Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 1.1. Baggrund og afgrænsning... 2 1.2. Bidragsydere til analysen... 2 1.3. Analysens opbygning... 3 2. Generelle anbefalinger fra analysen... 3 2.1. Anbefalinger vedrørende boliger målrettet udviklingshæmmede... 3 2.2. Anbefalinger vedrørende boliger målrettet borgere med psykiske lidelser... 4 2.3. Anbefalinger vedrørende plejecenter Baunegården... 5 3. Nuværende boliger til borgere med fysiske og psykiske handicap... 6 3.1. Antal boliger til borgere med fysiske og psykiske handicap... 6 3.2. Boligernes bygningsmæssige stand... 8 3.3. Anvendelsen af boligerne... 9 3.4. Delkonklusion... 11 4. Tendenser inden for det specialiserede socialområde... 12 4.1. Generelle tendenser inden for det specialiserede socialområde... 12 4.2. Udvikling i antal borgere med behov for botilbud i Skanderborg Kommune... 13 4.3. Målgruppeudvikling set i relation til det fremtidige boligbehov... 18 4.4. Delkonklusion... 23 5. Hjemtagning af borgere i eksterne botilbud... 23 5.1. Antal Skanderborg-borgere i eksterne botilbud... 24 5.2. Handlemuligheder i forhold til en eventuel hjemtagning af borgere... 24 5.3. I hvilke tilfælde er hjemtagning af borgere relevant?... 26 5.4. Delkonklusion... 27 6. Opsamling: Fremtidens behov for botilbud i Skanderborg Kommune... 28 6.1. Det fremtidige kapacitetsbehov set i lyset af forventet til- og afgang samt eventuel hjemtagning af borgere28 7. Eventuel omdannelse af plejecenter Baunegården til et botilbud for borgere med psykiske lidelser... 29 8. Konklusion... 30 9. Afsluttende bemærkninger fra Fagsekretariatet Ældre og Handicap... 31 9.1. Vedrørende botilbud til udviklingshæmmede borgere... 31 9.2. Vedrørende botilbud til borgere med psykiske lidelser... 31 10. Litteraturliste... 32 11. Bilagsoversigt... 33 1
1. Indledning 1.1. Baggrund og afgrænsning Der blev i 2014 udarbejdet en kapacitetsanalyse vedrørende plejeboliger i Skanderborg Kommune. Ved behandlingen af denne i byrådet den 8. oktober 2014 blev der i forlængelse heraf bl.a. vedtaget, at: Der træffes principbeslutning om, at plejecenter Baunegården søges omdannet til et tilbud for borgere med psykiske lidelser. Samtidig hermed pålægges administrationen at udarbejde oplæg hertil indeholdende de nødvendige analyser (herunder en kapacitetsanalyse på handicapområdet) til behandling på april-møderne i 2015. Som følge af ovenstående er der udarbejdet nærværende analyse af kapacitetsbehovet vedrørende handicap- og socialpsykiatriområdet i Skanderborg Kommune. Derudover er der foretaget en samlet, tværgående vurdering af, hvorvidt det er hensigtsmæssigt at omdanne plejecenter Baunegården til et tilbud for borgere med psykiske lidelser. Afgræsningen er foretaget, således at det udelukkende er botilbud, som indgår i nærværende analyse. Dagtilbud, STU-tilbud 1, bostøtte i eget hjem og andre typer af foranstaltninger er således ikke medtaget i kapacitetsanalysen. Endvidere er der udelukkende set på behovet for boliger. Der er ikke indarbejdet en stillingtagen til de økonomiske konsekvenser af resultaterne i analysen. Dette vil afvente de drøftelser, denne analyse måtte afstedkomme. Herudover er der foretaget en afgrænsning i forhold til forsorgshjem efter servicelovens 110. Det er vurderingen, at der på tværs af fagsekretariaterne Ældre og Handicap og Beskæftigelse og Sundhed skal udarbejdes en særskilt analyse af, hvorvidt der er behov for at etablere forsorgshjem/forsorgshjemlignende tilbud i Skanderborg Kommune til funktionelt hjemløse. Dette er således ikke medtaget i nærværende analyse. 1.2. Bidragsydere til analysen Der er mange interessenter i forhold til udarbejdelsen af kapacitetsanalysen på handicap- og socialpsykiatriområdet. Således indeholder analysen bidrag fra relevante personer fra Fagsekretariatet Ældre og Handicap (myndighedsområdet), Fagsekretariatet Børn og Unge (myndighedsområdet samt Sundhedsplejen), Fagsekretariatet Beskæftigelse og Sundhed (myndighedsområdet vedrørende sociale sager samt Rusmiddelcentret), Fagsekretariatet Teknik og Miljø (Byg og Ejendom), samt Økonomistaben og en række kontraktholdere på handicap- og socialpsykiatriområdet. Bidragene har tilsammen været foretaget med henblik på at sikre en tværgående sammenhæng og faglighed i de i analysen præsenterede anbefalinger, samt for at sikre analysens validitet. 1 Se bilag 2 for nærmere definition af STU. 2
1.3. Analysens opbygning Selve kapacitetsanalysen er udarbejdet ud fra følgende disposition: først kortlægges det nuværende antal boliger til borgere med fysiske og psykiske handicap, herunder boligernes stand, belægningsgrad samt beboermålgrupper. Dernæst følger en præsentation af de fremadrettede tendenser inden for handicap- og socialpsykiatriområdet. Dette gælder såvel generelt på landsplan som specifikt for Skanderborg Kommune. Herefter fokuseres der på hjemtagningspotentialet vedrørende borgere, der er i botilbud i andre kommuner/regioner. Hjemtagningsperspektivet knyttes sammen med det vurderede fremtidige behov for botilbud i Skanderborg Kommune i afsnit 5, mens der dernæst følger en vurdering af rationalet i at omlægge plejecenter Baunegården til et botilbud for borgere med psykiske lidelser. Til sidst følger en konklusion og perspektivering på analysen. Først følger imidlertid et afsnit, der kort skildrer de generelle anbefalinger, der er udledt af kapacitetsanalysen. 2. Generelle anbefalinger fra analysen Nærværende afsnit opsummerer de generelle anbefalinger fra den udarbejdede analyse. Skanderborg Kommune råder over en boligkapacitet på i alt 413 boliger til borgere med fysiske og psykiske handicap. Ud af de 413 boliger er 369 boliger målrettet udviklingshæmmede, mens 44 boliger er målrettet borgere med psykiske lidelser. Anbefalingerne er opdelt i forhold til disse to målgrupper. Derudover er der en særskilt anbefaling vedr. plejecenter Baunegården. 2.1. Anbefalinger vedrørende boliger målrettet udviklingshæmmede Skanderborg Kommune råder som nævnt ovenfor over et stort antal af boliger målrettet udviklingshæmmede, hvoraf langt de fleste indretnings- og personalemæssigt kan håndtere borgere med op til meget specialiserede behov. 71 pct. af disse boliger anvendes på nuværende tidspunkt af andre kommuner. Imidlertid er det tendensen, at andre kommuner i de senere år i faldende grad eller helt er stoppet med at visitere til Skanderborg Kommunes botilbud til udviklingshæmmede. Denne tendens forventes at fortsætte fremadrettet, ikke mindst set i lyset af at nabokommuner selv etablerer botilbud til denne målgruppe. Idet borgere fra andre kommuner udgør en andel af det samlede antal borgere på botilbuddene, der er stigende med alderen, vil borgere fra andre kommuner i de kommende år udgøre en mindre andel af det samlede antal borgere i takt med at disse borgere falder bort (jf. tabel side 19). Samtidig er det tendensen, at befolkningen generelt har en højere gennemsnitlig levealder i dag end tidligere og dette gælder også borgere med handicap. Således er det forventningen, at disse borgere har behov for deres botilbud i en længere periode end tidligere. Antallet af 3
udviklingshæmmede, der overgår fra børn- og ungeområdet forventes på baggrund af tidligere og forventet tilgang at være i et stabilt niveau. På denne baggrund er det samlet set vurderingen, at Skanderborg Kommune har en tilstrækkelig boligkapacitet målrettet udviklingshæmmede. Det er således anbefalingen, at der ikke sker en forøgelse af boligkapaciteten målrettet udviklingshæmmede borgere i Skanderborg Kommune. Endvidere er det anbefalingen, at Socialudvalget drøfter en eventuel stillingtagen til, hvad der skal ske med den nuværende boligkapacitet, set i lyset af de nuværende forhold, herunder målgrupper, visiterede borgere fra andre kommuner og alderssammensætning. Der er således på sigt risiko for overkapacitet, hvilket udvalget anbefales at drøfte konsekvenserne af. 2.2. Anbefalinger vedrørende boliger målrettet borgere med psykiske lidelser Skanderborg Kommune råder som nævnt over 44 boliger målrettet borgere med psykiske lidelser. På nuværende tidspunkt er antallet af boliger ikke tilstrækkeligt til at imødekomme den efterspørgsel, der er efter denne type boliger både aktuelt og i et fremadrettet perspektiv. Der mangler således især boliger til midlertidigt ophold, opgangs- og bofællesskaber samt udslusningsboliger. Disse boligtyper efterspørges både fra børn- og ungeområdet, samt fra fagsekretariaterne Beskæftigelse og Sundhed og Ældre og Handicap (sidstnævnte dog i mindre omfang). Efterspørgslen gælder både unge, som overgår fra børn- og ungeområdet, borgere der i dag bor på botilbud i andre kommuner/regioner eller i private botilbud, samt borgere der tilgår det specialiserede socialområde som voksne og har behov for et botilbud. Der er imidlertid en række forhold, der skal være opfyldt, for at det vurderes at være hensigtsmæssigt at øge boligkapaciteten målrettet borgere med psykiske lidelser. Således skal der være tale om fleksible boligtyper, således at visitationen af borgerne ikke bliver fastlåst på grund af boligtypen. Dette taler for midlertidige boliger og bofællesskaber og dermed ikke for institutionsboliger. Herudover er boligindretningen vigtig. For at imødekomme en inkluderende livsform bør boligerne være indrettet på en sådan måde, at borgerne både kan være alene og sammen med andre. Endelig er det af stor betydning, at boligerne er hensigtsmæssigt placeret rent geografisk, således at borgerne har gode transportmuligheder og let adgang til aktiviteter mv. Dette taler for en placering i Skanderborg eller Hørning. På baggrund af ovenstående er det således anbefalingen, at der sker en forøgelse af boligkapaciteten målrettet borgere med psykiske lidelser i Skanderborg Kommune. Omfanget af det uopfyldte boligbehov er opgjort i nedenstående tabel. 4
Tabel 2.2.1. Samlet vurderet boligbehov til borgere med psykiske lidelser i perioden 2015-2018 Samlet vurderet boligbehov 2015 2016 2017 2018 Antal boliger til borgere med psykiske lidelser 23 23 23 27 - herunder fra B&U 5 5 5 9 - herunder anden tilgang (pba. tidligere års tilgang) 3 3 3 3 - herunder fra potentiel hjemtagning (maks. antal) 27 27 27 27 - forventet afgang pba. tidligere års afgang -12-12 -12-12 Der bør således pågå en drøftelse af og stillingtagen til, hvorvidt der skal arbejdes videre med at foranstalte egne boliger til borgere med psykiske lidelser, jf. ovenstående. I et eventuelt videre arbejde vil naturligvis også økonomiske forhold blive inddraget. 2.3. Anbefalinger vedrørende plejecenter Baunegården Der har pågået drøftelser omkring en eventuel anvendelse af plejecenter Baunegården til borgere med psykiske lidelser, men dette vurderes ikke at være hensigtsmæssigt ud fra resultaterne fra nærværende analyse (geografisk placering, transportmuligheder mv.). Endvidere er der en række juridiske begrænsninger i forhold til at anvende almene boliger 2 til et 107-botilbud, som gør, at en eventuel omdannelse af Baunegården vil blive ufleksibel og uhensigtsmæssig i forhold til den målgruppe, der kunne være relevant at have på Baunegården. Herudover ville der skulle etableres køkkener i alle boliger, såfremt Baunegården skulle kunne anvendes til en anden målgruppe, hvilket der således ville skulle påregnes udgifter til. På baggrund af ovenstående er den samlede vurdering, at plejecenter Baunegården ikke er hensigtsmæssig at anvende som botilbud for borgere med psykiske lidelser. Det anbefales derfor, at der ikke arbejdes videre med muligheden for at omdanne plejecenter Baunegården til et botilbud for borgere med psykiske lidelser. 2 Samtlige boliger på plejecenter Baunegården er ejet af en almen andelsboligforening. 5
3. Nuværende boliger til borgere med fysiske og psykiske handicap I nærværende afsnit opgøres det samlede nuværende antal boliger til fysisk og psykisk handicappede i Skanderborg Kommune. Herudover præsenteres boligernes bygningsmæssige stand, og det redegøres for, hvorledes boligerne benyttes i dag, hvad angår målgrupper og belægningsgrad. Borgere, der bor i egen bolig og modtager støtte, er i sagens natur ikke medtaget her, idet de netop bor i egen bolig og deres bolig derfor ikke er en del af kommunens samlede boligkapacitet. Idet boligerne er af forskellig type, angives det herunder, hvilke boligtyper der skelnes mellem. Der henvises til bilag 2 for en nærmere uddybning af de enkelte boligtyper og formålet med disse. Almene boliger: Almene boliger er opført efter Almenboliglovens 105. Borgerne i denne type bolig modtager støtte efter Servicelovens 85. Enten er almene boliger opført af kommunen, eller også er de opført af almene boligorganisationer eller selvejende institutioner. Boliger opført efter Servicelovens 108: Boform, der er egnet til længerevarende ophold. Såvel boligarealer som servicearealer i et botilbud opført efter servicelovens 108 finansieres fuldt ud af kommunen. Boliger opført efter Servicelovens 107: Boform, der er egnet til midlertidigt ophold. Såvel boligarealer som servicearealer i et botilbud opført efter servicelovens 107 finansieres fuldt ud af kommunen. Kommunen er ansvarlig for huslejebetalingen i 107-botilbud. Aflastningspladser: Boligerne kan stilles til rådighed for personer, der har behov for midlertidig aflastning bevilget efter Servicelovens 107, se ovenfor. 3.1. Antal boliger til borgere med fysiske og psykiske handicap Skanderborg Kommune har pr. 1. februar 2015 en samlet boligkapacitet på 413 boliger til fysisk og psykisk handicappede borgere, dækkende såvel almene boliger som boliger opført efter Servicelovens 107 og 108. En række af de opgjorte boliger benyttes af borgere fra andre kommuner. Disse udgør pr. ult. februar 2015 i alt 264 boliger, svarende til 64 pct. af den samlede boligmasse. Der er således i alt 149 boliger, der anvendes af borgere fra Skanderborg Kommune. Den samlede boligkapacitet fordelt på kontraktholder, botilbudstype, fysisk placering samt beboermålgruppe er opgjort i nedenstående tabel. 6
Tabel 3.1.1. Opgørelse over samlet boligkapacitet til borgere med fysiske og psykiske handicap. Opgørelse over boliger til fysisk og psykisk handicappede Fordeling af antal boliger på botilbudstype Kontraktholder Botilbudstype Adresse, by Antal boliger (1- el. 2-værelses) Beboermålgruppe Bavnebjerg Bo- og Aktivitetscenter Botilbud Hårbyvej 1, Fiirgårde, Ry 24 Udviklingshæmmede Poul La Cours Vej 29A, Opgangs-bofællesskab Skanderborg 8 Udviklingshæmmede Bofællesskab Skrænten - Sygehusvej 5, Skanderborg 6 Udviklingshæmmede Bofællesskab Adelgade 105, Skanderborg 3 Udviklingshæmmede Bofællesskab Skolevej 40, Galten 6 Udviklingshæmmede Bostederne Skanderborg Bofællesskab Firkløvervej 212, Galten 9 Udviklingshæmmede Bofællesskab Kilden 14 K, Skanderborg 8 Udviklingshæmmede Bofællesskab Lynghovedvej 10, Ry 10 Udviklingshæmmede Landsbyen Sølund Skovbo Kjærsholm/ Socialpsykiatrien Bofællesskab/botræning Toftegårdsvej 4-6, Hørning 5 Udviklingshæmmede Bofællesskab Kildevej 14 K, Skanderborg 25 Udviklingshæmmede Galgebjergvej 26-32, Bofællesskab Solsikken Skanderborg 4 Udviklingshæmmede Bofællesskab Solsikken Holmedal 35, Voerladegård, Skanderborg 20 Udviklingshæmmede Botilbud - Almen bolig Sortesøvej, Skanderborg 174 Udviklingshæmmede Botilbud - enkeltsmandsproj. Sortesøvej, Skanderborg 9 Udviklingshæmmede Botilbud - Boform 108 Dyrehaven 10 E, Skanderborg 20 Udviklingshæmmede Botilbud - Boform 108 Sortesøvej, Skanderborg 32 Udviklingshæmmede Døgn-og aflastningstilbud 107 Ole Rømers Alle 40, Galten 6 Udviklingshæmmede Botilbud - Boform 108 pg 107 Fregerslevvej 20, Hørning 24 Tjørnevænget 1, Udslusningsbolig Kjærsholm Skanderborg 2 Poul La Coursvej 14-16, Udslusningsbolig Kjærsholm Skanderborg 2 Bofællesskab Socialpsykiatrien Lynghovedvej 8, Ry 6 Vestergade 9-10, Bofællesskab Socialpsykiatrien Skanderborg 10 Borgere med psykiske lidelser Borgere med psykiske lidelser Borgere med psykiske lidelser Borgere med psykiske lidelser Borgere med psykiske lidelser Samlet kapacitet 413 boliger - herunder til udviklingshæmmede 369 boliger - herunder til borgere med psykiske lidelser 44 boliger Det fremgår af ovenstående tabel, at 369 boliger ud af de 413 boliger er målrettet borgere med udviklingshæmning. Heraf er de 8 boliger aflastningsboliger. Der er 44 boliger målrettet borgere med psykiske lidelser. Heraf er de 3 boliger aflastningsboliger. 7
3.2. Boligernes bygningsmæssige stand Boligmassen til fysisk og psykisk handicappede borgere består dels af kommunalt ejede boliger og boliger ejet af Skanderborg Andelsboligforening, Midtjysk boligforening, privat udlejede boliger, samt boliger ejet af selvejende institutioner. 3.2.1. Kommunalt ejede boliger De kommunalt ejede boliger udgør 359 boliger ud af 413 boliger i alt. Fagsekretariatet Teknik og Miljø (Byg og Ejendom) har i forbindelse med nærværende kapacitetsanalyse fremsendt vurderinger af de kommunalt ejede plejeboligers tilstand. Generelt er den samlede tilstand vedrørende de kommunalt ejede boliger ud fra et byggeteknisk synspunkt vurderet til at være i god stand. Dog er der en undtagelse vedrørende én af de gamle bygninger på Sølund, som vurderes at være i dårlig stand. Se bilag 1 for en nærmere uddybning af vurderingerne, samt for en opgørelse over restgæld i de enkelte kommunalt ejede botilbud. 3.2.2. Boliger ejet af andelsboligforeninger Vurdering af bygningsstanden vedrørende de boliger, der er ejet af andelsboligforeninger, er foretaget af og indhentet hos henholdsvis Midtjysk Boligselskab og Skanderborg Andelsboligforening. Bostederne bofællesskaber Bostederne råder over flere bofællesskaber, som er ejet af andelsboligforeninger, herunder: o Opgangs-bofællesskabet Poul la Cours Vej (Midtjysk Boligselskab). Opgangsbofællesskabet er pt. under renovering. Der er ikke planlagt yderligere tiltag i forhold til boligstanden. o Bofællesskabet Skrænten (Skanderborg Andelsboligforening). Vurderes at være i god stand uden behov for renovering. o Bofællesskabet Kilden (Skanderborg Andelsboligforening). Vurderes at være i god stand uden behov for renovering. Kjærsholm udslusningsboliger Kjærsholm råder over 4 udslusningsboliger, som er ejet af en andelsboligforening, herunder: o Udslusningsboliger Næsset (Midtjysk Boligselskab). Har fået nyt tag i 2014. Vurderes i øvrigt at være i god stand. o Udslusningsboliger Poul la Cours Vej (Midtjysk Boligselskab). Der er planer om tagudskiftning samt nye vinduer, men dette er endnu ikke godkendt. 8
Socialpsykiatrien bofællesskab Socialpsykiatrien råder over et bofællesskab, som er ejet af en andelsboligforening: o Bofællesskabet Vestergade (Skanderborg Andelsboligforening). Der overvejes renovering og pågår ansøgning om støtte hertil. Renovering vil således først blive tidligst i 2020/2021. 3.2.3. Boliger ejet af privat udlejer Bostederne bofællesskaber Bostederne råder over et bofællesskab, som er lejet privat under normale vilkår. o Bofællesskabet Adelgade 105. Det vurderes at være i god stand. 3.2.4. Boliger ejet af selvejende boligforeninger Bostederne bofællesskaber Bostederne råder over to bofællesskaber, som er ejet af selvejende institutioner, herunder: o Bofællesskabet Skolevej (Galten). Vurderes at være i god stand. Der er nyt tag, køkkener mv. o Bofællesskabet Firkløvervej (Galten). Vurderes at være i god stand. Der er nyt tag, køkkener mv. 3.3. Anvendelsen af boligerne Nedenstående tabel viser, hvordan boligerne aktuelt anvendes i forhold til målgrupper og belægningsprocent. Tabel 3.3.1. Aktuel boliganvendelse opdelt på målgrupper og belægningspct. opgjort pr. ult. februar 2015. Kontraktenhed Botilbudstype Beboermålgruppe Antal boliger Belægni ng (i pct.) Botilbudskategori Bavnebjerg Bo- og Aktivitetscenter Botilbud Udviklingshæmmede 24 100 Botilbud C Bostederne Bofællesskaber Udviklingshæmmede 59 100 Bofællesskab Bofællesskab Udviklingshæmmede 25 100 Botilbud A Bofællesskab Solsikken Udviklingshæmmede 20 100 Botilbud B Landsbyen Sølund Botilbud Udviklingshæmmede 235 100 Botilbud C Skovbo Døgn-og aflastningstilbud Udviklingshæmmede 6 100 Botilbud C Botilbud Borgere med psykiske lidelser 24 100 Botilbud uden for kategori Kjærsholm/Socialpsykiatrien Borgere med psykiske Udslusningsboliger lidelser 4 100 Bofællesskab Bofællesskaber Socialpsykiatrien Borgere med psykiske lidelser 16 100 Bofællesskab 9
Som det fremgår af ovenstående tabel, er der aktuelt 100 pct. belægning på Skanderborg Kommunes botilbud inden for handicap- og socialpsykiatriområdet. Dette gælder såvel tilbud til fysisk som til psykisk handicappede og for alle boligtyper. Med henblik på at tilvejebringe et overblik over hvilke typer af boliger Skanderborg Kommune råder over, er disse også opgjort i ovenstående tabel. Opdelingen er foretaget ud fra følgende kategorisering: Bofællesskaber Botilbud A Botilbud B Botilbud C Botilbud uden for kategori Ingen nattevagt Nattevagt sovende, støttetimer -5 Nattevagt vågen, støttetimer 6-15 Nattevagt vågen, støttetimer 16 + Botilbud psykiatri Note 1: støttetimerne er opgjort som behov pr. borger/uge Som det fremgår af ovenstående tabel, skelnes der mellem botilbud til udviklingshæmmede og til borgere med psykiske lidelser. Dette gøres, fordi det vurderes, at der ikke er den samme sammenhæng mellem nattevagtsdækning og støttebehov, som er gældende for botilbud til udviklingshæmmede. Denne kategorisering vil blive anvendt fremadrettet i nærværende analyse. Nedenstående tabel viser det samlede antal boliger i hver af ovenstående kategorier. Tabel 3.3.2. Antal boliger i Skanderborg Kommune fordelt på boligtype Botilbudskategori Antal boliger Bofællesskaber 79 Botilbud A 25 Botilbud B 20 Botilbud C 265 Botilbud uden for kategori 24 I alt 413 Det ses, at langt de fleste af de boliger udgøres af botilbud i kategori C (64 pct.) primært boligerne på Sølund. Dette betyder, at boligerne indretningsmæssigt og personalemæssigt er gearet til at kunne rumme borgere med meget komplekse problemstillinger. Botilbud C kan således rumme alle typer af borgere, da de naturligvis også kan anvendes til borgere med et mindre omfattende støttebehov. Det skal nævnes, at det ikke for alle boliger giver mening at foretage ovenstående kategorisering. Således vil der f.eks. på Kjærsholm være beboere med et moderat til omfattende støttebehov på trods af, at der ikke er nattevagtsdækning/en vågen nattevagt. Dette skal ses i lyset af, at beboerne her tilhører en anden målgruppe (psykiatri) end de øvrige botilbud 10
(udviklingshæmmede) hvilket bl.a. betyder, at beboerne ikke har et plejebehov om natten, som kræver en (vågen) nattevagt. Som tidligere nævnt anvendes 64 pct. af det samlede pladsantal af borgere fra andre kommuner. Disse borgere er fordelt på botilbuddene som vist nedenfor. Tabel 3.3.3. Fordeling af borgere fra andre kommuner på Skanderborg Kommunes botilbud 2015. Botilbud Antal borgere fra andre kommuner Procentandel borgere fra andre kommuner Landsbyen Sølund 195 74% Bavnebjerg Bo- og Aktivitetscenter 20 8% Bostederne 28 11% Skovbo (voksen) 1 0,4% Solsikken 18 7% Socialpsykiatrien 0 0% Kjærsholm 2 1% I alt 264 100% Kilde: KMD Børn og Voksne opgjort pr. ult. februar 2015. Det er primært på botilbud for udviklingshæmmede, at der bor borgere fra andre kommuner. Af de opgjorte 264 borgere udgør Sølund-beboere fra andre kommuner ca. 74 pct. De botilbudspladser, Skanderborg Kommune råder over målrettet borgere med psykiske lidelser, bliver således altovervejende anvendt af borgere fra Skanderborg Kommune. 3.4. Delkonklusion Skanderborg Kommune råder i alt over 413 boliger til borgere med fysiske og psykiske handicap. Botilbuddene er i altovervejende grad målrettede udviklingshæmmede (369 boliger), hvoraf langt størstedelen er indrettet således, at de kan benyttes af borgere, der har behov for en højt specialiseret indsats (Botilbudskategori C) og naturligvis også borgere med en mindre specialiseret indsats. 64 pct. af det samlede antal boliger anvendes af borgere fra andre kommuner i alt overvejende grad gælder dette boligerne målrettet udviklingshæmmede. 359 af boligerne er kommunalt ejede, mens resten primært er ejet af andelsboligforeninger (specielt bofællesskaberne). Generelt vurderes den samlede boligkapacitet at være i god stand 11
uden behov for presserende renoveringer. Undtaget er dog 19 boliger beliggende i de gamle bygninger på Sølund. 4. Tendenser inden for det specialiserede socialområde I nærværende afsnit gennemgås en række af de udviklingstendenser, der kan identificeres inden for det specialiserede socialområde såvel generelt som inden for Skanderborg Kommune. Dette gøres med henblik på at kortlægge det fremadrettede behov for boliger til fysisk og psykisk handicappede i Skanderborg Kommune. 4.1. Generelle tendenser inden for det specialiserede socialområde Præsentationen af de generelle tendenser inden for det specialiserede område er nedenfor opdelt i et afsnit, der vedrører psykiatri, samt et afsnit der vedrører fysisk handicappede. 4.1.1. Tendenser inden for handicapområdet Generelt set gælder det, at udviklingen inden for lægevidenskaben og sundhedsfremmetiltag i øvrigt medfører, at personer med omfattende fysiske funktionsnedsættelser lever længere i dag end tidligere 3. Dette betyder bl.a. alt andet lige, at disse borgere vil have behov for botilbud i en længere periode end tidligere, samt at de vil have behov for støtte og (især) pleje i længere tid end tidligere. Samtidig går den demografiske udvikling generelt i retning af flere ældre end tidligere, hvilket også gør sig gældende for borgere med fysiske handicap. Samlet set medfører ovenstående et øget pres på boligkapaciteten for ældre handicappede borgere. Herudover medfører udviklingen inden for lægevidenskaben, at der i dag fødes flere for tidligt fødte børn end tidligere 4. Ekstremt for tidligt fødte børn (født før 28. uge el. med fødselsvægt under 1.000 g.) har en højere grad af handicap end andre børn 5, og det kan på den baggrund forventes, at de i fremtiden vil have behov for (en eller anden form for) botilbud. Omvendt har udviklingen inden for lægeverdenen (bl.a. scanning af gravide) siden 2005 generelt medført et lavere antal børn født med Downs Syndrom 6. Det er således ikke så stort et behov for botilbud i forhold til denne gruppe borgere som i perioden før 2005. Det skal nævnes, at den rehabiliterende og inkluderende tilgang og tendensen til mindst muligt indgribende indsats, som er nævnt i afsnit 3.1.1., også vinder indpas inden for handicapområdet. Således er det tendensen, at pårørende og handicappede selv gerne vil etablere en så normal tilværelse som muligt dvs. også en bevægelse væk fra de institutionslignende botilbud. 3 Bengtsson, Steen: Vækstfaktorer på det specialiserede socialområde, SFI 2012: s. 16, 58. 4 Ibid.: s. 60. 5 Ibid.: s. 61. 6 Ibid.: s. 13. 12
4.1.2. Tendenser inden for psykiatriområdet Generelt set gælder det, at antallet på landsplan af personer, der diagnosticeres med en psykisk lidelse, er i stigning 7. Dette gælder i særlig grad for børn og unge - især ADHD og autismespektrumforstyrrelser 8 - samt for personer med ikke-psykotiske lidelser og for retspsykiatriske patienter 9. Denne stigning medfører bl.a. et behov for øget kapacitet inden for de mindst indgribende tilbud, f.eks. bostøtte. Dette fordi det primært er denne form for støtte, personer med ikke-psykotiske lidelser modtager. Idet det er ikke alene diagnosticeringen af psykiske lidelser, der er i stigning, men samtidig også visse typer af diagnoser (hvilket kan variere over tid), er der behov for høj grad af fleksibilitet i organiseringen af botilbuddene. Botilbuddene skal således være fleksible over for ændringer i målgrupper og de faglige indsatser, der knytter sig hertil. Dette fordrer endvidere en kompetenceudvikling hos de fagpersoner, der arbejder på botilbuddene. Der har i de senere år været iværksat en række reformer inden for beskæftigelsesområdet. Det har bl.a. medført, at færre mennesker (også med psykiske lidelser) især under 40 år - får tilkendt førtidspension, idet det i højere grad er vurderet, at disse har en arbejdsevne og bør have en tilknytning til arbejdsmarkedet, også selvom det er få timer om ugen. Dette kan betragtes som en rehabiliterende indsats, som er i tråd med en tese, der vinder større indflydelse og er dokumenterbar, nemlig at psykiske lidelser ikke er kroniske 10. Det medfører et fokus på en rehabiliterende og inkluderende tilgang til borgere med psykiske lidelser, hvor disse borgere bl.a. understøttes i at mestre eget liv og ud fra en så mindst indgribende indsats som muligt 11. En rehabiliterende og inkluderende tilgang stiller endvidere en række andre krav end tidligere til et evt. botilbud til borgere med psykiske lidelser. Også her er tendensen, at botilbuddet skal være mindst muligt indgribende og således så langt fra et institutionslignende botilbud som muligt, ud fra en faglig og individuel vurdering af den enkelte borgers behov 12. 4.2. Udvikling i antal borgere med behov for botilbud i Skanderborg Kommune Nærværende afsnit tager overordnet udgangspunkt i de borgere, der fremadrettet vurderes at få behov for botilbud i Skanderborg Kommune. 7 Rapport fra regeringens udvalg om psykiatri: En moderne, åben og inkluderende indsats for mennesker med psykiske lidelser, 2013: s. 65. 8 Fisker, Tine Basse: Mere viden om diagnoser, 2012: s. 38, 49. 9 Dansk Sundhedsinstitut: Opgaveudvikling på psykiatriområdet, 2011: s. 32, 62. 10 Foreningen Bedre Psykiatri: Indsatsen for mennesker med psykiske lidelser udvikling i diagnoser og behandling, 2013: s. 218. 11 Mindsteindgrebsprincippet er defineret i bilag 2. Definitioner og begrebsafklaringer. 12 Foreningen Bedre Psykiatri: Indsatsen for mennesker med psykiske lidelser udvikling i diagnoser og behandling, 2013: s. 75. 13
4.2.1. Tilgang fra børn- og ungeområdet En række af de børn og unge, der i dag modtager en foranstaltning i regi af myndighedsområdet under Fagsekretariatet Børn og Unge, vil fra det fyldte 18. år overgå til myndighedsområdet i regi af enten Fagsekretariatet Ældre og Handicap (unge med varigt forsørgelsesgrundlag) eller Fagsekretariatet Beskæftigelse og Sundhed (unge uden varigt forsørgelsesgrundlag). Disse børn og unge kan have været i en følgende foranstaltninger: Anbringelse i plejefamilie Anbringelse i netværksplejefamilie Anbringelse på socialpædagogisk opholdssted Anbringelse på eget værelse Anbringelse på kost-/efterskole Anbringelse på social døgninstitution Anbringelse på handicap døgninstitution Aflastningsordning (forebyggende foranstaltning) Herudover er der unge, der ikke er i en af ovenstående foranstaltninger, men som alligevel bliver en sag efter det fyldte 18. år. Det kan være unge, der har boet hjemme, og hvor forældrene eksempelvis har modtaget tabt arbejdsfortjeneste for at passe barnet hjemme, og hvor barnet efter at være fyldt 18 år, flytter hjemmefra og på et botilbud. Disse betragtes her også som overgangssager. Ikke alle unge, der er anbragt, overgår til voksenområdet efter det fyldte 18. år. Fagsekretariatet Børn og Unge etablerer i stigende grad efterværnsordninger. Efterværnet er et forløb, der kan fortsætte indtil det fyldte 23. år, hvor formålet er at støtte den unge i en god overgang til en selvstændig tilværelse, og hvor den unge således som udgangspunkt ikke forventes at modtage et botilbud i regi af voksenområdet 13. Nogle kan dog alligevel få behov for et botilbud i voksenregi, men dette er undtagelsen. Endvidere vil der være anbragte unge, som efter det fyldte 18. år flytter hjemmefra på normale vilkår, evt. med støtte fra UU og Jobcentret. Der afholdes 6 møder om året (et hver 2. måned) mellem fagsekretariaterne Børn og Unge, Beskæftigelse og Sundhed samt Ældre og Handicap, hvor formålet er at koordinere indsatser for unge, som nærmer sig det 18. år. Sagerne er på koordineringsmøder, når de unge i gennemsnit er 16,5 år. Herudover afholdes der såkaldte 17½-års møder, som er et lovpligtigt overleveringsmøde med deltagelse af den unge, forældre og relevante sagsbehandlere. 13 Unge i efterværn kan dog fortsat godt have behov for andre ydelser/tilbud end botilbud leveret fra eksempelvis Jobcentret. 14
4.2.1.1. 18-25-årige Nedenstående tabel viser, hvordan tilgangen fra børn- og ungeområdet til et botilbud inden for voksenområdet har været i perioden 2007 til 2014, dvs. for aldersgruppen 18 til 25 år. Denne tilgang er vist for at give et billede af, hvordan udviklingen i tilgangen har været samt for at give en pejling af hvor mange overgangssager, der kan forventes i de kommende år. Tabel 4.2.1.1.1. Tilgang fra børn- og ungeområdet til botilbud i voksenregi i perioden 2007-2014 opdelt på målgrupper. 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 Antal overgangssager 8 8 7 8 14 18 8 7 - herunder udviklingshæmmede 5 3 3 4 7 5 4 3 - herunder psykiatri 3 5 4 4 7 13 4 4 Det fremgår af ovenstående tabel, at der generelt er et stabilt antal unge, der overgår til et botilbud i regi af voksenområdet. Det har dog ikke været muligt at skaffe data vedr. unge, som er overgået fra eget hjem (hvor forældrene har modtaget tabt arbejdsfortjeneste), men det vurderes ikke at rykke ved det generelle samlede billede. Der har i 2011 og 2012 været markante udsving, hvor mange flere unge er overgået til et botilbud under voksenområdet. Det vurderes imidlertid at være to årgange, hvor der tilfældigvis har været flere unge med behov for botilbud. Fordelingen på målgrupper viser, at der stort set er lige mange overgangssager i de to hovedmålgrupper, som er vist. 4.2.1.2. Forventet fremadrettet efterspørgsel efter boliger fra børn- og ungeområdet Nedenstående tabel viser den forventede tilgang fra børn- og ungeområdet i perioden 2015 til 2018 af unge, som har behov for et botilbud i regi af handicap- og socialpsykiatriområdet. Den forventede tilgang er endvidere opdelt i målgrupper. Tilgangen er vurderet ud fra de konkrete anbringelser (se afsnit 4.2.1.), aflastningsordninger samt sager, hvor forældre modtager tabt arbejdsfortjeneste, og hvor det vurderes, at disse sager vil overgå til et botilbud inden for voksenområdet. Tabel 4.2.1.2.1. Antal potentielle overgangssager til botilbud inden for voksenområdet, perioden 2015-2018. Overgangsår 2015 2016 2017 2018 Antal potentielle overgangssager til botilbud, herunder: 10 10 9 13 - unge med udviklingshæmning 5 5 4 4 - unge med psykiske lidelser 5 5 5 9 Kilde: Calibra og DUBU. 15
Det fremgår af ovenstående tabel, at der forventes et relativt stabil tilgang af unge, der vil få behov for et botilbud i voksenregi. Antallet er nogenlunde ligeligt fordelt inden for målgrupper. Det skal understreges, at det hersker en betydelig usikkerhed omkring, hvor mange unge der vil få behov for et botilbud i voksenregi. Dette bl.a. fordi størstedelen af de potentielle overgangssager i Børn og Unge udgøres af unge med psykiske og sociale udfordringer, hvor de unges behov ofte ændrer sig løbende i perioden omkring det fyldte 18. år. Herudover er der unge, som ikke har modtaget en foranstaltning i børn- og ungeregi, men som - efter de fylder 18 år - har behov for botilbud fra voksenområdet. Endelig skal det tilføjes, at de unge, der er anført i ovenstående tabel, ikke har gennemgået voksenområdets funktionsevnevurdering, og derfor er ovenstående ikke nødvendigvis et udtryk for, hvilken type botilbud de unge rent faktisk vil blive visiteret til efter det fyldte 18. år. 4.2.2. Anden tilgang Ud over tilgangen fra børn- og ungeområdet er der også tilgang af borgere, der senere i livet eksempelvis erhverver hjerneskade eller andre typer af handicap, samt borgere der i voksenårene debuterer med psykiske lidelser. Endvidere er der tilgang af borgere, som har boet hjemme hos deres forældre, og som først i en sen alder flytter på botilbud, fordi deres forældre ikke længere formår have dem boende hjemme. Endelig er der også unge over 18, som visiteres til et STUtilbud, og som også visiteres til et botilbud i tilknytning til deres STU. Samlet set medfører disse tilgange et behov for botilbud i en eller anden form. Det er meget vanskeligt at forudsige, hvor stor en tilgang der vil komme af disse borgere, idet det i vidt omfang afhænger af eksterne ikke-styrbare faktorer som f.eks. trafikuheld, borgere med psykiske lidelser der får behov for botilbud i voksenalderen mv. Dog er det i nedenstående tabel opgjort, hvor stort et antal borgere, der ikke er overgået fra børn- og ungeområdet, der har været i 2013 og 2014 for at give en indikation af antallets størrelse. Tabel 4.2.2.1. Tilgang af antal borgere i botilbud, der ikke er overgået fra børn- og ungeområdet. Anden tilgang 2013 2014 Antal borgere 5 4 - herunder udviklingshæmmede 2 0 - herunder psykiatri 3 4 Kilde: Calibra. Der er således i de senere år været en tilgang på 4-5 personer hvert år til handicap- og socialpsykiatriområdet, som ikke er overgået direkte fra eksempelvis en anbringelse under børnog ungeområdet efter det fyldte 18. år. Aldersspændet i forhold til denne tilgang er fra 21 til 50 år 16
med en gennemsnitlig alder på 30 år. Stort set samtlige borgere i denne tilgang udgøres af borgere uden et varigt forsørgelsesgrundlag. 4.2.3. Afgang fra botilbud inden for handicap- og socialpsykiatriområdet Afgangen fra botilbud inden for handicap- og socialpsykiatriområdet har gennem de senere år været påvirket af de i afsnit 4.1.1. nævnte faktorer: udviklingen inden for lægevidenskaben og sundhedsfremmetiltag. De ældre handicappede lever i dag længere end tidligere, og der fødes i dag flere for tidligt fødte børn, som har større risici for at udvikle et handicap med alderen end børn født til termin, og som i dag også har en højere gennemsnitlig levealder. Disse forhold er alt andet lige medvirkende til at mindske afgangen inden for området, idet disse borgere generelt vil benytte et botilbud i flere år end tidligere. Ud over ovenstående udvikling er der borgere med psykiske lidelser, som gennem et fokus på rehabilitering bliver i stand til at mestre eget liv på en sådan måde, at de ikke længere har behov for et botilbud i Skanderborg Kommune. Der forventes således et større flow i sagerne vedrørende borgere med psykiske lidelser, som ikke har et varigt forsørgelsesgrundlag. Endelig er der også borgere, som flytter til en anden kommune, hvor Skanderborg Kommunes betalingsforpligtelse ophører. Den samlede afgang fra botilbud under handicap- og socialpsykiatriområdet i de senere år er opgjort i nedenstående tabel. Denne afgang angiver det afgangsniveau, der alt andet lige kan forventes i de kommende år. Tabel 4.2.3.1. Afgang fra botilbud under handicap- og socialpsykiatriområdet 2013 og 2014 opdelt på målgrupper Afgang 2013 2014 Antal borgere 15 17 - herunder udviklingshæmmede 3 5 - herunder psykiatri 12 12 Kilde: Calibra. Det fremgår af ovenstående tabel, at der har været en stabil afgang fra området i de sidste par år. Antallet af udviklingshæmmede er nogenlunde stabilt og vedrører personer, som er afgået ved døden. Antallet af borgere med psykiske lidelser er også stabilt og afspejler primært, at borgere flytter i egen bolig (med støtte), samt at borgere flytter til en anden kommune. På baggrund heraf samt på baggrund af de rehabiliterende indsatser, der iværksættes, er det forventningen, at ovenstående afgangsniveau forventes at fortsætte i de kommende år. 17
4.3. Målgruppeudvikling set i relation til det fremtidige boligbehov Nærværende afsnit beskriver den målgruppeudvikling, der er inden for Skanderborg Kommune. Målgruppeudviklingen sættes i forhold til en vurdering af det fremtidige boligbehov for fysiske og psykiske handicappede i Skanderborg Kommune. 4.3.1. Tendenser i Skanderborg Kommune i forhold til målgrupper Ligesom for de generelle tendenser på landsplan inden for psykiatriområdet er der også i Skanderborg Kommune en udvikling i retning af flere unge med ADHD, Asperger og autismespektrumforstyrrelser som primære diagnoser. Dette vurderes fra såvel børn- og ungeområdet samt for myndighedsområdet under Jobcentret at være de dominerende samlede målgrupper i de sager, der overgår fra børn- og ungeområdet. Herudover fødes færre børn med Downs Syndrom grundet fosterdiagnostik. Sundhedsplejen har forholdt sig til spørgsmålet omkring for tidligt fødte børn, og hvad det kunne have af eventuelle konsekvenser i forhold til et fremtidigt behov for botilbud. Man vurderer ikke, at gruppen for tidligt fødte børn er voksende, idet tendensen til at redde børn tidligt i graviditeten bliver afvejet af frasortering af fostre via fosterdiagnostik. I forhold til de for tidligt fødte børn er det endvidere sådan i Skanderborg Kommune, at disse i stigende grad og markant mere end tidligere bliver kompenseret med en høj grad af understøttende arbejde fra eksempelvis fysio- og ergoterapeuter. Dette er medvirkende til at øge deres mestringsevne og dermed på lang sigt også medvirkende til at forebygge behov for botilbud i voksenalderen. Tendensen i forhold til såvel fysisk som psykisk handicappede borgere er ligesom på landsplan at borgerne og pårørende ønsker en så normal tilværelse som muligt; altså en inkluderende livsform. Dette gælder også i forhold til boform. Således vil mange borgere og deres pårørende ønske et mindst muligt indgribende botilbud, hvilket går i retning af et bofællesskab- /bofællesskabslignende tilbud (i de tilfælde hvor det er muligt/hensigtsmæssigt). Omvendt kan det også betyde, at man bliver boende i eget hjem med eksempelvis en BPA-ordning 14. Også velfærdsteknologiske løsninger kan være medvirkende til at fremme mulighederne for en inkluderende livsform. Tankegangen er her blandt andet, at borgeren gennem en større grad af selvhjulpenhed opnået ved hjælp af velfærdsteknologi tilegner sig en øget livskvalitet. Det ses, at tendensen omkring at være længst muligt i eget hjem og eget liv starter helt fra fødslen og at dette tankesæt følges gennem hele livet. Dette kræver en tilpasning i forhold til eksempelvis fysiske rammer, anvendelsen af personaleressourcer samt hjælpemidler. 4.3.2. Kapacitetsbehov tilpasset relevante målgrupper 14 BPA-ordningen er nærmere beskrevet i bilag 2. 18
I nærværende afsnit analyseres det forventede kapacitetsbehov opdelt på boliger til udviklingshæmmede og boliger til borgere med psykiske lidelser. Ligeledes indgår der i nedenstående afsnit en række anbefalinger til, hvordan det forventede fremtidige kapacitetsbehov imødekommes. 4.3.2.1. Forventet kapacitetsbehov i forhold til boliger for udviklingshæmmede Skanderborg Kommune har et stort antal boliger til udviklingshæmmede i forhold til kommunens størrelse. Antallet af boliger i alt udgør 413, og af disse er 369 boliger målrettet udviklingshæmmede. 71 pct. af disse 369 boliger anvendes af borgere fra andre kommuner. Imidlertid er det tendensen, at andre kommuner især nabokommuner - ikke længere i samme grad som tidligere visiterer borgere til botilbud i Skanderborg Kommune, idet kommunerne ønsker at visitere til et botilbud inden for egen kommune i stedet 15. Der er dermed et faldende antal botilbudspladser, der anvendes til andre kommuners borgere, og den andel, der anvendes af andre kommuner, er samlet set stigende med aldersgrupperingerne, hvilket fremgår af nedenstående tabel. Tabel 4.3.2.1.1. Procentandele af borgere fra andre kommuner på egne botilbud for udviklingshæmmede fordelt på aldersgrupper Botilbud/aldersgruppe 18-25 26-35 36-45 46-55 56-65 66-75 76 + Sølund 72% 85% 81% 92% 89% 86% 91% Bavnebjerg 50% 88% 100% 100% 67% 100% 0% Bostederne 0% 17% 18% 32% 42% 67% 0% Solsikken 0% 75% 100% 75% 80% 0% 0% I alt 56% 63% 61% 68% 74% 82% 91% Kilde: KMB Børn og Voksne pr. ult. marts 2015. Det må således på baggrund af ovenstående forventes, at når de nuværende borgere fra andre kommuner på et tidspunkt ikke længere er til hvilket skal ses i sammenhæng med deres aldersfordeling - vil der ikke i samme grad som tidligere visiteres nye borgere fra andre kommuner. Dog visiterer andre kommuner fra hele landet i stigende grad de borgere, der kræver en meget højt specialiseret indsats, til Sølund. Dette antal kan dog ikke opveje antallet af borgere, som fremadrettet forventes ikke at ville blive visiteret fra andre (nabo)kommuner. Skanderborg Kommunes andel af borgere på Sølund er i stigning og udgør pr. ult. marts 2015 15 pct. af det samlede pladsantal på Sølund, hvor det tidligere har ligget på ca. 10 pct. Disse borgere er placeret i hele behovsspektret og er således ikke kun borgere, der kræver en meget højt specialiseret indsats. 15 Kilde: Optællinger fra botilbuddene målrettet udviklingshæmmede. 19
Antal borgere Det er endvidere tendensen, at den aldersmæssige fordeling af beboere på Sølund går i retning af, at beboerne har en stigende gennemsnitsalder 16. Dette bekræfter tendensen omkring, at der bliver flere ældre, og at de ældre lever længere også udviklingshæmmede ældre. Nedenstående tabel viser antallet af borgere fordelt på botilbud og aldersgrupperinger. Tabel 4.3.2.1.2. Antal borgere fordelt på botilbud og aldersgrupperinger Botilbud/aldersgruppe 18-25 26-35 36-45 46-55 56-65 66-75 76 + I alt Sølund 40 27 36 38 38 34 20 233 Bavnebjerg 2 8 5 1 6 2 0 24 Bostederne 9 18 22 28 19 6 0 102 Solsikken 3 4 2 12 5 1 0 27 I alt 54 57 65 79 68 43 20 Kilde: KMB Børn og Voksne pr. ult. marts 2015. Ovenstående er endvidere illustreret i nedenstående figur. Figur 4.3.2.1.1. Antal borgere fordelt på botilbud og aldersgrupperinger 45 40 35 30 25 20 15 10 5 0 18-25 26-35 36-45 46-55 56-65 66-75 76 + Aldersgrupper Sølund Bavnebjerg Bostederne Solsikken Eftersom udviklingshæmmede borgere i høj grad bor på botilbud hele deres liv 17, kan ovenstående figur illustrere, at der vil være flere ældre borgere på botilbuddene fremadrettet, idet der er mange borgere i de aldersgrupper, der ligger før de 76+-årige. Dette også set i lyset af tendensen til, at også udviklingshæmmede borgere i dag har en højere gennemsnitlig levealder end tidligere. 16 Masterplan Sølund, s. 23-24. 17 Ibid., s. 23. 20
Ud fra de forhold, der i dag gør sig gældende på børn- og ungeområdet vedrørende udviklingshæmmede børn, er der ikke noget, der tilsiger, at behovet for kapacitet inden for botilbud til udviklingshæmmede skulle blive større, end det er i dag. Det forventes således, at antallet af unge udviklingshæmmede, der overgår til voksenområdet, vil være på et stabilt niveau, jf. tabel 4.2.1.1.2. At færre kommuner visiterer borgere til Skanderborg Kommunes botilbud for udviklingshæmmede forventes dog i en vis grad at opvejes af, at Skanderborg Kommunes egne borgere med behov for disse botilbud selv anvender pladserne, i og med at de lever længere og dermed har behov for botilbuddet i længere tid. På denne baggrund er det anbefalingen, at kapaciteten vedrørende boliger til udviklingshæmmede ikke forøges på nuværende tidspunkt og med den viden, der foreligger pt. Dette fordi en forøgelse af kapaciteten vil gøre boligkapaciteten mindre fleksibel set i lyset af den udvikling, der pågår i forhold til andre kommuners forventede brug af botilbuddene. Endvidere anbefales det, at Socialudvalget drøfter en eventuel stillingtagen til, hvad der skal ske med den nuværende boligkapacitet set i lyset af de nuværende forhold, herunder målgrupper, visiterede borgere fra andre kommuner og alderssammensætning. Der er således på sigt risiko for overkapacitet, hvilket udvalget anbefales at drøfte konsekvenserne af. 4.3.2.2. Forventet kapacitetsbehov i forhold til boliger for borgere med psykiske lidelser En markant del af de borgere, som overgår til voksenområdet handicap og socialpsykiatri, er unge med psykiske lidelser som ADHD, Asperger og autismespektrumforstyrrelser. Ofte har de unge også misbrugsproblemer i varierende omfang. Dette bekræftes af Fagsekretariatet Beskæftigelse og Sundhed, som myndighedsmæssigt ofte overtager disse sager. Unge med ovenstående diagnoser anbringes ofte af Børn og Unge på botilbud uden for Skanderborg Kommune, idet der ofte ikke forefindes botilbud inden for kommunen til disse unge. Når de unge fylder 18, er de således i stort omfang anbragt på eksterne botilbud. Skanderborg Kommune har aktuelt 52 borgere placeret på eksterne botilbud efter Servicelovens 107. Det vurderes, at det vil være relevant for et stort antal af disse borgere og for et stort antal af de unge, som i fremtiden fylder 18, at blive tilbudt et botilbud i Skanderborg Kommune. Dette begrundet i, at de unge som udgangspunkt har deres netværk i Skanderborg Kommune, samt ud fra tankegangen om en mindst indgribende indsats, hvor borgerne i en periode - bor i f.eks. bofællesskaber eller opgangs-bofællesskaber. Det generelle mål for indsatsen er, at borgerne herefter skal overgå til bostøtte i eget hjem for på sigt at blive rehabiliteret i en sådan grad, at de bliver i stand til at etablere en normaliseret tilværelse. Denne proces er mest hensigtsmæssig at tilvejebringe med borgerne bosat inden for kommunen, idet indsatsen også har sammenhæng med Jobcentres indsatser i øvrigt. Et succesfuldt sammenhængende forløb for borgerne vurderes således at være relateret til, at alle indsatser for borgeren har udgangspunkt det samme sted, altså i Skanderborg Kommune. 21
Der er i dag 44 boliger i Skanderborg Kommune målrettet borgere med psykiske lidelser. Boligerne er dels på botilbuddet Kjærsholm efter 107 og 108 og dels i en række bofællesskaber. De, der bor i bofællesskaberne under Socialpsykiatrien, har alle et varigt forsørgelsesgrundlag. Der er således ingen boliger i disse bofællesskaber, der benyttes af borgere uden et varigt forsørgelsesgrundlag. Derfor visiteres disse ofte til et botilbud uden for Skanderborg Kommune, hvor indsatsen i stedet kunne have været tilvejebragt inden for Skanderborg Kommune, hvis boligkapaciteten havde været til stede. Herved ville man lettere kunne styre den indsats, der ydes, og ofte kan kommunen selv tilvejebringe en mindre omkostningstung indsats, end den der leveres i et eksternt botilbud. Som det fremgår af ovenstående, er der et større behov end antallet af boliger til borgere med psykiske lidelser i Skanderborg Kommune dels på grund af de overgange, der vil komme fra børnog ungeområdet, og dels på grund af de borgere, der allerede er på botilbud uden for Skanderborg Kommune. Dette understøttes af de relevante eksisterende botilbud (Kjærsholm/- Socialpsykiatrien), hvor man oplever en efterspørgsel efter boliger, som er større end det eksisterende udbud. Dette gælder både boliger efter 107, 108, almene boliger samt bofællesskaber med pædagogisk støtte. Se i øvrigt bilag 3 for en uddybning af det vurderede behov vedrørende Kjærsholm/Socialpsykiatrien. På denne baggrund er det anbefalingen, at der iværksættes tiltag til at forøge udbuddet af boliger til borgere med psykiske lidelser i Skanderborg Kommune. Der er dog en række kriterier, som vurderes skal være opfyldt, for at det er hensigtsmæssigt at forøge udbuddet: Boligerne skal være så fleksible at visitere til som muligt. Det vil bl.a. sige, at der ikke bør etableres institutionspladser men i stedet bofællesskaber, opgangsfællesskaber eller lignende. Der vurderes endvidere at være behov for 107-boliger, jf. bilag 3. Boligerne skal være indrettet på en sådan måde, at de unge bor i et bo- /opgangsfællesskab, hvor der foregår aktiviteter på tværs, men hvor der også er plads til at de unge kan være sig selv. På den måde kan de unge få muligheder for at træne deres sociale kompetencer, samtidig med at de kan trække sig fra det sociale rum, idet mange af de unge på grund af deres vanskeligheder har behov for at kunne få en pause fra det sociale fællesskab. Boligerne skal geografisk være placeret på en hensigtsmæssig måde. Det vil sige, at de skal være beliggende på steder, hvor unge kan se sig selv bo. Hvis ikke, bliver det ikke attraktivt nok, og så vil borgerne søge andre steder hen med tomme boliger til følge. Boliger i Skanderborg eller Hørning vurderes umiddelbart at være det geografisk mest optimale grundet transportmuligheder, udbud af aktiviteter mv. 22