Betonkonstruktioner Lektion 7

Relaterede dokumenter
Anvendelsestilstanden. Per Goltermann

Betonkonstruktioner, 4 (Deformationsberegninger og søjler)

Bøjning i brudgrænsetilstanden. Per Goltermann

Betonkonstruktioner Lektion 1

Revner i betonkonstruktioner. I henhold til EC2

Styring af revner i beton. Bent Feddersen, Rambøll

Enkeltspændte, kontinuerte bjælker statisk ubestemte. Per Goltermann

Betonkonstruktioner, 6 (Spændbetonkonstruktioner)

Beregningsprincipper og sikkerhed. Per Goltermann

Indsæt billede. Concrete Structures - Betonkonstruktioner. Author 1 Author 2 (Arial Bold, 16 pkt.) BsC Thesis (Arial Bold, 16pkt.)

Betonkonstruktioner Lektion 3

Program lektion Indre kræfter i plane konstruktioner Snitkræfter

Program lektion Indre kræfter i plane konstruktioner Snitkræfter Indre kræfter i plane konstruktioner Snitkræfter.

Dobbeltspændte plader Øvreværdiløsning Brudlinieteori

Sekantpælevægge - dimensionering

Beton- konstruktioner. Beton- konstruktioner. efter DS/EN efter DS/EN Bjarne Chr. Jensen. 2. udgave. Nyt Teknisk Forlag

Beregningsopgave 2 om bærende konstruktioner

Betonkonstruktioner, 5 (Jernbetonplader)

Bygningskonstruktion og arkitektur

Materialer beton og stål. Per Goltermann

Forspændt bjælke. A.1 Anvendelsesgrænsetilstanden. Bilag A. 14. april 2004 Gr.A-104 A. Forspændt bjælke

Konstruktion IIIb, gang 13 (Jernbetonplader)

Praktisk design. Per Goltermann. Det er ikke pensum men rart at vide senere

Bygningskonstruktion og arkitektur

10.3 E-modul. Af Jens Ole Frederiksen og Gitte Normann Munch-Petersen. Betonhåndbogen, 10 Hærdnende og hærdnet beton

11/3/2002. Statik og bygningskonstruktion Program lektion Tøjninger og spændinger. Introduktion. Tøjninger og spændinger

Forskydning og lidt forankring. Per Goltermann

For en grundlæggende teoretisk beskrivelse af metoden henvises bl.a. til M.P. Nielsen [69.1] og [99.3].

TUNGE SKILLEVÆGGE PÅ FLERE LAG TRYKFAST ISOLERING. Input Betondæk Her angives tykkelsen på dækket samt den aktuelle karakteristiske trykstyrke.

Armeringsstål Klasse A eller klasse B? Bjarne Chr. Jensen Side 1. Armeringsstål Klasse A eller klasse B?

Betonkonstruktioner Lektion 11

Betonkonstruktioner Lektion 4

Betonkonstruktioner Lektion 2

Betonkonstruktioner Noter om forspændte elementer Februar 2009

Betonkonstruktioner, 3 (Dimensionering af bjælker)

EUROCODE 2009 HODY. Forskallings- OG. ARMERINGSPLADE FRITSPæNDENDE BETONDæK. Siloetten, silo ombygget til boliger i Løgten, 8541 Skødstrup

Praktiske erfaringer med danske normer og Eurocodes

TUNGE SKILLEVÆGGE PÅ TRYKFAST ISOLERING BEREGNINGSMODELLER

DS/EN DK NA:2013

For at finde ud af om konstruktionen kan holde, beregnes spændingstilstanden. Her skal det gælde: s 2 C 3 t 2 % f y

DS/EN DK NA:2011

A. Konstruktionsdokumentation

Betonkonstruktioner, 1 (Formgivning af trykpåvirkede betonkonstruktioner) Hvad er beton?, kemiske og mekaniske egenskaber

Concrete Structures - Betonkonstruktioner

Lodret belastet muret væg efter EC6

Deformation af stålbjælker

Beregningsopgave om bærende konstruktioner

Beregningsprogrammer til byggeriet

Sag nr.: Matrikel nr.: Udført af: Renovering

Beregningsprogrammer til byggeriet

DS/EN 1520 DK NA:2011

Bygningskonstruktion og Arkitektur, 5 (Dimensionering af bjælker)

Yderligere oplysninger om DSK samt tilsluttede leverandører, kan fås ved henvendelse til:

Konstruktion IIIb, gang 9 (Formgivning af trykpåvirkede betonkonstruktioner)

Implementering af Eurocode 2 i Danmark

A. Laster G H. Kip. figur A.1 Principskitse over taget der viser de enkelte zoner [DS 410]. Område Mindste værdi [kn/m 2 ] Største værdi [kn/m 2 ]

Betonkonstruktioner - Lektion 3 - opgave 1

Søjler og vægge Centralt og excentrisk belastede. Per Goltermann

Redegørelse for den statiske dokumentation Nedrivning af bærende væg - Ole Jørgensens Gade 14 st. th.

Eftervisning af bygningens stabilitet

Beregningsprogrammer til byggeriet

I dette kapitel behandles udvalgte dele af bygningens bærende konstruktioner. Følgende emner behandles

10.2 Betons trækstyrke

Konstruktionsmæssige forhold med 3D betonprint

I den gældende udgave af EN (6.17) angives det, at søjlevirkning kan optræde

Fritspændte kompositdæk med forskallings- og armeringsplader BROCHURE

Forudsætninger Decimaltegnet i de indtastede værdier skal være punktum (.) og ikke komma (,).

Konstruktion IIIb, gang 11 (Dimensionering af bjælker)

Bæreevne ved udskiftning af beton og armering

Bæreevne ved udskiftning af beton og armering

Løsning, Beton opgave 5.1

Statisk dokumentation Iht. SBI anvisning 223

Arkivnr Bærende konstruktioner Udgivet Dec Revideret Produktkrav for spaltegulvselementer af beton Side 1 af 5

Bærende konstruktion Vejledning i beregning af søjle i træ. Fremgangsmåde efter gennemført undervisning med PowerPoint.

Statik og jernbeton. Lars Pedersen Institut for Byggeri & Anlæg Aalborg Universitet. Okt. 2016

Statik og jernbeton. Lars Pedersen Institut for Byggeri & Anlæg Aalborg Universitet. Hvad kan gå galt? Hvordan undgår vi, at det går galt? Okt.

11 TVANGSDEFORMATIONER 1

Elementsamlinger med Pfeifer-boxe Beregningseksempler

A.1 PROJEKTGRUNDLAG. Vodskovvej 110, Vodskov Ny bolig og maskinhus. Sag nr: Udarbejdet af. Per Bonde

Additiv Decke - beregningseksempel. Blivende tyndpladeforskalling til store spænd

Redegørelse for den statiske dokumentation Nedrivning af bærende væg - Tullinsgade 6 3.th

BEF Bulletin No 2 August 2013

appendiks a konstruktion

Athena DIMENSION Kontinuerlige betonbjælker 4

DS/EN DK NA:2011

EUROCODE 2009 HODY. Forskallings- OG ARMERINGSPLADE FRITSPÆNDENDE BETONDÆK. Siloetten, silo ombygget til boliger i Løgten, 8541 Skødstrup

Schöck Isokorb type K

DS/EN DK NA:2013

Løsning, Bygningskonstruktion og Arkitektur, opgave 7

EUROCODE 2009 HODY. Forskallings- OG. ARMERINGSPLADE FRITSPæNDENDE BETONDæK. Siloetten, silo ombygget til boliger i Løgten, 8541 Skødstrup

A.1 PROJEKTGRUNDLAG. Gennem Bakkerne 52, Vodskov Nyt maskinhus og stald. Sag nr: Udarbejdet af. Per Bonde

Bærende konstruktion Vejledning i beregning af søjle i stål. Fremgangsmåde efter gennemført undervisning med PowerPoint.

Introduktion Urevnede tværsnit Revnede tværsnit. Dårligt armerede. Passende armerede. Erik Stoklund Larsen COWI. # Marts 2010

DS/EN GL NA:2009

STATISK DOKUMENTATION

Nyt generaliseret beregningsmodul efter EC2 til vægge, søjler og bjælker. Juni 2012.

Nordhavnsvejen, Banekrydsningen - monitering vs numeriske beregninger af byggegrube

Transkript:

Betonkonstruktioner Lektion 7 Hans Ole Lund Christiansen olk@iti.sdu.dk Faculty of Engineering 1

Bøjning i anvendelsestilstanden - Beregning af deformationer og revnevidder Faculty of Engineering 2

Last Flydning i armering og brud i beton revnet urevnet Nedbøjning Faculty of Engineering 3

Last Brudgrænsetilstanden P u sikkerhedsmargin Anvendelsesgrænse -tilstanden P s u nedbøjning

Anvendelsesgrænsetilstanden Grænser, der sættes på anvendelsestilstanden kan være: -Spændinger -Nedbøjninger -Revnevidder -Vibrationer Der anvendes middelværdier eller karakteristiske værdier uden partialkoefficienter. Faculty of Engineering 5

Nedbøjninger: Begrænsninger på nedbøjninger afhænger af konstruktionens anvendelse (etageadskillelse, lagerhaller, operationsstuer.). For store nedbøjninger i en etageadskillelse kan medføre funktionsnedsættelse (ødelagte skillevægge eller døre som ikke kan åbnes). Der skelnes mellem nedbøjninger hidrørende fra korttids- og langtidsbelastninger. Typiske krav er u max < L/500 ~ L/250 Faculty of Engineering 6

Revnevidder: Begrænsninger på revnevidder indføres af hensyn til æstetik og holdbarhed. Store revnevidder i kombination med en porøs beton kan medvirke til korrosion af armeringen. Typiske krav er: Faculty of Engineering 7

Anvendelsestilstandsberegninger foretages sædvanligvis vha. lineær elastiske analyser under antagelse af fuldt revnet konstruktion. Brudgrænsetilstanden P u Last Plasticitetsteori sikkerhedsmargin Anvendelsesgrænsetilstanden P s Elasticitetsteori, fuldt revnet konstruktion Nedbøjning Faculty of Engineering

For bjælkekonstruktioner, hvor bøjning er dominerende, kan nedbøjninger og revnevidde i anvendelsestilstanden beregnes med udgangspunkt i en tværsnitsanalyse af det fuldt revnede tværsnit. Faculty of Engineering 9

Tværsnitsanalyse, anvendelsestilstanden. Forudsætninger (Gælder for revnet tværsnit): 1) Der regnes ikke med betonens trækstyrke 2) Det antages, at plane tværsnit forbliver plane 3) Armeringen flyder ikke 4) Betontrykspændingerne er i det lineær elastiske område Under disse forudsætninger beregnes beton- og armeringsspændingerne i tværsnittet for et givet moment M. Faculty of Engineering 10

Betonen: Armeringen: s < f yk f yk yk su E c E cm fck 8 22000MPa 10 0.3 E s 200000MPa Faculty of Engineering 11

Procedure (revnet tværsnit): Trykzonen Tøjningstilstand c Spændingstilstand c M x - F c + Trækzonen revner s F s = A s s Bogen arbejder med 2 metoder: Naviers Formel Αρ - metoden Faculty of Engineering 12

Faculty of Engineering Naviers metode (revnet tværsnit): 13 y I M A N t t c c i t t s y I M A N Spænding i betonen Spænding i armeringen

Beregning af nedbøjninger Faculty of Engineering 14

Anvendelsesgrænsetilstanden Beregning af en bjælkes nedbøjning foretages normalt i 1.urevnet tilstand, lineært elastiske beregninger (her skal største trækspænding kontrolleres), eller 2.revnet tilstand i alle tværsnit, lineært elastiske beregninger (på den sikre side), eller 3.delvist revnet tilstand iflg EC2: En kombination af nedbøjningerne i de to første tilstande Faculty of Engineering 15

Som E-modul for anvendes: E c E s 5 E s 210 MPa Inkluderer bidraget fra krybning Faculty of Engineering 16

Krybning: E c Es korttids langtids E E E E s c s. lang c. lang 4 korttids Faculty of Engineering 17

I EC2 er det tilladt at tage hensyn til, at dele af konstruktionen er urevnede. Dette vil medføre lidt mindre nedbøjninger. I praksis vil man dog ikke tage hensyn til dette. Last flydning i armering revnelast fuldt revnet urevnet Deformation 18

Eksempel: Simpel illustration af deformationsberegning i delvis revnet og fuldt revnet konstruktion. x P ½L a L -2a a (urevnet område) (revnet område) (urevnet område) M max M revne Krumning: M EI M EI urevnet revnet ; ; M M M M revne revne 19

Fastlæg 0-liniens placering (revnet, N=0) Billede taget fra DTU i faget betonkonstruktioner Faculty of Engineering 20

For elastiske bjælker gælder: 2 du dx 2 M EI Eksempel af det revnet inertimoment ux ( ) ( xdxdx ) u( x) M( x) dx dx EI Trækzonen revner Faculty of Engineering 21

Nedbøjning afhænger af det statiske system, se teknisk ståbi. For en simpel understøttet bjælke med jævnt fordelt last: u max 5 384 E P c last I L 4 revnet Faculty of Engineering 22

Beregning af revnevidder Faculty of Engineering 23

Kvalitative betragtninger. Revnedannelse i en trækstang T T 5 2 3 1 4 T flydning i armering Ved lastforøgelse over dette niveau kommer der ikke flere revner. Til gengæld bliver revnevidderne større 5 revnelast 1 2 3 4 fuldt revnet urevnet u Faculty of Engineering 24

Revnevidde beregninger iht. EC2 - Se eksempel 4.8: Faculty of Engineering 25

Revnevidde beregninger iht. EC2 - Se eksempel 4.8: Faculty of Engineering 26

Revnevidde beregninger iht. EC2 - Se eksempel 4.8: Faculty of Engineering 27