KalaaIlit Nunaani najugaqarfmni pltsanngorsaanent BUR-mit tapiiffigineqarlutik ukiuni kingullerni najoruminarsaangrit marluk nunatsinni ingerlanneqarsimapput. Tunuliaqutaasut assigiissimapput. Tassa, 60-kkut ingerlaneranni illoqarjinni anginerumaani naalagaajjiup inissiarsualiarisimasaani pitsanngorsaasoqartariaqazersimammat. Taamatut inissiarsuarnik sanatitsipallassimanermut pissutaasimavoq inunnik eqiterititsiniarsimaneq aammalu taamanikkut inuttusiartupiloortoqarsimanera. Kalaallillu inissiarsuarni taamatut ittuni najugaqarneq misilittagaqarjigisimanngilaat, maannamullu inissiarsuit aserfallassimaqaat, saniatigullu ajornartorsiutit ikigisassaangeqisu(takussaaleraluttuinnarsimallutik. Pitsanngorsaaniarnerni siunertarineqarsimavoq najugaqartut suleqatigalugit inissiarsuit pitsanngorsaannarnagit najoruminarsarneqarnissaat. Suliniuteqarjiit angusimasaat video atorlugu nalunaarusiarineqarsimapput. Video-t kalaallisut suliarineqarsimapput qallunaatut nassuiaatitalerlugit. Nuuk»Nuummi Narsarsuarmi«pitsanngorsaaniarneq 1986-mi upernaakkut Kalaallit Nunaanni Ministeriaqarfimmit Namminersornerullutik Oqartussat Nuup Kommunialu suleqatigalugit aallartinneqarsimavoq. Pitsanngorsaaniarneq Nuummi Narsarsuarmi ingerlanneqarsimavoq. Tassaniipput inissiarsuit qulit aammalu blok P, inuttussuseqarlunilu 1.900-missaanik. Ataatsimiititaliaq qulaani taaneqartunit aammalu najugaqartunit inuttalersorneqartoq pilersinneqarpoq. Kommunip inissiaqarnermi ittua (boligchef) aqutsisutut inissinneqarsimavoq, ulluinnarnilu sulisuusut marluk atorfinitsinneqarsimallutik. Suliniuteqarnermi siunertarineqarsimapput - najugaqarfinni avatangiisit pitsanngorsarneqarnissaat - najugaqartut qanoq suleqatigineqarsinnaanerisa misilittagaqarfigineqalernissaa - najugaqartut akornanni ajornartorsiutaasut aaqqiiviginiarnissaat. I Miljøforbedringer i Grønland Med støtte fra BUR er der i de seneste år gennemført 2 boligmib'øprojekter i Grønland Baggrunden for de to projekter er ens. [løbet af60erne opførte den danske stat højhusbyggerier i alle de større byer. Denne forhastede boligforsyning skyldtes dels koncentrationspolitikken) og dels den rekordagtige befolkningstilvækst. Grønlænderne har haft svært ved at indrette sig i disse blokbebyggelser, og samtidig er blokkene nu så nedslidte efter mange års mangelfuld vedligeholdelse) at boligmz'b'øet i blokområderne erfyldt med problemer. Projekternes formål var at skabe fysiske og sociale mz'b'øforbedringer z samarbejde med beboerne. Erfaringerne fra de to projekterforeligger nu opsummeret i vz'deoerfra de to projekter. Vz'deoerne er på grønlandsk med danske undertekster. Godthåb Miljøprojektet Nuummi "Narsarsuarmiut«startede i foråret 1986 efter initiativ fra Ministeriet for Grønland og med deltagelse af Grønlands Hjemmestyre og Nuuk Kommune. Projektet foregik i Store Slette bebyggelsen, der består af 10 blokke samt blok P med ialt ca. 1900 beboere. En styregruppe med repræsentanter for ovennævnte samt for beboerne blev nedsat. Kommunens boligchef har fungeret som projektleder og 2 fuldtids projektrnedarbejdere har udført det daglige arbejde. Projektets mål var at skabe et bedre fysisk bo-miljø at indhente erfaringer med beboersamarbejde at løse sociale problemer
lnissiarsuit pitsanngorsaavigineqamerat Inissiarsuit pitsanngorsarniarneqarnerini makku suliarineqarsimapput: D inissiarsuit mikinerusunngor1ugit agguarneqarnissaat D Biilit unittarfiisa ator1uarneqarnerulersinniarnissaat D Inissiarsuit akornanni issiaartarfinnik pilersitsinissaq D Pinnguartarfiit iluarsarneqarnissaat D Naqqar1erni najugaqartut aneersimaartarfittaartinnissaat D Majuartarfiit iluarsarneqarnissaat D Blok P-mi»altanit» taarsersorneqarnissaat. Najugaqartunik suleqateqameq Najugaqartut suleqatiginiarneqarneranni makku taaneqarsinnaapput: D Najugaqartutmar1unnik - Blok l-io aammalu Blok P-mi - peqatigiiffinnik aallartitsineranni siunnersuineq ajugaqartut isumasiornerisigut paasiniar1ugu najugaqarfitsik qanoq isumaqarfigineraat sutigullu allannguisoqartariaqarsorineraat D najugaqartut katerisimaartarfeqalernissaat D najugaqartut akuttunngitsumik ataatsimeeqatigiittalernissaat D najugaqartut akornanni suleqatigiiffeeqqanik pitsanngorsaaniarnermi assigiinngitsutigut siunnersuuteqartartussanik pilersitsinissaq Inooqatigiinnerup tungaatigut Inooqatigiinnerup tungaatigut aaqqiiniarnermi makku iliuuseqarfiginiarneqarsimapput: D Najugaqartunut siunnersuisarfiliorneq D Unnussiuaartitsinerni nallukattaqatigiinnerit, oqaluttuaqattaarnerit, erinarsoqattaarnerit il.il. D Juullikkunni porskikkunnilu nalliuttorsiualaaqatigiissitsisarnerit D Inissiat akornanni saliisarnerit D Aasaanerani asimut aallaarsimaartarnerit D Meeqqat ualikkut sammisassaqartinneqartarnerat D Meeqqat nipilersornikkut ilinniartinneqartarnerat Fysisk forbedringer Beboersamarbgae Det sociale miljø De fysiske forbedringer projektet har beskæftiget sig med er følgende: D opdeling af blokke i mindre enheder o bedre udnyttelse afparkeringsarealerne D opsætning af borde og bænke på udearealerne D legepladsrenovering D etablering af terrasser ved stuelejlighederne D renovering af trappeopgange D opsætning af nye altaner på blok P. Af initiativer omkring beboersamarbejde kan nævnes: D opstart af 2 beboerforeninger, en i blok 1-10 og en i blok P D interview af beboere i området for at få klarhed over deres syn på boligområdet samt ønsker om ændringer D etablering af beboerrum D afholdelse af regelmæssige beboermøder D nedsættelse afarbejdsgrupper omkring etablering af de forskellige fysiske forbedringer. I arbejdet med at løse sociale problemer har man bl. a. beskæftiget sig med: D etablering af beboerrådgivning D aftensammenkomster med kortspil, fortællinger, sang m.m. D festlige møder i forbindelse med jul og påske o oprydningsarrangementer omkring blokkene D sommerudflugt i fjeldet D børneeftermiddage med leg og spil D musikundervisning for børn.
Paamiut BUR-ip tapiissuteqarneratigut pitsanngorsaaniarnermi ingerlanneqarsimasut aappaa Paamiuni pisimavoq. Paamiut Kommuniat suliniuteqarnermik aallartitsisuusimavoq, siunertarineqarsimalluni lu najugaqartut suleqatigalugit najoruminarsaanissaq. Suliniuteqarneq "Pi tsanngorsaaneq«-mik taaguuserneqarsimavoq. Paamiuni 2.400-ut missaani inuttussuseqartumi innuttaasut affai angungajallugit (1.000-t missaat) inissiarsuarni najugaqarput. lnissiarsuit :13-t quleriiaat 4-5-t sananeqarsimapput. Pisoqaanerit 1964 meersuupput aserfallassimaqalutillu. nutaanerit portunerupput eqimannerullutillu. Aamma taakku aserfallassimaqaat. ingammik aserorterisarsimanerit pissutigalugit. Suliniuteqarneq 1986-mi januarimi aallartinneqarsimavoq. naammassineqarsimallunilu 1989 mi aprilip qaammataani. Kommunimi atorfilik aqutsisuutinneqarsimavoq, taassumalu saniatigut suliniuteqarnermi marluk atorfeqartinneqarsimallutik. NaJugaqartut peqatigiijfiat Suliniuteqarneq aallartinneqarsimavoq allaffiup inissiarsuit arlaasa naqqarlersaaniittup ammarneqarneratigut. Tulliullugu najugaqartut peqatigiiffissaat aallarnersarniarneqarsimavoq, taaguuserneqarsimavorlu:»inissiarsavarmiit«. Tamanna sioqqullugu arlaleriarluni misiliineqartarsimagaluarpoq najugaqartut peqatigiiffeqalernissaat. inuttassaaleqinerlu pissutigalugit sumiginnartinneqartoortarsimallutik. Suliniuteqarnerullu tungaanit ikiorsiiniarneq tassaanerusimavoq ataatsimiigiaqqusinerni, naalisaasarnerni allatigullu oqi1isaaniartarnerit. Suliniuteqarneq naammassineqarmat suliniuteqartut allaffigisimasaat atortorissaarutigisimasaallu najugaqartut peqatigiiffiannut kingornussassanngortinneqarsimapput. taamaaliornikkut siunertarineqarsimalluni najugaqartut suliamik ingerlatitseqqinnissaat. Tamanna annertunerusumik aporfissaqarsimanngilaq. najugaqartut peqatigiiffiata suliassat ingerlateqqinneqarnissaat akisussaaffigilereersimammagit. Pitsanngorsaaneq aningaasalersorneqarneralu Nuummi ingerlatsineq assigalugu suliniuteqarnermi assigiinngitsorpassuit sammineqartarsimapput. Assigiinngitsorpassuit aallarnersarneqarsimapput, soorlu sanaartornerup, aqutsiniarnerit inooqatigiinnerullu tungaasigut. Siunissaq eqqarsaatig<i1ugu ajornartorsiutit anginersariumaarpaat, najugaqartut ingerlatsiinarnissaasa saniatigut. pitsanngorsaanerit aserfallatsaaliinerillu ataavartumik ingerlanneqarnissaanut (aamma Nuuk eqqarsaatigalugu) aningaasassaqartitsiniart\larnissaq. Inissiarsuit sisamat sukumiisumik misissuiffigineqarmata, paasinarsisimavoq inissiarsuit tamaasa taamatut aaqqissuutissagaani 65 mill. kr.-nit pisariaqartinneqartut. Tamatumani kisiat pineqarpoq aserfallattaalineqarnissaat. najoruminarsarneqarsinnaanerat i1anngunnagu. Massakkutut ukiumut 1-2 mill. kr.-nit missiliorlugit kisiat aningaasaliissutigineqartassappata, ukiut arlaqanngitsut qaangiuppata inissiarsuit aserfallavissimassapput, inissiarsuillu inunnit najugaqarfigineqarsinnaanerat apeqquserneqarsinnaalissalluni. Frederikshåb Det andet projekt, som BUR har støttet, foregik i Paamiut/Frederikshåb. Initiativet til projektet blev taget i kommunen, man ønskede beboernes medvirken til at bedre miljøet i blok ()mrådet i bymidten. Projektet fik navnet "Pitsanngorsaaneq«, som betyder fornyelse. I Paamiut bor ca. 1.000 beboere i blokområdet, sammenholdt med at der i byen som helhed bor 2.400, bor altså næsten halvdelen i blokke. Der er 23 blokke i 4-5 etager, de ældste er fra 1964 og nu i meget dårlig stand, de nyere blokke er højere og tættere og også i dårlig stand, men især præget af hærværk. Projektet startede i januar 1986 og afsluttedes i april 1989. Foruden projektlederen, der er ansat i kommunen, har der været en eller to medarbejdere på projektet. Beboeiforeningen Arbejdet startede med, at man åbnede et kontor i en af blokkenes underetager. Dernæst gik man i gang med at støtte opstart af en beboerforening. Denne fik navnet "Inissiarsavarmiit«. Der havde tidligere været gjort flere forsøg på at starte beboerforeninger, som dog alle var strandet på grund af manglende ressourcer. Projektets arbejde gik derfor ud på at støtte beboerforeningen ved indkaldelse til møder, referatskrivning og meget andet. Ved projektets afslutning overtog beboerforeningen projektets lokaler og faciliteter, formålet var, at projektarbejdet skulle videreføres af beboerforeningen. Overtagelsen var ret ukompliceret, da beboerforeningen allerede var ansvarlig for de fleste aktiviteter. MiljØforbedn'ng og økonomi Projektet har ligesom i Nuuk beskæftiget sig med mange forskellige sider af miljøproblemerne. Der er taget mange initiativer både fysiske, organisatoriske og sociale. Det største problem i fremtiden, udover at fastholde beboernes engagement, er for begge byers vedkommende problemet med at skaffe de nødvendige økonomiske midler til renovering, istandsættelse og vedligeholdelse. Tilstandsvurdering af 4 repræsentative blokke i Paamiut viser, at der i dag er et efterslæb på 65 mil!. kr. til opretning af blokkene, for at de ikke fortsat forfalder, vel at mærke uden egentlige miljøforbedringer. Hvis man fortsætter med det nuværende niveau for vedligeholdelse med 1-2 millo kr. årligt, vil blokkene forfalde og boligmiljøet vil om få år kunne karakteriseres som slum.
Naggasiut Qanoq ililluni inissiarsuit naalagaaffiup 6O-ikkunni sanatissimasaasa avatangiisillu akornanni»aporaanneqalerpa«? Taamanikkut takorloorneqarsimavoq kalaallit inissiarsuarni atortorissaaruteqarluartuni najugaqartiterlutik aalisakkanik suliffissuarni sulisartutut inuussutissarsiuteqalernissaat. Aalisarnerlu siunertat akimorlugit allatut ingerlasimavoq, tamakkulu kingunerisaanik najugaqarfiit aserfallassimaqaat assigiinngitsutigullu ajornartorsiuteqarfiulersimaqalutik. Taamatut pisoqarnera nunani allani takornartarineqanngilaq, beton-it atorlugit sanaartortarsimanerit najoruminaatsunngortarsimammata. Nunatsinnilu ;yornartorsiutit mikinerulissutigisimanngilaat inissiarsuarni najugaqarneq takornartarilluinnarsimagatsigu. Nuummi Paamiunilu ukiuni arlaqalersuni assigiinngitsutigut najoruminarsaanissaq anguniarlugu suliniuteqartoqartarsimavoq, anguniarneqartarsimallunilu inissiarsuarni najugaqartut arlaatigut oqartussaaqataasarnissaat. Suliniutit nassatarisaanik najugaqarfiit najoruminarsarneqarsinnaanerat suliniutigineqalersinnaasimapput. Il10qarfinni taakkunani naliliinerit tassaasimapput, suliuteqarnerit aatsaat iluatsissinnaasut aningaasat pitsanngorsaanissanut atugassat naamattut Namminersornerullutik Oqartussanit aningaasaliissutigineqartassappata. Taamatut pisoqanngippat suliniuteqarnerni suleqataasimasut qularutiginngilaat, najugaqartut tapersersorneqanngitsutut misigisimaleriartornermikkut qangaaniilli isumagisarsimasartik uterfigeqqissagaat - tassalu akilersinnaanngitsoq pisortat tungaanut suliniuteqarsinnaasarnissaq. Konklusion Hvordan opstod konflikten mellem de boligblokke, som staten opførte i Grønland i fio'erne og det liv, der foregår i dem? Dengang var tanken, at grønlænderne skulle leve som fiskeindustriarbejdere i altangangshøjhuse med alle moderne bekvemmeligheder.,;rorskeeventyret«gik ikke som forventet, og i dag står boligområderne dår- ligt vedligeholdt og med alle de miljøproblemer, som man ser det i andre bykvarterer rundt om i verden, hvor man opførte betonelement højhusbyggerier af samme slags. Men i Grønland er disse problemer forstærket af den grønlandske kultur og den traditionelle grønlandske levevis. I Nuuk/Godthlåb og PaamiutlFrederikshåb har der i de seneste år været gjort forsøg på at skabe miljøforbedringer og beboerindflydelse i disse etagehusområder. Her har man sammen med beboerne skabt basis for at bedre kvaliteten i boligmiljøerne. I begge byer konkluderes, at arbejdet er betinget af, om Hjemmestyret bevilger de penge, der er nødvendige, for at skabe disse miljøforbedringer. I modsat fald frygter forsøgsrnedarbejderne at beboerne vil blive desillusionerede og falde tilbage til deres gamle tro på, at det ikke nytter at tage initiativ over for myndighederne. Kallaallit Nunaanni najugaqarfmni pitsanngorsaaniarnerit Miljøforbedringer i Grønland Tapiiffigineqarsimapput / Støttemodtagere: Nuummi Narsarsuarmiut v/nuuk Kommune, Box 1005 3900 Nuuk Projektleder, boligchef Elise Sørensen Pitsanngorsaaneq v/paamiut Kommune, Box 93 39+0 Paamiut Projektleder, arkitekt Karen Hilden Suliniutit nalunaarusiornegarsimapput suliniutit marluusut immikkut videoliarineqarnerisigut. Tamarmik kalaallisut suliarineqarsimapput qallunaatut nassuiaasersorlugit. Naa1isaanerit video-liu pissarsiarineqarsinnaapput kommuninut pineqartunut saffiginnissuteqarnikkut. Projekterne er beskrevet i 2 videoer, en for hvert projekt, begge på grønlandsk med danske undertekster. Videoer og resume kan rekvireres ved henvendelse til kommunen. Malinnaasoralugit / Følgegruppe: Arkitekt m.a.a. John AlIpass Professor, arkitekt m.a.a. Tyge Arnfred Forstander Oluf Høegh AmtssocialchefKaren Krause:Jensen Tolk Marie Meyer Ekspeditionssekretær Esben Nielsen Ria Thomsen Socialrådgiver Kirsten østergaard Arkitekt m.a.a. Ib Høgsbro Holm Immikkut paasiniaavigineqarsinnaapput / Yderligere oplysninger: (Boligkontoret), Nuuk. Oqarasuaat (009 299) 2.33 77 Paamiut. Oqarasuaat (009 299) l 70 12.
BUR/Byggeriets Udviklingsråd BUR/ByggtITiets Udviklingsråd tit oprettet ved lov af19. maj 1971 omfremme afbyggtitiets udvikling. BUR har til opgave atfremmeforanstaltninger, der kan øge byggeriets kvalitet og produktivitet samt dets konkurrencedygtighed på et internationalt marked. Som et led i sit arbejde skal BUR bl.a. virkefor, at dtit gennemføres forsøgs- og udviklingsopgavtit afbetydningfor byggeriets udvikling, og at.resultaterne heraf udbredes og udnyttes. BUR-resumeer, der offentliggøresfra afsluttedeforsøg, kanfås gratis ved henvendelse til BUR's sekretariat. BUR-rapporteringer, der offentliggøresfra afsluttedeforsøg, kanfås gratis ved henvendelse til BUR's sekretariat. BUR-rapporter, der offentliggøresfra afsluttedeforsøg, kan købes i Byggecentrum Boghandel, Dr. NetITgaards Vd 15, 2970 Hørsholm, telefon 45767373, telefax 45767669samt gennem Statens lriformation, postboks 1103, 1009 København K, telefon 33 3792 28og boghandlere. Byggeriets Udviklingsråd, Stormgade 10, DK-1470 København K, telefon jj92 61 00, tele!ujj92 61 64. DYVA BOGTRYK-OFFSET GLOSTRUP ISSN 0109-8187