Ilaqutariinnermut Pisortaqarfik - Familiedirektoratet Døgninstitutionernes Årsberetning 2003

Transkript

1 Ilaqutariinnermut Pisortaqarfik - Familiedirektoratet Døgninstitutionernes Årsberetning 2003 FM 2004 J.nr.: 42.30

2 Indholdsfortegnelse Afsnit 1. Indledning side 4 Afsnit 2. Sammenfatning og hovedkonklusioner side 5 Afsnit 3. Lovgrundlaget for døgninstitutionerne og årsberetningerne side 8 Afsnit 4. Retningslinier for Årsberetning 2003 side 10 Afsnit 5. Døgninstitutionerne kort præsentation side 11 Afsnit 6. Året der gik side 15 Afsnit 7. Beboerne på døgninstitutionerne side 20 Afsnit 8. Ressourcerne på døgninstitutionerne side 31 Afsnit 9. De økonomiske ressourcer for døgninstitutionerne side 36 Afsnit 10. Overordnede konklusioner side 39 Afsnit 11. Visioner for de kommende år side 41 Bilag side 45 Skema 1. Belægning på børne- og ungeinstitutionerne Skema 2. Belægning på handicapinstitutioner Skema 3. Indskrivninger og udskrivninger - fordelt på kommuner Skema 4. Indskrevne - fordelt på køn og alder Skema 5. Ventelister Skema 6. Indskrivningerne - fordelt på forberedte / akutte og på handleplaner samt fordelt på kommune Skema 7. Varigheden af indskrivning fordelt på kommuner Skema 8. Hvorfra modtog institutionen? Skema 9. Hvortil udskrev institutionen? Skema 10. Primære henvisningsårsag for børn og unge Skema 11. Udskrivningsårsag Skema 12. Særlige behov hos børn og unge Skema 13. Særlige behov hos vidtgående handicappede Skema 14. Personalet Skema 15a. Forbrug - børne- og ungeinstitutionerne 2002 og 2003 Skema 15b. Forbrug handicapinstitutionerne 2002 og 2003 Skema 15c. Oversigt over belægningsgennemsnit , normerede pladser og forbrug på samtlige døgninstitutioner

3 Afsnit 1. Indledning I henhold til lovgivningen skal døgninstitutionerne for børn og unge anbragt i medfør af landstingsforordningen om hjælp til børn og unge samt døgninstitutionerne for vidtgående handicappede anbragt i medfør af landstingsforordningen om hjælp til personer med vidtgående handicap, årligt udarbejde en årsberetning til Landsstyret. Endvidere skal Landsstyret afgive en årsberetning til Landstinget på Landstingets forårssamling. Denne årsberetning fra Landsstyret til Landstinget er udarbejdet på grundlag af oplysninger i Familiedirektoratet samt i døgninstitutionernes årsberetninger. Det skal bemærkes, at døgninstitutionerne i deres årsberetning har leveret et omfattende statistisk materiale. Formålet med årsberetningen er at give først og fremmest politikerne et godt grundlag for at kunne drøfte og træffe beslutninger på området. Årsberetningen er også et godt redskab for døgninstitutionerne og embedsværket til at kunne forbedre planlægningen og håndtere problemerne på området. 4

4 Afsnit 2. Sammenfatning og hovedkonklusioner Der er den i alt 10 døgninstitutioner for børn og unge, hvoraf 4 har en afdeling / satellit for vidtgående handicappede, samt i alt 6 døgninstitutioner for vidtgående handicappede børn, unge og voksne. Der er normeret 161 pladser til børn og unge og 103 pladser til vidtgående handicappede. Belægningsprocenten har i 2003 været 98% på børne- og ungeinstitutionerne og 89% på handicapinstitutionerne. Enkelte institutioner ligger væsentligt over og enkelte under den gennemsnitlige belægning; de øvrige institutioner ligger tæt på den gennemsnitlige belægning. Der er et højt antal ind- og udskrivninger på både børne- og ungeinstitutioner og handicapinstitutioner i løbet af Alle kommuner har indskrevne på de landsdækkende døgninstitutioner, dog er der store forskelle fra kommune til kommune; forskellene er større end i forhold til befolkningstallet. Aldersfordelingen blandt de indskrevne på børne- og ungeinstitutioner indikerer, at børn anbringes i en sen alder på døgninstitution, men der er også tendens til, at anbringelse sker i en stadig yngre alder. 2/3 af døgninstitutionerne har venteliste, som den udgjorde i alt 46 personer. Af de indskrevne den samt i løbet af 2003 har ca. 2/3 været forberedte og ¼ har været akutte, men der har kun været handleplan ved under halvdelen af disse indskrivninger. Ca. ¼ af indskrivningerne på børne- og ungeinstitutionerne har en varighed af under 6 mdr. og min. 7% har været indskrevet i 7 år eller længere. For handicapinstitutionernes vedkommende har knap halvdelen været indskrevet højest 12 mdr. og ca. ¼ har været indskrevet i 7 år eller længere. Mange af de indskrevne er i 2003 overflyttet til anden døgninstitution. Den primære henvisningsårsag for børn og unge er en kombination af alkoholisme i hjemmet, manglende forældreevne og omsorgssvigt. 5

5 Døgninstitutionernes ressourcer til at løfte arbejdsopgaven omfatter de fysiske rammer, personalet, forholdet mellem det normerede antal pladser og antallet af personalenormeringer, forholdet mellem ufaglært og faglært personale, mulighederne for at løfte den pædagogiske opgave på institutionen, økonomiske midler og eventuelle øvrige forhold. Mange institutioner har gjort opmærksom på mangler i forhold til udførelsen af den pædagogiske opgave, bl.a. utidssvarende fysiske rammer og mangel på uddannet personale. Kun ¾ af de normerede pædagogstillinger var besat primo 2003 og enkelte døgninstitutioner har haft et markant højt forbrug af vikarer. Der er en vis gennemstrømning af personale; ca. 10% blandt pædagogerne og op mod 50% blandt socialmedhjælpere. Der er forskelle mellem institutionerne med hensyn til forholdet mellem antal normeret personale og antal normerede pladser; disse forskelle beror i et vist omfang på tyngden i opgaven på de enkelte institutioner, men kan dog også have sammenhæng med institutionens struktur og/eller institutionens vurdering af behovet for type af personale til den pågældende institution. Det samlede økonomiske forbrug på døgninstitutionerne er øget fra 2002 til 2003, men der er store forskelle fra institution til institution, bl.a. er lønudgifterne faldet på børn og unge institutionerne og steget på handicapinstitutionerne. Forbruget på de enkelte døgninstitutioner har en vis sammenhæng med antal pladser og belægningsprocent, men andre faktorer har også indflydelse, f.eks. målgruppe, de fysiske rammer og personalenormeringerne. Til brug for den fremtidige planlægning på institutionsområdet er ved at blive etableret databaser på børne- og ungeområdet og på handicapområdet. Disse databaser er væsentlige redskaber til løbende at beskrive opgaven og behovet på døgninstitutionsområdet, således at der kan udarbejdes en fleksibel og langsigtet planlægning. De enkelte døgninstitutioners visioner spænder bredt; de ønsker bedre muligheder for at løse den pædagogiske opgave og nævner klarere målgrupper på de enkelte institutioner, fortsat eller øget efteruddannelse af personalet, bedre fysiske rammer og bedre / realistiske økonomiske vilkår. Flere institutioner fremhæver psykolog-serviceringen som meget vigtig. 6

6 Hovedkonklusioner Mange institutioner oplever et øget tyngde i beboer-gruppen og at der derfor kræves en øget pædagogisk indsats, samtidig med et pres på at indskrive flere børn og unge henholdsvis vidtgående handicappede. De statistiske oplysninger underbygger dette; der er dog forskelle fra institution til institution. De statistiske oplysninger vedrørende ressourcerne tegner et meget overordnet billede. Der er mange ubesatte pædagogstillinger og der er en vis personalegennemstrømning. Mange institutioner nævner psykolog-betjeningen og efteruddannelses-indsatsen som væsentlige ressourcer til at kunne løfte den pædagogiske opgave. De samlede økonomiske ressourcer er øget fra 2002 til 2003, men varierer fra institution til institution uden umiddelbar sammenhæng med eksempelvis belægningsprocent. Mange institutioner gør opmærksom på, at der ikke er en realistisk budgetlægning i forhold opgaven. Kun en nærmere analyse af sammensætningen i forbruget vil kunne danne grundlag for en vurdering af, hvor der skal ske en justering af de økonomiske midler til institutionerne. 7

7 Afsnit 3. Lovgrundlaget for døgninstitutionerne og årsberetningerne I medfør af Landstingsforordning nr.1 af 15. april 2003 om hjælp til børn og unge koordinerer Landsstyret oprettelsen og driften af institutioner for børn og unge, der anbringes uden for hjemmet, yder pædagogisk vejledning samt varetager administrationen af de landsdækkende institutioner. I medfør af Landstingsforordning nr. 7 af 3. november 1994 om hjælp til personer med vidtgående handicap koordinerer landsstyret oprettelsen og driften af døgninstitutioner for vidtgående handicappede og yder nødvendig pædagogisk og behandlingsmæssig vejledning. I medfør af Landstingsforordningen om hjælp til børn og unge samt Landstingsforordning nr. 1 af 23. maj 2000 om ændring af Landstingsforordning om hjælp til personer med vidtgående handicap, skal døgninstitutionerne afgive en årsberetning i Landsstyret, og Landsstyret skal senest ved Landstingets forårssamling afgive en samlet årsberetning til landstinget. Af bemærkningerne til lovgivningen fremgår, at årsberetningen fra de enkelte døgninstitutioner forventes at skulle indeholde en beskrivelse af grundprincipperne og ideerne for det pædagogiske og behandlingsmæssige arbejde, udmøntningen af disse, opnåede resultater, antal ind- og udskrevne, samarbejde med eventuelle forældre og kommuner, udviklingsperspektiver m.v. Som begrundelser for at indføre årsberetninger fra døgninstitutioner har endvidere været fremført At der synes at mangle overblik over børnenes og de unges personlige og psykiske problemer, som har gjort det nødvendigt, at der fra samfundets side ydes en ekstraordinær indsats i forhold til børn og unge, og at man fra lovgivers side har en pligt til at følge udviklingen inden for området. Manglende kontrol med specielt pædagogisk arbejde. Manglende overblik over den hjælp, der rent faktisk ydes. Hvornår lykkes det, og hvilke barrierer gør det vanskeligt at opnå gode behandlingsmæssige resultater? At Landstinget har brug for veldokumenterede data, til brug for at udføre arbejdet med kvalitet. 8

8 At årsberetningen bør indeholde en beskrivelse af grundprincipperne for det pædagogiske og behandlingsmæssige arbejde, udmøntningen af disse, opnåede resultater, antal ind- og udskrevne, samarbejdet med forældre og kommuner, ventelisteproblematik, udviklingsperspektiver og tendenser som bør have politikernes bevågenhed. At aktuelle problemstillinger inden for børne- og ungeområdet kan diskuteres, herunder personalesituationen. 9

9 Afsnit 4. Retningslinier for Årsberetning 2003 De enkelte døgninstitutioner skal afgive årsberetning til Landsstyret og Landsstyret skal afgive en samlet årsberetning til Landstinget. Med henblik på afgivelse af årsberetning til Landsstyret har direktoratet udarbejdet retningslinier indeholdende en indholdsfortegnelse samt 14 skemaer. I det fremsendte materiale er anført de emner og de data, som skal medtages i alle årsberetninger. Hensigten har været at danne grundlag for et samlet overblik over hele døgninstitutionsområdet, herunder et statistisk overblik over de enkelte døgninstitutioner samt et samlet overblik over disse. Døgninstitutionerne har været velkomne til at tilføje og uddybe efter egen vurdering. Såvel indholdsfortegnelse som skemaer tager udgangspunkt i materialet fra Årsberetning Der er dog foretaget nogle ændringer, således at det er blevet mere tydeligt, at årsberetningerne skal indeholde beskrivelser af det pædagogiske arbejde, af målgruppen for de enkelte døgninstitutioner og af ressourcerne på de enkelte døgninstitutioner såvel mht. personale, fysiske rammer, økonomi mv. samt at de enkelte døgninstitutioner skal redegøre for planer og visioner for de kommende år. 10

10 Afsnit 5. Døgninstitutionerne kort præsentation Der er i alt 10 landsdækkende døgninstitutioner for børn og unge, hvor der anbringes børn og unge med hjemmel i landstingsforordningen om hjælp til børn og unge; derudover er enkelte børn og unge anbragt med hjemmel i landstingsforordningen om hjælp til personer med vidtgående handicap; 4 af institutionerne har en afdeling/satellit for vidtgående handicappede. Der er normeret i alt 165 pladser på døgninstitutionerne for børn og unge: Børnehjemmet i Uummannaq herunder en handicap-satellit. o Antal pladser: 11 børn og unge og 6 handicappede børn. o Struktur: 2 afdelinger med de yngre i den ene og de ældre i den anden; de handicappede er integreret i begge afdelinger. o Særkende: Institutionen udfører specialpædagogisk indsats i form af bl.a. slædetursprojekt og fangst. o Oprettet: september Sarliaq i Ilulissat. o Antal pladser: 22 til børn mellem 0-18 år. Af disse anvendes 6 pladser i familieafdelingen. o Struktur: 3 afdelinger: børneafdeling 0-13 år, ungeafdeling år og familieafdeling til 3 familier med børn op til 10 år. Gertrud Rask s Minde i Sisimiut. o Antal pladser: 16 pladser til børn i alderen 0-18 år. o Struktur: ikke afdelingsopdelt. Qasapermiut i Sisimiut. o Antal pladser: 9 pladser til unge mænd mellem 15 og 18 år. o Særkende: Institutionen udfører specialpædagogisk indsats i form af fangst og fiskeri. Angerlarsimaffik Aja, herunder Matu, Pigeprojektet og Pilutaq, i Nuuk og Sisimiut 11

11 o Pladser og struktur: Aja er normeret til 8 unge med psykiatriske problemer og personlighedsforstyrrelser. Matu er normeret til 5 drenge med narcisistiske forstyrrelser, stærkt voldelige og farlige for dem selv og andre. Pigeprojektet, som er for 3 piger med borderline forstyrrelser. Pilutaq er en handicap-satellit, er normeret til 2 pladser; målgruppen er stærkt psykisk uligevægtige personer. o Særkende: behandlingsinstitution Meeqqat Illuat i Nuuk. o Antal pladser: 18 pladser til normaltbegavede børn i alderen 4-14 år, hvis aktuelle situation kræver grundig afklaring og/eller intensiv pædagogisk behandling. Heraf er de 4 pladser taget i brug i 2003 i forbindelse med udvidelse af institutionen. o Særkende: observations- og behandlingshjem. Røde Kors Børnehjemmet i Nuuk o Antal pladser: i alt 30 pladser. o Struktur: 2 børne- og ungeafdelinger med 16 pladser, en familiebehandlingsafdeling med plads til 10 og en udslusningslejlighed med plads til 4 børn og unge. o Særkende: RKB modtager socialt og/eller følelsesmæssigt truede børn og unge, som har brug for omsorgsmæssig bistand eller betydelig pædagogisk støtte og vejledning. Familieafdelingen yder støtte og vejledning til familier med børn med henblik på at opnå ændringer i familiernes dagligdag og trivsel. Uulinermiut i Nuuk. o Antal pladser: 12 pladser til børn og unge i alderen 0 18 år. o Struktur: en børneafdeling og en ungdomsafdeling. Inuusuttat Inaat i Qaqortoq. o Antal pladser: normering til 14 beboere. o Struktur: en familieafdeling og en børn og unge afdeling. o Særkende: målgruppen er socialt belastede børn, unge og voksne. 12

12 o Døvehjemmet Det gule Hus i Qaqortoq er organisatorisk en satellit under børn- og unge-institutionen Inuusuttut Inaat. Døvehjemmet har 1 plads til en voksen døv. Prinsesse Margrethes Børnehjem i Ammassalik. o Antal pladser: 17 pladser til børn og unge i alderen 0-18 år samt 6 døgnpladser til voksne, som er psykisk/fysisk udviklingshæmmede. o Struktur: selve børnehjemmet, handicap-satellitten Nasippi og det beskyttede værksted/værested Qaaliaaq, som også benyttes af vidtgående handicappede fra Ammassalik Kommune. o Særkende: tidlig indsats i forhold til socialt belastede børn. Der er 6 døgninstitutioner for vidtgående handicappede samt 4 afdelinger / satellitter for vidtgående handicappede ved børn og unge institutioner. Visitation til disse institutioner sker med hjemmel i landstingsforordningen om hjælp til personer med vidtgående handicap. Der er normeret i alt 103 pladser fordelt på 6 handicapinstitutioner samt 4 afdelinger/satellitter ved børn og unge institutionerne: Sungiusarfik Ikinngut i Ilulissat. o Antal pladser: 21 pladser til børn fra 12 år, unge og voksne udviklingshæmmede. o Struktur: afdelingsopdelt i moderinstitutionen (10 pladser) og afdelingerne/satellitterne Qangattalik, Qilakitsoq 17; Sangusariaq 51; Qajaasaq, Marius Sivertsens vej 15; Nasiffik, A; og værkstedet/sannavik. Atuartut tusilartut angerlarsimaffiat Uiluiit i Sisimiut. o Antal pladser: 9 pladser til tunghøre/døve børn og unge. o Særkende: et skolehjem for døve Najugaqarfik Elisibannguaq i Maniitsoq. o Antal pladser: 17 pladser til voksne udviklingshæmmede. 13

13 o Struktur: moderinstitutionen (12 pladser) og satellitten Sikkerneq (5 pladser). Endvidere en beskyttet værksted Sannavik Inneruulat med brugere fra institutionen og fra byen. Sungiusarfik Aaqa i Nuuk. o Antal pladser: 21 pladser til voksne, hvoraf 19 med psykiske lidelser og 2 med PWS (Prader Wille Syndrom). o Struktur: 19 voksne med psykiske lidelser er fordelt på optræningsafdeling og langtidsafdeling; endvidere beskyttet beskæftigelse, arbejdsprøvning mv. i Alloriarfik til beboere på Aaqa og fra Nuuk kommune; boenheden Akuitsut har plads til 2 med PWS. o Særkende: landsdækkende socialpsykiatrisk døgninstitution, som tilbyder socialpædagogisk behandling. Sungiusarfik Palleq i Paamiut. o Antal pladser: fra 2004 normeret 10 pladser. o Struktur: 2 afdelinger. o Særkende: landsdækkende døgninstitution til voksne, psykisk udviklingshæmmede; nyoprettet i Meeqqat angerlarsimaffiat Ivaaraq i Qaqortoq. o Antal pladser: 10 pladser 1 til multihandicappede børn op til 18 år. Vedrørende uddybende beskrivelse af døgninstitutionerne, deres målgrupper og det pædagogiske arbejde, henvises til - døgninstitutionerne, samt til Årsberetning 2001 og Årsberetning hvoraf kun 8 pladser må anvendes på grund af krav fra brandmyndighederne. 14

14 Afsnit 6. Året der gik Fra døgninstitutionernes individuelle årsberetninger fremgår følgende: Børnehjemmet i Uummannaq Året indledtes med forberedelser til slædesæsonen og pasning af børnehjemmets ca. 60 hunde, men først omkring 20. februar lagde isen sig. På grund af isforholdene kunne der i 2003 ikke planlægges nogen lang tur nordpå, men det meste af turen skulle foregå på land i Nuugsuaq. Med på slædeturen deltog 3 studerende fra Færøerne og et fransk filmhold, der også deltog i sidste års ekspedition og som stadig følte, de havde en historie at fortælle. Isen inde i fjorden var stadig god og børn, der ikke havde deltaget i den lange tur tog på koloni inde i fjorden. På grund af dårlig is omkring Uummannaq måtte hjemturen foregå med fiskekutter og jolle. Personalet og det pædagogiske arbejde blev i begyndelsen af 2003 suppleret med studerende fra Danmark samt en professionel musiklærer fra Færøerne i 14 dage. På koloniture til Umanetsiaq blev en gammel forladt hytte istandgjort, så børnehjemmet kunne få sit eget hus, når kolonituren går til Umanetsiaq. I løbet af sommeren har en mindre gruppe børn og personale været til Færøerne, andre har været i Danmark, hvor de har lånt Hellebæk efterskole, taget til stranden, i tivoli mv. og nogle børn har lagt stemmer til en ny tegnefilm. I Grønland har to børn og en pædagog deltaget i vandretur med Meeqqat Illuat og Uulinermiut fra Kapisillit til Nuuk. Der har været sejlture, hvor der blevet fisket og fanget sæler. I november tog en lille gruppe af sted til Frankrig til premieren på filmen, der blev optaget tidligere på året. Året 2003 har indeholdt mange aktiviteter og tid til behandling, men det har været svært at gennemføre de pædagogiske målsætninger og behandlingen inden for de økonomiske rammer. Sarliaq År 2003 har været præget af mangel på uddannede pædagoger og mange ufaglærte vikarer i kortere eller længere tid, samt små børn uden daginstitutionsplads. De fysiske rammer giver vanskelige vilkår for det pædagogiske arbejde, bl.a. er ungdomsafdelingen fordelt på 4 etager. Familieafdelingen har været præget af branden i august 2002, som bevirkede, at afdelingen blev tømt for beboere og personale. I løbet af 2003 er afdelingen blevet reetableret 15

15 med nyt personale og nye beboere. Situationen på familieafdelingen har bevirket en lav belægning på Sarliaq i Gertrud Rasks Minde I år 2003 er der blevet sagt farvel til forstanderparret Vittus og Esther Holm, som er gået på pension. Den tidligere forstanderbolig er blevet inddraget i institutionen således, at der er blevet indrettet kontor, samtalerum, flere rum til beskæftigelse af børnene. Det pædagogiske arbejde har fået nye muligheder, institutionen har fået båd igen og der har været arrangeret koloni- og projektture. Qasapermiut Det pædagogiske arbejde udføres gennem fiskeri og fangstture og den daglige oplæring i konkrete hverdagsaktiviteter. Med udgangspunkt i at unge på Qasapermiut er blevet alvorligt omsorgssvigtet før anbringelsen på Qasapermiut, er formålet med opholdet på Qasapermiut at arbejde med de unges personlige situation og at bane vej for en forståelse og dermed brug af det normale liv. Dette sker gennem de daglige konflikter, der opstår ved udførelsen af opgaverne ved fangst og turene med båd og hundeslæde. Aja, Matu, Pigeprojektet og Pilutaq I Aja og projekterne er behandlingsarbejdet målrettet beboerne; fælles er at skabe struktur og forudsigelighed og at være normgivende for de unge. I Aja lærer de unge normer i omgangen med andre mennesker; der er en eksistentialistisk tilgang til beboerne. I Matu arbejdes pædagogisk med, at børnenes aggression, som er deres overlevelsesmekanisme, bruges til at træne dem til elitesportsmænd og herved gives børnene en ny identitet. I Pigeprojektet skabes tæt voksenkontakt med de enkelte beboere, som lærer hensigtsmæssige måder at reagere på i forskellige livssituationer. I Pilutaq er ro, omsorg og vedholdenhed centrale pædagogiske redskaber til at give beboerne et værdigt liv. Aktivitetsmæssigt har Aja i 2003 arrangeret mange koloniture og fejret højtider og fødselsdage, som er traditionen. Tre Matu-drenge har deltaget i Arctic Circle Race og andre fysisk krævende arrangementer og klaret sig meget flot. For personalet har 2003 været præget af mange kursus- og efteruddannelsesaktiviteter. Meeqqat Illuat År 2003 har været præget af stor afgang og tilgang af personale. Det er stadigt sværere at rekruttere grønlandske pædagoger. I perioder har der været indskrivningsstop pga. man- 16

16 gel på uddannede pædagoger, fordi hvis der er for få uddannede pædagoger, går det ud over behandlingsarbejdet. Meeqqat Illuat er blevet stadig mere projektorienteret i sin arbejdsform. Nyt i det pædagogiske arbejde er vinterophold og vandreture i og fra Kapisillit; endvidere har en kunstner udsmykket den nye afdeling sammen med børnene. Røde Kors Børnehjemmet Hele året har der været fuld belægning og i perioder overbelægning, og institutionen modtager betydeligt tungere opgaver end tidligere. Af aktiviteter i 2003 kan nævnes projektture og koloniture i Kapisillit og i Ameralikfjorden, udveksling af børn og personale med Gertrud Rasks Minde, husning af beboere fra Elisibannguaq i Røde Kors Børnehjemmets lokaler i sommer, hvor alle afdelinger var i Qoornoq; nogle beboere og personale har været en tur i Sydgrønland, hvor de boede i Inuusuttut Inaat og sejlede rundt. Røde Kors Børnehjemmets bygninger har været udsat for meget vedligeholdelsesarbejde i løbet af Uulinermiut Der har været stor udskiftning blandt børnene i 2003, bl.a. er blevet indskrevet flere gadebørn, hvilket har præget det almindelige pædagogiske arbejde i Uulinermiut. Af aktiviteter kan nævnes, at børn og personale har været på vandretur fra Kapisillit til Nuuk sammen med børn og voksne fra to andre børnehjem. Inuusuttut Inaat 2003 har været et år med meget personaleudvikling, kurser, efteruddannelse og pædagogiske dage. I det pædagogiske arbejde har været mange projektture, en Danmarkstur for alle, sejltur til Nuuk med husly på en anden døgninstitution og i arbejdet med familierne har der været gennemført tema-/emneuger og -dage. Prs. Margrethes Børnehjem 2003 har været et år med mange gæster på børnehjemmet. Det pædagogiske arbejde har fået et løft ved, at der har været 2 besøg af en psykolog fra institutionskontoret, og der har været mange aktiviteter, bl.a. Danmarks-koloni og slædehundehold og ture. Der har været gæstelærere fra Danmark og Sverige. 17

17 Børnehjemmet har som i tidligere år haft elever/studerende fra SPS 2 og fra seminarier i Danmark. Handicapsatellitten Nasippi s beboere har været på tur til bygden Tinit, og der er blevet lavet piktogram, indført beboer-personaledag og turdag. Af aktiviteter i værkstedet/værestedet Qaaliaq kan nævnes: studieophold, kursus, værkstedsproduktion og egne værker samt invitation til Paris i 2004 for at udstille egne værker og koloniture. Sungiusarfik Ikinngut Vægten i det pædagogiske arbejde på Ikinngut er på observationer og optræning med henblik på størst mulig selvhjulpethed for den enkelte beboer; der udarbejdes individuelle behandlingsplaner; der skabes trygge og udviklende rammer og søges at give maksimale pædagogiske og personlige tilbud til beboerne. Ikinngut er opdelt i mange afdelinger for at sikre målrettede tilbud til beboerne og institutionen udarbejder forslag til videre visitering og hjemgivelse. Institutionens hytte anvendes i påsken og i sommerperioden og i efterårsferien. Af konkrete aktiviteter kan nævnes: tørring af ammassatter og anden fisk og bærplukning. Uiluiit I 2003 har der været to større arrangementer. Det ene var en studietur sammen med døveskolen til døveskolehjemmet i Nyborg og Fredericiaskolen samt ferie med døveforbundet i Danmark med samvær med i alt 80 døve. Det andet arrangement var en vinterferie til Norge med en anden gruppe døve. Der har været rensdyrjagt. I forbindelse med det pædagogiske arbejde har Uiluiit haft besøg af en psykolog fra døgninstitutionskontoret. Najugaqarfik Elisibannguaq I 2003 har der været arbejdet meget med det psykiske arbejdsmiljø og to medhjælpere har været på kursusophold i Vestsjællands Amt i 2 måneder. De fleste beboere har været på familiebesøg i løbet af I det pædagogiske arbejde på Elisibannguaq har hver beboer tilknyttet en kontaktperson, som de har hjemmedag med en gang om ugen, hvor de er sammen 8 timer; denne metode fungerer godt. 2 Socialpædagogisk Seminarium i Ilulissat. 18

18 Sungiusarfik Aaqa Aktivitetsmæssigt har der været afholdt 3 koloniture, herunder rensdyrjagt og vellykkede koloniture. Personalemæssigt har der været løbende supervision og psykologsamtaler efter behov. Der er behov for ansættelse af sygeplejerske og sundhedshjælper på Aaqa. Aaqa har haft praktikanter, hvilket har været vellykket. Efteråret har været præget af planlægning af den kommende afdelingsstruktur, bestilling af møbler mv. i forbindelse med ibrugtagning af nye lokaler til institutionen. Perioden i 2003 med usikkerhed om Akuitsut s fortsatte eksistens som Prader Wille Syndrom boenhed under Aaqa, har været en kedelig oplevelse for Aaqa. Det daglige samarbejde med A1 er godt. Angerlarsimaffik Palleq Institutionen for voksne psykisk udviklingshæmmede er blevet opstartet i En koordinator udefra tog sig af planlægning af opstart og et opkvalificeringskursus af 20 ugers varighed for ufaglærte medarbejdere. Det var en vellykket opstart, men uklarhed omkring målgruppen fra starten af og aktuelt at nogle beboere mere tunge end de øvrige, har medført nogen uro blandt beboerne og forvirring blandt det ufaglærte personale. Beboerne i Angerlarsimaffik Palleq er i dagtimerne i Nuilaaq, som er et kommunalt værested for kommunens handicappede, unge og ældre. Meeqqat Angerlarsimaffiat Ivaaraq Af aktiviteter i 2003 kan nævnes forældredag, speciallægebesøg, kolonitur til Nanortalik for nogle af yngste børn og ferietur til Danmark for nogle af de ældste børn i 14 dage. I maj døde et barn, som har boet på institutionen i 10 år, hvilket alle på institutionen har været meget påvirket af, ligesom opgaven i forhold til efterladte forældre har været meget krævende. I det pædagogiske arbejde er børnene i 2003 begyndt at ride, hvilket har været til stor gavn; ellers følges de individuelle trænings-programmer. Året har endvidere været præget af, at der har været afholdt kursus for personalet med psykolog fra døgninstitutionskontoret om psykisk arbejdsmiljø. Der har løbende været elevkonferencer på skolen og der er sket bygningsmæssige forbedringer, dog er bygningerne meget lidt egnede til målgruppen for Ivaaraq. 19

19 Afsnit 7. Beboerne på døgninstitutionerne Målgrupperne for de enkelte døgninstitutioner fremgår af afsnit 5. Der er til statistisk belysning af beboerne på døgninstitutioner indhentet oplysninger vedrørende: Belægning Indskrivninger og udskrivninger - fordelt på kommuner samt fordelt på køn og alder Ventelister til institutionerne Indskrivninger fordelt på forberedte/akutte og på handleplaner fordelt på kommuner Varigheden af indskrivningerne fordelt på kommuner Hvorfra institutionerne har modtaget klienterne fordelt på kommuner Hvortil institutionerne har udskrevet klienterne fordelt på kommuner Primære henvisningsårsag Udskrivningsårsag Særlige behov hos børn og unge Særlige behov hos handicappede Ovenstående statistiske oplysninger fremgår af bilagsmaterialet, skema Belægning Der har på børne- og ungeinstitutionerne i alt været 98% belægning, se skema 1. Tre institutioner har en væsentligt højere samlet belægningsprocent og to institutioner en væsentligt lavere belægningsprocent, mens alle øvrige har en belægningsprocent tæt på den samlede belægningsprocent. Belægningen varierer i løbet af året på de enkelte institutioner. Variationerne kan skyldes, at der kan være en kort periode mellem udskrivning af klienter og indskrivning af nye klienter. Meget lavere belægninger skyldes specifikke forhold, f.eks. indskrivningsstop på grund af mangel på faglærte. Der har på handicapinstitutionerne i alt været 89% belægning, se skema 2. Generelt er belægningsprocenten høj, dog har specifikke forhold gjort, at nogle døgninstitutioner ligger lavere, bl.a. kan nævnes Ivaaraq, hvor brandmyndighederne tillader højest 8 pladser i 20

20 forhold til normen på 10 pladser. Belægningen kan variere i løbet af året afhængigt af specifikke forhold, dog kan kortvarigt lavere belægninger skyldes, at en udskrivning først følges op med en indskrivning i næstfølgende måned. Der var i alt 158 indskrevne på børn og unge institutionerne og 71 indskrevne på handicapinstitutionerne den , ifølge skema 3. I løbet af 2003 blev indskrevet 120 på børne- og ungeinstitutionerne og 39 på handicapinstitutionerne. I løbet af 2003 blev udskrevet 108 fra børn og unge institutionerne og 26 fra handicapinstitutionerne, således at der den var i alt 163 indskrevne på børn og unge institutionerne og 86 på handicapinstitutionerne. Der skal dog tages forbehold for tallene, da de ikke stemmer overens med antallet af ind- og udskrevne i skema 4. Fra hvilke kommuner kommer klienterne? Af skema 3 fremgår, at ultimo 2003 har Nuuk det højeste antal indskrevne med i alt 44 børn og unge på 8 døgninstitutioner for børn og unge og i alt 14 vidtgående handicappede på 4 handicapinstitutioner; også Tasiilaq og Uummannaq har mange indskrevet på de landsdækkende døgninstitutioner. Nanortalik har indskrevet færrest med 2 børn og 1 vidtgående handicappet; også Paamiut, Sisimiut, Aasiaat, Qeqertarsuaq, Qaanaaq og Ittoqqortoormiit har meget få indskrevne på de landsdækkende døgninstitutioner. Der synes at være en større variation med hensyn til antal indskrevne end umiddelbart forklarligt i forhold til befolkningstallet i de enkelte kommuner Døgninstitutionerne er alle landsdækkende, men ud fra hvilke kommuner, de modtager klienter fra, er der forskelle; nogle er udpræget lokale og/eller regionale, andre er i højere grad regionale og/eller landsdækkende. Børnehjemmet i Uummannaq havde ultimo 2003 børn og handicappede fra i alt 7 kommuner, hvoraf halvdelen fra Uummannaq kommune. Sarliaq havde børn og voksne fra i alt 5 kommuner; flest fra regionen; 1/3 fra hjemkommunen Ilulissat. Gertrud Rasks Minde havde børn fra i alt 5 kommuner, hvoraf 3 i regionen. Qasapermiut havde unge fra i alt 5 kommuner fra regionen. Aja havde unge fra i alt 8 kommuner og er udpræget landsdækkende. Meeqqat Illuat havde børn fra i alt 4 kommuner og er typisk landsdækkende. 21

21 Røde Kors Børnehjemmet havde børn, unge og voksne fra i alt 7 kommuner, hvoraf under halvdelen er fra Nuuk; institutionen er både lokal og landsdækkende. Uulinermiut havde børn fra 3 kommuner og er overvejende lokal. Inuusuttut Inaat havde børn og voksne fra i alt 6 kommuner og er både lokal og landsdækkende. Prs. Margrethes Børnehjem havde børn og voksne fra Tasiilaq og Nuuk og er udpræget lokal. Ikinngut havde børn og voksne fra i alt 10 kommuner og er udpræget regional og landsdækkende. Uiluiit havde børn fra 6 kommuner; er landsdækkende. Elisibannguaq havde voksne fra i alt 9 kommuner; er udpræget landsdækkende. Aaqa havde voksne fra i alt 11 kommuner; er udpræget landsdækkende. Palleq havde voksne fra i alt 5 kommuner; er landsdækkende. Ivaaraq havde børn fra 3 kommuner; er landsdækkende. De 16 landsdækkende døgninstitutioner er beliggende i i alt 8 kommuner. Der vil derfor i nogen udstrækning være en tendens til, at institutioner med en bred målgruppe vil have forholdsvis mange klienter fra den kommune, hvori døgninstitutionen er beliggende. Når nogle døgninstitutioner har beboere fra forholdsvis mange kommuner og dermed er udpræget landsdækkende, kan dette ses som udtryk for en vis specialisering blandt døgninstitutionerne. I løbet af 2003 har alle institutioner undtagen to indskrevet og udskrevet klienter, dog har enkelte indskrevet og udskrevet forholdsvis mange klienter; dette gælder Børnehjemmet i Uummannaq, Gertrud Rasks Minde, Prs. Margrethes Børnehjem, Inuusuttut Inaat, Røde Kors Børnehjemmet og Aaqa. For Aaqa s vedkommende beror dette på institutionens funktion som midlertidigt anbringelsessted, indtil de sindslidende kan flytte til hjemkommunen. For børne- og ungeinstitutionernes vedkommende kan der være flere årsager: børnene / de unge kan være fejlanbragt og overflyttes kort tid efter anbringelsen til anden institution; døgninstitutionen fungerer som anbringelses-sted for akutte og kortvarig anbringelse og udfylder herved en funktion, som skulle løses i kommunalt regi; dette belyses nærmere i skema 9. 22

22 Kønsfordelingen og aldersfordelingen på de indskrevne på døgninstitutioner Af skema 4 fremgår, at kønsfordelingen på de indskrevne på døgninstitutionerne er nogenlunde ligelig; der er den lidt flere drenge/mænd end piger/kvinder. Aldersmæssigt fordeler de indskrevne på børn og unge institutionerne den sig således: 3% i alderen 0 2 år 9% i alderen 3 6 år 13% i alderen 7 10 år 43% i alderen år 19% i alderen år 8% i alderen år 4% i alderen år 1% i alderen år. De indskrevne inkluderer børn og unge samt voksne indskrevet på familieafdeling. Tallene underbygger opfattelsen af, at børn anbringes meget sent på døgninstitution; sammenholdt med oplysningerne i skema 10 om henvisningsårsag, indikerer tallene klart, at omsorgssvigtet har været af en sådan karakter, at børnene er behandlingskrævende, når de anbringes på døgninstitution. Den er tendensen, at anbringelse sker i en stadig yngre alder; årsagen hertil kan være ikrafttrædelsen af Landstingsforordning nr. 1 af 15. april 2003 om hjælp til børn og unge, hvorefter alle tiltag i henhold til forordningen skal ske med udgangspunkt i barnets behov. Der er i løbet af 2003 over 100 indskrivninger og over 100 udskrivninger, hvoraf næsten halvdelen er børn i alderen 0 6 år. Det vil sige, at et uforholdsmæssigt stort antal små børn oplever anbringelse og hjemtagelse i 2003; sammenholdt med oplysningerne i skema 7 er der indikation for, at de mange korttidsanbringelser af meget små børn foretages af især 3 kommuner: Nuuk, Uummannaq og Tasiilaq. Kønsfordelingen blandt de indskrevne på de landsdækkende døgninstitutioner for vidtgående handicappede er således, at der er tendens til lidt flere drenge/mænd end 23

23 piger/kvinder. Aldersfordelingen den blandt de indskrevne på de landsdækkende døgninstitutioner for vidtgående handicappede er: 5% i alderen 7 10 år 15% i alderen år 5% i alderen år 17% i alderen år 20% i alderen år 18% i alderen år 11% i alderen år. Således er 1/4 af de indskrevne vidtgående handicappede børn og 3/4 er voksne. Den er indskrevet forholdsvis flere børn, således at 30% af de indskrevne vidtgående handicappede er børn og 70% er voksne. De indgivne oplysninger til dette skema er dog ikke fyldestgørende og der kan derfor ikke drages konklusioner om udviklingen i aldersfordelingen blandt de vidtgående handicappede. Ventelister til institutionsplads Af skema 5 fremgår, at 9 døgninstitutioner har ventelister og at der den 31. december 2003 i alt var 46 opført på venteliste; 6 døgninstitutioner fører ikke venteliste og 1 døgninstitution har ikke oplyst vedrørende eventuel venteliste. Generelt er alle pladser på døgninstitutionerne i brug, enkelte har overbelægning; i perioder kan der være underbelægning, hvilket skyldes specifikke forhold i de pågældende institutioner. Når nogle døgninstitutioner vælger ikke at føre venteliste, er årsagerne eksempelvis konstant overbelægning, at de henvendelser, som har været, ikke har omfattet målgruppen, eller at de henvendelser, som er kommet, har fundet anden anbringelsesmulighed. Forberedte og akutte indskrivninger samt handleplaner Der har pr og i løbet af 2003 været i alt 213 forberedte indskrivninger og 74 24

24 akutte indskrivninger, men kun 117 handleplaner. Der er stor variation mellem kommunerne med hensyn til, om der er handleplan for såvel børn og unge som vidtgående handicappede; især er der ingen handleplaner for ca. halvdelen af de anbragte børn og unge fra Nuuk, Maniitsoq, Qeqertarsuaq, Ilulissat, Uummannaq, Upernavik og Ammassalik kommuner. Der er et antal akutte anbringelser af børn og unge, som dog anvendes af meget få kommuner: Nuuk, Sisimiut, Uummannaq og Ammassalik. Der er dog et overraskende stort antal akutte anbringelser af vidtgående handicappede, idet der er næsten lige så mange akutte anbringelser som forberedte anbringelser. Flere døgninstitutioner oplyser, at mange handleplaner er mangelfulde og generelle, og at det kræver meget tid for institutionerne at få de oplysninger, de har brug for. Enkelte døgninstitutioner oplyser, at beboernes hjemkommuner har opfattelsen af, at beboerne er indskrevet på livstid, og ikke sørger for bolig/sikkerhedsnet, når beboerne er færdigbehandlet og skal hjem igen. Samarbejdet med nogle kommunerne kan derfor være meget problematisk. Varigheden af indskrivning Det skal bemærkes, at oplysningerne i skema 7 angiver minimum-varigheden af anbringelse for de pågældende børn og unge og vidtgående handicappede, da tallene alene angiver, hvor længe de har været indskrevet på den gældende institution; hvis en klient har været på en eller flere døgninstitutioner tidligere, er dette ikke medtaget i dette skema. Varigheden af indskrivning på børn og unge institutionerne er følgende: 8% har været anbragt 0-7 dage 4% har været anbragt 8-30 dage 12% har været anbragt 1-6 mdr. 19% har været anbragt 6-12 mdr. 35% har været anbragt 1-3 år 13% har været anbragt 4-6 år 4% har været anbragt 7-10 år 3% har været anbragt 11 år eller flere år. 25

25 Antallet af korttidsanbragte er forholdsvis stort, idet ¼ har været anbragt højst 6 mdr. Det er bestemte kommuner, som korttidsanbringer: Nuuk, Sisimiut, Uummannaq, Upernavik og Ammassalik. Især synes Prs. Margrethes Børnehjem at fungere som et akutanbringelsessted for Ammassalik kommune. Antallet af langtidsanbragte er ligeledes ganske stort, idet min. 7% har været anbragt på døgninstitution i 7 år eller i længere tid. Næsten halvdelen har været anbragt 1-6 år. Varigheden af indskrivninger på handicapinstitutionerne er følgende: 30% har været anbragt 1-6 mdr. 11% har været anbragt 6-12 mdr. 14% har været anbragt 1-3 år 20% har været anbragt 4-6 år 8% har været anbragt 7-10 år 3% har været anbragt år 15% har været anbragt 15 år eller længere Det forholdsvis høje antal anbringelser af under 1 års varighed skyldes, at Aaqa har mange psykisk syge i en kort periode - efter et sygehusophold og før de flytter til hjemkommunen. For de øvrige vidtgående handicappede gælder, at der typisk er tale om langtidsanbringelse på grund af handicappet. Hvorfra modtog institutionen? Før indskrivelsen på døgninstitution kan de pågældende børn og unge have været gennem flere flytninger mellem forældre, plejefamilie og institution; i skema 8 er alene anført hvor de har været umiddelbart før de er blevet indskrevet på døgninstitution. Oplysningerne i skema 8 viser, at langt de fleste kommer fra forældrene / enlig mor, men også at en ganske stor gruppe kommer fra en anden døgninstitution i Grønland. Tallene indikerer, at de pågældende børn og unge indskrives på døgninstitution, hvor der er plads men måske ikke det rette pædagogiske tilbud; først herefter overflyttes børnene / de unge 26

26 til den døgninstitution, som omfatter pågældende i det pædagogiske arbejde. Nogle børn / unge kommer fra plejefamilie, hvilket bekræfter, at anbringelse uden for hjemmet har flere skift i anbringelsessted til følge. Hvortil udskrev institutionen i 2003? Af skema 9 fremgår, at den største gruppe er blevet udskrevet til forældrene / enlig mor, men at nogle er udskrevet til plejefamilie eller egen bolig; en større gruppe er udskrevet til kommunalt bokollektiv eller beskyttet boenhed, og mange er overflyttet til anden døgninstitution i Grønland, hvilket bekræfter oplysningerne i skema 8. Tallene i skema 9 bekræfter, at Ammassalik kommunes mange anbringelser og hjemtagelser af børn har karakter af, at Prs. Margrethes Børnehjem bruges som akut anbringelsessted, og at børnene hurtigt hjemtages til forældrene. Primære henvisningsårsag for børn og unge Flere institutioner har oplyst, at for de fleste børns / unges vedkommende er henvisningsårsagen en kombination af alkoholmisbrug, manglende forældreevne og omsorgssvigt; for nogle børns / unges vedkommende og/eller seksuelt overgreb, psykisk vold, fysisk vold. For nogle børns / unges vedkommende har plejefamilien givet op og herefter er barnet / den unge blevet anbragt på døgninstitution. Det er derfor svært at anføre en primær henvisningsårsag. Tallene bekræfter, at mange børn er blevet anbragt på grund af en kombination af alkoholmisbrug, manglende forældreevne og omsorgssvigt i hjemmet; det kan i forbindelse med akutindskrivning være svært at vide, hvad den primære henvisningsårsag er, da oplysningerne ofte er mangelfulde. Udskrivningsårsag Da der ikke er medtaget oplysninger i skema 11 vedrørende alle de udskrevne, kan tallene kun indikere årsagerne til udskrivning. Mange børn og unge er udskrevet på grund af, at de er færdigbehandlet eller udredt; imidlertid har flere institutioner oplyst, at anden årsag omfatter hjemtagelse af hjemkommunen og dette tal er forholdsmæssigt stort. Nogle institutioner oplyser endvidere, at omsorgssvigtede ikke kan færdigbehandles på kort tid. Oplysningerne i skema 11 giver således ikke noget klart billede af udskrivningsårsagerne, og der er behov for en nærmere undersøgelse/udredning. Angående vidtgående handicappede tegner billedet sig klarere; de fleste udskrives, fordi 27

27 de er færdigbehandlet / udredt. Særlige behov hos børn og unge samt hos vidtgående handicappede Børn og unge anbragt på døgninstitution har særlige behov, som imødekommes på forskellig vis. For børn i skolealderen er der typisk tale om, at de går i S-klasse 3 ; en lille gruppe bliver undervist hjemme, dvs. på institutionen. Mange børn modtager terapi fra psykolog. For nogle børn er der etableret projekter. Enkelte institutioner har etableret et særligt pædagogisk tilbud, f.eks. slædeturs-projektet i Uummannaq Børnehjem, Matuprojektet og Pige-projektet under Aja. Særlige behov hos vidtgående handicappede imødekommes primært ved beskæftigelse i et værksted, enkelte har en kommunal støtteperson, nogle er beskæftiget i en dagcenter eller lignende, enkelte er i arbejdstræning eller i beskæftigelse. For beboerne på Ivaaraq gælder, at de alle går på specialskolen. Fra de individuelle årsberetninger om beboerne De enkelte døgninstitutioner er i deres årsberetninger blevet bedt om at beskrive de faktiske forhold om de børn og unge henholdsvis vidtgående handicappede, som bor på institutioner samt kommentere de faktiske forhold, herunder eventuelt vurdere overensstemmelse eller ej mellem institutionens målgruppe og institutionens beboere. Generelt supplerer de enkelte årsberetninger det billede, som de samlede statistiske oplysninger tegner af beboergrupperne på døgninstitutioner for børn og unge henholdsvis vidtgående handicappede. Følgende er et udpluk af en del af årsberetningerne. Børnehjemmet i Uummannaq Der er en del børn, som kræver én til én kontakt og opsyn hele dagen, samtidig med at der er få personaleressourcer og for lidt uddannet personale. Institutionen har konstant overbelægning og mange børn må afvises, når kommunerne henvender sig. Samarbejdet med kommunerne er gennemgående godt, bl.a. omkring handleplaner, men det er ønskeligt med en hurtigere sagsbehandling af ansøgninger vedrørende de enkelte børn. 3 S-klasse = special-klasse 28

28 Gertrud Rasks Minde Der er på institutionen både psykisk udviklingshæmmede børn og unge og omsorgssvigtede børn og unge; denne blandede gruppe opleves af institutionen som en vanskelig pædagogisk opgave. Qasapermiut Gennem fangst og fiskeri disciplineres og udvikles de unge, som er stærkt omsorgssvigtede og deres stærke reaktionsmønstre afspejler, at de har været alvorligt omsorgssvigtet. Aja Erfaringen er, at de, der anbringes, har fået et behandlingstilbud meget sent. De specifikke målgrupper for moderinstitutionen og projekterne bliver der arbejdet med, men det er et vanskeligt arbejde. Meeqqat Illuat Enkelte børn har været fejlanbragt på institutionen, da de har krævet alt for meget tid uden behandlingsmæssig effekt. Ellers er samarbejdet med kommunerne godt. Det er dog stadig institutionen, som må lave udkast til handleplaner til efterfølgende godkendelse i socialforvaltningen, og det er ikke altid, der kommer kommentarer tilbage. Den projektorienterede arbejdsform høster ros fra mange sider for sin behandlingsmæssige værdi, men koster også mange ressourcer. Røde Kors Børnehjemmet Til flere børn har hjemkommunerne bevilget et antal støttepersontimer, hvilket har gjort, at flere børn har kunnet modtage undervisning i institutionen og ikke i skolen. Der er et stort arbejdspres i familieafdelingen og når en familie er færdigbehandlet, har nogle kommuner ikke det forventede og aftalte tilbud til familien, som må blive lidt længere og dermed blokerer for at en anden familie kan optages. Der mangler mange handleplaner for børn og unge og basale oplysninger. Uulinermiut Børnene er meget behandlingskrævende og Uulinermiut oplever problemer i samarbejdet med kommunerne, som ofte ikke svarer på ansøgninger om forlængelse af støttepersoner, ikke laver handleplaner og ikke reagerer på rapporter og indkaldelse til møder. 29

29 Inuusuttut Inaat Målgruppen er blevet ændret til 4 familier (=11 pladser) og 6 børn/unge pladser og der arbejdes ud fra systemisk behandlingsarbejde. Samarbejdet med kommunerne kan være bedre; der mangler respons ved henvendelse og der følges ikke op med arbejde, der ændrer de hjemlige forhold, som bevirkede anbringelsen. Alle indskrivninger har været med handleplan, men disse har ofte været mangelfulde og generelle. De fleste anbringelser i familieafdelingen har været tidsbegrænsede, hvilket har vanskeliggjort arbejdet; selve behandlingsarbejdet kan tage flere år. Det er mærkbart, at beboerne på Inuusuttut Inaat har mere komplekse problemer, og de har ofte ventet flere år på døgninstitutionsplads. Mange børn og unge kan ikke modtage undervisning og har været smidt ud af skolen. For at kunne arbejde tæt med beboerne er der arrangeret flere projektture, hvilket er en god arbejdsmetode. Prs. Margrethes Børnehjem De fleste børn har været indskrevet i over 1 år. Nogle børn har fysiske handicap, hvilket afhjælpes i et godt samarbejde med ergoterapeuten. På institutionen er der stort set kun børn under 12 år; især har der været spædbørn flere gange, hvilket gør, at der bør etableres nogle mor/barn pladser, helst en afdeling for unge, gravide piger, på institutionen. Beboerne på Nasippi er for de flestes vedkommende velplacerede. Aaqa Beboerne er en meget krævende målgruppe. Det pædagogiske arbejde er udfordrende, da magtanvendelse hyppigt må foretages i forhold til nogen af beboerne. Palleq Selvom institutionen er nyoprettet har det allerede vist sig, at en gruppe af beboerne er for tunge i forhold til de opgaver, som kan løftes på Palleq. Ivaaraq Alle børnene er multihandicappede og kræver massiv omsorg og pleje; de er ikke selvhjulpne på nogen måde, hvilket er en udfordrende opgave for personalet. 30

30 Afsnit 8. Ressourcerne på døgninstitutionerne De enkelte døgninstitutioner er i deres årsberetning blevet bedt om at beskrive og vurdere ressourcerne til at kunne løfte arbejdsopgaven i forhold til målgruppen for institutionen. Ressourcer omfatter såvel de fysiske rammer, personalet, forholdet mellem det normerede antal pladser og antallet af personalenormeringer, forholdet mellem ufaglært og faglært personale, mulighederne for at løfte den pædagogiske opgave på institutionen og eventuelle øvrige forhold. Til statistisk belysning af personaleforholdene er institutionerne blevet anmodet om at udfylde skema 14 (se bilagsmaterialet). Skemaet indeholder normeringer af faglærte med forskellige uddannelsesbaggrunde og ufaglærte, personalesituationen den , i løbet af 2003 og den % af døgninstitutionerne har fremsendt oplysninger vedrørende personalesituationen i Vedrørende forholdet mellem antallet af faglærte i det socialpædagogiske arbejde i forhold til ufaglærte er i alt normeret godt halvdelen af samtlige normeringer til faglærte i det pædagogiske arbejde. Af de normerede stillinger var 84% besat den 1. januar 2003 og 16% var ubesat. Af de normerede pædagogstillinger var 74% besat den 1. januar 2003 og 26% var ubesat. Det har således været meget vanskeligere at besætte de normerede pædagogstillinger end de øvrige stillinger. Det skal bemærkes, at enkelte døgninstitutioner har haft et markant højt forbrug af vikarer, hvilket er indeholdt i tallet for tiltrædelser og fratrædelser i løbet af 2003 i gruppen diverse øvrigt personale/norm. Vedrørende forholdet mellem grønlandsk sproget og dansk sproget arbejdskraft er der blandt pædagogerne ansat godt ¼ dansk sprogede og knap ¾ grønlandsk sprogede. I de øvrige personalegrupper er langt de fleste grønlandsk sprogede. Vedrørende gennemstrømning af personale i løbet af 2003 er der blandt pædagogerne sket ansættelser svarende til 9,4% af de normerede stillinger og fratrædelser svarende til 9,4% af de normerede stillinger; interne stillingsskift udgør 4½% af de normerede stillinger. Blandt socialmedhjælpere er der sket ansættelser svarende til 50% af de normerede stillinger og fratrædelser svarende til 20% af de normerede stillinger. Blandt de øvrige 31