KIRKE Gamtofte & Turup sogne marts-maj 2015 bladet 1
og præsten holdt en tale, han sagde ingenting! af Klaus Meyer Apelgren Mange husker naturligvis den gamle børnesang om Mallebrok, der som bekendt afgik ved døden under krigen i 1864. Det er en harmløs og morsom gammel sang, der ikke desto mindre nærmest taler profetisk om præstens indholdsløse tale...og præsten holdt en tale, han sagde ingenting ja, så vidt er det kommet med mangen en moderne præsts tale! Den handler ofte om ingen verdens ting! Jeg må indrømme, at det var med nogen hovedrysten, at jeg juledag i Jyllands-Posten kunne læse om Sydhavnens præst, Per Ramsdal, der frejdigt proklamerede, at han skam ikke troede på hverken en skabende Gud, Jesu Kristi opstandelse fra de døde eller det evige liv. Det er jo hørt før Grosbøllsagen er ikke mere end ti år gammel. Et gennemgående træk ved manges reaktion på sagen dengang var en forundring over, at konsekvensen ikke blev større ufatteligt at han kunne fortsætte som præst! Det er jo en fornægtelse af selve kernen i kristendommen. I Danmark har vi en bred og rummelig folkekirke, og det skal vi bestemt være glade for. Her er højt til loftet, når det gælder kristen tolkning, men rummeligheden giver kun mening, hvis den i sidste ende har en grænse, og som præst er man forpligtet på at forkynde inden for den evangelisklutherske lære. Det handler ikke om, at der ikke må være plads til tvivl, og præster kan som alle andre mennesker komme i tvivl, men det er bestemt ikke noget, man skal prale med. Der er en tendens til, at man ophøjer tvivlen til en særlig dyd, men det er udtryk for et åndeligt armod og en latterliggørelse af folkekirken, som den ikke kan holde til. Det er ganske enkelt kirkens troværdighed, der står på spil. Påsken - kristendommens vigtigste højtid nærmer sig. Her forkyndes det glædelige budskab: Kristus er opstanden fra de døde! Uden opstandelse ingen kristendom, så enkelt er det! Er Kristus ikke opstået er vor prædiken tom, som Paulus siger det (1. Korintherbrev kap. 15 v. 14). Altså hvis præsten i sin tale til eksempelvis en begravelse ikke for fuld kraft forkynder opstandelse - ja, så siger han reelt ingenting! Når Per Ramsdal ikke alene afviser tanken om Jesu opstandelse, men tilmed ser sig selv som en løgner, når han ved en begravelse taler om det evige liv, ja, så har det desuden den uheldige sidegevinst, at det bidrager til at sløre, hvad sand kristendom er. For forholdet er jo netop det, at vi ganske enkelt er ved at glemme, hvad kristendom er! På spørgsmålet: Hvad er kristendom? Lyder svaret ofte: Det er mange ting, der er ikke én sandhed om det, kristendommen udvikler sig som samfundet hele tiden. Man taler om næstekærlighed, lighed, frihed, tolerance som det, kristendommen nærmest betyder i dag. 2
Man svarer ikke på, hvad kristendommen egentlig er, men forsøger at kombinere de værdier og filosofier, som er herskende i dag, med kristendommen, så den bliver spiselig og ikke støder an. Problemet er nemlig, at man er løbet fra forståelsen af, at kristendommen er dogmatisk. Det vil sige, at kristendommen bygger som forudsætning på nogle ting, der står fast. Vi kan som eksempel tage det vigtigste: Gud blev menneske, led og døde på korset for vores synders skyld og opstod fra de døde. Det er det fælles i vores Nye Testamente, og det er kristendom over hele kloden. Når man går til nadver i alle verdens kristne kirkesamfund, så er det det urokkelige grundlag. Ja, uanset hvor meget røgslør, der bliver lagt ud, så er der altså nogle ting i kristendommen, der står fast. Påskens budskab er, at Gud har gjort det umulige muligt (dét, som Per Ramsdal kalder for for overnaturligt ). Gud har gjort dødens magt til intet ved at oprejse sin søn fra de døde. Det betyder, at mørke og død ikke får det sidste ord, for ligesom Kristus er opstået fra de døde, skal vi også opstå. Det er vor tro og vort håb! På det budskab kan vi leve og dø! Lad mig nu kun drage ad natmørkt hav, lad mig ikkun stævne imod min grav: Livets Gud mig skærmer, jeg er hans barn, ud hans hånd mig river af dødens garn. (Jakob Knudsen, DDS 754 v. 6) Klaus Meyer Apelgren Påskemorgen Ansvarshavende redaktør: Klaus Meyer Apelgren Layout: Arabesque Musik v/ Stephan Kaae Tryk: Just-Print Forside: Arne Haugen Sørensen - Opstandelse 3
Åbent-Hus-Eftermiddage Åbent hus eftermiddagene begynder kl. 14.30 og slutter ca. kl. 16.30. Gratis kirkebil til og fra dit hjem: Taxa Fyn tlf: 65 50 50 50. Gratis entré - kaffe/the med brød koster 25 kr. pr. person. Tirsdag d. 10. marts kl. 14.30 Truels Schultz "Oplevelser i mit liv som Kriminalpolitimand/Bodyguard, Politiker/Borgmester og Landsformand Diabetesforeningen". Tidligere kriminalpolitimand, mangeårigt byrådsmedlem og fhv. borgmester i Assens Kommune, Truels Schultz, fortæller om sit spændende liv. Vinterens foredragsrække i Gamtofte Præstegård 2015 Enkeltforedrag koster 60,-. Prisen er inkl. kaffe/the samt brød. Betaling ved indgangen. Torsdag d. 5. marts kl. 19.30 Søren Lodberg Hvas, tidligere biskop over Aalborg Stift To vestjyske nabopræster en fortælling om Kaj Munk og K. L. Aastrup Fortællingen samler sig om en karakteristik af de to personligheder, deres forhold til deres sogne, deres forståelse af hvad det indebærer at være præst, deres digteriske virke, vedr. Kaj Munk skuespillene ORDET og KÆRLIGHED, vedr. K. L. Aastrup enkelte udvalgte salmer. Sluttelig det spændte forhold mellem de to nabopræster. 4
Sogneudflugt til Århus lørdag d. 30. maj 2015 Gamtofte og Turup menighedsråd indbyder til sogneudflugt til Århus lørdag d. 30. maj. Vi skal her blandt andet besøge Den Gamle By. At besøge Den Gamle By er som at træde ind i en mindre dansk købstad i 16-, 17- og 1800-tallet med huse, boliger, butikker og værksteder. Alle mursten, bindingsværk, tagsten, møbler, tæpper og tallerkner er originale og flyttet fra byer fra hele Danmark. Der foregår i disse år en betydelig udvidelse af Den Gamle By med opbygning af to nye kvarterer, som viser 1900-tallets historie. Museet rummer store museumssamlinger af ure, legetøj, plakater, dragter, sølvtøj med mere. Den verdensberømte Guide Michelin giver Den Gamle By de maksimale tre stjerner, og museet er på listen over verdens 1000 største seværdigheder. Sogneudflugten er endnu ikke færdigplanlagt, men nærmere program følger i Lokalavisen. 5
Fra et interview... - At prædike er en svær kunst. Hvem er målgruppen? Kirkegængere er meget forskellige, og det er en nærmest håbløs opgave at sige noget relevant til alle. I det hele taget finder jeg, at jo mere præsten træder igennem, jo sværere bliver det at komme til Gud. Præsten bliver større, og Gud bliver lille. Det er måske okay, hvis det ikke var fordi, det var en gudstjeneste, jeg var kommet til. - Liturgiens styrke er, at den er blevet til gennem mange år, og bønnerne afspejler menneskelivet på godt og ondt. Den liturgiske nadvergudstjene ste, hvor jeg bekender mine synder, beder for de syge, mit land og vores dronning, er en meget fokuseret måde at gå i kirke på. Jeg har brug for den fordybelse for at forberede mig på nadveren og det møde og det nærvær mellem Gud og mennesket, som nadveren er et udtryk for, siger hun. Fra køkkenvinduet er der udsigt til det, som engang var den lokale kirke, men kirken her i Shaftesbury er lavet om til socialkontor. I Church of England bliver der talt og skrevet meget om kirkens krise. Der eksperimenteres med nye former, der skal gøre kirken mere tilkrækkende, men Fay Weldon mener, at kirken i sin iver glemmer at være kirke. - Der er meget fokus på at tiltrække unge, og jeg har nogle gange tænkt, om præsterne overhovedet har lyst til, at en gammel kvinde som jeg kommer i kirke. For at gøre kirken mere tilgængelig for yngre er præsterne dus med Gud, som var han deres bedste ven. De gamle salmer bliver mange steder erstattet af bongotrommer, og man kan som kirkegænger nærmest ikke mærke, at kirken har en historie. I bedste fald bliver det en terapigruppe, mens idéen om at anerkende og lovprise en ophøjet Gud synes meget langt væk. Jeg tror, at jo mere man fjerner sig for sansen for det mystiske, jo mindre får folk lyst til at komme i kirke. Fay Weldon i Kristeligt Dagblad, 15. november 2008 6
Adresser og telefonnumre Sognepræst: Klaus Meyer Apelgren Gamtoftevej 41, Gamtofte, 5610 Assens, Tlf: 64 79 13 61, kma@km.dk Mandag er præstens fridag Organist ved begge kirker: Camilla Sibani Palnatokesvej 34, 5000 Odense C, Tlf: 50 51 01 41, camilla.sibani@gmail.com Regnskabsfører ved begge kirker: Jan Thygesen Egevænget 6, Håstrup, 5600 Fåborg, tlf. 62 68 18 23, kirke@trebjerg.net Kirkesanger ved begge kirker: Bo Jørgensen Lærkevænget 1, 5631 Ebberup, tlf: 64 74 10 49 Gamtofte Sogn Menighedsrådsformand: Jørn Ibsen, Skovhavevej 14, Aborg Mark, 5610 Assens, tlf: 51 34 08 51, ji@jornibsen.dk Kirkeværge: Marianne Uldall Bruun Havndrup Aborgvej 42, Aborg 5610 Assens, 64 71 35 16 marianneubh@gmail.com Kirkegårdskontor: Kirketoften 2, Gamtofte, 5610 Assens, tlf: 23 39 17 39, graveren.gamtoftekirke@mail.dk Graver: Lone Andersen, Kirketoften 2, 5610 Assens Mandag er graverens fridag Turup Sogn Menighedsrådsformand: Folmer Riis Langstedgyden 52, Turup, 5610 Assens, tlf: 64 79 13 53-62 26 17 26 riis@it.dk Kirkeværge: Niels Jensen Ulskovvej 6, Turup, 5610 Assens, tlf: 64 79 13 29, astrid.niels@jensen.mail.dk Graver: Helle Jensen Møllegårdsvej 2, Turup, 5610 Assens, tlf: 23 31 29 81 hellejensen1203@outlook.com Mandag er graverens fridag 7
Gudstjenester Gamtofte Turup 1. marts 9.00 10.30 Kirkekaffe 8. marts Ingen 9.00 Adam Torp 15. marts 10.30 9.00 22. marts 9.00 Ingen 29. marts 10.30 9.00 2. april - Skærtorsdag 19.30 10.30 3. april - Langfredag Ingen 10.30 5. april - Påskedag 10.30 Kirkekaffe 9.00 6. april - 2. Påskedag Ingen 10.30 12. april 10.30 9.00 19. april Ingen 9.00 Adam Torp 26. april 10.30 9.00 1. maj - Store Bededag 9.00 Ingen 3. maj - Konfirmation Ingen 10.00 10. maj 9.00 10.30 Kirkekaffe 14. maj - Kristi Himmelfartsdag 10.30 Ingen 17. maj Ingen 10.30 24. maj - Pinsedag 10.30 9.00 25. maj - 2. Pinsedag 10.30 Ingen 31. maj 9.00 10.30 7. juni 9.00 Adam Torp Ingen KIRKEBIL Har du behov for at benytte kirkebilen som transportmiddel til gudstjenester eller andre arrangementer i kirke-regi kan du kontakte Taxa Fyn på 65 50 50 50 og bede om kirkebilskørsel dagen i forvejen.