagog har taget decentral uddannelse som pædagog. En anderledes kvalificeret pædagog har haft orlov. Palleq i Paamiut Ressourcerne Palleq har delvis selvforvaltning med et årligt budget på cirka 7.5 millioner kroner. På Palleq er der ansat 20 medarbejdere i faste stillinger. Desuden benyttes ca. 5 vikarer på afdelingerne. Der arbejdes ud fra principperne om læring i organisationen og har der igennem sat meget fokus på kompetenceudvikling og uddannelsesplaner. Administrationen er dels placeret på Palleq og dels i Nuuk (H.A. bogføring) og består af forstander, souschef og 2 administrative medarbejdere. Ivaaraq Fysiske rammer Beboer og personale har også i 2007 levet under meget trange forhold i en 74

75 uhensigtsmæssig og nedslidt institution. Planen var ellers, at den nye institution skulle have været færdig i foråret 2007, men den blev igen forsinket, med stod færdig til indflytning midt i december 07, hvilket var meget dejligt for både beboere og personale. Det viste sig dog hurtigt, at der var en del fejl og mangler, som skulle rettes, disse fejl og mangler vil først blive færdige i løbet af foråret 2008, hvorefter der så kan holdes officiel indvielse. I maj blev renovationen af værestedet Orpigaq færdigt, rummene er blevet gjort mere handicapvenlige og der blev udskiftet vinduer. Nedkørslen til værestedet blev planeret en smule og der blev asfalteret og sat et hegn op, så indgangsforholdene blev forbedret. Orpigaq er blevet et rigtig godt værested for de unge som ikke går i skole og stedet benyttes dagligt. Ivaaraq har i 2007 fået en ny handicapbus, da den gamle var nedslidt, for lille og ikke sikkerhedsmæssigt i orden til kørestolene. Personaleressourcer Personalenormeringen på Ivaaraq er passende. Det som igen i 2007 har været det store problem er, at der har været meget stor udskiftning af personale. Derfor har hele 2007 manglet 5-6 pædagoger ud af en normering på 6. Der har også været flere udskiftninger af socialhjælperne. Med så mange ubesatte faste stillinger, har vi brugt mange vikarer, som er kommet og gået. Der er brugt mange økonomiske og menneskelige ressourcer for at få kørt så mange ind. Hver gang der kommer en ny vikar/ansat, kræver det, at personen går som føl med en anden ansat mindst 2 3 dage, for bare at få en lille fornemmelse af hvordan arbejder med børnene, hvordan de håndteres i hverdagen med alle deres personlige hjælpemidler, medicin, lejring, liftning osv. Der går normalt ca. ½ år før en ansat nogenlunde er inde i alle børnene. Så er det nok nemt at forestille sig, hvordan der er i hverdagen, når der har været 45 ansatte inde og ude i Det er et meget stort pres på det faste personale. Økonomien I 2007 er institutionen igen blevet pålagt flere udgifter, som de tidligere år blev betalt af enten Døgninstitutionsafdelingen eller kommunerne, disse ekstra udgifter har derfor ikke figureret i 2007 budgettet. 75

76 Udgifterne drejer sig f.eks. om opholdeudgifter i forbindelse med hospitalsindlæggelser, forskellige former for medicin og f.eks. mavesonder. Ledsagerhonorar i forbindelse med beboernes ferierejser og hospitalsindlæggelser dækkes heller ikke. Igen i 2007 er der brugt mange penge på bleer, sprøjter, engangsvaskeklude, handsker, osv. altså pleje artikler som er nødvendige og hvor hygiejnen skal være i top. Også i 2007 har institutionen været underbudgetteret med hensyn til el og varme. Mange af beboernes hjælpemidler bruger strøm, f.eks. alle mobile lifte og liften på bilen lades op hele natten for at kunne bruges om dagen. Med 8 handicappede børn og unge vaskes der meget tøj, udover deres personlige tøj er der hver dag store mængder af hagesmække, bleer (tørklæde), sengetøj, personalets arbejdskitler, håndklæder osv. vaskemaskine og tørretumbler køre stort set i døgndrift, selvom der spares ved at hænge børnenes tøj til tørre i kælderen. Alle beboernes personlige hjælpemidler f.eks. ståstativer er el drevne, sengene er eldrevne og mange af de aktiviteter børnene er igennem dagligt har noget med el at gøre dvs. lysshows ol. Det er på den måde, beboerne som er meget handicappede får livskvalitet på. Desuden skal der være meget lys i det daglige, da de alle stort set er svagtseende. Ivaaraq er en gammel institution, dette mærkes også på olieregningen, at der er mange utætheder rundt omkring. Alle beboerne sidder urørlige i deres kørestol (bortset fra når de laver aktiviteter), de skal have det varmt, da de ikke selv kan få varmen ved at løbe rundt som normale børn, derfor er det nødvendigt at det varmt på Ivaaraq. Ellers bliver beboerne nedkølede og det kan have katastrofale konsekvenser. Derfor er el og varme meget nødvendig, med et overforbrug. Der har ikke i budgettet været nogen mulighed for koloni/ferie for beboere som har hjemkommune i Qaqortoq, og derfor ikke kommer udenfor Qaqortoq på ferie. Beboere der har hjemme i en anden kommune har lovmæssigt krav på ferie/koloni, men det er meget dyrt i forhold til personaleudgifter/kolonitillæg/projekttillæg, da det altid er nødvendigt, at være i hvert fald 2 personer om 1 beboer. Indkvarterings muligheder for meget meget multihandicappede er også dyre. Det indsamlede fondsmidler som er søgt og brugt til sanserum i Orpigaq. Det gule Hus Økonomien 76

77 I år har det været svært at vide om der er brugt for meget eller om der er brugt de penge som er til rådighed, da det meste af året har der ikke fremgået af Balance hvilken bevilling, der er. Samt i januar mdr. sendtes (afd. leder og forstander) ændringer op i forhold til drift og løn budget, og fik at vide at disse ændringer var i orden, men disse kom aldring til at fremgå af balance. Personalet DGH har i alt haft 12 ansatte i løbet af året, så der er stadig en stor udskiftning i personalegruppen. Den store personaleudskiftning er belastende og hårdt både for beboeren og de andre ansatte. I ½ år har afdelingen manglet en pædagog, og derfor har der i denne stilling og vikar stillingerne været udskiftning. Kurser DGH lægger stor vægt på personalets faglige udvikling og viden, og som også er en nødvendighed i forhold til arbejdet. Alle faggrupper bliver til gode set i forhold til kurser og undervisning. Følgende kurser har været nødvendige i år 2007 og mange af dem må gentages i år 2008, på grund af den store personaleudskiftning, og for at udviklingen i DGH ikke går i stå, samt for at vedligeholde den viden som er nødvendig for at arbejde med den beboer vi har. Det er meget sjældent at der bliver ansat personale i DGH som ved noget om autisme og det at være døv. Hvis personalet ikke får den viden som disse kurser og undervisning er med til at give dem, kan man frygte at arbejdet bliver for belastende og krævende, og derved kan det blive endnu sværere at få ansat personale og fastholde dem. Følgende kurser har været afholdt Kursus om autisme: For 5 ansatte, varighed 4½ dage. Kurset skulle give indblik i hvad vil det sige at være autist, hvad er en diagnose og hvad kan den bruges til, hvilke arbejdes metoder, redskaber og pædagogik kan man anvende i arbejde med mennesker med autisme. (Visuel kommunikation, sociale historier, TEACCH, handicap og diagnoser, seksualitet) Konference om autisme og institutions besøg For en ansat, varighed en uge. For at holde sig ajour ført med den nye viden inden for området samt at udveksle erfaringer, metoder, teorier med andre der arbejder med autisme, så der bliver mulighed for at videreudvikle DGH samt at få nye ideer. Øvrige kurser for personalet: Personligudviklingskursus, Handicapkonference i Nuuk, Ophold på Langagerskolen i Århus, pædagoguddannelsen på nettet og Seksualitet og handicap. 77

78 Nasippi Det har som tidligere år været umuligt at besætte alle assistentstillinger med uddannet personale. Det var planlagt at Nasippi skulle på koloni i 2007, dette blev desværre ikke gennemført, på grund af den store omrokering i personalegruppen, i forbindelse med udskiftning af ledelsen og flytning. Derfor havde 2007 et dårligt planlagt forbrug. Afsnit 7.e. Planer og visioner for de kommende år De overordnede planer på døgninstitutionsområdet er beskrevet i sektorplanen for familieområdet, Døgninstitutionerne har i deres individuelle årsberetninger bl.a. anført nedenstående. Ikinngut Planer for det kommende år Ikinngut forventer at kommunerne hjemtager deres færdigbehandlede unge samt de to plejekrævende beboere. De vil skabe plads til de unge vi har på venteliste. Der arbejdes på at motiverer både beboere og medarbejdere til at være mere fysisk aktive, bl.a. ved at bruge byens motionscenter. I samarbejde med Specialskolen vil Ikinngut gerne støtte at der oprettes en voksen skole til handicappede, således at der er mulighed også for beboerne fortsat kan modtage undervisning og udvikle sig personligt. Ikinnguts båd har ikke været i vandet i Forhåbentlig kan den komme det i Pt. er der medarbejdere som får undervisning til duelighedsprøve i sejlads for fritidssejlere. I 2008 forventes det at det bliver et år med mange spørgsmål og afklaringer i forhold til beslutningen om at handicapdøgninstitutionerne skal overgå til kommunerne fra Ikinngut håber det bedste. Gertrud Rask Minde i Sisimiut 78

79 Planer og visioner for det kommende år. Vision fra sidste år er gået i opfyldelse, da institutionen nu er blevet til et handicapinstitution. Det er blevet mere forudsigelig og nemmere for personalet at arbejde med beboerne. Personalet er spændt på at flytte tilbage til selve Gertrud Rask Minde-bygningen på Falip Aqqusernga 3 når det engang bliver færdigt i løbet af året. De har store forventninger til selve tilbygningen med de ekstra værelser der bliver til rådighed og de får det store bevægelsesrum. Visionerne for de nye år er igen at alle pædagogstillinger bliver besat. Pilutaq Huset trænger til en gennemgribende renovation. Najugaqarfik Elisibannguaq i Maniitsoq Planer og visioner for de kommende år Beboerne bliver ældre, dette medfører at huset ikke er egnet til fysisk handicappede. Husets indretning kan ikke bygges om til mere fysisk handicapvenlig sted. Det bliver nødvendigt at bygge en ny Elisibannguaq i den nærmeste fremtid. Det er mærkbart at beboernes fysiske kunnen med alderen nedsattes, dette er bekymrer forstanderen. Det er ønskeligt at, i den nærmeste fremtid ansættes en socialrådgiver samt ergoterapeut. En bil er efterhånden også på ønskelisten, beboerne har begyndende gangbesvær som gør at der fremover er der brug for en minibus. Der arbejdes stadig for at få uddannede pædagoger, socialmedhjælpere, social og sundhedshjælpere samt sundhedshjælpere. Det er håbet at, døgnafdelingens psykologer vil komme noget oftere og undervise de mange medhjælpere, samt give supervision til de ansætte. Aaqa Planer for de kommende år Der er planer for at åbne en ny afdeling i Qinngorput her til foråret. Beboernormeringen er til 6 personer med psykiske lidelser kombineret med misbrug. Der er planer om at ansatte en afdelingsleder til afdelingen i nærmeste fremtid, så snart man har ansat en, 79

80 skal der laves oplysningskampagne for naboerne og forberedelser til åbningen af afdelingen. Der er planer om at lave undervisning for kommende personale i samarbejde med Børn og Unge afdelingen. Der skal ansøges en normering til en skipperstilling. Der skal ansøges om at omnormere sygeplejerstillingen til socialrådgiverstilling. Ufærdiggjorte reparationer/vedligeholdelse fra 2007 færdiggøres. Ansøgninger som er beskrevet i årsberetning 2006 som er følgende: større lejlighed til Akuitsut, udvidelse af hytten i Bjørne øen ved Qoornoq og udvidelse af Alloriarfik`s indgang, undersøges. Mulighederne omstrukturering af fysiske rammer undersøges, så Aaqa s kontor kommer til at ligge centralt i bygningen. I kommende år har vi planer om at afdelingerne selv laver budgetforslag til deres egen afdeling. Opkvalificere personale gennem kurser og undervisning. Opbygge nye strukturerede retningslinier, som er mere overskuelige for personalet. Visioner Visionerne for Aaqa er at det bliver mere målrettet med det pædagogisk arbejde, for at opnå optimale resultater af opholdet for beboere. At Aaqa bliver mere attraktiv arbejdsplads. Palleq Planer for de kommende år Det er planen og håbet at der en dag kan anskaffes en båd samt en hytte inde i fjorden. Det er målet at integrere beboerne i lokalsamfundet, så foreninger, erhvervslivet og kommunen som helhed bliver naturlige instanser/samarbejdspartnere i beboernes liv. Fællesskab og udvikling er en vigtig forudsætning for beboernes og medarbejdernes trivsel på Angerlarsimaffik Palleq. Beboerne på Palleq har alle et dagtilbud, men både i aftener og weekender mangler der aktiviteter som er af stimulerende og udviklende karakter. Derfor skal der etableres et medierum hvor de vil arbejde med: 80 Tegn til tale, forefindes som læringsvideo.

81 Billede og video fremstilling til bl.a. profilering af Palleq samt en produktion i mindre omfang af årstids postkort. Engelsk. En beboer ønsker at lære engelsk og her kan et sprogprogram være med til at styrke indlæringen. Spil som er sjove og har et indlærende formål. Beboere og medarbejdere vil nærstudere naturen omkring Paamiut for at få gode naturbilleder til de forskellige postkort vi ønsker at producere. Vi vil arbejde på at profilere Palleq i nærmiljøet og kan derigennem være med til at præge lokalsamfundet i positiv retning. Blandt andet vil Palleq bidrage til kommunens årlige projekt ren by (byens borgere opfordres til at indsamle det affald der ligger og flyder i byen). Palleq vil 2 gange årligt samle affald og kombinere det med et åben hus arrangement. I den forbindelse laves nogle plakater som synliggør selve projektet. Disse plakater sættes op i idrætshallen, på biblioteket, på skolen m.m. hvor det kan have en positiv afsmittende effekt. Visioner På sigt ønsker Palleq at åbne en eller anden form for indtægtsgivende erhverv hvor beboerne kan arbejde i skånestillinger som er individuelt beskrevet. Ivaaraq Planer for de kommende år - Visioner Sidst på året, flyttede Ivaaraq til den nye institution, og tømte den gamle Ivaaraq, som skal renoveres og planerne er, at der skal bo 5 voksne handicappede, fortrinsvis de unge som bor på Ivaaraq, når renoveringen er færdig, vil der være 4 unge som er blevet voksne. Når hele projektet er færdigt, vil byen rumme 2 top moderne institutioner til multihandicappede beboere, så visionen er, at Ivaaraq vil være et sted hvor der er samlet meget tværfaglig viden, som er specielt uddannet til at varetage handicapområdet. Der er meget store forhåbninger til, at der indenfor handicapområdet, vil blive muligheder for efteruddannelser, for at højne fagligheden og for at fastholde det personale, som har interesse for handicapområdet, dette vil forhåbentligt også medvirke til, at handicapområdet vil få en højere status for pædagoger og andre fagområder. 81

82 Omkring personalesituationen på Ivaaraq f.eks. fastholdelse af både de uddannede og ufaglærte, er der planer om selv at lave et uddannelsesforløb med udgangspunkt i neuropædagogik, epilepsi, kramper, medicin osv. Nye medarbejdere vil få en grundlæggende indføring i omtalte områder af personale, som har været længere tid på institutionen, man vil så forhåbentligt kunne komme videre uden at skulle starte forfra hver gang. De økonomiske visioner er som de tidligere år, at budgetter bliver så rummelige, at der også er mulighed for at, at beboere kan komme på sommerferie/koloni sammen med personalet. Der skal også søges til fonde og legater, som Ivaaraq har stor succes med, så der kan tilbydes sommerferierejser sammen med personalet til de unge mennesker, som ikke har anden mulighed for at komme på sommerferie eller til anskaffelse af større ting, som Ivaaraq ikke selv har budget til. Det Gule Hus i Qaqortoq Planer for de kommende år Er at få bygget et egnet hus til 4 voksne med autisme med et livslangt støttebehov. Visioner Visioner med DGH er, at få bygget/købt et hus til et DGH, hvor der kan modtages 4 voksne med autisme. DGH kunne også forstille sig, at DGH kom til at fungere som et videns center for autisme i forhold til den viden og erfaring der allerede findes. Problematikker Rådighedsvagt fra hjemmet. Der er igen i år brugt en hel rådighedsvagt fra hjemmet. Dette er en nødvendighed for at DGH skal kunne fungere, på grund af at de ansatte fortrinsvis arbejder alene og beboeren kan være udadreagerende og voldsom. Derfor skal der være mulighed for at tilkalde en anden medarbejder. Der er stadig ikke budgetteret med denne. DGH er budgetteret med 0,1 rådighedsvagt fra hjemmet, derfor er det ønskeligt at det kommer ind i det kommende budget. Nasippi i Tasiilaq Visioner Gennem en udvidelse af beboerantallet vil man skabe et fundament for en selvbærende 82

83 institution, så de voksne handicappede ikke er en underafdeling af et børnehjem. Det er af stor betydning, at personalet får mulighed for at blive opkvalificeret til at kunne håndtere det daglige arbejde på en mere nuanceret måde. 83

84 Bilag Bemærkninger til skemaerne: Skema 1 4 beror på de enkelte institutionernes udfyldning af skemaerne. Skema 5, 6, 7 beror på oplysninger i Departementet for Familie. Hvis der ved institutionernes udfyldning af skemaerne er sket åbenbare fejl, er disse rettet. Skema 1. Ventelister Handicapinstitutionerne Ivaaraq, Qaqortoq Palleq, Paamiut Aaqa, Nuuk Elisibannguaq, Maniitsoq Ikinngut, Ilulissat Fører I venteliste? Ja Nej Ja Nej Ja Gertrud Rask Minde, Sisimiut.

85 Skema 2. Indskrevne på handicap institutionerne - fordelt på køn og alder 0-2 år 3-6 år 7-10 år år år år år år år 55 år eller ældre I alt Indskrevne den 1. jan Heraf piger /kvinder Heraf drenge/mænd Alder ved indskrivning i løbet af Heraf piger /kvinder Heraf drenge/mænd Alder ved udskrivning i løbet af Heraf piger /kvinder Heraf drenge/mænd Indskrevne den 31. dec Heraf piger /kvinder Heraf drenge/mænd

86 Skema 3. Personalet på børn og unge institutionerne Ansatte i 2007 Ansatte den 1. jan Grl. Ansatte den 1. jan Da. Ubesatte stillinger den 1. jan Ansættelser i løbet af 2007 Grl. Ansættelser i løbet af 2007 Da. Fratrædelser i løbet af 2007 Grl. Fratrædelser i løbet af 2007 Da. Interne stillingsskift Ansatte Den 31. dec Grl. Ansatte den 31. dec Da. Ubesatte stillinger den 31. dec Pædagoger Soc.medhj Øvrigt fagl.pers. i det pæd.arb I alt faglærte i det pæd.arb Værkstedsass. i alt Teknisk administrativt personale i alt 6 Diverse øvrigt personale = forstandere, stedfortrædere, afdelingsledere, 1.assistenter og assistenter 3 = sundhedsmedhjælpere, fysioterapeuter, socialrådgivere og psykologer 4 = socialmedhjælpere og øvrigt faglige personer i det pædagogiske arbejde 3 5 = værkstedsmedhjælpere, faglærere, fiskeskippere, tømrere og bedstemænd/fangere 6 = pedeller, køkkenledere, køkkenassistenter, rengøringsassistenter, tøj-/vaskedamer, medhjælpere og kontorassistenter/-fuldmægtige 7 = elever fra STI/SPS, støttepersoner, rådighedsvagter, nattevagter, årskursus/diplomuddannelse, barsel og vikarer

87 Skema 4. Personalet på handicap institutionerne Ansatte i 2007 Ansatte den 1. jan Grl. Ansatte den 1. jan Da. Ubesatte stillinger den 1. jan Ansættelser i løbet af 2007 Grl. Ansættelser i løbet af 2007 Da. Fratrædelser i løbet af 2007 Grl. Fratrædelser i løbet af 2007 Da. Interne stillingsskift Ansatte Den 31. dec Grl. Ansatte den 31. dec Da. Ubesatte stillinger den 31. dec Pædagoger Soc.medhj Øvrigt fagl.pers. i det pæd.arb I alt faglærte i det pæd.arb Værkstedsass. i alt Teknisk administrativt personale i alt 12 Diverse øvrigt personale = forstandere, stedfortrædere, afdelingsledere 9 = sundhedsmedhjælpere, fysioterapeuter, socialrådgivere og psykologer 10 = øvrigt faglige personer i det pædagogiske arbejde 4 11 = værkstedsmedhjælpere, faglærere, fiskeskippere, tømrere og bedstemænd/fangere 12 = pedeller, køkkenledere, køkkenassistenter, rengøringsassistenter, tøj-/vaskedamer, medhjælpere og kontorassistenter/-fuldmægtige 13 = elever fra STI/SPS, støttepersoner, rådighedsvagter, nattevagter, årskursus/diplomuddannelse, barsel og vikarer

88 Skema 5. Forbrug børn og unge institutionerne Børne- og unge Matu & institutioner Inuusuttut Røde Kors Uulinermiut Meeqqat Qasapermiut Sarliaq M. Angerl./ Prins. Margr. AJA Pige- I alt Forbrug 2007 Inaat Børnehjem Illuat BHU Børnehjem projektet Løn i alt Øvrige udgifter i alt Indtægter i alt Overførselsudgif ter Samlet forbrug Børne- og unge Matu & institutioner Inuusuttut Røde Kors Uulinermiut Meeqqat G. Rasks Qasapermiut Sarliaq M. Angerl./ Prins. Margr. AJA Pige- Qivifimmi I alt Forbrug 2006 Inaat Børnehjem Illuat Minde BHU Børnehjem projektet Løn i alt Øvrige udgifter i alt Indtægter i alt Overførselsudgif ter Samlet forbrug

89 Børneunge og Inuusuttut Røde Kors Uulinermiut Meeqqat G. Rasks Qassapermiut Sarliaq M. Angerl./ Prins. Margr. AJA Matu & Qivifimmi I alt Inaat Børnehjem Illuat Minde BHU Børnehjem Pigeinstitutioner projektet Forbrug Løn i alt Øvrige udgifter i alt Indtægter i alt Overførselsud gifter Samlet forbrug Børne- og unge institutioner Inuusuttut Røde Kors Uulinermiut Meeqqat G. Rasks Qasapermiut Sarliaq M. Angerl./ Prins. Margr. AJA Matu & Pige- I alt Forbrug 2004 Inaat Børnehjem Illuat Minde BHU Børnehjem projektet Løn i alt Øvrige udgifter i alt Indtægter i alt Overførselsudgifter Samlet forbrug

90 Børne- og unge institutioner Inuusuttut Røde Kors Uulinermiut Meeqqat G. Rasks Qasapermiut Sarliaq M. Angerl./ Prins. Margr. AJA Matu & Pige- I alt Forbrug 2003 Inaat Børnehjem Illuat Minde BHU Børnehjem projektet Løn i alt Øvrige udgifter i alt Indtægter i alt Overførselsudgifter Samlet forbrug

91 Skema 6. Forbrug på handicapinstitutionerne Handicapinstitutioner Ivaaraq Aaqa Elisibanng. Uiluit Ikinngut Satellit Uum Nasippi Døvehj. Pilutaq Palleq Gertrud Rask I alt Forbrug Lønninger i alt Øvrige udgifter i alt Indtægter i alt Overførselsudgifter Samlet forbrug Handicapinstitutioner Ivaaraq Aaqa Elisibanng. Uiluit Ikinngut Satellit Uum Nasippi Døvehj. Pilutaq Palleq I alt Forbrug Lønninger i alt Øvrige udgifter i alt Indtægter i alt Overførselsudgifter Samlet forbrug Handicapinstitutioner Ivaaraq Aaqa Elisibanng. Uiluit Ikinngut Satellit Uum Nasippi Døvehj. Pilutaq Palleq I alt Forbrug Lønninger i alt Øvrige udgifter i alt Indtægter i alt Overførselsudgifter Samlet forbrug

92 Handicapinstitutioner Ivaaraq Aaqa Elisibanng. Uiluit Ikinngut Satellit Uum Nasippi Døvehj. Pilutaq Palleq I alt Forbrug Lønninger i alt Øvrige udgifter i alt Indtægter i alt Overførselsudgifter Samlet forbrug Handicapinstitutioner Ivaaraq Aaqa Elisibanng. Uiluit Ikinngut Satellit Uum Nasippi Døvehj. Pilutaq Palleq I alt Forbrug Lønninger i alt Øvrige udgifter i alt Indtægter i alt Overførselsudgifter Samlet forbrug

93 Skema 7. Oversigt over belægningsgennemsnit , normerede pladser 2007 og forbrug på samtlige døgninstitutioner Børn og unge Belægningsgennemsnit (%) Normerede institutioner pladser 2007 Inuusuttut Inaat 116% 82% 67% 55% 89% 19 Røde Kors Børnehjem 98% 96% 92% 83% 63% 32 Uulinermiut 95% 87% 96% 87% 83% Meeqqat Illuat 98% 89% 94% 78% 97% 18 Gertrud Rasks Minde 63% 62% 92% 47% 52% 14 Qasapermiut 99% 99% 91% 86% 93% 9 Sarliaq 75% 78% 76% 82% 72% 21 Meeqqat Angerlarsimaffiat (BHU) 173% 212% 127% 120% 99% 17 Prinsesse Margrethes Børnehjem 95% 102% 93% 101% 100% 17 Aja 141% 114% 96% 99% 109% 10 Matu 67% 117% 77% 55% 65% 8 Pigeprojektet 37% 42% Handicap institutioner Belægningsgennemsnit (%) Ivaaraq 73% 68% 84% 99% 97% 8 Aaqa 89% 89% 67% 81% 81% 9 Elisibannguaq 94% 74% 100% 95% 94% 17 Uiluiit 89% 67% 48% 32% Ikinngut 92% 85% 98% 109% 110% 21 Satellit Uummannaq 104% 83% 83% 88% 83% 6 Nasippi 100% 75% 100% 117% 100% 6 Det gule hus 1 16 Pilutaq 100% 125% 0 Palleq 0% 72% 84% 98% 10 Normerede pladser Lukket pr. 1/ Lukket 16 Åbnet pr. 1/1 2008