Fremtidens Forsorgsindsats

Relaterede dokumenter
Projektbeskrivelse: Forankring og udbredelse af Hjemløsestrategien

Fremtidens Forsorgsindsats

Fremtidens Forsorgsindsats

Fremtidens forsorgsindsats. Opsamling på Fattigdomsrådets møde og konference den 11. december 2012

Metode- og implementeringsskabelon: Udredning og Plan

Generelle oplysninger

Forsorgshjem og herberger i Danmark Undersøgelse blandt ledere ved forsorgshjem og herberger

1.Egen bolig/støtte i egen bolig

Udbredelse af Hjemløsestrategien

Udgangspunktet for en forandring 2016

HJEMLØSESTRATEGIEN METODESEMINAR - UDREDNING OG PLAN - KØREPLAN FOR GOD LØSLADELSE 7. DECEMBER 2009 METODESEMINAR UDREDNING OG PLAN /GOD LØSLADELSE

TEMADAG DEN 15. JANUAR 2019 INDSATSER TIL UNGE HJEMLØSE OG LANVARIGE / KRONISKE HJEMLØSE PÅ 110 FORSORGSHJEM

STRATEGI FOR DEN INKLUDERENDE BY OG HOUSING FIRST

STRATEGI FOR DEN INKLUDERENDE BY OG HOUSING FIRST

Sektorpolitik for udsatteområdet. Forslag til behandling i Økonomiudvalget/Byrådet

Housing First og bostøttemetoderne

Serviceniveau. for Voksen / Handicap

Politik for borgere med særlige behov. Social inklusion og hjælp til selvhjælp

Individual. I alt Community. Case Ma- kontaktska- Løsla- Treatment. nagement. delse (ACT) (ICM)

Metodebeskrivelse: Individuel case management (ICM)

Politik for socialt udsatte borgere

Bolighandlingsplan for det sociale område 2016

De bærende principper for psykiatriomra det i Viborg Kommune

Bilag 2: Investeringsplan. Flere borgere i egen bolig - Investering i botilbudsindsatserne for borgere med sindslidelse (5-årsplan)

HJEMLØSESTRATEGIEN METODESEMINAR BOSTØTTE-METODER: CTI CASE MANAGEMENT - ACT

Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse Dato 27. maj 2014

Implementering af Projekt Overgangsbolig for unge hjemløse

at Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold ikke i tilstrækkelig

Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune

Orientering om status på forsorgshjemsområdet

Boliger for og til hjemløse muligheder og udfordringer

Tabel 1: Oversigt over nuværende og allerede implementerede indsatser i projektperioden

Housing First og unge hjemløse i en aarhusiansk sammenhæng

Fokusområder for hjemløseindsatsen

Notat til Statsrevisorerne om beretning om indsatsen over for hjemløse. December 2014

Vedrørende Statsforvaltningen, Tilsynets anmodning om en udtalelse om klage indgivet af SAND

Samarbejdsmodellen Vejen til uddannelse og beskæftigelse SFI konference 8. december 2015

Ny strategi på udsatteområdet

HJEMLØSESTRATEGIEN METODESEMINAR - OPSØGENDE OG KONTAKTSKABENDE INDSATSER

Introduktion til Social- & Arbejdsmarkedsudvalgets forvaltningsområde

Kvalitetsstandard Botilbud 110

NOTAT. GLADSAXE KOMMUNE Sundheds- og Handicapudvalget Bilag 1. Pulje ansøgningen. Kommune: Gladsaxe

U d s att E p o l i t i k L Y N G B Y - TAA R B Æ K KO M M U N E

Critical Time intervention (CTI) og Intensive Case Management (ICM) som efterværn

Udviklingsplanen for Driftsområdet for Forsorg og misbrug, Socialforvaltningen, Østervangs egne analyser af interessenters behov med udgangspunkt

Alle høringssvar skal være skriftlige og sendes til udviklingskonsulent Vibeke Bruun-Toft på mail

SBH ledermøde den 1. november 2014

Redegørelsen skal forholde sig såvel til beretningens indhold og konklusioner som Statsrevisorernes bemærkninger hertil.

Projektbeskrivelse: Forankring og udbredelse af hjemløsestrategien

Skæve boliger i Helsingør Kommune

Introduktion til kurset CTI på hjemløseområdet

HJEMLØSESTRATEGI HOVEDRESULTATER FRA EVALUERINGEN

Kan evidensbaserede støttemetoder til hjemløse borgere overføres til misbrugsområdet?

Børne- og socialminister Mai Mercados talepapir

Forebyggende initiativer - Børneområdet (Læring og Trivsel)

HJEMLØSESTRATEGI. Vejle Kommune Tværgående samarbejde Voksenudvalget Teknisk Udvalg Arbejdsmarkedsudvalget

Midlertidige overgangsboliger i Herning Kommune for unge hjemløse

Spørgsmål og svar som praktikant i Forsorgsenheden, Forsorgshjemmet Østervang Revideret marts 2015

Forslag til etablering af Udsatteråd/forum i Kolding Kommune

Housing First. - en del af Hjemløsestrategien

Brøndby Kommunes kvalitetsstandard for StøtteKontaktPerson

Gennemgang af modeller for opdatering af de fysiske rammer på Socialpsykiatrisk Boform Vestervang og Boformen Skovvænget

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation

Annonce. Evaluering af skæve boliger og deres anvendelse

SO28 Hjemløsepakke BUDGETNOTAT

Politik for socialt udsatte borgere i Svendborg Kommune

TEMAMØDE FSU d

Sagsnr Til Socialudvalget. Dokumentnr

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Notat. boliger til hjemløse og socialt udsatte borgere. Indhold. 1. Kommunal anvisning til boliger i almene boligafdelinger

Ansøgning til puljen Forankring og udbredelse af hjemløsestrategien

Kortlægning af hjemløse i Randers Kommune

Status for Mål og Midler Voksenhandicapområdet

Boligerne på Tvedvej vil være tredje etape e i forbedringen af boligmassen til de mest socialt udsatte borgere.

Randers / Udredning og plan (Hjørnestenen)

Kolding Kommunes udsattepolitik

Midlertidige overgangsboliger med tilknyttet ICM støtte til unge hjemløse borgere: Overordnet modelbeskrivelse

PLADS til alle POLITIK FOR SOCIALT UDSATTE BORGERE

En styrket udredningskapacitet inkl. en styrket myndighedsindsats

Critical Time Intervention (CTI) Konference om udbredelse af Hjemløsestrategien Mandag d. 16. december 2013

Udsattepolitik Nyborg Kommune

Afrapportering. Sammenhængende indsats på boligområdet i Aalborg Kommune

Formål med aftalen. Politiske visioner, mål og krav. Lovgrundlag og målgruppe

Viborg Kommunes omstilling fra døgndækkede tilbud til egen bolig med støtte og akuttjeneste

Nye tilbud til hjemløse og socialt udsatte i forlængelse af hjemløseplanen

Kommissorium til kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg.

AKTUEL TILSYNSRAPPORT. Konklusionen på tilsynet. Uddannelse og beskæftigelse

Socialpsykiatri og Udsatte Voksne Sociale Forhold og Beskæftigelse. Aarhus Kommunes Hjemløseplan

Der er i budgetforliget 2014 afsat 1,0 mio. kr. årligt i 3 år til sundhedsområdet.

Kvalitetsstandarden for kvindekrisecentre efter Lov om Social Service 109

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation

Psykiatri- og Rusmiddelplan. - for Skive Kommune Sundhedsafdelingen i Skive Kommune

De 10 sociale mål Holstebro Kommune (voksenområdet)

Kommunal indberetning RAMMEAFTALE 2013

Flere billige boliger og fleksible boligløsninger

Notat. Indsatsen for hjemløse i Holbæk Kommune. Der er forskel på at være hjemløs og boligløs

Forslag til organisering af hjerneskadeindsatsen

STATUSNOTAT 2012 HJEMLØSESTRATEGIEN

Til Byrådet Fra Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse

Lovgivningen. v/cand. jur. Susanne Lihme, Professionshøjskolen Metropol

Transkript:

Fremtidens Forsorgsindsats Light udgave: Resume og anbefalinger fra Bilag 2 Til drøftelse i Socialudvalget den 3. september 2013 Udarbejdet af ledere og medarbejdere i forsorgsindsatsen, de Hjemløses Landsorganisation SAND samt Innovationscenter HPU.

1. Introduktion: Oversigt over anbefalinger i rapporten om Fremtidens Forsorgsindsats Nedenfor ses en samlet oversigt over anbefalinger vedrørende. Heraf fremgår, om den enkelte anbefaling fremsættes til godkendelse som en særskilt sag til Socialudvalget, eller behandles som en del af den politiske godkendelse af den samlede rapport. Anbefalingerne beskrives kort i de efterfølgende afsnit. Nr. Anbefaling Fremsættes for Socialudvalget 1 Indsatsområde 1: Øget samarbejde om hjemløseproblematikker Rapport: 2 Indsatsområde 2: Tidligere fokus på og øget indsats omkring etablering af borgeren i egen bolig med støtte Rapport: 3 Indsatsområde 3: En differentieret vifte af bomuligheder Rapport: 4 Etablering af kontaktfunktion Rapport: 5 Navngivning af Forsorgscenter Viborg Rapport: 6 Etablering af skæve boliger 29.10.2013 7 Etablering af voksenkollegium 01.10.2013 8 Etablering af akutboliger 29.10.2013 9 kapacitet Rapport: 10 Styrket udredning Rapport: 11 Fremtidens Forsorgshjem ombygning af Vibohøj Rapport: 12 Fremtidens Forsorgshjem frigivelse af anlægsmidler 01.10.2013 1

2. Øget samarbejde om hjemløseproblematikker (anbefaling nr. 1) Som følge af den brede vifte af komplekse problemstillinger som karakteriserer hjemløshed, er en hel række af instanser, faggrupper og myndigheder i spil, når en hjemløs persons situation skal udredes og stabiliseres og en fremtidig indsats skal planlægges. Forventningen er derfor, at øget samarbejde giver kortere opholdstider på forsorgshjemmet og bedre, sammenhængende løsninger for de hjemløse Arbejdsgruppen anbefaler, at et øget samarbejde i Viborg kommune realiseres på to niveauer, og fremsætter derfor to modeller for et stærkt, koordineret samarbejde på hhv. medarbejderniveau og på afdelingslederniveau på tværs af relevante afdelinger og forvaltninger. Der er afholdt de indledende drøftelser med de medvirkende parter, og det er planen, at de to samarbejdsmodeller afprøves i efteråret 2013.08.25 3. Tidligere fokus på og øget indsats omkring etablering af borgeren i egen bolig med støtte (anbefaling nr. 2) Både lokalt, nationalt og internationalt ses gode erfaringer med Housing First-indsatser. Det er indsatser, som meget hurtigt arbejder på at etablere en permanent boligløsning til den hjemløse i kombination med den fornødne sociale støtte. Antagelsen er, at ved at løse skaffe en passende bolig og sikre den rette støtte til den enkelte kan man opnå en stabilisering af den pågældendes situation, både hvad angår boligsituationen, men også med hensyn til øvrige sociale problemer. Viborg Kommune har i perioden 2009-2013 deltaget i den nationale Hjemløsestrategi og har i den sammenhæng afprøvet Housing First-baserede bostøttemetoder. Arbejdsgruppen anbefaler, at der både blandt medarbejdere i og modtagere af forsorgsindsatserne arbejdes bevidst på at skabe et øget fokus på, at målet med indsatserne er etablering af de hjemløse personer i egen bolig med den fornødne støtte. Det øgede fokus understøttes af en ny teamorganisering af medarbejderne i forsorgsindsatsen, som skal styrke opmærksomheden på, hvordan hver enkelt medarbejders opgaver i forhold til målgruppen adskiller sig fra men spiller sammen med de øvrige medarbejderes opgaver i forhold til at nå målet, hvor en borger etableres i og fastholder en stabil livssituation i eget hjem. Teamorganiseringen indebærer blandt andet etableringen af Team Bolig, som opnormeres fra to til 4 medarbejdere, som varetager opgaver i forhold til efterforsorg og Housing First-baseret støtte. 4. En differentieret vifte af bomuligheder (anbefaling nr. 3) Af resultaterne fra Hjemløsestrategien fremgår, at det for størstedelen af de hjemløse borgere er en almindelig bolig, som vurderes at være den mest hensigtsmæssige boligløsning, såfremt borgeren tildeles den fornødne støtte i forhold til at etablere sig i og opretholde boligen. Med den rette støtte kan 70-75 % af de hjemløse borgere klare sig i en helt almindelig (typisk en almen) bolig. For de ca. 5 % af de hjemløse borgere, som ikke er i stand til at bo i egen bolig, er det vigtigt at der findes en differentieret vifte af bomuligheder. Derfor stilles der i denne rapport forslag om etablering af en mere differentieret forsorgsindsats, som møder de hjemløse borgeres forskelligartede behov 2

Arbejdsgruppen anbefaler, at der etableres to nye bomuligheder i forsorgsindsatsen et voksenkollegium samt et antal akutboliger til brug ved førsteganghenvendelser, herunder til unge hjemløse - samt at kapaciteten i de skæve boliger udvides. Disse anbefalinger uddybes senere i selvstændige anbefalinger (afsnit 7, 8 og 9). 5. Etablering af kontaktfunktion (anbefaling nr. 4) Tidligere beboere besøger jævnligt Vibohøj for uformelle samtaler med medarbejderne, for at blive set og for at blive anerkendt for de fremskridt der sker for dem. De tidligere beboeres sparsomme netværk betyder, at der blandt tidligere beboere ofte opstår et behov for og et ønske om at bevare en vis tilknytning til de medarbejdere, som de føler, de har haft en særlig tilknytning til i løbet af deres ophold på forsorgshjemmet og som kender deres særlige historie. Arbejdsgruppen anbefaler at der etableres en egentlig kontaktfunktion i Forsorgscenter Viborg. Der er tale om en formalisering af en indsats, som allerede finder sted, men som med en mere formaliseret og netværksorienteret indsats vil kunne understøtte borgernes inklusion i netværk uden for den kommunale forsorgsindsats. Kontaktfunktionen forventes desuden at have en forebyggende effekt, via uformel råd og vejledning samt lynaflederfunktion, og vil dermed reducere behovet for mere indgribende tilbud. 6. Navngivning af Forsorgscenter Viborg (anbefaling nr. 5) Forsorgsindsatsen består i dag af en vifte af indsatser og tilbud, som ledelsesmæssigt er forankret i Afdeling Vibohøj. I daglig tale refererer navnet Vibohøj oftest til selve forsorgshjemmet. En del af støtten til (potentielle og tidligere) hjemløse ydes af bostøttemedarbejdere og støtte-kontaktpersoner, som ikke har deres daglige gang på forsorgshjemmet. Arbejdsgruppen anbefaler, at den samlede forsorgsindsats frem over betegnes Forsorgscenter Viborg. Med italesættelsen af Forsorgscenter Viborg sigtes mod en øget bevidsthed om at skabe en sammenhængende forsorgsindsats samt større grad af samarbejde og samhørighed mellem medarbejderne de forskellige indsatser, på tværs af arbejdssteder og-tider. Dette vurderes tiltagende relevant, set i lyset af rapportens anbefalinger om yderligere differentiering af tilbudsviften og den følgende øgede geografiske spredning af støtten til hjemløse borgere. 7. Etablering af skæve boliger (anbefaling nr. 6) Viborg Kommune tilbyder støtte i skæve boliger på hhv. Gl. Aarhusvej, Langdammen og på Rørsangervej. Sidstnævnte ligger ved selve forsorgshjemmet. De skæve boliger er ment som en permanent boligløsning til de borgere, som har svært ved at indpasse sig eller ikke magter at bo i traditionelt udlejningsbyggeri. Flowet i de skæve boliger er lavt. Dels er der tale om permanente boliger, der skal udlejes efter den almene lejelovs bestemmelser, som betyder at borgerne kan blive boende så længe de er i stand til at betale husleje. Og dels er der tale om boliger og en støtte som betyder, at de tidligere hjemløse borgere rent faktisk magter at blive boende. Det betyder, at nogle borgere med behov for en skæv bolig ikke kan tilbydes dette, og derfor opholder sig uhensigtsmæssigt længe eller ofte på forsorgshjemmet Vibohøj. 3

Skæve boliger vurderes at være et egnet alternativ for nogle af de borgere, som opholder sig langvarigt eller gentagent på forsorgshjemmet. Arbejdsgruppen anbefaler derfor, at der etableres 7 nye skæve boliger i Viborg by, inden for en afstand på et par kilometer fra Vibohøj. For at undgå ghettodannelse anbefales det ikke at placere yderligere skæve boliger i umiddelbar nærhed af forsorgshjemmet, men gerne i nærområdet og/eller banebyen. Der anbefales nybyggeri i stil med eksisterende skæve boliger på Rørsangervej, for at gøre boligerne så hensigtsmæssige til formålet som muligt. 8. Etablering af voksenkollegium (anbefaling nr. 7) Erfaringer fra efterværn og projekt Housing First på Vibohøj viser, at ca. 1/3 af de borgere, der kommer ud i egen bolig med bostøtte, kommer tilbage til Vibohøj. Ensomhed og isolation, som følge af manglende sociale kompetencer, fører til at disse borgere bliver funktionelt hjemløse. Der vurderes derfor at være behov for et boligtilbud, der, gennem specifikt fokus på afhjælpning af ensomhedsproblematikker og opbygning af sociale kompetencer og netværk, forbereder socialt udsatte borgere på et liv i egen bolig. Arbejdsgruppen anbefaler, at der etableres et Voksenkollegium i Viborg by, målrettet den del af de voksne socialt udsatte borgere, der ikke har behov for Vibohøjs intensive tilbud, men dog fortsat har behov for at bo i et socialt fællesskab med støtte og kan profitere af og indgå i et positivt socialt samvær og fællesskab. Voksenkollegiet er fortrinsvis tiltænkt den mere modne gruppe af udsatte borgere. Konkret er målgruppen borgere, som har behov for at udvikle kompetencer til mestring af eget liv, inden de kan og ønsker at bo alene i egen bolig. Arbejdsgruppen anbefaler at Voksenkollegiet etableres med plads til 6-8 borgere. Kapaciteten på 6-8 borgere er vurderet hensigtsmæssig i forhold til såvel målgruppens behov og størrelse, som de aktuelle bygningsmæssige muligheder og begrænsninger i Viborg by. 9. Etablering af akutboliger (anbefaling nr. 8) Målsætningen om at ingen unge bør opholde sig på forsorgshjem, men tilbydes andre løsninger kræver, at Viborg Kommune har et reelt og akut alternativ til målgruppen af unge og andre, som er hjemløse for første gang, og hvor et ophold på forsorgshjem vurderes uhensigtsmæssigt. Formålet med et alternativt tilbud er, at skærme de borgere, som henvender på et forsorgshjem for første gang, herunder de unge, mod uhensigtsmæssig prægning på et klassisk forsorgshjem. Mens man i forsorgsindsatsen har den generelle udfordring at de hjemløse opholder sig længe på forsorgshjemmet, er det der imod en udfordring af få unge hjemløse til at opretholde en kontakt med forsorgshjemmet, sådan at der kan etableres den nødvendige relation til den unge, den unges behov kan udredes og den fornødne støtte kan iværksættes. Arbejdsgruppen anbefaler, at der oprettes et akut-tilbud, som består af seks enkelte boliger, placeret som 110 boformer integreret i de almene boligområder i Viborg Kommune, dvs. enkelte lejligheder, som lejes af Viborg Kommune, og hvor den hjemløse betaler den samme pris som for ophold på forsorgshjemmet. Herved skabes der mulighed for, at Viborg Kommune kan tilbyde ophold og der kan gennemføres en hensigtsmæssig udredning og indlæring af basale daglige færdigheder uden at borgeren samtidigt introduceres til misbrug eller præges uhensigtsmæssigt i retning af en dogmatisk "udsatte- livsstil. 4

10. kapacitet (anbefaling nr. 9) En omlægning af forsorgsindsatsen fra fokus på borgerens stabilisering på forsorgshjemmet til større fokus på borgerens udredning, udvikling og etablering i den rette bolig med den rette støtte indebærer at der gøres overvejelser om den fremtidige kapacitet i både det samlede forsorgscenter og på forsorgshjemmet specifikt. I overvejelserne om den fremtidige kapacitet i Forsorgscenter Viborg har blandt andet indgået den kendsgerning, at der både i Viborg Kommune og på landsplan ses et stigende antal hjemløse. Med udgangspunkt i arbejdsgruppens drøftelser anbefales, at der ikke sker en nednormering af den samlede kapacitet i Viborg Kommunes samlede forsorgsindsats. En nednormering af kapaciteten på selve forsorgshjemmet er dog mulig, som følge af oprettelse af nye tilbud til målgruppen. Det anbefales således at der sker en omlægning af den samlede forsorgsindsats, ved at pladser flyttes fra selve forsorgshjemmet og ud i akutboliger, skæve boliger samt voksenkollegium, samt en omlægning af støtten generelt i forhold til øget fokus på etablering af borgerne i egen bolig med støtte. Det anbefales således at kapaciteten i forsorgshjemmet Vibohøj ( 110) nednormeres med 12 pladser, fra 52 til 40. Samtidig anbefales oprettelsen af 6 akutpladser ( 110), 7 skæve boliger ( 85) og 6-8 pladser i Voksenkollegium ( 85). Nedjusteringen af pladser efter Servicelovens 110 opvejes således af opnormeringen af pladser med støtte efter 85, samt den tidligere omtalte opnormering af Team Bolig. 11. Styrket udredning (anbefaling nr. 10) Hjemløse borgeres situation påvirkes ofte af mange sammensatte og komplekse problemer. Det er vigtigt med en grundig udredning af hjemløse borgeres samlede situation, så der i udredningsarbejdet ikke overses eksisterende behandlingsmuligheder eller hjælpeforanstaltninger. Hvis komplekse problemstillinger skal belyses, er systematik en væsentlig faktor det må ikke afhænge af den enkelte medarbejders faglighed, om eksempelvis en hjerneskade eller atypisk depression bliver opdaget. En grundig, systematisk og hurtig udredning er grundlaget for at der både under og efter endt ophold på Vibohøj tilvejebringes den rigtige og den nødvendige støtte til de hjemløse borgere, således at de får de bedst mulige chancer for at opretholde en stabil situation i egen bolig. Med ændringen af døgnopholdenes titel fra stabiliseringsophold til Udredningsophold pointeres et øget fokus på den nødvendige sociale, økonomiske, helbredsmæssige, beskæftigelsesmæssige og boligmæssige udredning som er kernen i døgnopholdene på Vibohøj. Hermed understreges, at et ophold på Forsorgshjemmet Vibohøj er et aktivt forløb, hvor borgere og medarbejdere i fællesskab arbejder på, ikke blot at stabilisere beboernes tilstand, men også udrede beboernes historik og ressourcer med henblik på planlægning af det videre forløb for borgerens vej ud af hjemløshed. Arbejdsgruppen anbefaler en styrkelse af udredningsindsatsen, både internt på Vibohøj og i forsorgsindsatsens øvrige tilbud. Dette med henblik på at sikre en fortsat stærk udredning, som er grundlaget for øget flow i indsatsen og for omstillingen i den samlede indsats efter Servicelovens 110 samt sikring af, at der efterfølgende iværksættes de rette tilbud til borgerne. En styrkelse kan ske via eksempelvis kompetenceudvikling og øgede medarbejderressourcer. 5

12. Fremtidens Forsorgshjem ombygning af Vibohøj (anbefaling nr. 11) I løbet af det knapt halve århundrede der er gået siden Vibohøj blev taget i brug i 1967, er der sket meget, både inden for selve forsorgsindsatsen specifikt og inden for de sociale tilbud generelt. Det gælder såvel den faglige indsats, der ydes i de sociale tilbud, som udformningen og indretningen af de sociale tilbud. Dele af Vibohøj fremstår i dag ikke tidssvarende. Det gælder især indretningen af de tre værelsesgange. Samtidig er der på Vibohøj behov for en omfattende renovering af tage, kloakker og vinduer. Med så omfattende renoveringsarbejder på vej er det oplagt, ikke blot at renovere, men ved samme lejlighed at tage et kritisk blik på indretningen af de nuværende bygninger og diskutere sammenhængen mellem forsorgsindsatsens faglige og fysiske tilbud. I den forbindelse er spørgsmålet, hvordan fremtidens forsorgshjem bedst indrettes dels for at bygningerne er fysisk tidssvarende, dels for at sikre at forsorgshjemmets fysiske indretning bedst muligt understøtter forsorgsindsatsen formål og faglige tilbud. Det anbefales, at der tilrettelægges en ombygningsproces i tre faser, hvor fase 1 og 2 indebærer en ombygning af utidssvarende værelser og badefaciliteter til nutidig boligstandard, og fase 3 indebærer en ombygning af servicearealer, afrusning, administration, køkken, kantine o. lign. I fase 1 anbefales en nedrivning og nyopførelse af de værelser, som ligger i den nuværende værelsesfløj i ét plan. Det anbefales at disse værelser genopføres som selvstændige værelser/lejligheder med egen indgang og egne badefaciliteter. Det skal sikre en nutidig boligstandard, understøtte forsorgsindsatsen på forberedelse til og etablering af borgerne i egen bolig, samt reducere risikoen for konflikter mellem de borgere, der er indskrevet på forsorgshjemmet. 13. Fremtidens Forsorgshjem frigivelse af anlægsmidler (anbefaling nr. 12) Der er i Viborg Kommunes anlægsbudget for 2013-16 optaget følgende beløb til modernisering af Vibohøj: 0,518 mio. kr. i 2013 og 6,232 mio. kr. i 2014. Beløbet der er optaget i 2013 tænkes anvendt til projektering af ombygningen i ovennævnte fase 1. Arbejdsgruppen anbefaler, at det indstilles til Byrådet, at anlægsmidlerne frigives med henblik på ombygning af Vibohøj. Der fremsættes et konkret forslag til Socialudvalget d. 1. oktober 2013. 6