Naalakkersuisut ser det som en særligt prioriteret indsats, at Selvstyret altid har det nødvendige antal landsdækkende institutionspladser.

Transkript

1 Døgninstitutionernes Årsberetning

2 Indhold Indledning... 3 Departement for Familie og Justitsvæsen... 4 Organisering... 4 Afdelingen i Danmark... 4 Institutionerne... 5 Ny magtanvendelseslov... 6 Nye initiativer og kortfattet redegørelse for Oprettelse af udslusningshjem til unge med autisme spektrum forstyrrelse... 8 Departementet har overtaget brugsretten til ejendommen B Overgang til 100 % takstbetaling... 8 Pædagogisk psykologisk udredning... 9 Angerlarsimaffik Isikkivik... 9 Den Centrale Venteliste (DCV) Børn og unge muntrer sig i Uummannaq Anbringelser uden for Grønland Udfordringer og særlige begivenheder fra institutionerne Personale Det pædagogiske arbejde Aja har fejret 20 års jubilæum Sungiusarfik Aaqa Ivaaraq Uummannaq Sarliaq Angerlarsimaffik Uulineq Bilag

3 Indledning Under henvisning til Landstingsforordning nr. 1 af 15. april 2003, om hjælp til børn og unge, med efterfølgende ændringer. Landstingsforordning nr. 7 af 3. november 1994, om hjælp til personer med vidtgående handicap, med efterfølgende ændringer. Landstingsforordning nr. 6 af 28. april 2008 om institutioner med særlige formål for voksne. Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 64 af 29. december 1994 om Døgninstitutioner m.v. for børn og unge samt for personer med vidtgående handicap. Samt Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 10 af 1. april 1995 om særlige institutioner for voksne. Er det lovpligtigt at alle døgninstitutioner for børn og unge samt døgninstitutioner for vidtgående handicap årligt afgiver en årsberetning til Selvstyret. Naalakkersuisut skal ligeledes og senest ved landstingets forårssamling afgive en samlet årsberetning til Landstinget. Formålet med årsberetningen er først og fremmest at udarbejde en redegørelse for de betydningsfulde aktiviteter, der har fundet sted i det forgangne år. Årsberetningen har også til formål, at give politikkere og andre interesserede et indblik i hvilke konkrete initiativer den politiske myndighed og døgninstitutionerne har iværksat og gennemført, samt en kortfattet oversigt over den enkelte institution. Der er i forbindelse med de landsdækkende institutioners årsberetning 2013 vedlagt en indholdsfortegnelse og en skabelon til opsætning til den enkelte institution at udfylde. Skabelonen er medbragt for at sikre et sammenligneligt grundlag. Alligevel varierer indkomne årsberetninger en hel del både i opsætning og indhold. Denne årsberetning kan tillige ses eller hentes på døgninstitutionsafdelingens hjemmeside Naalakkersuisut ser det som en særligt prioriteret indsats, at Selvstyret altid har det nødvendige antal landsdækkende institutionspladser. Departementet er ligeledes bevidst om, at det et uafbrudt forløb, at tilpasse institutionspladserne, af flere årsager. For det første er institutionerne overgået til 100 % takstbetaling fra 1. januar 2014, hvilket skal sikre institutionerne et større incitament til at have en høj belægningsprocent. For det andet, er det et faktum, at behovet for hjælp og støtte ændrer sig over tid, denne udvikling er især blevet synliggjort med hensyn til anbragte børn- og unge, hvor problematikkerne ifølge landets forstandere er kendetegnet ved, at de institutionsanbragte bliver tungere, dvs. mere behandlings- og omsorgskrævende end tidligere. Endelig præsenteres årets særlige begivenheder, initiativer og udfordringer og en kortfattet redegørelse over tiltag der blev igangsat og/eller implementeret i Prioritering af indsatsområder tager delvist afsæt i Deloittes anbefalinger fra tidligere udarbejdet analyse og evaluering af døgninstitutionsområdet

4 Departement for Familie og Justitsvæsen Organisering Døgninstitutionsafdelingen er organisatorisk placeret under Departement for Familie og Justitsvæsen. Afdelingen varetager den overordnede ledelse og koordinering samt drift af 15 Selvstyredrevne landsdækkende døgninstitutioner for børn og unge samt for personer med vidtgående handicap. Herudover er der 7 selvejende og 2 kommunale institutioner. Arbejdsopgaverne er forskelligartede og består bl.a. i, at tilbyde alle landsdækkende institutioner socialfaglig og pædagogisk rådgivning. Herudover består opgaven i varetagelse af den overordnede drift og formidling af relevant viden, servicering af den politiske myndighed samt udviklingsopgaver m.m. Endvidere varetager Døgninstitutionsafdelingen tilsynsforpligtigelsen med samtlige landsdækkende døgninstitutioner og administration af Den Centrale Venteliste. Magtanvendelse og indberetninger om vold i institutionerne rapporteres ligeledes til døgninstitutionsafdelingen, som registrerer og overvåger indberetningerne. Døgninstitutionsafdelingen tilstræber at aflægge et årligt tilsynsbesøg hos de landsdækkende institutioner. Hvilket samtidigt gør det muligt at sikre en kontinuerlig opfølgning af, om forudsætningerne for godkendelsen af døgninstitutionen forsat er til stede. Endelig varetager departementet den administrative behandling af nye ansøgninger om driftsaftaler fra private aktører og kommunerne. Herunder et lovpligtigt tilsyn på de selvejende og kommunale døgninstitutioner. Afdelingen i Danmark Afdelingen i Danmark, er fysisk placeret hos Grønlands Repræsentationen i København og er en underafdeling af departementet. Afdelingen i Danmarks grundlæggende opgave er, at formidle kontakt til godkendte specialinstitutioner i Danmark, når en anbringelse nødvendiggør helt særlige kompetencer, der ikke findes i Grønland og i tæt samarbejde med den anbringende kommune. Herudover fører (handleplansmøde, opfølgning m.v.) afdelingen i Danmark tilsyn med alle anbringelser uden for Grønland samt statistik over personer anbragt i Danmark af de grønlandske myndigheder. Afdelingen i Danmark er desuden behjælpelig med råd og vejledning i forbindelse med anbringelse og hjemtagning af borgere fra Grønland. Det er en grundlæggende fremgangsmåde, at afdelingen altid bliver inddraget i anbringelsessager uden for Grønland, da afdelingen kan formidle relevante tilbud, aflægge institutionsbesøg, samt vejlede kommunerne omkring anbringelsen. 4

5 FN s General sekretær Ban Ki-moon og Aleqa Hammond i Uummannaq marts 2014 Institutionerne Der var ved årets udgang 15 Selvstyredrevne døgninstitutioner i Grønland, 2 kommunale institutioner og 7 selvejende institutioner. Hvert år fremsender døgninstitutionsafdelingen en indholdsfortegnelse med retningslinjer for indhold og struktur samt relevante skemaer til samtlige institutioner. Da det er magtpåliggende at ensrette oplysningerne fra institutionerne, med henblik på at frembringe et sammenligneligt grundlag. Imidlertid varierer omfanget og indholdet af institutionernes årsberetninger stadigvæk en del. Herudover skal institutionerne indberette eventuel magtanvendelse, heri indbefattet konkrete episoder hvor der er gjort brug af fysisk magtanvendelse på institutionerne til døgninstitutionsafdelingen. Forstanderen skal udfylde et indberetningsskema efter nærmere retningslinjer og barnet/unge/voksne skal gøres bekendt med indberetningen og skal også have mulighed for at supplere indberetningen med sin udlægning og oplevelse af episoden. Døgninstitutionsafdelingen skal efterfølgende registrere indkomne oplysninger, med henblik på, at gennemføre en kvalificeret vurdering af forløbet, herunder vurdere og følge op på, om der er tale om lovlig eller ulovlig magtanvendelse. Denne foranstaltning er udarbejdet med hensyntagen til at beskytte institutionens beboere samt institutionens ansatte. 5

6 Ny magtanvendelseslov På efterårssamlingen 2013 blev en ny inatsisartutlov om magtanvendelse inden for det sociale område vedtaget. Loven er delt op i et afsnit, der omhandler børn under 18 år anbragt på en døgninstitution og et afsnit, der omhandler voksne over 18 år, som har en varigt nedsat psykisk funktionsevne og som modtager hjælp fra det offentlige, lige meget hvor de omfattede bor eller opholder sig. Der har længe manglet regler inden for magtanvendelsesområdet i den grønlandske lovgivning. Dette har betydet, at retssikkerheden inden for administrativ frihedsberøvelse ikke har været optimal. Med inatsisartutloven skabes en bedre retsstilling over for både de omfattede borgere, samt for dem, der arbejder med disse borgere og som skal anvende magtanvendelsesindgreb. Især har behovet for at få skærmet tilbageholdte børn- og unge bort fra landets anstalter, været en særlig prioritet. Den manglende hjemmel på børneområdet, der tidligere har forhindret dette, er nu realiseret gennem denne lov. Magtanvendelse over for børn Afsnittet skal sikre, at der er en klar afgrænsning af, hvornår der må anvendes magtforanstaltninger over for børn. Bestemmelserne i afsnittet er samtidig med til at skabe det nødvendige grundlag for, at politiet kan surrogattilbageholde børn mellem 15 og 18 år på sikrede døgninstitutioner i stedet for i anstalterne. Magtanvendelse over for voksne Afsnittet omfatter voksne fra og med 18 år, med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne, der modtager offentligt iværksat personlig og praktisk hjælp, samt socialpædagogisk bestand, behandling og pleje, eller aktiverende tilbud med videre og som ikke samtykker i en foranstaltning efter loven. Bestemmelserne skal sikre, at personer, der ikke kan tage vare på sig selv og som ikke selv er i stand til at overskue konsekvenserne af en situation, får den omsorg de har brug for. Generelt Forslaget har taget udgangspunkt i de danske regler i servicelovens kapitel 24, om magtanvendelse, da Grønland overordnet er bundet af de samme regler i Grundlovens 71 og 72 vedrørende henholdsvis den personlige friheds ukrænkelighed og boligens ukrænkelighed, samt andre internationale konventioner som f.eks. FN s Børnerettighedskonvention. Opfølgning I forbindelse med implementeringen af loven har Departementet for Familie og Justitsvæsen afholdt kurser for det personale, der skal anvende loven i hverdagen, samt for sagsbehandlerne i kommunerne. I november 2013 blev afholdt to kurser, ét for døgninstitutionsforstanderne på børneområdet og ét for blandt andet de døgninstitutionsforstandere, der arbejder med handicappede voksne og ledere af plejehjem og lignende. Kurserne var opdelt i en gennemgang af lovgivningen og undervisning i konflikthåndtering. Konflikthåndteringen var for at illustrere, at magtanvendelse kun er en nødløsning og så vidt muligt bør og skal undgås. 6

7 Departementet driver i dag 8 selvstyreejede døgninstitutioner med tilhørende satellitter for børn og unge med 162 pladser. Døgninstitutioner for børn og unge under Departementet for Familie og Justitsvæsen. Institutionens navn og hjemsted Målgruppe Aldersgruppe Inuusuttut Inaat, Qaqortoq Omsorgssvigtede børn samt familier med brug for særlig støtte 0-18 år samt familie Aja, Nuuk Unge med personlighedsforstyrrelser år Matu (afdeling under Aja) Nuuk Unge med personlighedsforstyrrelser år Meeqqat Illuat, Nuuk Omsorgssvigtede børn 4-14 år Røde Kors Børnehjem, Nuuk Omsorgssvigtede børn og unge 0-18 år Qasapermiut, Sisimiut Omsorgssvigtede børn og unge år Sarliaq, Ilulissat Børn og unge med behov for støtte, omsorg og 6-18 år struktur Meeqqat Angerlarsimaffiat, Omsorgssvigtede børn 0-18 år Uummannaq Prinsesse Margrethes Børnehjem, Tasiilaq Omsorgssvigtede børn 0-18 år Departementet driver i dag 7 handicapinstitutioner med tilhørende satellitter med i alt 136 pladser. Handicapinstitutioner under Departementet for Familie og Justitsvæsen. Institutionens navn og hjemsted Målgruppe Aldersgruppe Meeqqat Angerlarsimaffiat Ivaaraq, Personer med vidtgående psykisk og fysiske handicap 0-23 år Qaqortoq samt børn og unge med psykisk handicap Det Gule Hus (Inuusuttut Inaat's handicapafdeling), Qaqortoq Døve med autisme spektrum forstyrrelser 18 år og opefter Angerlarsimaffik Palleq, Paamiut Voksne med psykisk handicap 18 år og opefter Sungiusarfik Aaqa, Nuuk Personer med psykiatriske lidelser, primært skizofreni 18 år og opefter Akuitsut (afdeling under Aaqa), Nuuk Personer med prader-willi Syndrom 18 år og opefter Alloq (afdeling under Aaqa), Nuuk Domsanbragte retspsykiatriske personer 18 år og opefter Najugaqarfik Elisibannguaq, Maniitsoq Voksne og ældre mennesker med psykisk handicap 18 år og opefter Gertrud Rask Minde, Sisimiut Personer med psykisk handicap, mennesker med 6-16 år ADHD og personer med autisme Sungiusarfik Ikinngut, Ilulissat Mennesker med fysisk og psykisk handicap 16 år og opefter Nasippi (Prinsesse Margrethes Børnehjems handicapafdeling), Tasiilaq Voksne med fysisk handicap 18 år og opefter Uulineq, Nuuk Børn og unge med autisme spektrum forstyrrelser 6-18 år Meeqqat Angerlarsimaffiat's handicapsatellit, Uummannaq Personer med handicap samt problematikker der relatere sig til omsorgssvigt fra barndommen Børn og voksne Hollbøsvej (under Aja), Nuuk Mennesker med autisme 18 år og opefter 7

8 Nye initiativer og kortfattet redegørelse for 2013 Oprettelse af udslusningshjem til unge med autisme spektrum forstyrrelse Der er et stort behov for udslusningstilbud. Både for anbragte børn- og unge generelt, men også specifikt for mennesker med autisme spektrum forstyrrelser. For at kunne tilgodese behovet for landsdækkende udslusningspladser til unge i alderen år, med autisme spektrum forstyrrelser, har departementet købt en ejendom i Nuuk, der er særdeles velegnet som udslusningshjem til 4 unge beboere. Døgninstitutionsafdelingen har i samarbejde med Angerlarsimaffik Uulinneq udarbejdet et udkast til et udslusningskoncept, der har til formål at sikre de unge en konstruktiv overgang til et selvstændigt voksenliv. Afdelingen bliver samtidig en underafdeling af Uulineq. Der påtænkes oprettet fire udslusningspladser, så der fremadrettet kan etableres et grundlag for en sammenhængende og helhedsorienteret indsats. Det forventes at det nye udslusningshjem, er klar til at kunne tages i anvendelse 15. august Departementet har overtaget brugsretten til ejendommen B-46 Departementet har overtaget brugsretten til den Selvstyre ejede bygning B-46 beliggende i Nuuk midtby. Selvstyrets botilbud til voksne (18 år og opefter) med Autisme spektrum forstyrrelser kan aktuelt ikke tilgodese det landsdækkende behov. For fremadrettet at kunne dække allerede eksisterende behov, arbejder departementet frem imod, at samle alle landsdækkende botilbud i Nuuk. Der er udover Angerlarsimaffik Uulineq i Nuuk, kun ét landsdækkende botilbud til voksne med Autisme spektrum forstyrrelse i det gule hus i Qaqortoq, med tilsammen 4 pladser. I forlængelse heraf har departementet besluttet, at iværksætte en omorganisering, der betyder, at de to tilbageværende beboere i Det gule Hus i Qaqortoq får mulighed for et mere kvalificeret botilbud under Uulineq i Nuuk. Det nye botilbud forventes at kunne tages i anvendelse 15. august Overgang til 100 % takstbetaling 2013 var også året hvor der blev underskrevet en samarbejdsaftale mellem KANUKOKA og Naalakkersuisut om 100 pct. takstbetaling på Selvstyrets døgninstitutioner. Finansieringen har siden 2011 været 100 % kommunal. Der har på forhånd været trukket 50 % af finansieringen via det kommunale bloktilskud og de resterende 50 % via takstfinansiering. Kommunerne har længe efterspurgt en mere gennemsigtig finansieringsmodel. For at imødekomme dette ønske, har departementet og KANUKOKA udarbejdet en samarbejdsaftale om en overgang til 100 % takstbetaling, så det er det reelle forbrug på døgninstitutionsområdet der afspejles. Samarbejdsaftalen trådte i kraft 1. januar

9 Herudover er formålet med samarbejdsaftalen, at angive nærmere betingelser for hjemtagelse/hjemgivelse og udskrivninger, principper for beregning af døgntakster, betalingsfrister samt fremsendelse af regnskaber og servicedeklarationer af de selvstyreejede døgninstitutioner. Pædagogisk psykologisk udredning Departementet har taget initiativ til et samarbejdsprojekt med MISI/PPR, da der er et stort behov for pædagogisk psykologisk udredning blandt anbragte børn- og unge. For mange børn- og unge er det særdeles belastende, at ventetiden på en pædagogisk psykologisk udredning ofte er så langsommelig. Førend barnet eller den unge skal anbringes, er det væsentligt at denne først bliver udredt, med henblik på at sikre det rette tilbud, eller den rette behandling. En hurtig udredning vil minmere risikoen for gentagne omplaceringer og kan samtidig bedre om barnets trivsel. Jo hurtigere det enkelte barn får en kvalificeret hjælp, jo færre er de skader der efterfølgende skal behandles. Derfor er det betydningsfuldt med en tidlig og målrettet indsats. I den forbindelse, har Departementet indgået en samarbejdsaftale med en psykolog, der skal forestå udredningerne. Aftalen løber i første omgang i perioden fra 1. september 2013 og foreløbigt frem til 15. juni Aftalen lægger desuden op til, at døgninstitutionsafdelingen skal have et særligt fokus på de anbragte børn- og unge, samtidig med at MISI/PPR fortsætter deres arbejde med at få nedbragt den landsdækkende (almene) venteliste. Angerlarsimaffik Isikkivik Der har længe været et stort behov for godkendte anbringelsespladser til unge kriminelle, der som udgangspunkt ikke kan rummes i landets øvrige døgntilbud. Samtidig er det et faktum, at børn- og unge der begår personfarlig kriminalitet, fortsat er omfattet af sociallovgivningen og FN s Børnekonvention. Det betyder i praksis, at der skal tages særlig hensyn til deres alder og modenhed i sagen. Desuden har de unge ret til at blive skærmet fra negativ påvirkning fra voksne kriminelle, og bør på den måde ikke placeres på landets anstalter. Pædagogisk betragtes en anbringelse på en sikret afdeling, som en særlig form for socialpædagogisk hjælp. Derfor er det vigtigt, at tilbyde den unge hjælp til fysisk og psykisk stabilisering. Da det antages, at den unge ankommer efter en periode med et tilspidset hændelsesforløb, som er kulmineret i en anholdelse. Under et ophold på en sikret afdeling, får den unge mulighed for, at genetablere en normal og hensigtsmæssig døgnrytme. Desuden vil den unge ofte have etableret konstruktive relationer til personalet, medførende, at den unge kan motiveres til yderligere forandring og udvikling. Den positive udvikling bør optimalt set fortsætte, i en periode på en åben afdeling, inden endelig hjemsendelse. For fremadrettet at kunne tilgodese behovet for at skærme tilbageholdte unge kriminelle mellem 15 og 18 år, fra de voksne afsonere har departementet oprettet en sikret afdeling, med 4 pladser i Sisimiut. Samt en åben afdeling ligeledes med 4 pladser. Forstander og personale på institutionen begyndte allerede i december at udarbejde procedurer og arbejdsgange samt planlægge modtagelsen af de unge. Institutionen forventes at dække det nuværende behov for tilbageholdte unge og blev officielt indviet 25. april

10 Den Centrale Venteliste (DCV) 1. marts 2006 blev den landsdækkende elektroniske venteliste, kaldet Den Centrale Venteliste for børn- og ungeområdet taget i anvendelse. Ventelisten blev oprettet, idet døgninstitutionsafdelingen vil sikre sig fuldkommen oversigt over samtlige ledige pladser, overbelægning samt behovet for oprettelse af nye pladser. Systemet har desværre ikke været tilstrækkeligt og det har vist sig at indeholde væsentlige mangler i forhold til at kunne løse opgaven, hvorfor det med jævne mellemrum har været nødvendigt, at udbygge, forbedre og opdatere systemet. Dette arbejde blev påbegyndt i 2012 og er endnu ikke afsluttet. Ud over allerede igangsatte forbedringer af systemet, er systemet desuden blevet udvidet til også at omfatte en central venteliste for personer med vidtgående handicap. Det forventes, at der via denne udvidelse vil blive lettere at overskue behovet for pladser til personer med vidtgående handicap. Systemet vil derudover muliggøre lagring af data, således at der kan frembringes valid statistik på området. Hvilket vil være til stor gavn i forhold til oprettelse eller tilpasning af døgninstitutionsafdelingens botilbud samt til Grønlands Statistik. Hvert halve år udsender systemet en automail for hver indskreven person på ventelisten til den anbringende kommune. Hvilket skal sikre at personer der har fået tilbud om anden valgmulighed ikke optager plads på ventelisten. Derved bliver de data systemet oplagrer mere valide, samtidig med at systemet kan lette arbejdsgangen hos kommunens sagsbehandlere. Den Centrale Venteliste giver ikke oplysninger på hele institutionsområdet, idet systemet kun frembringer data om Selvstyrets døgninstitutioner. Systemet informerer således ikke om børn og unge, der anbringes på en selvejende eller kommunal døgninstitution. 10

11 Børn og unge muntrer sig i Uummannaq Anbringelser uden for Grønland Det er Naalakkersuisuts vision at skabe et samfund, hvor der er brug for og plads til alle borgere. Derfor må det til enhver tid sikres, at de, der har behov for særlig støtte, modtager denne. Det er desværre ikke altid muligt at udføre støtten i Grønland. I de tilfælde hvor alle behandlingsmuligheder i Grønland er udtømte, kan det være nødvendigt at anbringe borgere uden for Grønland. Der kan være tale om både anbringelse af borgere jf ltf. om hjælp til børn og unge og jf ltf. om hjælp til personer med vidtgående handicap. Typisk vil der være tale om anbringelser i Danmark. I de senere år har de sociale myndigheder primært efterspurgt permanente pladser til unge med autisme spektrum forstyrrelser kombineret med udad reagerende adfærd, pladser på sikrede institutioner og midlertidige bo- og undervisningstilbud til unge med særlige behov, der har afsluttet deres skolegang i folkeskolen i Grønland. De midlertidige ophold drejer sig især om anbringelse på midlertidige bo- og undervisningstilbud til unge med særlige behov, specialefterskoler, særligt tilrettelagte uddannelsesophold (STU). 11

12 Borgere anbragt i Danmark af de grønlandske sociale myndigheder, er altid omfattet af dansk lovgivning, da grønlandsk sociallovgivning ikke gælder i Danmark. Reglerne er beskrevet i Socialministeriets bek. nr af 12. december 2006 om besøgsrejser og ophold i Danmark eller Grønland i tilbud i boformer. Børn og unge Anbragte i Danmark pr , jf. ltf. om hjælp til børn og unge. Børn og unge 1. jan 1. jan Tilgang Afgang >5 >5 De 10 børn og unge, der var anbragt i Danmark pr 1. januar 2014, er alle mellem 12 og 18 år. De er anbragt i døgnpleje, på døgninstitution, på et opholdssted eller på efterskole iht. lov om social service. Udgifter efter denne lovgivning afholdes af den respektive grønlandske hjemkommune. Borgere med vidtgående handicap Anbragte i Danmark pr , jf. ltf. om hjælp til personer med vidtgående handicap. Vidtgående handicap 1. jan jan 2014 Tilgang 2013 Afgang 2013 Permanent ophold >5 >5 Midlertidigt ophold >5 >5 Personer i alt

13 Af de i alt 109 borgere, der den 1. januar 2014 er anbragt i Danmark, er >5 mellem 14 og 17 år. De er anbragt på døgninstitutioner eller uddannelsessteder iht. lov om social service. Udgifter efter denne lovgivning afholdes af den respektive grønlandske hjemkommune. Som det ses af nedenstående oversigt har hovedparten af de permanente anbragte borgere i Danmark psykiske udviklingshandicap. Borgere med permanent ophold fordelt på handicaptype pr Antal Psykisk udviklingshandicap 73 Hørehandicap 1 Synshandicap 3 Fysisk handicap 7 Psykisk handicap (kronisk lidelse) 11 I alt 95 Psykisk udviklingshandicap dækker over borgere med psykiske lidelser og mentalt nedsatte evner. Det gælder eksempelvis autisme spektrum forstyrrelser, Cornelia de Lange syndrom, Downs syndrom, følger af meningitis, infantil autisme og spastisk paraplegi. Psykisk handicap rummer eksempelvis de borgere, der har en varig psykisk lidelse, uden at være udviklingshæmmede. Det kunne dreje sig om skizofreni, autisme, Klinefelters syndrom og ADHD. Fysisk handicappede er borgere, hvor det fysiske handicap er dominerende, eksempelvis forskellige følger af medfødte eller erhvervede hjerneskader, cerebral parese og lignende. Udfordringer og særlige begivenheder fra institutionerne Personale I al almindelighed bliver der gjort en stor indsats fra institutionerne side, for at styrke og sikre de anbragte børn og unge de bedste betingelser for at bearbejde tidligere omsorgssvigt. Samtidig tilkendegiver forstanderne samstemmigt, at problematikkerne de seneste år er øget væsentligt i intensitet. Flere forstandere giver således udtryk for, at børnene inden anbringelsen, har været udsat for seksuelt misbrug, oplevet gentagne svigt fra de voksne gennem deres opvækst, truet med selvmord eller truet andre på livet, har sniffet euforiserende stoffer, indtaget alkohol, har en forvrænget livsopfattelse, herunder manglende 13

14 forståelse for begreber som etik og moral, massive adfærdsproblemer, behandlingskrævende, er begyndt en kriminel løbebane, oplevet forældre der løser interne konflikter ved vold m.m. Generelt er det forhold som nævnt, der har præget børnenes opvækst frem til anbringelsen. Disse for børnenes vedkommende, utålelige forhold nødvendiggør samtidig at det personale der skal værne om samt give børnene den nødvendige omsorg, har et højt fagligt niveau og besidder de rette personlige egenskaber. Ved samme anledning giver adskillige forstandere således udtryk for, at det bliver stadig vanskeligere på pædagogisk forsvarlig vis at løfte opgaven, da der ofte mangler kvalificeret personale. I forlængelse heraf beretter flere forstandere om, at der er behov for et generelt lønløft indenfor døgninstitutionsområdet. Lønnen er ikke indbydende nok til at kunne tiltrække kvalificeret arbejdskraft, især veluddannede vikarer, der allerede har et fast arbejde (timelønnet overarbejde), mener ikke at lønnen er attraktiv, i forhold til den betydelige indsats, der skal ydes. På institutioner for psykisk handicappede opleves, at målgruppen bliver tungere og mere behandlingskrævende, hvorfor flere institutioner ønsker en revurdering af deres normering i forhold til målgruppen. Samtidig oplever forstanderne stadig en stor personalegennemstrømning og vanskeligheder med at rekruttere uddannet personale. Rekrutterings- og fastholdelsesvanskeligheder sammenholdt med generelt tungere målgrupper indenfor døgninstitutionsområdet giver anledning til løbende at opkvalificere personalet, hvorfor der skal bruges mange midler på relevante kurser og efteruddannelser. Det pædagogiske arbejde Den enkelte institutions pædagogiske tilgang og metode fremgår ikke i denne beretning og de pædagogiske metoder på institutionerne varierer fra institution til institution. Alt efter sammensætning af målgruppe og formål. Grundlæggende er det den systemiske, strukturelle og miljøterapeutiske tankegang, der er gennemgående. At tænke systemisk vil sige at tænke i helheder, relationer og sammenhænge. Menneskesynet er helhedsorienteret og man ser mennesket som indlejret i et system af relationer. Den strukturelle tilgang er dynamisk, udviklingsorienteret og individ baseret. I en miljøterapeutisk tankegang, er der særligt fokus på samvær og kontakt i en forudsigelig og genkendelig struktur. Herudover benytter samtlige institutioner naturen i forlængelse af den pædagogiske tilgang. Et menneskes identitet og tilhørsforhold afspejles ofte i deres vante omgivelser, herunder den Grønlandske natur, der samtidig anvendes til at bearbejde de unges problemstillinger. Forstanderne udtrykker eksempelvis positive erfaringer med ophold i fjordene, plukke sortebær, fisketure, der giver mulighed både for individuelt intensivt arbejde med de enkelte børn, ligesom naturen benyttes som frirum fra hverdagen i sommerferien. 14

15 Det skal dog bemærkes, at det at gøre brug af naturen i sig selv ikke er en pædagogisk metode. Dog fungerer et ophold i naturen godt som udgangspunkt for det pædagogiske arbejde, med henvisning til målgrupperne. Flere institutioner benytter sig også af sport, musik og kunst som supplement til pædagogikken. Musik og kunst giver målgrupperne en udtryksform, der kan give afløb for følelser, som ellers kan være svære at sætte ord på. Gennem kunst sættes der ord på svære emner, og på den måde kan kunsten bruges som en udtryksform som en del af et behandlingsforløb for den enkelte. Dybest set handler det om at give de unge en oplevelse af, at være en del af en succes og derigennem motivere dem til at arbejde videre mod positive mål. I forlængelse af de landsdækkende institutioners valg af pædagogiske metoder, er det døgninstitutionsafdelingens ansvar, at kvalitetssikre, at den beskrevne pædagogiske målsætning altid er i overensstemmelse med beboernes behov. Aja har fejret 20 års jubilæum Aja afholdt 20 års jubilæum i september. Institutionen fejrede dagen med en stort anlagt og fornøjelig kaffemik, med deltagelse af tidligere og nuværende beboere, tidligere og nuværende medarbejdere og relevante samarbejdspartnere. 15

16 I alt har drengene hos Matu vundet 10 guld medaljer, 9 sølvmedaljer og 5 bronze medaljer. Der udover er drengene blevet henholdsvis 2,3,4,5 i konkurrenceløbet Nuuk til Kapisillit. Sungiusarfik Aaqa Aaqa har ansat en psykolog og en sygeplejerske. Ansættelsen af psykolog har igen gjort det muligt, at tilbyde personalet supervision m.m. Med ansættelse af sygeplejerske er al medicin kompetence nu overgået til institutionen. Samtidig giver ansættelsen større mulighed for opkvalificering af personalegruppen med hensyn til medicin udlevering m.m. Ivaaraq Ivaaraq har styrket personalets viden indenfor totalkommunikation og aktiv læring. Hvilket bl.a. har resulteret i, at personalet har udarbejdet små opslagsbøger om de 5 menneskelige sanser, som skal bruges som opslagsværk og vejledning i den direkte kommunikation med beboerne, samt til let tilgængelig undervisningsbrug. Derudover er personalet blevet introduceret i brugen af piktogrammer, hvor beboerne kan få levende gjort følelser, aktiviteter og gøremål via simple og let forståelige billeder. 16

17 Børnehjemmet i Uummannaq Uummannaq Børnehjemmet i Uummannaq har i anledning af Uummannaq`s 250 års jubilæum, deltaget i flere koncertarrangementer, hvor der blev spillet klassisk musik, rock, og traditionelle grønlandske sange. Desuden optrådte flere af børnene som solister. Herudover har spillefilmen INUK, hvor alle skuespillerene kommer fra Uummannaq, og som er et projekt Uummannaq har arbejdet med siden 2008, blevet indstillet til Academy Award prisen i kategorien, bedste udenlandske film. I anledning af normineringen har der været en del rejse aktivitet, bl.a. til filmfestival i Brighton, syd England, en tur til Paris og til den store film festval i Cannes. Sarliaq Sommerferien blev afholdt på Diskoøen, hvor børnegrupperne tilbragte hele sommeren, kun afbrudt for de børn, som skulle tilbringe sommerferien hos deres forældre. For afdelingen Nanuaqqat var turen til Kangerluk en storslået oplevelse, hvor det lykkedes at fastholde struktur og positivitet. Børnene oplevede naturen i dens mange facetter, der var ørredfiskeri, vandre- og 17

18 badeture m.m. Afdelingen oplevede ligeledes en stor åbenhed fra bygdebeboerne og alle følte sig meget velkomne i det lille samfund. Angerlarsimaffik Uulineq Uulineq har etableret et sanse og terapeutrum, hvor anvendelsen primært er beregnet for ergoterapeutisk sanseintegrations træning hos børnene, men også til afslapning for de børn, der har brug for et pusterum for sanseindtryk i dagligdagen. Medarbejdere udarbejder en sensorisk profil på barnet, for en præcis afklaring af, hvor det enkelte barn har vanskeligheder. Børn med Autisme spektrum forstyrrelser har ofte store vanskeligheder med tæt følelsesmæssig kontakt og generelle vanskeligheder med at rumme komplekse ydre stimuli. Sommerferien 2013 gik turen til Danmark. Beboere og personale var indkvarteret på hovedhuset til en gammel gård i Skibby. Her var der en dejlig stor lukket have som bl.a. havde en kæmpe trampolin stående. Som der fremgår af nedenstående, benyttede beboerne trampolinen så flittigt, at to af stængerne til sikkerhedshegnet til sidst bukkede under. I øvrigt bød turen bl.a. på besøg i Sommerland Sjælland, Den Blå Planet, Geocenter Møn, Zoo i Næstved og shopping tur i Næstved Storcenter. 18

19 Bilag Organisationsdiagram for Selvstyreejede døgninstitutioner for børn- og unge

20 20

21 Gennemsnitlig belægningsprocent på de Selvstyreejede Handicapinstitutioner i 2013 Institution Pladser jan dage feb dage mar dage apr dage maj dage jun dage jul dage aug dage sep dage okt dage nov dage dec dage I alt dage Gennemsnit Angerlarsimaffik Ivaaraq Aktuel belægning 101,3% 100,7% 97,4% 94,7% 101,5% 101,8% 95,1% 94,6% 100,0% 101,5% 101,3% 100,6% 99,2% 101,3% 101,0% 99,8% 98,5% 99,1% 99,6% 98,9% 98,4% 98,5% 98,8% 99,1% 99,2% 99,2% 99,3% Angerlarsimaffik Palleq Aktuel belægning 90,0% 85,8% 100,0% 96,8% 100,0% 96,8% 100,0% 100,0% 91,9% 70,0% 67,7% 70,0% 90,8% 90,0% 92,4% 95,0% 96,3% 97,0% 97,5% 97,9% 98,1% 97,8% 95,0% 92,7% 90,8% 90,8% 95,0% Det Gule hus Aktuel belægning 50,0% 45,2% 51,7% 48,4% 51,7% 48,4% 50,0% 51,7% 48,4% 51,7% 48,4% 4,2% 50,0% 50,0% 50,0% 50,0% 50,0% 50,0% 50,0% 50,0% 50,0% 50,0% 50,0% 50,0% 50,0% 50,0% 50,0% Nasippi (satellit Tasiilaq) Aktuel belægning 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% Handicap satellit Uummannaq Aktuel belægning 66,7% 66,7% 66,7% 66,7% 66,7% 66,7% 66,7% 66,7% 66,7% 66,7% 66,7% 66,7% 66,7% 66,7% 66,7% 66,7% 66,7% 66,7% 66,7% 66,7% 66,7% 66,7% 66,7% 66,7% 66,7% 66,7% 66,7% Najugaqarfik Elisabannguaq , ,71 Aktuel belægning 90,5% 90,5% 90,5% 90,5% 90,5% 90,5% 92,4% 95,2% 90,5% 90,5% 90,5% 90,5% 91,0% 90,5% 90,5% 90,5% 90,5% 90,5% 90,5% 90,8% 91,3% 91,2% 91,2% 91,1% 91,0% 91,0% 90,8% Sungiusarfik Ikinngut , , ,43 Aktuel belægning 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 98,4% 100,0% 100,0% 100,0% 96,3% 94,6% 99,1% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 99,8% 99,8% 99,8% 99,8% 99,5% 99,1% 99,1% 99,8% Sungiusarfik Aaqa ,79 836,92 887,84 862,8 890,94 807,9 829, , , ,02 Aktuel belægning 93,8% 96,4% 92,4% 92,8% 92,7% 86,9% 86,4% 87,1% 87,8% 87,1% 83,1% 84,7% 89,2% 93,8% 95,1% 94,1% 93,8% 93,6% 92,5% 91,6% 91,0% 90,7% 90,3% 89,6% 89,2% 89,2% 92,1% Gertrud Rask Minde , ,74 Aktuel belægning 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 113,6% 104,5% 101,5% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 101,2% 101,5% 101,5% 100,2% Angerlarsimaffik Uulineq , ,52 Aktuel belægning 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 79,4% 98,7% 98,2% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 98,2% 98,2% 98,2% 99,7% 21 89,4%

22 Gennemsnitlig belægningsprocent på de Selvstyreejede døgninstitutioner for børn- og unge i 2013 Institution Pladser jan dage feb dage mar dage apr dage maj dage jun dage jul dage aug dage sep dage okt dage nov dage dec dage I alt dage Aja Aktuel belægning 110,7% 111,5% 100,2% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 97,3% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 101,6% 110,7% 111,1% 107,4% 105,5% 104,4% 103,7% 103,1% 102,4% 102,1% 101,9% 101,7% 101,6% 101,6% 104,6% Inuusuttut Inaat Aktuel belægning 98,5% 88,3% 111,4% 107,1% 106,3% 103,2% 105,8% 113,9% 99,2% 105,8% 107,0% 114,6% 107,1% 98,5% 98,1% 102,7% 104,7% 105,0% 105,3% 105,4% 106,5% 106,0% 106,0% 106,4% 107,1% 107,1% 104,3% Matu & Projekter Aktuel belægning 83,3% 75,3% 120,6% 96,8% 103,3% 96,8% 100,0% 93,3% 80,6% 69,4% 64,5% 5,7% 88,2% 83,3% 83,3% 94,8% 96,1% 96,9% 97,4% 97,8% 96,8% 95,4% 92,5% 90,2% 88,2% 88,2% 92,7% Meeqqat Angerlarsimaffiat ,87 793, , , , ,69 Aktuel belægning 137,0% 135,0% 138,1% 138,1% 141,8% 142,9% 142,7% 138,1% 138,1% 138,1% 142,9% 141,4% 139,5% 137,0% 136,1% 136,8% 137,1% 138,0% 138,8% 139,4% 139,2% 139,1% 139,0% 139,4% 139,5% 139,5% 138,3% Meeqqat Illuat Aktuel belægning 99,6% 97,0% 91,4% 97,0% 100,0% 92,2% 88,9% 88,9% 97,8% 100,0% 100,0% ar 96,1% 99,6% 98,4% 96,0% 96,3% 97,0% 96,2% 95,2% 94,4% 94,7% 95,3% 95,7% 96,1% 96,1% 96,2% Pr. Margr. Børnehjem Aktuel belægning 105,6% 105,6% 111,3% 111,5% 111,5% 111,1% 111,1% 109,9% 105,6% 94,8% 101,5% 105,6% 107,1% 105,6% 105,6% 107,5% 108,5% 109,1% 109,5% 109,7% 109,7% 109,3% 107,8% 107,2% 107,1% 107,1% 108,0% Qasapermiut Aktuel belægning 50,9% 49,4% 41,4% 37,3% 41,0% 42,0% 43,3% 45,9% 47,1% 47,1% 47,1% 47,1% 44,9% 50,9% 50,1% 47,1% 44,7% 43,9% 43,6% 43,5% 43,8% 44,2% 44,5% 44,7% 44,9% 44,9% 45,5% Røde Kors Børnehjem Aktuel belægning 91,8% 90,0% 90,0% 90,0% 90,0% 89,9% 90,0% 86,1% 86,7% 86,7% 86,7% 90,5% 89,0% 91,8% 91,0% 90,6% 90,5% 90,4% 90,3% 90,3% 89,7% 89,4% 89,1% 88,9% 89,0% 89,0% 90,1% Sarliaq Aktuel belægning 55,0% 55,2% 60,0% 60,0% 60,3% 60,0% 57,7% 55,0% 51,0% 50,0% 54,2% 55,0% 56,1% 55,0% 55,1% 56,8% 57,6% 58,1% 58,5% 58,3% 57,9% 57,2% 56,4% 56,2% 56,1% 56,1% 56,9% 93,0% 22